selvværd er mere end velfærd

Transkript

1 selvværd er mere end velfærd Maleri fra kunstuddannelsen i Organisationen Nordhøj, se mere på facebook.com/kunstuddannelsen Socialøkonomi og jobskabelse for udsatte MANDAG DEN 24. FEBRUAR 2014

2 Socialøkonomi og jobskabelse for udsatte du kan gøre en forskel i Kolding Kommune Kolding Kommune vil gerne invitere dig til inspirationsseminar: Mandag den 24. februar 2014 på Innovationsfabrikken, Birkemosevej 1, 6000 Kolding 1. del, kl Kommunen som katalysator i samarbejdet om jobskabelse for udsatte (For inviterede fra relevante forvaltninger og råd i Kolding Kommune) 2. del, kl Social værdiskabelse i samspil mellem virksomheder, organisationer og myndigheder (For alle interesserede i Region Syddanmark) I Kolding har vi siden 2009 arbejdet aktivt for at få socialøkonomiske virksomheder til byen, med det formål at skabe meningsfyldte arbejdspladser til udsatte borgere. Senest har vi været med i et tværnationalt EU-projekt; The SEEING Project. Vi har lært meget undervejs og vil meget gerne dele ud af vores erfaringer. Men vi har også brug for nye input, nye vinkler og nye ideer, hvis vi skal tage endnu et skridt i den rigtige retning. Hovedbudskabet Seminarets hovedbudskab er, at mangfoldighed er styrken, og at tværgående samarbejde kan gribes an på enkle måder. Den vigtigste forudsætning er, at vi kender hinanden. At vi ved, hvad vi selv og andre kan bidrage med. Målet med dagen er, at vi alle bliver inspireret og får ny viden, vinkler og relationer, som kan fremme arbejdet med at skabe jobs til udsatte borgere. Få syn for sagen På dagen kan du blandt andet møde en lang række socialøkonomiske virksomheder fra Region Syddanmark, som har succes med at skabe jobs til udsatte. Seminarets 1. del henvender sig primært til dig som medarbejder i Kolding Kommune eller medlem af råd og nævn. 2. del har fokus på samarbejdet på tværs af den offentlige, private og frivillige sektor og henvender sig til interesserede i hele Region Syddanmark. Vi håber, at rigtig mange af jer også vil deltage i eftermiddagens program. Venlig hilsen Socialudvalgsformand Lis Ravn Ebbesen Social- og Sundhedsdirektør Lars Rasmussen 2

3 Tilmeldning Tilmeldning sker via det medfølgende link og efter først til mølle -princippet. Fristen er onsdag den 12. februar Har du spørgsmål kan du kontakte Mette Østergaard Nielsen tlf: mail: Denne konference afholdes med støtte fra SEEING projektet, der har modtaget finansiel støtte fra Europa Kommissionen. Link til SEEING projektets hjemmeside: 3

4 Program - Socialøkonomi og jobskabelse for udsatte 1. del fra kl : Kommunen som katalysator i samarbejdet om jobskabelse for udsatte Registrering, kaffe og servering Velkomst v/socialudvalgsformand Lis Ravn Ebbesen, Kolding Kommune Introduktion v/marianne Saxtoft, Samskabelse, og Uffe Bech, Kooperationen Beskæftigelsesrettede forløb for udsatte v/marianne Saxtoft Workshop 1 grupper på tværs af forvaltningsområder Temaer: Hvem er vi hvordan kan du fremme jobskabelsen for udsatte borgere? Rammer for samarbejde om beskæftigelsesrettede indsatser v/uffe Bech Frokost Hvordan skaber vi sammenhæng i samarbejdet? v/marianne Saxtoft Workshop 2 grupper på tværs af forvaltningsområder Temaer: Hvordan skaber vi samarbejde og synergi på tværs både internt og eksternt? Opsamling og afrunding plenum 2. del fra kl Social værdiskabelse i samspil mellem virksomheder, organisationer og myndigheder Registrering, kaffe og servering Socialøkonomisk markedsplads Informationsstande for socialøkonomiske virksomheder i Region Syddanmark Velkomst v/socialudvalgsformand Lis Ravn Ebbesen, Kolding Kommune Internationale erfaringer fra Kolding Kommunes deltagelse i SEEING-projektet v/projektpartnerne Kolding Kommune og Merkur Andelskasse Inspiration fra Kolding Kommunes seminar om Kommunen som katalysator i samarbejdet om jobskabelse for udsatte v/uffe Bech, Kooperationen Danske erfaringer fra samarbejde på tværs af virksomheder, frivillige og kommuner om arbejdsmarkedsrettede indsatser for udsatte v/marianne Saxtoft, Samskabelse Pause Social værdiskabelse set fra en privat virksomheds synsvinkel v/peter Nørgaard, Creativ Company Tapas og workshop - grupper på tværs af deltagende kommuner Temaer: Hvad kan vi lære af hinanden? Hvad kan vi evt. arbejde sammen om? Opsamling og afrunding plenum Networking og tak for i dag 4

5 Jobskabelse for udsatte borgere hvem er de lokale aktører? Jobskabelse for udsatte borgere hvem er de lokale aktører? Formålet med seminaret er at samle alle gode kræfter, som i fællesskab kan være med til at udvikle beskæftigelsesmulighederne for udsatte og socialøkonomi på lokalt og regionalt plan. Private virksomheder almindelige som socialøkonomiske. Tæt tilknytning til en rigtig arbejdsplads gør forskellen for mange udsatte, der gerne skridt for skridt vil nærme sig en mere normal tilværelse. Det kan være i en almindelig eller en socialøkonomisk virksomhed. Socialøkonomiske virksomheder er typisk specialiserede i forhold til bestemte målgrupper. Men med den rigtige støtte fra koordinerende sagsbehandlere og mentorer m.v. kan alle virksomheder deltage i beskæftigelsesrettede indsatser for udsatte. Tæt samarbejde mellem almindelige og socialøkonomiske virksomheder giver synergi. Nogle socialøkonomiske virksomheder aftager restprodukter, der bliver tilført ny værdi. Andre indgår som alternative leverandører, der giver høj CSR-værdi. Eller fungerer som idéog produktudviklere, der er med til at åbne nye markeder for almindelige virksomheder. Sponsorater, donationer og investeringer og sparring fra almindelige virksomheder, som stiller deres erfaring til rådighed i netværk, advisory boards og bestyrelser kan være afgørende for bæredygtig start, drift og udvikling af socialøkonomiske virksomheder. Sidst, men ikke mindst: at almindelige virksomheder medvirker ved at åbne muligheder for praktik, elev- og lærepladser og ordinær ansættelse for udsatte, som vil videre efter indledende forløb i en socialøkonomisk virksomhed. Frivillige organisationer. Størstedelen af de nuværende socialøkonomiske virksomheder er organiseret som eller udspringer af almennyttige foreninger, der har nært kendskab til en specifik målgruppe og dens særlige udfordringer, muligheder, behov og ønsker i forhold til inklusion på arbejdsmarkedet. Frivillige organisationer kan have svært ved at forene demokratisk interessevaretagelse og almindelig foreningskultur med fokuseret forretningsmæssig ledelse af en erhvervsmæssig virksomhed. Alternativet kan være, at organisationen indgår partnerskaber med eksisterende virksomheder om kommercielt samarbejde, praktik- og jobmuligheder, eller partnerskaber om etablering af selvstændige socialøkonomiske virksomheder, som giver jobmuligheder for målgruppen. Folkeoplysende organisationer kan være underleverandører af almen opkvalificering som led i beskæftigelsesrettede indsatser i virksomheder, bl.a. undervisning i dansk og andre sprog, læsning og skrivning, matematik, it, ordblindeundervisning, kreative fag, kost, motion, mestring af stress, depression og angst m.v. samt særligt hensyntagende og tilpasset undervisning i forhold til handicaps og den enkelte arbejdsplads. Desuden kan daghøjskoler tilbyde selvstændige vejlednings-, afklarings- og opkvalificeringsforløb for udsatte som forberedelse til job i andre virksomheder. Kommunale og regionale råd, interesseorganisationer. Lovbestemte og mere uformelle kommunale og regionale råd og fora med repræsentation af relevante interesseorganisationer på social-, beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsfremmeområdet kan ud-, ny- og sammentænke overordnede strategier, formidle og koordinere samarbejde mellem den offentlige, private og frivillige sektor og forskellige forvaltningsområder. Og ikke mindst: inddrage, informere, motivere samt indhente idéer og erfaringer fra deres respektive baglande, som kan bidrage væsentligt til implementering, kvalificering og videreudvikling på det praktiske operationelle plan. Den lokale erhvervsservice varetages i nogle kommuner af kommunen selv, i andre af private erhvervsorganisationer, som tilbyder gratis indledende vejledning for iværksættere og vækstvirksomheder, evt. i samarbejde med de regionale væksthuse, herunder som grundlag for at kvalificere behovet for at inddrage private rådgivere, der typisk også tilbyder gratis indledende konsultationer. Udvalget for socialøkonomiske virksomheder anbefaler, at det eksisterende erhvervsfremmesystem tilpasses socialøkonomiske iværksættere og virksomheders behov. 5

6 Jobcentrene vejleder, indgår aftaler og træffer afgørelser om tilbuds- og støttemuligheder efter beskæftigelseslovgivningen i forhold til både virksomheder og borgere. For borgere med komplekse problemer kan det f.eks. handle om mentorstøtte og særligt tilrettelagte forløb med vejledning, afklaring og opkvalificering i forhold til arbejdsmarkedet, der i størst muligt omfang sker i tilknytning til en almindelig eller socialøkonomisk virksomhed. Det kan kombineres med parallelle indsatser i samarbejde med social- og sundhedsforvaltningen, børne- og familieområdet samt med almen og faglig opkvalificering i samarbejde med undervisningsområdet m.v. Socialforvaltningerne vejleder, indgår aftaler og træffer afgørelser om tilbuds- og støttemuligheder efter den sociale lovgivning og kan inddrage social- og sundhedsfaglig ekspertise i forhold til fysiske, psykiske, familie- og misbrugs-relaterede problemer m.v. Socialforvaltningerne samarbejder med jobcentrene om beskæftigelsesrettede indsatser for borgere med komplekse problemer. Desuden samarbejder socialforvaltningerne med frivillige organisationer om samværs- og rådgivningstilbud, netværksdannelse og andre indsatser, der kan forbedre livskvaliteten for udsatte borgere. Undervisningsområdet, uddannelsesvejledning. Opgaverne i forhold til vejledning om, optagelse på og samarbejde med de ordinære ungdoms-, voksen- og erhvervsuddannelser og de særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser (STU) kan være organiseret forskelligt fra kommune til kommune, men er væsentlige at inddrage tæt i de øvrige kommunale social- og beskæftigelsesmæssige indsatser, herunder i samarbejdet med private virksomheder og organisationer. Bl.a. er der mulighed for, at mentorer, som indgår på et tidligt tidspunkt i beskæftigelsesrettede forløb for udsatte, også kan følge den enkelte videre under ordinære uddannelsesforløb. Virksomheder med relevant uddannede medarbejdere kan desuden godkendes som praktik-/elev-/læreplads under uddannelsen. Kultur- og fritidsforvaltningerne vejleder om og godkender støtte til aktiviteter efter folkeoplysningsloven, der kan indgå i beskæftigelsesrettede indsatser og understøtte opkvalificering i almindelige og socialøkonomiske virksomheder, herunder daghøjskoler, der kan etablere selvstændige beskæftigelsesrettede forløb. Udbuds- og indkøbsafdelinger i kommunerne kan vejlede om mulighederne for at lægge vægt på sociale hensyn i udbud og om gennemsigtighed og ligebehandling i samarbejdet med private på områder, der ikke er underlagt krav om udbud i licitation. Finansielle partnere, økonomiske rådgivere, erhvervscentre, pengeinstitutter m.v. En af de største udfordringer for socialøkonomiske virksomheder og iværksættere er at skabe eller få adgang til startkapital og efterfølgende kunne finansiere deres virksomhed og formål over tid. Derfor er det også vigtigt, at man som socialøkonomisk virksomhed, danner sig et overblik over, hvilke muligheder og behov man har i forhold til startkapital, funding, tilskud, drift, økonomi, administration, budgetlægning, offentlige refusioner, virksomhedsform o.s.v. Mere om dette og andre relevante oplysninger vil man kunne læse om på: 6

7 Social- og Sundhedsforvaltningen Nicolaiplads Kolding VI DESIGNER LIVET