Børn og Unge har i den forbindelse i samarbejde med VIA, ÅLF og ÅS udviklet et nyt uddannelseskoncept ... Formålet med denne skrivelse er:...

Transkript

1 Ved skoleårets planlægning Før studiestart Under studiet Efter Dialog med lærere om: Kompetenceudvikling hvem og hvorfor? KOPRA hvad er det Kompetenceafklaring Dialog med lærerne Dialog med lærerne Dialog med lærerne Uddannelsens organisering og omfang Dialog Fagteam: med lærere om: Etablering af fagteam Fagteam Fagteam Fagteam Husk også/fakta: Tilmelding til kompetence- Tilmelding til KOPRA afklaringssamtale Ledermøder / deltagelse Økonomi Husk også Husk også Husk også 1 Økonomi

2 Indledning I foråret 2014 har Børn og Unge, både centralt og decentralt, arbejdet på at planlægge efteruddannelsesforløb for lærerne, med henblik på faglig og pædagogisk/didaktisk opkvalificering. Børn og Unge har i den forbindelse i samarbejde med VIA, ÅLF og ÅS udviklet et nyt uddannelseskoncept KOPRA. Formålet med denne skrivelse er: - at sikre den gode proces - at svare på indkomne spørgsmål og præcisere forhold om KOPRA. Indhold Indledning... 2 Formålet med denne skrivelse er:... 2 Kompetenceudvikling for hvem og hvorfor?... KOPRA Hvad er det? Kopra-uddannelsens organisering... Modulforløbet... Kompetenceafklaring... 5 Kompetenceafklaringssamtalen... 5 Sådan forløber kompetenceafklaringssamtalen... 5 Uddannelsens organisering... 6 Studieaktivitetsmodellen omsat til praksis... 6 ECTS i KOPRA... 7 Kompetencemålsprøven... 8 Ledelse af KOPRA... 8 Økonomi Ekstra bevilling

3 Kompetenceudvikling for hvem og hvorfor? KOPRA-uddannelsesforløbet er målrettet lærere, der allerede har undervisningserfaring i et fag, men som har brug for opkvalificering, så de opnår kompetencer svarende til linje- fag/undervisningsfag. KOPRA er således tilrettelagt lagt for lærere, der ikke i forvejen har linje- fag/undervisningsfagskompetence. Vi ønsker med opkvalificeringen at medvirke til at opfylde målene i den nye skolereform om linjefagsdækning (undervisningsfag jf. ny læreruddannelse). KOPRA-uddannelsen er særligt tilrettelagt og baseret på, at den enkelte lærer har opnået kompetencer gennem egen praksis i et undervisningsfag over længere tid, og herved har op- nået faglige og fagdidaktiske kompetencer. De opnåede kompetencer afklares inden studiestart ved kompetenceafklaringssamtalen (KAS). KOPRA Hvad er det? KOPRA-uddannelsesforløbet foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis og er målrettet lærere, der allerede har undervisningserfaring i et fag, men som har brug for opkvalificering, så de opnår kompetencer svarende til linjefag/undervisningsfag. Målet er det samme, vejen derhen er anderledes! Studieaktivitetsmodellen for KOPRA er særligt tilrettelagt, men den tager udgangspunkt i læ- reruddannelsens almindelige indhold og studieordning. Kompetencemålene for KOPRA svarer til læreruddannelsens undervisningsfag. Modulerne bliver særligt tilrettelagte på baggrund af det aktuelle behov for uddannelse som kompetenceafklaringssamtalen har afdækket. Der er ikke nogen prøveaflæggelse i de enkelte moduler. Prøveaflæggelsen foregår udelukken- de ifm. kompetencemålsprøven ved afslutning af KOPRA-forløbet. Uddannelsen er modulopbygget med en vekselvirkning mellem studieforløb (på VIA), anven- delse i lærerens egen praksis og udvikling af fagteamet. Lærerne er således forpligtiget på at inddrage skolens fagteam. Dette er med til at sikre faglig udvikling, ikke blot for den enkelte, men for skolen generelt. Inden studiestart skal læreren igennem en kompetenceafklaringssamtale. Kopra-uddannelsens organisering KOPRA-uddannelsen er modulopbygget og består af moduler for dansk og matematiks vedkommende eller 2 moduler for de øvrige fag. Hvert modul består af en række forskellige stu- dieaktiviteter jf. studieaktivitetsmodellen, der tilsammen udgør modulet. Modulforløbet Et modul foregår i en vekselvirkning mellem studieforløb (på VIA) og anvendelse af ny viden i lærerens egen praksis og fagteamet. I nedenstående model er modulforløbet skitseret.

4 Figur: Modulforløb 1. teori 1. studieforløb -dag 1, 2 og 1. praksis 1. praksisperiode: arbejde med ny viden i egen undervisning 2. teori 2. studieforløb -dag 4 og 5 2. praksis 2. praksisperiode: arbejde med ny viden i fagteamet (1). teori. studieforløb -dag 6. praksis. praksisperiode: arbejde med ny viden i fagteamet (2) 4. teori 4. studieforløb -dag 7 4. praksis 4. praksisperiode: arbejde med ny viden i egen undervsining 5. teori 5. studieforløb -dag 8 og 9 5. praksis 5. praksisperiode: arbejde med ny viden i fagteamet () 6. teori 6. studieforløb -dag 10 4

5 Vekselvirkningen mellem teori og praksisforløb er med til at sikre, at teori bliver omsat og an- vendt i lærerens og skolens praksis. De forskellige processer og læringsrum - på VIA, i lærerens egen undervisning og i fagteamet - faciliteres af undervisere ere på uddannelsen jf. Studieaktivitetsmodellen. Skolens ledelse sikrer rammer og forudsætninger for KOPRA-lærernes arbejde i praksis. Kompetenceafklaring Kompetenceafklaringssamtalen Kompetenceafklaringssamtalerne er en individuel afdækning af lærerens realkompetencer i forhold til både faglighed og fagdidaktik og skal anvendes til at få et billede af lærerens kompetenceudviklingsbehov. Formålet med kompetenceafklaringssamtalen er at anerkende den viden og erfaring, som lærere har tilegnet sig gennem flere års praksis inden for et fag. De områder, hvor læreren allerede har faglig og fagdidaktisk kompetence i, gives der merit for. Målgruppen er lærere, der har undervist i et fag i skolen uden at have linjefag (undervisningskompetenceafklaringssamtalen (KAS). VIA vurderer og anbefaler efterfølgende uddannelsens sammensætning, herunder antallet af fag) eller ikke i en længere periode at have undervist i et fag. De opnåede kompetencer afklares inden studiestart ved KOPRA-moduler og fagligt indhold i modulerne. Desuden skal det samlede resultat af KAS give VIA-UC et grundlag for at udvikle relevante moduler. Modulerne er altså særligt tilrettelagt pba. det aktuelle behov for uddannelse. Kompetenceafklaringssamtalerne er et koncept der er udarbejdet af UCC og VIA-UC i samarbejde med Rambøll. Sådan forløber kompetenceafklaringssamtalen Skolerne tilmelder lærerne samlet til KAS direkte til VIA. VIA sender en mail til læreren med kopi til skolens ledelse om tidspunkt for samtalen. Tilmelding til kompetenceafklaringssamtale = tilmelding til KOPRA. Samtalerne foregår på baggrund af 60 minutters forberedelse og varer 45 minutter. Samtalerne er bygget op ud fra undervisningsfagenes kompetenceområder: - I forberedelsen tages udgangspunkt i en case - Udgangspunktet nktet er undervisningsmaterialer fra praksis. Deltageren vurderes på to pa- rametre pr. kompetenceområde og pr. spørgsmål: faglig viden og fagdidaktisk viden. Der er 4 spørgsmål pr. kompetenceområde. - Undervejs udfylder VIA-intervieweren et pointark. Afslutningsvis udregner systemet en samlet score på en skala fra

6 - Læreren får efterfølgende en mundtlig feedback om de eksisterende faglige og fagdi- daktiske kompetencer indenfor kompetenceområderne. - Hvis man har opnået scoren kan man gå direkte til kompetencemålsprøven i det pågældende fag. - Ved en score under 6.5 vil læreren på et senere tidspunkt få meddelelse fra VIA om, hvor mange moduler, det anbefales at tage for at kunne gå til kompetencemålsprøven. VIA sammensætter efterfølgende hold i de enkelte fag på baggrund af de afdækkede kompe- tencer henholdsvis fagfaglige og fagdidaktiske kompetencer. Såfremt en lærer ved KAS bliver vurderet og anbefalet at gå direkte til kompetencemålsprøven i et undervisningsfag, skal lærer og skoleleder aftale om læreren skal gennemføre prøven og i givet fald indskrive opgaven i opgaveoversigten. Denne prøveaflæggelse finder formentlig sted i løbet af efteråret Der vil også være lærere, der kan gå til kompetencemålsprøven efter at have deltaget i et mo- dul gennem år 1 i uddannelsesforløbet. Ligeledes skal skoleledelsen her tage højde for opga- vens omfang i opgaveoversigten. Uddannelsens organisering Studieaktivitetsmodellen omsat til praksis Det anbefales at skoleledelsen har fokus på den samlede opgaveløsning ifm. deltagelse i et KOPRA-studieforløb (x antal moduler + kompetencemålsprøve). Et modul læses over et skoleår og består af fire typer studieaktiviteter: 6

7 Eksternt på VIA-studiet: 1. Undervisning rammesat af VIA-underviser i særligt tilrettelagt indhold. Det betyder: - undervisningen tager afsat i kompetencevurderingen for deltagerne - forløbene afpasses indenfor rammerne af de gældende fagbeskrivelser - der stilles opgaver til alle studieelementer (2,,4). Det betyder, at det lærte anvendes i egen praksis og i eget fagteam. - opfølgning på praksisforløb - uddannelsen er planlagt til 10 undervisningsdage på VIA fordelt over skoleåret. 2. Det studieforberedende arbejde. Det betyder: - tilegnelse af faglitteratur (fx i faget dansk anslået sider pr. modul.) - mulighed for sparring og vejledning med VIA-underviser - opgaver i tilknytning til praksis (arbejde i fagteam og egen undervisning). Internt på skolen:. Omsætning til praksis Det betyder: - læreren underviser i egen praksis (inddrager den opnåede viden i tilrettelæggelse, gen- nemførelse og evaluering af undervisning) - læreren arbejder i fagteamet (videndeling, fælles forberedelse, evaluering / efterbear- bejdning af undervisning). 4. Refleksion over egen læring ift.: - egen undervisning - elevernes læring - egne erfaringer i fagteam - viden og praksis. Studieaktivitetsmodellen kan anvendes i formidlingen af opgaveoversigten for den enkelte medarbejder. Sondringen mellem det der foregår i VIA-studiet og hjemme på skolen er i praksis ikke så adskilt. ECTS i KOPRA Lærerens praksiserfaring vægtes højt og indgår som en aktiv del af uddannelsen. Praksiserfaring (merit)+ KOPRA-moduler (0-) + kompetencemålsprøve = undervis- ningsfag (40 ECTS). ECTS i KOPRA-sammenhæng er et udtryk for den værdi uddannelsen har ved lærerens prak- siserfaring, (evt.) gennemførte KOPRA-moduler og bestået kompetencemålsprøve. Dermed kan der ikke være en direkte sammenhæng mellem opnåede ECTS i KOPRA og læreruddannel- sens tilgang til studiebelastning opgjort i ECTS. 7

8 Der vil indtil uddannelserne dannelserne er fuldt udbyggede fortsat være udfordringer med at forstå uddannelsens enkelte elementer og hvordan disse er i samspil med den øvrige opgaveløsning på skolen. Fx vurderingen af omfanget af hvor meget den enkelte lærer skal tilegne ved læsning, opgaveskrivning, egen refleksion etc. Kompetencemålsprøven Kompetencemålsprøven er særligt tilrettelagt med fokus på den opnåede teoretiske viden, erfaringer fra lærerens praksis og forberedelsen til kompetencemålsprøven. Indholdet af forberedelsen afhænger af det enkelte fag. Der er forskellige prøveformer til de enkelte fag. Der vil derfor fx kunne stilles krav om skriftlige og mundtlige eksaminationer, sy- nopseskrivning og praktiske prøveformer. Skoleledelsen overvejer hvordan opgavens omfang indgår i opgaveoversigten. Ledelse af KOPRA For at understøtte skoleledelserne i skolens samlede kompetenceudvikling, tilbyder Børn og Unge deltagelse i leder-temadage. Den 1. Maj 2014 havde vi det første arrangement målret- tet lærere og skolernes ledelser som start på KOPRA-uddannelserne. Det første arrangement omkring Ledelse af KOPRA foregår den 19. juni Temaet for dette arrangement er Le- delse af KOPRA med fokus på arbejdet i KOPRA-fagteam. Der er tidligere udsendt en særskilt invitation i ugepakken med tilmelding. De kommende KOPRA-ledelse arrangementer er: 26. august 2014, kl november 2014, kl april 2015, kl Der vil være en sammenhæng mellem de enkelte arrangementer og indholdet vil følge de elementer i KOPRA-uddannelsen, der ledelsesmæssigt skal understøttes. Programmerne til de enkelte mødedage udarbejdes særskilt og udsendes via ugepakken. Men på hvert møde er der fastsat mål og konkrete tiltag det enkelte ledelsesteam skal forholde sig til og udfolde i praksis i mellemliggende tid. Økonomi Regeringsaftalen I regeringsaftalen om fuld kompetencedækning, jfr. folkeskolereformen, kolereformen, er der i budget i alt afsat 42 mio. kr. til skolerne Aarhus Kommune, som fordeles efter en fordelingsnøgle. 8

9 Aarhus Byråd Der er på Børn og Unges budget i overslagsårene afsat i alt 17,5 mio. kr. til anvendelse på området vedr. fuld kompetencedækning: Ikke besluttet Ikke besluttet Ikke besluttet Ekstra bevilling Der er gennem overførselsmidler fra 201 foretaget ekstrabevilling på 6 mio. kr. Disse kan bl.a. anvendes til at dække vikaromkostninger som følge af lærernes deltagelse i fuld kompetencedækning samt direkte afledte opgaver heraf. De 6 mio. kr. er fordelt til skolerne efter samme fordelingsnøgle, som gælder for de allerede afsatte 17,5 mio. kr., der er afsat for perioden De 6 mio. kr. er tilgået skolerne maj De ekstra afsatte midler skal ses som supplement til den enkelte skoles øvrige økonomiske resurse. Midlerne er ikke bundet til 2014, men kan via overførsler til efterfølgende budgetår, anvendes i de år hvor kompetenceudviklingen er prioriteret på den enkelte skole. 9