Årsberetning for Byggeriets Ankenævn

Transkript

1 Årsberetning for Byggeriets Ankenævn

2 2

3 Kort om Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn er et privat ankenævn, hvis vedtægter er godkendt af Erhvervs- og Vækstministeriet. Bag ankenævnet står Forbrugerrådet Tænk, Parcelhusejernes Landsforening og Dansk Byggeri. Ankenævnet blev oprettet i 1996 og har således i år fejret 20 års jubilæum. Byggeriets Ankenævn behandler klager fra forbrugere over maler-, murer-, tømrer-, snedker-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, gulv-, anlægsgartner- og jordarbejde. Klager over leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer behandles, såfremt den indklagede virksomhed er medlem af Dansk Byggeri eller på anden vis er tilsluttet ankenævnet. Byggeriets Ankenævn behandler ikke klager over arbejde udført i forbindelse med byggeri af nye huse, der har en samlet entreprisesum på over 1 million kr. inkl. moms. Virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri, Køkken Anke Foreningen, VinduesIndustrien eller Gulvbranchen på tidspunktet, hvor aftalen med forbrugeren indgås, er forpligtede til at deltage i en sagsbehandling ved ankenævnet. Medlemmer af de enkelte foreninger kan findes på disses hjemmesider. Se under Nyttige links sidst i årsberetningen. Nævnets sammensætning Ifølge ankenævnets vedtægter består nævnet af en formand samt af et af Parcelhusejernes Landsforening, Forbrugerrådet Tænk og Dansk Byggeri, Vindues- Industrien, Køkken Anke Foreningen og Gulvbranchen fastsat antal repræsentanter for forbrugere og håndværksmestre. Nævnet vælger selv sin formand, der skal være dommer, mens forbrugerrepræsentanterne og Dansk Byggeris repræsentanter udpeges af henholdsvis Parcelhusejernes Landsforening, Forbrugerrådet Tænk og Dansk Byggeri, VinduesIndustrien, Køkken Anke Foreningen og Gulvbranchen. Formændene 2 Kaspar Linkis 2 John Lundum 2 Svend Bjerg Hansen 2 Pernille Kjærulff 2 Michael Dorn, suppleant Repræsentanter i nævnet udpeget af Parcelhusejernes Landsforening 2 Jette Fogh 2 Jørn Bitsch Repræsentanter i nævnet udpeget af Forbrugerrådet Tænk 2 Morten Dam 2 Karin Ladegaard 2 Poul Erik Jensen 2 Helen Amundsen, suppleant 2 Finn Claus Henriksen, suppleant Repræsentanter i nævnet udpeget af Dansk Byggeri 2 Tømrermester Henrik Dyssell 2 Tømrermester Michael Bach Sørensen 2 Tømrermester Peder Buus 2 Tømrermester Steen Ginnerup 2 Murermester Morten Bo Petersen 2 Entreprisechef Johan Høi Kristensen 2 Murermester Martin Meulengracht 2 Murermester Aage Wegener 2 Malermester Ulf Viebke 2 Malermester Palle Jensen 2 Tækkemand Finn Guld Repræsentanter i nævnet udpeget af Gulvbranchen 2 Kim Sildorf 2 Jonny Jørgensen Repræsentanter i nævnet udpeget af VinduesIndustrien 2 Carl Hammer Repræsentanter i nævnet udpeget af Køkken Anke Foreningen 2 John Poulsen 2 Peter Larsen 3

4 Indhold 3 Kort om Byggeriets Ankenævn 3 Nævnets sammensætning 6 Indkomne sager i Fordeling på fag og organisation 8 Fordeling af indkomne sager på geografiske områder 8 Fordelingen af indkomne sager på medlems- og uorganiserede virksomheder 9 Konkurser 10 Afsluttede sager i Realitetsbehandlede sager 11 Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser 12 Sagsbehandlingstid 12 Entreprisesum for de indklagede arbejder 13 Omkostninger ved indhentelse af sagkyndig erklæring 14 Afviste sager 15 Udvalgte afgørelser 15 Forældelse 15 Afvisninger, jf. 1, stk. 9 sort arbejde 16 Afvisninger, jf. 1, stk. 5 bevismæssigt uegnet 17 Afvisninger jf. 7, og 7, stk. 4, og 5 ikke privat forbruger 18 Byggetekniske erfaringer 19 Tagarbejde 20 Gulve 20 Vinduer 21 Murerarbejde 22 Lette facader, lette belægninger og altaner 22 Køkken 23 Nyttige links 4

5 Indledning Byggeriets Ankenævn har modtaget 659 klagesager i I forhold til 2014 er det en stigning på 89 sager, svarende til 15 %. Sagerne fordeler sig nogenlunde som de plejer inden for de forskellige fag. 43 % af sagerne vedrører klager over træarbejde, 27 % omhandler murerarbejde og 8 % omhandler køkkener. 7 % af sagerne drejer sig om vinduer og yderdøre. På trods af den øgede sagsmængde er der ingen markante udsving med hensyn til, hvordan afgørelserne er faldet ud, set i forhold til De fem ankenævn, der dækker henholdsvis murer-, tømrer-, køkken-, gulvog malerarbejder har afholdt hver 11 møder i løbet af Louise Larsen Sekretariatschef København, februar 2016 Årsberetning 2015 for Byggeriets Ankenævn Byggeriets Ankenævn Nørre Voldgade København K Telefon: (på hverdage mellem kl og 12.00) info@byggerietsankenaevn.dk Foto: omslag: Colorbox Foto indhold: DM Skills 2016, fotograf: Ricky John Molloy Redaktion: Louise Larsen Dtp/grafisk opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Dato: Februar

6 Indkomne sager i 2015 År Antal sager Årlig ændring % % % % % % % % % % % % % % % % % % Figur 2: Årlig procentvis ændring af indkomne sager År Gennemsnitlig tid Figur 3: Gennemsnitlig tid fra arbejderne var færdiggjort, til sagen modtages i ankenævnet Indkomne sager i 2015 pr. måned Figur Januar Februar Marts April Juni Juni August September Oktober November Maj December Antal sager Figur 1: Oversigt over indkomne sager Der indkom 659 sager til behandling ved Byggeriets Ankenævn i Det er 86 flere sager end i 2014 og udgør en stigning på 15 %. Siden 2008 har Byggeriets Ankenævn modtaget lige i omegnen af 600 sager om året, men antallet var forøget i Med 659 sager rammer vi næsten 2013-niveauet. Der er mange omstændigheder, der har betydning for, hvornår en forbruger vælger at indbringe en sag for ankenævnet. I 2015 blev sagerne i gennemsnit modtaget 1,9 år efter arbejdets udførelse. 30 % af sagerne indkom i årets sidste tre måneder, så måske har den nye forbrugerklagelov fra oktober forhøjet forbrugernes fokus på deres klagemuligheder. I 2013 og 2014 gik der i gennemsnit 21 måneder fra arbejdet var færdiggjort, til sagen blev modtaget i ankenævnet. I 2015 er det tal steget til 23 måneder. Figur 4 viser hvor gamle sagerne var, da de blev modtaget i ankenævnet. 56 % af sagerne indkom, inden der var gået 12 måneder fra arbejdets afslutning, mens af sagerne er over 5 år gamle. Den ældste sag var , hvor arbejdet blev udført i Sagen blev afvist på forældelse, fordi manglerne havde været forbrugeren kendt siden Januar, oktober og november var de måneder med flest modtagne sager Antal indkomne sager % 5 % 13 % Op til 1 år 9 % 1 % 5 % Mellem 1 og 2 år Mellem 2 og 3 år Mellem 3 og 4 år Figur 4: Sager inddelt i alder % Mellem 4 og 5 år Mellem 5 og 10 år Over 10 år Igen i 2015 var tallet lavt i juli og august. Byggeriets Ankenævn modtog til gengæld 201 sager i årets tre sidste måneder. Det er usædvanligt med en så stor klageaktivitet op mod jul. Formodentligt skyldes det, at den nye forbrugerklagelov trådte i kraft pr. 1. oktober 2015, og med den fulgte en udvidelse af forbrugeres klageadgang og en del mediedækning. Byggeriets Ankenævn har ikke forandret sig, men mediedækningen og virksomhedernes oplysningspligt er måske medvirkende til, at nogle forbrugere har fået øjnene op for, at man kan klage. 6

7 Fordeling på fag og organisation Tømrerfaget er fortsat det største område med 43 % af de modtagne klagesager, blot et enkelt procentpoint mere end Murerfaget er med 27 % også steget med et enkelt procentpoint, mens vinduer og yderdøre er faldet med 2 procentpoint. Køkkensagerne opnår derfor nu tredjepladsen med 8 % af de indkomne sager. Som det fremgår af figur 7, er der ikke sket markante ændringer i forholdet mellem sagernes fordeling på fag siden Det er derfor sekretariatets formodning, at fordelingen af sager pr. fag så nogenlunde svarer til fordelingen af samfundets byggeaktivitet. Dansk Byggeri Gulvbranchen KAF Uorganiseret Figur 6: Indkomne sager i 2015 fordelt på fag og organisation I alt 2015 Mur % Træ % Sten % Køkken % Tækkearbejde % Kloak % Brolægger % Jord % Maler % Vinduer og yderdøre % Gulvarbejder % Anlægsgartner % Tagmaler % I alt % 50 % 45 % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % % 5 % 0 % Mur Træ Sten Køkken Tækkearbejde Kloak Brolægger Jord Maler Vinduer og ydredøre Gulvarbejder Anlægsgartner Tagmaler Figur 7: Indkomne sager fordelt på fag siden

8 År Tilsluttet nævnet Uorganiserede % 30 % % 32 % % 30 % % 25 % % 24 % % 25 % % 22 % % 22 % % 28 % % 25 % % 28 % Figur 9: Fordelingen i % fra Fordelingen af indkomne sager på medlems- og uorganiserede virksomheder 28 % 72 % Figur 8: Fordeling af indkomne sager på medlems- og uorganiserede virksomheder I de sidste år har andelen af klagesager over uorganiserede virksomheder ligget på omkring en tredje- til en fjerdedel af det samlede antal af indkomne sager. Tallet faldt til 22 % i både 2011 og 2012, men steg til 28 % i 2013 og 25 % i Andelen af klager over uorganiserede virksomheder var 28 % i Tilsluttet nævnet Uorganiseret Det er kun de virksomheder, der ikke er tilknyttet en brancheorganisation, der figurerer som uorganiserede i ankenævnets statistik. Fordeling af indkomne sager på geografiske områder 9 % Hovedstaden 42 % 39 % 37 % Sjælland 9 % 14 % Sydjylland 20 % 21 % 21 % Midtjylland 19 % 21 % 20 % Nordjylland 9 % 8 % Figur 10: Fordeling af indkomne sager på geografiske områder Hovedstaden 19 % 42 % Sjælland Sydjylland Midtjylland 20 % Nordjylland Figur 11: Fordeling af indkomne sager på geografiske områder 2015 De fleste af de indkomne sager kommer stadig fra hovedstaden, der med en stigning på 3 procentpoint er oppe på 42 %. Det øvrige Sjælland er steget med 1 procentpoint, mens Midtjylland er faldet med 2. Syd- og Nordjylland er begge faldet med 1 procentpoint i forhold til

9 Konkurser Kurven for antallet af indkomne klager, hvor den indklagede virksomhed er enten gået konkurs eller er ophørt, må nu siges at være knækket. Tallet er faldet fra 24 % i 2011 og 2012 til 23 % i 2013 og 21 % i I 2015 er tallet nede på 15 %, svarende til et fald på 6 procentpoint. År Eksisterende Ophørte % 8 % % 15 % % 19 % % 23 % % 24 % % 24 % % 23 % % 21 % % 15 % Figur 13: Årlig procentvis ændring af indkomne sager mod ophørte virksomheder 30 % 25 % 23 % 23 % 24 % 24 % 19 % 21 % 20 % 15 % 15 % 15 % 8 % 5 % 0 % Figur 12: Procentsats af indkomne sager over konkursramte virksomheder 9

10 Afsluttede sager i 2015 Ankenævnet afsluttede i alt 685 sager i Det er 105 flere sager end året før og svarer til en stigning på 18 %. betyder, at 325 sager er blevet realitetsbehandlet med syn og skøn. Nedenfor ses de afsluttede sager og deres årsagsfordeling. Tilknyttet Uorganiseret nævnet Tilknyttet Uorganiseret nævnet I alt Forbruger medhold % 19 % % 34 % 36 % 39 % 34 % Delvist medhold % 1 % 21 3 % 6 % 5 % 4 % 6 % Forlig % 4 % 27 4 % 3 % 3 % 3 % 6 % Forbruger ikke medhold % 4 % 48 7 % 7 % 6 % 7 % 8 % Afviste sager % 33 % % 29 % 30 % 30 % 28 % Henlagte sager % 39 % % 21 % 20 % 17 % 18 % I alt % 100 % % 100 % 100 % 100 % 100 % Figur 14: Afsluttede sager med organisation 360 af de 685 afsluttede sager i 2015 er enten blevet afvist fra behandling eller henlagt. Det udgør 52 % af alle de afsluttede sager, hvilket er en stigning på 2 procentpoint i forhold til Det 22 % 34 % Forbruger medhold Delvist medhold 30 % 4 % 7 % 3 % Forlig Forbruger ikke medhold Afviste sager Henlagte sager Figur 15: Afsluttede sager i 2015 med årsag 10

11 Realitetsbehandlede sager Af de 325 realitetsbehandlede sager har forbrugerne fået helt eller delvist medhold i 77 %, hvilket er lig med fordelingen i Forbruger delvist medhold er faldet med 5 procentpoint, og forbruger fuldt medhold er steget med 5 procentpoint i forhold til Forbruger medhold % 66 % 72 % 74 % 64 % Delvist medhold 21 6 % 11 % 8 % 11 % Forlig 27 8 % 8 % 6 % 5 % 11 % Forbruger ikke medhold % 15 % 12 % 13 % 14 % % 100 % 100 % 100 % 100 % Figur 16: Afgørelser fordelt på sager, der er blevet realitetsbehandlede 15 % 8 % 6 % 71 % Forbruger medhold Delvist medhold Forlig Forbruger ikke medhold Figur 17: Udfald af realitetsbehandlede sager Både forbruger ikke medhold og indgåede forlig med hhv. 15 % og 8 % svarer til niveauet i Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser Gennemsnitlige Maksimale Delvist medhold Forbruger medhold Figur 18: Gennemsnitlige og maksimale udbedringsomkostninger I de sager, hvor forbrugeren får helt eller delvist medhold i klagen, fastsætter nævnet et udbedringsbeløb, som den indklagede virksomhed er forpligtet til at betale forbrugeren, hvis virksomheden enten vælger ikke at udbedre, ikke kan udbedre, f.eks. grundet konkurs, eller hvis nævnet har frataget virksomheden muligheden for at udbedre de konstaterede mangler. Udbedringsomkostningernes størrelse indikerer, hvor galt det er gået i de enkelte sager. Som det fremgår af tabellen ovenfor er udbedringsomkostningerne i gennemsnit i sager, hvor forbrugeren får fuldt medhold i sin klage kr., hvilket er kr. mindre end 2014, svarende til et fald på. I kategorien delvist medhold har forbrugerne i gennemsnit fået medhold for kr., hvilket er et fald på kr. Det største udbedringsbeløb blev givet i sag , hvor forbrugerne i juni 2015 fik medhold i en sag om renovering af en ældre bolig fra Udbedringsomkostningerne blev fastsat til kr. inkl. moms. 11

12 Sagsbehandlingstid Forbruger medhold 5,9 5,9 5,3 5,4 5,9 7,5 5,5 5,8 5,1 5,6 4,8 6,1 6,1 Delvist medhold 6,2 5,7 5,6 6,1 5,4 5,8 5,7 5,6 5,4 5,8 5,4 6,2 6,2 Forlig 3,2 3,7 4,5 4,4 4,2 4,4 4,8 4,9 3,9 3,9 3,8 3,6 4,6 Forbruger ikke medhold 4,5 5,9 4,6 5,1 4,7 4,7 5 4,9 4,6 5,3 4,2 5,8 5,5 Alle realitetsbehandlede sager 4,9 5,3 5 5,3 5,0 5,6 5,3 5,3 4,8 5,2 4,6 5,4 5,6 Figur 19: Sagsbehandlingstider i måneder for sager, der ikke har været genoptaget I lighed med 2014 har 2015 været et meget travlt år. Den samlede postmængde er steget betragtelig. Sekretariatet modtog i gennemsnit omkring 5000 breve om året fra 2010 til Det tal er steget til omkring i I 2015 rundede vi mails. Den øgede postmængde afspejles i sagsbehandlingstiden. Sagsbehandlingstiden for samtlige afsluttede sager var i gen- nemsnit 3,7 måneder i 2013 og I 2015 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid steget til 3,9 måneder. Til gengæld er gennemsnittet for alle de realitetsbehandlede sager faldet fra 5,3 i 2014 til 4,9 måneder i Det skyldes formodentlig, at forlig og forbruger ikke medhold er faldet fra hhv. 3,7 og 5,9 til 3,2 og 4,5. Delvist medhold er steget fra 5,7 til 6,2 måneder. Entreprisesum for de indklagede arbejder Faktureret Betalt Difference Procent af faktureret Forbruger medhold % Forbruger delvis medhold % Forlig % Forbruger ikke medhold % Gennemsnit % Figur 20: Gennemsnitlig entreprisesum på realitetsbehandlede sager baseret på forbrugerens oplysninger Den gennemsnitlige entreprisesum ligger, jf. figur 20, på kr. for de realitetsbehandlede sager. Sidste år var samme tal kr., så niveauet er steget med kr., hvilket svarer til en stigning på 7 %. Den gennemsnitlige entreprisesum for alle afsluttede klage- sager var kr. mod kr. i Forbrugerne har i gennemsnit tilbageholdt kr., hvilket svarer til 12 % af de gennemsnitlige fakturerede beløb. Det er en stigning på 3 procentpoint i forhold til året før. 12

13 Omkostninger ved indhentelse af sagkyndig erklæring Forbruger medhold Forbrugeren delvist medhold Forlig Forbrugeren ikke medhold Figur 21: Gennemsnitlige honoraromkostninger til skønserklæringer De gennemsnitlige honoraromkostninger ved indhentelse af skønserklæringer fremgår af figur 21. Honoraromkostningsniveauet er faldet med kr. i de sager, hvor forbrugeren ikke får medhold, mens det gennemsnitlige beløb er faldet med 135 kr. i de sager, hvor forbrugeren får helt medhold. I de sager, hvor der indgås forlig, er de gennemsnitlige sagsomkostninger faldet med 41 kr., ligesom omkostningerne er faldet med 305 kr. i de sager, hvor forbrugeren får delvist medhold. Det skal bemærkes, at en forbruger kun kan pålægges kr. i sagsomkostninger, uanset de påløbne omkostninger. Forbrugere pålægges kun omkostninger, hvis de ikke eller kun delvist får medhold i deres klage. Virksomhederne kan pålægges samtlige sagsomkostninger plus et sagsbehandlingsgebyr på op til kr. 13

14 Afviste sager Indledningsvist skal det bemærkes, at alle paragrafhenvisninger er til de vedtægter, der var gældende i % af alle de afsluttede sager er blevet afvist eller henlagt. Der er tale om 360 sager. De 206 af disse blev afvist. Figur 22 viser blandt andet, at der er sket en stigning på 1 procentpoint for så vidt angår de sager, som nævnet afviser med henvisning til vedtægternes 1, stk. 5, idet de er bevismæssigt uegnet til ankenævnsbehandling. Afvisninger jf. vedtægternes 1, stk. 2, ang. entreprisesummen for nybyggede huse er steget med 2 procentpoint Kategorien nævn ikke kompetent er de sager, der er afvist af sekretariatet i henhold til vedtægternes 1, stk. 1, dvs. f.eks. klagesager over kvaliteten af en Webergrill indkøbt af forbrugeren i et supermarked, klager over glarmesterarbejde eller afvisninger jf. vedtægternes 1, stk. 3; klager over EL-arbejder, der er udført af et uorganiseret elektrikerfirma. Denne afvisningskategori er steget til 4 % i Tallet for sager, der er afvist på forældelse, er faldet fra 8 % af de afviste sager i 2013 til 5 % i Tallet for de sager, der indgives af klagere, der ikke kan anses for at være private forbrugere, jf. vedtægternes 7, og 7, stk. 4 og 5 er, ligesom i 2014, 8 %. Ankenævnet afviste en enkelt sag i 2015 efter 1, stk. 9, vedrørende sort arbejde. Årsag Antal sager 2015 i % 2014 i % 2013 i % 2012 i % Entreprisesum > 1 mio.kr % 7 % 8 % 9 % Klager ikke forbruger 16 8 % 8 % 9 % 5 % Bevismæssig uegnet % 63 % 51 % 62 % Nævn ikke kompetent 8 4 % 2 % 7 % 6 % Uorganiseret ønsker ikke at deltage % 15 % 13 % Sort arbejde 1 0 % 0 % 2 % 1 % Kravet er forældet 10 5 % 6 % 8 % 4 % % 100 % 100 % 100 % Figur 22: Tabel over afviste sager med årsag % 5 % 9 % Entreprisesum > 1 mio.kr. 8 % Klager ikke forbruger 4 % Bevismæssig uegnet Nævn ikke kompetent Uorganiseret ønsker ikke at deltage Sort arbejde 64 % Kravet er forældet Figur 23: Afviste sager med årsag

15 Udvalgte afgørelser Forældelse Ankenævnet afviste sammenlagt 10 sager på forældelse. Procentmæssigt er antallet faldet fra 6 % i 2014 til 5 % i Forældelsesloven blev ændret den 6. juni 2007 med virkning pr. 1. januar Efter nogle overgangsregler gælder lov nr. 522 af 6. juni 2007 for alle, også selvom det drejer sig om et krav fra før 1. januar Det betyder, at den tidligere gældende reklamationsret på 5 år og den absolutte frist på 20 år ikke længere har betydning. Som reglerne er nu, forældes en virksomheds ansvar for mangler i forbindelse med et byggearbejde efter 3 år. Fristen på 3 år regnes fra det tidspunkt, hvor forbrugeren fik eller burde have fået kendskab til manglen. Ud over fristen på 3 år gælder der en absolut frist på 10 år. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor forbrugeren kunne kræve en levering uden mangler, det vil normalt sige afleveringstidspunktet. Forbrugeren i sag fik arbejdet udført i Forbrugeren oplyste, at hun var blevet opmærksom på manglerne, og at der var blevet reklameret i Forbrugeren havde kontaktet andre virksomheder, som efter det oplyste havde foretaget udbedringsforanstaltninger. Sagen blev først indbragt for ankenævnet i Under disse omstændigheder anså formanden forbrugerens krav for forældet, idet forbrugeren ikke havde taget retslige skridt inden 3 år efter manglen var opdaget. I sag blev arbejdet udført i januar 2004, men sagen blev først indgivet til ankenævnet i januar Sagen blev afvist efter den absolutte forældelsesfrist på 10 år. Samme problematik ses i sag , hvor arbejdet blev udført i 2001, men manglerne først blev opdaget i foråret 2015 og sagen indgivet i maj Afvisninger, jf. 1, stk. 9 sort arbejde Ifølge vedtægterne afvises sager over arbejde, der er udført som sort arbejde. Dette gælder både hvis parterne er enige om, at der er tale om sort arbejde, eller at det er åbenlyst og let påviseligt, at der er tale om sort arbejde. Sag blev afvist fra behandling ved kendelse af 19. januar Sagen omhandlede brolæggerarbejde i forbrugerens have. Parterne indgik mundtlig aftale om arbejdet ultimo august 2014 og virksomheden fakturerede i alt ,75 kr. for arbejdet. Forbrugerne har dokumenteret at have betalt en faktura på ,25 kr., og oplyste at have tilbageholdt et beløb på 1.812,50 kr., og at have afleveret kr. kontant til en medarbejder. Der var på tidspunktet for kontantbetalingen ikke modtaget en faktura herpå, og forbrugerne havde ikke modtaget en kvittering for betalingen. Forbrugerne søgte sagens behandling genoptaget i ankenævnet ved mail af 5. februar 2015, hvor også en faktura på i alt 6.250,00 kr. udstedt til forbrugerne den 29. januar 2015 var medsendt. Formanden fastholdt afvisningen ved kendelse II af 17. marts

16 Afvisninger, jf. 1, stk. 5 bevismæssigt uegnet Som anført i figur 23 blev 64 % af de afviste sager afvist, fordi der var for stor usikkerhed om de aftalemæssige forhold, da ankenævnet kun behandler klager på skriftligt grundlag. Der kan således ikke ske parts- og vidneforklaringer under strafansvar ved ankenævnet. Sag blev afvist ved kendelse af 19. oktober 2015 og henvist til i givet fald at finde sin løsning ved de almindelige domstole med følgende begrundelse: Formanden lægger til grund, at forbrugeren har haft problemer med utæt facadeparket på sit hus. Han bad derfor i 2013 den indklagede virksomhed om at udføre arbejde på facaden. Virksomheden har udført arbejde for ,38 kr., som imidlertid efter det oplyste ikke har løst problemet. Den indklagede virksomhed gør gældende, at den har udført et stykke regningsarbejde efter anmodning fra forbrugeren og ikke har påtaget sig nogen form for garanti for facadeparkettens tæthed. Virksomheden mener, at problemet ligger i en forkert løsning ved overgang fra facade til tag inkl. tagrende. Formanden finder efter de foreliggende oplysninger, at der er en sådan usikkerhed om bedømmelsen af de fremkomne oplysninger, at sagen er uegnet til ankenævnsbehandling på skriftligt grundlag. Formanden har herved lagt vægt på, at det må henstå som usikkert, hvad parterne har aftalt i forbindelse med den indklagedes virksomheds arbejde, herunder i hvilket omfang virksomheden ved udførelsen af arbejdet måtte have påtaget sig at indestå for facadens tæthed. Formanden har også lagt vægt på, at der forud for den indklagedes virksomheds arbejde var utætheder, og at der således kan være tale om oprindelige konstruktionsmangler. Forbrugeren i sag indgik i august 2014 aftale med den indklagede virksomhed om at foretage aftrækning af jord til nedjustering af hegn, udtagning og skæring af diverse skruer for frigørelse af vandret hegnbeklædning og opretning af hegnbeklædning og nedjustering. Virksomheden udførte arbejdet og fakturerede forbrugeren kr., men da forbrugeren ikke var tilfreds med det udførte arbejde, blev regningen ikke betalt. Forbrugeren reklamerede flere gange til virksomheden, men parterne kunne ikke komme til enighed. Forbrugeren bortviste derefter den indklagede virksomhed og indgik aftale med en anden håndværker om at foretage udbedring. Sagen blev afvist fra behandling i ankenævnet: Det fremgår af sagen, at samarbejdet mellem parterne er blevet afbrudt, og at [ ] helt eller delvist har fået færdiggjort hegnet og ladet de påståede mangler ved hegnet udbedre af andre håndværkere. Formanden finder herefter, at der er en sådan usikkerhed om bedømmelsen af de fremkomne oplysninger, at sagen er uegnet til ankenævnsbehandling på skriftligt grundlag. Sagen må herefter i givet fald finde sin afgørelse ved domstolene, hvor der er mulighed for bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Som følge heraf afviser formanden sagen fra behandling ved nævnet, jf. vedtægter for Byggeriets Ankenævn 1, stk

17 Afvisninger jf. 7, og 7, stk. 4, og 5 ikke privat forbruger Efter vedtægterne kan en klage indgives af den forbruger, der har ladet et arbejde udføre på sin bolig, sommerhus eller lignende, eller som i øvrigt hæfter for arbejdets betaling arbejdet skal være bestilt til ikke-erhvervsmæssig udnyttelse. Sag blev afvist fra behandling, idet det var oplyst, at ejendommen, hvor arbejdet blev udført, rummer tre lejligheder. Den blev købt med henblik på ejerens egen beboelse på sigt. I første omgang blev lejlighederne udlejet til klagerens to børn samt en udefrakommende lejer, men børnene er efterfølgende fraflyttet de to af lejlighederne i ejendommen, og disse blev herefter udlejet til andre lejere. Under disse omstændigheder fandt ankenævnet, at arbejdet er at betragte som erhvervsmæssigt, og sagen blev derfor afvist fra behandling ved Byggeriets Ankenævn. Af vedtægternes 7, stk. 5, fremgår det, at arbejde på udlejnings-, andels-, og ejerlejlighedskomplekser, som iværksættes af ejendommens administration eller bestyrelse, og hvortil udgifter påhviler ejer eller henhører under ejer- eller andelsforeningens fællesudgifter som hovedregel ikke betragtes som arbejde udført for en forbruger. Ankenævnet kan dispensere fra ovenstående regel, hvis særlige forhold foreligger. Sag blev afgjort med dissens. Sagen blev indgivet af de tre ejere, der er medlem af en ejerforening vedrørende et byhus i Aalborg. Det fremgik af sagen, at muren på skorstenen blev repareret i august 2011, og at der blev lagt nyt tagpap i september Fakturaen fra august blev stilet til ejerforeningen, mens fakturaerne af 30. september 2011 blev opdelt med en andel til hver af de tre ejere. Disse 3 fakturaer er efter det oplyste betalt individuelt af de tre ejere. Nævnet fandt efter stemmeflertal, at der ikke kunne gives dispensation: 3 medlemmer af nævnet finder, at tagarbejdet uanset den skete betalingsmåde er en del af ejerforeningens fællesudgifter, og at der ikke er grundlag for at dispensere. Disse medlemmer stemmer derfor for at afvise sagen. 2 medlemmer finder efter en vurdering af oplysningerne om ejendommen og det udførte arbejde, at der kan gives dispensation. 17

18 Byggetekniske erfaringer I forbindelse med de sager, der realitetsbehandles ved Byggeriets Ankenævn, afholdes der en besigtigelse af det udførte arbejde, en såkaldt skønsforretning. Skønsmanden skal efter besigtigelsen udfærdige en skønsrapport, og på baggrund af denne skal han også registrere de konstaterede mangler. Ankenævnet har udarbejdet et teknikregistreringssystem, som skønsmændene registrerer i, efter hver skønsforretning. På baggrund af registreringen udarbejder Byggeriets Ankenævn en oversigt over, hvilke arbejder, sagerne har omhandlet. Statistikkerne er registreret i forbindelse med skønsforretninger afholdt i Tallene i statistikkerne svarer derfor ikke nødvendigvis til statistikken over realitetsbehandlede sager i samme periode, da nogle sager f.eks. er registreret i december 2015, men endnu ikke er nævnsbehandlet og afsluttet. Skønsmændene skal kun registrere de mangler, der kan konstateres, og der kan være flere eller færre registrerede mangler i de enkelte sager. Af samme årsag oplyses registreringerne kun i procent og ikke i antal. 45 % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 5 % 0 % Tag Gulve Vinduer og yderdøre Murværk, tunge facader og skorsten Vægge og inderdøre Lofter Lette facader, lette belægninger og altaner Køkken Maler VVS, indvendig kloak og gulvvarme Kloak Brolægning og hårde belægninger El og gulvvarme Trapper Stenplader og gravsten Figur 24: Bygningsdele med registrerede mangler Når samtlige klik i systemet tælles sammen er Tag den bygningsdel, der oftest registreres fejl ved. Herefter følger Gulve, Vinduer og yderdøre samt Murværk, tunge facader og skorsten. 18

19 Tagarbejde Som tidligere anført er 43 % af alle indkomne sager træsager. En stor del af disse sager vedrører tagarbejde både i forbindelse med udskiftning af tag og ved renoveringer. Størstedelen af alle registreringerne om tagarbejde vedrører udførelsessvigt i forbindelse med tegl-, beton-, fibercement- og metaltage. 45 % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 5 % 0 % Undertag udførsel Produkter Inddækninger Konstruktioner, afstivninger Binding og fastgørelse Opretning tolerancer Lægter Isolering Dampspærre Ventilation Udhæng/stern Tagrender Overfladebehandling Skotrender Kviste Ovenlys Figur 25: Udførelsesmæssige problemer ved tegl-, beton-, fibercement- og metaltage Hovedparten af registreringerne vedrørende tegl-, beton-, fibercement- og metaltage vedrører mangler ved inddækninger, montage af undertag, ventilation og tolerancer, mens der f.eks. kun er få registreringer vedrørende dampspærre og lægter. 8 % 6 % 4 % 2 % 0 % Dampbuler Ventilation Afvanding Udseende Fejl i produkt Inddækninger Ovenlys Gennemføring Isoleringer, våd Dampspærre Solceller Tagterrasser Figur 26: Udførelsesmæssige problemer ved tagpaptage Registreringerne viser, at de største problemer ved tagpaptage er ventilation, udseende og inddækninger. Herudover ses, at montage af solcelleanlæg på et tagpaptag kan volde problemer, mens ovenlys og tagterrasser kun har få registreringer. 19

20 Gulve På trods af, at gulvsager alene udgør 6 % af alle indkomne sager i 2015, kommer gulvarbejde ind på andenpladsen med flest registreringer. Dette skyldes, at en sag kun bliver oprettet som en gulv- sag, hvis den alene handler om gulve. En træsag eller en mursag har ofte mange forskellige klagepunkter, hvor f.eks. gulv kun er en mindre del af den samlede klage. 45 % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 5 % 0 % Badeværelse og beton Figur 27: Klager over gulve Gulvbelægning Undergulve Trægulve Afslibning og behandling Registreringerne viser, at manglerne hovedsageligt fordeler sig på trægulve, hvor manglerne er monteringsfejl, revner og sprækker samt knirkende gulve, og badeværelses- og betongulve, hvor problemerne handler om udførelsessvigt. Hvad angår badeværelsesgulve drejer registreringerne sig om vådrumsbelægninger, vandtætningsmembran, hældning på gulv samt forhold omkring fuger. Vinduer Klager over vinduer omhandler både monteringen og selve vindueselementerne med tilhørende tilsætninger, vindueshylder, indfatninger og fugearbejder. Den overvejende del af registreringerne vedrører udførelsen/monteringen. Unøjagtig montage og fugning er registreret hyppigst, men også dårlig finish og forkert måltagning har en stor registreringsfrekvens. 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 5 % 0 % Forkert måltagning Unøjagtig montage Fugning Lysninger Lister Dårlig finish Levering Opbevaring Figur 28: Udførelsesmæssige problemer ved montering af vinduer 20

21 Handler sagen om selve vindues- eller dørproduktet, er det tætningsproblemer, der ses flest af. 25 % 20 % 15 % 5 % 0 % Tætningsproblemer Overfladebehandling Glasfejl Beslag Finish Tolerancer Redningsforhold Fyldninger Kastning Dørtrin Figur 29: Mangler ved vinduer og yderdøre Murerarbejde Ser man på murerarbejde over en bred kam, er det udførelsesvigt, der topper registreringslisten, hvad enten der er tale om murværk, sokler, fundamenter, overfladebehandlinger eller skorsten. 30 % 25 % 20 % 15 % Murværk Overfladebehandling Sokkel og fundament Skorsten 5 % 0 % Tolerancer Fugesvigt Vedhæftningssvigt Materialesvigt Afrensning Revner Forkert overfladebehandling Udførselssvigt Konstruktionssvigt Figur 30: Udførelsesmæssige problemer ved murerarbejde Udvendig overfladebehandling handler om f.eks. pudsarbejde eller filsning. Ankenævnet ser en del sager om disse arbejdsområder, bl.a. fordi der er tale om vejrfølsomt arbejde. Af andre emner kan nævnes forbandt, fugearbejde og farveforskelle. Herudover drejer sagerne sig også om svindrevner ved f.eks. vinduer eller sætningsrevner mellem eksisterende hus og nye tilbygninger. 21

22 Lette facader, lette belægninger og altaner 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 0 % Ventilation Vindspærre Dampspærre Isolering Fastgørelse Tolerancer Beklædningen Konstruktionen Hældninge og rethed Figur 31: Udførelsesmæssige problemer ved lette facader, lette belægninger og altaner Manglerne ved lette facader, lette belægninger og altaner udgør fortrinsvis konstruktionsfejl og fejl ved beklædningen samt tolerancer. Lette facader er f.eks. træbeklædning på huse. En typisk konstruktionsmæssig fejl ved opsætning af træfacader er manglen på ventilation. Lette belægninger er træterrasser eller anden udvendig belægning, der ikke er sten. Køkken 60 % Klagesagerne om køkkener handler overvejende om skabselementer og bordplader. 50 % 80 % 40 % 70 % 60 % 30 % 50 % 20 % 40 % 30 % 0 % Skabselementer, inventar Hvidevarer Vaske Bordplader 20 % 0 % Overflader Montering Fugning Limning Samlinger Revner Huller Figur 33: Udførelsesmæssige problemer ved køkkenbordplader Knaster Farveforskel Figur 32: Udførelsesmæssige problemer ved køkkenmonteringer For så vidt angår sagerne om skabselementer drejer disse sig om manglende finish, forkert opmåling og manglende justering. Bordpladeklagerne handler hovedsageligt om forkert montering, revner og overflader. 22

23 Nyttige links Dansk Byggeri Gulvbranchen Køkken Anke Foreningen VinduesIndustrien Forbrugerrådet Tænk Parcelhusejernes Landsforening Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse Byggeskadefonden BYG-ERFA Statens Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut Træbranchens Oplysningsråd Byggestyrelsen 23

24