Beslutningsgrundlag for Herning Kommune August 2003

Transkript

1 Pilotprojekt mellem KL og KMS om implementering af System 2000 Beslutningsgrundlag for Herning Kommune August 2003 Beslutningsgrundlaget er resultat af det arbejde, der er gennemført i projektforberedelsesfasen i Pilotprojekt om implementering af System På baggrund af Beslutningsgrundlaget skal hver af de deltagende kommuner beslutte om projektet i kommunen skal gå videre i Omlægningsfasen eller om kommunen skal springe fra omlægningen og gå videre til Rapporteringsfasen. Projektforberedelsen har omfattet information og drøftelse med dataudvekslingsparter, kortleverandører m.fl, analyse af data, der skal omlægges samt udvikling af tekniske og organisatoriske metoder til selve omlægningen. Indhold: 1. Beskrivelse af projektet 1.1 Kommunens udbytte og projektets økonomi 2. Hvorfor System Ved at implementere UTM/EUREF89 opnås 2.2 Ved at implementere DVR90 opnås 2.3 Økonomi ved at omlægge til System Konsekvenser ved ikke at omlægge 3. Projektforberedelsesfasen 4. Konklusion/ Anbefaling / Konsekvensanalyse Bilag til beslutningsgrundlaget Tidsplan og hovedopgaver Dataanalyse for Herning Kommune

2 1. Beskrivelse af projektet Kort & Matrikelstyrelsen har introduceret det nye referencesystem, EUREF89 som erstatning for det hidtidige, System 34. Samtidig introduceres det ny højdesystem, DVR90 som erstatning for det hidtidige, DNN. Under ét betegnes de nye systemer for System Pilotprojektet om implementering af System 2000 er et samarbejdsprojekt mellem Faaborg, Herning og Kolding kommuner, Kommunernes Landsforening (KL) og Kort & Matrikelstyrelsen (KMS). Projektet er iværksat med det formål at undersøge administrative, tekniske og økonomiske konsekvenser ved omlægning af kommuners data til System 2000, herunder at udvikle egnede metoder og tekniske løsninger for omlægningen. Erfaringer fra Pilotprojektet skal samles i en "Kogebog" og videregives til øvrige kommuner, der ønsker at omlægge data til System Værktøjer der udvikles af KMS i projektforløbet stilles ligeledes til rådighed for kommunerne. Herved vil Pilotprojektet kunne minimere andre kommuners direkte omkostninger til konvertering. 1.1 Kommunens udbytte og projektets økonomi For Faaborg, Herning og Kolding kommuner er udbyttet, at der er implementeret og afprøvet håndteringssystemer til såvel interne som eksterne data - og at alle data med koordinater og koter vil være omlagt til System Dette forudsætter at alle projektets faser gennemføres i kommunen. KMS hjælper kommunerne med en del af de tekniske løsninger i samarbejde med GISsystemleverandører, mens arbejdskraften leveres af kommunerne selv. KMS-leverancen består af teknisk og organisatorisk bistand og fremstilling af de generelle løsninger i samarbejde med GIS/CAD-leverandørerne. Specielle værktøjer, som kommunerne har behov for, udvikler kommunen selv. Kommunernes deltagelse i pilotprojektet kan afbrydes efter hver fase.

3 2. Hvorfor System 2000 At introducere System 2000 i kommunen medfører implementering af nyt plankoordinatsystem, UTM/EUREF89 og et nyt kotesystem, DVR Ved at implementere UTM/EUREF89 opnås Sammenhængende data Bredere anvendelse af den satellitbaserede GPS-teknologi Sammenhængende data Der sker i stigende grad dataudveksling mellem flere brugere, som anvender hinandens data til at bygge videre på. Når data har samme koordinater kan de anvendes sammen uden at skulle behandles først. Platformen for fremtidig fælles datalagring, bearbejdning og udveksling er UTM/EUREF89. Eksempel 1 Det er ikke længere nødvendigt at eje data, idet forskellige tjenester sammenstiller kort og geodata fra forskellige internetportaler til specialdesignede anvendelser. Fælles reference er selvfølgelig nødvendig, når data fra forskellige miljøer skal passe sammen. Tjeneste Forskellige formål Eksempel 2 EU s Vandrammedirektiv skal implementeres i Danmark. Vandområderne er opdelt i distrikter med fokus på vandet og respekterer således ikke amts eller kommunegrænserne. Det stiller krav til fælles reference for kortgrundlaget på tværs af de administrative enheder. Kommunernes data kommer i spil mange nye sammenhænge, hvor internettet vil spille en central rolle. Verden bliver mindre nærmest begrænset til en computer når vi i nærmeste fremtid henter data/temaer fra nationale og internationale servere. Forudsætningen er blot at vi taler samme sprog - EUREF89, så kan data føres sammen uden forbehandling. Bredere anvendelse af GPS En GPS-måling foregår direkte i EUREF89. Når GPS-data skal vises i de eksisterende kort, fremstillet på grundlag af det danske referencesystem, skal data derfor først behandles (transformeres). Da brugen af GPS har bevæget sig ud af specialist-miljøet er det formålstjenligt at referencesystemet er det samme som GPS-systemet, så GPS-data kan anvendes uden nogen form for behandling. Data skal passe sammen, så brugeren ikke behøver geodætisk viden.

4 2.2 Ved at implementere DVR90 opnås Tilslutning til en fælles dansk referenceniveau Større nøjagtighed ved kotebestemmelse med GPS-teknologi Tilslutning til fælles dansk referenceniveau Det gamle DNN-niveau er ikke blevet ændret i over 100 år, trods landvipning, som er ca. 20 cm fra nord til syd i Danmark, og stigning i middelvandstanden. DVR90 er defineret ud fra middelvandstanden i danske farvande i Det nye landsdækkende højdeniveau forventes at få afgørende betydning for stormflodsvarsling digesikring mv. i de kommende år og er allerede taget i brug af DMI, Farvandsvæsenet og Kystdirektoratet. DVR90 vil efter 2003 være det eneste kotesystem der vedligeholdes i Danmark. Større nøjagtighed ved kotebestemmelse med GPS-teknologi Når GPS anvendes til at bestemme koter er kendskabet til en nøjagtig geoidehøjde afgørende. KMS har tilpasset en ny geoide til DVR90, så kotebestemmelse med GPS er muligt med en nøjagtighed på 1-2 cm. 2.3 Økonomi ved omlægning til System 2000 Ved at introducere System 2000 (EUREF89) i den danske kort- og geodatabranche opnås på sigt en samfundsnytte, beskrevet ved nedenstående figur. I den 1. fase vil omkostningerne til omlægning af data og programmer samt ændrede datastrukturer og arbejdsrutiner være større end gevinsten der kan opnås. Da omkostningerne hovedsagelig er engangsinvesteringer, vil gevinsten ved introduktion af EUREF89 bringe balance i samfundsnytten i den 2. fase af implementeringen af EUREF89. I den 3. fase af en fuld implementering af EUREF89 i den danske kort- og geodatabranche vil de samlede samfundsgevinster langt overstige omkostningerne. Tidspunktet for 2. fase (balance mellem omkostning og gevinst) afhænger af den enkelte organisation og dens afhængighed af samstilling af data og anvendelse af GPS samt af relationen til samarbejdsparter. Omkostninger i forbindelse med omlægningen kan måles på de direkte omkostninger, tidsforbrug og antallet af uudnyttede mandetimer, mens gevinsten ved kun at anvende et referencesystem, gnidningsløs samstilling af data og optimal GPSanvendelse er sværere at registrere.

5 2.4 Konsekvenser ved ikke at omlægge I første omgang vil konsekvensen være forøgede omkostninger i forbindelse med den omlægning til System 2000, der skal gennemføres på et eller andet tidspunkt. Ved at gennemføre omlægningen til fremtidens system i samarbejde med Kort og Matrikelstyrelsen mindskes omkostningerne for pilotprojektets kommuner. Herudover er der ingen grund til at forvente, at mængden af data, der skal omlægges bliver mindre ved en senere omlægning. For højdesystemets vedkommende har høringsparterne, der anbefalede System 2000, lagt vægt på at skiftet til det nye system skulle ske hurtigt, for at undgå en lang periode med usikkerhed om, hvilket højdesystem foreliggende koter er defineret i. Derfor har KMS accepteret, at de gamle DNN systemer kun vedligeholdes i en overgangsperiode frem til 2003, hvorefter kun det nye højdesystem vedligeholdes ved nymåling og nyetablering.

6 3. Projektforberedelsesfasen Herning Kommune gik med i projektet vedr. omlægning fra S34J til Sytem2000 ud fra den vurdering, at udviklingen vil kræve et skift af referencesystemer, blot stod det ikke helt klart præcist, hvornår tidspunktet ville være det rette. Vi var i flere sammenhænge allerede stødt på problemer ved anvendelse af S34J og problemerne med DNN vil jo med tiden vise sig. Herning Kommune indgangsvinkel til projektet har været af teknisk karakter i højere grad end af organisatorisk karakter. Det skyldes formodentlig, at der i forbindelse med den stigende GIS-anvendelse gennem årene har været megen fokus på data. GIS-anvendelsen har krævet tilgængelighed til og god sammenhæng i datasamlingerne, hvorfor en central administration af og vejledning i opbygning af data har været accepteret. Kommunens kortkontor har således været konsulent for øvrige afdelinger på dette område og det har været accepteret, at fælles retningslinier skulle følges. Det har således for Herning Kommunes vedkommende ikke handlet så meget om at få alle afdelinger med, men mere om det rent teknisk kunne lade sig gøre. Tidligt i forløbet stod det klart for Herning Kommune, at det nok ville være hensigtsmæssigt at dele projektet i 2 uafhængige processer, således at ændring af højde- og planreferencesystem adskilles. Dette meddeltes således KMS i juni På daværende tidspunkt forventede kommunen at skiftet af referencesystem for plankoordinater ville være snart forestående. Medens skift af referencesystem for højde ikke teknisk ville kunne håndteres i afløbssystemet indenfor en overskuelig tid. Efterfølgende er det aftalt, at skift at højdesystem foregår regionsvis. Således er det i samarbejde mellem kommunerne i Ringkøbing amt besluttet at skiftet skal ske 1. Jan 2005, hvor det øvrige Jylland også forventes at slutte sig til. Teknisk forventes ikke de store problemer med skiftet af højdesystemet. Det eneste sted, der for tiden ligger et uløst problem er i afløbsdatabasen, hvor systemet skal ændres til at kunne håndtere oplysninger om en højdes oprindelsessystem, hvilket forventes implementeret i en ny databasestruktur ultimo Den store informationsopgave, der ligger i forbindelse med i skift af højdesystem, hvor forskellen mellem gamle og nye koter er lille og dermed ikke umiddelbart springer i øjnene, forventes varetaget af den gruppe, der er nedsat i regionen til at forestå skift til DVR90. Derfor omhandler denne afrapportering fortrinsvis Herning Kommunes skift af plankoordinater, dog indeholder listen med Herning Kommunes data, også datasamlinger som kun indeholder højdedata. 3.1 Information og drøftelse med dataudvekslingsparter, kortleverandører m.fl, Projektet blev i Herning Kommune sat i gang med et første møde i december 2001 mellem udvalgte sagsbehandlere og KMS. Sagsbehandlerne var udvalgt med baggrund i at de er store databrugere eller dataskabere. På mødet blev givet en grundig orientering fra KMS omkring projektets formål og baggrund. Kort efter også i december 2001 blev samtlige ansatte i Teknik og Miljøforvaltningen orienteret om projektet ved et større orienteringsmøde.

7 Herefter blev der givet opbakning til deltagelse i projektet rent organisatorisk ved en politisk beslutning i Teknik- og Miljøudvalget. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der fik følgende opgaver: At analysere egne data og afdække mulige problemer At medvirke ved omlægning af egne data At finde kontaktpersoner til udvekslingsparter At informere kommunens samarbejdsparter grundigt om de forskellige systemer, det gælder bl.a. entreprenører Arbejdsgruppen har holdt i alt 4 møder. Indhold og referater kan ses i på hjemmesiden Herning - referater. Der er endvidere udarbejdet en række logbøger af de medarbejdere, der har været involveret i projektet. En samlet logbog for Herning Kommune kan ses på hjemmesiden under Herning logbog. Udarbejdelse af logbogen blev aftalt for at projektets forløb kunne følges og for at andre kunne vurdere hvorvidt denne fremgangsmåde kunne anvendes i deres organisation. Arbejdsgruppens opgave med at finde de datasamlinger, der berøres af projektet er beskrevet i afsnit 3.2. Arbejdsgruppens opgave med at teste selve omlægningen er gengivet i afsnit 3.3 Arbejdsgruppens opgave med at finde frem til samarbejdspartnere på området blev gennemført ved, at hver medarbejder gennem en periode skulle opstille en liste over mulige samarbejdspartnere. Disse lister blev sammenstillet og resultatet kan ses på hjemmesiden under Herning referater: Liste over alle samarbejdsparter.doc Ud fra denne liste blev udvalgt de vigtigste samarbejdspartnere og disse blev indkaldt til et informationsmøde. De samarbejdspartnere, der blev indkaldt var: De lokale landinspektører, Repræsentanter for ingeniørfirmaer, Repræsentanter for arkitekter Repræsentanter for entreprenører Det største forsyningsselskab Amtet og vejdirektoratet Andre vigtige samarbejdspartnere. Der blev orienteret om projektet og det blev drøftet. Der blev spurgt om de deltagende selv ville foretage en omlægning af koordinater, hvis kommunen gik i gang. De fleste samarbejdspartner ville ikke selv lægge om i første omgang, men nogle ville da overveje det, når kommunen havde omlagt. Liste over indkaldte samarbejdspartnere kan ses hjemmesiden under Herning referater: Liste over samarbejdsparter der skal med til infomøde.doc, referat fra mødet kan ses samme sted. 3.2 Analyse af data, der skal omlægges

8 Arbejdsgruppens opgave med at finde frem til data berørt af projektet blev gennemført ved, at hver medarbejder gennem en periode skulle opstille en liste over mulige datasamlinger. Disse lister blev sammenstillet og drøftet. Den samlede liste med Herning Kommunes data kan ses i bilag Udvikling af tekniske og organisatoriske metoder til selve omlægningen Arbejdsgruppen største opgave har været at teste systemer og datasamlinger i UTM32eurf89, inden det kunne besluttes om kommunen ville skifte planreferencesystem. Dette arbejde har altovervejende foregået på kortkontoret. Ved projektets start var det hensigten, at det skulle foregå over en meget kort tidsperiode. Hele forløbet skulle være afsluttet i løbet af 1 år. Forskellige forhold som: De store organisatoriske omlægninger hos KMS Udvikling af transformationsapplikationer hos KMS Udvikling af applikationer disse hos leverandører Arbejdspres hos kommunen har bevirket, at projektet er blevet meget forsinket. Dette har dog på nogle punkter været en fordel for projektet, idet specielt nogle applikationsudviklinger er blevet løst via de generelle udviklinger der er sket i software i løbet af dette tidsrum. Samtidig har tiden gjort, at der er kommet en større og større forståelse for, at et skift af plankoordinater kunne blive nødvendigt. Resultatet af de enkelte test kan ses i bilag?? som samtidig kan betragtes som Herning Kommunes bidrag til den såkaldte kogebog.

9 4. Konklusion Herning Kommune har gennem tiden, men navnlig de seneste år, oplevet problemer eller uhensigtsmæssigheder, der kan tilskrives det særlige danske S34J med spejlvendte akser og de særlige transformationsformler. Det har været problemer ved anvendelse af nye GIS-applikationer, der ofte har krævet tilpasning til koordinatsystemet, eller hvor funktioner ganske enkelt ikke kan håndtere de spejlvendte akser. Da de i dag anvendte GIS-systemer er udviklet internationalt, vil det altid være en hæmsko med dette specielle koordinatsystem. Herning Kommune forventer indenfor de kommende år i stadig større udstrækning at anvende GPS til opmåling. Også her vil et nyt mere referencesystem lette arbejdet, idet konvertering til S34J undgås. I stadig større udstrækning sker der ved samarbejde mellem myndigheder udveksling af geografiske data. Amtslige og statslige myndigheder anvender som oftest ikke S34J, så også her kan forventes en lettelse ved overgang til andet referencesystem. Fremtiden inden for udveksling af data er, at hente data fra f.eks. KMS s Kortforsyning og andre dataleverandører via Internettet og wms-teknologien, således at de data, der anvendes altid er opdaterede. Også her er det i dag nødvendigt med konvertering til S34J, hvilket kræver systemtilpasninger (dyre konsulenttimer), men givetvis også større svartider når der hentes data. Da samtidig de omfattende test af omlægning af data har vist, at konvertering af alle data er mulig, har arbejdsgruppen besluttet at anbefale en omlægning til EUREF89 d 1. jan Hvad med KP2000??? Dette forslag skal forelægges teknik- og miljøudvalget i Herning Kommune for endelig beslutning. Herefter forestår der hen over efteråret et arbejde dels med klargøring af omlægningsprocessen, der skal forløbe over ganske få dage, dels en række informationstiltag såvel internt som eksternt. Da vi samtidig ved at ikke alle samarbejdspartnere vil skifte, blot fordi kommunen gør det, vil det i en overgangsperiode medføre et øget behov for at transformere data til og fra det enkelte koordinatsystem i forbindelse med udveksling med dette system, med fortrinsvis de lokale samarbejdspartnere. Dette arbejde skal også tilrettelægges. 2.2 Økonomien i at omlægge til System2000 Vi arbejder på en opgørelse af vores tidsfirbrug.

10 Bilag 1 til Beslutningsgrundlag Tidsplan og hovedopgaver Projektet forløber i tre faser Projektforberedelsen Omlægning Implementering og drift Beslutningsgrundlaget er milepælen i september Anden milepæl er konvertering af alle data til UTM/EUREF89. Tidsplan Herning Milepæl År: Måneder: s-o n-d j-f m-a m-j j-a s-o n-d j-f m-a m-j j-a s-o n-d j-f m-a m-j Projektforberedelse Behov og muligheder Opstart - Information x x GIS/CAD-leverandør x Samarbejdsparter x Metodeudvikling Dataanalyse x x x x GIS/CAD-udvikling x x x x Omlægning Udvikling (testomlæg) x x x x x x x x x x x x x Konvertering x Implementering Rapport/Kogebog x x x x x x x x x Synliggørelse x x x x x x x x x x Omfang / faser Behov og muligheder Hovedopgaver Inddrage og informere dataudvekslingsparter, kortleverandører mv.

11 Metodeudvikling Udvikling Konvertering Implementering Rapportering Analyse af hvilke data, der skal omlægges Udvikle teknisk og organisatoriske metoder til omlægningen Udvikle GIS-applikationer Driftsprøve Omlægning af både plan- og højdedata til System 2000 i 3 kommuner Afprøve metoder for udveksling af data Udarbejde vejledninger / Kogebog Information og info-materialer Dataanalyse for Herning Kommune Datasamling Afd. Data- Z X Dataleverandør System/analogt Format Status * Samarbejdpa mængde Y Teknisk kortværk KKT 200MB X X Microstation DGN-filer Orginal/pr oj Matrikelkort KKT 100MB X KMS Microstation DGN-filer Orginal/pr oj Højdemodeller KKT 50 MB X X Microstation DGN-filer Orginal Diverse korttemaer KKT 200MB X X Microstation Oracle DGN-filer Tabeller (spatial) Ledningsejere Entrepernører Rådgivere Access (GeoMedia) MDB filer DDO/ortofoto KKT 30 GB X Kamsax/Scankort Raster RGB/Geotif/ECW Orginal TOP10DK KKT 200 MB X X KMS GeoMedia mdb Kopi KMS Koordinater i E&M KKT X KMD SQL Server Kopi Højdefixpunkter KKT X KMS Analog Papir Planfixpunkter KKT X KMS Analog Papir Das MJO X X HK Oracle Orginal Hedeselskabe Mouse MJO X X HK DHI Orginal Afløbsdata i Oracle MJO X X HK Oracle Oracle Orginal Hedeselskabe Afløbsdata i designfiler MJO 50 MB X HK Oracle Orginal Hedeselskabe

12 Opus Mulitigraf MJO 24 MB X HK Oracle Orginal Hedeselskabe Opus Skema del MJO HK Oracle Orginal Hedeselskabe MADS MJO 1 GB X KMD SQL Server Vandløbsregulativer MJO 25 stk. X X Miracle Landinspektører Landinspektør har de fleste data på edb Vejman VEJ X VD VIMS VEJ X VD Parkdata PKA X Geomedia/Access mdb Skovdata PKA X Geomedia/Acess mdb Hedeselskabe Plandata BYP X Geomedia/Acess mdb TAS PKA/ X Notes/ Notes/papir Orginale VEJ Analog Topografiske kort KKT X KMS Raster IT Kopi LIFA Status * : originaldata, kopidata, projektdata