Guide til vurdering af undervisningskompetence 1

Transkript

1 Guide til vurdering af undervisningskompetence 1 Baggrund og formål Med folkeskolereformen er det besluttet, at lærere skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence ). Målet er, at alle elever i folkeskolen i undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence eller har opnået tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning gælder alle fag og alle klassetrin. UNI-C foretager en årlig opgørelse af kompetencedækningen. Skoleledelserne skal derfor foretage en vurdering af, om de enkelte lærere har undervisningskompetence eller kompetencer svarende til undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Hvad dækker undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil over? Undervisningskompetence og kompetencer svarende hertil er ikke nærmere afgrænset i lovteksten eller i de tilhørende bemærkninger. I UNI-C s kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen fra 2013 (og i den tilhørende vejledning til skolernes indberetning) defineres kompetencer svarende til linjefag som: At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. ( ) I UNI-C s vejledning til skolerne i forbindelse med indberetningen af kompetencedækningen fremgår endvidere at Det primære er ikke, hvor mange timer uddannelsen har varet, men hvilke kompetencer underviseren har opnået. Med definitionen er det ikke afgørende, hvilke formelle kompetencer en lærer har (fx omfang af formel kompetenceudviklingsaktivitet i relation til et undervisningsfag). Det afgørende er derimod, hvilke kompetencer læreren konkret besidder. Der er således ikke knyttet fx et formelt krav til indholdet eller omfanget af kompetenceudvikling, herunder er der ikke krav om en bestået prøve, bevis eller lignende. Det er denne definition, der anvendes i UNI-C s opgørelser og som lægges til grund i nærværende sammenhæng. Vurdering af undervisningskompetence hvordan? Når du skal foretage en individuel og konkret vurdering af, om en lærer har undervisningskompetence i et fag, vil det bl.a. ske i en dialog med læreren. Randers Kommune har udviklet et kompetenceafklaringsværktøj, som kan understøtte din vurdering af dine læreres undervisningskompetence. Værktøjet består af: Et baggrundsskema, hvor lærerne selv udfylder oplysninger om deres formelle kompetencer. Kompetenceafklaringsskemaer, hvor lærerne selv udfylder, hvordan de mener at kunne opfylde målene for de fag, hvor de ikke har formel undervisningskompetence. Der er udarbejdet et 1 Guiden er baseret på KLs værktøj til vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence. 1

2 kompetenceafklaringsskema for hvert fag, som tager udgangspunkt i målene for diplommodulerne i fagene. Et skema til vurdering af undervisningskompetence, hvor du ud fra en dialog med den enkelte lærer med udgangspunkt i baggrundsskemaet og kompetenceafklaringsskemaerne, vurderer lærerens undervisningskompetence. Hensigten med værktøjet er, at du forinden dialogen med dine lærere kan bede dem udfylde baggrundsskemaet og kompetenceafklaringsskemaer eksempelvis som forberedelse til MUS-samtalerne. Når lærerne har udfyldt de relevante skemaer, kan dialogen, hvor du afdækker lærerens undervisningskompetence, foretages med afsæt i disse, og I kan eventuelt i fællesskab skrive til i dokumenterne. For at sikre det bedste mulige grundlag for dine samtaler med lærerne, er det en god idé at præsentere og gennemgå kompetenceafklaringsskemaerne med dine lærere, inden de går i gang med at udfylde dem. På den måde vil det være muligt for lærerene at stille spørgsmål til dig og dermed få en bedre forståelse for, hvad kompetenceafklaringsskemaerne skal indeholde af oplysninger. I vurderingssamtalen om den enkelte lærers undervisningskompetence i et fag kan der peges på tre relevante hovedområder af kompetencer: Lærerens faglige viden og færdigheder Lærerens didaktiske viden og færdigheder Lærerens undervisningserfaring Det afgørende i vurderingen er, om den enkelte lærer reelt har viden, færdigheder, erfaring og handlekompetencer inden for disse hovedområder, som samlet set sætter læreren i stand til at varetage undervisningen på niveau med en linjefagsuddannet lærer. Det er altså fremfor alt centralt at afklare: Hvad kan du? mere end blot: Hvilke kurser har du deltaget i? Udover at kompetenceafklaringsskemaerne kan bruges til din vurdering af lærernes undervisningskompetence, kan de også anvendes som et afsæt til at drøfte lærernes ønsker og muligheder for kompetenceudvikling. Kompetenceafklaringsskemaerne kan desuden lægges i lærernes personalemapper og videregives, hvis en lærer skifter skole. Indikatorer på undervisningskompetence Nedenfor er oplistet en række relevante indikatorer, som tilsammen danner en helhedsvurdering, som kan belyse lærerens undervisningskompetence inden for de tre hovedområder af kompetencer (faglig viden og færdigheder, didaktisk viden og færdigheder og undervisningserfaring). Formelle kompetencer: Linjefag/undervisningsfag fra læreruddannelsen eller formel efteruddannelse i faget på diplomniveau- eller kandidatniveau Anden (efter)uddannelse, f.eks. deltagelse i læreruddannelsens grundfag eller kurser Deltagelse i pædagogisk udviklingsarbejde eller aktionslæringsforløb i faget, såsom PLF, forløb med fagpiloterne og QUEST Deltagelse i faglige netværk eller faglige foreningers arbejde Undervisningserfaring, herunder erfaring med afgangsprøve i faget Andre relevante og dokumenterede kompetencer og uddannelser 2

3 Resultater i form af elevernes udbytte af undervisningen (fx test, afgangsprøver mv.) Eksempler på konkrete vurderinger Beslægtede linjefag: Linjefag i biologi i kombination med undervisningserfaring i natur/teknik kan vurderes som undervisningskompetence i natur/teknik Grunduddannelse/fællesfag i et fag kan indgå i vurderingen af en lærers undervisningskompetence. Fx kan grunduddannelse i kristendomskundskab i kombination med undervisningserfaring i faget vurderes som undervisningskompetence i faget kristendomskundskab på klassetrin Anden uddannelse: Fx. en musikpædagoguddannelse eller konservatorieuddannelse i rytmisk musik i kombination med undervisningserfaring i musik, kan vurderes som undervisningskompetence i musik Delvist linjefag: Linjefaget dansk med aldersspecialisering 1. 6 klasse kan, suppleret med efteruddannelse, vurderes som undervisningskompetence i dansk klasse Linjefag i håndarbejde og/eller sløjd suppleret med relevant efteruddannelse, vil kunne vurderes som undervisningskompetence i håndværk og design 3

4 Udfald af vurderingen Randers Kommune har udarbejdet et Skema til vurdering af undervisningskompetence, som du som skoleleder kan anvende til at notere din vurdering af den enkelte lærers undervisningskompetencer i de relevante fag. I skemaet kan du notere følgende udfald: Læreren har undervisningskompetence Læreren vurderes at have undervisningskompetence i et fag (den samlede vurdering i skemaet bliver grøn) og der er, i denne sammenhæng, ikke behov for yderligere kompetenceudvikling. Grøn skal således forstås som, at læreren på nuværende tidspunkt har såvel den faglige som den didaktiske kompetence i forhold til undervisning i det pågældende fag, på de pågældende klassetrin. Læreren har delvis undervisningskompetence Læreren vurderes at have delvis undervisningskompetence i et givet fag. Gul skal forstås som, at læreren vurderes at være godt på vej til at have undervisningskompetence i faget fx undervisningskompetence i faget på andre klassetrin undervisningskompetence i beslægtede fag et linjefag, der skal støves af kompetencer erhvervet i andre sammenhænge Du kan som skoleleder supplerende have overværet lærerens undervisning i de (gule)fag, hvori læreren er på vej til at erhverve sig undervisningskompetence, før du konkluderer, om læreren har undervisningskompetence. Lærer og leder laver i fællesskab en plan for opnåelse af den fulde undervisningskompetence, i de tilfælde, hvor dette skønnes nødvendigt. Læreren har ikke undervisningskompetence Læreren vurderes til ikke at have undervisningskompetence i faget. Denne vurdering kan være helt ok, og der skal ikke gøres yderligere. Men skolen kan også have brug for, at en eller flere lærere opnår undervisningskompetence i faget/fagene for at leve op til kravet om fuld kompetencedækning på skolen. Dette behov indgår i disse tilfælde som en del af dialogen, hvor læreren har mulighed for at byde ind på opgaven og få lagt en plan for, hvorledes undervisningskompetencen opnås. Indrapportering i TRIO Det er vigtigt, når I indrapporterer i TRIO, at det kun er lærere med grøn undervisningskompetence, som I afkrydser som havende tilsvarende kompetencer. Gul undervisningskompetence er altså ikke dækkende for den afkrydsning I foretager jer i TRIO. 4

5 Skema til vurdering af undervisningskompetence 1. Lærerens navn: 2. Undervisningskompetence I skemaet angives de fag, læreren underviser i, har undervist i, ønsker at undervise i, eller fag som skolen har behov for, at læreren underviser i. Samtidig vurderer skolelederen lærerens kompetencegrad i faget. Fag klasse klasse Kompetencegrad Grøn/gul/rød Grøn angiver, at læreren har undervisningskompetence i faget. Gul angiver, at læreren er godt på vej til at erhverve sig undervisningskompetence. Rød angiver, at læreren ikke har undervisningskompetence i faget. 3. Fremadrettede aftaler I samtalen indgår en drøftelse af, hvilken kompetenceudvikling læreren kan/skal deltage i for at få udvidet antallet af fag, som læreren har undervisningskompetence i. Aftaler om yderligere kompetenceudvikling: 5