Analyse af indsats i Gellerup-Toveshøj i sammenhæng med fysiske forandringer (fase 1)

Transkript

1 Anyse af indsats i Gellerup-Toveshøj i sammenhæng med fysiske forandringer (fase 1) 1

2 Indhold 1. Baggrund for anysen Karakteristik, tiltag og nye initiativer Karakteristik Tidligere tiltag Nye initiativer Den boligsocie indsats generelt Indsatser i Gellerup-Toveshøj Flyttemønstre og effektmål Til- og fraflytningsmønstre Udsagn fra fokusgruppeinterviews Opsamling Litteratur Bilag 1: Indsatser i Gellerup-Toveshøj Bilag 2: Faktaark

3 1. Baggrund for anysen Magistraten har 11. August 2014 tiltrådt indstillingen Fysiske forandringer og Gellerupanyse, som er grundlag for denne anyse. Fase 1 (denne afrapportering) har fokus på kortlægning, mens fase 2 sk afdække og afklare, hvilke forandringer, der evt. med fordel kan gennemføres. I grundlag for anysen blev der peget på 5 opgaver, som er forsøgt afdækket. I afsnit 2 gives en karakteristik af området, tidligere tiltag og nye initiativer på området. I afsnit 3 gennemgås generelle input vedr. den boligsocie indsats fra stat og andre kommuner. I afsnit 4 beskrives indsatser fordelt på tværgående temaområder (tidlig indsats, uddannelse, beskæftigelse mv.). I afsnit 5 gives en vurdering af flyttemønstre og effektmål, krydsning af data mv. I afsnit 6 gengives uddrag af fokusgruppeinterviews som er gennemført med ca. 30 centre aktører i området. Der planlægges workshop (ultimo 2014), hvor der sk arbejdes med bud på operationelle mål sektorvis samt fremtidsbilleder/blueprints, hvilket bliver en del af fase 2. Det er målet for hele anysen at sætte fokus på, at sikre en tæt sammenhæng og synergi mellem de fysiske forandringer og socie indsatser i Gellerup-Toveshøj. Helhedsplanen bygger på udenlandske erfaringer, som viser, at strukturelle fysiske forandringer, der ændrer bebyggelsens arkitektoniske logik, i samspil med socie indsatser medfører socie effekter såvel for den enkelte beboer som for boligområdet. Der mangler viden om, hvad der sikre disse effekter. Gellerup-anysen sk afdække om der i forhold til reisering af effektmål - er mulighed for bedre sammenhængskraft og synergi af indsatsen i relation til beskæftigelse, børn og unge, tryghed, det socie område, sport/fritid samt sundhed mv. i Gellerup. Samarbejde med boligforening og politi sk også belyses. Fokus er på sammenhæng mellem de indsatser kommunen laver og samskabelse således at der søges sikret en mere koordineret indsats og dermed bedre samlet udbytte og effekt af indsatsen, med afsæt i de ressourcer, der er i området. Der sk fokus på brugen af data, da det er vanskeligt at lave indsatsevuering på gruppe/individniveau, hvormed der ikke kan tages højde for flyttemønstre mv. 3

4 Der vil i sammenhæng med det blive arbejdet med en videre udfoldning af de vedtagne effektmål til mere kortsigtede og operationelle delmål samt ønskede/ sandsynlige fremtidsbilleder(blueprints) og milepæle. Den amerikanske sociolog Robert Putnam har argumenteret for at effektmål for et område sk ses i sammenhæng med flyttemønstre fordi fraflytning kan ændre på den socie kapit i området. Putnam peger på betydning af samskabelse og civilsamfundet, og at det handler om at skabe et nyt vi, hvor medborgerskabsfølelse kan få flere til at tage ejerskab til forandring. Det er relationer mellem mennesker, der skaber forandringer i menneskers liv og her er børn og unge helt centre. Der sk arbejdes for at flere (borgere, foreninger, virksomheder, politikere m.fl.) tager medansvar og tænker på områdets unge som vores børn. Det sk anerkendes, at der er behov for at skabe netværk før integration ( bonding before bridging ). Sport er ideelt til at skabe netværk, og det er samtidig vigtigt at ikkeetniske danskere bliver ledere af projekter i området. Det tager ifølge Putnam generationer at integrere mennesker med en anden kultur og baggrund. Opgaven med kortlægning af indsatser og de øvrige mål for fase 1 er ganske omfattende og det har på den relativt korte tid ikke har været muligt at kortlægge t. Det er stadig ambitionen, at der skabes et overblik, der kan danne grundlag for det videre arbejde i fase Karakteristik, tiltag og nye initiativer. Det er her formålet at give en kort karakteristik af området, samt en kort gennemgang af tidligere tiltag og nye initiativer som en ramme for den samlede kortlægning. 2.1 Karakteristik Indbyggertlet i Gellerup-Toveshøj fdt fra april 2010 til maj 2014 fra 7114 til 6396 svarende til en nettofraflytning på 718 personer eller ca. 10%. Heraf var nettofraflytningen ene fra maj 2013 til maj 2014 på 451 personer. En del af denne fraflytning kan forklares af tømning af 3 blokke til nedrivning (svarer til ca. 450 beboere). Efter rømning til nedrivning har ca. 70% vgt at blive i området. Det kunne forventes at tømning af blokke vil fylde eksisterende tomme lejligheder, men det er ikke sket, idet der udover tømning af blokke er sket en markant nettofraflytning. Der ses i afsnit 4 nærmere på hvad denne fraflytning har betydet for beboersammensætningen og dermed også hvordan den kan tænkes at påvirke udvgte effektmålsområder (arbejdsmarkedstilknytning, kriminitet mv.). Brabrand Boligforening har i 2014 af Rambøll fået foretaget en mindre kvitativ undersøgelse af årsager til fraflytning i forbindelse med en større anyse. I undersøgelsen er de primære årsager til fraflytning uro og kriminitet i området og høj husleje. Der er dog te om en kvitativ undersøgelse på et relativt spinkelt grundlag. 4

5 De mene boligorganisationer i Aarhus har kun få tomgangslejligheder. Der er dog enkelte eksempler på mene afdelinger med moderat lejetab - typisk afdelinger i udsatte boligområder, hvor attraktiviteten er mindre. Problemstillingen kendes også fra Vollsmose, hvor reduktion af lejetab er et af helhedsplanens succeskriterier. Der er aktuelle overvejelser om hvordan disse udfordringer håndteres i Gellerup på kort sigt. På længere sigt forventes helhedsplanen herunder de fysiske forandringer at ændre området fundamentt. Positive indikatorer Der vurderes at være et godt engagement blandt områdets beboere og medarbejdere. Der er mange positive indikatorer for udviklingen i Gellerup, og som eksempel kan nævnes Beredskabet (samarbejdet mellem politi, klub og mange loke frivillige) har skabt øget tryghed og anerkendes for deres proaktive indsats (CFBU, 2011) Generelt får mange flere unge en uddannelse og mange af især pigerne fra ikke-etniske danske familier klarer sig godt i uddannelsessystemet Der er etableret et stort ant indsatser vedr. lektiehjælp, fritidsjob og andre støtteforansttninger, der kan understøtte normindsatserne Indsatsen for sprogstøtte og de øvrige effektmål for børn og unge viser en generel forbedring. Andel af unge, der er medlem af foreninger er stort i Gellerup henset til områdets socioøkonomiske karakter og størrelse Tandsundheden for de 0-3 årige er markant forbedret med en reduktion i ant huller i tænderne på 60-70% Der er kommet gang i den fysiske omdannelse i området og ligeledes er den boligsocie helhedsplan snart fuld bemandet og fuldt iværksat. Udfordringer og problemfelt Karakteristikken af Gellerup med afsæt i de positive indikatorer kan ikke stå ene. Der er stadig udfordringer, og på nogle områder er de voksende. Gellerup-Toveshøj er fortsat et af de mest udsatte boligområder i Danmark. Det ses bl.a. ved at Det er blandt boligområder med den laveste gennemsnitsindkomst i Danmark Andelen udenfor arbejdsmarkedet er steget fra 49,4% i 2012 til 54,8% i 2014 Selvom det går bedre for de fleste børn og unge, så går det modsat for en gruppe af udsatte hvoraf andelen i Gellerup-Toveshøj er større end i det øvrige Aarhus. Andel af loke beboere, der er sigtet for kriminitet er fortsat høj Andelen af selvforsørgende er fra 2010 til 2014 fdet fra 30% til 21%. Der henvises til vedlagte faktaark (bilag 2) med udtræk fra BoSoc mv., som viser status og udvikling på udvgte indikatorer over de senere år. 5

6 Udover de rå data, så tegnes der i medierne et billede af udsatte områder som bl.a. Gellerup, som parlel-samfund, hvor der er sket store normskred, og hvor der udvikler sig nogle afvigende og uacceptable adfærdsformer, som ikke ville blive accepteret i andre dele af samfundet. Stigende udgifter til hærværk og episoder fremhævet i medierne kan være symptomer på et sådan normskred. Udsagn fra fokusgruppeinterviews (afsnit 6) peger på en gruppe med manglende respekt for autoriteter, som udgør en kæmpe udfordring. Der kan samtidig stilles spørgsmål ved om dette normskred har indflydelse på borgere og medarbejderes reaktion på uacceptabel adfærd dvs., om der ses igennem fingre med mere fordi der hersker andre normer. Rambøll har i en rapport fra 2009 og på baggrund at gennemførte workshops om forandringsteori med aktører fra området bl.a. konkluderet: En af hovedudfordringerne for unge i Gellerupområdet er, at de ofte mangler voksenkontakt og voksenstyret tid. Det betyder, at normerne for rigtigt og forkert udvikles på gaden. I sommerens løb (2014) har der været en del udfordringer med larm, scooterkørsel, og unge der samledes i området omkring Fristedet (en ubemandet skurvogn midt i Gellerupparken), hvilket har betydet utryghed i området omkring det nærliggende Gellerupbad. Der er taget initiativer til at imødegå udfordringerne og bl.a. er der beslaglagt et stort ant scootere. I statistik for kriminitet (fra BoSoc) begået at beboere i området fremgår kun den kriminitet, der registreres på personer 0-17 år med bopæl i området. Der vurderes af Østjyllands Politi Vest, at der er en række borgere (anslået 60-70) uden folkeregisteradresse med kriminel adfærd, som også begår kriminitet i området og som i nogle tilfælde er modtagere af overførselsydelser (typisk kontanthjælp). Der er taget initiativ til at sætte fokus på dette. Det har ikke været en del af fase 1, at dokumentere hvorvidt og i givet fd i hvilket omfang dette billede kan bekræftes af borgere og medarbejdere i området og hvordan det evt. kan håndteres. Det tænkes ind i det videre arbejde i fase 2. Organisering og samarbejde Nedenfor er en kort oversigt over de formelle samarbejdsforaer i Gellerup-Toveshøj. Helhedsplan Gellerup-Toveshøj Den politiske styregruppe (repræsentanter fra Brabrand boligforenings øverste politiske ledelse og Magistraten i Aarhus Kommune). Mødes 2 gange årligt. Programstyregruppen (repræsentation fra administrativ ledelse i Aarhus Kommune og Brabrand boligforening). Programstyregruppen er nyligt indført i 2014 og mødes svist. Den boligsocie helhedsplan 6

7 Der er aktuelt (oktober 2014) ved at blive nedsat styregruppe og følgegrupper. Det boligsocie sekretariat overvejer (oktober 2014) Aarhus Kommunes deltagelse i Styregruppe og følgegrupper. Løbende koordinering Gellerup-modellen (ledere med ansvar for indsats i området fra boligforening, boligsocie sekretariat, politi og fra kommune forvtninger). Mødes hver måned. SSP (kriminpræventivt samarbejde mellem Sociforvtning, Skole og Politi). Er siden udvidet til FU området. Dækker børn under 18 år. Sekretariat i MBU. Dækkes af gadeplanindsats i regi af FU samt 115 møder. 115 møder afholdes hver måned. Her gennemgås le personrelaterede sager. Der er indledt et strategisk samarbejde mellem Socie forhold og Beskræftigelse (MSB) og Børn og Unge (MBU) om bedre vilkår for udsatte børn og unge (en afløser for det tidligere DTO samarbejde) TUS (Tværgående ungesamarbejde). Myndighedssamarbejde, som sk reducere ungdomskriminitet og fremme en tidligere indsats over for unge. TUS er placeret i Sociforvtningen. Det er et team med driftsansvarlig i TUS, ungerådgiveren, en medarbejder fra lokpolitiet, medarbejder fra forebyggelsesafdeling i Østjyllands politi, en konsulent fra PPR og en fra Ungdommens uddannelsesvejledning (fra BEF). Risikostyringsgruppen. Vurderer løbende muligheder for at mindske risiko for kriminitet ved fokus på belysning, fysiske omgivelser m.v. Deltagere er FU-leder, leder af Lok politi Vest, leder af boligsocie arbejde, inspektør fra boligforening m.fl. Samvirket. Sammenslutninger af foreninger og civilsamfund, der sk bidrage til at sikre øget samarbejde og netværksdannelse i området. Derudover er der en række uformelle samarbejdsflader. Beredskabet og det uformelle samarbejde med mange frivillige er eksempel på et uformelt samarbejdsfora, der i høj grad bygger på samarbejde med og soci kapit i civilsamfundet. Det er også vigtigt med uformelt samarbejde mellem medarbejdere indenfor kommunens normområder, boligorganisation, civilsamfund og virksomheder. Eksempelvis kan det have stor betydning at medarbejdere i dagtilbud har tæt forbindelse til sundhedsplejen og sociforvtningen, og at de har forbindelser i civilsamfundet de kan trække på som led i forebyggende og udredende arbejde. Funktionen af uformelle netværk er bl.a. afhængig af opmærksomhed, prioritering, ledelsesopbakning og hvor stor udskiftning, der er i medarbejderkredsen. 2.2 Tidligere tiltag Der er sket meget i Gellerup-Toveshøj de seneste år og der tages løbende nye initiativer. Senest er der i Aarhus Kommunes budgetforlig for 2015 prioriteret indsatser(se nedenfor), der i høj grad sigter mod målgrupper i Gellerup-Toveshøj. 7

8 I starten af 00 erne igangsatte Urban-programmet en mobilisering af lok kræfter og netværk. Det er indtrykket at antlet at loke foreninger, aktivitet og engagement i civilsamfundet er steget betydeligt i perioden. For en oversigt over de mange foreninger, indsatser mv. kan henvises til Samvirket ( som er en sammenslutning af foreninger m.fl., der årligt laver et aktøratlas. På bydelsporten ( kan man følge løbende aktiviteter i området. I 2005 blev Globus 1 (sportsh, daginstitution, mødested mv.) etableret og udgør et lokt mødested for borgere, foreninger, kultur og idræt. Helhedsplanen ( er udarbejdet i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Brabrand boligforening og vedtaget ultimo Senere dispositionsplan har konkretiseret indsatserne. Den fysiske omdannelse i området er aktuelt ved at tage form og fart. Nedrivningen af Nordgårdskolen i 2013 og start på vejprojekter samt nedrivning af boligblokke i 2014 stiller store udfordringer til koordination og kommunikation. I 2015 kommer nye dagtilbud og en kunstgræsbane, i 2016 en bygade og i 2017 beboerhuse, nyt åbent byggeri med erhverv og ca. 900 kommune arbejdspladser samt bypark. Der er i 2013 igangsat projekt En ny start, hvor målet var at tilbyde flyttehjælp til særligt kriminitetsramte familier i Gellerup. Det sker på baggrund af gode erfaringer fra København. I første omgang skulle 10 familier tilbydes flytning. Den boligsocie helhedsplan ( ) er indledt i slutningen af 2013 og løber i Planen er finansieret af Landsbyggefonden med 26 mio. kr. (75%) Brabrand boligforening med 5,5 mio. kr. (12,5%) og Aarhus Kommune med 5,5 mio. kr. Desuden søges øvrig puljefinansiering. Der er 4 hovedindsatsområder: Børn, unge og familier, beboernetværk, demokrati og inddragelse, image og kommunikation samt uddannelse, beskæftigelse og erhverv. Under disse er der en række konkrete indsatser (f.eks. beboerrådgivning, tryghedsvandring, foreningernes hus, uddannelsesvejledning, fritidspatruljen, fritidsjob og virksomhedsskole mv.) fordelt på de medarbejdere. Det boligsocie arbejde er bindeleddet mellem myndighederne og civilsamfundet. Der er aktuelt (oktober 2014) igangsat en redefinering af milepæle og sekretariatet overvejer hvorledes Aarhus Kommune kan indgå i Styregruppe og følgegrupper. 2.3 Nye initiativer Målet med denne korte status på nye initiativer er at bidrage til et opdateret billede, så andre initiativer kan tænkes sammen med tidligere beslutninger og det daglige arbejde. Koordinering og synergi skabes dog primært i det daglige samarbejde i området og sikres igennem såvel de formelle som uformelle samarbejdsforaer, der er etableret jf. afsnit 2.1. Forlig og indstilling (byrådsbehandlet 27/8-2014) om FU (Fritids og ungdomsskoleområdet) sætter nye rammer for denne indsats og organiseringen ændres, så det fremover organiseres 8

9 i 3 områder i Aarhus Kommune og Gellerup-Toveshøj bevarer status som selvstændigt FUområde. Der er 16/ indgået Afte om udviklingspartnerskab mellem Økonomi og Indenrigsministeriet og Aarhus Kommune for periode Midlerne (54,6 mio. kr./år) gives fra særtilskudspuljen til forbedring i 8 udsatte områder på en række parametre med særlig fokus på arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse mv. Tilskuddet er ikke knyttet til konkrete enkeltprojekter men gives til at understøtte den stærke kernedrift og de særlige indsatser. I budgetforlig for 2015 er der forskellige beslutninger med betydning for den fremadrettede indsats i Gellerup. Det sk understreges, at de nævnte indsatser dækker hele Aarhus Kommune. 1. På beskæftigelsesområdet investeres yderligere 8 mio. kr. årligt på ungeindsats og virksomhedsskoler (hvor en i Gellerup tidligere er foreslået og nu under planlægning). 2. Gadeplanindsats og indsats mod radikisering får 2 mio. kr. årligt 3. Der afsættes 8,5 mio. kr. årligt til en tidlig indsats på 0-6 års området med særligt fokus på børn med de største udfordringer. 4. Der afsættes 2 mio. kr. i 2015 til et målrettet tværfagligt kompetenceløft til såvel pædagogisk persone som sundhedsplejersker, medarbejdere fra sociområdet og øvrige relevante medarbejdergrupper med tilknytning til 0-6-årsområdet. Et fælles kompetenceudviklingsforløb har som mål at skabe fundament for fælles fagligt sprog omkring tidlige indsatser og forebyggelse, der samlet sk bidrage til virkningsfulde, sammenhængende og koordinerede forløb for børn og familier. 5. Der afsættes 1,7 mio. kr. årligt til udvidet adgang til fritidspas for børn fra økonomisk vanskeligt stillede familier i deren 3-6 år. 6. Der afsættes kr. i 2015 og kr. i 2016 og frem til en fortsættelse af MusikUnik på Tovshøjskolen. Undervisningen er rettet mod udsatte børn og udsatte boligområder. Indstillingen Organisering af det fremtidige Hotspot er tiltrådt i Byrådet 8/ Indstillingen er lavet på baggrund af en evuering foretaget af Mercuri Urvl. Det indstilles, at organiseringen ændres, så der sættes fokus på kerneopgaven (det kriminpræventive gennem inddragelse af beboer og foreninger). Enkelte indsatser (Folkeinformation og Hotspot erhverv) omplaceres. Indsatsen omorganiseres og bliver en del af Ungdomscenteret i 9

10 forbindelse med udløb af diverse puljefinansiering. Organiseringen af opsøgende gadeplansindsatser fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen for Socie Forhold og Beskæftigelse (MSB) fastholdes som to enheder i de to magistratsafdelinger. Der er udarbejdet udkast til samarbejdsprincipper om gadeplanindsatsen mellem MBU og MSB. Samtidig pågår der intern afklaring om de præcise snitflader og samarbejdsformer. Den 7. oktober 2014 har Aarhus Kommune, Sport & Fritid i en forsøgsperiode vgt at åbne for at socie foreninger i Aarhus får adgang til gratis at booke mødeloker i Globus1 og klasseloker på Tovshøjskolen i sæsonen 2014/2015, hvis ikke lokerne er udlånt til folkeoplysende foreninger. Der er ved at blive indgået partnerskabsafte mellem kommuner og Ministeriet for By, bolig og landdistrikter. Der er te om et strategisk samarbejde mellem Stat, kommuner og boligorganisationerne. Formålet er bl.a. at Staten også forpligtiger sig til at sikre, at lovgivningen understøtter målet om at mindske antlet af udsatte boligområder. Erfaringer med tidligere initiativafter var ifølge KL ikke positive (KL, 2012, side 6). Der er efter beslutning på afdelingsmødet for afdeling 5, Toveshøj, i 2014 opsat kameraer ved le indgange og stier samt ved en containergård og Beboerhuset Tousgårdsladen. Beslutningen blev truffet efter at man i første af 2013 havde oplevet at antlet af hærværkstilfælde var steget voldsomt i afdelingen i forhold til første 2012 (fra 4 i til 17 i /BoSoc). Hærværket er reduceret kraftigt henover sommeren 2014 i forhold til samme periode sidste år, og på den baggrund stemmes der i oktober i år om at udvide videoovervågningen i Toveshøj til også at omfatte afdelingens parkeringspladser, da bilerne her har været meget udsatte for indbrud. På afdelingsmødet i afdeling 4, Gellerupparken, blev et forslag om at indføre videoovervågning nedstemt af beboerne i januar Brabrand boligforening har aktuelt succes med akutboliger til studerende under projektet Start-up housing. Pressemeddelelse herom blev udsendt i sommeren Det sker samtidig med, at der spores en tendens til, at studerende ikke længere søger boliger i området som tidligere. Magistraten har på møde 10. Juni 2014 tiltrådt en Fælles værdiramme for indsats mod radikisering. Heraf fremgår bl.a.: Det er endvidere et grundlæggende princip, at mistanke om ulovligheder og ulovligheder håndteres politimæssigt og ikke som en del af den kommune diog og samarbejde. Endvidere hedder det: Diog er helt centr. Der holdes hele tiden en dør åben for diog - også med dem, der har et anderledes syn end de fleste. Det fremgår, at det kræver et stærkt samarbejde med civilsamfundet og der vil blive afrapporteret hvårligt til Magistraten. 10

11 Regeringen har i et udspil 19. september 2014 lagt op til at bruge 60 mio. kr. over 4 år til at modvirke radikisering herunder bl.a. til et mentorkorps. Samtidig er der aktuelt (oktober 2014) politiske overvejelser om evt. sanktioner overfor radikiserede unge som tilslutter sig ekstremistiske grupper i udlandet. Ovenstående status illustrerer, at der aktuelt er gang i mange initiativer fra forskellige side. Det er vigtigt at sammentænke og koordinere såvel de overordnede intiativer som det daglige arbejde i området. 3. Den boligsocie indsats generelt Der er de senere år anyseret, publiceret og igangsat meget på det boligsocie område. Nedenfor gengives kort udvgte bidrag. Formålet er at sikre, at kortlægningen for Gellerup ses i sammenhæng med hvad der er foregået og iværksættes af Staten, andre kommuner m.fl. Kommissionen vedrørende ungdomskriminitet har i Betænkning om indsatsen mod ungdomskriminitet (2009) givet en række anbefinger som le har fokus på en tidlig, helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende indsats. Med særlig relevans for kommuner er bl.a. følgende anbefinger: Udvikling af SSP samarbejdet Styrket reaktion ved bekymrende skolefravær Øget, systematisk brug af forebyggende familierådgivning og netværksmøder Obligatorisk underretning af de socie myndigheder ved kriminitet og vold i hjemmet Anyse af grundlag for rekruttering af børn og unge til kriminelle bander Styrkelse af misbrugsbehandlingen Styrket helhedsorienteret gadeplanindsats Mentorordning for kriminelle og kriminitetstruede børn og unge Betænkningen indeholder en række andre anbefinger, og en uddybende vurdering af de enkelte indsatsmuligheder. Ministeriet for By, bolig og landdistrikter udgav i 2013 Udsatte boligområder, Værktøjskasse og lægger heri op til en styrket boligsoci indsats. Kun hvis kommunernes socie, uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige og integrationsmæssige indsats bindes sammen med boligorganisationernes fysiske, økonomiske og socie indsats, kan det lykkes at vende udviklingen (side 2). Af redskaber peges på en række kendte såsom: helhedsplan, fremskudt beskæftigelsesindsats, socie partnerskaber, unge i fritidsjob, bydelsmødre, bogstart, lektiecafeer, ny start, forældrepålæg, gadeplanindsats, hotspot, brandkadet, tryghedsvandring, bande-exitprogram, fritidspas, foreningsguider, fleksibel og kombineret udlejning, etablering af sundhedshuse mv. En række af disse er i forskelligt omfang igangsat og afprøvet i Gellerup-Toveshøj (jf. afsnit 4). 11

12 I KLs Anbefinger til en bred boligsoci indsats i udsatte by og boligområder (2012) gives 10 anbefinger, bl.a. At der indgås loke after om, hvem der løser hvilke opgaver, og hvordan opgaverne koordineres (side 8). Anbefingen retter sig særligt mod koordination mellem den boligsocie indsats og den kommune kernedrift. SFI og Rambøll har i Rundt om boligsocie indsatser (marts 2014) set på organiseringen omkring den boligsocie indsats. Der peges på en række opmærksomhedspunkter bl.a., at det kan overvejes hvilke samarbejdsmekanismer, der binder de strategiske beslutninger sammen med udmøntningen af de boligsocie indsatser på udførende niveau (f.eks. koordineringsgrupper, driftsgrupper mv.). Odense Byråd igangsatte i august 2012 på baggrund af konkrete hændelser et udredningsarbejde for indsatser i Vollsmose. Arbejdet blev delt i to spor. En anyse af indsatser i Vollsmose (spor 1) og en udredning og Task force for kriminitetsindsats i Vollsmose (spor 2). I indledning til udredningen (spor 1) sættes rammen: Mange af de rapporter der er lavet om Vollsmose gennem de seneste 12 år, beskriver nogle af de samme udfordringer, som vi står med i dag Der findes ikke meget evidens på området, og det er sparsomt med effektevueringer og målopfølgning Vi sk derfor undgå, at vi endnu engang griber ned i værktøjskassen og hiver en pet af velmente, men ukoordinerede og udokumenterede projekter frem. I en spørgeskemaundersøgelse blandt de ca medarbejdere ansat på arbejdsplads/institution i Vollsmose havde ca. 75 % svaret, at bedre koordinering og mere videndeling vil styrke kommunens indsatser. En af anbefingerne var at oprettet en ny tværgående organisering (CFU, Center for Familier og Unge med ca. 45 ansatte, 700 borgere og budget overført fra enkelte forvtninger) omkring håndtering af multiproblemfamilier og borgere. Argumentation for den ny organisering er, at Enheden sk yde en tværfaglig og koordineret indsats, så vi ikke længere kan finde eksempler på, at en enkelt familie har været i kontakt med forskellige kommunt ansatte, og bliver genstand for ydelser og indsatser, der i bedste fd ikke hænger sammen og i værste fd modarbejder hinanden. Der tages afsæt i case-manager metoden som kendes fra Holland, og en samlet tilgang til familier frem for individer. Flytning af skole og adresse i kommunen betyder ikke skift i kontaktperson(er). I spor 2 blev der lavet en kortlægning af 96 kriminelle drenge og mænd i dersgruppe år. VISO-rapporten Kortlægning af Målgruppen af børn og unge som færdes i det kriminelle miljø omkring Vollsmose er udarbejdet med CFK som leverandør. En af hovedkonklusionerne er: Til trods for at Odense Kommune har flere forskellige mentorordninger, fremstår de dog ofte som mangelfulde, utilstrækkelige og vanskelige at overføre fra ét system til et andet. Forskning viser, at mentorordninger som minimum sk vare 8-10 timer for at have den ønskede positive effekt, hvorfor det kan give anledning til at retænke de nuværende ordninger. 12

13 VISO har desuden lavet 2 statusrapporter (nov og marts 2014) for SSP Odense Kommune som grundlag for udarbejdelse af en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminitet. Som en del af opgaven med fokus på øget effektstyring blev der i sommeren 2013 udarbejdet en rapport under overskriften "Genstart i Vollsmose". Her er der lavet en vurdering og kategorisering af enkelte indsatser i området baseret på en selvangivelse af information om mål, indsats, dokumentation af effekt mv. Man har vgt at den fremadrettede indsats baserer sig på en projektgruppe, som laver temaindsatser på udvgte områder (uddannelse, beskæftigelse osv.). Det første temaforløb startes oktober Projektgruppen har 7 deltagere (4,2 årsværk i normering) og temaforløb starter med interviewrunde, og efterfølgende udvælges indsatsområder i samarbejde med loke ledere og medarbejdere. Der arbejdes ud fra IDEO-principper, der er en tilgang til innovation, hvor nye ideer afprøves og udvikles i korte iterative forløb. Københavns Kommune har i samarbejde med akademisk arkitektforening fået udarbejdet et review af 27 effektstudier fra ni lande. Rapporten fra september 2014 Evidens for socie effekter af fysiske indsatser i udsatte boligområder konkluderer at: fysiske indsatser i samspil med socie indsatser medfører socie effekter såvel for den enkelte beboer som for boligområdet. Der sk være te om strukturelle fysiske forandringer for at det også har effekt på områdets karakter af soci udsathed. I forhold til indsatser i andre danske kommuner sk de bemærkes, at det blandt de større byer primært er Odense og Aarhus, der har oplevet en tiltagende koncentration af udfordringerne i udsatte områder, mens byer som København og Aborg har en større spredning. Dette forklares formentlig af den fysiske samling hhv. spredning af mene boligområder i byerne. 4. Indsatser i Gellerup-Toveshøj Formålet med dette afsnit er at bidrage til en samlet overblik og kortlægning af indsatserne. Indsatserne er kort beskrevet nedenfor og for en lidt udvidet beskrivelse af enkeltindsatser henvises til bilag 1. Kortlægningen i bilag 1 kan måske også tjene som introduktion og værktøj for loke aktører når de sk styrke netværk, finde samarbejdspartnere og styrke synergi og samskabelse. En af udfordringerne med en sådan kortlægning er, at mange af ydelserne er bydækkende, og det er derfor principielt samtlige kommune service og myndighedsområder der skulle beskrives. Indsatserne er derfor selv i bilag 1 meget summarisk beskrevet. 13

14 Indsatsbeskrivelserne er opdelt efter tematiske områder. Der skelnes ikke mellem kernedrift og særlige indsatser, men det er væsentligt at være opmærksom på, at de store normindsatser er dem, der både i budget, volumen og udstrækning fylder langt mest. Beskrivelserne er fordelt på følgende: 1. Bosætning og fysiske forandringer Den samlede plan for fysiske forandringer er ganske omfattende og aktuelt er pt. Finansierede projekter for ca. 2 mia. kr. Det omfatter som en del af helhedsplanen bl.a. etablering af nye vejføringer, bygade, en ny bypark, nedrivning af blokke, sg af lejligheder, nybyggeri mv. samt etablering af nye pladser og byggeri til erhverv og ca. 900 kommune arbejdspladser. For en nærmere gennemgang henvises til bilag 1. I forhold til bosætning gøres brug af udlejningsredskaber som kombineret og flexibel udlejning mv. 2. Det boligsocie arbejde Der i i 2014 iværksæt en boligsoci helhedsplan med indsatser der sk være bindeleddet mellem de kommune indsatser og civilsamfundet. Er nærmere omtt i afsnit 2 og uddybende i bilag Tidlig indsats Den tidlige indsats er opprioriteret med 8 mio. kr. årligt i Aarhus Kommune og der er sat fokus på et intensiveret samarbejde mellem sociområdet og Børn og Unge. Tidlige indsatser omfatter eksempelvis dagtilbud, projekt tryg start i livet samt dag og døgnforansttninger herunder familiebehandling, forældrehjælp mv. 4. Kriminitetsforebyggelse og tryghed Her er der gadeplan- og opsøgende indsatser, kontaktsteder, samarbejde om beredskab samt konkrete myndighedsfunktioner(samarbejde herom i tværgående unge samarbejde). 5. Uddannelse Der er primært te om folkeskole og speciskoletilbud, men også UU vejledning, virksomhedsskole, lektiehjælp og lignende indsatser. 6. Beskæftigelse Det primære er beskæftigelsesindsatsen for de arbejdsløse på dagpenge eller kontanthjælp. Der er en fremskudt job og uddannelsesvejledning i Gellerup-Toveshøj. Der er også indsatser for andre modtagere af overførselsydelser. Indsats for at skaffe fritidsjob til unge hører også til her. 7. Medborgerskab og fritid 14

15 Herunder hører FU dvs. Fritids og ungdomsskoler, forenings og fritidslivet, civilsamfundet og konkrete faciliteter til at understøtte dette. Det gælder også netværksskabende aktiviteter som Samvirket mv. 8. Sundhed og trivsel Tilbud til borgere i området herunder lokcenter og tilbud i regi af folkesundhed som har en bred vifte af tilbud og indsatser. Der henvises til bilag 1 for uddybende beskrivelse af enkeltindsatser. Sociforvtningen har hos Socistyrelsen og VISO bedt om en kortlægning af indsatser og cases og det ventes færdig 2. Kvart Børn og Unge og Socie forhold og Beskæftigelse har som led i udmøntningen af beslutningen fra Afte om styring, struktur og samarbejdskultur fra 2013 etableret en model for strategisk samarbejde på tværs af de tre forvtninger. Den nye model for tværgående samarbejde sk tilvejebringe en effektiv organisering til at understøtte MSBs og MBUs fælles indsats over for børn og unge. Tanken er at skabe en systematik, der løbende kan favne og sætte opgaver med fælles aktier i spil. Styregruppen, som består af direktører og forvtningschefer, sk sætte strategisk retning for samarbejdet om indsatser med fælles aktier. Der er desuden etableret fire temagrupper, der sk fungere som stabsfunktion for styregruppen. Temagrupperne er: Kriminitet og Udsatte Boligområder, Uddannelse til Alle, Trivsel og Sundhed samt Inklusion for Alle. Den nye organisering sk ikke ses som en ny ledelseslinje, som bevares intakt. Der planlægges samtidigt en række samarbejdsfora på socidistrikts- og lokdistriktsniveau, der respektivt sk sikre koblingen mellem det strategiske, taktiske og operationelle samarbejdsniveau. Forebyggelsesperspektiv Alle de i bilag 1 beskrevne indsatser kan ses ind og forstås indenfor rammen af Aarhus Kommunes forebyggelsestrekant. Aarhus Byråd vedtog i sommeren 2012 en strategi for Forebyggelse. Der arbejdes i strategien med et sæt af indikatorer (tegn) på, at en person er i øget risiko for at udvikle en risikoadfærd. Det kan defineres som adfærd, hvor der er risiko for, at man påfører sig selv eller andre skader af psykisk, fysisk og/eller soci karakter. Der er en klar sammenhæng mellem en høj grad af risikofaktorer og graden af risikoadfærd. Dette ses for eksempel ved, at børn, der er vokset op i familier med koholproblemer, har 2½ gange så stor risiko for at blive indlagt på psykiatrisk hospit, og er i dobbelt så høj risiko 15

16 for selvmordsforsøg end andre børn. Der er ligeledes et ret entydigt mønster i tyngden af risikoadfærd hos den enkelte unge, idet unge, der har en høj grad af risikoadfærd på én indikator, ofte vil have høj grad af risikoadfærd på andre indikatorer. Dette skyldes, at de grundlæggende komplekse årsager til risikoadfærden hænger sammen med graden af beskyttende faktorer og risikofaktorer. Disse sammenhænge forklarer, at metoder til at mindske risikoadfærd og mulige tegn på mistrivsel - kan være de samme, selvom der er te om vidt forskellige former for adfærd. Forebyggelsesstrategien bygger på fire følgende principper: Forebyggelse for le Forebyggelse på tværs af der og problemstillinger Forebyggelse styrker beskyttende faktorer og begrænser risikofaktorer Forebyggelse for den enkelte, fællesskabet og de institutionelle rammer Mængden af beskyttende faktorer og risikofaktorer såvel som indikatorer og indsatser kan systematiseres ud fra tre felter, der her illustreres i form af en trekant: Denne trekant kdes her forebyggelsestrekanten. En centr pointe er, at forebyggelsestrekanten sk ses som en helhed. En anden centr pointe er, at en indsats i det grønne felt også virker på unge med problemstillinger af en tyngde, der er lokiseret i trekantens røde felt. Der vil i fase 2 blive taget udgangspunkt i en indplacering af de mange indsatser i forebyggelsestrekanten, som afsæt for en diskussion af sammenhæng og synergi mellem indsatser. 16

17 Eksempler på generelle indsatser er mene tilbud som skole/uddannelse, dagtilbud, FU(fritids og ungdomsskoler), generelle foreningstilbud mv. Eksempler på specifikke indsatser kan være gadeplanindsats, netværksmøder, bekymringssamter, fastholdelsesberedskab mv. Endelige kan eksempler på særlige indsatser være konkrete foransttninger (f.eks. anbringelse) iværksat gennem det tværgående ungesamarbejde, zoneforbud, efterforskning, tilbud om bandeexit mv. Opsamling på kortlægningen Det er ud fra kortlægningen ikke muligt at sige, at der kan eller bør samarbejdes bedre på udvgte områder. Omvendt er det heller ikke muligt at sige, at der ikke godt kan tænkes bedre synergi og samarbejde. Kortlægningen viser, at der er mange driftsområder og særindsatser, der sk koordineres, og hvor det bedst mulige samarbejde sk sikres. Udsagn fra interviews peger på, at dette samarbejde er meget vigtigt, men at det kan være vanskeligt at bevarer overblik og lige vide hvem det er man sk kontakte i givne situationer herunder på tværs af forvtninger men også i forhold til civilsamfund og den private sektor. Der er lerede taget initiativ til at sikre bedre samarbejde bl.a. imellem Børn og Unge og Socie forhold og Beskæftigelse. Der er i den kommune indsats meget fokus på at sikre helhedsorienteret og tværgående indsats og ofte foreskrives dette også i lovgivningen. En udfordring som er fremhævet er, at det kan være vanskeligt at få andre forvtninger til at deltage fordi de typisk ikke har fået ressourcer til den helhedsorienterede og tværgående indsats som f.eks. foreskrives på beskæftigelsesområdet. Her er den lovgivningsmæssige understøttelse af tværgående og helhedsorienteret indsatser måske ikke tid koordineret på tværs af ressort-ministerier. 5. Flyttemønstre og effektmål Målet med dette afsnit er at sætte fokus på brugen af data, da det er vanskeligt at lave indsatsevuering på gruppe/individniveau, idet der bl.a. ikke kan tages højde for flyttemønstre med de nuværende rapporter fra BoSoc. Der er en hastig udvikling på ledelsesinformation og det at stille grunddata til rådighed for slutbrugerne som følge af bedre værktøjer til håndtering af disse. I Socie forhold og Beskæftigelse står man foran evuering og beslutninger omkring dette, hvilket kan ses i sammenhæng med behovet på dette område. Data findes på individniveau. På den baggrund har der i første omgang været set nærmere på: 17

18 1. Til/fraflytningsanyse. Hvad har ændret efterspørgsel på lejligheder betydet for variable (arbejdsmarkedstilknytning og kriminitet) for henholdsvis til- og fraflytning? Resultater fremgår af afsnit Evt. forsøg med zoom på udvgt population (som Odense på 96 kriminelle). Det overvejes som led i fase 2 om en sådan opgave sk laves i samarbejde med eksterne. 3. Der sk fremadrettet sættes fokus på opbygning af et anytiker-miljø, hvor man kan udsøge en given befolkningsgruppe og undersøge deres udvikling på forskellige variable over tid (indsatsevueringsværktøj). Udviklingen i datastruktur, værktøjer til ledelsesinformation mv. gør dette reistisk og væsentlig mindre ressourcekrævende end tidligere. Det er dog en udfordring, at ressourcer til arbejdet med Bosoc-data (udvikling) ikke længere er prioriteret. Der sk som led i fase 2 ske en afklaring af ressourcebehov og prioritering fremover. 5.1 Til- og fraflytningsmønstre I april 2010 blev der lavet en anyse af til og fraflytningsmønstret i Gellerup, som viste, at flyttemønsteret i Gellerup havde tegn på, at mange specielt studerende omkring studiestart samt børnefamilier bruger Gellerup, som indslusning til Aarhus. Op i mod hvdelen af dem som flyttede over en 12 måneders periode fra havde boet i Gellerup i mindre end et år. En af grundene til dette var, at det her var muligt at få en stor og billig lejlighed. Dette er en opdatering og udvidelse af tidligere anyse af til og fraflytninger målt over en periode på 12 måneder fra maj 2013 til maj Udvikling i beboersammensætning I maj 2014 boede der i Gellerup beboere. Dette er et befolkningsfd på 451 personer i perioden på et år, da der i maj måned 2013 boede personer. Siden april 2010, er der sket et fd i ant beboere på 718 personer eller et fd på 10 procent over de seneste fire år. 18

19 Figur 1: Beboerudvikling i Gellerup 65 år og ældre; :5 65 år og ældre; : år; år; år; år; Kilde: Det boligsocie monitoreringssystem (BoSocData). Det ses, at fdet i beboere fordeler sig nogenlunde jævnt mellem de tre dersgrupper, dog med et relativt større fd i gruppen med børn og unge mellem 0-17 år, hvilket kan have forskellige årsager. Data tyder på, som også set tidligere, at det skyldes en kombination af, at de eksisterende børn er blevet ældre samt, at der er sket fraflytning af familier med mange børn som ikke er tilsvaret af samme ant i de nyindflyttede familier. Det store fd i ant beboere svarer nogenlunde til tømningen af de tre blokke til nedrivning i Gellerup. Det har dog stadig ikke betydet at ventelisten til øvrige boliger er steget tværtimod er der fortsat tomme især store lejligheder. Forsørgelsesgrundlag for de årige Udtræk fra BoSoc-data ultimo maj 2014 beregnet på baggrund af årst viser, at der af de voksne, som boede i Gellerup, var personer indenfor arbejdsmarkedet, svarende til 45,3 %. Samlet set er 7,1% på sygedagpenge, 2,7 % er i fleksjob eller på barselsdagpenge og 14,5 % er på SU. Dvs. 21 % af den samlede gruppe voksne beboer er selvforsørgende og modtager ikke offentlig forsørgelse. Den øvrige del af de voksne i 2014 fordeler sig på forsørgelsesgrundlag med 27,7% på førtidspension, 19,2 % på kontanthjælp og 7,5 % på anden offentlig forsørgelse og står udenfor arbejdsmarkedet. Udviklingen i andelen af selvforsørgende i forhold til den samlede befolkning mellem år, er fdet både i Gellerup og i hele Aarhus Kommune gennem de seneste år. Dog er ændringen mere markant i Gellerup, hvor andelen er fdet fra 2013 til 2014, fra 26% til 21%, mens den i hele Aarhus kun er fdet fra 55% til 53%. Sammenlignet med tlene fra 2010, er udviklingen kun forværret. Her var der 30% selvforsørgende i Gellerup og 56% i Aarhus samlet. 19

20 Forklaringen kan være, at der gennem en lavere tilflytning generelt til Gellerup sker en udtynding af de selvforsøgende. Særskilte data for til og fraflyttere fra juni 2013 til maj 2014 indikerer, at dette er tilfældet. Det bekræfter observationer fra fokusgruppeinterviews om, at det oftest er de ressourcestærke, der flytter fra området. Denne tendens vil særligt blive forværret når der, som i den seneste periode, er en stor nettofraflytning, idet der tidligere sås en relativt stor andel selvforsørgere også blandt tilflytterne. I Gellerup har der blandt de, som står udenfor arbejdsmarkedet, kun været et fd i personer på kontanthjælp o.l., hvorimod der er flere på nye beskæftigelsesrettede overførsler samt flere på sygedagpenge og på førtidspension. Der er samlet set i Aarhus et fd i ant kontanthjælpsmodtagere samt dagpengemodtagere, med en tilsvarende absolut stigning i sygedagpengemodtagere. Udviklingen med færre kontanthjælpsmodtagere og færre dagpengemodtagere er bl.a. en konsekvens af beskæftigelsesreformer og den generelle udvikling i økonomien. Tilflytningsmønstre I august 2013 er omkring 2/3 af de som flytter ind i Gellerup nye borger i Aarhus. Der er initiativer mellem uddannelsesinstitutioner og kommune hvor studieboliger tilbydes. Generelt ses det, at knap hvdelen af de, som flytter ind i Gellerup ikke kommer fra byen. Det dækker tså både over studerende, men også andre. Siden sidste anyse, er andelen af nye beboere, som ikke kommer fra Aarhus steget og færre kommer fra den mene bolig sektor, hvor fdet har været størst i tilflytning fra andre udsatte boligområder i Aarhus. Fraflytningsmønstre Størstedelen af de, som fraflyttede Gellerup i perioden bliver i Aarhus (ca. 75%). Af de fraflyttede, som blev i Aarhus flytter lidt over hvdelen til andre afdelinger indenfor den mene boligsektor. De resterende flytter således til private leje eller ejerboliger. Gennemsnitlig er 17 % af fraflytterne flyttet til andre udsatte boligområder i Aarhus og denne andel er fdet siden sidste anyse, hvor næsten hver fjerde fraflytning skete til et andet udsat område. Dette er en interessant udvikling og kan tyde på, at flere af de, som ville bruge Gellerup, som indslusning og muligvis flytte videre til andre områder mindre udsatte områder, måske flytter direkte ind i disse afdelinger uden først at være omkring Gellerup. 20

21 Hvis der ses på de fraflyttede fra området, var 124 personer mellem 10 og 17 år ved fraflytning og af dem var 6 1 tidligere sigtede, dvs. knap 5 % af de fraflyttede er tidligere sigtede. Det svarer til, at en margin mindre relativ andel af de unge, som er kriminelle, fraflytter området målt i forhold til de ikke kriminelle. Sammenfatning i forhold til effektmål Sammenfatning af til- og fraflytninger viser, at der over de 12 måneder er flyttet flere personer ud af Gellerup end ind i området. Dette er sammensat af en netto indflytning på 175 beboere fra øvrige danske kommuner og udland, og en nettoudflytning til andre steder i Aarhus kommune på 610 beboere. Tømningen af tre blokke til nedrivning forklarer nogenlunde nettofraflytningen på 450 personer som ses i perioden juni 2013-maj Det har ikke betydet at ventelisten til øvrige boliger er steget. Der er fortsat tomme især store lejligheder. I forhold til arbejdsmarkedstilknytning (effektmål for området) peger t for til- og fraflytning på, at den relativt store nettofraflytning betyder en udtynding af voksne med tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er omvendt ikke muligt at konkluderer at flyttemønstre i sig selv skulle påvirke kriminitet i området, idet der blandt fraflyttere var næsten ligeså mange kriminitetssigtede som blandt de årige i området generelt. 6. Udsagn fra fokusgruppeinterviews Formålet med fokusgruppeinterviews og nedenstående sammendrag er at supplere kortlægningen af indsatser med kvitative observationer fra personer med deres daglige gang og/eller arbejde i Gellerup-Toveshøj. Generelt sk det siges, at de gennemførte interviews og observationer naturligvis ikke har patent på sandheden og ene er udvgte kvitative inputs. Der er tså ikke noget sikkert vidensgrundlag for at sige, at observationerne stiller den rigtige diagnose eller anviser den rigtig medicin. Metodisk er det også vigtigt at fokusgrupperne overvejende har været sammensat at leder, medarbejdere og repræsentanter med deres daglige gang og arbejde i området, hvilket naturligt kan give en bias. 1 Samt en person, som er tidligere sigtet for ungdomskriminitet, men som er fyldt 18 ved fraflyttelse. 21

22 Set i sammenhæng med status, tidligere anyse mv. kan det dog bidrage til nuancering af situation og udfordringer i Gellerup. Der er gennemført 3 fokusgruppeinterviews (hver af 2 timers varighed) i perioden 29/9 til 3/ Der var ca. 10 tilmeldte/deltagere pr. gruppe. Grupperne var: 1. ledergruppe (Gellerup-modellen), 2. gruppe af medarbejdere og ledere samt 3. gruppe med repræsentanter fra civilsamfundet. Der var et bredt udsnit af indsatsområder (soci, beskæftigelse, børn og unge, sport og fritid, sundhed osv.) såvel som aktører (boligforening, politi, civilsamfund og kommune) repræsenteret. Der er lavet referater fra de gennemførte interviews, hvor input er gengivet i anonymiseret form. Referater er udsendt til deltagerne. Nedenfor er udvgte udsagn i punktform. Fokusgruppe med Gellerup-modellen. Det er det loke netværk (her Gellerup-modellen) som er afgørende i et så udfordret arbejdsområde så åbenhed, tillid, fællesskab og sparring blandt loke kolleger er helt afgørende. Der er gode erfaringer med at nedbringe fravær ved at tilknytte socirådgiver til skole. Forebyggelsestrekanten er en god fælles forståelsesramme fordi den hjælper til fælles forståelse af rolle og sammenhæng for den enkelte indsats. Samarbejde med civilsamfundet er afgørende og eksempler med frivillige i beredskabet, Aarhus boksning og ACFC viser, at det mobiliserer de stærke voksne, men det er tordenskjolds soldater. De folkevgte beboerbestyrelser (afdelingsbestyrelser) udter sig til pressen, og det understøtter ikke tid indsatsen i området. Der mangler forskning i hvad der virker, og det er en oplagt chance nu med de forestående fysiske forandringer. Måske kunne der arbejdes mere med forældrenes rolle og tilknytning til institutioner Sport og Fritid sk mere med i Gellerup-modellen, og råderet over faciliteter efter kl. 15 bør drøftes Nogle grupper respekterer overhovedet ikke politi og andre autoriteter og det er en kæmpe udfordring Fokusgruppe med medarbejdere og ledere. Det er vanskeligt at mobilisere beboere eksempelvis til Samvirkets møder som domineres af ansatte Professionelle ( integrationsindustrien ) overtager civilsamfundets ansvar Beskæftigelsesområdets fremskudte og håndholdte indsats har for nyligt opnormeret med 2 ansatte og har seneste tid oplevet øget tilstrømning. Øget pres på borgere kan 22

23 måske forklare del af efterspørgsel. Der er meget konkrete ydelses og effektmål på indsatsen og god synergi til øvrige indsatser. Det er ikke fornuftigt, at give steder til unge uden opsyn (fristedet, kælderrum mv.). Manglende opfølgning gør at illeg aktivitet trives. Arbejde i foreningsregi med at give unge dommerkort og træneruddannelse giver dem selvtillid de mangler, fritidsjob og en åben dør til verden ud af Gellerup. Kunne ønske at DBU og Sport og Fritid kom tættere på. Det er vigtigt at anerkende betydning af fælleshuse som f.eks. Community Center Gellerup der har formået at skab synergi mellem sundhed, beskæftigelse, folkeinformation, bibliotek. En skam når der så omorganiseres så Folkeinformation mister ressourcer. Kultur er vigtig i samspil med det socie. Der sk satses på loke aktører og foreninger frem for at iværksætte nye projekter. Loke sportsklubber kunne godt ønske mere tid i Globus 1 og Nordsgårdshlen er nedslidt. Frustration i området over, at dem udefra tager jobs i området. Foreninger fra området har behov for at blande sig med foreninger fra andre områder, så fordomme kan nedbrydes og netværk skabes. Uddannelse og faglighed er vigtigt. Det var et tab da man omorganiserede Sociforvtningen til bydækkende foransttninger fordi lokkendskab er så vigtigt særligt i Gellerup Tidlig indsats prioriteres nu. Der kan godt bruges mere samarbejde med civilsamfundet til praktiske og støttende opgaver. Det er vigtigt at stærke og troværdige voksne kan kompensere når forældre svigter, og forældre på pension også bliver aktiveret. Tilfredshed med fritidspasordningen. Det kan være svært at overskue projekter og personer i området, og netværk kunne styrkes. Måske sk introdage udvides, så de ikke kun gælder nyansatte og aktøratlas efterlyses digitt og med opdaterede kontaktoplysninger Der er mange der gerne vil flytte, men de bliver typisk i nærområdet. Fokusgruppe med civilsamfund m.fl. Der har været et positivt flow af gode historie på det sidste og kommun formidler er god samarbejdspartner og katysator. Samarbejde med politi og vagtfirma har sikret mere styr på tingene. Det er meget forvirrende med den megen omorganisering af beskæftigelses- og sociindsatsen Minoriteter må ikke blive til majoriteter, da den multikulturelle sammensætning er rigtig sund Globus 1 og foreningernes hus er gode steder til aktiviteter. Der efterlyses dog mere samarbejde med kommunen, nemmere adgang til tilladelser og fleksibilitet. Der mangler loker til loke fodboldklubber. 23