FOLKEBIBLIOTEKETS FYSISKE INDRETNING

Transkript

1 FOLKEBIBLIOTEKETS FYSISKE INDRETNING - med fokus på Aalborg Hovedbibliotek Af: Ditte Hertzum, Sofie Pedersen og Tina Andersen 1. ABSTRACT: For at undersøge hvordan man kan udvikle folkebibliotekets fysiske indretning, sammenlignes tre casestudier på henholdsvis Hjørring Bibliotek, Århus Hovedbibliotek og Aalborg Hovedbibliotek. Vha. et ustruktureret interview med en relevant faglig person på hvert bibliotek samt observationer undervejs, har vi identificeret bibliotekernes indretningsmæssige initiativer. For at kunne komme med en række konkrete forslag til, hvordan man kan udvikle folkebibliotekernes fysiske indretning, vælges Aalborg Hovedbibliotek som hovedcase. Århus og Hjørring biblioteker vil i den sammenhæng fungere som inspirationskilder. For at sikre at tiltagene målrettes Aalborg Hovedbiblioteks brugere, opbygger vi en lokal profil for biblioteket vha. firkløvermodellen og personas-teorien. Desuden diskuteres problemstillingen, om hvorvidt oplevelser skal inddrages i folkebibliotekssammenhæng. Efterfølgende diskuteres og vurderes, hvilke tiltag der med fordel kan implementeres på Aalborg Hovedbibliotek. Undersøgelsen viser, at det er en god idé at implementere café, spredte studiepladser rundt i biblioteksrummet, trådløst Internet overalt i biblioteksbygningen, sofaarrangementer evt. suppleret med fladskærms-tv og retningsbestemt lyd, mere samarbejde mellem brancher, ny teknologi og medieformer, bedre skiltning, en ungdomsafdeling i stil med Mindspot fra Århus Hovedbibliotek, en mere fleksibel biblioteksindretning, flere og mere udbyggede udstillinger, lavere reoler samt at formidle flere materialer med forsiden udad. Litt: 51, Figurer: 9 ANTAL ORD: VEJLEDER: Bo Christensen Skøtt Bacheloropgave Danmarks Biblioteksskole, Aalborg 2008 Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 1 af 109

2 Denne bacheloropgave er udarbejdet af: Ditte Hertzum Sofie Pedersen Tina Andersen Ansvarsfordeling: Ditte Hertzum 7.1. & 7.2. & Sofie Pedersen 7.4. & Tina Andersen 7.3. & Fælles & Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 2 af 109

3 2. Indholdsfortegnelse: 1. Abstract... s.1 2. Indholdsfortegnelse... s.3 3. Indledning... s.4 4. Problemformulering... s.5 5. Afgrænsning... s.5 6. Metode og læsevejledning... s.6 7. Teoriafsnit: s Folkebiblioteket i forandring... s Firkløvermodellen... s Personas-teorien... s Oplevelsesteori... s Oplevelsesbegrebet set fra brugernes synspunkt... s Oplevelsesøkonomiens mulige indflydelse på de danske folkebiblioteker... s Højaktuel debat om oplevelser i folkebiblioteker... s Casestudier: s Casestudie af Hjørring Bibliotek... s Casestudie af Århus Hovedbibliotek... s Casestudie af Aalborg Hovedbibliotek... s Ny teknologi på folkebibliotekerne... s Diskussion: s Sammenlignede diskussion af de tre casestudier... s Lokal profil for Aalborg Hovedbibliotek... s Skal oplevelser være en del af folkebiblioteket?... s Konkrete forslag til Aalborg Hovedbibliotek... s Konklusion: s Referenceliste... s Figurer... s Billeder... s Bilag: s.63 Bilag 1: Forberedte spørgsmål til ustruktureret interview... s.64 Bilag 2: Casebeskrivelse af Aalborg Hovedbibliotek... s.66 Bilag 3: Billeder fra besøget på Hjørring Bibliotek... s.77 Bilag 4: Billeder fra besøget på Århus Hovedbibliotek... s.85 Bilag 5: Statistik over Zonen... s.94 Bilag 6: Billeder fra besøget på Aalborg Hovedbibliotek... s.97 Bilag 7: Udvalgte personas... s.103 Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 3 af 109

4 3. Indledning: Folkebibliotekerne har strenge vilkår for tiden. Ved den kommunale budgetlægning for 2007 har 81 af landets 98 kommuner valgt at spare på bibliotekerne. Årsagen er, ifølge avisen Søndag Aften, ikke lyst til at spare, men derimod de vanskelige økonomiske vilkår for kommunerne. Mange frygter, at kulturen ville blive nedprioriteret pga. nedskæringerne, men faktisk prioriterer kommunerne kultur højere end nogensinde før, så derfor er bibliotekernes værste konkurrenter teatre, museer, musikskoler osv. Endvidere fortæller rapporten Det Innovative Bibliotek en strategisk partner i svaret på globaliseringens udfordringer (Mandag Morgen, 2006), at besøgstallene på de danske folkebiblioteker er faldende. Det er på det grundlag, at vi mener, at det er nødvendigt, at bibliotekerne tager kampen op for stadig at kunne bestå som de uvurderlige kilder til information, de er. Tom Ahlberg som er ansvarshavende redaktør på avisen Søndag Aften skriver: Det er tankevækkende, at de kommuner, der har de stærkeste biblioteksbudgetter, samtidig er de kommuner med de mindste biblioteksnedskæringer. Måske kan det oversættes til: hvis tilbuddet er rigtigt godt, så vil vi gerne satse på det. Men hvis sagen blot er lunken, kan andre komme og snuppe pengene. (Ahlberg, 2007) Hvis denne tolkning er sand, må man formode, at bibliotekerne bør ændre sig på en eller anden måde for stadig at kunne gøre sig gældende på det kulturelle område. Desuden kan mange brugere få opfyldt deres informationsbehov via Internettet, hvilket også lægger pres på bibliotekerne. Derfor mener vi, at biblioteket som fysisk rum, bør prioriteres højere. I Lov om Biblioteksvirksomhed fra 2000 nævnes det i kapitel 1 3, at: Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne. På baggrund af dette er det givet, at biblioteket som fysisk rum stadig skal bestå. Spørgsmålet er så, hvordan man kan udvikle det, så brugerne stadig har lyst til at bruge det? Pga. dette har vi valgt at fokusere på nytænkning indenfor folkebibliotekernes indretning i denne opgave. Mange biblioteker prøver allerede at komme de nye tendenser i møde. Som eksempler kan man nævne Hjørring og Århus bibliotek. Hjørring bibliotek har lige flyttet deres samling til et nybygget bibliotek i bycentret Metropol i Hjørring, mens Århus Hovedbibliotek løbende arbejder på at forny deres indretning. Som kerne for opgaven har vi valgt at fokusere på Hovedbiblioteket i Aalborg. Det er her vi muligvis kunne se noget fordelagtigt i at ændre på indretningen for at imødekomme udviklingen. Til at belyse dette vil vi inddrage forskellige relevante teorier, se nærmere på Hjørring og Århus bibliotekers indretning, og dernæst diskutere disse i forhold til Hovedbiblioteket i Aalborg. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 4 af 109

5 4. Problemformulering: Vi antager, at folkebibliotekerne er nødt til at ændre sig indretningsmæssigt for fortsat at kunne møde brugernes behov samt kunne konkurrere med andre kulturtilbud. Hovedspørgsmål: Hvordan kan man udvikle folkebibliotekets fysiske indretning? Undersøgelsesspørgsmål: Hvilke indretningsmæssige initiativer tager forskellige folkebiblioteker for at kunne imødekomme udviklingen? Hvordan sikrer man, at tiltagene målrettes bibliotekets brugere? Hvis den fysiske indretning skal ændres, hvilke indretningsmæssige tiltag bør der så satses på? 5. Afgrænsning: I opgaven vil vi fokusere på Aalborg Hovedbiblioteket. Vi agter at betragte hovedbiblioteket i Aalborg som en case, som vi kan diskutere forskellige indretningsmæssige tiltag ud fra. Vi ønsker ikke at lave en konceptløsning eller en helhedsløsning for hovedbiblioteket i Aalborgs indretning, men vil i stedet komme med en række ideer, som biblioteket kan lade sig inspirere af. Vi vil besøge biblioteket og undersøge dets nuværende indretning samt tale med projektkoordinator Ove Hesselbjerg Rasmussen fra Aalborg Hovedbibliotek. Det vil give os et billede af bibliotekets indretningsmæssige status samt eventuelt afsløre, hvilke planer de har for fremtiden. Vi vil hovedsageligt se bort fra børneafdelingen, da denne for nyligt har undergået en massiv forandringsproces. 1 For at undersøge hvilke initiativer andre biblioteker tager, vil vi endvidere besøge det nybyggede lokalbibliotek i Hjørring samt Århus Hovedbiblioteket. På Hjørring bibliotek vil vi under vores besøg diskutere indretningen med udviklingschef Børge Søndergård. Dette gør vi fordi Hjørring har foretaget utraditionelle valg i forhold til bibliotekets indretning, som muligvis kan bruges til inspiration i Aalborg. Valget af hovedbiblioteket i Århus har vi foretaget, fordi biblioteket er et større centralbibliotek med en løbende udvikling af indretningen. Her vil vi tale med teamleder for musik og litteratur Britta Thuun-Petersen. 1 Bogen er ikke længere det centrale medie i kultiveringen af børn og unge var udmeldingen fra hovedbiblioteket i Aalborg i 2007: Derfor ændrede de indretningen i børneafdelingen, så det passede til de nye præmisser. 90% af alt bogligt materiale blev fjernet fra udlånet, og der er dermed blevet mere plads til at bruge udlånet til en mere indholdsrig, aktiv og differentieret formidling. 75% af materialekontoen blev prioriteret til spil, DVD og musik, mens 25% blev prioriteret til bogligt materiale. Dette projekt kaldes Det næsten bogløse børnebibliotek (Madsen, 2007) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 5 af 109

6 6. Metode og læsevejledning: Valg af casestudier: I denne opgave har vi valgt at benytte os af sammenlignende casestudier. Et casestudie er en strategi, der benyttes ved gennemgang af et fænomen for at analysere, hvilken lære der kan uddrages af netop dette fænomen. Til forskel fra andre videnskabelige undersøgelsesmetoder, der normalt vil afprøve en teori ved at søge den bekræftet i en overrepræsentation blandt gentagelser, vil denne søge bekræftelsen ved at finde sammenhængen i selve fænomenet. Casestudiet anvendes i meget forskellige sammenhænge til studiet af sjældne, enkeltstående eller meget komplekse fænomener. Det kan være studier af demokratiske processer, fremstående organisationer som for eksempel erhvervsvirksomheder, IT-systemer, projektevalueringer, sjældne sygdomme og deres behandling. Ofte bliver cases tænkt som et redskab til at løse fiktive problemstillinger, men i vores tilfælde tager vi udgangspunkt i virkeligheden. (Wikipedia den frie encyklopædi, 2008) Vi vil arbejde med tre cases: Hjørring bibliotek, Århus Hovedbibliotek og Aalborg Hovedbibliotek. Vi vil observere, hvordan disse biblioteker har valgt at opbygge deres indretning. Hjørring bibliotek og Århus Hovedbibliotek vil vi betragte som inspiration til behandling af vores hovedcase: Aalborg Hovedbibliotek. Formålet er at indsamle information omkring ny teknologi, nye indretningstiltag samt deres grundlæggende visioner. Valg af ustruktureret interviewform: Via et ustruktureret interview med en fagligt relevant person på hvert bibliotek, kan vi opnå indsigt i dennes tanker og visioner. Interviewformen er valgt, fordi det giver mulighed for spontan samtale. Samtidig er det en åben og uformel samtaleform, som giver os lejlighed til at følge interviewpersonen rundt på biblioteket, mens vi taler. Hermed kan vi udveksle synspunkter om fordele og ulemper ved den konkrete indretning, samtidig med at vi observerer. Vi ved, at denne interviewmetode kan have nogle ulemper. Disse indbefatter f.eks., at formen ikke er systematisk, objektiv, gentagelig eller kontrollerbar. På trods af dette, mener vi stadig, at denne interviewform er den mest passende for vores projekt. Et interview er en hurtig undersøgelsesmetode, og da vores projekt forløber over forholdsvis kort tid, så er den ideel for os. Endvidere opnår vi via interviewformen en umiddelbar personlig samtale omkring relevante emner, og fordi formen er uformel, kan vi muligvis få den interviewede til at åbne mere op og fortælle flere detaljer om emnet. En anden fordel ved det ustrukturerede interview er, at samtalen kan udfolde sig frit i en retning, som vi ikke på forhånd kan forudse. Dette vil man have sværere ved med et struktureret interview, da man her følger en forudbestemt opbygning. (Kvale, 1997) På alle tre biblioteker vil interviewet blive foretaget løbende under en rundvisning. Dette giver os mulighed for at stille spørgsmål, til det vi observerer under besøget. Vi kan ikke på forhånd vide, hvad vi vil komme til at se, og derfor er et struktureret interview svært at udføre. Vi vil dog på forhånd have forberedt en række overordnede spørgsmål, som vi gerne vil have svar på under alle omstændigheder, men grundlæggende vil interviewene forløbe ustruktureret. Spørgsmålene vil blive udarbejdet på baggrund af oplysninger fra bl.a. bibliotekernes hjemmesider og relevant litteratur. (Se bilag 1) Læsevejledning og dokumentation: I afsnit 7.1. vil vi først redegøre for folkebibliotekernes samfundsmæssige situation og ridse opgavens problemstilling op. Dette gør vi vha. Biblioteksstyrelsens rapport Det innovative bibliotek: en strategisk partner i svaret på globaliseringens udfordringer fra Den giver et overblik over bibliotekernes problemstillinger i en tid med forandring. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 6 af 109

7 I afsnit 7.2. gennemgår vi Marianne Andersson og Dorte Skot-Hansens firkløvermodel fra Det lokale bibliotek: afvikling eller udvikling fra 1994, som giver os et overblik over de hovedfunktioner som det lokale folkebibliotek bør kunne varetage. Dernæst ser vi i afsnit 7.3. nærmere på den såkaldte personas-teori, som sætter fokus på brugerne og ikke biblioteket som institution. Denne teori har vi hentet fra: Personas: Brugerfokuseret udvikling: Eller hvordan du målretter bibliotekets ydelser til de enkelte brugergrupper og undgår ufokuseret bibliotekstilbud til alle /ingen, som er udarbejdet af Ringsted og Roskilde Bibliotekerne i Ved at bruge denne teori samt firkløvermodellen, forventer vi at kunne danne en profil for hovedbiblioteket i Aalborg senere i opgaven, og dermed være i stand til at identificere de områder på biblioteket, som eventuelt kan have fordel af en indretningsmæssig ændring. I afsnit 7.4. ser vi nærmere på teori omkring oplevelsesbegrebet, idet man i den seneste offentlige debat har diskuteret, hvorvidt oplevelser skal være en del af bibliotekernes tilbud. Dette vil vi behandle vha. Følelsesfabrikken: Oplevelsesøkonomi på dansk fra 2005 samt Oplevelsesbaseret kommunikation fra Senere i opgaven vil vi tage debatten op og diskutere fordelene og ulemperne ved inddragelse af oplevelser i bibliotekerne. Dette gør vi ved at se nærmere på en række relevante artikler, skrevet i det offentlige rum indenfor de sidste par år. For at få noget inspiration fra konkrete indretningsprojekter, vil vi besøge det nybyggede bibliotek i bycenteret Metropol i Hjørring. I afsnit 8.1. beskriver vi et casestudie af bibliotekets nye indretningsmæssige tiltag samt deres tanker bag dette. Udover Hjørring bibliotek vil vi også besøge Århus Hovedbibliotek for at se nærmere på deres indretningsideer- og visioner, og dette casestudie undersøger vi i afsnit 8.2. Med inspiration fra bibliotekerne i Hjørring og Århus samt inddragelse af vores teori, vil vi diskutere og vurdere mulige indretningstiltag i forhold til Hovedbiblioteket i Aalborg. For at være sikre på at have målrettet opgaven på bedst mulig måde, vil vi udføre et casestudie af biblioteket i Aalborg i afsnit 8.3. Her vil vi især studere Aalborg bibliotekernes blog fra 2008: Den tredje vej - sæt strøm til det nye bibliotek samt Selv se, selv undersøge, selv tænke..: Det nordjyske Landsbiblioteks historie som er udgivet af Aalborg Hovedbibliotek i I bilag 2 har vi opstillet en casebeskrivelse af biblioteket, hvilket også vil hjælpe os med at danne en lokal profil for Aalborg Hovedbibliotek. Afslutningsvis vil vi i afsnit 9. diskutere de tre casestudier, lave en lokal profil for Aalborg Hovedbibliotek samt diskutere hvorvidt oplevelser skal være en del af folkebiblioteket. Til sidst vil vi vurdere hvilke tiltag Aalborg Hovedbibliotek kan drage nytte af. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 7 af 109

8 7. Teoriafsnit: 7.1. Folkebiblioteket i forandring: I 2006 udgav Mandag Morgen i samarbejde med Biblioteksstyrelsen en rapport om fremtiden for Danmarks folkebiblioteker. Rapportens navn er Det Innovative Bibliotek en strategisk partner i svaret på globaliseringens udfordringer og fortæller, at der langsomt bliver færre brugere til de traditionelle ydelser i biblioteket, samt at der kommer betydeligt mere konkurrence fra andre ydelser såsom søgemaskinen Google. 2 For at kunne imødekomme det nye pres, er det efter Biblioteksstyrelsens mening nødvendigt at se på bibliotekets evne til at udvikle sig både lokalt og nationalt. Ifølge rapporten er samfundet på vej mod globaliseringens tidsalder, en tid som er præget af skærpede krav til danske virksomheder og institutioner. Det drejer sig bl.a. om at kunne håndtere stadig mere krævende kunder og brugere, hurtigere teknologisk forandring og udvikling samt skarp konkurrence med konkurrenter og udbydere. For at være klar til de nye udfordringer er det nødvendigt at være forberedt på forandringerne også i bibliotekerne. Dette er specielt vigtigt for at kunne fremtidssikre bibliotekerne, men også for at de kan bidrage positivt til samfundsudviklingen. Figur 1: Udviklingen i biblioteksbesøg (Mandag Morgen, 2006, s. 16) Ifølge figur 1 falder andelen af biblioteksbesøg i Danmark. Hvis denne udvikling fortsætter, og bibliotekerne ikke formår at fremstille nye produkter og services, som kan ændre forløbets gang, 2 Googles formål er at organisere verdens information for at gøre den almindeligt tilgængelig og nyttig. Som et første skridt på vejen mod gennemførelsen af denne mission udviklede Googles stiftere Larry Page og Sergey Brin en ny metode til online-søgning. Google er nu almindeligt anerkendt som verdens største søgemaskine - en brugervenlig gratis tjeneste, som leverer relevante resultater på en brøkdel af et sekund. (Google, 2008) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 8 af 109

9 vil mange bibliotekers eksistens være truet. Især fordi de skal finde ud af at konkurrere med andre kulturtilbud. Forandringerne skal ifølge rapporten imødekommes ved at udnytte nye teknologiske muligheder, men også ved at udvikle bibliotekernes fokusområder, bl.a. ved at levere viden til virksomheder, blive et læringsrum og et innovationscenter. For at udvikle fokusområderne, skabe resultater i form af flere udlån og besøg, højere kvalitet, øget brugertilfredshed og image er det en forudsætning, at biblioteket bliver organisatorisk udrustet til at fremme innovation. Det kræver en nytænkning af biblioteket som institution men også som rum. Hvilke muligheder er der i den forandringsproces, som bibliotekerne står over for? Med biblioteksloven i 2000 skete der en ligestilling af medierne i folkebibliotekerne, og det har givet mulighed for at nytænke folkebibliotekets rolle. Spørgsmålet er bare, hvilken retning denne nytænkning skal have? Bibliotekerne skal ikke blot tiltrække brugerne men også aktivt formidle materialer til dem, hvis man skal fremtidssikre bibliotekerne i henhold til stigende konkurrence og faldende besøgstal. For at imødekomme samfundsudviklingen og finde ud af hvor man kan bruge kræfterne bedst, har vi set nærmere på endnu en figur i Det Innovative Bibliotek : Figur 2. Bibliotekernes primære fokusområde (Mandag Morgen, 2006, s. 18) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 9 af 109

10 Figur 2. viser bibliotekernes primære fokusområder, og man kan se, at folkebibliotekerne har plads til at udvikle sig på innovationscenterområdet og erhvervsservicecenterområdet, men også de andre steder kan man tænke nyt. Det kunne i højere grad være et fællesskabscenter og mødested, hvor man har sin daglige gang, og hvor man samtidig kan lære og erfare. Da denne opgave omhandler indretning på folkebiblioteket er det naturligvis det, vi vil holde fokus på i de følgende teoriafsnit. Her gennemgår vi forskellige teoretiske indgange til biblioteksindretning, men ser også nærmere på folkebiblioteker, som har en anden tilgang til indretning end den traditionelle. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 10 af 109

11 7.2. Firkløvermodellen: Til at analysere et folkebiblioteks profil og rolle i samfundet samt skræddersy tilbudene til bibliotekets lokale brugere, kan man anvende firkløvermodellen. Den har fire hovedfunktioner: kulturcenter videnscenter informationscenter socialcenter Disse funktioner kan selvfølgelig ikke defineres entydigt, men vil kunne overlappe hinanden, f.eks. med materialer, faciliteter og samarbejdspartnere. Model over det lokale biblioteks profil: Figur 3: Firkløvermodellen (Andersson & Skot-Hansen, 1994, s.18) Ud fra de fire funktioner, kan man diskutere, hvilke aspekter af bibliotekets virksomhed, man vil vægte i det enkelte lokalsamfund. De fire funktioner dækker over følgende: Kulturcenter: Biblioteket som kulturel og kunstnerisk oplevelse og udfoldelse, herunder arrangementer, udstillinger, værksteder, mødelokaler osv. Videnscenter: Biblioteket som ramme om uddannelse og oplysning, herunder studiefaciliteter, målrettet biblioteksorientering og - søgning. Informationscenter: Biblioteket som ramme om information til såvel offentligheden som den målrettede bruger, herunder referenceservice, samfundsinformation, erhvervsservice, turistservice osv. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 11 af 109

12 Socialcenter: Biblioteket som ramme om hverdagens sociale liv, herunder værested, rådgivning, opsøgende virksomhed i forhold til udsatte grupper, lydavis, tilbud til institutioner osv. (Andersson & Skot-Hansen, 1994, s ) Ved biblioteket som kulturcenter, kan man sige, at det er via de kulturelle ting, der foregår på biblioteket, at de har mulighed for at vise deres synlighed. Det kan være en god måde at gøre opmærksom på sig selv på. Man kan ad denne vej, måske få folk som ikke plejer at bruge det, til at komme på biblioteket. De kulturelle tilbud, f.eks. en udstilling, kan også vise lokalsamfundet hvad der rør sig i omegnen. De store rammer om kulturcenteret er oplevelse og identitet. Videnscenteret og informationscenteret er begge knyttet til service, men det er også vigtigt i forhold til materialevalg. Begge områder hjælper brugeren med at finde en bestemt forespørgsel men indenfor hvert sit område. Videnscenteret er, som før nævnt, knyttet til uddannelse og oplysning, som ofte vil have studerende som brugere. Informationscenteret er information til alle, der har behov for hjælp. Den store ramme omkring informationscenteret er økonomisk udvikling, mens rammen omkring videnscenteret er oplysning. Når man tænker på biblioteket som værested, er det socialcenteret, der kommer i centrum. Her ser man på biblioteket i forhold til hverdagens sociale liv og de forskellige tilbud, som biblioteket har mulighed for at stille til rådighed. Det kan være rådgivning, men også det at komme og læse avisen eller benytte computeren. Rammen omkring dette center er social velfærd. Som nævnt før, kan man ud fra disse funktioner, vælge hvilke centre man vil forsøge at præge biblioteket med. Der er flere ting, der spiller en rolle i forhold til dette, heriblandt beliggenhed, men også hvilke typer brugere, der er flest af i lokalområdet. Ofte hænger disse ting sammen. Et bibliotek, der ligger ved et større uddannelsessted, har ofte flest studerende som brugere, og vil derfor lægge mest vægt på biblioteket som videnscenter. Men som nævnt før, kan de overlappe hinanden, og langt de fleste biblioteker, har mulighed for at kombinere alle fire funktioner. Disse forskellige opgaver bibliotekerne kan varetage, bliver i høj grad påvirket af hvilke brugere, der skal benytte biblioteket, og det er derfor essentielt for biblioteket at kende brugerne enten ved at bruge fokusgrupper, observere dem eller benytte sig af brugerteori. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 12 af 109

13 7.3. Personas-teorien: Når man målretter en form for formidling til en bruger, er det nødvendigt at vide, hvem denne bruger egentlig er. Dertil er opfundet et udviklingsværktøj ved navn personas-metoden. Den er opfundet i 1999 af den amerikanske interaktionsdesigner og systemudvikler, Alan Cooper, og bruges af flere biblioteker til at identificere brugergrupper for bedre at kunne målrette formidlingsopgaver. I stedet for at anvende statistisk baserede overvejelser, som man hidtil har gjort, når man udvikler forskellige bibliotekstilbud, har den forholdsvis nye metode gjort det muligt at sætte ansigt på de brugere, som man reelt kommer til at stå overfor, når man efterfølgende skal implementere tilbuddet. (Brynskov, 2008) Grundlæggende går metoden ud på at opbygge et fiktivt persongalleri, der repræsenterer de brugergrupper, som bibliotekerne, ideelt set bør henvende sig til jf. bibliotekslovens mål om kvalitet, alsidig og aktualitet. (Biblioteksstyrelsen, 2000, 2) Personen er naturligvis ikke opbygget af ren fantasi, men af repræsentative karakteristika samlet i én profil. Derfor ligger der en mængde analysearbejde bag hver persona. (Ringsted Bibliotek & Roskilde Bibliotekerne, 2007, s. 6) En persona er en fiktiv personbeskrivelse, ofte med billede, som repræsenterer et bestemt brugersegment eller befolkningsgruppe. Man opbygger en udførlig profil for en fiktiv person med både navn, køn, alder, stilling, fritidsinteresser, livsholdninger og meget andet. Personas-metoden kan bl.a. hjælpe med at afdække spørgsmål som: Hvilke brugergrupper findes der? Og hvilke bibliotekstilbud er relevante for dem? Tilbyder biblioteket de ydelser, som brugerne efterspørger? Hvordan sikrer biblioteket, at det udvikler bibliotekstilbud som matcher de enkelte brugergrupper? Hvem er ikke-brugerne? Og hvorfor bruger de ikke biblioteket? Fordelen ved at oprette en række personas, som man kan rette sine tilbud imod som bibliotek, er at det er nemmere at forholde sig til en profil med personlige individuelle forhold, end det er at forholde sig til en statistik, der i tal fortæller, hvordan man målretter tilbud til en bestemt målgruppe. Brugerne bliver mere nærværende at arbejde med, og det er nemmere at koordinere bibliotekernes projekter med brugernes behov og forventninger. En anden fordel ved metoden er, at man samtidig får identificeret en række ikke-brugere, som man måske ville have overset ved kun at fokusere på statistikkernes tal og analyser, og desuden giver det forskellige faggrupper nemmere ved at arbejde sammen om udviklingsprojekter eller nye tilbud, da de ikke kræver de samme forudsætninger for at kunne benyttes. Erfaringer har vist, at personas skaber engagement hos de mennesker, der arbejder med dem, da de kan genkende mange af de typer, som de møder i hverdagen. Profilerne er ikke statiske redskaber. Deres grundhistorie ligger fast, men personas kan udvikle sig, ligesom almindelige mennesker kan. De kan lige så vel falde og brække hoften som en ægte person kan, og derfor er det nødvendigt, at de udbygges efterhånden som tiden går. (Ringsted Bibliotek & Roskilde Bibliotekerne, 2007, s. 3-5) Man kan som bibliotek enten vælge at opbygge sine egne personas, eller man kan arbejde med nogle, som allerede er udviklet af andre. Når man først har opbygget en række brugbare personas kan de bruges igen og igen i forskellige sammenhænge, men hvis man vælger at opbygge sine egne personas, skal man være klar over, at det kræver kendskab til undersøgelsesmetoder, statistik og sociologiske grundbegreber. Hvis man ønsker at opbygge sine egne, kan nævnes en række allerede eksisterende undersøgelser, som kan hjælpe en med opbygningen. Fordelen ved at Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 13 af 109

14 opstille sine egne profiler, er at man får lavet et skarpt, lokalt brugergalleri, skræddersyet til netop ens eget bibliotek. Når man opbygger personas, kan man tage udgangspunkt i: (Ringsted Bibliotek & Roskilde Bibliotekerne, 2007, s. 6) Lokale befolkningsstatistikker (Eksempelvis aldersfordeling og uddannelsesniveau) Statistiske oplysninger om kulturvaner. Brugerundersøgelser, som viser forskellige brugergruppers biblioteksbehov. (Eksempelvis spørgeskema eller interviews) Vigtige data om lokalsamfundet Kendskab til sociologiske grundbegreber og generel samfundsudvikling Roskilde Bibliotekerne har imidlertid opbygget et antal personas som man frit kan benytte, og som man kan tilpasse eller supplere med flere til ens eget bibliotek efter behov. Rent praktisk kan man anvende de relevante personas på flere måder, hvad enten de er hjemmelavede eller taget fra Roskilde Biblioteks udvalg. De kan for eksempel bruges til fælles brainstorm om, hvad der skal til for at det tilbud, man er ved at udvikle, henvender sig direkte til den anvende persona. Metoden er altså et nyttigt, retningsgivende redskab i arbejdet med udvikling af tilbud til bibliotekets brugere. (Ringsted Bibliotek & Roskilde Bibliotekerne, 2007, s. 7) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 14 af 109

15 7.4. Oplevelsesteori: Som forbrugere i det 21. århundrede vælger folk at bruge stadig flere midler på oplevelser. Heraf er der opstået et begreb ved navn oplevelsesøkonomi. Det handler, som med enhver anden slags økonomi, om virksomheders produktivitet og profitoptimering, men det er en speciel form for effektivitetstankegang, hvor der ikke blot skal produceres varer, men også skabes og integreres drama, pirring, overraskelse, fornyelse, image og identifikation i produkterne. Der skal ganske enkelt vækkes følelser hos forbrugeren. Måske kan oplevelsesteori tilbyde biblioteket nogle redskaber, der kan bruges til at regulere brugernes adfærd, når de træder ind på biblioteket, men for eventuelt at kunne benytte denne tilgang til tingene i en biblioteksfaglig sammenhæng, må man tænke på biblioteket som en virksomhed, der skal sælge et produkt og dermed konkurrere med andre virksomheder, for at man kan få noget ud af teorien. Baggrunden for den stigende efterspørgsel på oplevelser, skal findes i den generelle samfundsudvikling. I den vestlige verden har der været en kolossal velstandsstigning igennem de sidste 100 år, og som følge heraf har forbruget ændret sig. Oveni dette har forbrugerne fået meget mere ferie og fritid, og der bruges derfor flere penge til dette. Derudover er der også en tendens til at ville signalere, hvem man er, og det forventes at ville komme til at betyde mere i fremtiden. Da folkebiblioteker er offentlige institutioner, støttes af offentlige midler og skal leve op til en række politiske målsætninger, er de ikke decideret i fokus i bogen Følelsesfabrikken fra 2005, som er udgangspunkt for dette teoriafsnit, men alligevel er oplevelsesøkonomi muligvis lige så relevant for dem som for kommercielle institutioner. Dette understøttes også af det faktum, at folkebiblioteker arbejder med teknologi i dagligdagen, og netop teknologien har indflydelse på virksomhedens muligheder for at skabe oplevelser. (Lund et al., 2005, s ) Oplevelsesøkonomiens forståelsesramme: Oplevelsesøkonomiens formål er, at forbrugeren skal opleve og føle. Selve oplevelsen kan være en særlig begivenhed eller blot et kort øjeblik. Man kan tale om et kompas, hvor man som producent kan indsætte sin virksomhed i forhold til formålet med oplevelsen, og i forhold til hvor høj eller lav oplevelsesværdi produktet/servicen har. I figur 4: Oplevelseskompasset, kan man se en række eksempler på virksomheder, der hver især tilbyder oplevelser i en eller anden form. Alt efter hvilken type oplevelse de tilbyder, er de indsat i et kompas, der viser hvordan de prioriterer oplevelsesværdien i forbindelse med deres produkt. Oven i dette har de ikke vurderet, hvorvidt oplevelsen er god eller mindre god, men har i stedet bl.a. fokuseret på, hvorvidt oplevelsen forudsætter en aktiv deltagelse fra forbrugerens side. Desuden skal kompasset anvendes som oplæg til diskussion. Et eksempel som kan vise hvorledes kompasset er udformet er f.eks. forlystelsesparken Tivoli. Det er en virksomhed, der er en ren producent af oplevelser, og som har en relativt høj oplevelsesværdi. Et andet eksempel er en virksomhed som Perchs Thehandel, som er placeret i det nordøstlige hjørne, fordi den sælger forskellige thesorter, men også giver forbrugeren en oplevelse med i handlen. F.eks. fylder forretningen 170 år i år, og i den forbindelse byder de på thesmagning, musik og andre oplevelser. (Perchs Thehandel, 2008) Det interessante spørgsmål i denne sammenhæng er så egentlig, hvor man eventuelt skulle placere bibliotekerne i kompasset, hvis det da overhovedet skal placeres i det? Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 15 af 109

16 Figur 4: Oplevelseskompasset (Lund et al., 2005, s.24) Uanset, hvilke værdier man tillægger en oplevelse, så vil det altid være en subjektiv størrelse. Det er blandt andet afhængigt af individuelle referencerammer såsom alder, uddannelse, indkomst m.m. Udover dette er der endvidere flere elementer, der kan have indflydelse på oplevelsens værdi: Nyhedsværdi Gentagelse Uforudsigelighed Personligt engagement Værdien af en nyhed er ofte meget stor, men en oplevelse kan devaluere ved mange gentagelser. Det samme kan siges om uforudsigelighed. Et direkte transmitteret tv-program har høj oplevelsesværdi, fordi ingen helt ved hvad der kan ske under optagelsen, men oplevelsens niveau falder ved en genudsendelse. Endelig er der det personlige engagement og deltagelse, som kan udgøre en oplevelse. Her kan man eksempelvis nævne en fodboldkamp, hvor man er personligt engageret i kampens udfald. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 16 af 109

17 Oplevelsesbegrebet set fra brugernes synspunkt: Oplevelser kan bruges som et formidlingsredskab og er ikke blot noget, man udelukkende bliver påduttet udefra. Brugere og forbrugere ønsker også i stigende grad at blive aktiveret og opleve. Bogen Oplevelsesbaseret Kommunikation fra 2004 tegner et billede af et samfund, hvor mennesker har lyst til at tænke selv og føle. Det skyldes, at mange af vort samfunds menneskelige funktioner er blevet afløst af maskinelle, fordi det gør processerne hurtigere og er billigere. Som et eksempel kan blot nævnes udlånsautomaterne på de danske folkebiblioteker. Samfundet er, ifølge bogen, blevet så veltempereret og overfladisk, at vi i stigende grad bliver emotionelt demotiveret, som medarbejder, forbruger og individ (Ørnbo et al., 2004, s. 29) Man bliver altså ligeglad med de omgivelser der er omkring os, og man modstår impulser, som man ellers ville have reageret på. Dog vil denne afstumpethed skabe en modreaktion der betyder, at vi gerne vil aktiveres og bevæges. Hvis budskaber i højere grad involverer modtagerne kropsligt, således at man ikke blot observerer, så giver det et mere fordelagtigt resultat for kommunikationen. Den seneste hjerne og undervisningsteoretiske forskning viser, at forståelsen og indlæring øges, når krop og bevægelse indgår i kommunikationen. Derfor er målsætningen i arbejdet med oplevelser at koble adfærd og bevægelse til budskabet og dermed involvere modtagerne. (Ørnbo et al., 2004, s. 29) OIM-modellen: OIM-modellen er en model der forklarer og teoretiserer ovennævnte problematik. OIM står for Oplevelse, Indlevelse og Medlevelse, og disse tre dimensioner påvirker indlæring og budskabsforståelse positivt. Påstanden er, at kommunikation i stigende grad vil tage udgangspunkt i en levendegørelse af budskabet. Figur 5: OIM-modellen (Ørnbo et al., 2005, s. 31) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 17 af 109

18 Ved at budskabet involverer både krop og hjerte, påvirkes modtageren fysisk, mentalt og socialt, og den bedste læring opstår, når oplevelsen skaber de optimale dimensioner. Hvis man betragter biblioteket som en organisation, så er dets visuelle ansigt udad til dets arkitektur, indretning, logo, emballage, hjemmesidedesign m.m. De er med til at kendetegne den oplevelse, som modtagerne får af organisationens kultur. Dog er det kun en del af helhedsoplevelsen. Alt for tit fokuseres der for lidt på de andre sanselige aspekter, såsom dufte, lyde og personalets adfærd over for brugerne. (Ørnbo et al, 2004, s ) Ørnbo og hans medforfattere råder alle der arbejder med kommunikation til at forsøge at skabe følelse og nærvær i kommunikationen. Vi gør os selv forståelige via vore sanser, og vi lærer bedst med hele kroppen. Al kommunikation skal bygges på, hvordan den opleves. Når man prøver og dermed oplever med kroppen, så forstår man budskabet. For at opnå det bedste resultat er det en god idé at skabe oplevelse som involverer modtageren og dermed skaber en maksimal sansepåvirkning. Den almindelige dansker eksponeres dagligt for ca budskaber. Derfor registrerer folk kun de budskaber, som de føler, har betydning for den enkelte. Udfordringen i fremtiden ligger derfor ikke kun i at skabe en sammenhængende helhedsoplevelse, men også i at skabe en indlevelse og medlevelse i kommunikationen. Derfor er det vigtigt at skabe oaser og oplevelsesrum, hvor al anden støj holdes ude. Afslutningsvis nævner Ørnbo og hans medforfattere, at et gammelt kinesisk ordsprog siger, at: Hvis du tænker for længe over dit næste skridt kommer du til at tilbringe livet på et ben. Så hvis man tillægger forfatternes teorier nogen form for værdi, og mener, at man kan bruge dem i en biblioteksfaglig debat, så vi vil argumentere for, at bibliotekerne bør begynde at tage stilling til, hvorvidt oplevelser skal være en del af bibliotekernes formidling. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 18 af 109

19 Oplevelsesøkonomiens mulige indflydelse på de danske folkebiblioteker: Regeringen udgav i 2003 Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen, der omtaler udviklingen indenfor de kulturelle og kreative erhverv samt de muligheder, der kan opstå i fusionen mellem kultur- og erhvervslivet pga. den generelle, samfundsmæssige velstandsstigning. Figur 6 Kultur- og oplevelsesøkonomien (Regeringen, 2003, s. 8) Som man kan se på figur 6, så drejer rapporten sig om de samarbejder, der kan opstå mellem danske kulturinstitutioner og det danske erhvervsliv. Virksomhederne skal ikke længere blot producere så billige varer som muligt, de skal også kunne skabe produkter, der rummer kvalitet, følelser, værdier, mening, identitet og æstetik. Forbrugerne er nemlig i dag villige til at betale for dem. Alle førnævnte elementer er noget, som kunsten og kulturen allerede kender til og arbejder med, og derfor er det oplagt, at virksomhederne kan få gavn af et eventuelt samarbejde. Samtidig kan kunsten og kulturen i samspil med erhvervslivet få ny inspiration og nye økonomiske muligheder. (Regeringen, 2003) Man taler om tre centrale tendenser indenfor oplevelser: Nicheorientering Uniqueness Fællesskab Nicheorientering betyder, at man i takt med velstandsstigningen har mere behov for at signalere sine værdier til omverdenen end før. Man vil gerne fortælle andre, at man f.eks. holder af punk, og derfor bærer sort tøj. Uniqueness betyder, at forbrugeren i stigende grad selv vil være medproducent for at sikre det unikke udtryk. Man vil gerne skille sig ud fra mængden, og derfor vil Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 19 af 109

20 man gerne sætte sit eget personlige præg på tingene. Dette er også et element, som man arbejder med i bogen Creative Man fra Der opstår ifølge bogen nye tendenser, når behov møder nye muligheder, og det er så et spørgsmål, om det er en logik som bibliotekerne kan arbejde med? Når samfundet tilsyneladende har ændret sig i en sådan retning, at mennesket er blevet rigere og har flere penge at bruge på sig selv og dermed på oplevelser, er det så noget, som bibliotekerne skal medregne i deres bibliotekstilbud? Mht. fællesskab, så er nicheorienteringen og ønsket om at være unik måske stærke elementer, men mennesket har stadig behov for at tilhøre et fællesskab. Det kan især være omkring mere eller mindre specielle interesserer, og vha. Internettet er det nu muligt for alle at deltage i mange forskellige former for sociale fællesskaber alt efter interesser. Denne tendens udnyttes allerede i dag i en række brancher for at skabe emotionelle oplevelser for forbrugeren. Oplevelsesøkonomi har altså stor mangfoldighed i dagens Danmark, og det er ikke blot herhjemme tendensen viser, at mennesker ønsker at opleve mere. For evt. at kunne imødekomme disse tendenser i en biblioteksfaglig sammenhæng, kan man overveje, hvorvidt nogle af den kommercielle verdens erfaringer kan anvendes. Følelsesfabrikken nævner 4 temaer, som kan være med til at styrke danske virksomheders, herunder muligvis også de danske folkebibliotekers, muligheder i oplevelsesøkonomien. Det drejer sig om: (Lund & Nielsen mfl. 2005, s ) 1. Professionalisering: For at kunne imødekomme de nye behov er det nødvendigt, at der sker en øget professionalisering af de i forvejen kreative virksomheder. Der skal en mentalitetsændring til for at de medarbejdere og virksomheder begynder at se ud over den kunstneriske stolthed og faglighed, der har en tendens til at skygge for de økonomiske perspektiver. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at man ikke ser de forretningsmæssige aspekter som noget, man for enhver pris bør undgå. 2. Imødekomme forbrugernes behov: Danske virksomheder har et godt kendskab til forbrugerne og deres ønsker, og i takt med at forbrugermønstrene ændrer sig fra behovsdækkende til oplevelsessøgende, bliver der større efterspørgsel efter oplevelsesrige produkter og services, der er skræddersyede til de enkelte forbrugersegmenter. Hvis man er opmærksom på at indarbejde brugerdreven innovation og yderligere tilpasse dem forbrugerne, kan man vinde større markedsandele. 3. Global indsigt: Man kan se ud over sine egne grænser, når det drejer som af eksport af oplevelsesorienterede produkter. For kreative erhverv handler det i høj grad om netværk og om at blive set de rigtige steder. 4. Samarbejde mellem brancher: Danske virksomheder (og muligvis danske folkebiblioteker) bør være opmærksomme på at udnytte eventuelle synergieffekter. Der findes eksempler på samarbejder mellem brancher, hvis produkter komplimenterer hinanden i forbrugerens oplevelse. Det kan f.eks. være designeren, der samarbejder med butikken om at skabe et oplevelsesrigt miljø. En central pointe i denne teorisammensætning, er at den forbrugs- og samfundsudvikling, der har bragt oplevelser og anden identitetsskabende forbrug på banen, vil tage til i styrke i de kommende år. Velstanden vil efter al sandsynlighed forsat stige, og det vil blandt andre give virksomhederne oplevelsesøkonomiske muligheder. (Lund et al., 2005) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 20 af 109

21 Højaktuel debat om oplevelser i folkebiblioteker: I forlængelse af de nye oplevelsestendenser i den kommercielle industri, er der opstået en heftig debat omkring folkebibliotekerne. Pernille Schaltz, der er chef for Københavns Hovedbibliotek, har skabt røre efter sine udmeldinger om hendes forestillinger omkring fremtidens biblioteksindretning. Allerede i 2005, fortalte hun ved en temadag arrangeret af DBC medier, at bibliotekerne befinder sig i en forandringstid, fordi samfundet ændrer sig. Blandt andet ønsker regeringen, at Danmark skal være et førende videnssamfund, og her mener Pernille Schaltz, at bibliotekerne skal spille en betydelig rolle: Vi skal stadig stille information, viden og kultur til rådighed for borgerne, men de gamle absolutter i mål og metode er i dag forsvundet. Man kan populært sagt sige at biblioteket lige som alle andre er blevet fritstillede, og vi skal i dag mere aktivt positionere os i bestræbelserne på at forblive danskernes primære informations- og kulturcentraler. (Schaltz, 2005) Forandringsprocessen betyder, ifølge Pernille Schaltz, at biblioteket skal gå fra at være bogsamlinger til mediemekkaer, fordi mange mennesker kun ser bibliotekerne som bogsamlinger og ikke kender til de andre muligheder bibliotekerne ellers indeholder. Desuden er faldende besøgstal og debatter om bibliotekets rolle i forhold til borgernes egne evner på Internettet stigende trusler mod biblioteket. Hun påpeger endvidere, at bibliotekerne end ikke er nævnt i regeringsgrundlaget eller i strategipapirer fra Innovationsrådet mv., hvilket hun finder underligt med tanke på ønskerne om et førende videnssamfund. Udfordringen er derfor i fællesskab at definere og udstikke nye paradigmer for biblioteksbegrebet og sammen finde det bedst mulige bibliotekstilbud, som har en central plads i både befolkningens og beslutningstagernes bevidsthed i forhold til samfundets videreførelse. Ifølge Schaltz skal bibliotekerne stadig tilbyde adgang til hjælp, læring og oplevelse for det enkelte individ, og det skal fortsat være et kulturcenter og et samlingssted, hvor den enkelte kan eksperimentere med at udvikle og skabe sig selv. I sammenhæng med den forandringsproces biblioteket befinder sig i, ændrer det fysiske rum sig også. PC erne får en mere fremtrædende plads, pga. den stigende integration af teknologiske muligheder. Endda er nogle steder meget eksperimenterende med en indretning, der kan implementere teknologien i det fysiske rum. Mediepræsentationen i folkebibliotekerne skal primært være inspirerende. Man skal vha. infostande og plasmaskærme informeres om digitale muligheder på biblioteket. Det skal være et sted, hvor man kan arbejde, mødes, opholde sig og studere. Pernille Schaltz opfordrer til, at man begynder at arbejde med de teknologiske muligheder allerede i dag og ændrer det i sammenhæng med brugernes behov. Afslutningsvis konstaterer hun: "P.t. er der frontløbere der meget flot og innovativt eksperimenterer med at integrere informationsteknologi i rummene i biblioteket. Interaktive gulve, intelligente reoler, elektroniske plakatsøjler og Story surfere. Der er ingen der ved om det lige præcist er disse installationer der vil komme til at stå på alle landets biblioteker i en nær fremtid. Omvendt er jeg ret sikker på at dét med hyldemeter efter hyldemeter af bøger ikke holder længere". (Schaltz, 2005) Folk læser som aldrig før, men bøgerne er blevet billigere, så de kan gå ud at købe dem, hvis de har lyst, fortæller Schaltz, så det er også vigtigt at fortælle brugerne, at bibliotekerne har andre tilbud. Hun er klar over at hendes ideer sikkert vil skabe modstand, men at det er naturligt at være skeptisk, indtil man har set at de nye planer fungerer. En satsning på digitale tilbud er for Pernille Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 21 af 109

22 Schatlz ikke en modsætning til bøgerne, og hun mener, at jo mere man profilerer sine brede tilbud, jo mere låner man ud, også af bøgerne. Overfor Pernille Schaltz er der dog andre som mener, at man ikke skal gøre folkebibliotekerne til mediemekkaer. Blandt andre har Danmarks konservative kulturminister Brian Mikkelsen blandet sig i debatten og har proklameret, at han vil kæmpe for bogens ret. Han er imod, at de bøger, som ikke lånes ud så tit, skal i depot, og at det i højere grad skal være de populære bøger, der skal være synlige i biblioteksrummet. Han siger i debatten til Berlingske Tidende, at han er parat til at præcisere biblioteksloven, hvis det bliver nødvendigt. Af præciseringen skal det fremgå, at bøgerne er folkebibliotekernes primære ydelse og primære aktivitet. De andre medier skal blot understøtte bøgerne, mener han. Han slår endvidere fast, at folkebibliotekerne ikke skal være oplevelsescentre, for dem er der i forvejen nok af. Han mener, at have dokumentation for, at man godt kan ændre på biblioteksbrugernes lyst til at låne de bøger, som de ellers i stigende grad svigter. Han henviser til en forsøgsordning, som han selv satte i værk, og som gik ud på, at udvalgte kommuner fik ekstra mange øremærkede bogpenge. Han siger afslutningsvis, at det bedste budskab, man kan sende i den igangværende biblioteksdebat, er at forsøgsordningen viser, at alene det, at der er mange bøger til rådighed, får udlånet til at vokse. (Kassebeer, 2008) Danmarks Biblioteksforening er enig med Brian Mikkelsen i, at der kunne ske ændringer med biblioteksloven, men det er i en helt anden retning. Foreningen mener, at tiden er løbet fra loven, og Vagn Ytte Larsen, som er formand, siger i et interview med Politiken, at han er parat til at tage sagen op med kulturministeren og Biblioteksstyrelsen, så det kan blive klarlagt, hvad folkebibliotekernes primære opgaver er i dagens videnssamfund. Han nikker genkendende til statistikken der siger, at der har været en massiv nedgang i udlånet i de danske folkebiblioteker de seneste år. Helt præcist en nedgang fra 89 mio. bøger i 1983 til 48 mio. bøger i (Andersen, 2008) Debatten lægger altså op til, at man får klarlagt de nye mediers rolle på folkebibliotekerne. Det vil også være et skridt på vejen til, at opklare, hvorvidt man bør indarbejde oplevelsesteori i formidlingen på de danske folkebiblioteker. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 22 af 109

23 8. Casestudier: 8.1. Casestudie af Hjørring Bibliotek: Som casestudie har vi besøgt Hjørring Hovedbibliotek, som åbnede lørdag den 12. april Biblioteket er placeret i et nybygget shoppingcenter ved navn Metropol. Stedet er ikke specialbygget til biblioteket, så de involverede bibliotekarer har ikke haft indflydelse på rammerne, men har måttet indrette biblioteket herefter. Beslutningen om at placere biblioteket i Metropol var foretaget af et enigt byråd, men Børge Søndergård, som er udviklingschef på biblioteket, mener at det ikke var blevet gennemført, hvis ikke Handelsstandsforeningen, Hjørring Erhvervsråd og Byggesocietetet havde støttet projektet. Arkitekten bag Metropol er Schmidt Hammer Lassen 3, mens det overordnede design af indretningen af biblioteket er foretaget af Bosch & Fjord 4 samt det velkendte BCI 5, som har stået for biblioteksinventar over hele landet. Bosch & Fjord er nye indenfor den biblioteksfaglige verden, men er nøje udvalgt af lederne af biblioteket, fordi de har en innovativ stil. Det var meget vigtigt for biblioteket, fordi dette var en oplagt mulighed for at prøve noget nyt indenfor biblioteksindretning. De ønskede, at biblioteket skulle være byens mødested og en kreativ inspirationskilde. Det var samtidig et formål, at det skulle forene aktivitet og fordybelse på tværs af alder. Oveni i dette, ville de gerne opnå en ungdommeliggørelse af biblioteket, for at tiltrække det yngre publikum. Derfor valgte biblioteket også at invitere Uffe Holm, den kendte stand-up komiker, på åbningsdagen. Han trak mange unge mennesker til, som ikke normalt ville vælge at tilbringe en lørdag formiddag på biblioteket. De fik så mulighed for at se den nye biblioteksindretning, og ifølge udviklingschef Børge Søndergård, var de meget begejstrede. Børge Søndergård fortæller videre, at de ikke har anvendt personas-teori. I planlægningen af biblioteket havde de involverede en del ideer, som skulle forny stedet. Det var et ønske fra starten at biblioteket ikke skulle være totalt selvbetjent, fordi brugerne så egentlig kunne klare alle deres informationsbehov hjemmefra. Dermed gik en masse god formidling tabt. De ville derudover også gerne have en ekstra lang åbningstid, hvilket desværre ikke kunne lade sig gøre, 3 Schmidt, Hammer, Lassen er en af Skandinaviens førende arkitektvirksomheder, der står bag en række forskelligartede byggerier. Det blev etableret i 1986 af de tre arkitekter Morten Schmidt, Bjarne Hammer og John F. Lassen. (Schmidt, Hammer, Lassen, 2008) 4 Bosch & Fjord er et samarbejde mellem billedkunstnerne Rosan Bosch & Rune Fjord Jensen. Bosch & Fjord laver kunstprojekter i dialog med erhvervslivet, det offentlige eller andre, hvor kunsten får en tydelig funktion. Bosch & Fjord udvikler koncepter og formgiver udfordrende rum som fysisk lægger op til anderledes brug, handling og tænkning. Bosch & Fjords projekter går på tværs af forventninger og faglige grupperinger. (Bosch & Fjord, 2008) 5 BCI er, sammen med deres søsterselskab Eurobib, verdensførende indenfor biblioteksinventar med over 60 års erfaring på området. De samarbejder med førende arkitekter, designere og fagfolk i udviklingen af nyt inventar til nutidens bibliotek såvel som til fremtidens bibliotek. (BCI, 2008) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 23 af 109

24 men de overvejer at holde søndagsåbnet den første søndag i måneden, når butikkerne i centeret også holder åbent. Biblioteket som teater: Biblioteket ønsker at gøre op med vanetækning og har derfor tænkt indretningen som et teater. Rummet skal være fleksibelt og forandringsparat, og derfor kaldes det sted hvor publikum befinder sig på biblioteket scenen. Rundt om i rummet er der flytbare kulisser, som skaber fleksibilitet og gør det muligt at ændre biblioteksindretningen meget hurtigt. Dette er gjort, ifølge Børge Søndergård, fordi man ikke kan forberede biblioteksindretningen til fremtiden, men man kan gøre det forandringsparat, så man er forberedt, når man kan se ændringer forude. Det backstage område som dette teater er skabt med, består af kontorer og små rum til opmagasinering af kulisserne. Café: Udover den teatermæssige opbygning er der også indarbejdet en café ved hovedindgangen, som drives af PMU Sindal 6, den hedder Café lige efter bogen, og den giver de besøgende mulighed for at slappe af med en kop kaffe og en bid mad. Dette område er også ment som læseplads for avislæsere, men biblioteket rummer også mange andre hyggekroge hvor man kan sætte sig og læse avisen. Avisbrugere der måske ville have været isolerede før, har nu mulighed for at blande sig med de andre besøgende. Indgangsområdet: Overfor caféen i indgangsområdet er der placeret et reolsystem hvorpå bibliotekets nye bøger bliver præsenteret, som noget af det første man ser, når man kommer ind. Både børnebøger og voksenbøger er blandet i denne præsentation og står med forsiden udad. Dette er inspireret af boghandlere, fordi det giver et hurtigt overblik over, hvilke bøger der er til rådighed. Efter man har fået præsenteret de nyeste bøger på biblioteket, er der herefter mulighed for at aflevere ens lånte materiale. Det foregår ved udlån/afleverings automater, og her har biblioteket valgt ikke at investere i sorteringsrobotter. Det vil sige, at når man har afleveret sit materiale elektronisk, går man over og stiller materialet på en dertil indrettet hylde. Dette har biblioteket valgt, fordi statistikken siger, at udlånet under alle omstændigheder vil falde. Derfor har ledelsen vurderet, at pengene er bedre brugt på indretningsmateriale end sorteringsrobotter. Systemet, hvor brugerne selv placerer det afleverede materiale, er velkendt fra bibliotekets gamle bygninger, hvor dette system også blev anvendt. Ifølge Børge Søndergård vil brugerne gerne aflevere på denne måde, så selvom personalet skal tjekke bøgerne igennem efterfølgende, for at se om det er placeret korrekt og afleveret som det skal, ville denne arbejdsgang også være nødvendig, hvis man havde sorteringsrobotter. 6 "Det er PMU's formål at etablere uddannelser for bogligt svage unge, der ikke kan udnytte de øvrige erhvervsuddannelsestilbud, alt i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning for området." Sådan formuleret i PMU's vedtægter, er det PMU's mål gennem en styrkelse og øget arbejdstræning på egne værksteder at arbejde for at sikre målgruppen optimale muligheder for at fungere i samfundet, hvad angår arbejde, bolig og fritid. (PMU, 2008) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 24 af 109

25 Usædvanlige tiltag: Som man kan se på flere af ovenstående billeder fra Hjørring Bibliotek, så har Bosch & Fjord kreeret et rødt bånd, der er gennemgående i hele rummet. Det snor sig på gulvet, hvor det nogle steder er malet på, mens det andre steder løfter sig op og danner improviserede reoler eller siddepladser. Selv bibliotekarens arbejdsstation er en del af dette bånd. Den røde farve står i skarp kontrast til de lyse omgivelser, og skaber en helhed i rummet. Bosch & Fjord har forestillet sig biblioteket som en livsnerve i samfundet, og det røde bånd skal så repræsentere en blodåre, der fører brugerne rundt i rummet. Udover det røde bånd, har man også tilført andre farvestrålende elementer i indretningen. Blandt andet har man udarbejdet en stor lyserød pude, som kaldes soft, og som er placeret i det ene hjørne på voksenafdelingen. Dette udsædvanlige møbel tilbyder en behagelig siddeplads for brugerne og nytænker møbeldesign. Desuden er det tanken, at den specielle møbelanretning skal byde unge brugere velkommen i voksenafdelingen, da de ikke har deres egen afdeling, men har mulighed for at sprede sig over hele biblioteket. Som Børge Søndergård nævnte tidligere, så var formålet med den nye indretning at ungdommeliggøre biblioteket, og ved at placere ungdommelige møblementer rundt i det store åbne lokale, så opnår man dette. Børneafdelingen: Selvom unge skal sprede sig over hele biblioteket, så har børnene deres egen afdeling. Dette område er ikke afgrænset rent rummeligt, men flyder over i voksenafdelingen. I midten af området står et stort lysegrønt legetræ, hvor børnene leger og bruger en masse energi, men træet er også et godt sted for dem at læse, da det er omgivet med puder og krybber med bøger. Både børn og voksen kan interagere her, og bruge tid sammen, men hvis de voksne vil lade børnene lege alene, kan de sættte sig over i den dertil indrettede VIP lounge, hvor der er frit udsyn til de legende børn. VIP står for Very Important Parents, og er udstyret med bløde stole og materiale om at være forældre. Hele området indbyder til at slå sig ned og bruge tid til fordybelse. Børneområdet er præget af forskellige teknologiske tiltag, blandt andet kan man lave sin egne stop motion film 7, og man kan afprøve Ordkløveren. 8 Udover teknologiske tiltag har man også valgt at indarbejde en rutsjebane i en reol, så man på den måde forener leg og læring. Endvidere har man opbygget et lege- og udstillingsområde, der både kan bruges til traditionelle udstillinger men også til forskellige arrangementer. 7 Disse stop motion film kan laves fra en meget brugervenlig station, hvor børnene kan lave deres egne film ved at rykke nogle figurer lidt, tage et billede og rykke figuren lidt igen, indtil der er taget billeder nok til at de sammenlagt giver en lille film. 8 Ordkløveren er en grøn arbejdsstation med en indbygget computer med touch-screen så børnene kan lege med ord ved at røre på skærmen. De kan bl.a. sætte rimende sætninger sammen og høre dem læst højt. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 25 af 109

26 Utraditionel formidling: I nærheden af indgangsområdet finder man bibliotekets største udstillingsområde, som er placeret i et område med et stort ovenlysvindue, som giver udstillingen et naturligt lys og danner et æstetisk udseende. Dette lys skaber en naturlig afgrænsning i udstillingsområdet. Det er altså ikke afskærmet på andre måder end vha. lys. En anden utraditionel formidlingsmåde der er taget i brug i voksenafdelingen, er den såkaldte digttrappe. Her er det ansatte på biblioteket, som har indtalt sine yndlingsdigte. Oplæsningen bliver så fremvist på en fladskærm, hvor kun munden af oplæseren er synlig. Selve skærmen hænger for enden af en trappe, i en smal gang, hvilket skaber en usædvanlig oplevelse for brugerne. Magasinet: I det nye bibliotek har man valgt, at magasinet skal være synligt og være en del af den øvrige biblioteksindretning. Da det kan være vanskeligt at formidle en så massiv samling på en interessant måde, har de valgt at udsmykke området med magasinet i en gammeldags traditionel stil. Reolerne er beklædt med mahogni og der er opstillet gammeldags læderlænestole med tilhørende lampe og bord. Herudover er der blevet lavet et langt læsebord med det klassiske grønne lys. Dette skaber en hyggelig atmosfære, der indbyder til fordybelse og ro. Dette fungerer fint, og giver, ifølge Børge Søndergård, samtidigt et indtryk af stilen fra det kongelige bibliotek. Nogle af væggene i biblioteket er så høje, at bøgerne ikke kan nås fra gulvet. Her er indsat stiger med hjul på, så hele reolen kan bruges. Med alle disse nytænkninger lever biblioteket i høj grad op til Børge Søndergårds mål om, at biblioteket ikke kan bygges til fremtiden, men er fleksibelt nok til at være forandringsparat, når nye udfordringer melder sig. I bilag 3 kan man se flere billeder fra Hjørring bibliotek. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 26 af 109

27 8.2. Casestudie af Århus Hovedbibliotek: Det næste casestudie er af Århus Hovedbibliotek, som ligger ved Mølleparken i centrum af byen. Det blev designet i 1934 af arkitekterne Alfred Mogensen og Harald Salling Mortensen 9. Bygningen er opført med to sidefløje, med forskellige anvendelses- og udvidelsesmuligheder. Bygningens langstrakte form som afslutning af Mølleparken er således begrundet i hensynet til det samlede bybillede. Dette videntempel har tydelige modernistiske træk, som især kommer til udtryk i midterpartiets høje glasfacade, de lange vinduesbånd og de skråtstillede indvendige betonsøjler. Disse træk understreges yderligere af den enkle og rationelle indretning og den moderne møblering. (Dahlkild, 2002) Indgangspartiet: Under vores besøg var indgangspartiet det første, vi mødte. Her præsenteres man for det såkaldte Rummet er jeres, hvor man ønsker, at inddrage brugerne. Biblioteket kommer med forskellige oplæg til brugerne, hvor det så er planen, at de selv efterfølgende skal tage over. For nyligt drejede det sig om et filmmaraton, hvor de deltagende brugere havde 24 timer til at lave en film. Mindspot : Mindspot er en afdeling for teenagere i alderen 14 til 20 år. Dette rum er opbygget som en ungdomsklub med både fladskærme, sofaer og computere, og man får indtryk af at bevæge sig rundt i et teeangeværelse. Her er der mulighed for at udfolde sine kreative evner sammen med bibliotekets studentermedhjælpere, som hver især har talenter indenfor en bestemt genre som f.eks. musikredigering. Området er afskærmet fra resten af biblioteket og benyttes meget af de unge. Voksenafdelingen: Når man bevæger sig ind i voksenafdelingen, har biblioteket opstillet en række reoler, som de kalder Markedet. Reolerne er inddelt i emner, og fungerer ligesom et lille bibliotek inden i biblioteket. Her kan de brugere, der kan lide at græsse, hurtigt komme igennem de nyeste materialer indenfor en stor række emner. Derfor er det også her, man har placeret de mest efterspurgte og nyeste materialer. Dette er dog ikke på bekostning af den smalle litteratur, idet denne er blevet placeret på en reol for sig selv, kaldet Sidegaden. Den er opstillet et stykke væk fra det andet, men dog stadig indenfor Markedet. Markedet har eksisteret i 12 til 15 år, fortæller teamleder i litteratur og musik Britta Thuun-Petersen, og hun understreger at nogle brugere kun kommer for at bruge dette område. Endvidere er reolerne ikke særligt høje, og man får derfor præsenteret bøgerne i øjenhøjde. Hun fortæller, at Århus Hovedbibliotek har anvendt personas-teori i opbygningen af dets tilbud. Mange 9 Alfred Mogensen ( ) og Harald Salling Mortensen ( ). De satte gennem mange år deres præg på bebyggelser i det moderne Århus. Alfred Mogensen var i en lang periode efter den anden verdenskrig byens stadsarkitekt. Salling Mortensen indgik i perioden i kompagniskab med A. Høeg- Hansen. Han var arkitekten bag en lang række markante byggerier i og uden for Århus. (Århus Kommune, 1997) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 27 af 109

28 titler står med forsiden udad, fordi det vækker mest interesse hos brugerne. Bøgernes rygge sælger ikke, siger Britta Thuun-Petersen, derfor har biblioteket også opbygget en såkaldt Bestsellerreol, som indeholder det mest efterspørgselsorienterede materiale, og endda i flere eksemplarer. Dette har vist sig at være en stor succes. Man kan ikke reservere materialet på denne lave reol, og det kan kun lånes i 14 dage ad gangen. Reolen er inspireret af boghandlere, fordi det her er formålet at sælge bøgerne, og derfor præsentere dem på den bedst mulige måde. Desuden har biblioteket selv fundet ud af, at denne taktik virker bedst, når brugerne kan nå reolen uden større anstrengelse. De forsøgte i en kort periode at flytte reolen blot 5 meter til den ene side, så den kom til at stå en smule mere tilbagetrukket i området. Man kunne stadig se den, når man trådte ind i området, men desværre var der ikke særlig mange der benyttede den. Derfor blev den flyttet tilbage igen, hvor den atter har fået succes. Placering af materialerne og deres præsentation har altså betydning for brugernes adfærd i biblioteket. Magasinet: Ligesom mange andre biblioteker har Århus også problemer med pladsmangel. Som en konsekvens heraf, vælger de at kassere mange af deres materialer. De fortrækker at have så mange materialer som muligt fremme, men da der er pladsmangel er de nødt til at sætte en del i magasinet. Når magasinet derefter naturligt bliver fyldt, er de nødt til at kassere. Udover magasinet har de også et depot, med sæsonbetonede materialer. Zoneopdeling: Biblioteket stræber efter at indtænke zoneopdeling i deres indretning. For at kunne imødekomme de forskellige brugerbehov, bliver hvert enkelt rum indrettet forskelligt. Biblioteket bliver tænkt som et hele, men hvert enkelt rum har sin egen karakter og betegner én zone. Men det enkelte rum kan indeholde forskellige zoner, der tilgodeser forskellige brugerbehov. Det kan f.eks. være: Læringszonen Understøtter bevidst eller ubevidst læringsbehov. Et konkret eksempel herpå kan være at få vejledning af en bibliotekar til at finde materialer. ABC-zonen Understøtter den målrettede bruger med alfabetisk opstilling af materialer. Oplevelseszonen Understøtter oplevelsessøgende brugerbehov med cafémiljø, tidsskrifter, en scene til mindre events. Specielle aktiviteter som workshops og formidlingstilbud som lyttemuligheder og udstillinger. Inspirationszonen Understøtter den nysgerrige og inspirationssøgende bruger og skaber mulighed for serendipitet. Her tænkes på bluetoothservice, tematisk opstilling, udstillinger med baggrundsviden om aktuelle temaer. Sofaarrangementer: Bag ved zoneområderne ved vinduespartiet kan man finde en række sofaer, som flere af bibliotekets ansatte havde betænkeligheder ved at stille op. Der var frygt for, at hjemløse kunne finde på at komme ind for at sove i dem, men den frygt viste sig at være ubegrundet. Der har ikke været problemer med de nye sofaer, og teamleder Britta Thuun-Petersen understreger, at man Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 28 af 109

29 ofte bør være villig til at tage nogle risici for få succes. Disse sofaer har biblioteket valgt at købe i IKEA 10 for at få penge til overs til nogle dyrere sofaer i musikafdelingen. I området er der ophængt diverse kommercielle magasiner på endevæggen, som er med til at understøtte den afslappede stemning. Teamlederen gør opmærksom på, at det ikke er de traditionelle tidsskrifter som er placeret her, idet det mere skal lægge op til hygge. Upraktiske rum: Mellem voksenafdelingen og musikafdelingen er der et smal, aflangt gennemgangsrum, som ifølge Britta Thuun-Petersen, er umuligt at indrette. De har derfor valgt at opstille runde borde samt en sofa med tilhørende fladskærm. De har forsøgt at skabe en stemning af dagligstue, så man føler sig tryg ved at benytte området. Mange studerende bruger stedet som studieplads. På endevæggen er der opstillet en gulv-til-loft reol, hvorpå man har placeret håndbøger og andre opslagsværker, der ikke er til udlån. Det er både en praktisk installation, men fungerer samtidig som udsmykning i rummet. Musikafdelingen: Musikafdelingen er domineret af en åben plads i midten, hvor der er opstillet tre designersofaer med et sofabord i midten. Møblerne udstråler eksklusivitet, og biblioteket har valgt at sætte nogle reoler med materialer meget tæt sammen for at skabe rum til sofaerne. For at kunne imødekomme kravene om at have meget materiale fremme, men samtidig skabe plads til at udfolde og fordybe sig, har man valgt dette kompromis. I nærheden af sofaerne er der opstillet en lyttestation, hvor man kan lytte til den musik, som man evt. gerne vil låne med hjem, ligesom i butikkerne. Disse stationer er udviklet til projektet Biblioteket som Forvandlingsrum 11, men er nu genanvendt i musikafdelingen. Mens vi gik rundt i afdelingen, kunne vi høre lav, østeuropæisk musik, som biblioteket i øjeblikket forsøger at formidle. Oven i dette har biblioteket planer om at indrette et musikværksted i en niche i musikafdelingen. Fagsalen: I rummene med faglitteratur har man ikke lavet store ændringer i indretningen for nylig, men man har overalt i biblioteket, valgt at sætte grå, forklarende gavle på de gamle reoler, da det fremmer genfinding, men også skaber æstetisk sammenhæng. Biblioteket indeholder et tidsskriftsmagasin med ældre udgaver, men de nye tidsskrifter er placeret rundt omkring i biblioteket for at fange brugerne interesse. Herudover er der lokalhistorisk arkiv i kælderen, som har udviklet deres formidling med forklarende fladskærme, og et såkaldt ballonbord, der indeholder historier om Århus. Dette teknologiske formidlingsredskab er skabt for at øge interessen og brugerinddragelsen 10 IKEA tilbyder et bredt sortiment af veldesignede og funktionelle boligindretningsprodukter til priser, der er så lave, at så mange som muligt har råd til at købe dem. (IKEA, 2008) 11 Biblioteket som forvandlingsrum projekt med formålet kontinuerligt at udvikle et modelrum, der fungerede som fleksibel fysisk ramme for 5 skiftende, interaktive delprojekter over 3 år. Delprojekterne udforskede mulighederne for nye formidlingsformer i det fysiske bibliotek. Projekter: litteraturrummet: fokus på skønlitterær formidling (2004). NYHEDSrummet: fokus på nyhedsformidling (2005). MUSIKrummet: fokus på formidling af musik (2005/2006). Frirummet: et interaktivt udstillingsrum, med fokus på begrebet frihed (2006). Torvet: et rum, der understøtter mødet mellem mennesker og lysten til samtale (2006) (Thorup 2007) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 29 af 109

30 i formidlingen, da man skal placere en miniature luftballon på bordet for at få en historie præsenteret. I bilag 4 kan man se flere billeder fra Århus Hovedbibliotek. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 30 af 109

31 8.3. Casestudie af Aalborg Hovedbibliotek: Vores sidste case som også er vores hovedcase, er Aalborg Hovedbibliotek. Bygningen er designet af arkitekterne Dall og Lindhardtsen 12, og er fra Bygningen er på m 2 hvoraf de 9000 m 2 er reserveret til biblioteket. Den er bygget til at ligne en middelalderby med gyder, stræder og torve for at bygningen skulle forestille en by inden i byen. Der er valgt robuste materialer bestående af røde mursten og beton for at få enkelthed, åbenhed og gennemskuelighed indarbejdet i bygningen. Bygningen er bygget til at indeholde medborgerhuset, der udover hovedbiblioteket indeholder byrådssal, foredragssal, fire mødelokaler til offentlig brug, foredragssalen, lille sal og lokalsamlingen. (Det nordjyske landsbibliotek, 1995) Figur 7. Plantegning over Aalborg Hovedbibliotek. (Aalborg bibliotekerne, b) 1. Reserveret materiale 2. Afleveringsautomater 3. Aviser 4. Netpunkt (pc'er) 5. Foredragssal 6. Glashjørnet og fugleburet 7. Lille sal 8. Lokalsamlingen 9. Mødelokaler Nørregade-Hjørnet 11. WiFi zone 12 Virksomheden, der er grundlagt i 1968 af Hans Dall og Torben Lindhardtsen, er i dag et aktieselskab der ejes ligeligt af partnerne. Historisk er produktionen præget af større byggerier for offentlige og private bygherrer. (Dall & Lindhardtsen, 2008) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 31 af 109

32 Biblioteket skal kunne varetage opgaven som lokalbibliotek for midtbyen, være overbygning for samtlige biblioteksenheder i Aalborg kommune og være centralbibliotek for Region Nordjylland. Bodil Have er i øjeblikket stadsbibliotekar. Vi har valgt at arbejde med Aalborg Hovedbibliotek, fordi det er et bibliotek, vi mener at kunne udarbejde noget nyt for. Der er gjort meget ud af børnebiblioteket, som vi derfor har valgt at se bort fra. For at kunne udarbejde idéer har vi været på besøg på Hovedbiblioteket i april Her fik vi en rundvisning af Ove Hesselbjerg Rasmussen, som er projektkoordinator og især har arbejdet med Zonen. Faldende besøgs- og udlånstal: Aalborg Hovedbibliotek havde i årene 2003 til og med 2006 en langsom nedgang i antallet af fysiske besøgende som man kan se i bilag 2. De gik fra at have besøg til , en forskel på , hvilket giver et fald på 6,74% 13. Dette kan opfattes som et forholdsvist lavt tal, når man tænker på hvor mange der besøger biblioteket i alt om året, men dette er alligevel en alarmerende tendens. Denne nedgang kunne have været meget større, men Ove H. Rasmussen mener, at Zonen har været med til at opbremse nedgangen. Denne nedgang afspejles også i antallet af udlån pr indbyggere i kommunen, som gik fra ,30 i 2003 til ,60 i Denne forskel på 463,7 udlån pr indbyggere er en stor nedgang, der efterhånden vil få store konsekvenser for biblioteket. Hvis denne nedgang skal vendes, er det nødvendigt med tiltag, der gør biblioteket mere attraktivt for brugerne. Disse forandringer gælder alle aspekter af biblioteket, ikke mindst indretningen. Zonen : Zonen er udviklet med henblik på at øge imødekommenheden over for brugerne ved at ændre indretningen på en nytænkende og udfordrende måde i bibliotekets velkomstområde. Dette skal være med til at åbne biblioteket, ved at lade de enkelte materialer præsentere sig selv på deres egne præmisser vel at mærke med forsiden frem og i øjenhøjde. Ove H. Rasmussen lægger stor vægt på de tre kriterier, der er grundlaget for Zonen : aktualitet, serendipitet og repræsentativitet. Dette betyder, at den gamle mur af reoler der mødte brugerne på Hovedbiblioteket førhen, er udskiftet med et velkomstområde, hvor bøgerne ikke er mere end et år gamle. Der er mulighed for, at brugeren kan lade sig overraske positivt, og der er noget for alle. De børnebøger der hører til i Zonen er dog rykket ind i børneafdelingen, fordi der ikke var ret mange børn der lagde mærke til dem i området ved voksenafdelingen. I Zonen finder man aktuelle og uventede værker til inspiration, som hjælp til de brugere der finder deres bøger ved at græsse på hylderne. Områdets særpræg er en mørk rød farve, der går igen på både møbler og materialer, og inventaret er anderledes og nyskabende. Endelig ønsker man også, at området skal signalere udvikling, og i lighed med engelske erfaringer vil retningsbestemt lyd inddrages i henholdsvis et filmområde og et lydområde. (Aalborg bibliotekerne, c) / * 100 = 6,74 % Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 32 af 109

33 Der er en stor spredning af materialetyper i Zonen. Der er fag- og skønlitteratur, spil, musik og film, CD-rom og mp3. For også at få noget af den ældre litteratur indarbejdet i Zonen, er der lavet et mindre udstillingsområde i udkanten af området med tre firkantede søjler. Her er også plads til den smalle litteratur, som ellers kunne blive overset. Bøgerne på disse søjler er alle sammen del af et overordnet tema som f.eks. jul, noveller eller livsstilsændringer, og de bliver udlånt meget hurtigt. Ove H. Rasmussen fortalte, hvordan alle materialerne er en del af en aktiv formidling, hvor aktualiteten udnyttes som formidlingsredskab. Ved at stille populære bøger sammen med mindre populære værker bliver begge dele set og udlånt. Biblioteket har fundet ud af, at når de benytter indretningen til at få vist den smalle litteratur, vil den blive lånt ud, selvom eksemplarer af samme bog på de normale reoler ikke bliver det. Da de populære bøger alligevel ville blive lånt ud, er det den smalle litteratur, der vinder ved dette arrangement. Materialerne kan lånes i 14 dage, og kunne først ikke fornys, men da det er et problem for mange lånere, er der nu mulighed for at forny lånetiden og få lidt længere tid til at læse bøgerne. Ifølge Ove H. Rasmussen var der i starten ca. 23% af lånerne der fornyede deres lån fra Zonen, men efterhånden har tallet arbejdet sig op på 30%. Zonen er velfungerende, og udgør faktisk 10% af det samlede udlån, især hvis man kigger på skønlitteraturen. Ifølge Ove Rasmussen har Zonen haft stor indflydelse på Hovedbibliotekets mest vanskelige lånergruppe, nemlig unge mænd i alderen år. Før i tiden brugte denne gruppe aldrig biblioteket, men holdt sig ved indgangen eller ved informationsdisken. Zonen har bragt denne gruppe længere ind i biblioteket, og formidlingsstrategien med at vise forsiderne udad har haft en gavnlig virkning på denne gruppe, der nu låner mere end nogensinde før. Statistik over Zonen For at kunne vurdere i hvilket omfang Zonen har succes, har vi valgt at kigge på statistik over udlånet i Zonen. Det kan give et billede af, hvad en bestemt indretnings - og formidlingsmetode kan gøre for udlånet. Den første statistik vi vil fremhæve, er over litteratur. Her kan man se, at januar 2007 var udlånstallet på ca udlån, hvor det i samme måned 2008 var på ca Altså en stigning på 750 udlån. Selvom Zonen har eksisteret længe, har den ikke mistet sin effekt. Flere og flere anvender den. Hvis man kigger på det antal procent Zonen udgør i udlån i litteratur af hele biblioteket, står det for ca. 10% i januar 2008, hvor i januar 2007 var det på ca. 6,5%. Så dette forholdsvis lille område, kan altså ved hjælp af sin placering og formidling udgøre en stor del af udlånet. Hvis man kigger på musik, lå udlånet i januar måned 2007 på ca. 690 udlån, hvor det lå på ca udlån i Her er der sket en stigning på 460. Hvis man kigger på den procent som musikken fra Zonen udgør af hele biblioteket er det i januar 2008 på ca. 7,5%. I januar 2007 var tallet på ca. 4%, så det er næsten en fordobling. En statistik, der viser Zonens totale udlån i procent, var i januar 2007 på ca. 4%, hvor den i samme måned 2008 var på ca. 6%. Så når man kigger på det samlede udlån, kan man se, at også her er en fremgang. (Se bilag 5) Fra første dag har der været et stort udlån i området, og i de første måneder har hvert eksemplar i Zonen over en 14 dages periode været udlånt mere end en gang, og der har været mangel på materialer. Derfor er der blevet overflyttet materialer fra andre dele af biblioteket. Nu fyldes hylderne op hver morgen, og der er afsat materiale, så der kan fyldes op i løbet af dagen. Det er imidlertid en målsætning på biblioteket, at Zonen skal være foranderlig og under stadig Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 33 af 109

34 udvikling. Møblerne skal være flytbare, og udstillinger skal kunne ændres, og dukker der aktiviteter op, så skal de afprøves i Zonen. (Larsen, 2006) Møblerne i Zonen er fremstillet af Rejnar Jensen ApS 14, og eftersom nogle af møblerne er gået ud af produktion, er Hovedbiblioteket et af de eneste steder, hvor man kan se dem. Især de specielle siddemøbler er i dag en stor succes på biblioteket. Et andet møbel der er blevet meget populært bruges til at fremvise CD er på en behagelig måde ved at hæve dem op i hoftehøjde og vise dem med forsiden ud af. Dette møbel har virket så godt, at biblioteket har været nødt til at udvide og købe to af dem i stedet for kun én som først bestemt. Bag disse CD-holdere er opstillet en lyttezone med indbygget CD-afspiller og høretelefoner. Ifølge Ove H. Rasmussen bliver denne lyttestation ikke brugt særlig meget. Det gør til gengæld den lyttestol, der står ved siden af. Denne røde stol er bygget som en behagelig lænestol, som står og spiller musik. Arrangementer: Hovedbiblioteket holder med jævne mellemrum gratis arrangementer i åbningstiden på de travle tidspunkter som f.eks. lørdag formiddag. Disse arrangementer får i høj grad brugerne til at blive længere på biblioteket, og da det ikke kræver tilmelding kan folk gå og komme, som de selv har lyst til. Samarbejdspartnere: Hovedbiblioteket har indgået samarbejde med IKEA og AaB 15 for at få indretningen i børnebiblioteket vellykket, og det er ifølge Ove Rasmussen ikke utænkeligt, at de vil benytte sig af andre samarbejder i fremtiden for at udvikle biblioteket. I dette tilfælde har IKEA været med til at rådgive omkring indretningen, og mange møbler er blevet købt hos IKEA. AaB har sponsoreret et bordfodboldspil til børneafdelingen, som er med til at gøre stemningen hyggelig, og bordet bliver flittigt brugt. Café: Et andet fremskridt i indretningen er den længe ventede café i Nørregadehjørnet, der nu endelig ser ud til at blive en realitet, idet biblioteket i øjeblikket henter tilbud ind for at finde den rette samarbejdspartner til caféen. Ove H. Rasmussen håber selv på, at det bliver en kendt stor kæde, der kommer til at stå for Nørregadehjørnet. Denne café vil forhåbentlig betyde, at mange af de potentielle lånere der går forbi udenfor, nu vil komme ind på biblioteket og måske også blive lokket længere ind. De studiepladser der befinder sig i Nørregadehjørnet lige nu, vil så blive flyttet, 14 Rejnar Jensen ApS er et tømrer- og snedkerfirma beliggende i Nørresundby. (City-map område Aalborg, 2008) 15 AaB (Aalborg Boldklub) er en fodboldklub der spiller i superligaen. (Aalborg Boldklub, 2008) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 34 af 109

35 selvom det er en udfordring at finde dem et egnet sted, hvor der kan blive indført trådløs Internet. Bibliotekarerne på Hovedbiblioteket har udviklet sig sammen med indretningen, og de er gået over til aktiv formidling inspireret af butiksassistenter og andre servicemindede faggrupper. Mange brugere har problemer med at finde rundt på biblioteket, og må spørge bibliotekaren om hjælp. Bedre skiltning kan hjælpe med at gøre biblioteket mere overskueligt. Den 3. vej: Aalborg Hovedbibliotek har i februar 2008 i et samarbejdsprojekt med Viborg, Silkeborg, Herning, Randers og Odense Biblioteker givet en række eksempler på, hvordan bibliotekerne kunne ændre ikke bare deres fysiske indretning, men også deres formål og deres plads i samfundet. Projektet hedder Den 3. vej, og består af en række workshops, der finder frem til fire forskellige biblioteksformer. 1. Pit-stop biblioteket bygger på anerkendelse af brugerne og at være der, når brugeren får behov for at blive tanket op. Ideen er taget fra et pitstop på en racerbane. 2. ON/OFF-biblioteket er et koncept, der bygger på at biblioteket er delt i to. ON biblioteket er indrettet til interaktion og dialog, hvor brugerne lærer af hinanden og personalet har en mere understøttende rolle som igangsætter og facilitator. Her er tydelige aktiviteter f.eks. en scene, lyd og møbler som lægger op til interaktion. I OFF biblioteket kan man lukke af for verden og fordybe sig og få tid til refleksion. Der skal være et grupperum til læring, og farverne og indretningen understøtter OFF tanken. 3. Det tematiserede bibliotek går ud på at biblioteket opbygges af temaer i mentale rum, der opbygges ud fra brugernes interesseområder og identitetsfællesskaber. Disse temarum skal være præget af aktivitet og er bl.a. inspireret af Zonen på Hovedbiblioteket. Nogle af dem skal være fleksible og udskiftes løbende, mens andre er stationære, og dette vil også give biblioteket et udtryk af at være et kulturhus eller et oplevelsescenter. 4. Servicekonceptet er en generel betragtning af servicen i bibliotekets brugerbetjening og kan derfor tænkes på tværs. Det vil sige, at det sagtens kan tænkes ind i de andre koncepter og vil ændre indretningen efter nye principper som bygger på tilstedeværelse, nærvær, synlighed og erkendelse af de menneskelige ressourcer som den grundlæggende værdi. Disse fire forskellige bibliotekskoncepter fokuserer alle på radikale nye bud på det fysiske bibliotek. Formålet med projektet "den 3. vej" er i et innovationsforløb at redefinere det fysiske bibliotek og dermed bibliotekets rolle og funktion i videnssamfundet. (Aalborg bibliotekerne, 2008 a) Nyt indretningsprojekt på vej på Aalborg Hovedbibliotek: Den store voksensamling i bibliotekets største rum er, ifølge Ove H. Rasmussen, den der er sværest at formidle på en inspirerende måde. De mange materialer gør det vanskeligt at behandle hele området, som om det var Zonen. Derfor har Hovedbiblioteket en plan om at bruge konceptet Det tematiserede rum fra Den 3. vej til at udvikle biblioteket for at gøre rummet mere interessant for brugerne. Dette enorme omlægningsprojekt er i øjeblikket stadig kun på tegnebrættet, og der er derfor ikke udarbejdet en egentlig plan for projektet endnu. Det er dog blevet bestemt, at når Det tematiserede bibliotek bliver udført, skal det være gennemført i hele biblioteket, og ikke bare forsøgsvis i en enkelt afdeling. Da Det tematiserede bibliotek stadig er i dets indledende fase, skal biblioteket have iværksat undersøgelser af brugere og ikke-brugere for Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 35 af 109

36 at indretningen bliver helt rigtig. Ove H. Rasmussen fortæller, at de overvejede at benytte sig af personas-teori, men er gået over til brug af fokusgrupper i stedet. Det vil så blive fokusgrupper med brugere og andre interessenter, der vil kunne give deres syn på indretningen. Tidshorisonten for dette projekt er 2009, og indeholder tre kriterier i planlægningen: fleksibilitet, brugerinddragelse og genkendelse. Biblioteket satser på genkendelighed for ikke at miste den determinerede låner. Projektet bliver altså ikke en gentagelse af Det næsten bogløse børnebibliotek, hvor hoveddelen af bøgerne er placeret i magasinet. Zonen er dog efterhånden blevet en så integreret del af biblioteket, at den med stor sandsynlighed vil blive bibeholdt i Det tematiserede bibliotek. Dog er der mulighed for, at den vil ændre sig en smule for at tilpasse sig de nye forhold. Desuden er der ikke nogen grund til at ændre voldsomt i noget der fungerer så godt, som Zonen gør. Ove H. Rasmussen tilkendegiver, at vi besøger biblioteket i forbindelse med dette bachelorprojekt på det helt rigtige tidspunkt. Eftersom Hovedbiblioteket står over for denne massive indretningsmæssige omlægning, passer vores formodning om, at en ændring i indretningen er nødvendig. Ove H. Rasmussen kunne ikke præcisere deres egne planer yderligere, da planlægningen endnu ikke er færdiggjort, og derfor kan vi ikke vide om vores ideer vil stemme overens endnu. I bilag 6 findes en række billeder fra Aalborg Hovedbibliotek. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 36 af 109

37 8.4. Ny teknologi på folkebibliotekerne: Ud fra de tre casestudier har vi opdaget, at en del af de forandringer, som bibliotekerne står over for skyldes de nye former for teknologi. Disse er kommet til de seneste år, men for at kunne diskutere, hvordan man skal forholde sig fremover til disse, er det nødvendigt at definere, hvilke teknologier, vi taler om. Da opgaven omhandler biblioteksindretning, har vi set bort fra de tiltag, der gøres i form af at digitalisere bibliotekernes samlinger. Derudover ser vi heller ikke nærmere på 2.0 teknologierne 16, som heller ikke umiddelbart har indflydelse på bibliotekets indretning. I stedet fokuserer vi på de åbenlyse implementeringer af nye teknologier, som vi kan se at bibliotekerne arbejder med i hverdagen, og kan tænkes at komme til at arbejde aktivt med i fremtiden. Vi vælger at se nærmere på teknologier, som vi er stødt på via vores biblioteksbesøg i henholdsvis Hjørring og Århus samt de tiltag, som vi kan se, at hovedbiblioteket i Aalborg muligvis allerede har/ikke har implementeret. Endvidere omtaler vi en del nye opfindelser, som endnu ikke er blevet afprøvet endnu, men som muligvis kan være at finde på bibliotekerne i fremtiden. Spillekonsoller: På hovedbiblioteket i Aalborg har de indkøbt en Nintendo Wii 17 spillekonsol, som de har opstillet i børnebiblioteket. Man kan altså komme ind, låne et par remoter, og spille et spil, enten alene eller sammen med en kammerat. Man låner konsollens remoter hos børnebibliotekaren, ligesom man låner ethvert andet materiale på biblioteket, og det skal så afleveres tilbage efter brug. Efterfølgende kan man vælge sig et spil, og more sig med enten at spille virtuelt tennis eller måske golf. Man placerer sig foran en fladskærm, som er hængt op til lejligheden og som er sat ind mellem en række reoler som danner en mere eller mindre afgrænset firkant, hvor man så kan bevæge sig, som man nu har lyst til, når man spiller spillene. Man er i børnebiblioteket rimeligt afskåret fra andre brugere, når man anvender konsollen, fordi man har valgt at placere fladskærmen og konsollen i den afskærmende firkant, selvom lydniveauet fra de involverede muligvis kan genere nogen. Men udover dette virker det som et interessant afbræk blandt bøgerne. Rundt om på de reoler der afgrænser området for de spillende, er der placeret andre spil, enten til andre konsoller eller til computere, som man så måske får lyst til at låne med sig hjem efterfølgende. Fordelene ved en Nintendo Wii er det aktivitetsniveau den kræver af spillerne. Man bevæger sig fysisk, når man anvender konsollen, og det giver god motion i forhold til mange andre traditionelle, stillesiddende computerspil teknologierne er betegnelsen for de nye sociale teknologier, som har haft stor fremgang på Internettet de seneste år. Blandt andet kan man nævne eller som alle er nye former for online-teknologier, hvor brugerne involveres socialt i sidens funktioner. Ofte kan man kommunikere med andre brugere om givne emner. (Maness, 2006) 17 En Nintendo Wii spillekonsol er en ny form for konsol, der adskiller sig fra andre maskiner som Sony Playstation og X-Box. I stedet for at trykke på de normale controllere som ved de andre konsoller, så svinger man eller fører controlleren derhen, hvor man vil have den. Det giver spilleren en unik følelse af selv at deltage aktivt og fysisk i spillet. Den kan måle acceleration og rotation i alle retninger, hvor på fjernsynet man peger med den, og derved også sin position i forhold til fjernsynet. Med andre ord kan man styre spillene med kropsbevægelser, f.eks. ved at håndtere controlleren som en virtuel tennisketcher. (Wikipedia den frie encyklopædi, 2008, a) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 37 af 109

38 Udover Wii en har biblioteket også gjort det muligt at afprøve Sonys playstation, som også er en populær spillekonsol. Indførslen af de nye spillekonsoller er en del af det omdiskuterede projekt Det næsten bogløse Børnebibliotek, som åbnede d. 12. oktober Da vi har afgrænset opgaven til ikke at omhandle børneafdelingen på Aalborg Hovedbibliotek, skal vi ikke gå dybere ind i en omtale af afdelingen, men i stedet blot gøre opmærksom på, at mange af de nye teknologier bliver implementeret her først. Men derfor er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan indføre dem andre steder på biblioteket, som man eksempelvis har gjort i Hjørring. Her har man indkøbt en række Sony Playstation 3 19, som er den nyeste spillekonsol Sony har lanceret. Dog er de ikke placeret i nærheden af børneafdelingen, som man måske skulle tro, men i stedet i et hjørne af voksenafdelingen. Altså kan man godt indføre konsoller andre steder. Ved vores samtale med Ove H. Rasmussen på Aalborg Hovedbibliotek, lærte vi, at de agter at bruge erfaringerne med børnebiblioteket som inspiration til, hvordan de kan udarbejde en plan for ændringerne af voksenafdelingen. Det vil altså sige, at man muligvis kan se spillekonsoller og andre nye teknologiske tiltag i voksenafdelingen fremover på Hovedbiblioteket. Fladskærme: Udover spillekonsoller, som har en vis underholdende effekt, ser man også tendenser til at bibliotekerne anvender andre teknologiske medieformer til formidling af information. I Aalborg har man investeret i to store lærreder, hvorpå man kan projektere forskellige former for information via projektorer. De er anbragt højt oppe i midten af det store hovedrum, hvor man så gerne skulle se dem, som noget af det første, når man kommer indenfor. Skærmene bruges til at præsentere arrangementer eller andre nyheder. Mange biblioteker er begyndt at hænge fladskærmsfjernsyn op i afdelingerne, for at kunne tilbyde brugerne en ny type informationskilde, udover plakater og lign. Der er umiddelbart ingen fladskærme at se på Hovedbiblioteket, men under samtalen med Ove H. Rasmussen, afslørede han, at der allerede hang en i læsesalen i Nørregadehjørnet, som de agtede at bruge, når man åbnede loungen til efteråret. Det vil altså sige at biblioteket planlægger, at anvende denne nye formidlingsform, men spørgsmålet er, hvor de ellers planlægger at hænge andre, og om de overhovedet ønsker at indkøbe flere? 18 Se note 1 omkring Det næsten bogløse børnebibliotek. 19 Playstation 3 er en spillekonsol, som blev lanceret i Europa i 2007 af det japanske elektronikfirma Sony. Den er oprindelig tænkt som en konkurrent til Microsofts Xbox 360 og Nintendos Wii. Man kan tilslutte den til Internettet og spille online, eller man kan spille musik, se billeder eller se film i høj billedkvalitet. (Sony Computer Entertainment Europe, 2008) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 38 af 109

39 I Hjørring havde man valgt at indarbejde fladskærmene på en anderledes måde på biblioteket. Her er de placeret lige indenfor hovedindgangen foran en sofa, så at man kan følge med i eksempelvis 24 Nordjyske 20 og andre nyhedskanaler. Flere skærme er placeret ved siden af hinanden, så man som bruger, selv kan bestemme hvilke kanaler, man vi følge med i. Desværre har biblioteket ikke kunne etablere aftaler med særlig mange nyhedskanaler, så det var under vores besøg ikke muligt at se noget på alle skærmene. Udover sofaarrangementet ved hovedindgangen har man desuden valgt at placere en fladskærm i et afskærmet område med en sofa, hvor man så igen kan se eksempelvis 24 Nordjyske, men derudover er det også meningen, at den skal bruges til relevansvurdere lånte dvd er på, så formålene med fladskærmene er mange. Retningsbestemt lyd: På Århus Hovedbibliotek har man i musikafdelingen opstillet en lyttestation, som er flittigt brugt af bibliotekets brugere. Her kan man lytte til musik, som man muligvis vil låne med hjem. Man er afskærmet fra resten af afdelingen vha. høretelefoner, og kan i ro og fred relevansvurdere sit fundne materiale. Aalborg Hovedbibliotek har en lignende lyttestation i forlængelse af Zonen, men den er knap så meget brugt som den i Århus. Det kunne måske have noget at gøre med placeringen af stationen. I Århus er stationen opstillet frit tilgængeligt i midten af rummet, dog en smule tilbagetrukket mod bagvæggen. I Aalborg er stationen blandet med de andre tilbud i rummet, så det kan være svært at registrere for brugerne, at den er til rådighed. Anderledes er det med Aalborgs lyttestol, som bliver benyttet meget. Den er ikke placeret langt fra lyttestationen, men den tiltrækker sig muligvis mere opmærksomhed med sin stærke røde farve. Stolen benytter sig endvidere af såkaldt retningsbestemt lyd 21, der gør det muligt for den enkelte at høre musik, Nordjyske er en tv-kanal drevet af Nordjyske Medier. Den sender lokale nordjyske nyheder i en jævnligt opdateret båndsløjfe på ca. 20 minutter. Ideen er således at tv-seeren har mulighed for at opdatere sig på de seneste lokalnyheder. Kanalen dækker hele Nordjylland. (NORDJYSKE medier, 2008) 21 Retningsbestemt lyd (Hypersonic Sound) kan dirigeres og koncentreres meget nøjagtigt. Det er kun personer i det lydprojekterede område, der opfanger lyden. Der er derfor ingen støjforurening. Teknologien promoveres af producenterne som teknologi, der med fordel kan bruges af forretninger, der ønsker at målrette annonceringer direkte til bestemte kundegrupper. (Innoteck, 2008) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 39 af 109

40 afskåret fra andre brugere. Man har ikke høretelefoner eller lignende på, men teknologien gør det muligt at være den eneste der registrer lyden, mens man sidder i den. Retningsbestemt lyd er også noget, man benytter sig af andre steder på Aalborg Hovedbibliotek. Igen er det i Zonen man har benyttet sig af muligheden for at give brugerne en speciel oplevelse, mens de er der. Nær reolerne med DVD-film har man opstillet et specielt møbel, hvorved man kan sidde og se en film men samtidigt være den eneste der kan høre lyden. Ellers ville denne muligvis genere de andre brugere. Innoteck ApS er en markeds- og udviklingsorienteret virksomhed med hovedaktiviteten indenfor kunde og persontællesystemer. De udvikler teknologi, der frembringer retningsbestemt lyd, og de skriver på deres hjemmeside, at hvis retningsbestemt lyd implementeres som en del af en samlet in-store intelligence -løsning, kan man måle og registrere kundernes adfærd i forhold til den samlede anvendte markedsføring. Man kan indsamle information om bevægelsesmønstre, samlede besøgstal, gennemsnitlige opholdstider, antal passerende brugere i bestemte områder og gennemsnitlige eksponeringstider. (Innotech, 2008) Dette er muligvis noget, man også kunne drage nytte af i den biblioteksfaglige verden. Desuden kan det give biblioteket en idé om, hvordan man skal indrette bibliotektet og efterfølgende løbende evaluere på ændringerne. Kolding Bibliotek har vha. Innoteck ApS implementeret et besøgstællesystem, som kan måle ind- og udgående trafik, og det kan desuden udtrække informationer om brugernes gennemsnitlige opholdstid og brugsmønstre, så der findes altså biblioteker som benytter sig af disse teknologiske muligheder. Alternative teknologier: Der er andre nye opfindelser, som endnu ikke er blevet afprøvet i biblioteksrummet, men som er værd at behandle i denne opgave. Et eksempel er en rullende stol, som følger brugeren rundt under vedkommendes biblioteksbesøg, hvis dette er ønsket. Det er den hollandske designer Jelte Van Geest, der er kommet op med ideen til denne nye stol. Tanken er, at brugeren aktiverer stolen ved besøgets begyndelse med et dertilhørende kort, og derefter følger den brugeren, så vedkommende kan sidde ned, når dette ønskes. Når man ikke har lyst til at stolen skal følge én længere, kan man deaktivere den eller gå mod udgangen, hvor et elektronisk bånd i gulvet sørger for at stolen selv kører tilbage på plads. Når stolen atter er på plads oplades den i stoleryggen, indtil den næste bruger kommer. Endvidere kan den bruges i en mere praktisk henseende. Bibliotekarerne skal angiveligt kunne aktivere flere stole på én gang, og derefter opstille dem i en ønsket formation, således man hurtigt kan gøre klar til et arrangement på biblioteket. Stolen kaldes take_a_seat Man kan se en video med opfinderens idé på dette link: Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 40 af 109

41 9. Diskussion: For at kunne svare på hvordan man kan udvikle folkebibliotekets fysiske indretning, vil vi starte ud med at sammenligne og vurdere status på de tre casestudier. Efterfølgende konkretiserer vi diskussionen og opbygger en lokal profil af Aalborg Hovedbibliotek. Dette gør vi vha. Firkløvermodellen og personas-teori. Vi er klar over, at biblioteket ikke selv agter at anvende personas i deres nye indretningsprojekt, men vi mener, at vi kan drage nytte af at benytte dem, idet vi ikke har tid til at lave fokusgrupper. Ved at opbygge en profil, kan vi dernæst vurdere, hvorvidt Aalborg Hovedbibliotek kan drage nytte af at implementere oplevelser i det fysiske rum samt vurdere, hvilke medier og tiltag de kan have fordel af at anvende. Ud fra denne diskussion vil vi til slut komme med en række ideer til, hvordan biblioteket kan ændre deres indretning, så de kan konkurrere med andre kulturtilbud og muligvis hæve besøgstallet Sammenlignede diskussion af de tre casestudier: Café: I bunden af den afdeling hvor Natur og Teknik er i Aalborg, se figur 7, er planerne at integrere en café, hvor der nu er studiepladser, og åbne op ud til gågaden. Planen omkring caféen er også aktuel for Århus Hovedbibliotek. Når det nye multimediehus ved havnen er klar til brug, vil dette også indeholde en café. Disse to biblioteker har lige nu løst caféproblemet med automater, der tilbyder forskellige drikkevarer. Hjørring Bibliotek har allerede en café, der fungerer som en integreret del af biblioteket. Under vores besøg benyttede vi lejligheden til at drikke en kop kaffe, og bemærkede hvor godt caféen hænger sammen med de forskellige afdelinger. Avislæserne kunne sidde og slappe af, mens børnene længere inde kunne spise deres madpakker. Planen om at indføre en café i Aalborg er et godt initiativ, idet den eventuelt kan tiltrække folk udefra gaden. Dette bemærkede Ove H. Rasmussen også selv, da han forklarede at de vil etablere en dør ud til gågaden. Spørgsmålet er blot, hvilken type samarbejdspartner man bør vælge. Man kunne argumentere for at caféer på biblioteket, vil forfladige biblioteks opgave. Man kan også frygte, at biblioteket blot vil blive et opholdssted, frem for det kulturelle læringscenter som det historisk set har været indtil nu. Som nævnt tidligere i afsnit 7.1. giver en café plads til at det i højere grad bliver et fællesskabscenter og mødested. Studiepladser: Når caféen bliver en realitet på Aalborg Hovedbibliotek til efteråret 2008, så skal studiepladserne være et andet sted på biblioteket. Ove H. Rasmussen nævnte, at det nuværende område med aviser, der ligger lige op til caféområdet, vil blive en såkaldt lounge. Det kan blive et nyt område til de studerende, men studiepladser blev i Århus og Hjørring mere spredt over hele biblioteket, da de tilbyder trådløst Internet overalt i bygningen. Dette har man hidtil ikke gjort i Aalborg. Her er kun været trådløst Internet i Nørregadehjørnet, men vi mener, at man kan tiltrække flere studerende ved at implementere trådløs Internetadgang over det hele. I Hjørring tilbyder de separate studierum, hvor man kan reservere tid og frit benytte rummets computer. Børge Søndergård fortalte dog, at rummene ikke er særligt godt besøgte. Vi har en teori om, at dette kan skyldes, at der for enden af disse rum, ligger et kontor der ligner resten af kabinerne meget. Da der ikke står Studierum på dørene men blot et tal, kan dette muligvis forvirre brugerne og få dem til at tro, at der er tale om Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 41 af 109

42 et kontor udelukkende for personalet. Aalborgs bygning lægger ikke op til brug af kabiner, og derfor mener vi, at biblioteket bør integrere studiepladserne rundt omkring i biblioteket. Fleksibilitet: Både Aalborg og Århus Hovedbiblioteker har en skarp opdeling af deres afdelinger. De forskellige afdelinger har deres eget rum i bygningen. Hjørring Bibliotek har derimod flydende grænser mellem afdelingerne, men det kan ses på gavlene af reolerne, hvilken afdeling man er i. Eftersom Hjørring har indrettet sig i ét stort rum, er det ikke naturligt at opdele afdelingerne skarpt. Den flydende overgang kan i mange tilfælde få brugerne til at gå ind i en afdeling de normalt ikke vil benytte sig af. Hjørring vil, som nævnt før, gerne have et meget fleksibelt bibliotek, og eftersom det ligger i et stort rum, et det også mere muligt at flytte rundt på reoler og ændre en bestemt opstilling. Børge Søndergård siger: Rummet må kunne opdeles, samtidig med at overblikket og udsynet bevares. (Niegaard, Lauridsen & Schulz, 2008, s.73) Dette er synligt på biblioteket, ved at reolerne bliver holdt i øjenhøjde, så man kan se hen over dem og få et overblik over hvor afdelingerne er. Århus Hovedbibliotek er mindre fleksibelt pga. pladsmangel, men man har i musikrummet brugt nogle få reoler med hjul under, som kan flyttes efter behag. De har i voksenafdelingen i det såkaldte marked opstillet reolerne i øjenhøjde, også netop for at skabe overblik, så man ikke som det første bliver mødt af en mur af reoler. Markedet er et godt eksempel på den fleksibilitet der skal til for at holde brugerne interesserede. Aalborgs område med Zonen er det mest fleksible område på biblioteket, og her flyttes der ofte rundt. Dette skaber dynamik, og gør at brugerne ikke mister interessen. De større afdelinger har også mere litteratur at indeholde, og derfor kan det være svært at skulle flytte rundt på, men også i det hele taget at gøre fleksibelt. Det at holde biblioteksrummet fleksibelt og dynamisk gør, at omrokeringer kan forekomme ofte og nye materialer tilføres løbende. Det gør som sagt brugerne interesserede og som nævnt i afsnit 7.4., har nyhedens værdi ofte stor indflydelse på brugerens adfærd. Et eksempel på denne fleksibilitet er Århus Hovedbiblioteks såkaldte bestsellerreol, som indeholder de nyeste og mest populære bøger i flere eksemplarer. Denne reol blev forsøgt flyttet ikke mere end 5 meter væk, jf. afsnit 8.2., hvilket ændrede brugernes adfærd. De benyttede sig ikke længere af dette tilbud i så stor grad som før, hvor den var placeret forrest i rummet. Aalborg Hovedbibliotek bør derfor sørge for, at deres samling er forholdsvis fleksibel, når de påbegynder deres nye indretningsprojekt. Dette kunne man gøre ved at påmontere hjul på udvalgte reoler. Magasinet: En svær ting at håndtere for bibliotekerne er magasinet. I både Aalborg og Århus er magasinet gemt væk i kælderen, og dermed ikke særlig synligt for brugerne, selvom det er tilladt at benytte det. I Hjørring har de en anden tilgang til magasinet. Deres magasin står fremme, og området er indrettet som en labyrint som på den måde gør det mere interessant for brugerne at bevæge sig rundt i. En vigtig ting at tage i betragtning er, at både Aalborg og Århus er centralbiblioteker og deres samlinger er større. Derfor er det sværere for dem at integrere magasinet i indretningen, på samme måde som Hjørring har gjort det. Magasinet i Hjørring er også en del af en indretning, der bærer præg af en gammeldags traditionel stil. Fordelen ved at have magasinet som en del af den øvrige samling er, at det bliver benyttet oftere, end hvis det står nede i kælderen. Det gør det også mere synligt, samt lettere tilgængeligt. På den anden side, kan det være en ulempe at have magasinet fremme, hvis man ikke har plads til at stille materialerne frem på en formidlingsfremmende måde. Dette kan ødelægge brugernes oplevelse af resten af samlingen og måske afskrække dem fra at gå ind i afdelingen. Vi mener derfor at Aalborg bør bibeholde deres magasin i kælderen, da der ikke er plads til det andre steder. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 42 af 109

43 Samarbejde ml. brancher: Folkebiblioteket kan i mange tilfælde drage nytte af sponsorater eller andre samarbejder med det private erhvervsliv. Et eksempel kan være PMU-Sindal, som varetager caféen i Hjørring Bibliotek. Et lignende samarbejde har Aalborg som sagt også planer om at indgå. Når man taler om at etablere en café i et bibliotek, bliver det derfor ikke bibliotekarerne, der skal stå for betjeningen af brugerne, men biblioteket kan muligvis drage fordel af en synergieffekt. Caféen får mulighed for at tjene penge via salg, mens biblioteket muligvis får tiltrukket nogle flere brugere. Et andet eksempel på samarbejde mellem brancher er Hjørrings samspil med arkitektfirmaet Bosch & Fjord, som ikke normalt beskæftiger sig med biblioteksindretning. Alligevel har biblioteket indledt et samarbejde med det pågældende firma, fordi de forventede en innovativ indgangsvinkel til bibliotekets indretning. Desuden har flere biblioteker valgt at indkøbe IKEA møbler, idet møblernes design ofte stemmer overens med bibliotekernes stil, mens prisen samtidig er fornuftig. Dette gør at man forholdsvist hurtigt kan kassere møblerne igen og være omstillingsparat. Aalborg Hovedbibliotek har endvidere rådført sig med IKEAs eksperter omkring indretningen af det næsten bogløse børnebibliotek. Børnebiblioteket har også fået sponsoreret et bordfodboldsspil af den lokale storklub Aab, som på denne måde får reklame, samtidig med at børneafdelingen bliver mere interessant for børnene. Ved hjælp af bordet får børnebiblioteket præg af at være et mødested og et fællesskabscenter. Ny teknologi og medieformer: Som nævnt i afsnit 8.4. er det også på børnebibliotekerne, at de nye medieformer først bliver introduceret. Flere steder har man implementeret spillekonsoller og fladskærme, hvilket også giver rummet præg af at være et samlingssted. Spørgsmålet er så, om de nye medieformer kan indføres i voksenafdelingerne med den samme succes? Fordelen ved disse tiltag kan være, at biblioteket skaber samhørighed blandt brugerne og muligvis tiltrække brugere, som ikke nødvendigvis ville benytte sig af bibliotekets andre tilbud. Ulemperne kan være larm og uro, som kan skabe forstyrrelse for dem der vil fordybe sig i mere boglige materialer. Løsningen må derfor være at holde de to typer materialer adskilt, således at de ikke forstyrrer hinanden. Dette har Hjørring Bibliotek lidt besvær med, da larmen fra børnebibliotek forstyrrer brugerne i det tilstødende område på biblioteket. I Aalborg kan man med fordel holde de mere støjende spillekonsoller inde på børnebiblioteket, som man allerede har gjort, eller muligvis indarbejde konsoller i den nuværende Natur og Teknik afdeling. Denne er i forvejen godt afskærmet, og fører ned til den kommende café. På denne måde kan man endda måske tillokke mulige brugere fra caféområdet ind på biblioteket. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 43 af 109

44 9.2. Lokal profil for Aalborg Hovedbibliotek: Vi anvender Firkløvermodellen jf. afsnit 7.2., samt relevant statistik for at kunne opbygge en lokal profil for Aalborg Hovedbibliotek: Aalborg Hovedbibliotek som kulturcenter: Hovedbiblioteket afholder mange arrangementer, bl.a. bogcaféer og foredrag. Derimod har biblioteket ikke særlig mange udstillinger, der indeholder andet end bøger. Ofte er disse få gode udstillinger opstillet nede i afdelingen med Natur og Teknik, som har vist sig svær for brugerne at finde. Aalborg Hovedbibliotek som videnscenter: For at fungere som videnscenter, er det vigtigt at kunne tilbyde et godt studiemiljø. Som man kan se i bilag 2, er der mange studerende i Aalborg by, hvilket skyldes de mange videregående uddannelser samt Aalborg Universitet. Det er naturligt for disse studerende at komme på biblioteket, da det er centralt placeret, og kan tilbyde mængder af relevant information til dem. Som det er nu, er der studiepladser med trådløst Internet i Nørregadehjørnet, men hvis man ellers skal på Internettet på biblioteket, skal man bruge en af de ca. 60 faste computere, som biblioteket stiller til rådighed for publikum. Dette antal computere udgør mindre end halvdelen af det antal som Århus Hovedbibliotek stiller til rådighed, nemlig 130. Det er ikke muligt at koble sig på det trådløse Internet andre steder på Aalborg Hovedbibliotek, selvom der er flere steder der indbyder til studiepladser. Dette ser vi som et stort problem, idet studerende og andre med studielignende informationsbehov ikke har noget sted at placere sig. Aalborg Hovedbibliotek som informationscenter: Det vigtige ved at være et informationscenter, er at tilbyde information om samfundet til offentligheden og den målrettede bruger. Her har biblioteket valgt at opsætte brochurer og pjecer, om diverse samfundsrelevante emner. Desuden har de ugentligt besøg af Advokatvagten 23, som kan være behjælpelig med juridiske spørgsmål. For at hjælpe den målrettede bruger tilbyder biblioteket referenceservice, men hvis dette ikke er nødvendigt kan brugeren finde materialerne selv vha. skiltning. Aalborg Hovedbibliotek som socialcenter: Her skal biblioteket fokusere på at danne ramme om hverdagens sociale liv. I Aalborg er der mulighed for at være social i børneafdelingen, hvor de teknologiske muligheder kan danne ramme om samvær. Desuden er der her opstillet sofaer, som også indbyder til at slappe af og være sammen. Herudover er avisafdelingen også et eksempel på, hvordan biblioteket fungerer som socialcenter, da mange holder af at sidde i længere tid og studere avisen. Endvidere er der i glashjørnet opstillet borde med stole, der også giver plads til, at man kan sidde og slappe af, og kigge i en bog. Et andet socialt element er de studiepladser, der findes i Nørregadehjørnet, hvor de studerende samles for at studere. Statistik til lokal profil: I dette afsnit analyserer vi udvalgt statistik for at kunne danne os et overblik over Aalborg kommune. På denne måde vil vi være i stand til at kunne udvælge en række personas, som kan danne grundlag for at vi kan komme med nogle ideer til indretning. Det er vigtigt at vide, hvem modtageren er, når man ønsker at etablere nogle formidlingstilbud. Vi vil derfor fremhæve nogle statistikker, som vi mener giver et godt billede af Aalborg kommune. Alle tal kan ses i bilag Advokaten kan rådgive om mulighederne for offentlig retshjælp, om retshjælpsforsikring, om fri proces og om indbringelse af klage til Forbrugerklagenævnet og andre godkendte ankenævn. Alle kan få gratis råd og vejledning uanset indtægt. (Aalborg bibliotekerne, (d)) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 44 af 109

45 I Aalborg kommune bor der mennesker, heraf er kvinder og mænd. De af disse bor i selve Aalborg by. Hvis man ser på aldersfordelingen i Aalborg kommune er det de årige, der er højst repræsenterede. Herefter følger de årige. Det vil altså sige, at det er det modne publikum som højst sandsynligt også er den største målgruppe for biblioteket. Når man ser på arbejdsmarkedet i Aalborg, er der i arbejdsstyrken. Kun 5,2% var i 2006 arbejdsløse. Heraf var det de årige der var flest af og herefter kom de årige. Igen er det altså den modne del af befolkningen, der er tale om. Denne arbejdsløse gruppe har god brug for biblioteket som informationscenter og socialcenter for bl.a. at få hjælp til at søge job. Hvis man ser på fordelingen i erhvervslivet så er det fag som offentlige og personlige tjenester der er flest af. Dernæst følger handel, hotel og restaurationsbranchen. Ved at finde frem til disse målgrupper, kan vi definere hvilke typer personas, vi skal vælge. I kommunen er der pensionister. Denne kategori indeholder både førtids- og folkepensionister. Heraf er gruppen af folkepensionister størst med en gruppe på hvoraf der er flest kvinder. En anden vigtig statistik at kigge på er indvandrere. I 2007 var der hvoraf gruppen årige er størst. Der er endvidere efterkommere, og den største gruppe er her de 0-6-årige. Denne gruppe har brug for biblioteket som kultur- informations- og socialcenter for bl.a. at lære om det danske samfund. I studieåret 2006/2007 var der 2632 elever på de gymnasielle uddannelser i Aalborg kommune fordelt på 4 gymnasier, og 769 elever på studenterkursus. Derudover var der 8516 elever på de 6 handelsskoler og elever på de tekniske uddannelser. I alt vil det altså sige, at der var unge studerende i Aalborg kommune. Oven i dette gik der studerende på Aalborg Universitet. Sammenlagt er der derfor studerende i kommunen. Dette er en meget massiv gruppe, som biblioteket bør målrette en del tilbud til. Målgrupper i Aalborg: Indvandrere Pensionister Studerende Serie1 Arbejdsstyrken Antal mennesker Graf 1: Målgrupper i Aalborg Der kan være sammenfald i værdierne i diagrammet, da det sammenlagte antal mennesker for alle 4 grupper overstiger Aalborg kommunes indbyggertal. Dette giver også sig selv, idet en studerende f.eks. kan figurere både hos de studerende, men samtidig gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. På samme måde kan en indvandrer også indgå i arbejdsstyrken eller muligvis være studerende. Der kan altså være nogle mennesker, der er repræsenteret flere gange i Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 45 af 109

46 diagrammet, men det har vi valgt at se bort fra, idet vi ønsker at henvende os til dem som grupper og ikke som enkeltindivider. Valg af personas: Man kan enten opbygge sine egne personas fra bunden eller benytte allerede etablerede personas. Da det er meget tidskrævende og vi ikke mener, at vi har adgang til de nødvendige statistikker 24, vælger vi at benytte en række eksisterende personas som er udarbejdet af Roskilde bibliotek. Ud af de mulige og frit tilgængelige personas har vi valgt dem som vi, ud fra ovenstående statistikgennemgang, synes er passende for Aalborg kommune. I bilag 7 har vi listet de udvalgte personas. Vi vælger ikke at ændre på dem, selvom de er skræddersyet til Roskilde-området. Dette har vi valgt at abstrahere fra. Her følger en argumentation for vores valg: Eva Madsen: 81 år Aktiv folkepensionist Benytter sig af bogbussen Læser historiske romaner, strikkebøger og lydbøger. Da vi ved, at der er mange pensionister i byen, vælger vi at medtage Eva. Hun repræsenterer den ældre målgruppe og giver os mulighed for at målrette tilbud til hende. Hvilke krav stiller Eva til indretningen af biblioteket? Rent fysisk er det vigtigt med plads til at komme rundt med en rollator. Desuden er det relevant at tilbyde nogle komfortable siddepladser med plads til fordybelse. Vi antager, at Eva ikke vil benytte sig af de fleste teknologiske muligheder, som er på biblioteket, da dette muligvis er for fremmedartet for hende. Til gengæld har hun god brug for hjælp fra bibliotekarerne samt tydelig skiltning for at finde rundt. Derfor skal der være et alternativ til en interaktiv touchscreen, der viser en oversigt over biblioteket, eksempelvis et stort traditionelt oversigtsbillede. Familien Grønnedahl Mikkelsen: Holger Mikkelsen: 47 år Far IT-konsulent/selvstændig Ikke kulturelt interesseret Ikke biblioteksbruger Rikke Grønnedahl: 42 år Mor Ingeniør 24 Roskilde bibliotek har anvendt følgende for at lave deres personas: Befolkningsstatistik for gl. Roskilde, gl. Ramsø, gl. Gundsø, Tal for aldersfordeling, beskæftigelse og erhvervsfrekvens, uddannelses niveau. Kulturvane undersøgelse (danskernes kulturvaner 2004), Borgertilfredshedsundersøgelse (RUC 2004), Livskvalitet i Roskilde (2006), Brugerundersøgelse for bibliotekerne i Ramsø, Gundsø, Lejre, Bramsnæs og Hvalsø fra 2005 (både kvantitativ og kvalitativ undersøgelse), Handikapundersøgelse for Roskilde bibliotek fra 2006 (kvalitativ undersøgelse), Bourdieu (kapitalbegreb), Bauman og Dencik (postmoderne), Teori om Personas fra borger.dk, Nyeste forbruger trends fra trendwatching.com, Interviews med informanter og repræsentanter 2007 (kvalitative undersøgelser), Spørgeskemaundersøgelse i bogbussen 2007 (kvantitativ undersøgelse) (Ringsted Bibliotek & Roskilde Bibliotekerne, 2007, s. 37) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 46 af 109

47 Kommer på biblioteket med sine to yngste børn Efteruddanner sig, og bruger derfor biblioteket. Dette par har vi medtaget, fordi de repræsenterer det modne publikum. De er i den aldersgruppe, som er størst i Aalborg kommune samt en del af arbejdsstyrken. Denne målgruppe har et tidsmæssigt problem, fordi de ofte kun har tid til at komme på biblioteket efter arbejdstid og i weekenden med børnene. I forhold til de teknologiske tilbud kan man godt forestille sig, at de har en vis kompetence indenfor dette felt. Hvis man implementerede mere teknologi på biblioteket, kunne man muligvis tiltrække en ikke-bruger som Holger. Da vi ikke agter at ændre på indretningen i børnebiblioteket, vil vi ikke rette vores opmærksomhed imod Rikkes rolle som mor, men i stedet fokusere på hvilke tiltag, der kan tiltrække hende som kvinde. Det kan muligvis være et afslappet miljø med plads til at sidde ned og studere eller bare læse. Muligvis kan hun også lade sig tiltrække af en café. Stine Marie Mikkelsen: 16 år Handelsskoleelev Glad for fodbold og vennerne Låner nogle gange Chik lit og PC fodboldspil. Stine repræsenterer den store mængde unge studerende som bor i Aalborg. For at få Stine ind på biblioteket kan man udvikle biblioteket som socialcenter, så hun kan være sammen med vennerne på biblioteket og som videnscenter for at give hende hjælp til studierne. Da mange unge er interesserede i de teknologier vi har omtalt i afsnit 8.4. vil det være en god ide at benytte sig af disse. Man kan muligvis etablere en afskærmet afdeling i stil med Mindspot på Århus Hovedbibliotek. I øjeblikket har Aalborg Hovedbibliotek intet tilbud specielt til de årige. Vi mener, at en afdeling som Mindspot er velfungerende og skaber det sociale center til lige netop denne aldersgruppe. Oven i dette kan en café måske være et godt supplement. Det vil give hende mulighed for at tilbringe tid sammen med sin mor eller sine veninder. Martin Grønnedahl: 17 år Går i 2.g på gymnasiet Har Weltschmerz Kommer på biblioteket Låner CDér og LPér samt skønlitterære bøger Martin er ligesom Stine en del af de unge studerende i byen, men han er en anden type. Det er ikke sikkert, at han vil være interesseret i caféen eller en Aalborgensisk udgave af Mindspot. Han vil være mere interesseret i biblioteket som kulturcenter, da der kan være forskellige arrangementer eller udstillinger der kunne fange hans interesse som f.eks. et foredrag om rockmusik eller andet i den genre. Vi forestiller os, at Martin måske kan være medieinteresseret, og derfor ville diverse teknologiske tilbud på biblioteket kunne gøre, at han vil tilbringe mere tid der. Udover Martin og Stine er der også to yngre drenge på henholdsvis 2 og 4 år i familien, men da vi ikke fokuserer på børneområdet vil vi ikke komme nærmere ind på dem. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 47 af 109

48 Familien Nørskov Erik Nørskov: 65 år Politisk interesseret Efterlønner på 3. år Skaffer artikler om fugle over nettet Køber mange bøger Gudrun Nørskov: 62 år Efterlønner Moderne feminist og medlem af ældresagen Medlem af lokal kulturel forening Læser ny dansk skønlitteratur og krimier Er habil PC- og internetbruger Parret er efterlønnere og har derfor tid til at besøge biblioteket. De tilhører begge det modne publikum, og er derfor vigtige at medtage i forhold til at udvikle Aalborg Hovedbiblioteks fysiske indretning. Gudrun kan måske have nytte af at benytte biblioteket som kulturcenter, da hun er meget kulturelt interesseret og engageret. Erik vil derimod have mere nytte af biblioteket som informationscenter, da han er meget målrettet i sin informationssøgning. Sofaarrangementer er en god idé, da begge dermed har mulighed for at fordybe sig i hver deres interesse. Familien Jaffa Rubina og Muhammed (gift og har 6 børn) 46 og 48 år Muslimske flygtninge fra Irak Familien er præget af krigstraumer Rubina er hjemmegående men arbejdssøgende Børnene kommer på biblioteket Rubina bliver i lejligheden og snakker med veninderne Muhammed er arbejdsløs Ser arabisk TV Kommer på biblioteket for at bruge internettet Det er vigtigt at medtage flygtninge/indvandrere for at udvikle biblioteket da de er en del af Aalborg kommune. I forhold til de fire centre i Firkløvermodellen er det her relevant at tale om biblioteket som kultur- social og informationscenter. I kulturcenteret kan de deltage i arrangementer og måske ad den vej skabe kontakter og netværk. De vil også her blive præsenteret for aktuelle debatter og temaer der rører sig i lokalsamfundet. Socialcenteret kan også være med til skabe kontakter, men også bidrage til hverdagens sociale liv og give et mødested med ligesindede. Familien har også behov for at få information om samfundet og måske hjælp til at få et job. Disse behov dækker informationscentret da biblioteket her tilbyder hjælp til den offentlige borger. For at kunne skabe disse rammer må biblioteket indrette sig, så der er plads til længere ophold. Det er vigtigt at der er plads til både små private samtaler i et uforstyrret område men der skal også være mulighed for at være mange sammen. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 48 af 109

49 Mads Brian Olsen: 35 år Arbejdsløs, tidligere specialarbejder Ensom, ressourcesvag Læsehandicappet Har ikke PC hjemme og går derfor på biblioteket for at få hjælp til at lægge sit CV ind på Arbejdsformidlingen. Søger job på nettet I Aalborg kommune er der en del arbejdsløse, og derfor er det vigtigt at medtage en personas som Mads Brian Olsen. Eftersom Mads er arbejdsløs, er det vigtigt at tilbyde et godt socialcenter. Når man er arbejdsløs og ikke har ret mange penge, er det godt hvis biblioteket kan stille aviser og Internet til rådighed. På denne måde bliver biblioteket også brugt som informationscenter. Mads kan desuden have gavn af lydaviser, lydbøger og film. Derfor kan man forestille sig, at en persona som Mads vil bruge diverse sofaarrangementer med tilhørende TV-skærme. Oven i dette kunne han muligvis have stor glæde af at deltage i arrangementer på biblioteket. Følgende persona har vi selv konstrueret ud fra de statistikker, vi har adgang til (se bilag 2) som viser, at Aalborg har mange universitetsstuderende. Da der ikke er en frit tilgængelig passende persona over denne målgruppe i Roskilde biblioteks udbud, har vi vurderet, at den er nødvendig at medtage i forhold til indretningen af Aalborg Hovedbibliotek. Lea Madsen: 23 år Studerende på Aalborg Universitet Glad for at shoppe Låner film og lydbøger Kommer på biblioteket efter reserverede bøger og for at græsse. Lea har som studerende især behov for biblioteket som videnscenter. Her kan hun få relevant materiale i forhold til hendes studier. Som studerende er det vigtigt med gode studiepladser og et miljø der lægger op til fordybelse. Mange studerende benytter sin egen PC og det vil derfor være en god ide at have adgang til trådløst Internet over hele biblioteket. Endvidere er der muligvis mange studerende, der ville bruge en café som afslutning på dagen. På denne måde vil Lea også komme til at bruge stedet som socialcenter. Ovenstående udvalgte personas skal danne grundlag for en senere diskussion, om hvilke ændringer Aalborg Hovedbibliotek med fordel konkret kan indføre i deres indretning. Det er vigtigt, at tage højde for disse personas, da de giver udtryk for brugernes behov og samtidig definerer hvilke krav de stiller til biblioteket. Vi har nu fået afklaret nogle af de brugergrupper der findes i Aalborg kommune, samt hvilke bibliotekstilbud der er relevante for dem. Ved at have disse personas at gå ud fra, kan det være en hjælp for biblioteket i forhold til at lave udviklingsprojekter og nye tilbud. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 49 af 109

50 9.3. Skal oplevelser være en del af folkebiblioteket? I afsnit 7.4. gør vi det klart, at oplevelsesteori kan tilbyde biblioteket nogle redskaber, som kan bruges til at påvirke brugernes adfærd, når de benytter biblioteket. Det man som bibliotek skal gøre op med sig selv, er hvorvidt man vil tænke på folkebiblioteket som en virksomhed, der skal sælge et produkt og dermed konkurrere med andre virksomheder, eller om man ønsker at fastholde et billede af biblioteket som en traditionel kulturinstitution. Måske kan man gøre begge dele? Ved at implementere få, velovervejede oplevelsesbaserede elementer i biblioteksrummet, kan man opnå en vis effekt i forhold til brugernes adfærd. Faktum er, at bibliotekerne konkurrerer med kommercielle virksomheder omkring brugernes opmærksomhed, derfor mener vi, at en revision af biblioteket som institution er nødvendig. Som tidligere nævnt i afsnit mener Schaltz at en satsning på digitale tilbud ikke er en modsætning til bøgerne, men at jo mere man profilerer sine brede tilbud, jo mere låner man ud, også af bøgerne. Det er muligt, at dette vil skabe stor modstand blandt bibliotekets egne medarbejdere og muligvis blandt bibliotekets mere traditionsbundne brugere, men det er en kendsgerning, at mange folkebiblioteker lukker og har strenge tider. På det grundlag, mener vi, at der under alle omstændigheder skal ske et eller andet for at redde bibliotekerne, spørgsmålet er blot hvad løsningen er? Vi mener, at det er en god ide at bevare biblioteket som den kulturinstitution, det er, men samtidig mener vi også, at bibliotekerne bør være villige til at tage chancer. Britta Thuun-Petersen fortalte under vores besøg på Århus Hovedbibliotek, at biblioteket tog en chance, da de opstillede sofaer i den rolige del af biblioteket. Som sagt havde en del af personalet frygtet, at hjemløse muligvis vi bruge dem som soveplads, men dette er ikke sket, og nu har biblioteket blot glæde af sofaerne. Endvidere fortalte Ove H. Rasmussen fra Aalborg Hovedbibliotek, at da Zonen første gang skulle prøves af, var personalet betænkelige ved den utraditionelle opstilling. Han fortalte videre, at nu kan personalet ikke forestille sig at undvære Zonen som formidlingsredskab. Derfor mener vi, at Aalborg Hovedbibliotek i deres fremtidige planlægning af indretningen, bør være villige til at tage risici, fordi det er en måde, hvorpå man lærer og erfarer, men også skaber succes. Nogle af de oplevelsesbaserede tiltag man kan indføre, er allerede brugt på flere folkebiblioteker. Gennem vores tre casestudier har vi erfaret, at de hver især har brugt oplevelse som et formidlingsredskab flere steder. I Hjørring har de, som nævnt, opstillet et stort grønt legetræ og Ordkløveren i børneafdelingen. Disse kan være med til at skabe en oplevelse som brugerne ellers ikke vil forvente. Ved at indføre nogle oplevelsesbaserede elementer har biblioteket formået at gøre deres bogsamling mere interessant og gør en tur til biblioteket til noget særligt. I Århus har de også valgt at indsætte nogle rent oplevelsesbaserede elementer i indretningen. Det drejer sig her om Mindspot, men også om deres projekt omkring forvandlingsrummet, hvor brugerne bliver inddraget. På Aalborg Hovedbibliotek har de valgt at indføre det nye Nintendo Wii i børneafdelingen, hvor man som bruger selv skal være aktiv. I voksenafdelingen har biblioteket området med Zonen, hvor man går på oplevelse. Desuden har de ofte arrangementer, hvor brugeren ser biblioteket fra en anden vinkel. Disse tiltag er alle en del af den oplevelsesbaserede formidling. Teknologi har ofte indflydelse på oplevelsesværdien, og da biblioteker dagligt arbejder med teknologi, er det oplagt, at det er her man indfører oplevelser. Desuden er det tit i børne- og ungdomsafdelingerne, man laver forsøg med oplevelsesbaseret formidling, mens voksenafdelingen forbliver statisk. Man kunne muligvis fortsætte med at eksperimentere i børneafdelingerne, og så efterfølgende udvide projektet til voksenafdelingerne, idet vi tror på, at også voksne er interesserede i lærerig underholdning. (Jf. afsnit 7.4.) Den almindelige dansker eksponeres dagligt for ca budskaber. Derfor har de tendens til bevidst at ignorere flere af budskaberne, hvis de ikke synes relevante for den enkelte. (jf. afsnit ) Grundet dette er mange blevet emotionelt demotiverede og reagerer derfor ikke på alle de Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 50 af 109

51 påvirkninger, der kommer udefra. Hvis man derfor vil formidle aktivt til brugerne, må man finde en anden måde at gøre det på. Som tidligere nævnt har den seneste hjerne og undervisningsteoretiske forskning vist, at forståelse og indlæring øges, når krop og bevægelse indgår i kommunikationen. Man skal derfor involvere brugerne i de formidlingssituationer, man ønsker at gennemføre. Jf. figur 5: OIM-modellen er det vigtigt, at den oplevelse man gerne vil give brugeren skaber indlevelse og dermed medlevelse, for at være sikker på, at budskabet bliver opfattet. Når budskabet involverer både krop og hjerte, påvirkes modtageren fysisk, mentalt og socialt, og dermed inddrages brugeren følelsesmæssigt i situationen. For at Aalborg Hovedbibliotek kan sende et positivt og vedvarende budskab til dets brugere, så de kommer oftere og bliver længere samt låner flere materialer med hjem, er det nødvendigt med brugerinddragelse. Brugerne skal involveres i planlægningen af bibliotekets tilbud og helst skal de fysisk og mentalt påvirkes i forsøget. Rent praktisk bør de satse på at skabe oaser og oplevelsesrum, hvor al anden støj holdes ude. Nu hvor vi ved hvilken retning, vi gerne vil have, at biblioteket bevæger sig i, vil vi forsøge at indsætte biblioteket som virksomhed i oplevelseskompasset. (jf. figur 4.) Da biblioteket ikke er en ren oplevelseproducent, har vi valgt ikke at placere folkebiblioteket i den venstre halvdel af kompasset. Derimod placerer vi den i den højre side, da vi klassificerer folkebiblioteket som værende i en anden branche. Vi mener desuden, at biblioteket i øjeblikket ikke har en særlig høj oplevelsesværdi, så derfor må den placeres under den horisontale akse. Figur 8: Oplevelseskompasset med egne ændringer (Lund et al., 2005, s.24) Biblioteket er, ifølge vores analyse, i øjeblikket på vej op ad den vertikale akse, idet mange biblioteker, som sagt, begynder at afprøve mere oplevelsesbaseret formidling. Aalborg Hovedbibliotek har, planer om at indføre Det tematiserede bibliotek, hvilket sikkert vil give det højere oplevelsesværdi. Vi mener dog, at denne udvikling kan hjælpes på vej af nogle indretningsmæssige ændringer ud over dem de selv har planer om at indføre. Da planerne ikke er færdigudformede fra bibliotekets side, kan vi ikke vide om vores planer overlapper hinanden. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 51 af 109

52 Vi mener altså, at oplevelser med fordel kan implementeres i danske folkebiblioteker med tanke på at kunne konkurrere med andre kulturinstitutioner, tiltrække flere besøgende samt øge udlånet. Naturligvis mener vi ikke, at bibliotekerne bør forvandles til forlystelsesparker, idet folkebibliotekernes formål, jf. lov om biblioteksvirksomhed 1: er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, (Biblioteksstyrelsen, 2000, s.9) og dermed skal være troværdige. Dog mener vi, at bibliotekerne bør gøre noget for at ændre den negative udvikling bibliotekerne i øjeblikket gennemgår, og oplevelsesbaseret formidling kan være en af løsningerne. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 52 af 109

53 9.4. Konkrete forslag til Aalborg Hovedbibliotek: For at komme med konkrete forslag til Aalborg Hovedbibliotek, vil vi starte med at opridse hvilke centre i Firkløvermodellen, som biblioteket bør satse på. Da byen er den 4. største i Danmark, er det nødvendigt at have fokus på alle fire centre, men i vores arbejde med personas har vi fundet ud af, at det især er nødvendigt at udbygge biblioteket som socialcenter. Biblioteket som værested: Flere af de anvendte personas har behov for et værested, hvor de kan fordybe sig og studere de emner de har lyst til, eller blot være sammen med andre. De vigtigste elementer for biblioteket som socialcenter er områder med plads til at sidde og slappe af. Her kan det være en god ide med spredte sofagrupper, evt. med tilhørende fladskærme. Via dette kan man se dvd-film eller de kan vise nyhedskanalen 24 Nordjyske. Disse kan suppleres med retningsbestemt lyd, der bevirker at det kun er dem der sidder i sofagruppen der kan høre lyden. Andre afslappende oaser kan med fordel bestå af høje borde med taburetter, som vi har set det i caféen i Hjørring. Vi ved, at biblioteket har planer om at implementere Det tematiserede bibliotek, hvor der vil opstå flere mindre områder som er opdelt efter temaer. I sammenhæng med disse kunne man muligvis placere sofagrupperne i områder, hvor hylderne med fordel kan bruges som afskærmning, så brugerne kan sidde uforstyrret. Man opbygger således små rum vha. hylder som dermed både fungerer som opbevaringsplads og afskærmning. Aalborg Hovedbibliotek er i den situation, at der findes en mindre tilhørende have, som er overdækket med gitter. Denne har biblioteket selv planer om at ændre i forbindelse med, at en forbigående gågade etableres i fremtiden. Vi mener dog, at man sagtens kan forbedre haven, ved at rive gitteret ned og indbyde folk til at sidde ude og læse. Man kan opsætte en udlånsautomat ved udgangen til haven, samt alarmer, der sikrer at ingen kan stjæle materialerne. Café: I socialcenteret kan en café også være en vigtig faktor. Derfor mener vi, at biblioteket er på rette spor mht. den planlagte café i Nørregadehjørnet, da en café indbyder til sociale relationer og interaktion imellem mennesker. I forbindelse med denne forestiller vi os, som tidligere nævnt, at man kan placere en række spillekonsoller, fordi det skaber samvær og giver bibliotek udtryk af at være et samlingspunkt. Vha. en implementering af en Nintendo Wii i biblioteksrummet, kan man etablere konkurrencer som kan være med til at vække brugernes nysgerrighed for biblioteket. Desuden kan dette indretningstiltag muligvis tiltrække gæster fra caféen som finder konsollerne interessante. Derved får man vist folk, at biblioteket ikke kun handler om bøger, men også tilbyder materialer indenfor andre mediegrupper. Den have der hører til biblioteket er en åbenlys mulighed for afslapning og hygge. Det vil dog være nødvendigt at åbne op og gøre haven mere tillokkende. At nå Aalborgs teenagere: En svær gruppe for biblioteket at rette sig mod er teenagere. Når man ser på vores personas, kan vi se, at denne aldersgruppe har behov for flere forskellige tilbud. Som tidligere nævnt har man i Århus opbygget rummet Mindspot, til deres teenagere. Vi mener, at noget lignende med fordel kan indføres i Aalborg. Dette rum skal under ingen omstændigheder placeres i børneafdelingen, men måske under en af søjlegangene i yderkanten af biblioteket, så larmen fra de unge ikke forstyrrer de andre brugere. Et sådant rum vil tilbyde de unge et værested der virker hjemligt, men samtidig giver de unge mulighed for at benytter sig af bibliotekets mere kvalitative tilbud. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 53 af 109

54 At tiltrække Aalborgs studerende: Ud fra vores personas ved vi, at studiepladser er nødvendige for de studerende i byen. Derfor skal biblioteket som videnscenter satse på en indretning, hvor der indgår tiltrækkende studiepladser med trådløst Internet. Disse pladser bør være forholdsvis afskærmede, så de studerende kan arbejde uforstyrret, og ikke generer de øvrige brugere. Pladserne behøver ikke at være samlet det samme sted alle sammen, og bør kunne benyttes af andre brugere til fordybende formål. Vi mener, at en løsning kunne være at etablere trådløst Internet over hele biblioteket, hvilket de også har på Århus Hovedbibliotek. Selvfølgelig er denne løsning meget ressourcekrævende. Til gengæld vil det virke tiltrækkende på mange studerende og derved kan man muligvis øge besøgstallet. Oveni dette er de faste computere, som har adgang til Internet, spredt over hele biblioteket. Kun i afdelingen for Natur og Teknik, er der flere computere samlet ét sted. Dette gør, at det kan være svært at finde en computer. Hvis man som studiegruppe ønsker at slå sig ned ved en computer, kommer man højst sandsynligt til at forstyrre de andre besøgende. Derfor foreslår vi, at man kan bruge nogle af de overdækkede områder, som grænser op til det store centrale rum, til studiepladser. Endvidere viser Mindspot projektet i Århus, jf. afsnit 8.2., at miljøet og indretningen betyder noget for brugen af området. Derfor vil vi opfordre til, at man forsøger at etablere en hyggelig atmosfære i de områder, man påtænker som studiepladser. Evt. kan man indsætte sofaer, som man ligeledes har gjort det på Århus Hovedbibliotek. Bibliotekarens placering i rummet: Via vores anvendte personas, er vi klar over at biblioteket som informationscenter er vigtigt. Ud fra bl.a. familien Jaffa og Mads Brian Olsen, kan vi se, at der er behov for at biblioteket stiller offentlige materialer til rådighed. Her tænker vi især på brochurer, pjecer og Internetadgang, der oplyser brugerne om samfundsrelevante emner. Desuden er det vigtig med synlige referencediske, hvor brugerne kan få hjælp til diverse problemer. Vi mener, at disse bør være hæve-sænke borde, hvor bibliotekarerne kan stå op og tage imod brugerne. Dette påpegede Britta Thuun-Petersen under vores besøg i Århus, og hun understregede at intet personale i butikker sidder bag en disk og venter på at kunderne skal henvende sig. De er ude at opsøge kunderne og står op når de skal vejlede. Denne udvikling er ønskværdig på Aalborg Hovedbibliotek, da det vil passe med vores mål om inddragelse af dele af oplevelsesteorien. At lede brugerne rundt på biblioteket: I dette center er det også vigtigt for biblioteket med informerende skiltning, som gør det nemmere at finde rundt. En personas som Eva Madsen vil have besvær med at finde oplysningerne på en skærm eller læse bogstaverne hvis de er for små. Derfor foreslår vi, at man i indgangspartiet opstiller en tydelig informationstavle med store bogstaver, så man allerede fra starten får overblik over hvilke muligheder man har på biblioteket. Udover dette vil det være en god ide med en tydelig skiltning til de enkelte afdelinger, især dem der ligger lidt afsides. Hvis man bruger hovedindgangen, er det ikke sikkert, at man er klar over, at man kan bevæge sig ind i caféen indefra selve biblioteket. Nogle kan måske få den idé, at caféen ingen sammenhæng har med resten af biblioteket, hvis de blot bruger den direkte fra gågaden. Derfor er tydelig skiltning vigtigt, så den enkelte bruger bliver vejledt mest optimalt. Som socialcenter er det vigtigt at rådgive brugerne i den henseende, de måtte ønske det, så her kan igen nævnes servicen med at Advokatvagten kommer. Når Advokatvagten ugentligt stiller sig til rådighed for brugerne på biblioteket, er vedkommende som regel placeret i den travle gang ved udlånsautomaterne. Dette finder vi ikke optimalt, da folk muligvis ønsker at konsultere denne person med ømtålelige emner. Mht. at være et informationscenter, er dette tilbud et godt initiativ til borgerne, vi ønsker blot at placere det et mere diskret sted i biblioteksrummet. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 54 af 109

55 Arrangementer i glashjørnet: En stor del af vores personas vil være interesserede i biblioteket som kulturcenter. Her er det især forskellige arrangementer og udstillinger der er i centrum. Mht. arrangementer har biblioteket brug for mere plads i glashjørnet, hvor de bliver afholdt nu. Enten skal man gøre denne plads større eller placere denne funktion et andet sted. Med fleksible hylder kan denne plads nemt udvides, så der er plads til flere mennesker. Disse arrangementer og udstillinger er vigtige i sammenhæng med oplevelsesbaseret formidling. Her har man mulighed for at påvirke brugernes opfattelse af biblioteket i en mere positiv retning, da det kræver både indlevelse og medlevelse at få udbytte af disse tilbud. Vi vil ikke røre ved typen af arrangementer, men vi vil anbefale, at man ligger mere vægt på udstillinger i biblioteksrummet. I Hjørring har de afgrænset udstillinger vha. lys, hvilket selvfølgelig kan være svært at arrangere i Aalborg, men man kan forestille sig, at udstillingerne kan flyttes ind i det store hovedrum. På denne måde vil flere folk lægge mærke til dem, og hvis man udstiller andet end bøger, vil man måske tiltrække flere brugere. Man kan lave aftaler med lokale kunstnere eller man kan samarbejde med lokale butikker. Vi forestiller os, at man kan kombinere en billedudstilling med en reklame. F.eks. kan en lokal kunstner udstille sine billeder, mens der er opstillet relevante bøger omkring emnet. Det kan f.eks. være bøger om, hvordan man selv kreerer sine egne billeder, og så forestiller vi os, at man kan få relevante materialer sponsoreret til brug i udstillingen, eksempelvis af en lokal butikskæde som Søstrene Grene. 25 Der kan imidlertid være problemer forbundet med at gøre reklame for det lokale erhvervsliv i udstillinger, da det kan få biblioteket til at fremstå som reklamesøjler. Derfor er det noget, som Hovedbibliotekets ledelse skal tage stilling til. Dog har de tidligere modtaget et bordfodboldsspil fra Aab, så spørgsmålet er i hvilket omfang biblioteket er villig til at indgå aftale med erhvervsdrivende. Hvis man ikke har lyst til at samarbejde med erhvervslivet, kan man måske samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner, og arrangere udstillinger der både involverer relevante materialer samt reklamer for institutionerne og deres kurser. Generelle forslag: Indretningen på Aalborg Hovedbibliotek bør som det vigtigste være fleksibel. Børge Søndergård sagde, under vores besøg i Hjørring, at man ikke kan forberede biblioteksindretningen til fremtiden, men man kan gøre det forandringsparat, så man er forberedt, når man kan se ændringer forude. Dette mener vi, at Aalborg bør tage til sig, fordi det er umuligt at spå om fremtiden. Man kan gøre sig nogle overvejelser, men i det fleste tilfælde er man nødt til at vente og se hvordan udviklingen melder sig. Selvom biblioteket skal være fleksibelt, er der alligevel nogle ting, som med fordel kan ændres. Generelt bør reolerne være lavere for at brugerne har materialerne i øjenhøjde. Desuden bør man så vidt muligt formidle en del af materialet med forsiden ud af. Dette gør man i større eller mindre grad på alle tre biblioteker, og det vil få brugerne til at lægge mærke til flere materialer og muligvis tage dem med hjem. Vi ved, at der kan opstå pladsmangel ved dette tiltag, men biblioteket må gøre op med sig selv hvilken strategi de vil satse på. Vil man have så mange materialer fremme som muligt, eller vil man formidle et mindre antal på en bedre måde? I Århus forsøger man at lave en gylden mellemvej. De formidler nogle bøger med forsiden udad, mens andre er stillet op på traditionel vis. I indretningen kan det være en udfordring at have så mange bøger fremme med forsiden udad. Man kan måske gøre som i Århus hvor de har rykket nogle materialer tæt sammen for at gøre plads til afslappende 25 Søstrene Grene blev startet i Århus af de to Grene søstre i Søstrene Grene var den første discountbutik i Danmark. Varesortimentet var dengang (for en stor dels vedkommende) typiske prisfølsomme partivarer som kaffe, snaps o. lign. Senere begyndte ambitionsniveauet at stige og der kom mere fokus på den æstetik i præsentationen af varerne, som i dag kendetegner Søstrene Grene. (Søstrene Grene, 2008) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 55 af 109

56 oaser. Scaltz mener også, som nævnt i afsnit , at det er vigtigt at fortælle brugerne, at bibliotekerne også har andre tilbud. Hun er klar over, at hendes planer vil vække skepsis, indtil personalet har set, at de nye planer fungerer efter hensigten. De forslag vi her er kommet med kan vi have svært ved at kombinere med Aalborgs egne planer for ændringer i indretningen, da de ikke er fastlagte endnu, men ovenstående tiltag er de elementer vi i dette projekt har identificeret som de mest betydningsfulde. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 56 af 109

57 10. Konklusion: Bibliotekerne har ændret sig med tiden, og indretningen har ændret sig samtidig. Efterhånden som folk finder alternativer til biblioteket og kan finde informationer andre steder, daler besøgstallene og bibliotekerne ændrer sig for at prøve at følge med. De nye biblioteker har fokus på brugeren i stedet for bogen, og tilpasser indretningen derefter. Ny teknologi og inspirerende opbygning af biblioteket er en del af indretningen i dag, og bibliotekerne bliver ved med at ændre sig for at tilpasse sig de krævende brugere. I denne opgave er vi kommet med forslag til, hvordan man kan udvikle Aalborg Hovedbiblioteks fysiske indretning, idet vi har antaget, at en ændring er nødvendig for at kunne konkurrere med andre kulturtilbud. For at komme frem til disse forslag har vi undersøgt hvilke indretningsmæssige initiativer forskellige folkebiblioteker har taget for at kunne imødekomme brugernes behov. Dette har vi gjort via tre sammenlignende casestudier af henholdsvis Hjørring Bibliotek, Århus Hovedbibliotek og Aalborg Hovedbibliotek. For at sikre at tiltagene målrettes Aalborg Hovedbiblioteks brugere, har vi vha. Firkløvermodellen og personas-teori opbygget en lokal profil for biblioteket. Ved at identificere casestudiernes indretningsmæssige tiltag, har vi efterfølgende diskuteret hvilke initiativer, der er passende for Aalborg Hovedbibliotek. I løbet af denne opgaveproces er vi blevet opmærksomme på, at Aalborg Hovedbibliotek i øjeblikket er i gang med at planlægge en markant omlægning i indretningen. Tidshorisonten på dette projekt ved navn Det tematiserede bibliotek er I lyset af dette blev vores projekt endnu mere relevant, da vores formodning om, at en udvikling af indretningen er nødvendig, stemmer overens med bibliotekets egen antagelse. Da dette projekt endnu er på tegnebrættet kan vi ikke vide, hvilke konkrete planer de har. Derfor ved vi ikke, om vores idéer stemmer overens med bibliotekets egne. Vi forestiller os derfor, at vores forslag vil kan fungere som supplement til Det tematiserede bibliotek. Konkret er vi kommet frem til adskillige tiltag, som vi har identificeret som de mest betydningsfulde. Resultaterne er som følger: Implementering af café Spredte studiepladser rundt i biblioteksrummet Fleksibel biblioteksindretning Trådløst Internet overalt i biblioteksbygningen Mere samarbejde mellem brancher Sofaarrangementer evt. suppleret med fladskærms-tv og retningsbestemt lyd Indførelse af ny teknologi og medieformer herunder spillekonsoller i voksenafdelingen Flere og mere udbyggede udstillinger Indførelse af en ungdomsafdeling i stil med Mindspot på Århus Hovedbibliotek Bedre skiltning Lavere reoler Flere materialer skal formidles med forsiden udad Ovenstående forslag nåede vi frem til ved at analysere Aalborg Hovedbiblioteks profil og sammenligne den med relevante personas og deres behov. Vi ved, at nogle af tiltagene kan have større økonomiske omkostninger, f.eks. retningsbestemt lyd og trådløst Internet, men vi har observeret, at flere biblioteker prioriterer andre ting lavere for at få råd til disse. Eksempelvis kan man købe IKEA-møbler for at have råd til andre dyrere tiltag andre steder i bygningen. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 57 af 109

58 Vi har vurderet, at oplevelsesteori med fordel kan inddrages i folkebibliotekernes fysiske indretning. Bibliotekerne skal ikke forvandles til forlystelsesparker, men kan have gavn af at indarbejde delelementer af oplevelsesteorien i formidlingen af den fysiske indretning. Ved at gøre dette opnår man en brugerinddragelse, der i en samfundsmæssig brydningstid kan betyde medgang eller modgang for de truede folkebiblioteker. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 58 af 109

59 11. Referenceliste: Aalborg bibliotekerne (2008 a) Den tredje vej - sæt strøm til det nye bibliotek. Lokaliseret d. 22. april 2008 på Aalborg bibliotekerne (b) Hovedbibliotekets områder. Lokaliseret d. 22. april 2008 på Aalborg bibliotekerne (c) Zonen. Lokaliseret d. 22. april 2008 på Aalborg bibliotekerne (d) Advokatvagten. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på aspx?PID=2624&ProductID=PROD29 Aalborg Boldklub (2008) Aab-Sport. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på Aalborg Kommune (2006) Årsberetning Lokaliseret d. 16. maj 2008 på A336A570ADEA/18373/rsberetning2007.pdf Aalborg Kommune (2007) Aalborg i tal Lokaliseret d. 16. maj 2008 på Ahlberg, Tom (2007) Hvad sker der med bibliotekerne? Udgivet af Søndag Aften. Lokaliseret d. 16. maj 2008 på Andersen, Carsten (2007) Bøgerne skal have modstand. Lokaliseret d. 5. maj 2008 på Andersen, Carsten (2008) Tiden er løbet fra biblioteksloven. Lokaliseret d. 25. april 2008 på Andersson, Marianne & Skot-Hansen, Dorte (1994) Det lokale bibliotek: afvikling eller udvikling. Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning. BCI (2008) Kontakt. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på Biblioteksstyrelsen (2000) Lov om biblioteksvirksomhed. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på Biblioteksstyrelsen (a) Sammenligning af biblioteksstatistik (SBS). Lokaliseret d. 22. april 2008 på Boel, Kirsten & Lauridsen, Jens (2000) Det nordjyske Landsbibliotek: Nyindrettet hovedbibliotek. Lokaliseret d. 22. april 2008 på Bosch & Fjord (2008) Kort fortalt. Lokaliseret d. 27. maj på Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 59 af 109

60 Brynskov, Marie (2008) På fornavn med Eva og Mads Brian. Bibliotekspressen nr. 4. s City-map område Aalborg (2008) Tømrere: brancheoversigt for område Aalborg. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på Dahlkild, Nan (2002) Hovedbiblioteket i Mølleparken...da det var blændende nyt. Danmarks biblioteker. nr. 8. Lokaliseret d. 12. maj 2008 på Dall, Hans & Lindhardtsen, Torben (2008) Profil. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på Det nordjyske Landsbibliotek (1995) Selv se, selv undersøge, selv tænke.. : Det nordjyske Landsbiblioteks historie Aalborg: Det nordjyske Landsbibliotek. 1. udgave. Det nordjyske Landsbibliotek (2004) Årsberetning Aalborg Kommune. lokaliseret d. 22. april 2008 på Google (2008) Virksomhedsinformation: Firmaoversigt. Lokaliseret d. 12. maj 2008 på Hjørring Bibliotek (2008) Bliver det et bibliotek, jeg vil bruge? Lokaliseret d. 15. april 2008 på IKEA (2008) Sådan er vi anderledes. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på Innoteck (2008) HSS HyperSonic Sound - "Retningsbestemt lyd". Lokaliseret d. 27. maj 2008 på Instituttet for fremtidsforskning (2004) Creative man. København: Nordisk Forlag. 1 udgave, 1. oplag. Kassebeer, Søren (2008) Kulturministeren vil slås for bøgerne. Lokaliseret d. 25. april 2008 på Kvale, Steinar (1997) InterView: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1. udgave. 12. oplag. København: Hans Reitzels Forlag. Larsen, Michael (2006) kort/nyt: Zonen har brudt bogmuren i Ålborg. Danmarks Biblioteker årgang 2006, nr. 6. Lund, Jacob M. & Nielsen, Anna Porse mfl. (2005) Følelsesfabrikken: Oplevelsesøkonomi på dansk. København: Børsens Forlag A/S. 1. udgave, 2. oplag. Madsen, Monica C. (2007) Bogen i et nyt medielandskab: Læselyst tre ministeriers kampagne om bøger og læsning. Biblioteksstyrelsen. Lokaliseret d. 12. maj 2008 på Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 60 af 109

61 Mandag Morgen (2006) Det innovative bibliotek: en strategisk partner i svaret på globaliseringens udfordringer. København: Huset Mandag Morgen A/S for Biblioteksstyrelsen. Lokaliseret d. 5. maj 2008 på Maness, J. M. (2006). Library 2.0 Theory: Web 2.0 and Its Implications for Libraries. Webology 3 (2). Lokaliseret på WWW: Niegaard, Hellen, Lauridsen, Jens & Schultz, Knud (2008) Biblioteksrummet: inspiration til bygning og indretning. 1. udgave. 1. oplag. Udgivet af Dansk biblioteksforening. NORDJYSKE medier (2008) Generel info. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på Perchs Thehandel (2008) 170 års fødselsdag i A. C. Perchs Thehandel. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på PMU (2008) Formål. Lokaliseret d. 27. maj på Regeringen (2003) Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien: 5 nye skridt på vejen. Lokaliseret d. 12. maj 2008 på levelses%f8konomien/danmark_i_kultur-_og_oplevelsesoekonomien.pdf Ringsted Bibliotek & Roskilde Bibliotekerne (2007) Personas: Brugerfokuseret udvikling: Eller hvordan du målretter bibliotekets ydelser til de enkelte brugergrupper og undgår ufokuseret bibliotekstilbud til alle /ingen. Lokaliseret d. 15. april 2008 på osoft%20word%20-%20metoderapport.pdf.ashx Schaltz, Pernille (2005) Fremtidens hybride bibliotek. Lokaliseret d. 25. april 2008 på Schmidt, Hammer, Lassen (2008) Profil. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på Sony Computer Entertainment Europe (2008) Playstation 3. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på Søndag Aften (2007) Biblioteker for fald. Lokaliseret d. 16. maj 2008 på Søstrene Grene (2008) Om søstrene: historie. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på Thorup, Winni (2007) Forvandlingsrum: En rapport om formidlingsformer i det fysiske rum. Århus kommunes biblioteker, Hovedbiblioteket. Lokaliseret d. 12. maj 2008 på Wikipedia den frie encyklopædi (2008) Casestudie. Lokaliseret d. 16. maj 2008 på Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 61 af 109

62 Wikipedia den frie encyklopædi (2008, a) Wii. Lokaliseret d. 27. maj 2008 på Ørnbo, Jens & Sneppen, Claus & Würtz, Peter (2004) Oplevelsesbaseret kommunikation: Oplevelse Indlevelse Medlevelse. Viby: JPErhvervsbøger Jyllands-Postens Erhvervsbogklub. 1. udgave, 2. oplag. Århus kommune (1997) Kommuneatlas Arkitektur og byggeskik i byen: Funktionalisme Lokaliseret d. 27. maj 2008 på Århus Kommunes Biblioteker (2000) Visionen for Århus Kommunes Biblioteker. Lokaliseret d. 15. april 2008 på Figurer: S. 8, Figur 1: Udviklingen i biblioteksbesøg (Det Innovative Bibliotek, 2006, s. 16) S. 9, Figur 2. Bibliotekernes primære fokusområde (Det innovative Bibliotek, 2006, s. 18) S. 11, Figur 3: Firkløvermodellen (Andersson & Skot-Hansen 1994 s.18) S. 16, Figur 4: Oplevelseskompasset (Lund et al., 2005, s.24) S. 17, Figur 5: OIM-modellen (Ørnbo et al., 2005, s. 31) S. 19, Figur 6: Kultur- og oplevelsesøkonomien (Regeringen, 2003, s. 8) S. 31, Figur 7: Plantegning over Hovedbiblioteket i Aalborg. (Aalborg bibliotekerne, b) S. 51, Figur 8: Opleveleskompasset med egne ændringer S. 45, Graf 1: Målgrupper i Aalborg 13. Billeder: Alle billederne i opgaven er taget af os med vores eget kamera på Hjørring bibliotek, Århus Hovedbibliotek og Aalborg Hovedbibliotek. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 62 af 109

63 14. Bilag: Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 63 af 109

64 Bilag 1: Forberedte spørgsmål til ustrukturerede interviews: Under vores tre casestudier gennemførte vi et ustruktureret interview med en faglig person hvert sted. Inden besøgene havde vi forberedt en række spørgsmål, som vi under alle omstændigheder ville stille, uanset hvordan besøget ellers gik. Herunder er listet de pågældende spørgsmål, men da interviewene var ustrukturerede opstod der naturligvis flere spørgsmål hen ad vejen, som ikke er nævnt her. Besvarelserne på disse kan findes i opgaven under hvert afsnit omhandlende det pågældende casestudie. Interviewspørgsmål Hjørring: Hvordan har I indarbejdet bibliotekarernes arbejdsstationer i indretningen? o Hvad er jeres tanker omkring dette? Har I indført studiepladser specielt beregnet til studerende og lign? o Hvad er jeres tanker omkring dette? Hvordan fungerer café-området i sammenhæng med biblioteket? Anvender I personas teori, når I udvikler tilbud til brugerne eller ændrer indretningen? Hvad mener du om debatten om oplevelser i Biblioteket? Interviewspørgsmål Århus Hovedbibliotek: : Hvordan har I indarbejdet bibliotekarernes arbejdsstationer i indretningen? o Hvad er jeres tanker omkring dette? Har I indført studiepladser specielt beregnet til studerende og lign? o Hvad er jeres tanker omkring dette? Har I planer om at indføre en café på biblioteket? Har I implementeret kaffe og sodavandsautomater i bibliotekets indretning? Anvender I personas teori, når I udvikler tilbud til brugerne eller ændrer indretningen? Interviewspørgsmål Aalborg Hovedbibliotek: Hvordan har I indarbejdet bibliotekarernes arbejdsstationer i indretningen? o Hvad er jeres tanker omkring dette? Hvad er jeres tanker lige nu for den massive samling? Har I indført studiepladser specielt beregnet til studerende og lign Har I implementeret kaffe og sodavandsautomater i bibliotekets indretning? Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 64 af 109

65 Har I planer om, at indføre en café på biblioteket? Hvordan er det gået med Zonen, siden I indførte den? Har I planer om at inddrage udendørs områder i biblioteket? Anvender I personas - teori, når I udvikler tilbud til brugerne eller ændrer indretningen? Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 65 af 109

66 Bilag 2: Casebeskrivelse af Hovedbiblioteket i Aalborg og Aalborg kommune: Alle oplysninger er hentet fra henholdsvis Aalborg Kommunes Årsberetning 2006 og Aalborg Kommunes Aalborg i tal Hovedbiblioteket i Aalborg: Biblioteket skiftede i 2006 navn og hedder nu Aalborg Hovedbibliotek. Navneskiftet er et ydre symbol på bibliotekets modernisering og forandring ind i en ny kommune, som har en ændret biblioteksstruktur. Statistik for Aalborg Bibliotekerne: udlånte lige over 2 mio. bøger, film, spil m.m. ud i 2006, hvilket svarer til at hver eneste borger i kommunen mellem 0 og 100 år lånte ca. 12 materialer på bibliotekerne. havde næsten besøg på hjemmesiden. har 160 pc er som bibliotekets brugere kan benytte. havde 1,8 million besøgende. afholdte 225 arrangementer med deltagere, 120 biblioteksintroduktioner med deltagere samt 144 udstillinger. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 66 af 109

67 Statistik over Aalborg bibliotekerne. Statistikken er fundet på biblioteksstyrelsens hjemmeside, og er fra 2003 samt Kolonnen med (I) er landsgennemsnittet. (Biblioteksstyrelsen a) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 67 af 109

68 Aalborg kommune generelt: Befolkningsudvikling i 2006: Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 68 af 109

69 Befolkningen fordelt efter køn, alder og geografi: Befolkningens aldersfordeling 2007: Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 69 af 109

70 Befolkning fordelt efter køn og alder: Befolkningen fordelt efter byer: Arbejdsmarkedet: Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 70 af 109

71 Beskæftigede: Fuldtidsledige 1. kvartal 2007: Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 71 af 109

72 Antal pensionister: Indvandrere og efterkommere: Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 72 af 109

73 Antal indvandrere: Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 73 af 109

74 Kommunens budget 2007: Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 74 af 109

75 A= Humaniora B= Samfundsvidenskab C= Teknik og Naturvidenskab Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 75 af 109

76 Gymnasier og videregående uddannelser: Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 76 af 109

77 Bilag 3: Billeder fra besøget på Hjørring bibliotek: Metropol Metropol Indgangen Velkommen Klappeskærm Biblioteket under Fritid og Velvære Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 77 af 109

78 Nyhedshylde ved indgangen Afl./låneautomat Udstillingsområde Reservationer Dekoration Sofaarrangement med TV Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 78 af 109

79 Afslapningspladser Arbejdsbord med taburetter Bibliotekaren Spillekonsoller i voksenafd. Digttrappen Studiepladser Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 79 af 109

80 Soft Inde i studiekabinen Studiekabine Det røde bånd Afleveringshylder Pakeringsområde til afleveringshylder Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 80 af 109

81 Sofaarrangement Det røde bånd Caféen Hæve-sænkebord Rutsjebanereol Madpakkeplads i caféen Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 81 af 109

82 Legetræ i børneafd. Brug af fladskærme Udstillingsscene i børneafd. Filmfremviser Stop motion film Stop motion film Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 82 af 109

83 Ordkløveren Studieplads Herreværelset i magasinet Magasinet opstillet som labyrint Det røde bånd i magasinet Håndbøgerne brugt dekorativt Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 83 af 109

84 Reolstige Tydelig skiltning Caféen Caféen Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 84 af 109

85 Bilag 4: Billeder fra besøget på Århus Hovedbibliotek: Fronten på biblioteket Fronten på biblioteket Indgangen til biblioteket Indgangen til Mindspot Mindspot Mindspot Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 85 af 109

86 lyttestander ved Mindspot Projektor Studiepladser i Mindspot Mindspot Bøger i Mindspot Mindspot Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 86 af 109

87 Nogle af bøgerne skal stå med forsiden udad Fleksibelt møbel der kan flyttes Referencedisk med stående bibliotekar indgangen til Markedet Afleveringsområde Touchscreen i børnebibliotekt Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 87 af 109

88 Afleveringsautomat Spil med forsiderne udad Arbejdsplads med PCér Forsiderne ud mod brugerne Dekoration i børneafd. Tavle til brugerinddragelse Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 88 af 109

89 rækker af reoler med bøger der er stillet med forsiderne ud Indgangen til biblioteket Forklarende gavle på reolerne Vejledningsdisk Ballonbord Ballonbord Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 89 af 109

90 Tætstående reoler i fagafdelingen Arbejdsstationer/studiepladser Sofaarrangement Hyggeplads med tegneserier Bestsellerreol Bestsellerreol Sofaplads med tilhørende fladskærm Designersofaer i musikafdelingen Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 90 af 109

91 Studieplads Væg med tidsskrifter Sofagrupper Udstilling med rekvisitter Colaautomat indgang til Markedet Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 91 af 109

92 indgang til børnebibliotek og afleveringsautomat Udlånsautomater ved Markedet Biblioteket som forvandlingsrum Udlånsautomat Infostander ved indgangen Vejledende referencedisk ved indgangen Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 92 af 109

93 Informerende fladskærm Biblioteket som forvandlingsrum og infostander ved indgangen Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 93 af 109

94 Bilag 5: Statistik over Zonen : Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 94 af 109

95 Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 95 af 109