Årsberetning for Byggeriets Ankenævn

Transkript

1 Årsberetning 2004 for Byggeriets Ankenævn 1

2 Årsberetning 2004 for Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn Sekretariatet: Postboks København K Telefon: (på hverdage mellem kl og 12.00) info@byggerietsankenaevn.dk Forsidefoto: Kasper Solberg DTP/grafisk opsætning: Dansk Byggeri Repro og tryk: Elbo Grafisk A/S Papir: omslag 250 g/indmad 130 g Tryk: Februar 2005 Oplag: 1.000

3 Om Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn er et privat ankenævn, der drives i samarbejde mellem Dansk Byggeri og Parcelhusejernes Landsforening. Forbrugere kan klage til Byggeriets Ankenævn over nybygnings-, tilbygnings-, ombygnings- og reparationsarbejder vedrørende murer-, tømrer-, snedker-, maler-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger- og jordarbejde (dog ikke arbejder med forurenet jord) samt over leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer. Virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri på tidspunktet, hvor aftalen med forbrugeren indgås, er forpligtede til at efterleve en kendelse afsagt af ankenævnet. Medlemmer af Dansk Byggeri kan findes på Vedtægter for Byggeriets Ankenævn samt vejledning til såvel forbrugere som udførende virksomheder, kan findes på ankenævnets hjemmeside,

4

5 Indhold Indledning 7 Indledning Indkomne og afsluttede sager 8 Indkomne sager Indkomne sager Afsluttede sager Sagsbehandlingstid 10 Omkostninger til indhentning af sagkyndig erklæring 10 Udbedringsomkostningerne 11 Entreprisesum Kendelser fra Byggeriets Ankenævn 12 Forsikringssager 13 Ejendomme, der har været handlet efter arbejdets udførelse 13 Vedtægternes 1, stk. 2 - byggeri med en entreprisesum på over kr. 1 mio. inkl. moms Byggetekniske erfaringer 15 Indledning 15 Det statistiske materiale 15 Gennemførte syn- og skønsforretninger i år Tagkonstruktionen 18 Dårlig udførelse 19 Forkert udførelse af undertag 19 Utætheder i tagkonstruktionen 20 Rygningsarbejde 20 Tunge ydervægge 21 Konstruktionsproblemer/udførsel/udseende 22 Overfladebehandling 22 Vinduer og yderdøre 23 Dårlig montage af vinduer og yderdøre 24 Generelt Vidensøgning 25 DUKO - Dansk Undertagsklassifikationsordning ApS 26 Litteratur 26 Nyttige links 5

6

7 Indledning Byggeriets Ankenævn udgiver i år for første gang en egentlig årsberetning. Årsberetningen indeholder, udover den tilbagevendende statistik over indkomne og afgjorte sager, også et afsnit om kendelser af principiel betydning samt et afsnit om de byggetekniske erfaringer, udarbejdet på baggrund af de klagesager, der blev behandlet i var et begivenhedsrigt år for Byggeriets Ankenævn. I februar 2004 ophørte samarbejdet mellem Dansk Byggeri og Forbrugerrådet på grund af uenighed om nævnets drift. Dansk Byggeri indgik straks herefter samarbejde med Parcelhusejernes Landsforening, således at ankenævnet kunne fortsætte og forbrugerne kunne få behandlet deres klagesager. Da godkendelsen af ankenævnet baserede sig på et samarbejde mellem Dansk Byggeri og Forbrugerrådet, trak ministeren godkendelsen tilbage med virkning fra 26. februar Dansk Byggeri og Parcelhusejernes Landsforening har siden arbejdet med at få nye vedtægter godkendt. Forhåbningen er, at ankenævnet godkendes i løbet af foråret Årsberetningen indledes med et statistisk afsnit om de indkomne og afsluttede sager og efterfølges af afsnittet om ankenævnets afgørelser, der i år koncentrerer sig om afgørelser i sager, hvor der har været tvivl om hvorvidt forbrugeren kunne indbringe en klage. Afsnittet med de byggetekniske erfaringer er udarbejdet på baggrund af de i 2004 gennemførte syns- og skønssager. Denne del af årsberetningen er udarbejdet i samarbejde med Dansk Byggeris Erhvervstekniske afdeling, og den er en opfølgning på sidste års rapport om samme emne fra Dansk Byggeri. Det er bemærkelsesværdigt hvor teknisk ukomplicerede de fleste klagesager er. Skønsmændenes erklæringer og billeder viser med tydelighed, at der er noget galt og ligeledes hvad der er galt. Det kan undre, at virksomhederne for det første har afleveret arbejde, der åbenbart ikke var korrekt udført. Dernæst at virksomhederne ikke på et langt tidligere tidspunkt har taget reklamationerne alvorligt og erkendt, at der var mangler ved arbejdet og fået dem rettet. Gro Andersen Sekretariatschef København, februar

8 Indkomne og afsluttede sager Indkomne sager 2004 I 2004 indkom der 490 sager mod 708 i 2003, hvilket svarer til et fald i sagstilgangen på 31%. Årsagen til faldet i indkomne sager skal søges i flere forhold, henholdsvis vedtægtsændringen fra september 2003, der betyder, at klager ikke kan behandles såfremt entreprisesummen overstiger kr. 1 mio. inkl. moms samt det forhold, at ministeren trak ankenævnets godkendelse tilbage ultimo februar Det sidstnævnte forhold betyder, at forbrugerne har lettere adgang til retshjælpsdækning, hvorfor det må formodes at adskillige sager er indbragt for retten i stedet for ankenævnet. At ankenævnet ikke er godkendt betyder endvidere, at sager ikke kan udsættes ved retten til behandling i Byggeriets Ankenævn jf. Retsplejelovens bestemmelser. Endelig kan sagsnedgangen, på tilsvarende vis som i Byggeskadefondens årsberetninger, være en indikation af, at indsatsen for at undgå byggefejl slår igennem. Dansk Uorganiserede KAF Byggeri I alt % Murer % Tømrer % Stenhugger % Køkken % Tækker % Kloak % Brolægger % Jordarbejde % Maler % I alt % % 70% 6% 24% 100% NOTE: KAF = KøkkenAnkeForeningen, Uorganiserede = Virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Byggeri Indkomne sager

9 Afsluttede sager 2004 Der blev afsluttet 600 sager i 2004, hvilket er et fald på 151 sager, svarende til 20% i forhold til Faldet er en naturlig følge af nedgangen i antallet af indkomne sager. I forhold til 2003 er der sket en mindre stigning på 6 procentpoint i afviste sager og et fald på 4 procentpoint i henlagte sager. Den øvrige fordeling af sagernes udfald følger tidligere år. Det er værd at bemærke, at hvis der alene ses på de realitetsbehandlede sager, i alt 284 sager, har klager fået helt eller delvist medhold i 212 sager, svarende til 75% af sagerne. Dansk Byggeri Uorganiserede I alt i 2004 og KAF Sagens udfald Antal % Antal % Antal % Klager medhold % 11 7% % Klager delvist medhold 46 10% 2 1% 48 8% Forlig 24 5% 1 1% 25 4% Klager ikke medhold 48 11% 3 2% 51 9% Afviste sager % % % Sag henlagt 54 12% 29 19% 83 14% I alt % % % NOTE: KAF = KøkkenAnkeForeningen, Uorganiserede = Virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Byggeri Fordeling af afgørelser i realitetsbehandlede sager Sagsbehandlingstid Sagsbehandlingstid i måneder Klager medhold 6,1 6,1 Klager delvist medhold 6,2 6,2 Forlig 3,6 4,6 Klager ikke medhold 5,8 5,5 Afvist af nævn 2,7 1,5 Sag henlagt 1,6 2 9

10 Sagsbehandlingstiden har gennem de seneste år fundet sit leje, således at det i gennemsnit tager omkring 6 måneder at få afgjort en sag, hvor klager får medhold. Man skal dog være opmærksom på, at hvis indklagede virksomhed er konkurs og boet ikke vil deltage i sagen, kan en sag afgøres på 3 4 måneder. I andre sager er der stor uenighed mellem parterne og mange spørgsmål der skal besvares, hvorfor sagen kan trække ud i op til 8 9 måneder. Skønsmændene overholder i langt de fleste tilfælde sekretariatets frister, således at der som regel ikke går længere end 11 2 måned fra sekretariatet har udpeget en skønsmand og til parterne modtager en syns- og skønserklæring. Omkostninger til indhentning af sagkyndig erklæring Sagens udfald Kr. Klager medhold Klager delvist medhold Forlig Klager ikke medhold Figur A De gennemsnitlige udgifter til indhentning af sagkyndig erklæring fremgår af figur A. Beløbene er inkl. moms. Udgifterne til indhentning af sagkyndig erklæring pålægges den part, der taber sagen. Forbrugerne kan dog maksimalt pålægges at betale kr iht. vedtægterne. Virksomhederne kan blive pålagt de samlede omkostninger til indhentning af sagkyndig erklæring samt pålægges et klagegebyr på op til kr Således kan de gennemsnitlige omkostninger til en ankenævnssag let overstige kr for en virksomhed, der taber en sag. Udfra en omkostningsbetragtning burde det være mere attraktivt for virksomhederne at indgå forlig, idet de ved forlig kun pålægges kr i sagsbehandlingsgebyr. I mange tilfælde ville sagsomkostningerne derfor ikke overstige kr Udbedringsomkostningerne Sagsgenstanden er de af nævnet anslåede omkostninger til udbedring af de fejl og mangler, der konstateres i sagerne. Den gennemsnitlige sagsgenstand fremgår af nedenstående tabel. Interessant er det dog, at i halvdelen af de sager, hvor klager fik medhold var udbedringsomkostningerne under kr og i 75% af sagerne lå udbedringsomkostningerne på under kr Det kan derfor fastslås, at selvom det går galt, er det heldigvis kun i sjældne tilfælde, at udbedringsomkostningerne overstiger kr Klager medhold Klager delvist medhold Gennemsnit Min Max

11 Udbedringsomkostninger i kr. Entreprisesum Det fakturerede beløb eller klagesagernes entreprisesum spænder meget vidt på under kr og halvdelen af af klagesagerne har en entreprisesum fra omkring kr til lige knap kr. 1 sagerne har en entreprisesum på under mio. kr Nedenfor er vist spredningen af klagesagernes entreprisesum. Som det fremgår fordeler sagerne sig således, at 75% Samlet set klages der overvejende i små eller mindre byggesager. Entreprisesum i kr. 11

12 Kendelser fra Byggeriets Ankenævn I sager, hvor den klagende forbruger får medhold i sin klage, tiltræder nævnet typisk skønsmandens vurdering. Nævnet beslutter herefter, at virksomheden inden en nærmere fastsat tidsfrist skal udbedre de konstaterede mangler eller betale klageren kr. X. Beløbet svarer til udbedringsomkostningerne. Virksomhederne får således som hovedregel valget mellem selv at foretage udbedringen eller at betale sig ud af sagen. Den typiske kendelse er således ikke interessant i sig selv, idet den afspejler en meget konkret vurdering af et enkeltstående arbejde. Anderledes forholder det sig med sager, der forelægges nævnet for en vurdering af, om klageren er at betragte som privat forbruger og/eller om forbrugeren kan indbringe klage for Byggeriets Ankenævn. I henhold til vedtægter for Byggeriets Ankenævn 6, stk. 1 kan en klage..indgives af den forbruger, der har ladet et nybygnings-, ombygnings eller reparationsarbejde udføre på sin bolig, sommerhus eller lignende, jf. nedenfor, eller som i øvrigt hæfter for arbejdets betaling. Forsikringssager Det sker jævnligt, at forbrugere, der har haft en forsikringsdækket skade på deres hus - fx en stormskade - ønsker at indgive klage over det arbejde, der er udført i forbindelse med udbedringen af skaden. Byggeriets Ankenævn har i flere tilfælde taget stilling til, hvilke betingelser, der skal opfyldes, for at ankenævnet kan behandle en sådan klage. Nedenfor er udvalgte sager citeret. I sagen oplyste klager ved indgivelse af klagen, at sagen omhandlede en forsikringssag og at forsikringsselskabet havde indgået aftale med håndværkeren om udførelsen af arbejdet. Sekretariatet afviste sagen med henvisning til 6, stk. 1. Klager anmodede om at sagen blev genoptaget, og kunne i den forbindelse med fremsendelse af kopi af faktura dokumentere, at arbejdet var faktureret direkte til klager. Sekretariatet forelagde sagen for nævnet, der udtalte: Efter det nu oplyste om, at fakturaerne vedrørende arbejdet på klagerens ejendom er sendt til klageren, finder ankenævnet, at sagen kan behandles i nævnet, jf. vedtægternes 6 stk. 1. Ankenævnet bestemmer derfor, at denne sag skal genoptages. Nævnet vurderede således, at klager hæftede for arbejdet, hvorfor klagen jf. vedtægternes 6, stk. 1, kunne behandles. I sagen , havde en forbruger fået udført håndværksarbejde på sin bolig som følge af en forsikringsdækket skade. Spørgsmålet var, om forbrugeren kunne indgive klage, når det angiveligt var forsikringsselskabet, der havde indgået aftale med og betalt håndværkeren. Nævnet udtalte: Det må lægges til grund, at indklagedes arbejde er udført for klageren på dennes private bolig. Det forhold, at klagernes forsikringsselskab 12

13 har betalt, og at aftalen om arbejdets udførelse formentlig er indgået mellem forsikringsselskabet og indklagede er herefter ikke til hinder for sagens behandling ved ankenævnet. Ejendomme, der har været handlet efter arbejdets udførelse Anderledes forholder det sig, hvis huset har været handlet. I de tilfælde kan den nye ejer ikke klage over arbejder, som en tidligere ejer har bestilt og betalt for, hvilket fremgår af kendelsen i sagen I denne sag udtalte nævnet: Det fremgår af sagen, at indklagede [virksomhed] som bygherre har opført det omhandlede hus. Det fremgår endvidere af sagen, at klageren ved købsaftale af 28. juli 1999 har købt huset af A.S [tidligere ejer]. Der består således efter det oplyste ikke noget aftaleforhold mellem klageren og indklagede. Efter 6, stk. 1 i ankenævnets vedtægter, kan en klage indgives af den forbruger, som har ladet et håndværksarbejde udføre på sin bolig m.v., eller som hæfter for arbejdets betaling. Ankenævnet finder, at betingelsen i 6, stk. 1, for ankenævnsbehandling ikke er opfyldt, idet klageren efter det foreliggende må anses for part i en ejendomshandel og ikke i en entrepriseaftale. Sagen blev herefter afvist fra behandling i ankenævnet. Vedtægternes 1, stk. 2 - byggeri med en entreprisesum på over kr. 1 mio. inkl. moms Pr. 15. september 2003 trådte nye vedtægter for Byggeriets Ankenævn i kraft. Jf. 1, stk. 2 kan en forbruger ikke klage over arbejder, hvor entreprisesummen overstiger kr. 1 mio. inkl. moms. Reglen er fastholdt i de vedtægter, der trådte i kraft den 26. februar Ankenævnet har i flere sager bl.a fortolket reglen således, at klager over arbejder med en samlet entreprisesum på over kr. 1 mio. inkl. moms ikke kan behandles, såfremt sagen er anlagt ved Byggeriets Ankenævn efter 15. september Dette gør sig også gældende for så vidt klager tidligere har fået behandlet klager over et arbejde med en samlet entreprisesum på over kr. 1 mio. inkl. moms, og der efter denne sags afgørelse er konstateret nye mangler. I sagen anmodede klager dels om genoptagelse af tidligere behandlede klagepunkter, dels om at få nye klagepunkter behandlet. For så vidt angik de tidligere klagepunkter fandt nævnet, at betingelserne for genoptagelse jf. vedtægter for Byggeriets Ankenævn 16 ikke var opfyldt, hvorfor 13

14 denne del af genoptagelsesanmodningen blev afvist. For så vidt angik de nye klagepunkter udtalte nævnet: For de øvrige klagepunkters vedkommende gælder, at der i tidsrummet mellem den oprindelige klage og klagen af 28. oktober 2003 er trådt nye vedtægter i kraft for Byggeriets Ankenævn. Ifølge de nye vedtægters 1, stk. 2, kan Byggeriets Ankenævn ikke behandle klager over arbejder, hvor entreprisesummen overstiger kr ,00 inkl. moms. Da dette er tilfældet vedrørende klagernes hus, hvor entreprisesummen var kr ,00, kan ankenævnet ikke behandle de nye klagepunkter. Sagen blev herefter afvist fra behandling. Endelig har nævnet taget stilling til hvilket beløb, der skal lægges til grund for vurderingen af, om entreprisesummen overstiger kr. 1 mio. inkl. moms. I sagen var der et tilbud på kr inkl. moms. Entreprisesummen i kontrakten var på kr inkl. moms inkl. kr , der var afsat til udvendige stikledninger, landinspektør m.v. Der var imidlertid en kreditnota i sagen på de kr vedrørende stikledninger, landinspektør m.v. Den fakturerede og betalte entreprisesum var derfor på under kr. 1 mio. inkl. moms. Sagen blev forelagt formanden, der fandt, at der ved fortolkningen af vedtægternes 1, stk. 2 burde tages udgangspunkt i den i kontrakten mellem parterne aftalte entreprisesum, men såfremt klageren kan dokumentere, at det fakturerede og betalte beløb er mindre og under kr. 1 mio. inkl. moms, må dette være afgørende og sagen vil kunne behandles. Sagen kunne derfor fortsætte. Anderledes i sagen , hvor forbrugeren ønskede at klage over en inventarleverance. Forbrugeren havde fået opført et nyt hus af et selskab men havde entreret med et andet selskab om levering og montering af køkkeninventaret. Sekretariatet forelagde sagen for ankenævnet, der udtalte: Det fremgår af 1, stk. 2, i vedtægterne for Byggeriets Ankenævn, at ankenævnet alene behandler klager over arbejder, hvor den samlede entreprisesum for hele byggeriet ikke overstiger kr ,00 inkl. moms. Klagerne har indgået en særskilt aftale med indklagede om husets køkken. Tilsvarende er køkken ikke omfattet af entrepriseaftalen, som klagerne har indgået med entreprenøren X. Der er således ikke tvivl om, at indklagedes opførelse af et køkken for klagerne indgår som led i klagernes byggeri af hus. Da den samlede entreprisesum for byggeriet overstiger kr ,00 inkl. moms, har Byggeriets Ankenævn ikke kompetence til at behandle klagen, jf. vedtægternes 1, stk. 2. Sagen blev herefter afvist. 14

15 Byggetekniske erfaringer Indledning Der gennemføres én gang årligt en samlet analyse af de syns- og skønssager, der har været gennemført i Byggriets Ankenævn, med henblik på at opsamle erfaringer omkring de byggetekniske fejl, der begås af virksomheder, der arbejder for private forbrugere. Såvel virksomheder som forbrugere kan have glæde af informationen, idet den klart angiver, hvilke opgaver, der kræver særlig opmærksomhed. Baggrunden for afsnittet er en systematisk gennemgang af de syns- og skønserklæringer, der er blevet udarbejdet i klagesagerne ved Byggeriets Ankenævn. Skønsmændene registrerer deres konklusioner elektronisk, når de har foretaget en skønsforretning og udarbejdet en skønserklæring, og det er disse data, der ligger til grund for rapportens statistikker. Tagkonstruktionen er i år valgt som tema og særligt fokusområde. Dels fordi der er registreret flest fejl i forbindelse med arbejde på tagkonstruktioner, dels fordi der ikke skal begås særlig store fejl, før en udbedring bliver en ganske bekostelig affære for virksomhederne. Det er dog værd at være opmærksom på, at der skal flere håndværksfag og mange processer til at opbygge en tagkonstruktion. Sammenlignet med andre konstruktioner er tagkonstruktionen ganske kompliceret. Konstruktion Tag Tunge ydervægge Vinduer og yderdøre Lette gulve Vådrum Lette ydervægge Køkkener Hårde gulve 16 Lette indervægge Terræn Indvendige døre 7 Skorsten Lofter Bygninger i terræn I alt 336 Figur 1 - Samlede registreringer i 2004 Det statistiske materiale I det statistiske materiale er der kun 37% af de afsluttede sager i 2004 blev medtaget data, der vedrører klager over enten afvist fra behandling eller henlagt. byggetekniske fejl og mangler. Da der i Antallet af syns- og skønsregistreringer, nogle sager foretages supplerende syns- kan således ikke sammenlignes med og skønsforretninger, forekommer det, årsstatistikken fra Byggeriets Ankenævn. at der er flere registreringer på samme klagesag. Gennemførte syn- og skøn i år 2004 Skaderne fordeler sig som vist i figur 1. tat af en ny opdeling i 2004 rapporten, i Alt overvejende viser problemerne sig i forhold til sidste års rapport. forbindelse med arbejder på taget. Dernæst er der problemer med en gruppe Der er i alt foretaget 336 registreringer konstruktionsområder, der fordeler sig rimeligt jævnt tunge ydervægge, vinduer registreringerne er foretaget i forbindelse i 2004, og svarende til 70% - af og yderdøre, lette gulve og vådrum og med fejl på 5 bygningsdele, henholdsvis endelig fordeler de sidste registreringer tag, tunge ydervægge, vinduer & yderdøre, lette gulve og vådrum. sig på de 9 resterende konstruktionstyper. De tomme felter i figur 1 er et resul- 15

16 Figur 2 - Fordeling af registreringer på konstruktioner Registreringerne på de fem mest problemfyldte konstruktioner, fordeler sig som vist på figur 2. Sammenholdt med tidligere år er der væsentligt færre registreringer i 2004, hvilket er en naturlig følge af nedgangen i antallet af indkomne klagesager. Ses der på, på hvilke konstruktioner, der oftest begås fejl, har billedet dog ikke ændret sig radikalt. Registreringer Ser man på, hvordan den procentvise fordeling af registreringer på de fem mest udsatte konstruktioner indenfor hvert år, er der kun ganske svage udsving. tunge ydervægge, vinduer og yderdøre, lette gulve og problemer i vådrum. For sidstnævnte dækker problemerne gulve og vægge samt såvel konstruktioner som overflader. I det følgende vil de tre bygningsdele, der er mest udsatte for fejl - tagkonstruktionen, tunge ydervægge og vinduer og yderdøre - blive behandlet nærmere. Der fokuseres på hvad årsagen til klagen er - dårlig udførelse af arbejdet eller materialer - der enten er mangelfulde eller anvendt forkert. De konkrete klagesager er blevet gennemgået, og de oftest optrædende fejl og mangler er blevet behandlet. Tagkonstruktionen er klar topscorer, efterfulgt nogenlunde ligeligt fordelt af Figur 3 - registreringer på enkelte konstruktioner fordelt på årene Væsentlige problemområder

17 Figur 4 - Procentvis fordelingen af registreringer på konstruktioner inden for de enkelte år fra Tagkonstruktionen I Figur 5 er vist hvilke fejl og mangler, der er registreret i forbindelse med klager over taget. Som det fremgår vedrører 32 af registreringer eller 36% dårlig udførelse heraf er de 12 registreret på eternittage. Det er også værd at bemærke at 12 registreringer eller 13% af registreringerne - vedrører rent konstruktive problemer. Blandt andet at spærene ikke har haft tilstrækkelig styrke eller at spærene ikke har været tilstrækkeligt forankret. Disse problemer var ikke med i sidste års rapport. Eternit Tegl Betontagsten Ståltag- Tagpap plader Stråtag Spær Total Dårlig udførelse Undertag Utæthed Styrke/stivhed 9 9 Rygningsarbejde Gavlafslutning Prisen Isolering Forankring Overstrygning Lægteafstand 1 1 Binding 1 1 Understrygning 1 1 Total Figur 5 - Registreringer af problemer på tagkonstruktioner 17

18 Dårlig udførelse Betegnelsen dårlig udførelse dækker over en mængde problemer som fordeler sig over alle tagtyper. Malerbehandling af eternittage har været et gentagende problem. Typisk har rensning og efterfølgende malerbehandling Figur 6 - Fordeling af registreringer på tagkonstruktioner ikke været udført korrekt. Malingen er derfor krakeleret og nævnet er i adskillige tilfælde nået frem til, at arbejdet må anses for at være værdiløst. Maling skaller af eternittag Årsagen til fejlene har enten været for dårlig afrensning inden maling, eller at malingslaget har været for tyndt. Det er værd at bemærke, at tagmalerarbejdet, der er blevet vurderet af skønsmændene i 2004, i langt de fleste tilfælde er udført før 2003, og dermed før oprettelsen af Dansk Byggeri Tagmalerforening. Der er derfor håb om, at foreningen har været med til at højne kvaliteten af det udførte tagmalerarbejde. I andre klager over eternittage, er eternitpladerne ikke blevet fastgjort korrekt med koblingsklemmer, hvorfor eternitpladerne har ligget løse. Endelig har der der været klager over at skiferplader har gabt pga. af manglende afrensning af gammelt kit. For så vidt angår tegltage, er det i flere klagesager konstateret, at tagsten ved skotrende enten er løse eller revnede, samt konstateret manglende tæthed mellem undertag og skotrende. I en klage over et stråtag blev det konstateret, at hele tagfladen var løs. Kravet om, at tagfladen skal være så stram, at rørene yder modstand når der trækkes i dem, var ikke opfyldt. Figur 7 - Maling skaller af eternittag 18

19 Figur 8 - Undertag, der ikke er afskåret og ført ud over gavl Forkert udførelse af undertag Et problem der er gået igen, har været, at undertagsdugen i mange tilfælde ikke har været opspændt korrekt og derfor blafrer når det blæser, hvilket medfører støjgener for bygherren. Et blafrende undertag er desuden udsat for stor fare for perforeringer. Jo længere tid der går før undertaget strammes op, jo større risiko er der for, at undertaget ikke kan repareres med totaludskiftning og store omkostninger til følge. Blafring kan i få tilfælde afhjælpes med at supplere med lyddæmpende klodser se eksempelvis BYG-ERFA blad (27) men i de værste tilfælde skal hele dugen udskiftes. De udførende virksomheder bør derfor være særligt opmærksomme ved arbejdets udførelse og ved eventuelle reklamationer over blafrende undertage. Fejl ved undertag En typisk fejl er desuden, at undertagsdugen ikke er blevet afsluttet korrekt ved kviste, ovenlysvinduer, tagfod, rørgenemføringer og mod gavle, samt at overlæg ikke er udført i overensstemmelse med producenternes anvisninger samt diverse BYG-ERFA blade. BYG- ERFA har bl.a. i blad (27) behandlet problemer med udførelse og detaljer af undertage. Utætheder i tagkonstruktionen Det ses i flere af rapporterne, at skotrender ikke er korrekt udført. Producenternes monteringsvejledninger, samt BYG-ERFA blad (27) , anbefaler den planforsænkede skotrende. Også i forbindelse med gennemføringer i tag fx ovenlys og udluftningshætter er der konstateret vandindtrængning. 19

20 Rygningsarbejde I flere rapporter ses der tilfælde hvor flere rygnings- og gratsten lagt i mørtel, er løse fordi understrygningen er smuldret. Der er konstateret eksempler på, at understrygningen er foretaget i for koldt vejr samt at forskellingen er nedbrudt som følge af bevægelse i tagkonstruktionen. Tunge ydervægge Registreringerne på tunge ydervægge omhandler særligt udførelsessvigt og problemer med overfladebehandlingen. Figur 10 viser hvilke problemer, der er blevet registreret. Registrerede problemer med tunge ydervægge Fordelingen af registreringerne ved problemerne med tunge ydervægge er vist i figur 11. Figur 9 - Revnede rygningssten i rygning lagt i mørtel. Årsagen til revnen er, at der i mørtlen findes lægter eller andre træemner, der ved naturlig opfugtning udvider sig, hvilket bevirker revner i rygningsstenene Tegl Fuld mur/ Fuld mur / Letklinkerbeton/ tegl tegl porrebeton Total Udførelsessvigt Overfladebehandling Udseende Prisen Fugesvigt 4 4 Tæthed for regn 1 1 Materialesvigt 1 1 Total Figur 10 - Registrerede problemer med tunge ydervægge Figur 11 - Fordeling af registreringer på tunge ydervægge 20

21 Figur 12 - Lodret gennemgående fuge ved facade/gavl Konstruktionsproblemer/udførsel/udseende Der er i flere tilfælde konstateret lodrette revner i murværket forårsaget af differenssætninger mellem bygninger typisk oprindeligt byggeri og tilbygning. I en anden sag er der konstateret en lodret gennemgående fuge samt lodret forskydning i skiftegang mellem gavlens murværk og facademurværket. Se figur 12 og 13. Andre overvejende problemer har været forskelle i murværkets forbandt mellem nyt og gammelt murværk, samt farve, udseende og tilstand. For så vidt angår problemer med fuger, er der konstateret tilfælde hvor fuger i samme murværk er udført med to forskellige tilslag, samt studsfuger med alt for store afvigelser i bredden. Gammelt forbandt ikke respekteret I flere andre tilfælde er der forekommet at pudsen er skruk og vil krakelere hvis det ikke bliver udbedret. Der er også konstateret svindrevner i sokkelpudsen i flere sager, fordi sokkelpudsen efter påføringen er udtørret for hurtigt. Figur 13 - Lodret gennemgående fuge ved facade/gavl og forskydning i forbandt 21

22 Overfladebehandling Den pudsede overflade er i flere sager ikke udført håndværksmæssigt korrekt, hvilket har medført afskallende områder. I andre sager har pudsen fået hvide misfarvninger på grund af udvaskede salte fra murværket. Saltene kan i visse tilfælde forårsage nedbrydning af mørtelens vedhæftning til murværket. Desuden har der været flere klager over filtsninger med indfarvet puds, hvor filtsningen ikke har hæftet ordentligt. Ved afrensning af murværk er der konstateret at murstenenes brændhud var blevet ødelagt, fordi der er blevet benyttet højtryksspuler med roterende skurebørste og for højt tryk. Træ Plast Træ/alu Total Dårlig montage Fuger Utæthed Prisen Trækgener fra vindue Manglende holdbarhed ialt Figur 14 - Registrerede problemer med vinduer og yderdøre Vinduer og yderdøre Når der klages over vinduer og yderdøre er der som oftest problemer med monteringen af elementer, og kun sjældent fejl ved selv elementerne. Under registreringen af vinduer og yderdøre er inkluderet opbygning af udestuer. Dårlig montage Fuger Utæthed Prisen Andet Figur 15 - Fordeling af problemer ved vinduer og yderdøre (inkl. ovenlys og udestuer) 22

23 Dårlig montage af vinduer og yderdøre Ved montage af både døre og vinduer er der generelt konstateret manglende finish og manglende dækbrædder samt ringe udførte fuger, der kan forårsage vandindtrængning. Terrassedør isat på trods af åbenbart forkert mål Forkert afsætning af vinduer i murhul i både højde og dybde er konstateret i flere sager. Derudover er vinduerne ikke monteret i lod og vage samt justeret. Dette kan forårsage at døre og vinduer ikke fungerer efter hensigten og får tydelige mærker ved sammenlukning. Herved skæmmes helhedsindtrykket af vinduernes placering i hul samt flugt og den æstetiske kvalitet forringes. Figur 16 - Terrassedør isat på trods af åbenbart forkert mål Vindue og murhul passer ikke sammen Ved tag- og ovenlysvinduer er der konstateret fejl ved sammenbygningen med taget, hvilket medfører indtrængende vand. I disse sager er leverandørernes montagevejledninger generelt ikke blevet fulgt. I sager, hvor der klages over udestuer, er der i flere tilfælde konstateret manglende stabilitet, hvilket har bevirket, at der er forekommet tydelige forskydninger og åbne samlinger. Den manglende stabilitet har ligeledes betydet skader på termoruder. Figur 17 - Vindue og murhul passer ikke sammen 23

24 Generelt I klagesagerne ses der en generel tendens til, at vinduerne ikke er fuget korrekt og skal eftertætnes med elastisk gummifuge, samt at gummilister skal fastgøres korrekt. I en række sager er der konstateret skader på elementerne. Omhyggelig modtagekontrol af vindues- og yder- dørselementer er vigtig, så virksomheden undgår at montere elementer med transportskader. I en del sager har virksomhederne ikke udvist tilstrækkelig påpasselighed ved montagen, hvorfor elementerne er blevet beskadiget. 24

25 Vidensøgning DUKO Dansk Undertagsklassifikationsordning ApS Dansk Byggeri har i samarbejde med byggeskadefondene og SBI etableret Dansk Undertagsklassifikationsordning (DUKO), der drives som et anpartsselskab med deltagelse af: Dansk Byggeri Byggeskadefonden BvB (Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse) Det er Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, der administrerer ordningen. Producenter og leverandører kan mod gebyr få deres materialer klassificeret. For at et materiale kan blive klassificeret, skal producenten kunne dokumentere en række forhold, som f.eks. styrke, vejrbestandighed, bygbarhed og detaljeret monteringsvejledning. DUKO har tre formål: 1: Kvalitet DUKO skal sikre at undertagsmaterialer lever op til en række minimumskrav. Der er fire forskellige anvendelsesklasser. Klasserne stiller forskellige krav til materialerne. 3: Korrekt anvendelse DUKO skal fremme korrekt brug af undertagsmaterialer. Det sker bl.a. ved at stille krav om at producenterne udarbejder detaljerede vejledninger, som viser korrekt brug af undertagsmaterialerne. For at få en overordnet information omkring undertagsmaterialer, er der oprettet en hjemmeside ved Dansk Undertagsklassifikationsordning. På denne hjemmeside kan der vælges en oversigt over tages anvendelsesklasse, hvor der videre er en oversigt med klassificerede undertagsmaterialer. Materialerne er opdelt i anvendelsesklasser. er et online bibliotek, hvor såvel bygherre, udførende og rådgivere kan finde tekniske anvisninger til brug for det meste byggeri fra nybyggeri til renoveringer etc. Bygviden.dk udvikles og opdateres til stadighed. 2: Overblik DUKO skal gøre det lettere at vælge et egnet undertagsmateriale. 25

26 Litteratur Bygningsreglementerne BR 95 / BRS 98 kan findes elektronisk på Alle BYG-ERFA blade. Bladene, som udgives af BYG-ERFA, kan søges og rekvireres på TOP Byggeblad 23 Undertage, typisk beskrivelsesafsnit TOP Byggeblad 24 Ventilerede undertage TOP Byggeblad 25 Uventilerede undertage TOP- pjecer og byggeblade udgives af Træbranchens Oplysningsråd se eller slå dem op på Tegl 18 Overfladebehandling af nyt murværk Tegl 36 Oplægningsvejledning for tegltage Tegl-bladene udgives af MURO Murerfagets Oplysningsråd se eller slå dem op på Produkt- og montageinformationer kan rekvireres hos producenterne af materialerne og i et vist omfang søges på Nyttige links Dansk Byggeris byggetekniske videnportal Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Byggeskadefonden BYG ERFA Teknologisk Institut Murerfagets Oplysningsråd Træbranchens Oplysningsråd Erhvervs- og Byggestyrelsen Statens Byggeforskningsinstitut

27

28