Årsberetning for Byggeriets Ankenævn

Transkript

1

2 Årsberetning 2005 for Byggeriets Ankenævn

3 Årsberetning 2005 for Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn Sekretariatet: Postboks København K Telefon: (på hverdage mellem kl og 12.00) info@byggerietsankenaevn.dk Forsidefoto: POLFOTO DTP/grafisk opsætning: Dansk Byggeri, Ditte Brøndum Repro og tryk: Elbo Grafisk A/S Papir: omslag 250 g/indmad 130 g Tryk: Februar 2006 Oplag: 1.000

4 Kort om Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn er et privat, godkendt ankenævn som Dansk Byggeri, Parcelhusejernes Landsforening og Forbrugerrådet står bag. Forbrugere kan klage til Byggeriets Ankenævn over mangler ved eller prisen på maler-, murer-, tømrer-, snedker-, gulv-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, anlægsgartner- og jordarbejder samt leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer. Virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri på tidspunktet, hvor aftalen med forbrugeren indgås, er forpligtede til at efterleve en kendelse afsagt af ankenævnet. Medlemmer af Dansk Byggeri kan findes på Vedtægter for Byggeriets Ankenævn samt vejledning til såvel forbrugere som virksomheder, kan findes på ankenævnets hjemmeside.

5

6 Indhold 3 Kort om Byggeriets Ankenævn Indledning 7 Indledning, 2005 i Byggeriets Ankenævn Indkomne sager 8 Indkomne sager i Indkomne sager i 2005 samt fordeling på organisationer 9 Indkomne sager Afsluttede sager Afsluttede sager Sagsbehandlingstid 11 Omkostninger til indhentning af sagkyndig erklæring 12 Udbedringsomkostninger 13 Entreprisesum Øvrige oplysninger 14 Byggetekniske erfaringer 15 Organiseringen af Byggeriets Ankenævn 16 Miniundersøgelse af muligheder for sekretariatsmægling 17 Afgørelser fra Byggeriets Ankenævn 19 Ikke fulgte afgørelser bliver nu offentliggjort 20 Litteratur 21 Nyttige links

7

8 Indledning 2005 i Byggeriets Ankenævn Den 1. juli 2005 godkendte Familie- og forbrugerministeren vedtægterne for Byggeriets Ankenævn. Med godkendelsen blev kredsen bag ankenævnet udvidet fra Dansk Byggeri og Parcelhusejernes Landsforening til også at omfatte Forbrugerrådet. De nye vedtægter for Byggeriets Ankenævn betyder, at vi nu også kan behandle klager over gulvarbejder. Da ankenævnet efterhånden spænder over adskillige håndværk og fagområder besluttede vi, at reorganisere nævnet til at bestå af i alt fem nævn, der dækker områderne murer, tømrer, køkken, gulv og maler. Som forventet har godkendelsen medført en stigning i antallet af indkomne sager, idet der i første halvår af 2005 indkom 218 sager mod 330 i andet halvår. Stigningen er således ikke et udtryk for, at der bliver begået flere fejl af virksomhederne men alene, at forbrugerne får løst tvisterne i ankenævnet i stedet for gennem retssystemet. Der er heller ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem stigningen og den høje byggeaktivitet, vi har oplevet i samme periode, da forbrugerne erfaringsmæssigt først klager ½ - 1 år efter, at arbejdet er afleveret. I 2005 har vi med succes afprøvet muligheden for at foretage sekretariatsmægling i udvalgte ankenævnssager. Fire ud af de fem prøvesager er blevet afsluttet ved hjælp af mægling til tilfredshed for både forbruger og virksomhed. Det er en gevinst for alle parter, når sagerne bliver løst inden syn og skøn. Forbrugeren får en hurtigere afklaring, og der bliver sparet betydelige ressourcer for alle parter. Derfor har vi nu valgt at gøre ordningen permanent, så vi fremover forsøger at få sagerne lukket på et meget tidligt tidspunkt ved hjælp af mægling. Endnu et initiativ, som kommer forbrugerne til gode, er søsat i De virksomheder, der ikke har fulgt en afgørelse fra ankenævnet, vil nu få deres navne offentliggjort på Tiden vil vise, om denne risiko for offentliggørelse vil få flere virksomheder til at følge ankenævnets afgørelser. Men initiativet giver under alle omstændigheder forbrugerne en mulighed for at undgå håndværkere, der laver fejl og ikke vil erkende og udbedre dem. Gro Andersen Sekretariatschef i Byggeriets Ankenævn København, marts 2006

9 Indkomne sager i 2005 I 2005 indkom der i alt 548 sager mod 490 sager i Det svarer til en samlet stigning på 12%. Det er værd at bemærke, at der i første halvår alene indkom 218 sager mod 330 sager i andet halvår. Det må antages, at stigningen i antallet af indkomne sager udelukkende skyldes, at Byggeriets Ankenævn blev godkendt af Familie- og forbrugerministeren den 1. juli Godkendelsen betyder, at forbrugerne først skal have sagen prøvet ved ankenævnet, før forsikringsselskaberne vil vurdere, om der er grundlag for at yde retshjælpsdækning. Stigningen er således ikke et udtryk for, at der begås flere fejl af virksomhederne, men alene at forbrugerne får løst tvisterne i ankenævnet i stedet for gennem retssystemet. Derfor må andet halvår af 2005 være et mere retvisende billede af klagehyppigheden. Forventningen til 2006 er således, at antallet af indkomne sager vil ligge på mellem 600 og 700. Indkomne sager i 2005 samt fordeling på organisationer Tabel 1: Indkomne sager i 2005 samt fordeling på organisationer Dansk Byggeri, GSO, VI serede Uorgani- KAF I alt % Murer % Tømrer % Stenhugger % Køkken % Tækkearbejde % Kloak % Brolægger % Jord % Maler % Vinduer & yderdøre % Gulvarbejder % Anlægsgartnerarbejde % I alt Note: GSO= GulvbranchensSamarbejds Organisation, VI = VinduesIndustrien, KAF = KøkkenAnkeforeningen. Uorganiserede = Virksomheder, der ikke er tilknyttet Byggeriets Ankenævn gennem deres organisation, enten Dansk Byggeri, KøkkenAnkeForeningen, GSO eller VI

10 Indkomne sager Figur A: Indkomne sager fra Afsluttede sager 2005 Tabel 2: Afsluttede sager i 2005 Virksomheder Tilsluttet nævnet Uorganiserede I alt Klager medhold % 3 2% % Klager delvist medhold 19 5% 0 0% 19 4% Forlig 26 7% 2 2% 28 6% Klager ikke medhold 34 9% 0 0% 34 6% Afviste sager 86 23% 81 64% % Sag henlagt 46 13% 41 32% 87 18% I alt % % % Note: Virksomheder tilsluttet nævnet er medlem af én eller flere af følgende organsiationer: Dansk Byggeri, GSO= GulvbranchensSamarbejds Organisation, VI = VinduesIndustrien, KAF = KøkkenAnkeforeningen Uorganiserede = Virksomheder, der ikke er tilknyttet Byggeriets Ankenævn gennem deres organisation I 2005 blev der i alt afsluttet 493 sager. Heraf fik forbrugerne helt eller delvist medhold i 36% af sagerne, og parterne indgik forlig i 7% af sagerne. Endelig fik forbrugerne ikke medhold i 9% af sagerne. Fordelingen af afgørelserne er i overensstemmelse med tidligere år. Det er værd at bemærke, at 46 sager mod virksomheder, der er tilsluttet

11 nævnet, blev henlagt. Det indikerer, at parterne kom overens, inden der blev afholdt syn og skøn i sagen. Det er sekretariatets ambition at dette tal stiger i 2006, som følge af sekretariatets mæglingsforsøg. Se mere under afsnittet "Miniundersøgelse af muligheder for sekretariatsmægling". De 41 sager mod uorganiserede virksomheder, der blev henlagt, er i højere grad et udtryk for, at forbrugerne har opgivet sagen. Det skyldes typisk virksomhedens ophør. Med hensyn til afviste sager, bliver sager mod virksomheder, der er tilsluttet nævnet, typisk afvist, fordi klagen var uden for nævnets kompetence fx nybyggerier med en samlet entreprisesum på over 1 mio. kr. eller i tilfælde, hvor en ejerforening ville klage over en virksomhed. Sagerne kan også blive afvist, hvis de bevismæssigt har været uegnede til nævnsbehandling. Klager over uorganiserede virksomheder bliver derimod typisk afvist, fordi virksomheden ikke ønskede at deltage i sagen. Her bliver sagen afvist med henblik på, at forbrugeren efterfølgende starter retssag. 12 % 14 % 8 % 66 % Klager medhold Klager delvist medhold Forlig Klager ikke medhold Figur B: Fordeling af afgørelser i realitetsbehandlede sager Sagsbehandlingstid Sagsbehandlingstid i måneder Klager medhold 4,8 6,1 6,1 Klager delvist medhold 5,4 6,2 6,2 Forlig 3,8 3,6 4,6 Klager ikke medhold 4,2 5,8 5,5 Afviste sager 2,3 2,7 1,5 Sag henlagt 1,6 1,6 2,0 Tabel 3: Sagsbehandlingstid 10

12 Sagsbehandlingstiderne er gennemsnitlige, hvorfor der kan være rimelig stor variation. I sager, hvor forbrugeren har fået medhold, spænder sagsbehandlingstiden fra omkring 3 måneder op til 9 10 måneder. Ligeledes har enkelte sager, der er blevet afvist, været lang tid undervejs, idet visse sager først afvises af nævnet efter indhentelse af sagkyndig erklæring. Andre er afvist inden for en måned. Omkostninger til indhentning af sagkyndig erklæring De gennemsnitlige omkostninger til indhentning af sagkyndig erklæring fremgår af figuren nedenfor. Beløbene er inkl. moms. forbrugeren skal skrive under på, at han/hun er bekendt med, at de kan pålægges sagsomkostninger i henhold til førnævnte regel. Som udgangspunkt bliver udgifterne til indhentning af sagkyndig erklæring pålagt den tabende part. Dog kan de omkostninger, som forbrugerne pålægges, (jf. vedtægternes 7, stk. 3) ikke overstige kr. Forbrugerne bliver oplyst om denne regel, både når de udfylder klageskemaet og senere inden der udpeges en sagkyndig når Virksomhederne kan udover omkostningerne til den sagkyndige erklæring desuden pålægges et sagsbehandlingsgebyr (jf. vedtægternes 7, stk. 5) på op til kr. afhængigt af sagens karakter og sagens udfald. Omkostningsniveauet er på samme niveau som omkostningerne i Sagkyndig Sagkyndig Gebyr, 2005 erklæring, 2005 erklæring, 2004 Klager medhold Klager delvist medhold Forlig Klager ikke medhold Tabel 4: Omkostninger til indhentning af sagkyndig erklæring 11

13 Alternativ stik løsning Udbedringsomkostninger Udbedringsomkostningerne eller sagsgenstanden varierer fra kr. til knap kr. Bemærk, at i halvdelen af de sager, hvor forbrugeren fik medhold, var udbedringsomkostningerne under kr. Kun i 6% af de sager, hvor forbrugeren fik helt eller delvist medhold, oversteg udbedringsomkostningerne kr., der er det maksimale beløb, der kan udbetales fra BYG GARANTIORDNING. Udbedringsomkostninger kr Klager medhold Klager delvist medhold % 50% 75% Kvartil Figur C: Fordeling af sagsgenstand 12

14 Alternativ gavlafslutning Entreprisesum I 2005 spændte det fakturerede beløb eller entreprisesummen i de sager, der blev behandlet i Byggeriets Ankenævn fra 1.237,50 kr. til kr. Figur E viser spredningen og som det fremgår, har halvdelen af sagerne en entreprisesum på under kr. og 75% af sagerne har en entreprisesum på under kr. I forhold til 2004 er sagerne i % mindre målt på entreprisesummen. Det kan i den forbindelse have betydning, at en del af de sager, der kunne være indbragt i første halvår af 2005, er løst ved retten i stedet for ved ankenævnet. I de tilfælde må det forventes, at det er de økonomisk største sager, der er anlagt ved retten. Entreprisesum i kr % 50% 75% Kvartil Figur E: Fordeling af entreprisesum 13

15 Studsfuge i overstørrelse Byggetekniske erfaringer Skønsmændene, der udarbejder sagkyndige erklæringer for Byggeriets Ankenævn, registrerer deres konklusioner elektronisk, når de har foretaget en skønsforretning og udarbejdet en skønserklæring. forhold til 2004 er mangler ved vådrum gledet ud af "Top-5"-listen og erstattet af mangler ved lette ydervægge. Figuren nedenfor viser fordelingen af fejlbehæftede konstruktioner i procent af det totale antal registreringer. Der er i 2005 gennemført syn og skøn af forholdsvist få sager. Det betyder, at datagrundlaget for en analyse er noget spinkelt. Men årets "Top 5" indenfor fejlbehæftede konstruktioner er stort set ligesom i Eneste ændring er, at i 24 % Ved en gennemgang af sagerne om lette ydervægge viser det sig, at der ikke er tale om egentlige facadevægge, men primært gavltrekanter og efterisoleringsopgaver. Tagdækning 30 % 16 % Lette gulve Tunge ydervægge Vinduer og udvendige døre 4 % 12 % 14 % Lette ydervægge Øvrige Fordelingen af fejlbehæftede konstruktioner i procent af det totale antal registreringer 14

16 Køkkenbordsdetalje Organiseringen af Byggeriets Ankenævn Ankenævnets sekretariat behandler de indkomne sager og sikrer, at sagerne er tilstrækkeligt oplyst inden de forelægges ankenævnet. Såvel de udpegede skønsmænd som nævnet kan dog også forlange yderligere oplysninger af sagens parter, hvis det er nødvendigt for sagens oplysning. Med de nye vedtægter blev Byggeriets Ankenævn godkendt til også at behandle klager over gulvarbejder. Da ankenævnet efterhånden spænder over adskillige håndværk og fagområder er det blevet besluttet, at reorganisere nævnet fra at bestå af tre nævn til at bestå af følgende fem nævn: Murer-ankenævnet Tømrer-ankenævnet Køkken-ankenævnet Gulv-ankenævnet Maler-ankenævnet I nævnsmøderne deltager en landsdommer som formand, to forbrugerrepræsentanter, der kommer fra enten Forbrugerrådet eller Parcelhusejernes Landsforening samt to erhvervsrepræsentanter, udpeget af Dansk Byggeri og i Køkken-ankenævnet udpeget af KøkkenAnkeForeningen. Desuden er der i sager, der vedrører klager over vinduer og yderdøre, og som behandles af Tømrer-ankenævnet, en repræsentant for VinduesIndustrien. Erhvervsrepræsentanterne er enten ansat i eller driver egen virksomhed indenfor et af ovennævnte fagområder. 15

17 Miniundersøgelse af muligheder for sekretariatsmægling Ankenævnets sekretariatet har i efteråret 2005 gennemført en miniundersøgelse af mulighederne for at foretage sekretariatsmæglinger i udvalgte ankenævnssager. Der er forsøgt sekretariatsmæglinger i fem sager. Sagerne er udvalgt efter en vurdering af klagens omfang / antal klagepunkter, den samlede entreprisesum samt forbrugerens oplysninger om virksomhedens reaktion på forbrugerens klage. Ved modtagelsen af klagen fra forbrugeren har sekretariatet taget telefonisk kontakt til virksomheden for at orientere om klagen og om sagsgangen, herunder reglerne for at pålægge virksomheden sagsomkostningerne. Sekretariatet har desuden drøftet mulighederne for at få sagen løst med virksomheden. Efterfølgende har virksomheden fået en frist på fem arbejdsdage til at forsøge at få sagen løst med forbrugeren. Alle virksomhederne har været positivt indstillet overfor sekretariatets henvendelse og bortset fra en enkelt virksomhed, har alle været indstillet på at få sagerne løst til forbrugerens tilfredshed indenfor tidsfristen. Undtagelsen var en virksomhed, der meddelte, at den var ved at lukke, hvorfor virksomheden ikke umiddelbart ville foretage sig noget. Sagen er fortsat i ankenævnet og det forventes, at den bliver afsluttet i foråret De resterende fire sager er afsluttet med følgende resultat: a) Forbrugeren hævede sagen efter virksomhedens fremsendelse af kreditnota b) Forbrugeren oplyste, at sagen blev forligt mellem parterne c) Sagen blev sat i bero på virksomhedens udbedring i foråret 2006 d) Forbrugeren har oplyst, at virksomheden har udbedret de påpegede fejl tilfredsstillende. På baggrund af miniundersøgelsens resultater er det besluttet at gøre ordningen permanent. Fremover vil det således blive forsøgt at få sagerne lukket på et meget tidligt tidspunkt. Det vil ligeledes blive forsøgt at forlige sager, der er økonomisk større / hvor der er flere klagepunkter for at samle erfaringer for, hvilke sager der egner sig til denne type sekretariatsmæglinger og hvilke, der ikke gør. Samlet set vil det være en gevinst for alle parter, hvis sagerne i videre omfang end i dag kan blive løst, inden der afholdes syn og skøn. Forbrugeren vil hurtigere opnå det ønskede resultat og der bliver sparet betydelige ressourcer for både virksomhederne og sekretariatet. Men der er ikke blot tale om økonomiske og tidsmæssige besparelser. En klagesag kan være en anstrengende affære for både virksomhed og forbruger, idet der ofte bliver investeret mange følelsesmæssige ressourcer. Ved mægling bliver sagsforløbet mest smertefrit for begge parter, idet sagen bliver afsluttet ved at parterne er enige eller indgår et kompromis. 16

18 Afgørelser fra Byggeriets Ankenævn Som det fremgår af statistikken er der en del sager, der ikke "blot" afgøres med, at forbrugeren enten har eller ikke har fået medhold i sin klage. Nogle sager forliges med skønsmandens mellemkomst og registreres som forlig, nogle sager forliges inden der afholdes syn og skøn og registreres som enten "sekretariatsforlig" (se afsnittet om sekretariatsmæglinger) eller "sag henlagt", hvis sagens parter selv er kommet overens inden afholdelse af syn og skøn. Endelig afvises 34% af samtlige afsluttede sager i 2005, hvilket svarer til 167 sager. Det er en stor andel, hvorfor det kræver en nærmere beskrivelse. tilknyttet nævnet (fx Dansk Byggeri eller KøkkenAnkeForeningen). Virksomheden har ikke ønsket at deltage i sagen eller at efterleve ankenævnets afgørelse, hvad den heller ikke er forpligtet til. Forbrugeren har derfor fået mulighed for at få sagen afvist med henblik på at fortsætte sagen i retten. Entreprisesum over kr. 1 mio. 24 stk. = 5 %. Vedtægternes 1, stk. 2. Indtil 1. juli 2005 kunne forbrugerne ikke klage over byggerier med en samlet entreprisesum (oprindelig aftalt pris for byggeriet) på over 1 mio. kr. inkl. moms. Efter 1. juli 2005 er reglen kun gældende, hvis byggeriet er et nybyggeri. Afvisningerne kan opdeles på følgende årsager: Virksomheden er uorganiseret 63 stk. = 13 %. Vedtægternes 1, stk. 7. Virksomheden, der klages over, er ikke medlem af en organisation, der er Uden for nævnets kompetence 16 stk. = 3 %. Vedtægternes 1, stk. 1. Forbrugeren har ønsket at klage over et arbejde, der ikke er omfattet af nævnets kompetenceområde fx en klage over elarbejde. Sætningsskade 17

19 Øvrige sager afvist af nævnet 63 stk. = 13 %. Sager, hvor nævnet efter en samlet vurdering har besluttet, at sagen ikke kan oplyses tilstrækkeligt i Byggeriets Ankenævn til, at der kan træffes afgørelse. Typisk er der uenighed mellem sagens parter om indholdet af mundtlige aftaler (vedtægternes 1, stk. 5). Indenfor denne kategori falder også sager, hvor nævnet vurderer, at klageren ikke er forbruger (vedtægternes 6, stk. 4 og 5). Herudfra kan man konkludere, at forbrugerne i vid udstrækning kan undgå at få sagerne afvist, hvis de i forbindelse med aftaleindgåelsen tager højde for følgende: Arbejdet skal være omfattet af ankenævnets kompetenceområde både fagligt og økonomisk Aftalen bør indgås med en virksomhed, der er medlem af en organisation, der er tilknyttet Byggeriets Ankenævn (Dansk Byggeri eller KøkkenAnkeForeningen) Der bør være en skriftlig og entydig aftale om arbejdets omfang, pris og tidsforbrug Forbrugeren bør undersøge, om han/hun også er forbruger i henhold til ankenævnets vedtægter og ikke bare slutbruger Byggeriets Ankenævns Årsberetning 2004 behandlede delvist spørgsmålet om, hvornår en bygherrer kan betragtes som forbruger i henhold til vedtægterne for ankenævnet. Men på det seneste har der været debat om, i hvilket omfang en ejer- eller andelsforening er at betragte som forbruger. Det spørgsmål vil blive uddybet her. Vedtægterne for Byggeriets Ankenævn 6: "Stk. 4. Som forbruger betragtes: Ejere af en- og tofamilieboliger, sommerhuse og lignende. Ejere af den private bolig i blandede bolig- og erhvervsejendomme, herunder stuehuse til landbrug. Lejere af boliger og sommerhuse i det omfang arbejdet udføres på lejerens initiativ og for lejerens regning. Indehavere af andels- og ejerlejligheder i det omfang arbejdet udføres på beboerens initiativ og for beboerens regning. Arbejdet skal være bestilt til ikke - erhvervsmæssig udnyttelse. Stk. 5. Arbejde på udlejnings-, andels-, og ejerlejlighedskomplekser, som iværksættes af ejendommens administration eller bestyrelse, og hvortil udgifter påhviler ejer eller henhører under ejer- eller andelsforeningens fællesudgifter betragtes som hovedregel ikke som arbejde udført for en forbruger. Ankenævnet kan dispensere fra ovenstående regel, hvis særlige forhold foreligger." Nævnet har i en sag, hvor en ejerforening ønskede at få en klage behandlet i Byggeriets Ankenævn, udtalt følgende: "Efter 6, stk. 4, betragtes indehaveren af en ejerlejlighed som forbruger, hvis arbejdet er udført på ejerens initiativ og for ejerens regning. Hvis arbejdet derimod er iværksat af ejerforeningen og henhører under fællesudgifterne betragtes den enkelte ejer som hovedregel ikke som forbruger, men ankenævnet kan dispensere fra denne regel, hvis forholdene taler herfor, jf. vedtægternes 6, stk. 5. I nærværende sag er der tale om en omfattende facade- og tagrenovering af ejendommen til en pris på ca kr., hvor tilbud og fakturaer er sendt til 18

20 grundejerforeningen. Ankenævnet må derfor fastholde, at nævnet ikke kan behandle sagen, idet det bemærkes, at der efter arbejdets karakter og omfang ikke er grundlag for at meddele den i 6, stk. 5, omtalte dispensation." Nævnet har i denne sag således lagt vægt på dels omfanget af arbejdet entreprisesum på kr.- samt det forhold, at tilbuddet var stilet til en grundejerforening. tale om en omfattende renovering af en byejendom. Nævnet afviste at give ejerforeningen dispensation med følgende begrundelse: "Arbejdet er efter det oplyste bestilt og udført for en ejerforening med fem medlemmer. Herefter og efter det oplyste om arbejdets omfang og klagepunkternes karakter finder ankenævnet ikke, at der foreligger særlige forhold, der kan begrunde en dispensation efter bestemmelsen i 6, stk. 5, 2. punktum i ankenævnets vedtægter." I en anden sag ansøgte en ejerforening med fem ejere om dispensation i henhold til vedtægternes 6, stk. 5, 2. pkt. Den samlede entreprisesum var på ca kr. og arbejdet bestod i en tagog facaderenovering. Der var således Der er tidligere kun i ganske få tilfælde givet dispensation i henhold til 6, stk. 5, 2. pkt. Foreningerne har maksimalt bestået af 3 4 ejere og arbejderne har været mindre reparationsarbejder. Ikke fulgte afgørelser bliver nu offentliggjort Tidligere har Byggeriets Ankenævn udelukkende kunnet offentliggøre afgørelser i anonymiseret form. Med vedtægterne, der trådte i kraft den 1. juli 2005, er der nu mulighed for, at afgørelser kan offentliggøres med virksomhedens navn, når forbrugeren har fået medhold, og såfremt virksomheden ikke har efterlevet afgørelsen rettidigt. I praksis fremsender sekretariatet samtidig med fremsendelse af nævnets afgørelse en formular til forbrugeren, som forbrugeren kan anvende til at gøre sekretariatet opmærksom på, at en virksomhed ikke rettidigt har efterlevet en kendelse. Når sekretariatet modtager formularen fra forbrugeren fremsender de et brev til virksomheden, hvori virksomheden opfordres til at efterleve kendelsen inden 14 dage. Virksomheden gøres også opmærksom på, at hvis afgørelsen ikke er efterlevet inden 14 dage, vil sekretariatet offentliggøre virksomhedens navn på listen "Ikke fulgte afgørelser" på ankenævnets hjemmeside. Virksomhedens navn vil fremgå af listen indtil sekretariatet bliver orienteret om, at afgørelsen er efterlevet eller at sagen er indbragt for domstolene. Virksomhedens navn vil dog maksimalt fremgå af listen i ét år. 19

21 Litteratur Bygningsreglementerne: BR 95 / BRS 98, kan findes elektronisk på ebst. Alle BYG-ERFA blade. Bladene, som udgives af BYG-ERFA, kan søges og rekvireres på bygviden. TOP Byggeblad 23: Undertage, typisk beskrivelsesafsnit TOP Byggeblad 24 Ventilerede undertage TOP Byggeblad 25: Uventilerede undertage TOP- pjecer og byggeblade udgives af Træbranchens Oplysningsråd. Tegl 18: Overfladebehandling af nyt murværk Tegl 36: Oplægningsvejledning for tegltage Tegl-bladene udgives af MURO Murerfagets Oplysningsråd Produkt- og montageinformationer kan rekvireres hos producenterne af materialerne og i et vist omfang søges på bygviden. 20

22 Nyttige links Dansk Byggeris byggetekniske videnportal Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Byggeskadefonden BYG ERFA Teknologisk Institut Murerfagets Oplysningsråd Træbranchens Oplysningsråd Erhvervs- og Byggestyrelsen Statens Byggeforskningsinstitut 21

23

24