Bind 2: Implementering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bind 2: Implementering"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk

2 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler Bind 2 viser fremdriften i implementeringen af de kommunale politikker, handleplaner og kvalitetstandarder Bind 3 samler alle faktaoplysninger om dagtilbuddene og skolernes ressourcer og rammebetingelser. Nærværende rapport er bind 2, hvor fremdriften i implementeringen af folkeskolereformen og de tre kommunale politikker: Politik for inklusion og tidlig indsats, Politik for it og læring og Politik for folkeskolens årgang samt Handleplan for læsning, analyseres. God læselyst! Finn N. Mikkelsen Skole- og dagtilbudschef

3 3 Læsevejledning Nærværende bind analyserer implementeringen af: Folkeskolereformen Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolens årgang Handleplan for læsning Der redegøres ikke for implementeringen af Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering, da dette er forlagt kommunalbestyrelsen i løbet af efteråret Folkeskolereformen Som et led i implementeringen af folkeskolereformen i blev der nedsat 13 arbejdsgrupper, der arbejdede med forskellige elementer omkring økonomi, indhold og organisering i lyset af reformen. Langt de fleste arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde i foråret 2014, dog er der stadig 2 arbejdsgrupper, der mangler at færdiggøre deres arbejde, nemlig Arbejdsgruppe 7: En målstyret skole og Arbejdsgruppe 13: Fuld linjefagsdækning. Materialet fra disse to grupper går ind i den politiske behandling i hhv. marts og april måned Man kan læse materialerne fra de forskellige arbejdsgrupper på kommunens reformsider: I de kommende år er der særligt ét element, der fokuseres kraftigt på i skolerne og i forvaltningen, og det er kompetenceudviklingen af lærere, pædagoger og ledere i Synlig læring. Synlig læring Kommunalbestyrelsen vedtog i juni 2014 at der skulle igangsættes et omfattende 2.-årigt kompetenceudviklingsforløb af alle lærere, pædagoger og ledere i tilgangen Synlig læring. Indholdet i kompetenceudviklingen tager afsæt i John Hatties omfattende forskning omkring hvad der har den største effekt på elevernes faglige læring. Og ud fra denne omfattende forskning har Hattie identificeret en række tilgange eller principper som med større sandsynlighed end andre vil føre til øget faglig læring hos eleverne. Kort fortalt handler Synlig læring om følgende: Skolerne skal have høje forventninger til alle elever Der skal opstilles synlige og konkrete læringsmål for alle elever Der skal arbejdes systematisk med feedback og evaluering mellem eleverne og undervisningspersonalet.

4 4 Kompetenceudvikling inden for arbejdet med synlig læring forventes som nævnt at have en afgørende indvirkning på elevernes faglige læring og resultater, men derudover forventes tilgangen og at have en markant positiv effekt på inklusionsarbejdet gennem følgende mekanismer: Det at have og italesætte høje faglige forventninger til alle elever at gå til eleverne med en tro på deres evner og have blik for deres potentiale uanset elevens faglige niveau er afgørende for, at alle elever, uanset social baggrund og faglige forudsætninger, bliver så dygtige, som de kan. Med kompetencer inden for arbejdet med synlig læring udrustes undervisningspersonalet til at udvælge og anvende de metoder, der har bedst effekt for den individuelle elev. Det betyder, at elever med særlige behov ligesom alle andre elever mødes med den metode, der har den bedste effekt på netop deres læring Med kompetencer i evaluering og feedback opnår undervisningspersonalet en mulighed for løbende at indhente præcis og opdateret viden om, hvor den enkelte elev er lige nu med deraf øget mulighed for, at elever uanset faglige forudsætninger mødes med passende udfordringer Når læringsmålene bliver individuelle, konkrete og synlige for eleven, bliver arbejdet og indholdet i undervisningen meningsfyldt. Når eleven ved, hvor han/hun er på vej hen og kender vejen derhen, øges elevernes motivation i forhold til undervisningen uanset fagligt niveau Når læringsmålene er tydelige og konkrete, vil hver enkelt elev kunne se tydelige tegn på egen faglig udvikling og opleve synlige fremskridt. Oplevelsen af egne fremskridt og den deraf følgende følelse af mestring, vil øge elevens selvværd og trivsel generelt.

5 5 Organisering Kompetenceudviklingen er organiseret med en følgegruppe, en projektgruppe og en projektleder. Organiseringen understøtter, at det omfattende kompetenceudviklingsforløb får en solid forankring hos de forskellige interessenter på skoleområdet (følgegruppe). Organiseringen understøtter også, at den daglige projektledelse af kompetenceudviklingsforløbet kan agere fleksibelt og hurtigt, hvis der er behov for justeringer i kompetenceudviklingsforløbet (projektgruppe og projektleder). Følgegruppe Projektgruppe Projektleder Følgegruppe Der er nedsat en følgegruppe, der løbende forholder sig til den overordnede retning og indhold i kompetenceudviklingen. Nedsættelsen af følgegruppen sikrer, at alle interessenter i kompetenceudviklingen kan bidrage med deres viden og erfaringer omkring kvaliteten og fremdriften i kompetenceudviklingsforløbet. Med afsæt i den løbende evaluering af kompetenceudviklingsforløbet skal følgegruppen forholde sig til den overordnede fremdrift i kompetenceudviklingen og på den baggrund justere eller skærpe indholdet i den resterende del af kompetenceudviklingsforløbet.

6 6 I følgegruppen deltager: Skole- og dagtilbudschefen Afdelingsleder i skole- og dagtilbudsafdelingen Projektleder fra skole- og dagtilbudsafdelingen Repræsentanter fra skolelederne Uddannelsesudbyder Repræsentanter fra DLF Repræsentanter fra BUPL Repræsentant fra FOA En forælder Følgegruppen mødes ca. 1 gang i kvartalet igennem hele forløbet.

7 7 Projektgruppe Projektgruppen har det løbende daglige ansvar for at sikre kvalitet og fremdrift i kompetenceudviklingen. Gruppen kan agere hurtigt og fleksibelt, når og hvis der viser sig nye eller ændrede behov hos lærere, pædagoger og andet pædagogisk personale samt ledere undervejs i kompetenceudviklingen. Ligeledes skal projektgruppen løse de administrative og praktiske opgaver i forbindelse med afviklingen af kompetenceudviklingsforløbet. I projektgruppen deltager: Projektleder fra skole- og dagtilbudsafdelingen Afdelingsleder i skole- og dagtilbudsafdelingen Administrativ medarbejder fra skole- og dagtilbudsafdelingen Uddannelsesudbyder (efter behov) Eventuelt konsulenter fra skole- og dagtilbudsafdelingen Projektleder Der er udpeget en projektleder for kompetenceudviklingsforløbet. Projektlederen er den primære kontaktperson mellem uddannelsesudbyderen og forvaltningen. Projektlederen er også den primære kontakt mellem skolerne og forvaltningen i forløbet. Funktionen som projektleder varetages af en konsulent i forvaltningen og vedkommende beskæftiger sig fuld tid med opgaven som projektleder.

8 8 Konkrete aktiviteter i kompetenceudviklingsforløbet Der er 9 planlagte elementer i kompetenceudviklingsforløbet og i indeværende skoleår afvikles de 6 første elementer ) Nulpunktsanalyse 2) Uddannelse af særlige ressourcepersoner 3) Opstartsdag 4) Uddannelse af ledere 5) Uddannelse af medarbejdere 6) Sparring fra konsulenter 7) Tæt opfølgning på praksis 8) Workshops 9) Afsluttende evaluering Nulpunktsanalyse Der er foretaget en nulpunktsanalyse (baseline) af, hvordan skolerne i dag arbejder med målstyret undervisning. Analysen fokuserede på, i hvor høj grad skolerne allerede i dag arbejder ud fra det, som John Hattie har vist virker, nemlig: at skolerne arbejder med høje forventninger til alle elever at der opstilles synlige og konkrete læringsmål for alle elever at der arbejdes systematisk med feedback og evaluering omkring læringsmålene mellem eleverne og undervisningspersonalet Nulpunktsanalysen har givet en mere præcis indsigt i, hvor der er behov for kompetenceudvikling i kommunens skoler. Er det særligt dét at opstille målene, der er vanskeligt? Er det særligt dét at gøre målene synlige, der er vanskeligt? Er det særligt dét at arbejde med feedback til eleverne, der er vanskeligt? Eller er det noget helt fjerde? Analysen blev foretaget på 6 udvalgte skoler, der tilsammen kunne forventes at give et retvisende billede på tværs af alle skoler. Analysen er sammen med den løbende evaluering af effekten af kompetenceudviklingsforløbet med til hele tiden at skærpe det konkrete indhold i kompetenceudviklingen, så det målrettes de specifikke kompetenceudviklingsbehov på skolerne. Uddannelse af særlige ressourcepersoner Der er gennemført 3 ud af 6 uddannelsesdage for ressourcepersoner på alle skoler, der skal have en særlig viden og indsigt omkring arbejdet med Synlig læring. Ligeledes er der uddannet ressourcepersoner i forvaltningen. Lærerne, pædagogerne og andet pædagogisk personale skal bruge ressourcepersonerne i hverdagen til løbende sparring og coaching i tilrettelæggelse, afvikling og efterbehandling af den målstyrede undervisning. Ressourcepersonerne får løbende sparring og coaching af

9 9 projektlederen i forvaltningen i forhold til deres rolle som ressourcepersoner. Desuden har projektlederen etableret et netværk for videndeling for ressourcepersonerne. Opstartsdag Der er gennemført en række opstartsdage i efteråret 2014, hvor alle medarbejdere, ledere og forvaltning fik et solidt fælles fundament for arbejdet med Synlig læring med afsæt i John Hatties forskning herom. Dagen bestod af en introduktion til Hatties forskning kombineret med praksisnære eksempler og øvelser undervejs. Uddannelse af ledere Umiddelbart efter opstartsdagene påbegyndte et forløb for lederne. Forløbet var af to dages varighed med ca. 3 måneders mellemrum. På den første dag blev lederne klædt på til at kunne foretage en dybdegående analyse af deres egen skole. Analysen skulle give svar på, i hvor høj grad den enkelte skole arbejder med høje forventninger, synlige læringsmål samt feedback og evaluering. Efter dagen På den anden dag, skulle ledelserne med afsæt i deres analyse af skolen udarbejde en lokal plan for, hvordan ledelsen skulle understøtte arbejdet med Synlig læring på deres skole, samt om der er specifikke elementer i Synlig læring, som særligt skulle adresseres på skolen, eksempelvis arbejdet med feedback. Uddannelse af medarbejdere Umiddelbart efter den første dag for lederne påbegyndte et særligt forløb for medarbejderne. Forløbet er af to dages varighed med ca. 3 måneders mellemrum. På den første dag blev medarbejderne introduceret til og fik mulighed for at afprøve konkrete redskaber til at arbejde med målstyret undervisning i deres praksis. Efter dagen fik medarbejdere en konkret opgave, som de skulle hjem og arbejde med på egen skole. På den anden dag skal medarbejderne evaluere og videndele omkring, hvordan det går med at arbejde med Synlig lærnig. Ligeledes skal medarbejderne have sparring og vejledning i forhold til, hvordan der kan arbejdes videre med Synlig læring. Imellem de to dage og efterfølgende får medarbejderne løbende sparring fra deres lokale ressourcepersoner og fra projektlederen fra forvaltningen.

10 10 Sparring fra konsulenter Ud over sparring fra ressourcepersonerne får medarbejdere også sparring og vejledning fra konsulenter, som uddannelsesudbyderen stiller til rådighed. Konsulenterne har stor teoretisk viden og praktisk erfaring med at arbejde med Synlig læring. Konsulenterne besøger skolerne og evaluerer kompetenceudviklingen og arbejdet med Synlig læring i praksis. Evalueringen og sparringen fra konsulenterne skal bruges fremadrettet med henblik på at skærpe den efterfølgende indsats på den enkelte skole. Alle skoler får 1 besøg i 2014/2015 og 1 besøg i 2015/2016. De seks ovenstående elementer gennemføres i indeværende skoleår. I det kommende skoleår forventes det at de 3 sidste elementer gennemføres. Skole- og dagtilbudsafdelingen er pt. i gang med at planlægge år 2 i Synlig læring i detaljer og det er muligt at der vil ske visse ændringer i indholdet. Ændringerne sker hvis de løbende evalueringer af kompetenceudviklingsforløbet taler herfor. I skrivende stund forventes aktiviteterne i år 2 at indeholde følgende. Tæt opfølgning på praksis Projektlederen fra forvaltningen vil i samarbejde med de lokale ressourcepersoner på skolerne lave en meget tæt opfølgning på praksis igennem hele år 2. Det vil bl.a. ske gennem observationer i klasselokalerne og efterfølgende feedback til lærere og pædagoger omkring deres praksis. Der vil også ske en tæt opfølgning på praksis mellem skole- og dagtilbudschefen og skolelederne. Skole- og dagtilbudschefen vil således indgå i tæt og løbende sparring og feedback i forhold til skolernes implementering af Synlig læring. Workshops I år to skal der også afholdes en række workshops. Indholdet i workshopsene kan være forskelligt fra skole til skole, men det kan også være det samme på tværs af alle kommunens skoler. Indholdet defineres til dels ud fra den løbende evaluering, som uddannelsesudbyderen foretager og til dels ud fra de behov, som skolerne har identificeret i deres lokale implementeringsplaner for arbejdet med Synlig læring. Workshopsene kan således målrettes meget specifikt på bestemte udfordringer i den enkelte skole eller på tværs af kommunen som helhed.

11 11 Afsluttende evaluering Efter gennemførelsen af det samlede kompetenceudviklingsforløb skal der foretages en evaluering. Evalueringen skal identificere, hvilken effekt kompetenceudviklingsforløbet har haft for lærerne, pædagogerne og andet pædagogisk personale samt ledernes praksis altså i hvor høj grad elementerne omkring høje forventninger, opstilling af synlige og konkrete læringsmål samt brug af feedback og evaluering er omsat i hverdagen. Den afsluttende evaluering foretages af uddannelsesudbyderen. Status på implementeringen Det skole- og dagtilbudsafdelingens klare opfattelse, at der er meget bred opbakning blandt skolelederne til forløbet omkring Synlig læring, og at lederne arbejder ihærdigt på at omstille deres skoler til at være synligt lærende skoler. Lederne giver samstemmigt udtryk for, at kompetenceudviklingen er yderst relevant i bestræbelserne på at leve op til de nationale mål for folkeskolen. Som nævnt er Synlig læring dét centrale element i skolernes virke lige nu. Et fokus og en prioritering, som både skoleledere og forvaltning finder yderst afgørende, hvis man ønsker den fulde effekt af forløbet og dermed den fulde effekt på elevernes læring og trivsel. Det betyder ikke at de øvrige elementer i folkeskolereformen er glemt. Det betyder snarere, at implementeringen af disse elementer vil komme til at strække sig over længere tid. vil løbende følge op på prioriteringen af alle elementer i reformen og sætte fokus på andre elementer end Synlig læring, når implementeringen heraf er godt på vej.

12 12 Kommunale politikker på skole- og dagtilbudsområdet Der er tre kommunale politikker på dagtilbuds- og skoleområdet. Disse tre politikker er: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolens årgang. Alle tre politikker er vedtaget i 2012, og skole- og dagtilbudsafdelingen har udarbejdet en plan for, hvordan dagtilbuddene og skolerne skal implementere politikkerne. Trin 1 i planen var, at alle dagtilbud og skoler skulle implementere følgende fire indsatser i perioden : 1. Forpligtende teamsamarbejde styrket faglighed Denne indsats skal sikre, at teamsamarbejdet bliver et forpligtende forum for alle medarbejdere. Et forum, hvor medarbejderne har fokus på både den praktiske tilrettelæggelse af pædagogikken/undervisningen og på faglig refleksion og sparring og hvor der arbejdes med systematisk analyse og evaluering af børnene og de unges læringsmiljø og læringsudbytte. 2. Faglige vejledere Denne indsats skal sikre, at dagtilbuds- og skoleledelserne opprioriterer de faglige vejledere (fx sprogvejledere, læsevejledere, pædagogiske it-vejledere, AKT-vejledere mv.) som ressourcepersoner, der kan medvirke til opkvalificering i dagtilbuddet/skolen lokalt, men også på tværs i kommunen med henblik på vidensdeling og nye initiativer og erfaringer. 3. Styrke de fagprofessionelles kompetencer Centralt i denne indsats ligger, at alle fagprofessionelle i skoler og dagtilbud skal opbygge deres viden og kompetencer i forhold til at kunne arbejde systemisk anerkendende i tilgangen til børnene og de unges læring og udvikling. Ligeledes vil der i implementeringen af denne indsats være fokus på at opbygge de fagprofessionelles kompetencer inden for læringsledelse og deres fagdidaktiske kompetencer. 4. Virtuel læring og digitale læremidler integreres i dagtilbuddene og skoler Denne indsats skal sikre, at alle børn og unge i dagtilbud, SFO og skoler oplever, at digitale læremidler er en nødvendig og integreret del af deres læring, og at disse bidrager til deres faglige, personlige og sociale udvikling. Desuden skulle alle overbygningsskolerne også implementere nedenstående indsats i perioden: 5. Brobygning til ungdomsuddannelser og erhvervslivet. Der skal etableres et systematisk og tæt samarbejde med relevante parter fra ungdomsuddannelserne, virksomheder og med kommunens arbejdsmarkedsafdeling, herunder UU. Samarbejdet skal danne rammen om udvikling af fælles projekter, der tydeliggør mulighederne for den enkelte unge og viser vejen til ungdomsuddannelserne og/eller erhvervslivet. Projekterne skal hjælpe de unge til at blive mere afklarede omkring valg af uddannelse og beskæftigelse.

13 13 De fem indsatser var særligt prioriteret af skole- og dagtilbudschefen i perioden , fordi implementeringen af disse indsatser er afgørende og nødvendige for, at de resterende indsatser i de tre politikker kan implementeres optimalt. I løbet af samme periode kom så folkeskolereformen, hvilket for skolernes vedkommende betød, at alt fokus var på at forberede og implementere reformen. At fokus flyttede fra de lokale politikker over på folkeskolereformen har ikke efter skole- og dagtilbudsafdelingens opfattelse haft en negativ effekt på implementeringen af de lokale politikker snarere tværtimod, da de lokale politikker i høj grad bygger på samme tænkning, som findes i folkeskolereformen Politikkerne har ligesom reformen fokus på nytænkning af undervisningen, nytænkning af skoledagen og generelt øget fleksibilitet. På dagtilbudsområdet har der ikke været en reform, men der var stadig et stykke vej at gå i forhold til at få implementeret de prioriterede indsatser, der er nævnt ovenfor. Det blev derfor besluttet at bibeholde de samme prioriterede indsatser i den kommende 2-årige periode fra Alle dagtilbud har i foråret 2014 udarbejdet lokale implementeringsplaner, der beskriver hvordan de vil implementere de ovenstående prioriterede indsatser frem mod Alle skoler har tilsvarende udarbejdet planer for, hvordan de vil arbejde med Synlig læring i deres skoler i de kommende år. Disse planer er efterfølgende diskuteret på dialogmøder med alle distrikter/områder i maj-juni 2014 og for skolernes vedkommende igen i februar 2015 med deltagelse af ledelsesteams, skole- og dagtilbudschef samt konsulenter fra skole- og dagtilbudsafdelingen.

14 14 Status på implementering Teamarbejde Generelt set er det skole- og dagtilbudsafdelingens opfattelse, at langt de fleste af enhederne er godt i gang med at få skabt rammerne for et teamarbejde, hvor der ud over praktisk planlægning også vil indgå systematisk faglig refleksion og evaluering af børnene og de unges læringsmiljøer og læringsudbytte i meget højere grad end tidligere. Samtidig er det også skole- og dagtilbudsafdelingens opfattelse, at der i nogle enheder skal en særlig ledelsesmæssig indsats til for at få alle medarbejderne med på, at teamarbejdet også skal være et forum for faglig refleksion. Derfor vil implementeringen af teamarbejdet ikke mindst i arbejdet med Synlig læring på skolerne også indgå som emne i de samtaler, som skole- og dagtilbudschefen afholder løbende med alle aftaleholdere som led i opfølgningen på ledernes kontraktstyring. Faglige vejledere Det er skole- og dagtilbudsafdelingens klare opfattelse, at de faglige vejledere har størst effekt på børnene og de unges faglige udvikling og trivsel, hvis en række elementer er opfyldt. For det første er det afgørende, at ledelsen har en klar strategi for, hvordan de faglige vejledere skal bidrage til at højne børnene og de unges faglige, sociale og personlige udvikling. Dernæst skal ledelsen med afsæt i strategien have lavet konkrete aftaler med de enkelte vejledere om formålet med dennes opgaver, forventningerne til opgaveløsningen, afklaring af kommandoveje mellem medarbejdere, vejleder og leder osv. Sluttelig skal såvel strategi som de enkelte vejlederes roller og ansvar kommunikeres klart ud til de øvrige medarbejdere, således at ingen er i tvivl om, hvilket mandat vejlederen har fået af ledelsen til at udøve sin rolle og ansvar. I den løbende dialog med enhederne omkring deres implementering af indsatsen faglige vejledere tegner der sig et noget forskelligartet billede af, hvordan enhederne håndterer organiseringen og tilrettelæggelsen af vejledernes arbejde. For at sikre en vis konsistens i skolernes tilbud på tværs af kommunen har forvaltningen derfor i samarbejde med repræsentanter for ledere, lærere og pædagoger udarbejdet en ramme for vejledernes arbejde en ramme der beskriver de faglige kompetencer og organisatoriske rammer, som vejlederne skal arbejde under på alle skoler i kommunen. Arbejdet er afsluttet i december Et tilsvarende arbejde sættes i gang i forhold til vejledere på dagtilbudsområdet i løbet af foråret Implementeringen af rammen følges tæt af konsulenter fra forvaltningen i det kommende år, der vil indgå i tæt og løbende sparring med skoler og dagtilbud omkring bestræbelserne på at skabe optimale rammer for vejledernes virke. Med afsæt i den ovenstående særlige prioritering af indsatsen faglige vejledere, så vil emnet naturligvis også indgå i de feedbacksamtaler, som skole- og dagtilbudschefen afholder med alle aftaleholdere løbende.

15 15 Styrkelse af de fagprofessionelles kompetencer I alle tre politikker er udvikling af de fagprofessionelles kompetencer et yderst centralt element. Derfor har der også som et led i implementeringen været igangsat kompetenceudvikling i forhold til at styrke teamsamarbejdet og i forhold til at styrke de faglige vejledere. Desuden har der i perioden været fokus på at udvikle medarbejdernes viden om og kompetencer til at arbejde med en systemisk anerkendende tilgang til børnene og de unge. Den systemisk anerkendende tilgang er det fundament, som Politik for inklusion og tidlig indsats bygger på, ligesom denne tilgang er et centralt omdrejningspunkt i den faglige vision for skole- og dagtilbudsområdet. At der arbejdes med denne tilgang er afgørende for at skabe faglig, social og personlig udvikling hos børnene og de unge. Pt. er der på skole- og dagtilbudsområdet relativt stor forskel på, hvor meget man kender til den systemisk anerkendende tilgang og i hvor høj grad man arbejder efter det. Dagtilbudsområdet er generelt bedre klædt på end skolerne, idet hele dagtilbudsområdet for år tilbage gennemgik et længere uddannelsesforløb med fokus på netop denne tilgang. Derfor er der fra skole- og dagtilbudsafdelingens side et vedvarende fokus på at sikre implementeringen af denne tilgang i alle kommunens skoler og dagtilbud. It og digitale læremidler Prioriteringen af it og digitale læremidler har for skolernes vedkommende fået et ekstra fokus i forlængelse af folkeskolereformen, idet en af de nedsatte arbejdsgrupper netop arbejdede med digitalisering i skolerne (arbejdsgruppe 10). Fokus i arbejdsgruppen var især på den tekniske del, idet den indholdsmæssige og pædagogiske del af digitaliseringen hentes fra den kommunale politik om it og læring. Det er skole- og dagtilbudsafdelingens opfattelse at digitaliseringen såvel den pædagogiske som den tekniske dimension langsomt men sikkert vinder indpas i alle kommunens skoler og dagtilbud. Og fra skole- og dagtilbudsafdelingens side vil der være en systematisk opfølgning på dette løbende.

16 16 Brobygning til ungdomsuddannelser og erhvervslivet Brobygning til ungdomsuddannelser og erhvervslivet er den sidste prioriterede indsats i perioden Til forskel for de øvrige indsatser har skolerne med overbygning ikke udarbejdet en lokal implementeringsplan for denne indsats, idet den bliver implementeret igennem en række projekter, der kører sideløbende med politikken. Disse projekter er: Forum for overbygning. Dette forum har indledt et formaliseret samarbejde med ungdomsuddannelser, UU og erhvervslivet med henblik på bl.a. at mindske frafald, at gøre de unge mere afklarede omkring valg af uddannelse eller beskæftigelse osv. Alle ledere fra kommunens overbygningsskoler samt 10. klasses center Djursland deltager i dette arbejde. Projekt Læsning mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Dette projekt sætter fokus på læse- og skrivekompetencer for de ældste elever i folkeskolen og er et led i den kommunale Handleplan for Læsning. Alle kommunens overbygningsskoler samt 10. klasses center Djursland deltager i projektet. Det er skole- og dagtilbudsafdelingens overbevisning, at de ovenstående projekter bidrager særdeles positivt til implementeringen af denne indsats. Ingen af projekterne er dog afsluttede endnu, så derfor vil skole- og dagtilbudsafdelingen stadig have fokus på effekterne af disse projekter.

17 17 Handleplan for læsning Handleplanen for læsning er berammet til 4 år fra Hovedtemaerne i handleplanen er: Implementering af læsevejlederen, styrkelse af den første sammenhængende læseundervisning, inddragelse af faglig læsning i alle fag, tidlig identifikation af elever med læsevanskeligheder og brug af kompenserende it som nødvendigt læse- og skriveredskab. Status på implementering Tidsrammen for handleplanen for læsning er som nævnt løbet ud i I foråret 2014 blev der derfor afholdt møde i arbejdsgruppen af ledere, som har fulgt handleplanen for læsning med henblik på at komme med oplæg til, hvordan der skal arbejdes videre med mål for læsning i lyset af den nye skolereform. I forlængelse af mødet har det været afgørende at sikre en sammenhæng mellem læsevejlederne og arbejdet med Synlig læring, hvilket er en opgave der har påhvilet læsekonsulenten og projektlederen for Synlig læring i forvaltningen. Således har eksempelvis læsevejledernes netværksmøder været præget af arbejdet med Synlig læring i indeværende skoleår. Ud over at sikre sammenhæng mellem læsevejlederne og Synlig læring vil det fremadrettet være en særskilt opgave for konsulenterne i forvaltningen at indgå i dialog med skolerne omkring resultaterne i de nationale test i læsning. Som nævnt i bind 1, så fortsætter den systematiske afvikling af læseprøver i hhv. 1., 2. og 5. klasse i alle kommunens skoler.

Forslag til udmøntning af midler

Forslag til udmøntning af midler 1 Forslag til udmøntning af midler Kompetenceudvikling Maj 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Indledning I skoleårene

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe 14:

Kommissorium for arbejdsgruppe 14: Kommissorium for arbejdsgruppe 14: Faglige vejledere Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Dette materiale indeholder

Læs mere

Bind 2: Implementering

Bind 2: Implementering Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i vores dagtilbud

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 4:

Forslag fra arbejdsgruppe 4: Forslag fra arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever - målstyret undervisning Februar 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 7:

Forslag fra arbejdsgruppe 7: Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Bind 2: Implementering

Bind 2: Implementering Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Kvalitetsrapporten for 2015 består som i de forrige år af 3 bind: Bind

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe 7:

Kommissorium for arbejdsgruppe 7: Kommissorium for arbejdsgruppe 7: En målstyret skole Oktober 2013 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Dette materiale

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder: Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten for 2014 består ligesom sidste år af 3 bind: Bind 1 samler alle data

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 12:

Forslag fra arbejdsgruppe 12: 1 Forslag fra arbejdsgruppe 12: Kompetenceudvikling April 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Med folkeskolereformen

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Handleplanen ligger således i forlængelse af den brændende platform faglighed og uddannelse og områdefortællingen:

Handleplanen ligger således i forlængelse af den brændende platform faglighed og uddannelse og områdefortællingen: Notat Sagsnr.: 2015/0001189 Dato: 27. februar 2015 Titel: Udkast til handleplan for evidensbaserede indsatser Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Med henblik på at styrke fagligheden på hele

Læs mere

Kommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg

Kommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg Kommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg Baggrund På mødet den 28. oktober 2014 (sag nr. 14) besluttede Børne- og Ungdomsudvalget: at der nedsættes et forum bestående af skoleledere,

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

TRIM modeller - skoler

TRIM modeller - skoler Skole- og dagtilbudsafdelingen, december 2012 TRIM modeller - skoler Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for folkeskolens 7.-10. årgang Politik for it og læring Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Bilag 1 - Sammenfatning. Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune

Bilag 1 - Sammenfatning. Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune Bilag 1 - Sammenfatning Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune 2015-2019 Sammenfatning Børne- og Ungeforvaltningen, den 25. februar 2015 1 Systematik og overblik Folkeskolereformens

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

TRIM modeller - dagtilbud

TRIM modeller - dagtilbud Skole- og dagtilbudsafdelingen, december 2012 TRIM modeller - dagtilbud Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Mål og målemetoder side 5

Læs mere

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe 12:

Kommissorium for arbejdsgruppe 12: Kommissorium for arbejdsgruppe 12: Kompetenceudvikling Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Dette materiale indeholder

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Digitale kompetencer til undervisere

Digitale kompetencer til undervisere Digitale kompetencer til undervisere Målsætningerne Fra Børne- og Ungepolitik i Varde Kommune At børn og unge opbygger kompetencer, så de kan udnytte mulighederne i et digitaliseret og globaliseret samfund.

Læs mere

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato Skole og Undervisning Dato: 27.05.2014 Sagsnr.: 13/32999 Dok.løbenr.: 147785-14 Sagsbehandler: Maria Wandahl Direkte tlf.: 7376 7392 E-mail: mwa@aabenraa.dk Opdateret procesplan - Juni Politisk spor Opgave

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud

Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale mellem programkonsortiet og Frederiksberg Kommune om forskningsprogrammet Fremtidens Dagtilbud Dato 13. marts 2014 På vegne af Ministeriet for

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe 10:

Kommissorium for arbejdsgruppe 10: Kommissorium for arbejdsgruppe 10: Digitalisering Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Dette materiale indeholder

Læs mere

Politik for folkeskolens 7. 10. årgang. Norddjurs Kommune 15. maj 2012

Politik for folkeskolens 7. 10. årgang. Norddjurs Kommune 15. maj 2012 Politik for folkeskolens 7. 10. årgang Norddjurs Kommune 15. maj 2012 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer og indhold i folkeskolens 7. 10. årgang, der giver de unge et solidt afsæt for at mestre

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013

UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013 UDVIKLINGSPROGRAMMET DAGSORDEN Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud baggrund, formål, indhold og ambitionsniveau Hverdagen for deltagerne i Fremtidens Dagtilbud Hvad kan I forvente at få ud af at

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere