Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse"

Transkript

1 (+4) Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke muligt empirisk at eftervise, at enkelte udbudsstød til arbejdsstyrken har føret til øget beskæftigelse. Med udgangspunkt i en række konkrete arbejdsmarkedsreformer i Danmark og udlandet er der stærke indikationer på, at et øget arbejdsudbud også har ført til øget beskæftigelse. På baggrund af data fra den Registerbaseret ArbejdsstyrkeStatistik (RAS) finder analysen, at Efterlønsreformen (1998) øgede beskæftigelsen for de 6-64 årige med isoleret set 6.7 personer i perioden 1999 til 213. I hele perioden stiger beskæftigelsen for gruppen med i alt 87.7 personer. Arbejdsstyrken steg isoleret set som følge af Efterlønsreformen (1998) med 7.7 personer i perioden, mens den for gruppen i alt steg 89. personer. På baggrund af tal fra OECD og RAS finder analysen en tæt sammenhæng mellem ændringer i arbejdsstyrken og beskæftigelsen. Det fremgår af tallene fra OECD, at man ligeledes i Nederlandene og Tyskland har haft succes med at implementere arbejdsmarkedsreformer - der har til formål, at øge erhvervsdeltagelsen for den ældre andel af befolkningen. Analysen finder endvidere, at visse befolknings- og aldersgrupper er mere konjunkturfølsomme end andre, dette gælder blandt andet ikke-vestlige indvandrere og efterkommere samt unge mellem år. Dette ses blandt andet af udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden Opgjort i fuldtidspersoner. For en nærmere gennemgang af metoden til at dekomponere beskæftigelseseffekten som følge af Efterlønsreformen (1998) se. Danmarks Statistik, (RAS), Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt egne beregninger. Side 1 af 12

2 (+4) Arbejdsudbud og beskæftigelse Et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur er, at reformer der øger arbejdsudbuddet efter en tilpasningstid også fører til øget beskæftigelse. Denne umiddelbare nære sammenhæng mellem arbejdsudbuddet og beskæftigelsen siger i sig selv ikke noget om kausaliteten i sammenhængen. Men ser man over en længere periode, har en forøgelse af arbejdsudbuddet altid været efterfulgt af en omtrent tilsvarende stigning i beskæftigelsen. Det kan i mellemtiden ikke at et øget arbejdsudbud alene har øget beskæftigelsen, idet en lang række af faktorer spiller ind på tilpasningshastigheden af et givent udbudsstød. Det er den alment accepterede opfattelse, at beskæftigelsen og i et vidst omfang også arbejdsudbuddet på kortere sigt, er styret af efterspørgslen efter arbejdskraft - hvilket afspejles i den aktuelle konjunktursituation. På længere sigt, vil beskæftigelsen i en normal konjunktursituation alene være afhængig af de gældende strukturere på arbejdsmarkedet - herunder mængden af arbejdskraft til rådighed (størrelsen af arbejdsudbuddet). Efterlønsreformen øgede beskæftigelsen for de 6-64-årige I Danmark har man grundlæggende haft gode erfaringer med implementeringen af nye arbejdsmarkedsreformer. I dette afsnit vil erfaringerne fra Efterlønsreformen (1998), der øgede erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen for de 6-64-årige med omkring 7. fuldtidspersoner undersøges. Ændringen af efterlønsordningen og nedsættelsen af folkepensionsalderen i 1998, er konkrete eksempler på, at reformer har stor betydning for beslutningen om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Efterlønsreformen medførte, at ydelsesprofilen for efterløn ændres, så ydelsen maksimalt kunne udgøre 91 pct. af den højeste dagpengesats ved tilbagetrækning som 6-årig. Udskydes tilbagetrækningen til 2-års-reglen er opfyldt (typisk ved det fyldte 62. år), udgør efterlønnen op til 1 pct. af den maksimale dagpengesats. Modregningen for pensionsordninger skærpes. Der indføres skattefrie præmier, der optjenes for hvert kvartal med fuld beskæftigelse efter opfyldelse af 2- års-reglen. Derudover indeholder reformen ændrede regler for modregning i efterlønnen af supplerende arbejdsindkomst. Opsplitning af a-kasse-kontingent i henholdsvis et arbejdsløshedsforsikringskontingent og et efterlønsbidrag samt stramning af anciennitetsbestemmelser. Endelig nedsættes folkepensionsalderen fra 67 til 6 år for personer født efter 1. juli [TEKST] Finansministeriet,. Side 2 af 12

3 (+4) Beskæftigelsesfrekvensen 1 der udtrykker hvor stor en andel af de i den erhvervsaktive alder (1-64 år) som er i beskæftigelse, har i perioden 1966 til 214 ligget omkring 76 pct.. 2 Som udgangspunkt antages beskæftigelsesfrekvensen at være konstant over tid, det skal dog bemærkes, at visse aldersgrupper er mere konjunkturfølsomme end andre. Det er væsentligt at bemærke, at unge i aldersgruppen år er mere konjunkturfølsom end resten af befolkningen (3-66 år). Beskæftigelsen for de 6-64 årige steg i perioden 1999 til 213 med 9. personer - fra ca. 8. personer i 1999 til ca. 17. personer i 213. I perioden var der frem til 28 en stigning i den samlede arbejdsstyrke på 37. personer, mens beskæftigelsen steg med 11. personer. Fra 28 frem til 213 faldt den samlede arbejdsstyrke og beskæftigelse med hhv. 14. personer og 21. personer. På trods af faldet i beskæftigelsen for hele befolkningen steg den yderligere med 1. personer for de 6-64 årige. I 1979 indførte man Efterlønsordningen, der havde til formål, at omfordele arbejdet ved at give ældre lønmodtagere mulighed for tidligere at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og dermed give plads til, at unge arbejdsløse kunne komme i beskæftigelse. Dernæst var ønsket, at nedslidte arbejdstagere skulle have mulighed for at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Fra Efterlønsordningen blev indført steg andelen af efterlønsmodtagere fra 9 pct. til 41 pct. af de 6-64-årige i Efterlønsordningen medførte at andelen af 6-64-årige der enten modtog førtidspension eller efterløn steg fra 36 pct. i 1979 til 6 pct. i Stigningen i andelen af de 6-64-årige der modtog enten førtidspension eller efterløn medførte et kraftigt fald i beskæftigelsesfrekvensen. Andelen af beskæftigede 6-64-årige faldt fra 41 pct. i 1981 til 3 pct. i Sammenholder man udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for de 6-64-årige med udviklingen for de -9-årige ses det, at beskæftigelsen blandt de 6-64-årige faldt mere fra 1981 til 1998 end for gruppen der ikke var omfattet af Efterlønsordningen. Beskæftigelsesudviklingen for de 6-64-årige kan dekomponeres til bidrag fra tre faktorer: demografi, konjunktur og reform. Beskæftigelsesfrekvensen for de 6-64-årige steg fra 1999 til 213 fra ca. 31 pct. til 48 pct.. Som udgangspunkt antages den befolkningsmæssige udvikling altid at være strukturel. Bidraget fra den demografiske udvikling viser dermed udviklingen i beskæftigelsen under forudsætning af, at beskæftigelsesfrekvensen er konstant. Konjunkturbidraget kan beregnes på forskellige måder, i notatet sammenholdes beskæftigelsesfrekvensen for de 6-64-årige med udviklingen for de -9-årige. Såfremt beskæftigelsen for de 6-64-årige havde fulgt samme udvikling som for de -9-årige, ville beskæftigelsesfrekvensen i 213 have været på ca. 32 pct.. 1 Der anvendes i notatet to forskellige definitioner af beskæftigelsesfrekvensen. Som udgangspunkt anvendes samme definition som Danmarks Statistik - Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Såfremt en anden definition er anvendt, vil dette fremgå. 2 Opgørelsesmetoden tager udgangspunkt i alle beskæftigede personer i pct. af befolkningen i aldersgruppen 1-64 år.. Side 3 af 12

4 (+4) Pct. af befolkningen Pct. af befolkningen Pct. af befolkningen Pct. af befolkningen 9 Efterlønsreform år -9 år (h.akse) år Fast beskæftigelsesfrekvens (demografi) Såfremt udviklingen var den samme som for de -9-årige Perioden 1981 til 1994 er opgjort på baggrund af tal fra Finansministeriets, mens der fra 199 er anvendt tal fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og rekruttering. Danmarks Statistik, (RAS), Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt egne beregninger. I perioden 1999 til 213 steg arbejdsstyrken for de 6-64-årige med i alt 89. personer, heraf udgjorde demografi 28.3 personer, konjunkturbidraget var på 3. personer, mens Efterlønsreformen (1998) mv. øget arbejdsstyrken med 7.7 personer. I samme periode steg den samlede beskæftigelse for de 6-64-årige med 87.7 personer, hvoraf 27. personer kom som følge af den demografiske udvikling. Den positive konjunkturudvikling medførte at 4. flere kom i beskæftigelse. Såfremt udviklingen i beskæftigelsen for de 6-64-årige havde fulgt samme udvikling som for befolkningen i aldersgruppen -9-år, ville beskæftigelsen være steget med 31. personer. Efterlønsreformen (1998) mv. der øgede arbejdsudbuddet med ca. 7.7 personer medførte at 6.7 personer yderligere kom i beskæftigelse Opgjort i fuldtidspersoner. For en nærmere gennemgang af metoden til at dekomponere beskæftigelseseffekten som følge af Efterlønsreformen (1998) se. Danmarks Statistik, (RAS), Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt egne beregninger. Side 4 af 12

5 (+4) Sammenhæng mellem arbejdsudbud og beskæftigelse Det er ikke kun i Danmark, at man har haft succes med at implementere nye arbejdsmarkedsreformer. I blandt andet Nederlandene og Tyskland gennemførte man tilbagetrækningsreformer - på linje med de danske - der havde til formål, at øge erhvervsdeltagelse for de ældre erhvervsaktive grupper. Resultatet af reformerne i Tyskland og Nederlandene er, at erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen for målgrupperne - de -9-årige samt de 6-64-årige - er vokset mere end for de øvrige befolkningsgrupper. I Tyskland steg erhvervsfrekvensen for de 6-64-årige med 3 pct.point, mens beskæftigelsesfrekvensen for gruppen steg næsten tilsvarende med 29 pct.point.. I Nederlandene oplevede man også en fremgang i hhv. erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen for de 6-64-årige, hvor hhv. erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen steg 28 pct.point og 3 pct.point.. Der er således stærke indikationer på, at arbejdsmarkedsreformer - der øger erhvervsdeltagelsen - efter en tilpasningstid, vil medføre en tilsvarende stigning i beskæftigelsen.. Betragter vi hhv. arbejdsstyrken og beskæftigelsen i en række OECD-lande, finder vi en meget tæt sammenhæng mellem størrelsen af arbejdsudbuddet og andelen i beskæftigelse for befolkningen i aldersgruppen 6-64 år i perioden Som det fremgår, ligger størstedelen af landene ved eller på 4-grader-linjen. Lande der ligger på 4-grader-linjen, har i gennemsnit i perioden haft en beskæftigelse svarende til arbejdsudbuddet. Spændet mellem 4-grader-linjen og de enkelte punkter er udtryk for den gennemsnitlige ledighed i det pågældende land. Ændring i beskæftigelsesfrekvens (6-64 år), pct.point Beskæftigelsesfrekvens (6-64 år), pct NLD DEU 3 8 ISL Ændring i erhvervsfrekvens (6-64 år), pct.point Erhvervsfrekvens (6-64 år), pct. Såfremt et punkt ligger på 4-graders-linjen svarer andelen af (ændringen i) beskæftigede til arbejdsudbuddet. I figur 3 er ændringen i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen for Danmark beregnet på baggrund af data fra RAS i perioden Danmarks Statistik, (RAS), Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Stats.OECD, samt egne beregninger. Side af 12

6 (+4) Hvor tæt sammenhængen mellem arbejdsudbuddet og beskæftigelsen er, afhænger blandt andet af konjunktursituationen i den valgte periode. For kortere perioder på 4-6 år med høj- eller lav konjunktur - som eksempelvis lavkonjunkturen i perioden 28 til vil sammenhængen mellem ændringer i arbejdsstyrken og beskæftigelsen ikke nødvendigvis ligge på 4-graders-linjen, hvormed sammenhængen ikke er entydig.. Beskæftigelsen for visse aldersgrupper er endvidere mere konjunkturfølsom end andre, det gælder blandt andet gruppen af unge (1-29 år). I Danmark skete der en betydelig stigning i andelen unge udenfor arbejdsstyrken i perioden 28 til 213. Denne udvikling skal ses i lyset af, at der siden kriseårene er sket en massiv stigning i antallet af SU-modtagere (1-29 årige). Fra 28 til 21 steg antallet af SU-modtagere fra til 296., svarende til 3 pct. af de 16 til 29 årige. Krisen har påvirket de unge til i højere grad, end tidligere, at forlade arbejdsmarkedet og søge uddannelse. Dernæst er indvandreres beskæftigelse ofte mere konjunkturfølsom end personer med etnisk oprindelse. Det kan blandt andet hænge sammen med forskelle i uddannelses- og kvalifikationsniveau, forskellige i branchetilknytning og i graden af fast tilknytning til den enkelte virksomhed. Set over en længere periode er der stærke indikationer på en sammenhæng mellem arbejdsstyrken og beskæftigelsen på tværs af landene. Op til krisen i 28 var der en højkonjunktur der bidrog til at beskæftigelsen steg for alle grupper.. Specielt Grækenland, Spanien og Portugal blev hårdt ramt i kriseårene efter 28, hvor arbejdsløsheden i 214 steg til mellem 1 og 16. pct.. Værst gik det ud over unge i Spanien og Grækenland, hvor ungdomsarbejdsløsheden steg til hhv. 22 pct. og 21. pct. Ændring i beskæftigelsesfrekvensen, pct.point Ændring i erhvervsfrekvensen, pct.point år 1-29 år Erhvervsfrekvens, pct Såfremt et punkt ligger på 4-graders-linjen svarer andelen af (ændringen i) beskæftigede til arbejdsudbuddet. Stats.OECD,. Side 6 af 12

7 (+4) Som tidligere nævn havde man også i Nederlandene og Tyskland succes med at implementere arbejdsmarkedsreformer, der havde til formål at øge erhvervsdeltagelse. I Nederlandene var både erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen i 1984 markant lavere end i de øvrige OECD-lande. Til sammenligning havde Danmark den 3. højeste erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens blandt OECD-landene. Efter en række arbejdsmarkedsreformer mv. lykkedes det i Nederlandene at øge erhvervsfrekvensen (arbejdsudbuddet) med 42 pct. og beskæftigelsen med 4 pct. frem mod 214. Dette peger yderligere i ret af, at økonomien efter en tilpasningstid sætter øget arbejdsudbud lig med øget beskæftigelse. Konjunktursituationen i begyndelses- og endepunktet har betydning for, hvor klar sammenhængen mellem arbejdsudbud og beskæftige er. Dette ses blandt andet af, at landene Grækenland, Portugal og Spanien i perioden oplevede store stigninger i arbejdsudbuddet, men pga. den negative konjunktursituation i 214 ligger punkterne ikke omkring 4-grader-linjen. Ændring i beskæftigelsesfrekvensen, pct.point NLD NLD Erhvervsfrekvens, pct PRT GRC ESP Ændring i erhvervsfrekvensen, pct.point. 1-1 Såfremt et punkt ligger på 4-graders-linjen svarer andelen af (ændringen i) beskæftigede til arbejdsudbuddet. Stats.OECD,. Side 7 af 12

8 (+4) Arbejdsudbud og ledighed Ændringer i arbejdsstyrken har empirisk været efterfulgt af en omtrent tilsvarende ændring i beskæftigelsen. Som det fremgår af opgørelsen fra OECD er det gennemsnitlige spænd mellem 4-grader-linjen og de enkelte datapunkter i figur 9 udtryk for den gennemsnitlige ledighed i det enkelte land. Der findes som bekendt tre typer af ledighed: Friktionsledighed, Strukturel ledighed og sæsonledighed (konjunktur). Friktionsledighed er situationen, hvor personer skifter mellem et nyt og et gammelt arbejde, strukturel ledighed er situationen, hvor ledigheden følger et stabilt løn- og prisniveau, mens sæson (konjunktur) er afgivelsen i ledigheden fra det strukturelle niveau. Som det fremgår af figur 1, har størstedelen af OECD-landene haft en gennemsnitlig ledighed på mellem 3-7 pct., hvoraf få lande har haft en ledighed over/under dette spænd. Det skal bemærkes, at valget af periode som tidligere beskrevet har betydning for, hvor stor den gennemsnitlige ledighed har været. Da serien er dannet på baggrund af årene , vil størstedelen af landene have en gennemsnitlig ledighed over den strukturelle ledighed grundet konjunktursituationen i perioden Der er således ingen sammenhæng mellem størrelsen af arbejdsudbuddet og ledigheden. Dette bekræftes også såfremt man kigger på sammenhængen mellem ændringen i arbejdsudbuddet og ledigheden. Ledighed, pct. Ledighed, pct ESP R² =, Erhvervsfrekvens, pct Ledighed, 7 pct. Ledighed, 3 pct. ESP Erhvervsfrekvens, pct Opgørelsen tager udgangspunkt i gennemsnittet for perioden og er baseret på (AKU), som er en spørgeskemabaseret opgørelse af arbejdsmarkedet. Opgørelsen afviger derfor fra den (RAS). Stats.OECD, samt egne beregninger. Side 8 af 12

9 (+4) Ledighed, pct. Ledighed, pct R² =, Erhvervsfrekvens, pct R² =, Erhvervsfrekvens, pct point. Ledighed, pct.point. Ledighed, pct.point ESP PRT - GRC Erhvervsfrekvens, pct.point Erhvervsfrekvens, pct.point. -1 Arbejdsudbud, beskæftigelse og ledighed indgår i kommunerne kun personer i alderen år. OECDs opgørelse er baseret på (AKU), som er en spørgeskemabaseret opgørelse. Danmarks Statistik, (RAS), Stats.OECD, samt egne beregninger. Side 9 af 12

10 (+4) Litteratur Det Økonomiske Råd (Foråret 2). Efterløn.. Det Økonomiske Råd (Foråret 211). Efterløn og pensionsalder.. Finansministeriet (214). Arbejdsmarkedets tilpasning til reformer.. Side 1 af 12

11 (+4) Estimatet for beskæftigelseseffekt Opgørelsen af fuldtidsbeskæftiget personer i aldersgruppen 6-64 år tager udgangspunkt i den Registerbaseret ArbejdsstyrkeStatistik (RAS), der indholder detaljeret oplysninger om danskernes tilknytning til arbejdsmarkedet. I forbindelse med Efterlønsreformen mv. (1998) steg beskæftigelsen for de 6-64 årige i perioden 1999 til 213 med 9. fuldtidspersoner, dog skyltes denne stigning ikke udlukket Efterlønsreformen. Beskæftigelseseffekten kan deles op i bidrag fra tre faktorer: demografi, konjunktur og reform. Nedenfor gennemgås metoden til opdelingen af beskæftigelseseffekten for de 6-64-årige i perioden 1999 til 213. Erhvervsfrekvensen er betegnet som antallet af personer i arbejdsstyrken (beskæftigede plus ledige) i den erhvervsaktive alder år i pct. af befolkningen i aldersgruppen år. efrek = Ua 1666 /U 1666 (1) Beskæftigelsesfrekvensen er betegnet som antallet af beskæftigede personer i den erhvervsaktive alder år i pct. af befolkningen i aldersgruppen år. bfrek = Q 1666 /U 1666 (2) Den demografiske udvikling Q 664,D i beskæftigelsen er beregnet ud fra antagelsen om, at erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen holdes konstant, således at kun befolkningsudviklingen er afgørende for udviklingen i arbejdsstyrken og beskæftigelsen. Q 664,D t = U 664 t bfrek , for t = 1999,..., 213 (3) For at kunne afgøre hvor stor en andel af beskæftigelseseffekten der kan henføres til konjunkturudviklingen sammenholdes udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for de 6-64 årige med udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for de -9-årige. Dermed kan Q 664,C udtrykkes, som forskellen mellem beskæftigelsen for de 6-64-årige - såfremt udviklingen havde været den samme som for de -9-årige - og bidraget til beskæftigelsen som følge af den demografiske udvikling. Q 664,R 213 = Q 664,F t Q 664,D t Q 664,C t (4) Q 664,R er dermed forskellen mellem den faktiske beskæftigelsesudvikling, demografiske udvikling og konjunkturbidraget. I opgørelsen af konjunkturbidraget er der visse usikkerheder, dette skyldes at gruppen af -9-årige i perioden blev påvirket af afskaffelsen af overgangsydelsen. Det vurderes, at usikkerhederne ikke i nævneværdig grad påvirker beskæftigelseseffekten af Efterlønsreformen (1998) mv.. Det skal endvidere bemærkes at visse dele af befolkningsudviklingen kan skyldes den konjunkturmæssige udvikling, det gælder bl.a. ind- og udvandring. Finansministeriet -, Det Økonomiske Råd - Side 11 af 12

12 (+4) Hypotesetest Det er et grundlæggende resultat i den empiriske litteratur, at en ændring i arbejdsudbuddet efter en tilpasningstid har medført en omtrent tilsvarende ændring i beskæftigelsen. Det er derfor vigtigt at undersøge, om arbejdsudbuddet og beskæftigelsen er to uafhængige variable. Som det fremgår af figurerne i notatet, er der en overvejende tendens til at arbejdsudbud og beskæftigelse er to afhængige variable. Der fremføres ofte argumenter om, at øget arbejdsudbud vil føre til højere ledighed - denne påstand vil også efterprøves. Til at afgøre om to variable er uafhængige benyttes en χ 2 -test: χ 2 = k,l i,j=1 (O i,j E i,j) 2 Bestemmelsen af p: vi lader X være en stokastisk variabel, der antager værdier i [; [. Vi siger, at X er χ 2 -fordelt med df frihedsgrader hvis E i,j P (a X b) = og hvor tæthedsfunktionen er b a G df (x) dx, a b G df (x) = x,df 1 e,x x,df 1 e,x dx, x P-værdien kan nu beregnes som: p = P ( X χ 2) = χ 2 G df (x) dx Resultaterne af de forskellige tests kan ses af nedenstående tabel. χ 2 χ 2 (28) 11,319,997 χ 2 (31) 16,271,986 χ 2 (31) 9,86,999 χ 2 (28) -222,44 - Danmarks Statistik, Stats.OECD samt egne beregninger. Side 12 af 12

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh Arbejdsudbud og beskæftigelse Af Ivan Erik Kragh 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse. Januar 2017

Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse. Januar 2017 Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Januar 217 Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Januar 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 1 Maj 217 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 217 Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik Simonsen Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Maj 217 Indhold 1. Den aldrende

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer 18. maj 2016 Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

5. Arbejdsmarkedets tilpasning til reformer Nyt kapitel

5. Arbejdsmarkedets tilpasning til reformer Nyt kapitel 5. Arbejdsmarkedets tilpasning til reformer Nyt kapitel 5.1 Indledning Analyserne i kapitel 3 peger på, at strukturerne på arbejdsmarkedet har været robuste overfor det økonomiske tilbageslag, og at det

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Markant færre overførselsmodtagere

Markant færre overførselsmodtagere Debatten om antallet af overførselsmodtagere Markant færre overførselsmodtagere de seneste 2 år Debatten om antallet af overførselsmodtagere er blusset op igen efter at Dansk Arbejdsgiverforening konkluderede,

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Færre danskere er på offentlig forsørgelse

Færre danskere er på offentlig forsørgelse Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,

Læs mere

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED 56 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning Den økonomiske krise, der startede i 2008, er i aftagende og afløst

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE 1. november 2008 af Sigrid Dahl og specialkonsulent Mie Dalskov tlf. 33 55 77 20 FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE Højkonjunkturen fra 2004 og frem har fået flere indvandrere og ind på arbejdsmarkedet.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset

Læs mere

ANALYSERAPPORT 2010 ARBEJDSSTYRKE, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESFRE- KVENSER SAMT BESKÆFTIGELSE I ØSTDANMARK

ANALYSERAPPORT 2010 ARBEJDSSTYRKE, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESFRE- KVENSER SAMT BESKÆFTIGELSE I ØSTDANMARK ANALYSERAPPORT 2010 ARBEJDSSTYRKE, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESFRE- KVENSER SAMT BESKÆFTIGELSE I ØSTDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen

Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Nye beskæftigelsesoplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende lønmodtagere viser, at beskæftigelsen i de seneste to år er faldet væsentligt

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Den forlængede dagpengeret og merledighed blandt årige

Den forlængede dagpengeret og merledighed blandt årige Den forlængede dagpengeret og merledighed blandt -9- årige Sammenfatning Siden starten af 198 erne har -9-årige haft en markant merledighed i forhold til yngre aldersgrupper. Fra begyndelsen af 7 er denne

Læs mere

Ældre Sagen December 2017

Ældre Sagen December 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Efterløn - 2016 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012

Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012 NOTAT Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012 19. marts 2013 2012-958 8. kontor/mad Statistik Der er normalt ført statistik over indbetalte efterlønsbidrag pr.

Læs mere

Ungdomsledigheden i EU. Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Ungdomsledigheden i EU. Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Ungdomsledigheden i EU Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Hvordan måler man ungdomsledighed? Hvordan måler man ungdomsledighed? Først et par begreber: Befolkningen i en given

Læs mere

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser, 3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet

Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Maj 2016 Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Den operationelle servicebranche beskæftiger mere end dobbelt så mange medarbejdere med flygtningebaggrund,

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? 8. maj 2014 Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? Af Kristian Thor Jakobsen og Neil Gallagher For børne- og ungeydelsen ( børnecheck ) blev der i 2012 indført et generelt optjeningsprincip, således

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Fremtidens velfærd En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Ledernes Hovedorganisation December 2005 Sammenfatning Denne rapport handler om hvilke forventninger danske virksomhedsledere

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Januar 212 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Januar 212 Indhold

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning

Læs mere

Arbejdsstyrken. Tema. 1. Flere ældre og færre i arbejde. Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked

Arbejdsstyrken. Tema. 1. Flere ældre og færre i arbejde. Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 5 Arbejdsstyrken Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 1. Flere ældre og færre i arbejde Lidt over halvdelen af befolkningen er i arbejdsstyrken Voksende andel af ældre betyder mindre

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Antallet af overførselsmodtagere falder

Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Økonomisk analyse. Uden indvandring vil dansk økonomi mangle personer i den arbejdsdygtige alder. 27. april 2015

Økonomisk analyse. Uden indvandring vil dansk økonomi mangle personer i den arbejdsdygtige alder. 27. april 2015 Økonomisk analyse 27. april 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Uden indvandring vil dansk økonomi mangle 51.000 personer i den arbejdsdygtige

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere