Helhedsplan for Dyrehaven Skanderborg Kommune 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helhedsplan for Dyrehaven Skanderborg Kommune 2010"

Transkript

1 Helhedsplan for Dyrehaven Skanderborg Kommune 2010 Vedtaget af Skanderborg Byråd, den 26. januar 2011

2 Helhedsplan for Dyrehaven Forfatter og udgiver: Skanderborg Kommune, januar 2011 Layout: Det Kreative Center, Skanderborg Kommune Tryk: Det Kreative Center, Skanderborg Kommune Foto: Danmarks Smukkeste Festival og Skanderborg Kommune Kontaktperson: Plan & Erhvervshef Bente Hornbæk Plan & Erhverv Adelgade Skanderborg Tlf oplag: 50 ISBN: HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010

3 Forord Dyrehaven er et af de største aktiver i Skanderborg by både for kommunens borgere og for byens gæster. Med denne helhedsplan lægger vi rammerne for anvendelsen af Dyrehaven. Byrådet nedsatte primo 2010 et bredt sammensat 17, stk. 4-udvalg, der skulle komme med anbefalinger til byrådet om Dyrehavens fremtid. Udvalgets medlemmer har på en række møder drøftet, hvordan Dyrehavens fremtid skal være, og udvalget har inviteret borgerne til at drøfte emnet både i Dyrehaven og på et borgermøde i Kulturhuset. Rigtig mange borgere tog imod tilbuddet om dialog med udvalget. På baggrund af dialogen i udvalget og dialogen med borgerne har 17, stk. 4-udvalget i sin afrapportering til Byrådet stillet forslag om, at der skulle udarbejdes en helhedsplan for Dyrehaven, bestående af tre delplaner: 1. Dyrehaven som rekreativt område 2. Dyrehaven som skov, og 3. Dyrehaven som ramme om festivalen Denne helhedsplan er nu udarbejdet og indeholder konkrete forslag til, hvordan borgerne får bedre muligheder for at bevæge sig og får flere oplevelser i Dyrehaven samtidig med, at området sikres som fremtidigt skovområde, og at det også fremover vil være muligt at afholde en stor årlig festival i Dyrehaven. 3 Helhedsplanen lever op til byrådets overordnede målsætninger om, at»dialog sikrer de bedste løsninger«, og at»det er sundt at bevæge sig«. Med en samlet plan for Dyrehavens fremtidige anvendelse begynder et nyt kapitel i Dyrehavens historie. Der skabes hermed et fundament for, at også fremtidige generationer kan få glæde af områdets naturmæssige og rekreative værdier, ligesom der lægges en kurs for, hvordan Dyrehaven skal udvikle sig. Jørgen Gaarde borgmester HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010

4 4 HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010

5 Indhold 6 Helhedsplan for Dyrehaven 7 Historien om Dyrehaven 11 Skoven i Dyrehaven 12 Skovforyngelse i festivalområdet 14 Færdsel i skoven 16 Oplevelser i Dyrehaven 18 Eksempler på fremtidige aktiviteter 21 Festival i Dyrehaven 27 Kortbilag Dyrehavens festivalområde Bilag 1: Skovplan for Store Dyrehaven Bilag 2: Rekreative temaer 5 HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010

6 Helhedsplan for Dyrehaven Indledning Skanderborg Byråd nedsatte i januar 2010 et 17, stk. 4-udvalg, der fik til opgave at komme med anbefalinger til Skanderborg Byråd om Dyrehavens fremtid. Udvalget var sammensat således: Jens Kr. Rasmussen, Skanderborg Byråd (formand) Christina Bottke, Skanderborg Byråd Jens Sønderskov, Skanderborg Byråd Peter Ib Hansen, Skanderborg Festival Klub Ole Danielsen, Skanderborg Grundejerforening Knud Erik Hesselbjerg, Skov- og Naturstyrelsen Willy Dupont, Friluftsrådet Olaf Møller, Danmarks Naturfredningsforening Marianne Purup, Destination Skanderborg Ann-Mari Lebel, Menighedsrådet ved Skanderborg Slotskirke (til den 23. marts 2010) Jess Juul Jensen, Cityforeningen (fra den 18. maj 2010). 6 Udvalget udarbejdede»debatoplæg om Skanderborg Dyrehave rekreativt skoven festivalen«, inviterede byens borgere til debat i Dyrehaven i april 2010 og inviterede efterfølgende til dialog i Kulturhuset. Dialogen med Skanderborgs borgere og udvalgets drøftelser i foråret 2010 resulterede i en anbefaling til Skanderborg Byråd om, inden udgangen af 2010, at udarbejde en samlet plan for Dyrehavens fremtidige anvendelse, bestående af tre delplaner: 1. Dyrehaven som rekreativt område 2. Dyrehaven som skov, og 3. Dyrehaven som ramme om festivalen Herudover anbefalede udvalget at udvikle flere muligheder for at bruge Dyrehaven rekreativt til ophold, gåture og motion, at Dyrehaven skal bevares som skov ved at gennemføre en skovforyngelse over en 10-årig periode, at vejene i Dyrehaven skal omlægges således, at der sikres en fredeliggørelse af den vestlige del af skoven, og at Dyrehaven fortsat skal kunne danne rammen om Danmarks Smukkeste Festival. Til hvert af disse områder havde udvalget udarbejdet mere detaljerede anbefalinger. På de følgende sider er udvalgets anbefalinger indarbejdet i denne helhedsplan for Dyrehaven. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010

7 Historien om Dyrehaven Visionen for Borgernes Dyrehave i Skanderborg bygger på identitet og stolthed og dermed også ejerskab og omsorg for området. En væsentlig faktor i den sammenhæng er den historie, der knytter sig til det område, som vi i dag kender som Dyrehaven. Dyrehaven er, efter flere hundrede års påvirkning af mennesker, ikke kun et stykke natur, men i lige så høj grad et kulturmiljø, der rummer en række af historier, som har høj grad af lokal interesse og er en væsentlig del af Danmarkshistorien helt tilbage til 1500-tallet. Kongens Dyrehave I begyndelsen af 1580 erne, hvor Frederik den 2. s renæssaneslot stod færdigt efter udbygning af den gamle kongeborg på stedet, blev Dyrehaven etableret. Kong Frederik den 2. gav i 1583 byen købstadsprivilegier. Kort efter Dyrehavens etablering fik Frederik den 2. forbedret vejnettet mellem de slotte, hvorfra han regerede landet. Bl.a. etablerede han en særlig kongevej mellem Koldinghus og Skanderborg gennem Dyrehaven. Denne kongevej var forbeholdt kongen og kanelliets færdsel. Dyrehaven var indhegnet med et plankeværk, som skulle holde de udsatte dyr indelukket. Der var krondyr, vildsvin, fiskedamme og fuglevoliere, og tillige rummede Dyrehaven et græsningsområde for heste. 7 Skanderborg efter Resen, a Det er uvist, hvornår Dyrehaven nedlægges som regulær dyrehave. Men det sker muligvis i forbindelse med etableringen af rytterhold hos kongens fæstebønder fra omkring 1670 eller ved ombygning af slottet til kaserne i Det Skanderborgske Rytterdistrikt fra omkring Fra dette tidspunkt er der sandsynligvis mere fokus på skovdriften end på drift af dyrehaven. Det sidste kongebesøg på Skanderborg Slot var Frederik den 5. s besøg i Det Skanderborgske Rytterdistrikt blev i 1767 nedlagt, og krongodset under Skanderborg Slot blev solgt ved en auktion. Slottet blev efterfølgende nedbrudt på nær slotskirken, som vi kender den i dag på slotsbanken. Fra kort over Det Skanderborgske Rytterdistrikt, 1724.Græsnings- og høsletområder for rytterheste er angivet med litra»a«. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010

8 Forstmæssig drift Forstkandidat C. Klüver beskrev i 1840 en plan for, at fredskoven skulle inddeles i 5»perioder«ansat til et 100 årigt omdrev, efter hvilken tid hele skoven skulle være forynget. J. C. Shythes beskrivelse af Skanderborg Amt fra 1843 beskrives Skanderborg Dyrehave detaljeret: Shythe bemærker om eskoven, at der var træer henhørende til alle aldersklasser, men at der mangledes ung opvækst. 8 I 1731 indberetter skovrider Peter Mønster, at Skanderborg Slots dyrehave er 300 favne lang og 500 favne bred og består af»god Bøgeskov og nogle gamle Ege; en del opelskning af Rise og Underskov«. Generalstabens Målebordsblad, a Skovens udstrækning er angivet med brun farve, og løvtræer og nåletræer er vist med signatur. De åbne områder i skoven er tilplantet jf. forstkandidat Klüvers Plan fra Bl.a. er området vest for rævediget tilplantet med nåletræer. Rød streg angiver søbredden efter vandstandssænkningen i Dyrehaven som privatejet lystskov I Dyrehaven lå et åbent område (hvor stadion ligger i dag), som muligvis var anvendt som mønstringsplads under Rytterdistriktet. Siden Rytterdistriktets nedlæggelse i 1767 havde Skanderborgs borgere med tilladelse fra skiftende ejere afholdt forskellige festligheder og aktiviteter på området, som blev kaldt Boldpladsen. Senere hen afholdtes skiftende festligheder ved Christian den 4. s Eg og Kindlers Planteskole. Ved flere lejligheder var festligheder i Dyrehaven med royal deltagelse, eksempelvis kongeparrets sølvbryllup i 1819, Kronprins Frederiks besøg i 1831 og ved arveprins Ferdinand og Carolines besøg i Også Æbelø var i perioden et yndet udflugtsmål for Skanderborgs borgere med stier, et badehus samt et mindre lystanlæg. I 1852 blev første gang indrettet en festplads med fast danseestrade og restaurationsskur ved Christian den 4. s Eg. Siden blev dansepladsen drevet af forskellige restauratører og foreninger og udvidet til både at omfatte overdækket dansesalon og keglebane. Fra privat eje til offentligt eje Der har været en række private ejere af Dyrehaven frem til 1885, hvor Skanderborg Kommune købte ejendommen Sølund med Dyrehave og Æbelø, i alt 329 tdr. land, hvoraf 159 tdr. land var skov. Efter det kommunale opkøb blev dansepladsen ved Christian den 4. s Eg flyttet til Sølunds Have. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010

9 To år senere opførtes en skovpavillon efter tegninger af arkitekt Anthon Rosen, og der blev i 1891 af gæstgiver Chr. Jensen tilføjet en stor, fritliggende danseestrade i træ samt en overdækket musiktribune. Da Skanderborg i 1928 skulle være vært for de jyske ungskuer, som blev holdt på arealer ved banegården, blev pavillonen i Dyrehaven besøgt af rigtig mange af de ungskuegæster. Den Indiske Pavillon, Den blev nedrevet i I tilknytning til ungskuerne, som fortsatte indtil 1936, indrettede kommunen et friluftsteater i Dyrehaven med siddepladser. Senegulvet havde samme størrelse som det Kgl. Teater, og orkestergraven kunne rumme 60 musikere. Fire aftener hvert år under ungskuerne opførte Det Kgl. Teater forestillinger i Dyrehaven ofte med tilskuere. Friluftsteatret blev også anvendt uden for ungskuerne til teaterforestillinger, folkedans, musik, folkemøder og lignende. I 1931 blev pavillonerne ved Sølund moderniseret af forpagter Chr. Christensen med glasveranda og indretning af den store sal som jagtstue. Danseestraden kaldte han for Den Indiske Pavillon. I 1937 indgik pavillonerne i Landsudstillingen. 2. Verdenskrig lagde en dæmper på festlighederne på friluftsteatret i Dyrehaven. Der var enkelte forestillinger i midtkrigsårene, men i 1944 indgik både friluftsteater og pavilloner i Fæstning Sølund. 9 Landinspektør Knud Damsagers plan for et nyt Friluftsteater, Fra Det Kgl. Teaters opførelse af forestillingen Liden Kirsten på det nyetablerede friluftsteater, den 12. juli Fæstning Sølund I februar 1944 besatte den tyske værnemagt Sølund, og i løbet af foråret okkuperedes hele Dyrehaven. Indretning af»fæstning Sølund«betød en fuldstændig afspærring af Dyrehaven for Skanderborgs borgere. Sølunds bygninger blev malet i amouflagefarver, og der blev indrettet flere bunkers til kommandoentraler. Rundt i Dyrehaven boede soldater i barakker spredt i skoven, hvor træerne indgik i bestræbelserne på at skjule anlægget fra luften. Sydligt i Dyrehaven på skrænten ud mod søen opførtes tre træbygninger, som endnu eksisterer - en bungalow til luftwaffe-generalen og en til hans adjudant, og til offiererne opførtes en offiersmesse/kasino. I dag er bygningerne en del af Skanderborg Vandrerhjem. Bunkeranlægget ved Sølund. Flygtninge i Skanderborg Dyrehave Mod krigens afslutning rummede Dyrehaven mange flygtninge fra det østtyske område. I træbygningerne ved søen blev indrettet børnehave, skole og lægebolig til flygtningene. Det er tænkeligt, at mange af de nuværende skovveje blev etableret netop i forbindelse med det tyske hovedkvarter og flygtningelejren. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010

10 Dyrehaven efter besættelsen Efter besættelsen blev friluftsteatret i Dyrehaven, der som så meget andet blev ødelagt under krigen, genopbygget i redueret størrelse med a siddepladser. Frem til 1955 blev afholdt et mindre antal forestillinger, stævner og andre arrangementer hvert år, og de tidligere meget store arrangementer på friluftsteatret i Dyrehaven udeblev stort set frem til Anthon Rosens pavillon blev igen ombygget og indviet som danserestaurant Capri i 1969, og blev fra 1999 nogle år benyttet under navnet diskotek Crazy Daisy. I dag hører lokalerne til Hotel Skanderborghus. Skanderborg Festival I 1980 blev den første Skanderborg Festival afholdt over en enkelt dag med deltagere og 21 frivillige hjælpere. Denne første festival blev en begrænset sues, men den satte skub i afholdelsen af følgende festivaler i Dyrehaven. 10 Anthon Rosens Pavillon 1980: Første festival 1985: Der laves permanent el-installation i Dyrehaven, og Festival Klubben lejer lokaler på Søtoften. 1986: Der lejes en lade til grej. 1988: Festival Klubben køber Villa Walther på Slotsholmen. 1991: Der suppleres med en ny sene Rytmehans. 1992: Der bygges en»lydmur«i Dyrehaven mellem Bøgesenerne og Rytmehans, og der købes en gård i Vrold til grej. 1996: Søbadet indgår i festivalområdet. 1997: Villaen på Slotsholmen sættes til salg og ØLA på Birkevej købes. 2001: Der laves parkering i Vrold. 2008: Der indrettes et ekstra søbad til borgere, som ikke er festivalgæster. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010

11 Skoven i Dyrehaven Vision: Dyrehaven forbliver en attraktiv og frodig skov med træer i alle størrelser til glæde for borgere, gæster og naturen. Dyrehaven er Skanderborg Kommunes mest besøgte skov. Den ligger tæt ved et større bysamfund, der bruger skoven rekreativt, og derudover kommer der hvert år mere end mennesker i skoven under den årlige festival. Dyrehaven er kommunal skov, og der er fredskovpligt på området. Fredskovspligten betyder, at skoven løbende skal vedligeholdes og forynges. Skanderborg Kommune har i en lang årrække været tilbageholdende med plantning efter stormfald, hvilket har givet selvsåede træer, dyre- og planteliv gode muligheder. Derfor findes der i dag en bred arts- og alderssammensætning blandt Dyrehavens træer. Dette giver god mulighed for at fortsætte og videreudvikle den naturnære skovdrift, der har været drevet de seneste 10 år. Denne driftsform sikrer en stor mangfoldighed i skovens dyre- og planteliv. I hovedparten af skoven vil skovforyngelsen bestå af små men hyppige indgreb og foregå ved naturlig foryngelse. 11 Junges Plantage er beliggende længst væk fra entrum af Skanderborg og er den mindst benyttede del af Dyrehaven. En stor del af Junges Plantage består af grantræer. Der vil i de kommende år blive lysnet op i større artsrigdom og bevoksninger, bl.a. for at skabe åbne områder. Dyrehaven rummer to store moseområder, dels området langs søbredden og området omkring Sorte Sø. Dette område vil forblive vild skov, hvor der kun foretages indgreb for at sikre publikums sikkerhed, adgang mm. I mange år er der i Dyrehaven nærmest Skanderborg entrum ikke blevet plantet eller fældet træer. Konsekvensen af den begrænsede skovdrift er, at de gamle etræer er ved at nå deres maksimale alder, uden at der er kommet nye træer til. Samtidig kaster de store træer skygger, der forhindrer nye bevoksninger i at gro. I de kommende år vil nogle af de store og gamle etræer blive fældet, så der bliver skabt plads til nye træer. Det er disse træer, der vil danne grundstammen i den kommende skov. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010

12 Skovforyngelse i festivalområdet I en mindre afgrænset del af Dyrehaven holdes der årligt en festival med deltagelse af a mennesker. I dette område findes mange af Dyrehavens ældste træer. Disse træer er så gamle, at deres levetid er stærkt begrænset. De har allerede holdt sig i live i længere tid, end det kunne forventes. I festivalområdet er behovet for foryngelse af træerne lige så stort som udfordringerne ved at gennemføre foryngelsen. Med de mange mennesker på et meget begrænset område i en meget kort periode vil det ikke være muligt at satse på, at lysåbne områder springer i skov, da al nyspiret bevoksning vil blive trådt ned. Det vil heller ikke være muligt at afspærre store områder i årevis, mens træerne vokser op. 12 I stedet vil skoven blive forynget i mindre plantegrupper. Metoden består i al sin enkelhed i at inddrage og afskærme en række områder på hver m². Inden for dette areal vil jorden blive bearbejdet og beplantet med et eller flere store træer i midten af området og omkranset af mange mindre planter. Det er af stor betydning, at disse små træfornyelsesområder friholdes for al trafik i en længere årrække. Det samlede område, der foreslås fornyet efter denne metode, forventes at være på m². Udover en række af disse små skovforyngelsesområder vil et areal på a m² mellem Bøgesenen og Horsensvej blive genskabt som egentlig skov ved jordbearbejdning og plantning og/eller selvsåning. Da der findes en del stabilgrus i området, skal det øverste jordlag sandsynligvis udskiftes. Området vil blive indhegnet, mens foryngelsen foregår. Skanderborg Festival Klub har stor interesse i, at denne del af Dyrehaven bevarer sin skovkarakter. Derfor flytter festivalen hvert år træer på 5-9 m s højde fra festivalområdets nabobevoksninger og ind på festivalområdet. Skovforyngelsen planlægges gennemført over en 10-årig periode. Der vil årligt blive udarbejdet en plan for det kommende års skovforyngelse. Denne metode muliggør udpegning af de områder, der løbende viser sig at have det største behov for skovforyngelse. I perioden fra 2011 til 2016 vil der ske en foryngelse af a m², og i perioden vil der ske foryngelse af yderligere m². HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010

13 Bevarelse af træer i festivalområdet Inden for festivalområdet findes mindre trægrupper, der ikke, eller kun i begrænset omfang, er påvirket af festivalaktiviteterne. Det er vigtigt for oplevelsen af skovområdet, at disse områder beskyttes og bevares. Beskyttede dyrearter I dele af festivalområdet er der blevet fundet fem flagermuse-arter, der er omfattet af en streng EUbeskyttelsesordning, der har til formål at beskytte arternes raste- og yngleområder og hindre, at arterne forstyrres eller udryddes. Træer, der huser flagermuse skal i videst muligt omfang bevares. Fældes disse træer skal der skabes tilsvarende forbedringer for flagermusene et andet sted i skoven. 13 HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010

14 Færdsel i Skoven I Dyrehaven findes et vidtforgrenet net af skovveje og stier. På skovvejene er bilkørsel i stort omfang tilladt, mens færdsel på stierne foregår til fods eller på ykel. Det er hensigten at fredeliggøre især den vestlige del af skoven ved at friholde den for bilkørsel. Den øvrige del af skoven søges ligeledes fredeliggjort ved at forhindre gennemkørsel. Der etableres en omlægning og udvidelse af vejen til vandrerhjemmet, Frihedsmuseet og Kanoog Kajakklubben. Vejudvidelsen starter ved»rasses Skovpølser«og løber vinkelret på Horsensvej til Kindlersvej og videre til vandrerhjem m.v. Vejen bliver fem meter bred, og der etableres et passende antal vigepladser for lastbiler og busser. Alle øvrige veje i den sydvestlige del af Dyrehaven lukkes for biltrafik. I den sydøstlige del af Dyrehaven vil der fortsat kunne køres med bil til Søbadet, mens vejen mellem Søbadet og vandrerhjemmet lukkes for biltrafik. I den nordlige del af Dyrehaven lukkes Døjsøvej for trafik. 14 Før, under og efter festivalen er skovens veje og åbne pladser udsat for en ekstra belastning, når materiel og varer skal køres til og fra Dyrehaven. For at skåne skoven for unødig kørsel med tunge køretøjer vil der blive etableret 3 nye omladepladser, hvor de tunge køretøjer kan aflæsse materiel og varer og afhente det igen efter festivalen. Fra omladepladserne henter køretøjer med lavt marktryk materiel og varer og bringer det ud til de mere sårbare områder, hvor det skal anvendes. Festivalområdet inddeles i tre zoner med henblik på at minimere trykskader på træernes rødder: Zone 1 områder, hvor al kørsel er tilladt veje og pladser. Zone 2 områder, hvor kørsel med maskiner, der opfylder Skov- og Naturstyrelsens krav til maksimalt marktryk er tilladt, og hvor der kan køres på køreplader. Zone 3 områder, hvor der kun er adgang for gående Der etableres en ny vejadgang til Dyrehaven fra Horsensvej til vandrerhjemmet. Vejadgang til omladepladserne etableres som en ny vej mellem disse områder og vandrerhjemmets skovhus. De nye omladepladser etableres således, at de uden for festivalperioden fremstår som lysåbne pladser, der naturligt indgår i skovens sammenhæng. Omladepladserne vil blive anvendt til rekreative formål uden for festivalperioden. Veje og omladepladser fremgår af kortbilaget»dyrehavens festivalområde«. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010

15 Tidsplan: Skovforyngelsen vil foregå løbende i den kommende tiårsperiode. I bilaget»skovplan for Store Dyrehaven«, Skanderborg Kommune 2010 fremgår det i detaljer, hvorledes skovforyngelsen vil blive gennemført, og hvilke tilladelser det kræver. Omladepladserne etableres i Skanderborg Kommune udfører arbejdet og Skanderborg Festival Klub betaler udgifterne hertil. Vejudvidelsen, etablering af den nye vej og lukning af veje for bilkørsel udføres i RÆVEDIGET I 1805 var det kun 2-3 % af Danmarks areal, der var i forstmæssig drift. For at bevare den tilbageværende skov, blev fredskovsforordningen indført. Den bestemte, at eksisterende skov skulle forblive skov i al fremtid. De eksisterende skovarealer blev inddiget, og bønderne fik forbud mod at udnytte underskoven og lade deres svin og kreaturer gå på skovbunden. Dyrehavens Rævedige er et af digerne fra HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010

16 Oplevelser i Dyrehaven Vision: Dyrehaven er Skanderborgs udendørs motionsrum, mødested og udflugtsmål. Dyrehaven er det vigtigste rekreative område for Skanderborg bys borgere og gæster. Dyrehaven danner rammen om mange borgeres fritidsliv med søbad, stier og skov, og området rummer både hotel og vandrerhjem. 17, stk. 4-udvalget har i sin afrapportering til byrådet anbefalet en række konkrete initiativer til, hvordan borgerne får flere oplevelser i Dyrehaven. Disse initiativer samt udvalgte andre ideer er medtaget i denne plan. En plan for Dyrehaven som skov lægger også rammerne for det fremtidige rekreative liv i området. Den foryngelse, pleje og udvikling, der planlægges for skoven, vil åbne muligheder for nye rekreative oplevelser i fremtiden. 16 Oplevelser i Dyrehaven i dag Dyrehaven rummer med sin historie, sine kulturminder og mange synlige aftryk i landskabet efter menneskelige aktiviteter et væld af historier natur- som kulturhistorier. Dyrehaven minder os om fortiden med Frihedsmuseet, som er indrettet i de gamle bunkers fra 2. Verdenskrig. Skanderborg Vandrerhjem er indrettet i det tidligere tyske hovedkvarter, men fremstår fredeligt og hyggeligt i dag og sikrer med sine moderne failiteter et godt ophold for de mange gæster i byen. Byens hotel, Skanderborghus, er beliggende i udkanten af Dyrehaven. Det naturskønne område huser også en række foreningsaktiviteter, som danner rammen om et aktivt fritidsliv blandt byens borgere. Det gælder Skanderborg Kano- og Kajakklub, Skanderborg Lawn Tennis Klub og FC Skanderborg. Borgernes dyrehave Skanderborg Kommune ønsker at udvikle Dyrehaven til et område, som vi er stolte af at vise frem, og som vi selv nyder både til motion og til samvær med familie og venner. Dyrehaven har en unik beliggenhed tæt på Skanderborg by, og den historie, der knytter sig til både byen og Dyrehaven, er væsentlig at bringe i spil for at skabe en dyrehave, som giver os og området identitet. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010

17 Dyrehaven er: fra alting, og hvor der er ro til at nyde naturen Dyrehaven skal være tilgængelig for alle. Det betyder, at kørestolsbrugere og folk med barnevogne kan komme rundt mange steder i Dyrehaven. Kommende anlæg i Dyrehaven skal så vidt muligt indrettes tilgængeligt for alle. I Dyrehaven skal der være overskuelige skilte, der viser, hvilke muligheder der er for at komme rundt. Gode historier - på udvalgte steder - om Dyrehaven før og nu giver en oplevelse af, at Dyrehaven er et levende sted. Historierne er både tids- og temaorienteret, og det gør oplevelsen i skoven lidt sjovere, når det kan læses, hvor gamle træerne er, og hvilken art, der vokser hvor. 17 Det skal være muligt at komme til Dyrehaven i bil, men der skal ikke køre flere biler i Dyrehaven end højst nødvendigt. Derfor er det praktisk med entrale p-pladser, så den kørende trafik ikke generer naturoplevelserne. For at sikre den unikke skovoplevelse har 17, stk. 4-udvalget ønsket, at der i den vestlige del af Dyrehaven skal udpeges skovområder, som defineres stilleskov. Her skal der være ro og fred til at nyde naturen. Udpegning af speifikke skovområder som stilleskov vil blive sikret samtidig med de fremtidige rekreative initiativers plaering. Konkrete initiativer De konkrete initiativer, der på sigt planlægges gennemført for at realisere visionen om flere rekreative oplevelsesmuligheder i Dyrehaven, handler bl.a. om indretning af pulszoner, udvikling af temaruter, etablering af en rulleskøjte- og kørestolssti, et nyt og moderne søbad, etablering af en lysløjpe, naturlegeplads, formidling, frisbee-golf, hundeskov, stiforbindelse syd om Skanderborg Sø, sti ved Døjsø og interiør på omladepladserne. De konkrete initiativer er opdelt i temaer og er hver især nøjere beskrevet i vedlagte bilag»rekreative temaer«. Her findes også et forslag til, hvordan man kommer fra idé til handling. Temaerne viser, hvordan en rekreativt indrettet dyrehave fremmer sundhed og livskvalitet i Skanderborg. De beskriver rammerne for en række konkrete initiativer, som umiddelbart kan iværksættes, når myndighedsgodkendelser, lokalt ejerskab og den nødvendige finansiering er til stede. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010

18 Eksempler på fremtidige aktiviteter og anlæg i Dyrehaven HUNDESKOV dufte og lyde, som rigtig kan sætte hundens - og for den sags skyld også ejerens - sanser i gang. deskov. De løse hunde begrænses til et mindre areal, som så til gengæld er 100 % legeplads for hund og ejer. hunde. ved den nordlige ende af Døjsøvej med adgang fra parkeringspladsen. SØBAD 18 anses for utidssvarende. som basis for badeaktiviteter og som udgangspunkt for motionisternes vandre- og løbeture. gæster under festivalen, og at plaering af et fremtidigt søbad sikrer offentlig adgang hele året. MOTIONSRUTER OG UDENDØRS MOTIONSRUM år ramt Danmark, og i Skanderborg er rigtig mange borgere fysisk aktive i foreninger og sportsklubber. dre, og forældrene i de travle børnefamilier vælger i perioder at motionere på egen hånd, fordi det er hurtigst og mest fleksibelt. ket med afstande og udendørs motionsrum med forhindringsbaner, styrketræning og workout-ruter, primært uden for festivalområdet. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010

19 ADGANG, TILGÆNGELIGHED OG BEVÆGELSESRUTER I DYREHAVEN OG SYD OM SKANDERBORG SØ des i skoven. Dels giver det en tryghed at vide, hvor man må og kan færdes sikkert, dels er det rart at vide, hvor lang en tur man begiver sig ud på. ny forbindelse syd om Skanderborg Sø. Dette kræver en ny gangbro langs jernbanen, der kan forbindes med en trampesti syd om søen. JUNGES PLANTAGE meget begrænset i rekreativ sammenhæng. afmærkning af stiforløbet i Junges Plantage. sted med bålplads, grillhytte og shelters. Desuden anbefaler udvalget, at der etableres en primitiv kano- og kajaklejrplads. 19 NATURLEGEPLADS naturen. I Dyrehaven er der mulighed for at etablere en naturlegeplads i de skønneste omgivelser. med en plaering således, at børnehaver har mulighed for at anvende kollektiv trafik til pladsen. REKREATIV ANVENDELSE AF DYREHAVENS OMLADEPLADSER forbindelse med festivalen, etableres 3 nye omladepladser. at Skanderborg Kommune etablerer failiteter, der kan understøtte skovbørnehaveaktiviteter m.v. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010

20 ELEKTRONISK FORMIDLING FACTS OG FORTÆLLINGER NU OG I FREMTIDEN elinstallationer, hvilket er helt usædvanligt for en bynær skov. fremtidens natur- og kulturformidling. GO APE I DYREHAVEN ation, gør, at en ny målgruppe kommer ud op oplever naturen. spændende miks af fysisk aktivitet og naturoplevelse. Aktiviteterne i trætoppene indretter sig nænsomt i skoven uden at skade træerne HULLERS DISC GOLF BANE som vi kender i dag, har eksisteret på organiseret plan i USA siden sidst i tresserne. af naturoplevelse og sportsinteresse. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010

21 Festival i Dyrehaven Vision: Dyrehaven skal også fremover kunne rumme en årlig festival. Den 2. weekend i august står Skanderborg på den anden ende, når byens befolkning firdobles under afholdelsen af Danmarks Smukkeste Festival i Dyrehaven. Ca gæster besøger Skanderborg i denne weekend. I langt den største del af året er Dyrehaven et sted, hvor man kan finde ro i den fredelige skov, men én gang årligt skifter en mindre del af Dyrehaven fuldstændig karakter, når den forvandles til festivalområde. Festivalen har været afholdt i Dyrehaven i mere end 30 år og er kendt langt udover landets grænser. Festivalen er i høj grad med til at sætte Skanderborg på Danmarkskortet. Danmarks Smukkeste Festival arrangeres af Skanderborg Festival Klub, der låner en mindre, afgrænset del af Dyrehaven af Skanderborg Kommune. 21 Hvordan påvirkes Dyrehaven af forberedelserne til festivalen I den bynære del af Dyrehaven bygges en festival op i juli måned, så den står klar til afholdelse af festivalen i den 2. weekend i august. Denne del af skoven lukkes i 10 dage for offentlig adgang, mens boder, barer, sener, bakstage m.m. stilles op. Søbadet, der til dagligt bruges af byens borgere, ligger inden for festivalområdet og anvendes i festivalsammenhæng til en række aktiviteter. Festival Klubben sørger for, at der etableres et erstatningsbad til byens borgere i to en halv uge omkring afholdelsen af festivalen. Som forberedelse til festivalen skal der køres meget materiel ind i Dyrehaven. For eksempel skal der lægges a m² gulv, opsættes 40 km hegn, opstilles a. 200 boder og barer, 150 toiletvogne med i alt toiletter og etableres skovbørnehave til medhjælpernes børn. Udover materiel skal der også køres mad og drikke, tallerkner, bestik, sæbe, toiletpapir, skraldespande, affaldssække og meget mere ind til festivalens deltagere. Eksempelvis blev der på 2009-festivalen toiletpapir. For at skåne skovbunden mest muligt etableres i tre omladepladser, hvor tunge køretøjer kan aflæsse festivalinventar, inden det med lettere køretøjer eller på køreplader transporteres ud til den endelige plaering. Dele af festivalområdet anses for at være så sårbart, at det kun er tilladt at færdes til fods. Områder, der under festivalen vil blive brugt af mange deltagere, dækkes med træflis for at mindske sliddet på skovens stier. HELHEDSPLAN FOR DYREHAVEN 2010

Kontrakt. Skanderborg Kommune 2010

Kontrakt. Skanderborg Kommune 2010 Kontrakt Skanderborg Kommune 2010 Vedtaget af Skanderborg Byråd, den 26. januar 2011 2 Kontrakt for Skanderborg Festival Klubs lån af en afgrænset del af Dyrehaven til afholdelse af en årlig festival omkring

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Peter.Moller@Svendborg.dk Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg

Læs mere

Aftale mellem Skanderborg Festivalklub og Skanderborg Kommune om festivalens lån og brug af et areal i Dyrehaven til festivalformål

Aftale mellem Skanderborg Festivalklub og Skanderborg Kommune om festivalens lån og brug af et areal i Dyrehaven til festivalformål [forside] Aftale Skanderborg Kommune 2014 Vedtaget af Skanderborg Byråd, den [side 3] Aftale mellem Skanderborg Festivalklub og Skanderborg Kommune om festivalens lån og brug af et areal i Dyrehaven til

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Tilladelse til trætopbane i fredskov på Munkerup, matr. nr. 108 bd m.fl. Rø, Bornholms Regionskommune

Tilladelse til trætopbane i fredskov på Munkerup, matr. nr. 108 bd m.fl. Rø, Bornholms Regionskommune Tor Madsen Brommegaard Brommevej 19 3760 Gudhjem Bornholm J.nr. NST-321-02882 Ref. JIGNO Den 1. april 2011 mail@brommegaard.dk Tilladelse til trætopbane i fredskov på Munkerup, matr. nr. 108 bd m.fl. Rø,

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer

Læs mere

Vasevej cykelsti og vejregulering

Vasevej cykelsti og vejregulering Vasevej cykelsti og vejregulering Tegningen viser, hvordan Vasevej ændres - med dobbeltrettet cykel- og gangsti. De røde linjer viser henholdsvis ny kørebane og cykelsti, den hvide det eksisterende vejforløb.

Læs mere

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune 1 Nordrup Kirkeskov Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune Projektbeskrivelse som grundlag for Ansøgning til Landsbyforum Ringsted & Friluftsrådet Version 1.0 Udarbedjet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner. N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en

Læs mere

Kontrakt Skanderborg Kommune 2015

Kontrakt Skanderborg Kommune 2015 Kontrakt Skanderborg Kommune 2015 2 Kontrakt for Skanderborg Festivalklubs lån af en afgrænset del af Dyrehaven til afholdelse af en årlig festival omkring den 1. og 2. weekend i august. 3 Skanderborg

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

KALUNDBORG NY VESTHAVN

KALUNDBORG NY VESTHAVN Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Kommune KALUNDBORG NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Naturforhold

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Vasevej 7 8920 Randers NV 6.1.2 Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer:

Læs mere

Lokalgruppe skovbrug c/o Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 6262 4747 5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk

Lokalgruppe skovbrug c/o Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 6262 4747 5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk En gruppe skovbrugere har dannet en lokalgruppe i regi af Nationalpark i Det Sydfynske øhav. Indbudte er medlemmer af Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningen Fyn, Hede Danmark FYN samt private skovrådgivere.

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Ansøgning om indhegnet hundeskov i Bording

Ansøgning om indhegnet hundeskov i Bording Ikast-Brande Kommune Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Vedrørende Bording, september 2012 Ansøgning om indhegnet hundeskov i Bording På vegne af hundeejere i Bording ansøger vi om etablering af en indhegnet hundeskov

Læs mere

Nybæk Plantage (skov nr. 73)

Nybæk Plantage (skov nr. 73) Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE VEDTAGET AF FAXE BYRÅD 30. MAJ 2013 Side 1 Indledning De tidligere kommuner, der nu udgør Faxe Kommune, har

Læs mere

)' ') *!" '!!!! ' '' '' ', '' )'

)' ') *! '!!!! ' '' '' ', '' )' Veje og Grønne Områder Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Hundefolde i Viby 9. august 2013 Der har igennem et par år været

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af vandhul

Landzonetilladelse til etablering af vandhul Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794

Læs mere

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af

Læs mere

Ansøgning om nettoanlægsbevilling på 1.010.000 kr. til skovrejsning på 15,3 ha landbrugsjord ved Byagervej i Beder

Ansøgning om nettoanlægsbevilling på 1.010.000 kr. til skovrejsning på 15,3 ha landbrugsjord ved Byagervej i Beder Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 15. oktober 2014 Skovrejsning ved Byagervej i Beder Ansøgning om nettoanlægsbevilling på 1.010.000 kr. til skovrejsning på 15,3 ha

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Erfaringer med VVM og Natur

Erfaringer med VVM og Natur Erfaringer med VVM og Natur Hvad sker der fra VVM til færdigt projekt Anne B. Hansen, Banedanmark 14. april 2015 1 Fra VVM til virkelighedens anlægsarbejde når der skabes nye landskaber og ny natur Hvorvidt

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme

Læs mere

Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Himmelev Skov

Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Himmelev Skov Skov- og Naturstyrelsen Københavns Statsskovdistrikt Referat fra møde den 6.10 2005 i skovrejsningsrådet for Himmelev Skov Mødedeltagere: KH Kaj V. Hansen, Roskilde Kommune OM Ole Røtzler Møller, Roskilde

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi. Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Teknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune

Teknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune Teknik og Miljø 2015 Nordskoven Skovrejsning nord for Slagelse Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune 2 2 3 Skovrejsning Skov- og naturområder opfordrer til leg og læring. Til bevægelse

Læs mere

4. Skovenes biodiversitet

4. Skovenes biodiversitet 4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af et helårshus og en carport på en ejendom ved Vrold, Skanderborg Kommune

Afgørelse i sagen om opførelse af et helårshus og en carport på en ejendom ved Vrold, Skanderborg Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 25. august 2004 J.nr.: 03-31/700-0111 03-132/700-0035 KPA Afgørelse

Læs mere

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Fredningsforslag i Nyborg kommune Juelsberg Slotspark Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Velkommen i Jensen & Sørensens Plantage

Velkommen i Jensen & Sørensens Plantage Der er dog nogle regler, du skal overholde af hensyn til naturen og dyrelivet samt skovens drift som erhvervsøkonomisk virksomhed: Om natten skal der være fred, så du må være her fra klokken 6 om morgenen

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Landzonetilladelse. Skel.dk Landinspektører Att. Robert Kovac Ndr. Stationsvej 14B 4200 Slagelse

Landzonetilladelse. Skel.dk Landinspektører Att. Robert Kovac Ndr. Stationsvej 14B 4200 Slagelse Skel.dk Landinspektører Att. Robert Kovac Ndr. Stationsvej 14B 4200 Slagelse Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse CVR nr.:

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Notat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012.

Notat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012. Notat Emne: Til: Kopi til: Skovenes økonomi Teknisk Udvalg Claus Nickelsen Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 23. februar 2012

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

A F G Ø R E L S E. i sagen om ophævelse af fredskovspligt ved plejehjem i Hjørring Kommune

A F G Ø R E L S E. i sagen om ophævelse af fredskovspligt ved plejehjem i Hjørring Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 23. november 2005 J.nr.: 03-51/NJ-0002 AGS A F G Ø R E L S E

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget mandag den 28. september 2009, kl. 16:00 i Udvalgsværelse 2

Teknik- og Miljøudvalget mandag den 28. september 2009, kl. 16:00 i Udvalgsværelse 2 Teknik- og Miljøudvalget mandag den 28. september 2009, kl. 16:00 i Udvalgsværelse 2 Åbent møde Tilstede Helle Tiedemann (A) - formand Birte Kramhøft (F) - næstformand Inger Christensen (A) Marianna Hesselholt

Læs mere

Ny rekreativ skovrejsning i Ringsted Kommune

Ny rekreativ skovrejsning i Ringsted Kommune Ny rekreativ skovrejsning i Ringsted Kommune Et projektoplæg til de områder der foreslås rejst rekreativ skov i kommunen udarbejdet 2014 Øst for Kærehave Jordmodervej V. Kværkeby Nordrup ved skolen 2 Område

Læs mere

Referat Det Grønne Råd's møde Onsdag den 24-08-2011 Kl. 15:30 Miljø og Teknik

Referat Det Grønne Råd's møde Onsdag den 24-08-2011 Kl. 15:30 Miljø og Teknik Referat Det Grønne Råd's møde Onsdag den 24-08-2011 Kl. 15:30 Miljø og Teknik Deltagere: Birger Jensen, Bruno Hansen, Henrik Fog-Møller, Jeppe Ottosen, Erik Brejninge Andersen, Carsten Hunding, Niels Andersen,

Læs mere

Karsten Thomsen Bente Sommer Schmidt Thomsen Skovdalen Nørre Snede 11. juni 2015

Karsten Thomsen Bente Sommer Schmidt Thomsen Skovdalen Nørre Snede 11. juni 2015 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Karsten Thomsen Bente Sommer Schmidt Thomsen Skovdalen 6 8766 Nørre Snede 11. juni 2015 Afgørelse af sag vedr. færdsel fra Skovdalen til Nedergård Skov

Læs mere

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt

Læs mere

Til Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1

Til Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1 1 Til Herning Kommune Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1 Som ejere af Vildbjergvej 7 fremsendes hermed vores indsigelse imod den påtænkte opførelse af en solcellepark jf.

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd Høringspart Relevant afsnit Resumé af høringssvar Administrationens Kommentarer Dansk Skovforening Skove Tilvækst på 1.500 m 3 er Ja, gamle tal korrekt tal for lille er ca. 2.400 m 3 Skovning 1.600 m 3

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig.

Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Den 1. september 2014 Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Jens Christian Simonsen Saturnvej 6800 Varde Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Du har søgt om dispensation til at rydde træer og buske på matr. nr. 3

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Grøn strategi i Næstved Kommune

Grøn strategi i Næstved Kommune Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...

Læs mere

Hovedargumenter fra ansøger:

Hovedargumenter fra ansøger: Hovedargumenter fra ansøger: 1) Projektet vil (i tråd med Overfredningsnævnets kendelse af 20/8 1973) forskønne området, fordi det nye byggeri er bedre tilpasset den omgivende natur (arkitektur, materialevalg,

Læs mere

Skansen Den

Skansen Den Grundejerforeningen Bestyrelsen Side 1 af 5 Skansen Den 2003-06-18 Byrådet Rådhuset Adelgade 61 4880 Nysted Vedr. Kommuneplanlægning i Nysted 2004-2016 I fortsættelse af præsentationen i Nysted Avis og

Læs mere

VVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig

VVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig Peder Kromann Jørgensen Vester Bregningemark 3 5970 Ærøskøbing Sendt med email: pkjkoma@msn.com Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 VVM-screening

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af pilekrat

Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af pilekrat FG HANDEL S.M.B.A. Nykøbingvej 95 4571 Grevinge Den 11. februar 2015 Natur, Miljø og Trafik Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af pilekrat Odsherred Kommune har modtaget jeres ansøgning

Læs mere

Ringsted, Til: Ringsted Kommune, Teknik og Miljøcenter. Bilag: 1. Billede af parkering 2. Velkomst til Haraldsted Sø

Ringsted, Til: Ringsted Kommune, Teknik og Miljøcenter. Bilag: 1. Billede af parkering 2. Velkomst til Haraldsted Sø Ringsted, 17-07-2014 Til: Ringsted Kommune, Teknik og Miljøcenter Bilag: 1. Billede af parkering 2. Velkomst til Haraldsted Sø Emne: Indsigelse i forbindelse med nabo-orientering omkring RIKA s ønske om

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro Side 1/5 Skovdyrkerforeningen Vestjylland Nupark 47F 7500 Holstebro Att. Bo T. Simonsen Dato: 03-11-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-148-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805

Læs mere

Dispensation til etablering af udsigtstårn. Ejendommen matr.nr. 1h Gurrevang, Tikøb, Gurrevej 502. Kære Ole Andersen

Dispensation til etablering af udsigtstårn. Ejendommen matr.nr. 1h Gurrevang, Tikøb, Gurrevej 502. Kære Ole Andersen Naturstyrelsen Nordsjælland Att.: Jens Ole Andersen joa@nst.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsnr. 16/14856 Sagsbeh. Andreas Jarløv

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af lagerhal ved Ilskov i Herning Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af lagerhal ved Ilskov i Herning Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 28. september 2004 J.nr.: 03-31/650-0054 og 03-132/650-0018

Læs mere

BYENS HJERTE OG LUNGER

BYENS HJERTE OG LUNGER BYENS HJERTE OG LUNGER Forslag til vision for udvikling af de nære grønne områder omkring Sølund og deres sammenhæng med midtbyen 3. september 2015 Grundejerforeningen Søbyens bidrag til følgegruppen under

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere