0. Ændringer som rådet finder ønskelige Rådet finder, at der er behov for en række ændringer, og anbefaler derfor:

Transkript

1 Beskæftigelsesministeren Ved Stranden København K Arbejdsmiljørådets 66 redegørelse for 2006 I henhold til Arbejdsmiljølovens 66, stk. 4, afgiver Arbejdsmiljørådet hvert år en redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de forbedringer, som rådet finder ønskelige. 0. Ændringer som rådet finder ønskelige Rådet finder, at der er behov for en række ændringer, og anbefaler derfor: At ministeren i samarbejde med arbejdsmarkedets parter overvejer hvordan virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde og sikkerhedsorganisation kan blive mere proaktiv og tage initiativ til den nødvendige erfaringsopsamling og analyse som baggrund herfor (jfr. afsnit 2). At ministeren oplyser, hvilke initiativer regeringen vil tage for at integrere arbejdsmiljø i uddannelserne (jfr. afsnit 2). At ministeren oplyser partsbevillingsstørrelsen så tidligt som muligt inden 1. april, idet det er en afgørende forudsætning for rådets drøftelse og indstilling om fordeling af partsmidlerne (jfr. afsnit 2). At ministeren foranlediger, at der udvikles en model for dokumentation af et godt arbejdsmiljø særligt for små virksomheder. Rådet forudsætter, at modellen kan tages i brug, når L 194 træder i kraft (jf. afsnit 3). At ministeren orienterer rådet om, hvilke initiativer de principielle afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet har givet anledning til. (jfr. afsnit 4). At ministeren arbejder for, at den samlede sagsbehandlingstid for klagesagerne nedbringes, herunder remonstrationsperiodens længde (jfr. afsnit 4) At ministeren oplyser hvilke overvejelser og eventuelle initiativer EU strategien giver anledning til (jfr. afsnit 6). 1. Overordnede prioriteringer af den samlede indsats 2010-handlingsplanen udgør den overordnede ramme for indsatsen i Med handlingsplanen er dagsordenen sat for arbejdsmiljøarbejdet i de kommende år. Arbejdsmiljørådet Landskronagade København Ø Tel Fax amrpost@amr.dk juni 2007 Ref. Niels Kofod J.nr Mail nko@amr.dk Direkte Side 1/11

2 Arbejdsmiljøpolitikken skal ses i sammenhæng med andre politikfelter bl.a. beskæftigelses-, uddannelses- og sundhedspolitikken Arbejdsmiljøpolitikken har klare prioriteringer og mål for indsatsen Arbejdsmiljøpolitikken har fortsat fokus på udvikling af virkemidlerne Arbejdsmiljøpolitikken i sammenhæng med andre politikområder Arbejdsmiljøpolitikken påvirker og påvirkes af mange forskellige faktorer. Arbejdsmiljøpolitikken skal derfor ikke anskues isoleret fra de øvrige nationale politikker. Arbejdsmiljørådet lægger vægt på, at arbejdsmiljø spiller en betydelig rolle i forbindelse med den generelle beskæftigelsespolitik, uddannelsespolitik og sundhedspolitik. Klare prioriteringer og mål for arbejdsmiljøindsatsen Det er rådets mål, at 2010-handlingsplanen skal være en national prioritering, som skal løftes af arbejdsmarkedets parter, myndighed og sektorforskning sammen og hver for sig, og der skal herunder etableres et samarbejde mellem myndigheden og brancherne på en række områder. I efteråret 2006 gennemførte rådet en 2010-dialogkonference med deltagelse af BAR, Videncenter for Arbejdsmiljø og myndigheden for at drøfte gennemførelsen af handlingsplanen. Konferencen bekræftede, at indsatser og aktiviteter skal trække i samme retning for at opnå størst mulig effekt, men bør gennemføres med respekt for organisationernes og myndighedens særlige roller. I afsnit 7 er der redegjort for, hvordan indsatsen i 2006 har været målrettet handlingsplanen. Serviceeftersynet I redegørelsen for 2005 evaluerede rådet Arbejdsmiljøreformen og kom med en række anbefalinger til justeringer. Ministeren kom i efteråret 2006 med et lovforslag til justering af Arbejdsmiljøreformen. Lovforslaget vedrørte en række af de temaer som rådet har foreslået skulle justeres og byggede på forliget af 4. oktober 2006 imellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det radikale Venstre og Socialdemokraterne. Arbejdsmiljørådet har afgivet bemærkninger til forslaget om ændringer af arbejdsmiljøloven og rådet har været inddraget i et omfattende og intenst regeludvalgsarbejde om bekendtgørelsesændringer. Indstillingerne fra rådet har afspejlet parternes forskellige opfattelser. Partsmidlerne I følge bekendtgørelse om Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats skal Arbejdsmiljørådet senest 1. april afgive indstilling til beskæftigelsesministeren om partsmidlernes fordeling for det følgende finansår. Rådet finder det meget beklageligt, at de samlede partsmidlers størrelse for 2008 først er blevet kendt efter 1. april Rådet skal bede ministeren foranledige, at korrekte oplysninger om bevillingsstørrelsen foreligger så tidligt som muligt og i rimelig tid inden den 1. april, idet det er en afgørende forudsætning for rådets drøftelse og indstilling om fordeling af partsmidlerne. Side 2/11

3 Handlingsplan 2010-Handlingsplanen er et centralt omdrejningspunkt for rådets aktiviteter. I 2006 holdt rådet en række temadrøftelser med det formål nærmere at fastlægge rådets rolle og rådets mediestrategiske indsats. Temadrøftelserne for tre af de prioriterede emner mundede ud i overordnede budskaber. Det vil sige, at der for hvert emne er en overordnet tone. For så vidt angår muskel- og skeletbesvær henviser rådet til de igangværende drøftelser imellem Arbejdstilsynet og parterne i Arbejdsmiljørådet. Hovedbudskaberne for kommunikationen vedrørende arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø og støj er følgende: Arbejdsulykker Der er for mange og meget alvorlige arbejdsulykker Ledelse og ansatte kan undgå arbejdsulykker, hvis de tænker sig om og har en holdning til sikkerhed Der er menneskelige og økonomiske gevinster i at reducere antallet af arbejdsulykker for den enkelte, virksomheden og samfundet Psykisk arbejdsmiljø Det er vigtigt at fastholde det gode psykiske arbejdsmiljø, fordi et godt psykisk arbejdsmiljø giver menneskelige og økonomiske gevinster for samfundet, virksomheden og medarbejderne Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan vendes til et godt psykisk arbejdsmiljø Støj Mindre støj på arbejdspladsen øger arbejdsglæden, skåner helbredet og øger kvaliteten og effektiviteten i arbejdet hvilket har stor værdi for den enkelte, virksomheden og samfundet Sideløbende med temadrøftelserne satte rådet fokus på 2010-handlingsplanen i offentligheden. Rådet arrangerede ArbejdsmiljøDagen og Prisen. Formålet med ArbejdsmiljøDagen og Prisen er at sætte fokus på 2010-handlingsplanens prioriteringer. Tanken er hvert år at uddele fire priser til virksomheder, der har gjort en særlig indsats inden for de fire prioriterede områder. Herudover har rådet besluttet at indgå i et samarbejde med DR og Videncenter for Arbejdsmiljø om at producere 12 TV-udsendelser, der vil blive sendt på DR1 og DR2. De 12 udsendelser bliver tilrettelagt således, at udsendelserne får fokus på 2010-handlingsplanens prioriteringer, virkemidler og målgrupper. Programmerne opbygges således, at hvert program behandler et enkelt tema, der belyses af forskellige cases. Det vil sige de fire prioriteringer (arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, støj og muskel og skeletbesvær) og som udgangspunkt et tværgående tema, der indeholder elementer som f.eks. APV og certificering. I forhold til de prioriterede områder vil der blive taget udgangspunkt i de overordnede toner, som rådet har vedtaget. Rådet og Videncenter for Arbejdsmiljø bidrager med kr til projektet. Side 3/11

4 Arbejdsmiljøøkonomi I 2010-handlingsplanen er der peget på, at arbejdsmiljøøkonomi kan være en motiverende faktor for arbejdsmiljøarbejdet. Når omkostninger ved arbejdsmiljø synliggøres, vil det motivere til forbedring af arbejdsmiljøet for derved at spare omkostninger. Rådet har udviklet et konkret arbejdsmiljøøkonomi-værktøj, hvor virksomhederne kan beregne omkostninger og gevinster i relation til arbejdsmiljøet. Værktøjet blev offentliggjort i oktober 2006, og interessen for det har været stor. Siden offentliggørelsen har der indtil udgangen af maj 2007 været besøgende på temasiden om arbejdsmiljøøkonomi på rådets hjemmeside personer har downloadet programmet. Foranlediget af rådets arbejdsmiljøøkonomi-værktøj har COWI taget initiativ til dannelse af et egentligt netværk for interesserede virksomheder om arbejdsmiljøøkonomi. Uddannelse Arbejdsmiljørådet sætter fokus på integration af arbejdsmiljø i uddannelserne. Et af de centrale mål er at skabe forståelse for vigtigheden af en forebyggende sikkerhedskultur. Dette gøres ikke isoleret på arbejdspladsen. Holdninger og engagement til arbejdsmiljøarbejdet grundlægges i høj grad i uddannelserne. I EU strategien peges der på, at arbejdsmiljø skal indarbejdes i almen og erhvervsfaglig uddannelse. I strategien nævnes det, at erfaringerne med gennemførelsen på nationalt, regionalt og lokalt niveau af strategien viser, at det er vigtigt at udvikle en kultur i forbindelse med forebyggelse af risici i programmerne for alle uddannelsesniveauer og på alle områder, herunder også erhvervsuddannelse og universiteter. Især grundskoleuddannelsen spiller en vigtig rolle, da forebyggelsesrefleksen erhverves i en tidlig alder. Arbejdsmiljørådet har netop besluttet at igangsætte et projekt i samarbejde med Undervisningsministeriet, hvor arbejdsmiljø integreres med uddannelse. Den første fase af projektet vil blive målrettet mod erhvervsuddannelserne, men projektet forventes senere udvidet til uddannelserne på andre niveauer. Arbejdsmiljørådet skal bede ministeren om at oplyse, hvilke overvejelser og hvilke initiativer regeringen vil tage for at integrere arbejdsmiljø i uddannelser. Arbejdsmiljøarbejdet på virksomhederne I 2010-handlingplanen er der peget på behovet for, at der til stadighed ses på, hvordan arbejdet med sikkerhed og sundhed på den enkelte virksomhed kan styrkes, udvikles og moderniseres. Rådet har derfor haft en temadrøftelse om emnet. Der er enighed i rådet om, at den grundlæggende forudsætning for, at arbejdsmiljøarbejdet på virksomhederne fungerer, er at dialogen og samarbejdet imellem ledelsen og medarbejderne om arbejdsmiljøarbejdet fungerer. Det er vigtigt, at arbejdsmiljøaktørerne sætter fokus på dialog og samarbejde. Samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere er formaliseret ved reglerne om sikkerhedsorganisationen (SiO). Virksomhedernes sikkerhedsorganisation er god til at løse arbejdsmiljøproblemerne, når de opstår, derimod er det ofte svært for SiO at være proaktiv, det vil sige at forebygge arbejdsmiljøproblemer. Der er behov for, at virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde og SiO bliver mere udviklingsorienteret og foretager flere strategiske overvejelser, f.eks. om hvordan APV en kan medvirke til at optimere arbejdsmiljøarbejdet. Side 4/11

5 Rådet finder, at der især er behov for at have fokus på: at integrere forebyggelsen i virksomhedens daglige drift, at udvikle arbejdsmiljøarbejdet på virksomheden, at identificere barrierer for arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdsmiljørådet skal bede ministeren om i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at overveje hvordan virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde og sikkerhedsorganisation kan blive mere proaktiv, og tage initiativ til den nødvendige erfaringsopsamling og analyse som baggrund herfor. 3. Overvågningsarbejdet Overvågningsarbejdet er et centralt værktøj i forhold til at prioritere arbejdsmiljøindsatsen. Rådet ser derfor frem til fortsat at bidrage konstruktivt til dette værktøjs videreudvikling via Overvågningsudvalget, herunder at drøfte hvilke informationer, der skal indgå i overvågningen. Overvågningsrapporten år med handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø 2005 gør status for visionsområderne i handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø 2005 samt prioriteringsplanen fra Rapporten viser at: Antallet af samtlige anmeldte arbejdsulykker og dødsulykker er faldet. Antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser i skulder, nakke og arme som følge af ensidigt, gentaget arbejde er faldet. Udbredelsen af det helbredsskadelige højrepetitive arbejde er reduceret med 18 pct. Frem til 2003 er der et fald i antallet af anmeldte lidelser som følge af tunge løft, skub og træk. Antallet af hjerneskader som følge af udsættelse for organiske opløsningsmidler er faldet, og der ses et fald i det samlede forbrug af kræftfremkaldende stoffer. Forekomsten af selvrapporterede symptomer, der kan sættes i forbindelse med dårligt indeklima, er faldet. Antallet af anmeldte arbejdsulykker og anmeldte arbejdsbetingede lidelser for børn og unge er faldet. I perioden fra er der inden for alle visionsområder (undtaget børn og unge) sket en stigning i antallet af virksomheder, der har udarbejdet en arbejdspladsvurdering. Side 5/11

6 Rapporten viser endvidere, at ca. en tredjedel af aktørerne angav, at andelen af den visionsrettede aktivitet udgjorde mere end 80 pct. af deres samlede aktivitet, at en anden tredjedel angav, at indsatsen lå mellem 41 og 80 pct., mens ca. en fjerdedel angav, at de havde brugt 40 pct. eller mindre på visionsrettede aktiviteter. Rapporten viser også, at 60 pct. af den visionsrettede aktivitet falder inden for de 4 prioriterede områder psykisk arbejdsmiljø, ulykkesforebyggelse, tunge løft og EGA som der i 2001 blev sat konkrete mål for. På den anden side viser rapporten, at de i Prioriteringsplanen fastsatte mål alene blev nået inden for et (EGA) af de fire prioriterede områder. For arbejdsulykker var målet, at anmeldte alvorlige ulykker skulle falde med 15 pct. Målet blev ikke nået, idet antallet af ulykker stort set var uforandret i For psykisk arbejdsmiljø var målet en reduktion af 12 konkrete psykosociale risikofaktorer, der skulle falde med 5 pct. Målet blev ikke nået. Det gik den rigtige vej for en faktor. For to andre faktorer gik det den forkerte vej. For de andre risikofaktorer var der tale om små forskydninger den ene eller anden vej. For tunge løft, skub og træk var målet, at forekomsten af anmeldte akutte overbelastninger skulle reduceres med 15 pct. Målet blev ikke nået. I 2005 var niveauet stort set uforandret. Herudover viser rapporten, at der ikke inden for visionsområdet støj er sket en forbedring. Rådet finder, at overvågningsrapporten indeholder mange nyttige informationer. Rådet har med tilfredshed noteret sig myndighedens tilsagn om at ville give de enkelte branchearbejdsmiljøråd et tilbud om at få rapporten præsenteret på separate møder. Dette er et godt initiativ i forhold til at få rapportens mange informationer formidlet ud til partsystemet, herunder de informationer om, hvad der virker og hvor der er forbedringspotentialer. Herudover ser rådet frem til den fælles konference, som ministeren og rådet afholder i september om resultaterne af overvågningsarbejdet. Handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø 2005 og den efterfølgende prioritering har fungeret som en samlet ramme for arbejdsmarkedets parter, myndighed og sektorforskning og har medført målrettede udviklings-, forsknings- og tilsynsaktiviteter. Arbejdsmiljørådet må konstatere, at udfordringerne inden for de 3 prioriterede områder samt visionsområdet støj har været større end forudset. Med den fælles fokusering på de prioriterede områder ser situationen væsentlig bedre ud end den ellers ville gøre. Arbejdsmiljørådet og regeringen har taget konsekvensen af, at der fortsat er store udfordringer inden for 3 af de prioriterede områder samt inden for støj ved at prioritere disse i handlingsplanen. Særligt om APV Når der ses på tværs af samtlige visionsområder i overvågningsrapporten viser den, at gennemførelse af arbejdspladsvurdering er mere udbredt på store arbejdssteder end på mellemstore og små arbejdssteder. Arbejdsstedsbesøgene viser, at indholdet i APV en er svingende i såvel indhold som omfang. Side 6/11

7 På den baggrund skal rådet pege på følgende temaer, som skal indgå i de fremadrettede overvejelser: a) at jo mindre virksomheder jo mindre systematiseret forebyggelse er der b) at relativt få virksomheder bruger myndighedens eller andres skriftlige materiale c) at mange virksomheder laver skriftlige handlingsplaner som en del af deres APV, men knapt halvdelen gør det ikke a) Mindre virksomheder Når der udvikles metoder og værktøjer til forbedring af arbejdsmiljøet, er det vigtigt at være opmærksomme på de rammevilkår, der er for mindre virksomheder, herunder den særlige kultur. I ministerens svar på rådets 66 redegørelse fra sidste år oplyses, at man er enig i, at der er en fælles opgave for Arbejdstilsynet, BAR ene og andre arbejdsmiljøaktører i, at der skal tages højde for de mindre virksomheders særlige rammevilkår. I ministerens svar oplyses det, at Arbejdstilsynet arbejder på udvikling af en model, hvorpå virksomheder specielt små virksomheder kan dokumentere et godt arbejdsmiljø. LO og DA har givet et oplæg til en model for dokumentation af et godt arbejdsmiljø særligt i mindre virksomheder. Det foreslås, at der tages udgangspunkt i dette oplæg. I bemærkningerne til L 194 har arbejdsmarkedets parter foreslået en belønningsordning som en rabatordning, der giver rabat på bidraget til Arbejdsmarkedets Erhverssygdomssikring for arbejdsgivere, der yder en særlig indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. I den forbindelse skal der udvikles et dokumentationsgrundlag for et godt arbejdsmiljø. I den anledning skal rådet bede ministeren om snarest at foranledige, at der med udgangspunkt i oplægget fra DA og LO udvikles en model for dokumentation af et godt arbejdsmiljø beregnet for særligt de mindre virksomheder. Rådet forudsætter, at modellen kan tages i brug, når L 194 træder i kraft. b) Udvikling af skriftlige materialer Det er vigtigt, at det skriftlige materiale til enhver tid tager udgangspunkt i virksomhedernes behov for informationer, og at det skriftlige materiale understøtter virksomhedernes egen arbejdsmiljøindsats mest muligt. Der er fortsat behov for, at myndigheden og BAR ene vurderer det skriftlige materiale, således at det i endnu højere grad kan inspirere og understøtte virksomhedernes egen arbejdsmiljøindsats. Rådet ser frem til, at BAR-evalueringerne kan give nyttige informationer om, hvorvidt BARmaterialet når målet med bl.a. at inspirere og understøtte virksomhedernes egen arbejdsmiljøindsats, eller om der er plads til forbedringer. Side 7/11

8 c) APV-værktøjet APV er et vigtigt værktøj i virksomhedens egen arbejdsmiljøindsats. Skriftlige handlingsplaner er en del af APV arbejdet og understøtter virksomhederne i at fastholde fokus på et arbejdsmiljøemne, indtil problemet er løst. Unge Af overvågningsrapporten ses, at der i perioden er et fald i anmeldte arbejdsulykker både for de helt unge under 18 år og for gruppen af årige. Ligeledes er der et fald i anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom eller symptomer i begge aldersgrupper. Knapt hver tiende beskæftigede mand mellem 18 og 24 år behandles hvert år på en skadestue for en arbejdsulykke, hvilket giver en ulykkesincidens, der er ca. dobbelt så høj som for mænd i alderen år. Rådet finder, at der fortsat er behov for, at virksomhederne har fokus på indsatsen for nedbringelse af arbejdsskader for børn og unge, og rådet ønsker at følge virksomhedernes indsats på området. 4. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser Arbejdsmiljøklagenævnet har i 2005 oprettet 178 klagesager og truffet afgørelser om klager over Arbejdstilsynets afgørelser. Af disse har nævnet ændret 17, hvilket svarer til en omgørelsesprocent på 14. Udviklingen i perioden Antal oprettede sager Antal trufne afgørelser Antal omgørelser Omgørelsesprocenten Af skemaet ses at antal sager, antal trufne afgørelser og antal omgørelser er steget i perioden, hvorimod omgørelsesprocenten er faldende. Det har været en fast praksis, at Arbejdstilsynet orienterer rådet om, hvilke initiativer de principielle afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet har givet anledning til. I ministerens svar til rådet på sidste års redegørelse oplyses, at næste oversendelse til rådet fra Arbejdstilsynet forventes i efteråret Rådet imødeser orienteringen. Endvidere ønsker rådet en forbedret og samlet statistik, der bl.a. viser sagsbehandlingstiden for klagesager inklusiv remonstrations tiden samt hvor mange sager, der bortfalder under remonstrationen, herunder hovedårsagerne hertil. Herudover opfordrer rådet ministeren til at arbejde for, at den samlede sagsbehandlingstid for klagesagerne nedbringes. I den forbindelse skal der især peges på behovet for, at remonstrationsperiodens længde, der har været stigende, nedbringes. Side 8/11

9 5. Forskningsindsatsen i det foregående år Forskningsfonden Arbejdsmiljøforskningsfonden afgiver en gang årligt en redegørelse om fondens virke. Rådet har drøftet redegørelsen for Af fondens redegørelse ses, at der i 2006 er givet støtte til 18 projekter, hvoraf de 6 vedrører det psykiske arbejdsmiljø. I perioden er der samlet støttet 53 projekter til et beløb på 173,9 mill. kr. Der er således ydet et betydeligt beløb i støtte til en lang række projekter. Rådet har derfor med tilfredshed noteret sig, at der i redegørelsen er et særligt afsnit om formidling af forskningsresultaterne. I fondens redegørelse nævnes det, at et af de helt afgørende forhold for forskningsfondens langsigtede succes er at sikre, at resultaterne fra de støttede projekter bliver formidlet. Videre nævnes det, at i forbindelse med en projektafslutning skal der afleveres en slutrapport, hvor alle projektresultater vurderes med hensyn til, om de på kort og langt sigt kan bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet. Slutrapporterne bliver forelagt Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg (DSU). Efter behandling i DSU vil slutrapporterne blive publiceret på internettet og blive sendt til Arbejdsmiljørådet til orientering. I tilfælde hvor et projekt for alvor fremkommer med ny viden, kan det være relevant, at rådet tager projektet op til drøftelse. Af redegørelsen ses, at der forventes afsluttet 11 projekter i Rådet ser frem til at drage nytte af de resultater, der kommer fra de afsluttede projekter. Rådet forudsætter, at forskningsfondens sekretariat og DSU, inden resultaterne fra de enkelte projekter videresendes til rådet, har vurderet hvorvidt projektet for alvor er fremkommet med ny viden, således at projektet tages op til konkret drøftelse i rådet. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) I 2006 besluttede regeringen, at reorganisere AMI til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Rådet har med tilfredshed noteret sig, at der fortsat lægges stor vægt på samarbejdet med arbejdsmarkedets parter, og at sammensætningen af bestyrelsen videreføres. Rådet har noteret sig, at bestyrelsen i 2006 har besluttet en ny strategi for perioden Strategien er karakteriseret ved at have fokus på arbejdsulykker, fravær og udstødelse, arbejdsrelaterede smerter i muskel og led, psykisk arbejdsmiljø, organisering og ledelse, støj samt nye teknologier. I 2006 publiceredes en oversigtspjece samt 6 tematiserede pjecer. Offentliggørelsen gav anledning til en offentlig debat om udbredelse og definition af stress, herunder om forskellen mellem stress og travlhed. Denne debat og afklaring har været nyttig. I 2006 har formidlingen af arbejdsmiljøviden haft høj prioritering, bl.a. ses det at antallet af foredrag for brugere af arbejdsmiljøviden har været langt større end forudsat. Rådet finder, at Videncenter for Arbejdsmiljø er kommet godt fra start og har noteret sig den pris, der er givet til 6. EU-strategien og agenturet EU s arbejdsmiljøstrategi indeholder mange af de samme elementer som handlingsplanen også indeholder, bl.a. indeholder den et mål om en væsentlig reduktion i Side 9/11

10 arbejdsbetingede ulykker og arbejdsbetingede lidelser. Herudover peges der på målgrupper og virkemidler. EU-strategien har bl.a. fokus på ældre og små og mellemstore virksomheder. Rådet har med tilfredshed noteret sig, at EU-strategien er mere konkret end tidligere, og at den lægger op til nationale strategier. Rådet skal bede ministeren om at oplyse, hvilke overvejelser og eventuelle initiativer EUstrategien giver anledning til. 7. Opfølgning på de nationale prioriteringer Arbejdsmiljørådet, regeringen og Folketinget har vedtaget en handlingsplan for arbejdsmiljøområdet frem til I handlingsplanen er der foretaget en prioritering af de fire væsentligste problemer, som dem der skal løses først, ved at have særlig opmærksomhed fra parternes og myndighedens side. BAR-aktiviteter I 2006 har BAR igangsat aktiviteter for i alt 74,5 mill.kr. Ud af den samlede igangsatte aktivitet vedrører de 63,3 mill kr. de nye prioriterede områder svarende til 85 pct. af den samlede aktivitet. I forhold til den tidligere prioriteringsplan kunne ca pct. relateres til de prioriterede områder. Der er således tale om en væsentlig større grad af fokusering af BAR indsatsen i forhold til de prioriterede områder end tidligere. Aktivitet i % (målt i kr.) 2006 Psykisk arbejdsmiljø 28% Arbejdsulykker 28% Muskel og skeletbesvær 19% Støj 10% Andet 15% I alt 100% Af tabellen ses at over halvdelen af BAR-aktiviteten vedrører psykisk arbejdsmiljø og arbejdsulykker. Aktiviteten er således 28 pct. for hvert af disse to områder. 19 pct. af aktiviteten kan henføres til muskel og skeletbesvær og 10 pct. til støj. Rådet er opmærksom på, at 2010 planen ud over de mindre virksomheder, har udpeget integration og ældre arbejdstagere som særlige indsatsområder. Rådet ser frem til at få oplyst, hvilke initiativer ministeren overvejer i forbindelse med disse målgrupper. Arbejdsmiljørådets indsats i handlingsplanen er et centralt omdrejningspunkt for rådets aktiviteter i Rådet har således i 2006 iværksat en række aktiviteter, der skal sætte fokus på de 4 prioriterede emner. Det gælder således: Flash om 2010 på 3 minutter, der kan hentes på AMR.dk Uddeling af ArbejdsmiljøPrisen Udvikling af arbejdsmiljøøkonomi værktøjet Afholdelse af Dialogkonference med BAR. Besluttet samarbejde med DR Side 10/11

11 Myndighedens indsat i 2006 Arbejdstilsynet har i 2006 fulgt op på de nationale prioriteringer via sit tilsynsarbejde. En meget væsentlig del af myndighedens tilsynsreaktioner vedrører de prioriterede områder direkte eller indirekte. Afsluttende bemærkninger om indsatsen på de nationale prioriteringer Det kan konstateres, at partsindsatsen i 2006 har været stor inden for de prioriterede områder. Partsindsatsen har dermed bidraget i betydeligt omfang til at nå de opstillede mål. Ligeledes har myndigheden ydet et væsentligt bidrag til at nå de fælles mål. Med venlig hilsen Karen Westerbye-Juhl Side 11/11