Abstract! Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Abstract! This project attempts, through an analysis of arguments for and against prenatal testing, to discuss the ethical challenges they imply. A prenatal test seeks to determine whether the fetus will suffer from a physical or mental disease such as Down syndrome. The result of such a test can result in abortion if the mother seeks permission to have a late abortion and the permission is allowed. The ethical prospect of prenatal testing is no doubt of its time and has led to many discussions throughout the years. The number of women who decide to terminate their pregnancy due to a sick fetus is growing, and the number of people born with Down syndrome in Denmark has dropped significantly the last decade. This is a specific example of the consequences of prenatal testing. In order to discuss the moral issues of prenatal testing we have chosen to analyse and discuss the respective arguments that relate to this topic. The project will at first include a definition of what prenatal testing is. There will appear some statistics on the number of late abortions performed due to prenatal testing. These facts will lead to the analysis and discussion of the arguments concerning prenatal testing. When analysing arguments you must reconstruct the arguments and thereafter challenge them. The project will contain a reconstruction of the arguments for and against prenatal testing followed by a critical discussion. Finally the project will contain a summary of the entire assignment in which the discoveries will be discussed. Prenatal testing is an ethical discussion of where to draw the line of segregation when it comes to unborn children. The ethical debate concerning prenatal testing can be discussed continually and there is no final solution on the issue in this assignment. One of the conclusions to be made is that prenatal testing raises some ethical reflections on modern society and diversity. The individual freedom is also to be considered and the future prospects on this topic are therefore a conflict of interest. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4! 1.1 Motivation...4! 1.2 Problemfelt...5! 1.3 Problemformulering...6! 1.4 Afgrænsning/fokus...6! 1.5 Dimensionsforankring...8! 2. Metode...8! 2.1 Litteraturstudier...8! 2.2 Anvendt etik...9! Hvad er et argument?...9! Argumentationsanalyse... 10! Hvorfor interessere sig for argumenter?... 10! Hvordan man kan kritisere og udfordre argumenter?... 11! 3. Redegørelse... 12! 3.1 Hvad er fosterdiagnostik?... 14! 3.2 Den historiske udvikling af fosterdiagnostik... 14! 3.3 De nyeste retningslinjer vedrørende fosterdiagnostik ! 3.4 Forskellige typer fosterdiagnostiske undersøgelser... 16! Non-invasive metoder... 16! Invasive metoder... 17! 3.5 Sundhedsloven... 18! 3.6 Abort i tal... 19! 3.7 Kromosomafvigelser hos mennesket... 21! Klassifikation af kromosomafvigelser... 21! Downs syndrom... 22! Cystisk fibrose... 23! 1 af 71 2 af 71

2 3.7.4 Pataus syndrom... 24! 3.8 Opsummering... 25! 4. Analyse... 26! 4.1 Argumenter for brugen af fosterdiagnostik med efterfølgende mulighed for provokeret abort... 27! Barnets tarv... 27! Det frie valg... 32! 4.2 Argumenter imod brugen af fosterdiagnostik med efterfølgende mulighed for provokeret abort... 37! Samfundets tolerance... 37! Samfundets ressourcer... 41! Handicap som social konstruktion... 44! At lege Gud... 49! Nazi-argument... 52! Gaveargumentet... 56! 5. Konklusion... 60! 6. Perspektivering - Fremtidens muligheder... 62! 7. Litteraturliste... 64! 8. Bilag !!!!!! 1. Indledning Omdrejningspunktet for opgaven vil være fosterdiagnostik samt de etiske overvejelser, der er omkring emnet. Alle danske kvinder kan få foretaget fosterdiagnostiske undersøgelser for at klargøre, om deres foster skulle lide af en sjælelig eller legemlig lidelse. Diskussionen om hvorvidt fosterdiagnostik med efterfølgende abort bør anvendes er aktuel for nutidens samfund, da de moderne teknologier inden for fosterdiagnostiske undersøgelser udvikler sig kontinuerligt. Debatten om, hvor grænsen bør gå for disse undersøgelser, samt hvilke konsekvenser det har for samfundet, er derfor et meget omdiskuteret emne. Opgaven søger, ved hjælp af en argumentationsanalyse, at klargøre argumenter for og imod fosterdiagnostik. I første omgang vil der forekomme en redegørelse for, hvad fosterdiagnostik er, hvilke undersøgelser den gravide tilbydes, samt hvilke sygdomme, der blandt andet selekteres for. Der vil forekomme data på antallet af udførte senaborter blandt andet som konsekvens af fosterdiagnostiske undersøgelser. Redegørelsen vil være et springbræt til analysen, hvoraf argumenter for og imod fosterdiagnostik rekonstrueres som gyldige og udfordres. Efterfølgende vil der forekomme en samlet opsummering af opgaven med en konklusion af vores iagttagelser. Afslutningsvis vil der være en perspektivering, som vil skitsere de fremtidige fosterdiagnostiske undersøgelser, samt hvilke etiske problematikker, de vil kunne bevirke. 1.1 Motivation I Danmark har vi en praksis, som giver alle danske kvinder muligheden for under graviditeten at fravælge syge fostre med kromosomafvigelser som Downs syndrom, Pataus syndrom, cystisk fibrose samt andre genetiske sygdomme og/eller misdannelser, der kan forekomme hos et foster. Danmark er det land i verden, hvor der fødes færrest børn med Downs syndrom. I år 2004 blev der født 61 børn med Downs syndrom, hvorimod tallet i 2011 lå på 20 (Web 1). Der er sket et drastisk fald i løbet 3 af 71 4 af 71

3 af de seneste år, og man kan formode, at det samme er tilfældet med flere andre genetiske lidelser og/eller misdannelser. Det er et faktuelt eksempel på resultaterne af fosterdiagnostik, og det er et udgangspunkt for en etisk diskussion, Danmark som samfund må forholde sig til. Dette drastiske fald rejser nogle etiske dilemmaer og spørgsmål omkring fosterdiagnostik, som vi finder interessant at undersøge. Diskussionen om det faldende antal mennesker med Downs syndrom er en aktuel debat, som hersker i medierne. Debatten affødte en interesse for, hvilke forskellige holdninger til fosterdiagnostik, der eksisterer i dag. Vi finder det interessant at analysere og diskutere disse forskellige holdninger for og imod fosterdiagnostik, da det eksemplificerer mange etiske diskussioner, der kan opstå i forbindelse med moderne teknologi og videnskab. Det faktum, at danske kvinder får muligheden for at fravælge syge fostre med enten legemlige eller sjælelige lidelser kan både ses som et privilegium, men også som en ulempe, da kvinder bliver konfronteret med en beslutningstagen, de ikke umiddelbart skulle stilles overfor, hvis ikke det var for fosterdiagnostikken. Spørgsmålet om fosterdiagnostik rejser en aktuel etisk debat, som kan have konsekvenser for de fremtidige teknologiske metoder. Derfor findes det relevant at undersøge argumenterne for og imod fosterdiagnostik med efterfølgende abort. 1.2 Problemfelt Ved at fokusere på de etiske problemstillinger, der opstår i forbindelse med udførelsen af fosterdiagnostiske undersøgelser, arbejdes der i projektet ud fra et etisk perspektiv. Dette perspektiv vil blive belyst ved hjælp af argumenter for og imod hovedsageligt udførelsen af aborter i forbindelse med fosterdiagnostiske undersøgelser fremsat af Landsforeningen for Downs Syndrom og debattørerne Jonathan Glover, Michael Sandel, Sytter Kristensen og Bonnie Steinbock. Eftersom projektet beskæftiger sig med fosterdiagnostiske undersøgelser, placeres projektet til en vis grad inden for et biologisk og teknologisk felt. Dette felt vil blive belyst af fakta om forskellige fosterdiagnostiske undersøgelser samt de sygdomme, disse undersøgelser screener for. 1.3 Problemformulering Bør det være legalt, at kvinder kan få foretaget fosterdiagnostiske undersøgelser med mulighed for efterfølgende abort? En kritisk diskussion af centrale argumenter for og imod brugen af fosterdiagnostik efterfulgt af abort. 1.4 Afgrænsning/fokus Den etiske debat om fosterdiagnostik favner bredt og har mange aspekter. For at begrænse projektet har vi valgt at fokusere på de etiske overvejelser og aspekter af menneskesyn, der er omkring fosterdiagnostik med efterfølgende provokeret abort. Dette vil vi gøre ved at se på argumenter for og imod fosterdiagnostik med henblik på en kritisk diskussion. Vi vil identificere argumenter for og imod fosterdiagnostik og den efterfølgende provokerede abort fra forskellige danske og udenlandske filosoffer, professorer, debattører og foreninger. Vi vil med udgangspunkt i disse forsøge at sætte fokus på de etiske problemstillinger, der er om emnet. Vi har valgt udelukkende at tage udgangspunkt i data, der vedrører Danmark, herunder hvilke fosterdiagnostiske undersøgelser, gravide kvinder bliver tilbudt i Danmark, den danske lovgivning, samt statistikker om abort grundet handicap og/eller misdannelse hos fosteret. Downs syndrom er det handicap, der bliver sat mest fokus på i medierne i dag, hvorfor Downs syndrom til dels er blevet brugt som udgangspunkt for vores videre undersøgelse af emnet. For at skabe et mere nuanceret billede af den etiske debat har vi dog også valgt at sætte fokus på to andre genetiske sygdomme, der også kan påvises ved fosterdiagnostiske undersøgelser. Det drejer sig om cystisk fibrose og Pataus syndrom. Vi er klar over, at kvinder screenes for langt flere genetiske sygdomme såvel som misdannelser hos fosteret, men vi har valgt førnævnte tre sygdomme, da de 5 af 71 6 af 71

4 er relativt hyppige og medfører forskelligartede komplikationer for de ramte af både mental og fysisk karakter. Et interessant aspekt ved debatten er, hvor grænsen bør gå for hvilke afvigelser, der kan screenes for ved fosterdiagnostiske undersøgelser især i forbindelse med de muligheder, fremtidens teknologier tilbyder. Dog har vi valgt ikke at undersøge dette aspekt i projektet, fordi fremtidens teknologiers muligheder afføder et væld af etiske overvejelser, der i større eller mindre grad differentierer fra det etiske felt, vi har valgt at undersøge. Vi vil i stedet reflektere over dette i et afsluttende perspektiverende afsnit. I vores søgen efter argumenter for og imod fosterdiagnostik efterfulgt af abort er vi primært stødt på argumenter, som er imod brugen af disse. Argumenter imod dominerer dermed opgaven, hvilket vi dog også har fundet relevant i og med, at vores lovgivning i Danmark netop tilbyder og tillader fosterdiagnostik efterfulgt af abort. Vi har valgt kun at fokusere på nogle af disse argumenter imod. Vi er velvidende om, at det udvalg af argumenter vi har valgt at inddrage i projektet ikke belyser alle argumenter omkring emnet. De er dog udvalgt i et forsøg på at skildre et nuanceret billede af debatten. Derudover synes det rimeligt at sige, at en etisk analyse af dette felt uden nogle af disse argumenter ville være mangelfuld. Fosterdiagnostik anvendes ud fra flere teknikker og i flere stadier af graviditeten. Et eksempel på en af metoderne inden for feltet er præimplantationsdiagnostik, som er betegnelsen for tests og selektion af reagensglasbefrugtede æg. Dette har vi valgt at afgrænse os fra, da det rejser nogle andre etiske spørgsmål om menneskesyn. 1.5 Dimensionsforankring Projektet udfolder sig inden for den normative etik, hvor vi ser på forskellige argumenter for og imod fosterdiagnostik for at give en dækkende beskrivelse af problematikken. Derfor søges projektet forankret i dimensionen Filosofi og Videnskabsteori, da denne dimension dækker over det etiske felt. I et følgende metodeafsnit vil der være en uddybende forklaring af dette etiske felt, der er grundlaget for projektet. 2. Metode Følgende afsnit er en redegørelse for fremgangsmåden for projektet. Litteraturstudier samt måden, hvorpå man argumenterer, er den overordnede forståelsesramme for projektet. Den viden vi har tilegnet os i forbindelse med det metodologiske arbejde i projektet, har vi henholdsvis tilegnet os gennem: Derfor bogen om argumentation af Finn Collin, Peter Sandøe og Niels Chr. Stefansen, artiklen Metode i praktisk filosofi af Nils Holtug samt Hvad er etik i praksis? fra Etikos.dk. 2.1 Litteraturstudier Indsamling og gennemgang af eksisterende litteratur for eksempel i rapporter, bøger og via internettet med henblik på at indkredse og opsamle viden om et bestemt emne (Web 2). Vi har søgt relevant litteratur omkring emnet fosterdiagnostik. I første omgang har vi søgt viden om, hvad fosterdiagnostik er, hvilke teknologiske midler, der benyttes, historikken bag samt data, der dokumenterer konsekvenser af fosterdiagnostiske undersøgelser. Vi har derudover søgt information om lovgivningen omkring retningslinjerne for fosterdiagnostik i juridiske tekster. Udover baggrundsviden herom har vi søgt litteratur omkring den etiske diskussion i forbindelse med fosterdiagnostik; der er derfor søgt litteratur, hvis omdrejningspunkt er argumenter for og imod fosterdiagnostik. 7 af 71 8 af 71

5 2.2 Anvendt etik Inden for den normative etik arbejder vi hovedsageligt med anvendt etik. Anvendt etik lægger op til generelle overvejelser om den filosofiske etiks rolle og muligheder i forhold til diskussion og håndtering af praktiske problemer og dilemmaer (Web 3). Anvendt etik omhandler de samfundsmæssige dilemmaer, vi bliver konfronteret med i vores hverdag. Derudover omhandler den, hvordan vi som mennesker tænker og handler i forhold til andre; vi stilles konstant overfor spørgsmål om, hvad der er rigtigt og forkert, godt eller ondt. Disse spørgsmål er ofte praktiske og instinktive, men andre gange kræver de mere overvejelse. Spørgsmål vedrørende fosterdiagnostik er inden for den medicinske etik og af den komplekse art, hvor det ikke er ligetil at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert. Projektet vil lokalisere forskellige argumenter fra debattører og foreninger for og imod fosterdiagnostik. Disse forsøger at bestemme, hvad der er etisk forsvarligt i forhold til fosterdiagnostiske undersøgelser efterfulgt af provokeret abort. Vi vil i et diskuterende afsnit forsøge at udfordre vores udvalgte argumenter (Web 4). Projektet beskæftiger sig med en normativ disciplin, da vi søger at besvare spørgsmål om, hvordan vores samfund bør indrettes (Holtug, 2011:278) Hvad er et argument? Et argument kan beskrives som en begrundelse for en påstand, og der skal fremgå mindst to sætninger, hvoraf den ene begrunder den anden, før man kan kalde ytringen eller sætningen for et argument. Et argument består altså af noget, som skal begrundes og af noget, der skal tjene som begrundelse (Collin, Sandøe og Stefansen, 1996:9). Det der skal begrundes kan man kalde konklusionen, og begrundelserne kalder man for præmisserne. Ord som derfor, følgelig og for indikerer, at begrundelsen for konklusionen vil blive præsenteret og kan enten stå før eller efter præmissen i sætningen. Når man skal forsøge at rekonstruere udvalgte argumenter i en tekst, er det en god idé at lede efter disse markører, da de ofte indikerer, at der er tale om et argument. Disse markører er dog ikke med sikkerhed eksplicit til stede, og man skal derfor også se på sammenhængen (Ibid.:11-12) Argumentationsanalyse Collin, Sandøe og Stefansen opstiller i værket Derfor nogle spørgsmål til argumentationsanalyse, som vi har anvendt i vores analyse af argumenterne for og imod fosterdiagnostik (Ibid:23). 1: Hvad er budskabet i teksten eller det sagte? 2: Er der en overordnet tankegang? 3a: Hvad er konklusionen? 3b: Hvad er præmisserne? 4: Er der underforståede præmisser? 5: Er argumentet logisk gyldigt? 6: Er præmisserne sande? (Ibid.:23). Vi har anvendt spørgsmålene til at lokalisere argumenterne for derefter at rekonstruere argumenternes præmisser og konklusion. Derudover har vi ud fra spørgsmålene søgt at finde frem til præmissernes sandhed. Udover at tage udgangspunkt i disse seks spørgsmål har vi også draget nytte af Holtugs artikel Metode i politisk filosofi (2011), ud fra hvilken vi har benyttet nogle af hans begreber omkring en metodisk tilgang til en filosofisk analyse Hvorfor interessere sig for argumenter? Det kan diskuteres, hvorvidt argumenter blot er redskaber til at promovere menneskers forskellige særinteresser, men fordelen ved at arbejde med argumenter er, at man ved hjælp af argumentationsanalyse kan få ny viden. Dog er den viden, der opnås ikke helt ny, da den underforstået ligger i de præmisser, den bliver udledt af. Står 9 af af 71

6 man over for et argument, hvor man ikke er i tvivl om præmissernes sandhed, da præmisserne giver god begrundelse for at acceptere konklusionen, er man stadig blevet klogere. Argumenter adskiller sig fra faktuelle, videnskabelige erkenderedskaber. Argumenter er et væsentligt erkenderedskab, der kan benyttes til at anskaffe sig viden om de dele af virkeligheden, som ikke kan erfares direkte. Argumenter kan benyttes til at danne et overblik over forskellige holdninger, der knytter sig til en påstand (Ibid.:17-18). Det interessante ved argumentationsanalyse er også, at man kan have en holdning til argumenterne; heraf kan man udfordre præmissernes sandhedsværdier ved at forholde sig kritisk til dem Hvordan man kan kritisere og udfordre argumenter? For at kunne udfordre et argument skal man i første omgang identificere selve argumentet. Da de fleste argumenter flyder i en kontekst, er det nødvendigt at rekonstruere dem; det vil sige, at man skal følge nogle bestemte retningslinjer for at kunne rekonstruere det. Ved at finde budskabet, den overordnede tankegang og dernæst præmisserne og konklusionen, kan man opstille argumentet efter følgende form: Præmis 1 Præmis 2 derfor konklusionen (Ibid.:23-24). Når argumentet er rekonstrueret, kan man i første omgang se på dets gyldighed. Hvis argumentet skal være gyldigt, kræves det, at konklusionen følger præmisserne. Vores udgangspunkt har været at have en troværdig tilgang til vores debattører, samt tolke deres fremsatte argumenter på barmhjertig vis. Derfor er alle vores argumenter rekonstrueret som værende gyldige. Vi diskuterer derfor ikke, om argumentet er gyldigt eller ej. For at et argument kan være gyldigt, afhænger sandhedsværdien i argumentet af præmisserne; hvis præmisserne er sande, er konklusionen også sand. Hvis én af præmisserne ikke er sand, så er konklusionen heller ikke sand. En præmis kan define- res som værende sand, hvis den kan påvises empirisk (Ibid.:42-43). Vi tager derudover udgangspunkt i nogle af Holtugs centrale begreber fra artiklen Metode i politisk filosofi ; begrebsanalyse og konsistens, herunder kravet om universaliserbarhed. Disse begreber finder vi relevante, når vi beskæftiger os med argumenter. Derudover forsøger vi i analysen at vurdere de enkelte præmissers sandhed. Dette gør vi med den baggrundsviden, vi har om, hvordan verden er indrettet, og om de enkelte præmisser kan bevises empirisk. Begrebsanalyse benyttes i filosofisk analyse til at klargøre nogle begreber, der fremgår i et argument. Ved at lave en begrebsafklaring kan man få en bedre forståelse af præmisserne og dernæst udfordre dem. Begrebsafklaring specificerer, hvad argumentet handler om, eftersom man forsøger at forstå, hvad disse begreber betyder, og hvilken funktion de har i det givne arguments kontekst (Holtug, 2011: ). Konsistens, også forstået som modsigelsesfrihed, drejer sig om, om de principper, folk har, kan hænge sammen med de principper, der er uden for emnet; også kaldet ekstern konsistens. Hvis præmisserne er i modstrid med noget uden for konteksten, er argumentet ikke konsistent. I filosofi handler det mere uddybende om kravet om universaliserbarhed; det betyder, at man i en hypotetisk situation skal være i stand til at stå inde for sine argumenter. Hvis man siger: Ingen under 18 år må gå i solarium, skal man selv kunne være i stand til at stå inde for denne regel, hvis man selv i en hypotetisk situation var under 18 år (Ibid.: ). At kunne universalisere sit argument er altså et krav om konsistens. 3. Redegørelse Med udgangspunkt i Etisk Råds udgivelse Fremtidens Fosterdiagnostik (2009) vil vi i første omgang skitsere den historiske udvikling af prænatal historik samt, hvorle- 11 af af 71

7 des disse undersøgelser blev foretaget. Der vil blive redegjort for, hvilken anledning der har været til de første fosterdiagnostiske undersøgelser i 1960 erne samt deres udvikling til i dag. Dernæst vil der forekomme en uddybende definition af, hvad fosterdiagnostik er, samt hvilke typer af undersøgelser, der udføres inden for det respektive felt, herunder invasive og non-invasive undersøgelser. Der findes forskellige undersøgelsesmetoder inden for det fosterdiagnostiske felt, som påviser forskellige typer sjælelige eller legemlige lidelser. Der redegøres derfor, med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens pjece fra 2004, for, hvilke undersøgelser den gravide kvinde kan få foretaget. I forlængelse heraf findes det nødvendigt at inddrage væsentlige paragraffer fra Sundhedsloven for at klargøre retningslinjerne for svangerskabsafbrydelse, der ønskes udført som resultat af fosterdiagnostiske undersøgelser. For at understøtte ovenstående redegørelse vil der forekomme nogle faktuelle data for udviklingen af antallet af senarbejder, der er blevet udført som resultat heraf. Dette gøres for at komme nærmere ind på den etiske diskussion omkring henholdsvis argumenter for og imod fosterdiagnostik med efterfølgende abort. Dernæst vil der forekomme en begrebsafklaring af, hvad kromosomafvigelser hos mennesket er, samt hvilke kromosomlidelser, man blandt andet kan undersøge fosteret for. For at eksemplificere nogle kromosomafvigelser, som ofte selekteres fra ved hjælp af fosterdiagnostik, vil der være et kort afsnit om Downs syndrom, Pataus syndrom og cystisk fibrose. Denne del vil være et springbræt til argumentationsanalysen, som vil forsøge at udfordre de argumenter, der fremstilles for og imod fosterdiagnostiske undersøgelser efterfulgt af abort. 3.1 Hvad er fosterdiagnostik? Fosterdiagnostik er betegnelsen for de undersøgelser, som alle danske gravide kvinder tilbydes, og som giver et svar på, om fosteret har en specifik sygdom eller misdannelse (Etisk råd, 2009:7). 3.2 Den historiske udvikling af fosterdiagnostik I USA forskede man i 1960 erne meget inden for det fosterdiagnostiske felt. I 1968 blev den første abort af et foster med Downs syndrom foretaget (Ibid.:22) De første undersøgelser blev foretaget ved hjælp af en fostervandsprøve, hvor man kunne analysere kromosomsammensætningen hos fosteret (Ibid.:22). I 1970 erne begyndte man at anvende fosterdiagnostiske undersøgelser i Danmark primært til fordel for forskning (Ibid.:22). Fra 1977 optimerede og udvidede man brugen af fosterdiagnostiske undersøgelser med den begrundelse, at man ville forhindre menneskelige tragedier både set fra et individuelt og samfundsmæssigt perspektiv (Ibid.:23). Anvendelsen af de fosterdiagnostiske undersøgelser havde i høj grad et økonomisk aspekt, hvor udgifterne til disse undersøgelser var væsentligt lavere end udgifterne til det forventede antal børn født med Downs syndrom. Undersøgelserne blev tilbudt den gravide, hvis hun var fyldt 35 år ved graviditeten, eller hvis faderen var fyldt 50 år. Begge disse kriterier indebærer en større risiko for at få et foster med en kromosomafvigelse. Hvis kvinden forinden havde haft flere spontane aborter, eller hvis der var andre tegn på risiko for kromosomforandringer i familien, blev hun også tilbudt at blive undersøgt (Ibid.:23). I perioden mellem skete der således en væsentlig stigning i antallet af udførte undersøgelser (Ibid.:25). I 1994 ændrede man målsætningen for fosterdiagnostiske undersøgelser i Danmark til: At sikre gravide kvinder med forøget risiko for at få et barn, der har eller vil udvikle en alvorlig genetisk sygdom eller handicap, får tilbudt ydelser, som kan give kvinden/parret et kvalificeret handlegrundlag i den konkrete situation (Ibid.:27). 13 af af 71

8 Informationen omkring fosterdiagnostiske undersøgelser, og hvilke konsekvenser det kan have at gennemføre en graviditet, hvis man bærer et foster med en sygdom, skulle formidles naturligt og holdningsfrit til den kommende moder (Ibid.:28). 3.3 De nyeste retningslinjer vedrørende fosterdiagnostik 2004 I 2004 indførte Sundhedsstyrelsen nye retningslinjer for fosterdiagnostik. De nye retningslinjer har nogle væsentlige ændringer i forhold til de tidligere retningslinjer (Sundhedsstyrelsen, 2004:5). Alderskriteriet er blevet afløst af et tilbud om information, der fremover skal gælde alle gravide kvinder. Kvinden bliver ikke opfordret, men får selv mulighed for at vælge fosterdiagnostiske undersøgelser til (Ibid.:5). foretagne invasive metoder, som er de mest risikofyldte. Samtidig er de nye retningslinjer i overensstemmelse med loven om patienters retstilling 1, som tager hensyn til den gravides autonomi (Ibid.:5). 3.4 Forskellige typer fosterdiagnostiske undersøgelser Fosterdiagnostiske teknologier udvikler sig med stor hastighed, og nye metoder kommer hele tiden til (Etisk Råd, 2009:7). Etisk Råd formoder, at der i fremtiden vil udvikles nye metoder, der gør det muligt at udføre fosterdiagnostik før den 12. uge blot ved en analyse af den gravide kvindes blodprøve (Ibid.:11). De undersøgelser, man udfører i dag kan inddeles i invasive og non-invasive metoder, hvoraf de noninvasive er de mindst risikofyldte. De fosterdiagnostiske undersøgelser, som nævnes i følgende afsnit, er nakkefoldsscanning kombineret med doubletest samt en misdannelsesscanning, som belyser den gravide kvindes risiko for at bære et foster med Downs syndrom. Disse undersøgelser er som sagt ikke et krav, men et tilbud som kvinden kan vælge at tage imod (Ibid.:5). Den gravide kvinde skal fra Sundhedsvæsenet modtage information om, hvor og hvordan kontakttagen til patientorganisationer og handicaporganisationer kan finde sted i tilfælde af, at hun bærer på et sygt foster. Hun skal samtidig også modtage information om samfundets tilbud om hjælp og støtte, hvis det kommende barn viser sig at være handicappet. Formidlingen af informationen forventes at være pålidelig og kvalitetssikret, og ansvaret for dette tillægges de steder, hvor undersøgelserne foretages (Ibid.:5). Der er flere grunde til, at man har valgt at ændre de forhenværende retningslinjer til nu at tilbyde alle kvinder fosterdiagnostik. Der er udviklet nye mindre risikable metoder inden for fosterdiagnostik, hvilket medvirker, at man kan nedsætte antallet af Non-invasive metoder Non-invasive undersøgelser omfatter blodprøver, nakkefoldsscanning og en samtale om fosterets familiehistorik. Disse undersøgelser har til formål at belyse, hvor sandsynlig en alvorlig tilstand er hos fosteret. Blodprøver og nakkefoldsscanning kan belyse, hvor stor risikoen er for blandt andet Downs syndrom, hvorimod en samtale om familiehistorikken kan afklare, hvor stor risikoen for en arvelig sygdom er. Man kan via disse metoder finde 90 procent af de fostre, der har Downs syndrom. Hvis man via undersøgelserne kan se, at der en forhøjet risiko (1:250 eller større), så tilbydes kvinden enten en fostervands- eller moderkageprøve for at fastlægge, hvorvidt der er tale om en kromosomsygdom (Sundhedsstyrelsen 2, 2010:4-5; Web 5).!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 1 Formålet med Sundhedslovens regler om patienters retsstilling er at sikre, at patienters integritet og selvbestemmelsesret respekteres (Web 40).! 15 af af 71

9 Ved blodprøven, den såkaldte doubletest, måles mængden af proteinerne PAPP-A og beta-hcg i blodet. Koncentrationen af de to stoffer indikerer, om fosteret kan have Downs syndrom (Web 5). Man kan få foretaget en tidlig blodprøve mellem 8. og 13. uge samt en sen blodprøve mellem 14. og 20. uge. Den sene blodprøve vil, udover at vise risikoen for kromosomfejl, også vise risikoen for rygmarvs- og bugvævsbrok. Ved nakkefoldsscanningen måles størrelsen af en lille hævelse af underhuden i fosterets nakke. Denne undersøgelse kan foretages mellem 11. og 13. uge. Er hævelsen af underhuden større end normalt indikerer det en risiko for Downs syndrom (Sundhedsstyrelsen 2, 2010:8) Invasive metoder Hvis der er en større risiko for en medfødt sygdom eller et handicap, kan en moderkage og/eller fostervandsprøve med stor sandsynlighed påvise, om fosteret lider af en kromosomfejl eller en arvelig sygdom (Ibid.:5). Moderkageundersøgelsen er en nåleprøve, der bliver taget i moderkagen. Moderkagen er dannet af fosterets celler og har derfor de samme kromosomer som fosteret. Denne undersøgelse foretages normalt i uge. Formålet med denne undersøgelse er at afdække fosterets kromosomsammensætning (Web 6). Fostervandsprøven er også en nåleprøve, som bliver taget fra fostervandet, hvori der findes celler fra fosterets hud og slimhinder. Undersøgelsen af disse celler kan afsløre om fosteret skulle lide af en kromosomfejl. Prøven kan foretages fra 15. uge, hvor der er tilstrækkeligt med fostervand (Ibid.). Disse undersøgelser er dog ikke uden risiko, da ca. 1 ud af 100 prøvetagninger medfører, at kvinden aborterer bagefter på grund af blødning eller udsivning af fostervand (Sundhedsstyrelsen 2, 2010:5). En anden fosterdiagnostisk undersøgelse er misdannelsesscanningen. Denne foretages omkring 18. uge. Undersøgelsen er meget informativ, da den kan hente nyttig viden om fosterets helbredstilstand. Det gælder både fosterets hjerte, hjerne, nyrer, rygsøjle, arme og ben, men man kan derudover også se, hvordan fosteret ligger, hvordan det trives, og om der skulle være tvillinger. Der er ingen helbredsmæssig risiko ved denne undersøgelse (Sundhedsstyrelsen, 2004:5;Web 6). 3.5 Sundhedsloven Ifølge lovbekendtgørelsen nr. 913 i Sundhedsloven kan en kvinde uden tilladelse få foretaget en abort inden 12. uge. Dog kan man efter 12. uge søge om tilladelse til abort efter 93 i Sundhedsloven. Ud fra 94 er der forskellige grunde til, at man kan få tilladelse til abort efter 12. uge, hvor stk. 3 er særligt relevant i forhold til fosterdiagnostiske undersøgelser: 3) der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse. [ ] (Web 7). Dette vil sige, at kvinden kan søge om abort efter 12. uge, hvis der er en høj risiko for blandt andet Downs syndrom ved nakkefoldsscanningen. Det følgende er et uddrag fra Sundhedsloven, som giver et overblik over de relevante paragraffer i forhold til fosterdiagnostik og abort Lovbekendtgørelse nr Sundhedsloven Kapitel 25: Svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion Betingelser for svangerskabsafbrydelse: 92. En kvinde kan uden tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og kvinden, efter at reglerne i 100 er iagttaget, fastholder sit ønske om svangerskabsafbrydelse. 94 3) der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse. [ ] 94 Stk 3. Må fosteret antages at være levedygtigt, kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3, nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det (225). 17 af af 71

10 (225) Tilladelse til svangerskabsafbrydelse kan herefter kun gives i tilfælde af invaliderende misdannelser mv. hos fosteret, hvor afgørende hensyn taler for ikke at tvinge kvinden til at gennemføre svangerskabet. Ved vurderingen af det enkelte fosters levedygtighed er det afgørende, om der er en realistisk udsigt til, at barnet kan overleve i hvert fald i nogle uger, såfremt det på tidspunktet for det påtænkte indgreb kom til verden ved en naturlig fødsel. I så fald bør fosteret anses for levedygtigt (side 50). Antallet af senaborter er også steget de senere år (jf. figur 2) (Ibid.). Her kan man se, at ansøgninger om senaborter er støt stigende fra 1996 til 2010, men samtidig ligger afslagene på et jævnt niveau. Figur 2. Bekendtgørelse nr om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion: 4. Kvinden skal tilbydes, at der afholdes en støttesamtale før og efter et indgreb. Ved anmodning om svangerskabsafbrydelse er formålet med samtalen før indgrebet at sikre, at kvinden kan få støtte til at træffe beslutning om at gennemføre eller afbryde svangerskabet. 5. Hvor anmodningen om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion fremsættes efter lovens 94, stk. 1, nr. 3 [ ], skal lægen endvidere tilbyde kvinden oplysning om muligheden for supplerende oplysning og rådgivning fra relevante handicaporganisationer (Web 7). 3.6 Abort i tal Efter et kig på Sundhedslovens del omkring svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion er det relevant at se på statistikkerne i forhold til antallet af aborter efter 12. uge samt hvilke årsager, der gives til tilladelsen af abort efter 12. uge. Nedenstående figur viser antallet af aborter efter 12. uge i Den viser både tilladelser og afslag i forskellige uger. I 2010 søgte 945 kvinder om abort efter 12. uge (jf. figur 1) (Web 8). Figur 3. viser antallet af provokerede aborter grundet mistanke om handicap samt antallet af tilladelser til abort af andre årsager. Figur 3. Figur 1. Figuren viser, at antallet af aborter pga. mistanke om handicap stiger omkring 20. uge. Årsagen til dette er, at det er omkring dette tidspunkt, at misdannelsesscannin- 19 af af 71

11 gen foretages. I alt blev 518 fostre aborteret grundet mistanke om handicap i 2010 ifølge Abortankenævnet (Ibid.). 3.7 Kromosomafvigelser hos mennesket Klassifikation af kromosomafvigelser Hvis der er en risiko for, at en kvinde bærer et foster med risiko for handicap, bliver hun tilbudt en undersøgelse, som kan afdække, om fosteret lider af en kromosomafvigelse (Jensen, 1998:113). Kromosomafvigelser bliver opdaget ved, at man kan se ændringer i arveanlæggene, fordi afvigelserne er så store, at de kan iagttages under et almindeligt lysmikroskop. Kromosomafvigelser involverer enten kønskromosomerne 2 eller autosomerne 3. Ca. 10 procent af alle befrugtede æg hos mennesket er grobund for en kromosomafvigelse. Det vil sige, at kromosomafvigelser er relativt almindelige. Langt de fleste kromosomafvigelser resulterer i en spontan abort, hvorfor hyppigheden af levendefødte med kromosomafvigelser kun er 0,8 procent (Ibid.:34). Kromosomafvigelser giver mange varierede sygdomme, som afhænger af, hvilke kromosomer, der er involveret i de enkelte tilfælde. Der er forskel på alvorlighedsgraden, især når det drejer sig om autosomerne. Hovedsymptomerne ved autosomerne er mental retardering, medfødte misdannelser og væksthæmning. Derudover er hjertet det enkeltorgan, der oftest er sæde for misdannelse (Ibid.:36). Kønskromosomafvigelser giver en sjælden gang mindre mental retardering, men karakteriseres derimod oftere ved forstyrrelse af kønsdifferentieringen. Til gengæld giver de fleste trisomier 4 anledning til et genkendeligt og karakteristisk sæt af symptomer. Her er de!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 2 Kønskromosomer er de to kromosomer, der hos mennesket indeholder generne af afgørende betydning for kønsbestemmelsen, altså kromosom X og Y (Jensen, 1998:137). 3 Autosomer er alle kromosomer der ikke er kønskromosomer. Fra kromosompar 1-22 (Ibid.:135). 4 Trisomi er tilstedeværelsen af et ekstra kromosom, hvilket vil sige at der findes tre homologe kromosomer i stedet for to (Ibid.:138). fleste kromosomale syndromer karakteriseret ved mindre udviklingsforstyrrelser, der giver anledning til f.eks. karakteristiske ansigtstræk (Ibid.:36). Når man snakker om kromosomafvigelser hos mennesket, er den hyppigste form autosomal trisomi. Blandt levendefødte er trisomi for kromosomerne 13 (Pataus syndrom), 18 (Edwards Syndrom) og 21 (Downs syndrom) de hyppigste blandt autosomerne (se bilag 1) Downs syndrom Downs syndrom forekommer med en hyppighed på ca. 1 per 700 levendefødte i den europæiske befolkning. I Danmark er hyppigheden faldet markant efter indførelsen af tilbuddet om doubletest og nakkefoldsscanning til alle gravide i Downs syndrom, eller trisomi 21, er den hyppigste årsag til mental retardering. Mennesker med Downs syndrom har et ekstra kromosom, altså 47 kromosomer, hvor de har tre kopier af kromosom nr. 21 (Jensen, 1998:79-80). Kvindens alder ved graviditetens indtræden kan have indflydelse på, om barnet fødes med trisomi 21. Risikoen for kvinder under 30 år er 1 per levendefødte, hvorimod risikoen stiger til ca. 1 per 100 levendefødte ved 40-års alderen. Det er aldrig lykkedes at finde en forklaring på alderens indflydelse på trisomier (Ibid.:81). Det, der først og fremmest kendetegner Downs syndrom, er det letgenkendelige og karakteristiske udseende. John Down, lægen som gav den første beskrivelse af Downs syndrom, skrev således i sin oprindelige beskrivelse af syndromet fra 1866: De ligner hinanden i en sådan grad, at hvis de bliver stillet op side om side, er det vanskeligt at tro, at de ikke har samme forældre (Ibid.:83). Dermed menes der, at mennesker med Downs syndrom ligner mere hinanden, end de ligner deres slægtninge. En typisk person med Downs syndrom har et rundt hoved med et fladt kranium, både ansigtsprofil og nakke er flad, og deres øjenspalte er skråtstillet med en lille hudfold dækkende den indre øjenkrog. Derudover har de som oftest en stor tunge og 21 af af 71

12 åbenstående mund, de er lavere end gennemsnittet, og de er tit overvægtige (Ibid.:83). Når man ser på patienter med Downs syndrom, bliver de som regel beskrevet som værende sløve med et følsomt sind, men ofte er de glade og i godt humør. Dog har patienter med Downs syndrom en varieret personlighed ligesom mennesker uden syndromet. Når der ses på intelligens i form af deres mentale handicap, er variationen også stor. Patienter med Downs syndroms IQ ligger indenfor det ret bredde interval mellem 20 og 85. Hvis personen har en IQ på 20, svarer det til, at vedkommende er svært mentalt retarderet, hvorimod en IQ på 85 ligger i nærheden af det normale. Dog har langt de fleste en IQ under 50 (Ibid.:86). Ikke nok med at de har en lavere IQ, er deres motoriske udvikling mere tilbagestående end normale børns. Et barn med Downs syndrom på 4 år svarer til et normalt barn på 17 måneder, og et barn med lidelsen på 13 år svarer til et normalt barn på 3½ år. De fleste patienter med Downs syndrom opnår et slutniveau, der svarer til en person på 6-7 år. De fleste med Downs syndrom i alderen over 40 får stillet diagnosen Alzheimers og dør oftest 3-4 år efter, at de har fået stillet diagnosen (Ibid.:86-87). Overlevelsesmulighederne for mennesker med Downs syndrom er blevet stærkt forbedret de seneste år. Derfor vil mennesker med Downs syndrom leve længere end de tidligere gjorde, hvor kun 50 procent nåede 50 års-alderen. Folk med Downs syndrom dør oftest af en hjertefejl eller leukæmi (Ibid.:87) Cystisk fibrose Cystisk fibrose er en arveligt betinget sygdom. I Danmark er ca. 1 ud af 34 personer anlægsbægere for cystisk fibrose-genet CF, men det er kun hvis begge forældre er anlægsbærere, at der er en risiko på 25 procent for, at barnet får cystisk fibrose (Hansen, 1998:5). CF er en autosomal recessiv sygdom, hvilket vil sige, at den ikke er køns- bunden, og derfor kan både drenge og piger få cystisk fibrose. Recessiv betyder at genet er vigende. Det vil sige, at hvis CF-genet danner par med et normalt gen, vil det normale gen dominere. Herved vil fosteret ikke have cystisk fibrose, men derimod være anlægsbærer af CF-genet (Ibid.:6). Sygdomme som cystisk fibrose kan i dag opdages før fødslen. Dette kan ske ved en moderkageprøve i uge, som er forholdsvis tidligt i svangerskabet og før abortgrænsen (Ibid.:7). Cystisk fibrose medfører, at salttransporten ud og ind af kroppens celler ikke fungerer normalt. Defekten kommer til udtryk i de exokrine kirtler, der er de kirtler der producerer sekreter til ydre og indre overflader, som f.eks. lunger, bugspytkirtel, tarm og hud (Ibid.:7). Defekten medfører for lidt væske i sekretet, hvilke medfører en sej, klæbrig slim i luftveje og tarme. I fordøjelsessystemet viser sygdommen sig ved, at optagelse af proteiner og fedtstoffer fra maden bliver utilstrækkelig. Sygdommen er alvorligst i lungerne, hvor det seje sekret er grobund for bakterier, hvilket medfører jævnlige lungeinfektioner, som forsøges bekæmpet med antibiotika. Mange cystisk fibrose patienter har behov for regelmæssige hospitalsindlæggelser, fordi nogle former for antibiotika skal gives gennem årerne. Disse patienter er derfor indlagt to måneder årligt på hospitalet (Web 9). Behandlingen er efterhånden blevet så god, at mennesker med cystisk fibrose i dag har over 80 procent chance for at blive mere end 45 år (Web 10) Pataus syndrom Trisomi 13 også kendt som Pataus syndrom er den tredje mest almindelige af de autosomale trisomier. Her er hyppigheden blandt levendefødte meget varieret, men der er en formodning om, at 1 per bliver født med trisomi 13. Langt de fleste fostre med trisomi 13 bliver aborteret spontant. Hos trisomi 13 har moderens alder også betydning, som hos de andre trisomier (Jensen, 1998:92). Man kan oftest få en mistanke om, at fosteret lider af trisomi 13 ved en misdannelsesscanning omkring uge, hvor man kan se karakteristiske misdannelser (Ibid.:93). 23 af af 71

13 Som nævnt tidligere har personer med Downs syndrom karakteristiske træk, hvilket også er tilfældet for personer med Pataus syndrom. Her er det sjældent vanskeligt at stille en diagnose ved fødslen (Ibid.:93). Personer der lider af Pataus syndrom er svært mentalt retarderet, og som oftest er de døve og blinde. Deres organsystemer er fejludviklet, og de karakteristiske misdannelser ses især ved hjernen, ansigtsskelettet, øjnene, hjertet og nyrerne (Ibid.:93). Derudover har de ofte for mange fingre og/eller tæer, som altid sidder på lillefinger eller lilletåsiden. Hos 60 procent af personerne med Pataus syndrom er deres hjerne ikke adskilt i en højre og venstre hjernehalvdel; 60 procent har svære misdannelser af hjertet og over 50 procent lider af epileptiske anfald (Ibid.:93-94). Knap 40 procent af de levendefødte lever stadig en uge efter fødslen, hvor kun 4½ procent lever efter seks måneder (Ibid.:95). Nogle af de få som er langtidsoverlevende kan opnå visse færdigheder hvad angår dagligdagen, mens den sproglige og motoriske udvikling er mere tilbagestående (Ibid.:95). 3.8 Opsummering Den historiske udvikling af fosterdiagnostikken startede i 1960 erne, da de første undersøgelser fandt sted. Antallet af fosterdiagnostiske undersøgelser steg markant i perioden mellem , da man ville forhindre individuelle og samfundsmæssige tragedier. Kriterierne for, hvilke kvinder, der skulle tilbydes fosterdiagnostik ændredes også fra at være kvinder over 35 år til, at kvinden blot skulle have en højere risiko for at føde et barn med en sjælelig eller legemlig lidelse. I år 2004 blev retningslinjerne for fosterdiagnostik ændret således, at alle kvinder skulle tilbydes blodprøve samt ultralydsscanning for at afklare sandsynligheden for at føde et foster med et handicap, hvorefter de ville blive tilbudt videre undersøgelser, hvis risikoen viste sig at være høj. Med de nye retningslinjer kom kvindens selvbestemmelse også i fokus. Retningslinjerne og det informerede valg skulle være med til at varetage kvindens tarv. Dermed blev det individuelle ønske prioriteret højere end før i tiden. De fosterdiagnostiske undersøgelser kan i dag inddeles i invasive og non-invasive metoder. De non-invasive metoder er mindst risikofyldte og omfatter blodprøvetagning, nakkefoldsscanning samt en samtale om familiehistorikken. Disse undersøgelser har til formål at afklare, hvor stor risikoen er for medfødte kromosomfejl såsom Downs syndrom, Pataus syndrom og cystisk fibrose. Er der en forhøjet risiko for en medfødt lidelse som Downs syndrom (risiko over 1:250), tilbydes kvinden en fostervandsprøve eller moderkagebiopsi; disse er de invasive metoder, som kan afklare, hvorvidt fosteret lider af en kromosomfejl. Kromosomafvigelse er et af de medfødte handicap, fosterdiagnostikken undersøger kvinden for. En sådan afvigelse skyldes ændringer i arveanlæggene i kønskromosomerne eller autosomerne. Hersker der afvigelser i disse kromosomer, kan det forårsage mental retardering eller en forstyrrelse af kønsdifferentiering. Downs syndrom er den hyppigste kromosomafvigelse hos mennesket. Skulle fosteret vise sig at have et handicap, kan kvinden, ifølge 93 i Sundhedsloven, søge om tilladelse til at få foretaget en abort efter 12. uge. Statistikker viser, at antallet af tilladelser til senaborter er steget de senere år. 4. Analyse I forlængelse af ovenstående redegørelse vil der forekomme en argumentationsanalyse af udvalgte argumenter for og imod fosterdiagnostik med efterfølgende provokeret abort. Vi vil præsentere nogle citater fremsat af forskellige debattører og foreninger inden for feltet, ud fra hvilke vi vil forsøge at rekonstruere, hvad vi mener er argumenter for og imod anvendelsen af fosterdiagnostik. Vores rekonstruktion af argumenterne deles op i to præmisser med efterfølgende konklusion. De debattører og foreninger, hvis argumenter vi analyserer er: Jonathan Glover, Michael Sandel, Landsforeningen for Downs syndrom, Bonnie Steinbock og Sytter Kristensen. I første omgang vil vi analysere argumenterne for fosterdiagnostik; disse argumenter opstilles således, at hver enkelt analyse indledningsvist vil tage udgangspunkt i et ci- 25 af af 71

14 tat fra den respektive forsker eller debattør. Dernæst vil argumentet i citatet rekonstrueres, og afslutningsvis vil argumentet analyseres og diskuteres. Efterfølgende vil argumenterne imod fosterdiagnostik forekomme, som analyseres og diskuteres efter den samme struktur. Vi vil som udgangspunkt rekonstruere argumenterne, som var de gyldige. Det vil sige, at konklusionen følger præmisserne. Når argumenterne er blevet rekonstrueret, vil der forekomme en kritisk analyse og udfordring af disse. Argumentationsanalysen tager udgangspunkt i Holtugs begreber inden for moralsk filosofi; begrebsanalyse og konsistens. Disse to begreber nævnes ikke i alle tilfælde eksplicit i argumentationsanalyserne, men vil derimod implicit være til stede. Det vil sige, at udfordringen af argumenterne vil være mere flydende, og der tages sporadisk udgangspunkt i Holtugs begreber. Intentionen med argumentationsanalysen er at klargøre de respektive debattører og foreningers holdninger til fosterdiagnostik; ved at danne sig et overblik over de forskellige argumenter er det muligt at forholde sig kritisk til de forskellige standpunkter inden for emnet. En kritisk argumentationsanalyse giver dermed en bredere forståelse for de problematikker, der forekommer i den etiske debat vedrørende fosterdiagnostik. Ved at foretage en argumentationsanalyse vil der ikke forekomme nogen endegyldig konklusion; derimod søges der at udfordre og forholde sig kritisk til de respektive argumenter. 4.1 Argumenter for brugen af fosterdiagnostik med efterfølgende mulighed for provokeret abort Følgende to argumentationsanalyser af argumenter for brugen af fosterdiagnostik efterfulgt af abort fremlægges begge af filosoffen Jonathan Glover i værket Choosing Children (2006) Barnets tarv Glover argumenterer i følgende citat for en holdning, der kan kaldes barnets tarv. Der argumenteres for anvendelsen af fosterdiagnostik med mulighed for efterfølgen- de abort, og dette begrundes primært i hensyntagen til det kommende barns forudsætninger for trivsel. [ ] is it wrong to aim to have children who will flourish as much as possible? Is it right to have less flourishing children in order to avoid sending an undesirable signal to other people? [ ] Mary Ann Baily, in the context of explaining her own decision to have amniocentesis, has made the point that choices against disability need not express the ugly attitudes. [ ] Her decision expressed none of the ugly attitudes: It expresses only the fact that, given a choice, I would rather my child did not have a disability. [ ] It is important to show that what we care about is our children s flourishing: that this, and not shrinking from certain kinds of people, or some horrible project of cleansing the world of them, is what motivates us. [ ] There are two ways in which we can show this. One is by making the comparison with other medical programmes. We want to defeat cancer, not because we lack respect for people with cancer and want to rid the world of them, but because of what cancer does to people (Glover, 2006:33-35). P1: Vi bør give vores børn den bedste chance for trivsel. P2: Ved hjælp af fosterdiagnostik får man mulighed for at fravælge børn med handicap, og et liv uden et handicap giver vores børn de bedste forudsætninger for trivsel. K: Vi bør derfor anvende fosterdiagnostik med mulighed for efterfølgende abort. Det følgende er et forsøg på, igennem en analyse af begrebet trivsel, at udfordre ovenstående argument. Spørgsmålet om et barns tarv og trivsel vil blive udfordret igennem en kritisk diskussion af, hvem der har retten til at vurdere, om et liv er værd at leve, og om man i grunden varetager barnets tarv, når man får foretaget en abort på baggrund af en fosterdiagnostisk undersøgelse. Trivsel er betegnelsen for en følelse af velvære, overskud og glæde ved livet. Trivsel er oprindeligt et begreb, der siger noget om en persons subjektive oplevelse af egen situation, og omgivelsernes såkaldte objektive vurdering (Web 11). Trivsel er et be- 27 af af 71

15 greb, der må siges at være individuelt i den forstand, at mennesker har forskellige forståelser af, hvad det vil sige at trives. Det kan derfor være svært at definere objektivt, hvad det vil sige at trives og dermed, hvad det vil sige ikke at trives. Nogle vil måske mene, at et handicap ikke er en hindring for trivsel, hvorfor argumentet kan udfordres. Selvom man som handicappet ikke har lige så gode forudsætninger for trivsel som ikke-handicappede, er dette, ifølge mange, ikke en begrænsning for muligheden for at have et godt liv (jf. kommende analyse af argument om samfundets tolerance). Handicap som Downs syndrom kan forekomme i mange grader med forskellige symptomer blandt andet hæmmet indlæringsevne, svagt immunsystem, taleproblemer, lavere gennemsnitsalder og lavere IQ end gennemsnittet (jf. redegørende afsnit om Downs syndrom). Disse må siges at være nogle faktorer, som kan gå ind og svække en persons trivsel i den forstand, at det kan hindre en person i at udføre nogle handlinger, som giver livsglæde. Den lavere IQ samt hæmmede indlæringsevne kan have den konsekvens, at en person med Downs syndrom sandsynligvis ikke kan følge et normalt skoleforløb eller få et normalt arbejde. Det kan have den effekt, at de ramte mennesker muligvis ikke kan udleve deres drømme og ønsker i forhold til uddannelse og arbejde. Den normative præmis i dette argument må siges at være konsistent, eftersom man må formode, at alle kommende forældre ønsker, at deres barn skal trives bedst muligt. Dette er en basal intuition om, at alle forældre vil sine børn det bedste, og det må være, at vores børn får de bedste forudsætninger for velvære, glæde og overskud i livet. Man kan udfordre ovenstående argument ved at se på en lidelse som Downs syndrom. Glover argumenterer for, at man skal give sit barn den bedst mulige forudsætning for et godt liv. Et normalt barn har som udgangspunkt bedre forudsætninger for et godt liv end et barn med Downs syndrom. Men det kan diskuteres, hvorvidt den medfødte lavere IQ udelukkende har en negativ indflydelse på barnets trivsel. Den lavere IQ kan medføre, at mennesker med Downs syndrom sandsynligvis ikke er så bevidste om, at de har nogle udfordringer, som størstedelen af befolkningen ikke har. Man kan derfor reflektere over, hvorvidt mennesker med Downs syndrom er fuldt ud bevidste om deres handicap. Hvis man ikke er bevidst om, at man er handicappet, og at ens forudsætninger for en uddannelse og et normalt liv dermed er begrænset, har det muligvis ikke den store indflydelse på ens livskvalitet. Mennesker med Downs syndrom anses overordnet som værende glade mennesker, der har en god livskvalitet. Dette kan stå i modstrid til en eventuel hypotese om, at mennesker med Downs syndrom ikke trives (jf. redegørende afsnit om Downs syndrom). Tværtimod kan det tyde på, at det i højere grad påvirker forældrene og de pårørende at have et barn eller et familiemedlem med Downs syndrom, da det er langt mere ressourcekrævende, end hvis man havde et barn uden syndromet. Man kan derfor udfordre Glovers argument, idet man kan stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er barnets tarv, der bliver varetaget, når et barn med f.eks. Downs syndrom bliver selekteret fra, eller om det i virkeligheden er et udtryk for forældrenes ønsker og tarv. Glovers argumentation om, at barnets tarv skal varetages kan diskuteres, og sandheden af præmis to kan dermed udfordres. Der er derudover forskellige betingelser for trivsel; trivsel er biologisk betinget, men også andre faktorer spiller en betydelig rolle. Glover påpeger f.eks., at faktorer som fattigdom, dårlige boligforhold og børnemishandling også kan være med til at svække et barns forudsætninger for trivsel. På trods af dette er der næppe nogle, der ønsker, at der skal udvikles programmer, der tilbyder fattige eller mennesker med dårlige boligforhold at afslutte deres graviditet. Konsistensen i argumentet kan kritiseres, da spørgsmålet om trivsel også kan være socialt betinget (Glover, 2006:35-36). 29 af af 71

16 Glover sammenligner i ovenstående citat anvendelsen af fosterdiagnostik og den efterfølgende provokerede abort med vores ønske om at bekæmpe cancer. Man ved, hvilke negative konsekvenser en alvorlig sygdom som cancer kan have for en person, og derfor ønsker man selvfølgelig ikke, at nogle mennesker skal lide af en sådan sygdom (Ibid.:35). På samme måde ved vi, hvilke konsekvenser, det kan have for et menneske at lide af en kromosomafvigelse, der kan lokaliseres ved hjælp af en fosterdiagnostisk undersøgelse. Glover mener således, at når vi, grundet en lokaliseret sygdom hos fosteret, vælger at få en abort, er det af hensyn til barnet og barnets fremtidige forudsætninger for trivsel på samme måde, som når vi vælger at behandle en kræftpatient. Denne sammenligning kan dog udfordres, og argumentets konsistens kan kritiseres. Den helt store forskel på en provokeret abort grundet et handicap hos fosteret og kræftbehandling er, at man i forbindelse med en abort slår et foster ihjel, hvorimod man i forbindelse med kræftbehandling forsøger at helbrede et individ; man forsøger at fjerne en helbredsmæssig skavank (Web 12). De fleste mennesker ville højst sandsynligt være meget imod, at man pludselig begyndte at slå mennesker med cancer ihjel for på den måde at udrydde sygdommen, hvilket Glover også påpeger. Selvom mange vil vurdere, at man kan leve et trivselsfuldt liv med en genetisk sygdom, kan man empirisk argumentere for, at der er nogle medfødte sjælelige og legemlige lidelser, der objektivt set kan vurderes som værende hæmmende for trivslen (jf. kommende argument om handicap som social konstruktion). Opsummering Den første præmis i Glovers argumentation er konsistent, da man må antage, at alle per intuition ønsker at give deres børn de bedste forudsætninger for et godt liv. Udfordringen i argumentet ligger i spørgsmålet om trivsel; der er forskellige holdninger til, hvad det vil sige at trives. Lidelsen Downs syndrom er et eksempel på en frasorte- ring af et foster, som har et overordnet positivt udgangspunkt for at få et fyldestgørende liv. Omdrejningspunktet for kritikken fremgår i spørgsmålet om, hvis tarv man varetager i tilfælde af selektion af fostre om det er barnets eller forældrenes Det frie valg I det følgende argument tager Glover udgangspunkt i forældrenes tarv som baggrund for beslutningen om fosterdiagnostik med efterfølgende abort. Vi har valgt at kalde argumentet for det frie valg, da det er forældrenes valgmuligheder i forbindelse med fosterdiagnostik efterfulgt af abort, der diskuteres. The decision about whether or not to have a child should be taken by the person or couple themselves. [ ] the idea of reproductive autonomy is widely accepted throughout much of the world. [ ] It seems an outrage if the decision whether a person has a child is taken by someone else (Glover, 2006: 37). P1: Man bør respektere forældrenes autonomi og selv lade dem beslutte, hvilket barn de vil have. P2: Ved at tilbyde fosterdiagnostik overlades beslutningen om enten at beholde eller abortere et handicappet foster udelukkende til forældrene. K: Vi bør derfor anvende fosterdiagnostik med efterfølgende provokeret abort. Til dette argument vil der blive præsenteret tre centrale udfordringer: Hvad forstår man ved begrebet autonomi; om kvinden reelt set i forbindelse med fosterdiagnostik kan anses som værende autonom; om kvinder af samfundet, det lægefaglige personale og sociale relationer bliver presset i en bestemt retning, der kan svække deres autonomi. 31 af af 71

17 Autonomi er betegnelsen for, at man som individ ikke lader andre træffe valg for én; man har ret til at bestemme over sig selv og sine handlinger. Som menneske er man frit stillet og uafhængig af andre (Web 13). Anvendelsen af begrebet autonomi indebærer en opfattelse af, at individer er i stand til at handle, reflektere og træffe valg. Autonomi kræver, at individet har mulighed for at bestemme over sig selv samt efterstræbe et personligt ideal (Web 14). Derudover redegør Klemens Kappel i Anvendt Etik (1993) for, at to krav skal opfyldes før, man kan være autonom. Det første krav kalder han kritisk selvrefleksion, hvilket vil sige, at vi kan forholde os kritisk til vores ønsker. Det andet krav kalder han procedurekravet, som henleder til, at det er vigtigt, at vi ikke er ofre for manipulation, når vi skal forholde os kritisk til vores ønsker. Det vil sige, at man udfører en autonom handling, når man er i stand til at reflektere over, hvilke motiver og ønsker, der ligger bag handlingen, samt hvis refleksionen sker uden manipulation eller lignende (Holtug & Kappel, 1993:37-40). Ud fra ovenstående kan det udledes, at der skal være følgende betingelser tilstede, før et individ kan træffe et autonomt valg: I første omgang skal man have muligheden for at træffe et valg, dernæst skal man være velinformeret, idet man skal være i stand til kritisk at forholde sig til sine motiver og ønsker, og afslutningsvis skal man være en kompetent beslutningstager. Med dette menes, at man skal forstå den information, man modtager. Det vil sige reflektere over de konsekvenser, som ens valg kan have. Man skal kunne vurdere langsigtet, og derfor har alderen også en stor betydning i forhold til at kunne træffe autonome valg. F.eks. har et barn på fem år ikke kompetencer til at forstå konsekvenser og ønsker på længere sigt, og det er dermed ikke en kompetent beslutningstager. At forældre bør være autonome og selv træffe beslutningen om, hvilket barn de ønsker virker umiddelbart som en universel intuition. Rationalet ligger i, at vi er frie mennesker, som er i stand til at træffe fornuftige beslutninger, vi selv kan stå til ansvar for. Ved at forældre betragtes som autonome, får de muligheden for at give deres barn de bedste forudsætninger for et godt liv fra barnets fødsel. De kan inddrage per- sonlige aspekter som familieliv, arbejde eller hensynet til barnets tarv i beslutningen, om de vil have foretaget en abort som konsekvens af fosterdiagnostik. Man kan have svært ved at forestille sig, at andre skulle tage beslutningen om, hvorvidt man skal have et barn eller ej (Glover, 2006:37). Mange mennesker vil mene, at man som kvinde og forælder bør have lov til selv at træffe beslutninger, som vedrører én selv og sin krop. En måde hvorpå man kan udfordre dette argument er i forhold til begrebet autonomi; der er grænser for, hvor autonomt individet kan være. Der er mange regler, der gør sig gældende for at kunne gebærde sig i et samfund uden at komme på kanten af loven. Det betyder, at individet ikke er fuldstændig autonomt. Dermed er vi herre over vores egen krop og handlinger med visse forbehold. Lene Koch, professor ved Institut for Folkesundhed, diskuterer lige netop kvinders autonomi i forhold til fosterdiagnostik i artiklen Det informerede valg og fosterdiagnostik (Web 15). Koch stiller sig kritisk over for de nye retningslinjer inden for fosterdiagnostik, hvis omdrejningspunkt er det frie valg (jf. redegørelse for de nye retningslinjer). De nye retningslinjers formål er at sikre kvinders autonome valg. Koch er skeptisk overfor dette, da de nye retningslinjer kræver, at kvinden skal tilvælge viden; kvinden er derfor selv ansvarlig for, hvilke informationer hun ønsker at få vedrørende fosterdiagnostik. Derudover siger Koch, at kvinden ikke har frit valg på alle hylder, når det kommer til de fosterdiagnostiske undersøgelser, da der er visse kriterier for, hvilke undersøgelser man kan få foretaget. Problematikken ligger, ifølge Koch, i, at kvinden får for meget ansvar uden at være tilstrækkeligt velinformeret (Web 15). De nye retningslinjer har til formål at sikre kvindens autonome valg i forhold til fosterdiagnostiske undersøgelser, men Koch kritiserer dem for at have begrænsninger, der hæmmer det frie valg og dermed kvindens autonomi. Dette er et eksempel på, at der er delte meninger om individets autonomi. Samfundet er bygget op således, at individets autonome valg er 33 af af 71

18 begrænset, og det kan diskuteres, hvorvidt det også gælder, når det drejer sig om fosterdiagnostiske undersøgelser. Kochs kritik af de nye retningslinjer indikerer, at der er en debat omkring kvinders autonome valg; om kvinder i bund og grund har retten til at bestemme over deres egen krop, eller om de er styret af retningslinjerne inden for det respektive felt. Den normative præmis siger, at man bør respektere forældrenes autonomi. Spørgsmålet er, hvorvidt dette rent faktisk overholdes i praksis. Først og fremmest er det vigtigt, at autonomi kun respekteres så længe, det ikke er til skade for andre. F.eks. bør kommende forældres autonomi ikke respekteres, hvis det på forhånd er klart, at de ikke formår at tage vare på et barn. Eftersom det at træffe et autonomt valg blandt andet baseres på at være velinformeret, så har læger, sundhedspersonale med mere et stort ansvar for, at informationen formidles neutralt. Journalist Lise Richter nævnet blandt andet i artiklen Downs syndrom er et uddøende handicap fra Information, at Eksperter og handicaporganisationer stiller spørgsmål ved om informationen ved fosterdiagnostik er god nok og peger på, at den enkelte gravide kan føle sig presset til abort (Web 16). Hvis de formidler en subjektiv holdning til det kommende forældrepar, kan det påvirke deres valg i en bestemt retning, og valget er derfor ikke længere autonomt. Det kan antages, at det er en vigtig moralsk værdi, at man ikke krænker folks autonomi, da det gælder det enkelte individs frihed. Konsistensen af præmis to kan også udfordres i den forstand, at det frie valg i virkeligheden kan påvirkes af den sociale kontekst. Som nævnt i ovenstående afsnit har de mennesker, der formidler informationen en vigtig rolle i forhold til den neutrale formidling, hvilket kan skubbe valget i en bestemt retning. Ligeledes kan holdninger fra familiære og venskabelige relationer formodes at påvirke de kommende forældres beslutning. Det kan derfor diskuteres, hvorvidt informationen, som beslutningerne base- res på, reelt er neutral, og om beslutningen dermed udelukkende overlades til forældrene. Ifølge Nete Schwennesen, der er ph.d.-studerende i Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, er der store udfordringer omkring, hvordan informationen formidles mest hensigtsmæssigt: De sundhedsprofessionelle er meget bekymrede for, om de informerer objektivt, som det er hensigten med loven, men konsultationerne bliver derfor ofte reduceret til tal og statistik, som kvinderne oplever som meningsløst. Og der bliver ikke plads til de mere eksistentielle spørgsmål om, hvordan vi sikrer det gode liv. Det er overladt til den enkelte (Web 16). Ifølge Schwennesen bliver kvinden ofte kun præsenteret for en række statistikker, som for mange kan være svære at forholde sig til. For at kvinden reelt er velinformeret, bør hun også have en forståelse af, hvad det egentlig vil sige at få et handicappet barn, hvilket en række statistikker sandsynligvis ikke vil kunne give. Man kan derfor argumentere for, at der vil opstå udfordringer med at respektere forældres autonomi ved fosterdiagnostiske undersøgelser, da valget i høj grad kan påvirkes af den information, som det kommende forældrepar modtager. Der foreligger også muligheden for, at mange allerede har besluttet sig for, hvorvidt de vil beholde et barn med et handicap eller ej, inden de når til samtalen med lægen. I et sådant tilfælde vil statistikker højst sandsynligt ikke påvirke deres beslutning (Web 16). Opsummering Argumentet står over for nogle udfordringer i forhold til begrebet autonomi. Autonomi kan siges at være en vigtig moralsk værdi, som bør respekteres. For at kunne træffe et autonomt valg, er der dog nogle betingelser, der bør være gældende. Argumentet kan derfor udfordres, da beslutningen om, hvorvidt et par ønsker at få et barn med et handicap ikke i alle tilfælde er autonomt, idet informationen, som parret modtager, i nogle tilfælde ikke er neutralt formidlet. 35 af af 71

19 4.2 Argumenter imod brugen af fosterdiagnostik med efterfølgende mulighed for provokeret abort Følgende seks argumentationsanalyser af argumenter imod brugen af fosterdiagnostik efterfulgt af abort er fremlagt af forskellige debattører samt organisationer Samfundets tolerance Formanden for foreningen LEV, Sytter Kristensen, giver i artiklen Hvem har ret til at dømme, om et liv er værd at leve? fra Information sit syn på fosterdiagnostik. LEV er en privat landsdækkende forening for udviklingshæmmede, pårørende og andre interesserede (Web 17). Kristensen er ikke selv imod brugen af fosterdiagnostik, men hun stiller sig kritisk over for tendensen til, at fostre med handicap bliver valgt fra ved hjælp af en provokeret abort. Siden 2004 er alle danske gravide blevet tilbudt screening for at undersøge, om fostret har en defekt. [ ] Der er blandt danske skribenter særligt dem fra den videnskabelige verden stor enighed om, at det er den bedste løsning for samfundet og for den enkelte, at der bliver foretaget en abort. Men det er ganske betænkeligt at udtale sig om, hvad der er godt for den enkelte. Hvem har ret til at dømme, hvilket liv, der er værd at leve? [ ] Jeg har tidligere givet udtryk for min bekymring over, at vi som samfund har sværere og sværere ved at tolerere det anderledes [ ] I det moderne samfund vil vi selvfølgelig ikke nøjes med det næstbedste. Det har imidlertid betydet, at vores samfund er blevet mindre rummeligt. Vi har ikke plads til dem, der falder uden for det almindelige. Og det almindelige bliver et stadigt smallere begreb (Web 18). P1: Som samfund bør vi være i stand til at tolerere og acceptere det anderledes og de mennesker, som falder uden for det almindelige. P2: Fosterdiagnostik efterfulgt af provokerede abort er et tegn på, at vi som samfund har svært ved at tolerere det anderledes. K: Vi bør derfor ikke anvende fosterdiagnostik med efterfølgende provokeret abort. Det følgende er en analyse og diskussion af en af Kristensens fremtrædende holdninger fra artiklen. Der er flere udfordringer i argumentet, som blandt andet vil blive belyst ved hjælp af en analyse af begrebet almindelig. Der fremgår ligeledes en diskussion af samfundets forsøg på at acceptere og hjælpe handicappede, og hvilke forskellige begrundelser, der kan være for at få foretaget en abort på baggrund af en fosterdiagnostisk undersøgelse. Kristensen forsøger at lave en kobling mellem mangel på tolerance og brugen af fosterdiagnostik. Hun taler generaliserende om os danskere og mener, at vi i dagens Danmark kun ønsker det perfekte, i dette tilfælde det perfekte barn. Når man er almindelig adskiller man sig ikke fra gennemsnittet, og man har ikke bemærkelsesværdige egenskaber eller kendetegn (Web 19). Mennesker, der falder uden for det normale eller almindelige vil derfor være de mennesker, Kristensen i foreningen LEV forsøger at hjælpe, nemlig de udviklingshæmmede. Men hvornår kan man defineres som værende almindelig, og hvornår falder man uden for denne kategori? Hvis man antager, at man er almindelig, når man ikke adskiller sig fra gennemsnittet og ikke i øvrigt har nogle bemærkelsesværdige egenskaber eller kendetegn, så kan Kristensen godt have ret i, at de udviklingshæmmede måske i større eller mindre grad falder uden for normaliteten. Denne gruppe, som falder uden for kategorien, er dog større end som så. Gruppen dækker over mennesker, som på den ene eller anden måde lider af en sygdom eller en mangel, hvad end den har betydning for personens livskvalitet eller ej. Det kan være folk med sygdomme, der ikke er alvorlige, men som stadig kan medføre komplikationer for den person, der bærer sygdommen. En sådan sygdom kan blandt andet være diabetes, eller det kan være andre komplikationer i form af en manglende tå, finger eller et dårligt syn. Hvis vi i Danmark blot ønskede det perfekte og i øvrigt ikke var i stand til at rumme de mennesker, der falder uden for normaliteten, ville vi heller ikke have plads til at rumme mennesker med 37 af af 71

20 handicap eller komplikationer af anden grad. Man kan således stille spørgsmålstegn ved præmissernes konsistens. Kristensen argumenterer i ovenstående citat ud fra en intuition om, at alle mennesker er lige og derfor bør behandles lige og modtage samme mængde accept og respekt. Det vil sige, at alle, trods handicap, skal have samme muligheder i samfundet, som mennesker uden handicap. Der er beviser på, at det danske samfund gør en indsats for netop at inkludere og acceptere de handicappede. F.eks. har Danmark i forbindelse med FN indgået en aftale for at sikre handicappedes rettigheder. Dette er et empirisk bevis på, at man på et lovgivningsmæssigt plan forsøger at varetage handicappedes interesser og dermed give plads til forskelligheder: Den 30. marts 2007 underskrev Danmark og 83 andre lande handicapkonventionen. Dermed forpligter de sig til at ratificere konventionen, dvs. ændre i deres lovgivning og vedtage nye love og tiltag, der forbedrer handicappedes rettigheder og forhindrer diskriminering (Web 20). Kristensen antyder, at det faktum, at man tillader fosterdiagnostik med en efterfølgende provokeret abort hænger uløseligt sammen med en mangel på tolerance over for det anderledes. Denne kobling anvender hun til at argumentere imod brugen af fosterdiagnostik og den efterfølgende provokerede abort. FNs Handicapkonvention tilskriver medlemslandene, at de skal indrette deres samfund således, at der er plads til handicappede eller de mennesker, som Kristensen mener falder uden for kategorien normaliteten. Kristensen er dog heller ikke uenig i, at der bliver gjort meget for de handicappede i det danske samfund. Hun nævner blandt andet, at børn med mentale handicap bliver stimuleret og gennem opvæksten får de optimale muligheder for undervisning og socialtræning. Derudover nævner hun, at flere udviklingshæmmede i dag får ordinære job selvfølgelig med særlige forholdsregler (Web 18). De fleste vil nok være enig i den første normative præmis. Det synes at være de færreste, der ønsker et samfund, der ikke har plads til mangfoldighed. Ovenstående analyse af begrebet almindelig er et forsøg på at vise, at man kan diskutere sandheden af præmis to. Det, at man som samfund tillader fosterdiagnostik med efterfølgende provokeret abort, er ikke nødvendigvis et tegn på, at man ikke kan acceptere de mennesker, der falder uden for normaliteten. Kristensen har en påstand om, at de mennesker, der fravælger syge fostre ikke kan acceptere det anderledes, men det er ikke nødvendigvis sandt. Hvert vordende forældrepar, der vælger abort grundet en fosterdiagnostisk undersøgelse, har sine begrundelser for at vælge netop dette. Glover diskuterer i Choosing Children det faktum, at nogle vælger abort i en sådan situation, fordi de ønsker at give deres børn den bedste forudsætning for trivsel. Kristensen nævner i artiklen, at man ofte kan få et godt liv med en sygdom som f.eks. Downs syndrom, og at et barn med Downs syndrom derfor godt kan have gode forudsætninger for at trives (Web 18; jf. analyse af argument om barnets tarv). Man skal dog ikke glemme, at et liv med et svært mentalt eller fysisk handicap også har sine komplikationer. Mennesker med cystisk fibrose lever med regelmæssige lungeinfektioner og indlæggelser og har kun en gennemsnitlig levealder på omkring 40 år (jf. afsnit om cystisk fibrose). Mennesker med Downs syndrom har ofte en IQ under 50, og deres motoriske udvikling er mere tilbagestående end normale børn (jf. afsnit om Downs syndrom). Sådanne komplikationer vil nogle mene har en betydning for et barns forudsætninger for trivsel. Mennesker af en sådan opfattelse vil derfor muligvis vælge abort, fordi de er af den antagelse, at et liv uden handicap giver et barn de bedste forudsætninger for trivsel senere i livet. Derfor kan sandheden af præmis to udfordres. Opsummering 39 af af 71