v/ Kristian Larsen, professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet
|
|
- Ellen Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra kl Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle v/ Kristian Larsen, professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Vær med i debatten om det foranderlige sundhedsvæsen og de fremtidige uddannelses- og kompetencebehov i bioanalytikerfaget. Kristian vil udfolde perspektiver fra Sundhedskartellets uddannelsesprojekt fra Hvordan arbejder Danske Bioanalytikere for at ruste ledere og medarbejdere til fremtidens kompleksitet og behov? Interview med Martina Jürs & spørgsmål fra salen 1
2 Program : Præsentation af tendenser i samfundet og sundhedsvæsenet : Gruppe-drøftelse af hvad der fylder mest ift. jeres fag og uddannelser - 2 minutter individuelle overvejelser og fælles drøftelse + noter til videre arbejde. - Kort opsamling, popcorn fra hver gruppe : Centrale pointer ifm. fremtidige uddannelser : Gruppe-drøftelse hvad stiller dette af krav til vores profession og uddannelser på alle niveauer? - 2 minutter individuelle overvejelser og fælles drøftelse + noter til videre arbejde : Opsummering fra hver gruppe pointer formidles i plenum : Hvordan arbejder Danske Bioanalytikere for at ruste ledere og medarbejdere til fremtidens kompleksitet og behov? Interview med Martina Jürs & spørgsmål fra salen 2
3 METODER OG FREMGANGSMÅDER Workshops Spørgeskemaundersøgelse Kortlægninger af uddannelser, indhold mv. Interviews af forskere + policymakere Litteraturstudier 3
4 Oversigt over sundhedsuddannelser i Danmark Sundhedsprofessioner Grunduddannelse: længde og komponenter Årgang (2012) Sygeplejerske 29% 20% 8% 43% Fysioterapeut 46% 22% 12% 20% Ernæring og sundhed 45% 16% 23% 16% 377 Ergoterapeut 46% 19% 16% 20% 358 Bioanalytiker 27% 25% 12% 36% 181 Farmakonom 17% 7% 23% 53% 178 Jordemoder 29% 14% 9% 48% 163 Tandplejer 36% 17% 17% 31% 136 Radiograf 26% 24% 7% 43% 114 Fodterapeut 45% 20% 8% 26% 100 Psykomotorisk terapeut 51% 13% 21% 14% 48 Specifikt professionsfag Sundhed & Naturvidenskab Humaniora & Samfundsfag Klinisk undervisning/praktik 4
5 Beskæftigelse, sektorer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Sygeplejersker Fysioterapeuter Ergoterapeuter Radiografer Jordemødre Bioanalytikere Tandplejere Psykomotoriske terapeuter Kost og ernæring (1) Øvr. sundhedsfagl. i kost- & ernær. Farmakonomer Fodterapeuter Staten Regioner Kommuner Private 5
6 Der er varierende vurderinger i forhold til praktik under uddannelsen 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Spørgsmål: Der er tilstrækkeligt omfang af klinisk uddannelse (praktik) som del af grunduddannelsen Uenig Hverken eller Enig Et af de områder, hvor faggrupperne udtrykker meget forskellige opfattelser. En række faggrupper vurderer, at der er tilstrækkeligt med praktik, mens andre vurderer det modsatte. Ledere og erfarne medarbejdere vurderer i højere grad end nyuddannede et behov for mere praktik. Ingen forskel mellem ansatte i kommuner og regioner, men ansatte i privatpraksis vurderer udtalt, at der er behov for mere praktik, mens ansatte i uddannelsessektoren ligeså udtalt er tilfredse med den nuværende fordeling. 6
7 Præsentation af tendenser i samfundet og sundhedsvæsenet 7
8 Fokus på samfundsdeltagelse Den sundhedsprofessionelle: Fra reaktiv assistent til proaktiv konstruktør! Individer, gruppe organisationer Via forskning, udvikling, uddannelse følge samfundsudviklingen KAN IKKE NOK strukturelle og samfundsmæssige forandringer medfører ændrede kompetencebehov, og ændrede krav til uddannelsestilrettelæggelse skabe samfundsudviklingen KAN noget men ikke PLADS uddannelse, dannelse og faglige læreprocesser i skole og praktikdel er medskabende af nye kompetencer og praksisser, som bidrager til nye strukturelle og samfundsmæssige forandringer. 8
9 Fokus på rekruttering/fastholdelse Arbejdslivet og krav Krav: Interessant, afvekslende og rummer personlige udfordringer (i arbejdslivet) Mellem dedikation og frafald forarmelse-proletarisering af SK området Risiko for drop out udhuling af SK området 9
10 Fokus på det internationale Den sundhedsprofessionelle praksis udøves i en lokal, regional og national kontekst, med øget indslag fra nordiske, europæiske og internationale relationer. Det globale er konkret nærværende (fx international viden, sygdomme, smitte m.v.) men skal også indgå mere specifikt i uddannelserne. Fx erkendelser om internationale tendenser i forhold til frit valgs ordninger, finansierings- og incitamentssystemer, digital/mobil adgang til viden Fx mulighederne for, at den nordiske velfærdsstatslige profil kan videreudvikles gennem fælles nordiske former for fx videreuddannelse. 10
11 Uddannelse på tværs af (nordiske) lande Vi trenger nye tverrfaglig og nordiske mastergradsutdanninger. «Man bør benytte mulighetene og behovene for å lage nye tverrfaglige og nordiske mastergradsutdanninger. Sykepleie som utdanning og forskningsfelt vil kunne ha mye å hente på en slik satsing.» In. forskning 02 14, 107; Kristin Heggen, Professor, dr.polit.; Prodekan. Medisinsk fakultet, Universitetet i Oslo 11
12 Fokus på nye aktører Nye aktører er spillere i feltet patientorganisationer, medicoteknologi, lægemiddelindustri Ikke blot - fagforening, politik og profession 12
13 FOKUS PÅ TRANSFORMATIONER - SEKTORER OG ARBEJDSDELINGER: - arbejdsdelinger mellem primær og sekundær sektor og mellem sundhedsaktørerne (fx sundhedscentre, akutpladser, modtagekøkkener), supersygehuse - TEKNOLOGI: - velfærdsteknologiske løsninger incl. udvikling af ny teknologi ikke mindst bioanalytiker - SAMARBEJDE: - samarbejdsformer mellem sundhedsaktørerne og mellem faggrupper - DOKUMENTATION: - krav til kvalitet og patientsikkerhed samt dokumentation (evidens, monitorering m.v.) - PROFESSION: - udvikling af professionernes identitet og ethos, i uddannelse og erhverv - specialiserede opgaver versus generalistopgaver 13
14 Fokus på social ulighed i sundhed Ulighed i sundhed - heterogene brugergrupper Konkurrerende og sammensatte lidelser (co-morbiditet), Stigende individualisering af muligheder for og krav fra brugerne Udfordringer med privilegerede og ikke-privilegerede grupper 14
15 Fokus på standard og afvigelse Krav om at organisere standardiseringer af praksisformer»standarder, pakker, forløb flere og mere specifikke manualer/instrukser for undersøgelser, behandling, pleje, terapi, kost, ernæring, træning, tekniske procedurer mv. Krav om individuelle og specificerede praksisformer»komplekse, afvigende og unikke forløb/aktiviteter/teknikker flere diagnoser, sammensatte situationer, heterogene brugere, men også mere komplicerede teknologier som skal håndteres 15
16 Bioanalytiker - profil Intersubjektive: Teknologi-håndværk: Eksplorativ: Læreproces: Arbejdssammenhænge: Menneskekontakt patientkontakt Nøjagtighed ny teknologi betjene apparaturer Kemisk detektivarbejde analysere biologisk materiale Lære nyt stor udvikling person-teknologi Offentlig privat (laboratorier, fertilitetsklinikker, lægemiddelindustri m.v.) 16
17 : Gruppe-drøftelse af hvad der fylder mest ift. jeres fag og uddannelser - 2 minutter individuelle overvejelser og fælles drøftelse + noter til videre arbejde. 17
18 : Centrale pointer ifm. fremtidige uddannelser 18
19 Fokus på vidensproduktion Alle de sundhedsprofessionelle skal ikke forske, og alle sundhedsprofessionelle praksisområder skal ikke og kan ikke være forsknings- eller evidensbaserede. Men kvalificeret og effektiv sundhedsprofessionel praksis skal fremover involvere centrale elementer fra forskningsverdenen, som integrerer opsøgning, vurdering, anvendelse og evaluering af viden. Det er for omkostningsfyldt samfundsmæssigt at sundhedsprofessionelle blot følger standarder. De sundhedsprofessionelle skal selv udvikle viden via opbygning og udvikling af institutionelle sammenhænge og stillingsstrukturer. Målet må være at oparbejde vaner og dispositioner for en professionel etos hele læringsmiljøet i 19
20 Bioanalytiker og viden Viden og vidensanvendelse: Fra top-down applikation af viden til: Vidensproducerende individuelt fx som aktør i klinik, uddannelse eller forskning? EKSEMPEL, Individuelt: BIOANALYTIKER udøver sin praksis, men er også udforskende af den (undersøgelser, behandlinger). Hvordan virker den pågældende teknologi målemetode - intervention også lav-praktisk (opsummere erfaringer, kasuistik mv.) Vidensproducerende organisatorisk institutionelt fx som del af fakultet, institut, center (universitet, hospital, PH)? EKSEMPEL: Organisatorisk og institutionelt fokuserede satsninger, stillingsstrukturer m.v. Hvilke faglige handlinger iværksættes ift. xxpatienter, hvordan erfares de, hvordan går det patienterne, hvordan kan interventioner forbedres? 20
21 21
22 22
23 Fokus på kundskabsbaseret praksis Sundhedsprofessionelt arbejde er komplekst og involverer modsatrettede målmidler, interesser og kundskabsformer. Samfundet er ikke tjent med og kvalificeret sundhedsprofessionelt arbejde kan ikke udelukkende afhænge af standarder og evidens. Et effektivt og hensigtsmæssigt sundhedsvæsen må trække på en kundskabsbaseret praksis, dvs. at den sundhedsprofessionelle må have faglig autonomi og på en kritisk refleksiv måde integrere både evidens-/forskningsbaseret viden, erfaringsbaseret-/professionsviden borgerens/patientens viden, behov og ønsker. 23
24 Fokus på indhold i uddannelse Videnskabsteori-metodologi Kan læse, forstå, vurdere + evaluere viden Organisationsopbygning Kan vurdere og agere i forhold til arbejdets indlejring (NPM) Pædagogik, sundhedspædagogik, formidlings-kompetencer, mestringsteori Undervisning vejledning af patienter/pårørende/kollegaer Sundhedsfremme, forebyggelse (public health) forebyggelse; sundhedsfremme; (sundhedsbegreber); præventivt arbejde.. -Forebyggende og sundhedsfremmende aktualiseret Uddannelse ikke til nuværende praksis men uddannelse til en potentiel praksis (at være refleksiv) opsøge, vurdere viden 24
25 Fokus på vidensformer i uddannelse a) Viden OM professionen b) Viden relateret til kliniske felt (fx biologi, kemi, anatomi, teknologi.. ) c) Viden OM viden (videnskabsteori) (fx teori praksis kompleksitet; tænkefag.. 25
26 Fokus på vidensformer Mange og modsatrettede perspektiver på skole-praktikdel tradition, organisering Respekt og ydmyghed om deres logik To arenaer, skal komplettere hinanden Skoledel relevansgøres ift. klinik + selvstændigt indslag! THINKING TOOL!! Uddannelsen i klinikken kvalificeres i forhold til økonomiske incitamenter, organisering og læring Ikke mere skolemæssig pædagogik i klinikken, men øget behov for klinikkens pædagogik og didaktik. 26
27 Refleksive sundhedsprofessioner Fremtidens sundheds-professionelle må have en vis grad af autonomi og handlerum, ikke mindst i forhold til at være proaktive, refleksive og evaluerende i de relevante arbejdsformer. Fremtidens sundhedsprofessionelle må forholde sig til en stadig mere sammensat vifte af videns former og forskellige videns kilder må kunne indhente, vurdere og afveje viden i form af forskningsbaseret viden, professionelle erfaringer, patient-borgerviden 27
28 Mere sammensatte former for arbejdsopgaver, tjenester og uddannelser De sundhedsprofessionelles arbejdsopgaver Øget sammensathed og kompleksitet i faggruppernes indsatser og øget behov for tværfagligt samarbejde De sundhedsprofessionelles uddannelser Øget behov for kritisk refleksive elementer og behov for håndtering af stadigt flere og sammensatte vidensformer og vidensgrundlag Sundhedssystemets tjenester Udvidede muligheder og udvidet behov for bredere og mere heterogen vifte af services og tjenester 28
29 : Gruppe-drøftelse hvad stiller dette af krav til vores profession og uddannelser på alle niveauer? - 2 minutter individuelle overvejelser og fælles drøftelse + noter til videre arbejde 29
30 : Opsummering fra hver gruppe pointer formidles i plenum 30
Læringskonference 2015 Læring på Tværs
Læringskonference 2015 Læring på Tværs Kristian Larsen, prof. AAU Karin Højbjerg, lektor, AAU Institut for Læring og Filosofi SK 23.3.15 Metropol K. Højbjerg K. Larsen Centrale tematikker: Arbejdsforholdet
Læs mereRobuste og refleksive sundhedsprofessionelle. Danske Bioanalytikeres undervisningsdag 2015
Robuste og refleksive sundhedsprofessionelle Danske Bioanalytikeres undervisningsdag 2015 Robuste og refleksive sundhedsprofessionelle Flade mellem kl. 10:20 og kl. 12:45: Indlæg ved Kristian Larsen og
Læs mereDASYS. Bud på fremtidige uddannelser på sundhedsområdet -nogle indspil til sundhedsområdet og uddannelserne om 20 år!
DASYS Bud på fremtidige uddannelser på sundhedsområdet -nogle indspil til sundhedsområdet og uddannelserne om 20 år! v. Kristian Larsen AAU, Læring og Filosofi, afd. i København Hvordan vil det gå? Arbejdsmarkedet
Læs mereKompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle
Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle Om videreudvikling og forbedring af sundhedsuddannelserne Afrapportering af Sundhedskartellets uddannelsesprojekt Implement Consulting Group Tel +45
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereKompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle Larsen, Kristian; Emmerich Hansen, Peter; Højbjerg, Karin; Bundgaard Dige, Mick
Aalborg Universitet Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle Larsen, Kristian; Emmerich Hansen, Peter; Højbjerg, Karin; Bundgaard Dige, Mick Publication date: 2014 Document Version Tidlig
Læs mereKompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025
Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske
Læs mereHøringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab
Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereNY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE
NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE 1 AGENDA Hvad er baggrunden Hvad er nyt struktur, begreber, indhold Hvordan ser formålsparagraffen ud? Hvilke læringsmål
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18
Læs mereBESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA SUNDHED
BESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA SUNDHED Sygeplejerske Holstebro 1. semester 95 83 87% 95 6,25 2. semester 37 35 95% 37 7,65 Modul 10: Akut og kritisk
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereDette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.
Notat Retning for de monofaglige udviklingsgruppers arbejde Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. I Styregruppen
Læs mereLæringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien
Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien Temaer i praktikken: Den arbejdsproces, herunder evidensbaseret praksis Sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Tværprofessionelt
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Læs mereStatus for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?
Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne
Læs mereUdfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed
Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Læs mereWorkshop om SOSUassistenternes
Workshop om SOSUassistenternes kompetencer Hvordan kan sundhedsuddannelserne være med til at styrke fokus på de kliniske kompetencer og samarbejdet mellem faggrupper og sektorer? Ursula Dybmose, KL, Hans
Læs mereSTRATEGISKE SIGTELINJER
STRATEGISKE SIGTELINJER For uddannelsesområdet 2017-2019 Hospitalsenhed Midt FORORD I det daglige arbejde påvirker vi, hver især og i samværet med andre, mulighederne for læring. Læringsmiljøet er afgørende
Læs mereNext-practice Ergoterapeutuddannelsen
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Next-practice Ergoterapeutuddannelsen Temadag klinisk undervisere og ledere 20. august 2014 UNIVERSITY COLLEGE Program for dagen Dagens program: 8.45-9.00: Kaffe og brød 9.00-11.00:
Læs mereBilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse
Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,
Læs mereModul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling
Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereInvitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital
Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereSemester- beskrivelse
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Semester- beskrivelse Institut for sundhedsuddannelse 3 1. semester Indhold 1. Semesterets indhold og tilrettelæggelse 4 1.1. Semesterets opbygning 4 2. Temaer
Læs mereTVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS
FSUS NSF FUFF KONFERENCE 2. OG 3. NOVEMBER 2017 FÆLLES DANSK NORSK KONFERENCE COMWELL ROSKILDE DORTHE YOON RAVN SØRENSEN SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION UDDANNELSE, UNDERVISNING OG UDVIKLING
Læs mereFagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereUnga in i Norden: Referencegruppemøde
Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine
Læs mereModul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511
Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereHvorfor forsvinder meget godt og nødvendigt evalueringsarbejde i Bermuda-trekanten og er der noget at gøre ved det?
Hvorfor forsvinder meget godt og nødvendigt evalueringsarbejde i Bermuda-trekanten og er der noget at gøre ved det? KL s Sundhedskonference 2013 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs mereFysioterapeutuddannelsen
Fysioterapeutuddannelsen Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Monofaglig del 1 Modul 5 - monofaglig del - Tværprofessionel virksomhed 3 ECTS ud af 15 ECTS. Indholdsfortegnelse 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling
Læs mereKompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi
Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse
Læs mereSøndergaard,, Anders Lind, Caroline Langkjær, Anne-Marie Schrader, Helle Bruhn, Anne Regitze Lind-Holm, Anne Mette Jørgensen
Dato & tid 05. december, 2011 Referent Lisbeth Ahl Afbud Allan Kjær Andersen, Rene Priess, Vibeke Schaltz, Bente Ourø Rørth Deltagere Helle Stang Traasdahl,, Ingrid Poulsen, Katia Dupret Søndergaard,,
Læs mereLedelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi
Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereKursus om kvalitetsudvikling og klinisk beslutningstagning
Kursus om kvalitetsudvikling og klinisk beslutningstagning Det er en udfordring for sundhedsprofessionelle at kunne træffe gode kliniske beslutninger og at omsætte eksisterende forskning til handlinger
Læs mereFællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
Læs mereLederskabmed mange rum
Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs mereInnovativ og iværksættende professionsudøvelse
03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem
Læs mereMålene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Læs mereVELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse
VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Februar 2014 University
Læs mereForskning under»tidlig opsporing af kræft«
Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft«forskning er ét af de tre ben, som indsatsen»tidlig opsporing af kræft«består af. De to andre er kompetenceudvikling
Læs mereFTF's Lønkort: Sundhedskartellet lønskala, basispersonale, Kommunerne
FTF's Lønkort: Sundhedskartellet lønskala, basispersonale, Kommunerne Sygeplejersker, Sundhedsplejersker, Jordemødre, Økonomaer, Professionsbachelorer i ernæring og sundhed, Kliniske diætister, Ernæringsassistenter,
Læs mereBilag Dato 5. marts 2015 J. nr.:. Initialer. Kapacitetsopbygning for grunduddannelser aktuelle initiativer
:\Ledelsessekretariatet\Bestyrelsen\Bestyrelsesmøder 2015\Bestyrelsesmøde marts\bilag 4.2 20150325 Kapacitetsopbygning for grunduddannelser.docx Bilag 4.2 20150325 Dato 5. marts 2015 J. nr.:. Initialer
Læs mereKvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?
Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og
Læs mereFordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder
Læs mere7.1 Valgfrit element Sygeplejerskeuddannelsen. Tema: Udvikling af sygepleje i det samlede sundhedsvæsen
7.1 Valgfrit element Sygeplejerskeuddannelsen Tema: Udvikling af sygepleje i det samlede sundhedsvæsen Efteråret 2019 Hold BSE16 Kolofon Dato 08.08 2019 Sygeplejerskeuddannelsen Bornholms Sundheds- og
Læs mere7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL
RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereOpfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen
Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: modul 14 hele uddannelsen, hold BosF14 Dato for evaluering: elektronisk evaluering 26/6 2017 samt mundtlig evaluering 19/6 2017
Læs mereNotat fra uddannelsesudvalgsmøde den 5. januar 2015
Notat fra uddannelsesudvalgsmøde den 5. januar 2015 Indledende oplæg ved rektor Ulla Koch og efterfølgende oplæg ved uddannelsesdirektør Hanne Fischer Ulla Koch indledte det fælles møde for de sundhedsfaglige
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereStrategidage. Fra fag til profession 14.06.2013
Strategidage Fra fag til profession 14.06.2013 Fra fag til selvstændig profession Hvor startede fysioterapifaget, og hvordan er udviklingen foregået frem mod det foreløbige formål for Faglige Selskaber
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af
Læs mereDiabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation
Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereFunktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6
Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mereKLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016
KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør
Læs merePartnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk
Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste
Læs mereSUNDHEDSKARTELLETS SPECIELLE FORLIG. Overenskomstforhandlingerne det regionale område
SUNDHEDSKARTELLETS SPECIELLE FORLIG Overenskomstforhandlingerne 2018 - det regionale område Løn Der er afsat 0,35% i organisationsmidler Alle specielle forbedringer træder i kraft 1. april 2019, hvor organisationsmidlerne
Læs mereLæringsudbytter 4. semester AUH Psykiatrien
Læringsudbytter 4. semester AUH Psykiatrien Temaer i praktikken: Den ergoterapeutiske arbejdsproces, herunder evidensbaseret praksis Tværprofessionelt tværsektorielt samarbejde Samarbejde med borger/patienter
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 5. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereDemensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed?
Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Maria Kristiansen, lektor, forskningsgruppeleder, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, mail: makk@sund.ku.dk Dias 1
Læs mereIndledning Vidensformer
Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mere4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...
Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:
Læs mereMIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet
MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop
Læs mereRisikobaseret tilsyn Marts 2018
Risikobaseret tilsyn 2018 Marts 2018 Dagsorden Styrelsen for Patientsikkerhed hvem er vi? Risikobaseret tilsyn hvad er det? Temaer og områder hvor og hvem? Selve tilsynsbesøget Hvad sker der? Afslutning
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs merePatienters og borgeres behov for kompleks sygepleje
Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder
Læs mereVelkommen til dialogmøde Fokus på 3. semester. Sygeplejerskeuddannelsen
Velkommen til dialogmøde Fokus på 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen Agenda Velkommen Kort præsentation af teoridelen på de to institutioner Gruppedrøftelse med fokus på pause undervejs Præsentation
Læs mereFunktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6
Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital
Læs mereStudieordningen ny sygeplejerskeuddannelse
Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse Møde med Højskolan i Oslo og Akershus 15. juni 2017 Lene Just Uddannelsesleder Institut for Sygepleje Professionshøjskolen Metropol 2008 Etablering ved sammenlægning
Læs mereX-changery - Gladsaxe hjemmepleje
X-changery - Gladsaxe hjemmepleje Læringslaboratorie I, 4. og 5. november 2014 Program Velkomst TEKU modellen og 4 aktiviteter i grupper Fælles sprog De små eksperimenter Ideer til vidensdeling Tak for
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereTeknologi i sundheds- professioner og praksis
SUNDHEDSUDDANNELSERNES NATIONALE FØLGEGRUPPER Teknologi i sundheds- professioner og praksis Projektbeskrivelse Udviklingsprojektet gennemføres med støtte fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse i et
Læs mereInnovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017
Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017 Hvad er Innovation PÅ TVÆRS i UCL? Innovation PÅ TVÆRS (IPT) er et tre ugers forløb, hvor der alle dage arbejdes med et innovationsprojekt. Innovation PÅ
Læs mereRadiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 5. Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv
Modul 5 Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra februar 2015 1 1. Introduktion til modulet Introduktion
Læs mereINTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT
INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT uddannelseselements titel (dansk/engelsk) Undervisningssprog dansk/engelsk ECTS-point uddannelseselement/valgf ag afholdes (hovedområde og adresse) Ansvarlig uddannelse uddannelseselements/valg
Læs mereHvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale
Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,
Læs mereBliv SOSU og gør en forskel
Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste
Læs mereModulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mere