Belysning af de fire ændringsforslag

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Belysning af de fire ændringsforslag"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Bilag 4 Belysning af de fire ændringsforslag Indhold Baggrund... 2 Proces for Økonomiforvaltnings udredning... 2 Ændringsforslag 1 SKI s rammeaftaler... 2 SKI Statens og Kommunernes Indkøbsservice... 2 SKI s rammeaftaler... 3 KK skal tilmeldes alle forpligtende SKI-aftaler... 3 Konsekvenser ved ændringsforslaget... 4 Anbefalet løsning: Produkter i kategori 1 og Anbefalet løsning: Produkter i kategori 3 og Ændringsforslag 2 Fremme markedet via tildelingskriterier... 5 Tildelingskriterier i udbud... 5 Konsekvenser ved ændringsforslaget... 6 Anbefalet løsning: Produkter i kategori Anbefalet løsning: Produkter i kategori Anbefalet løsning: Produkter i kategori 3 og Ændringsforslag 3 Vægtning af tildelingskriterier... 7 Vægtning af tildelingskriterier i udbud... 8 Konsekvenser ved ændringsforslaget... 8 Anbefalet løsning... 9 Ændringsforslag 4 Krav om specifik miljømærkning Udbudslovens rammer Videre proces Center for Økonomi Københavns Rådhus, Rådhuspladsen København V Mobil EAN nummer

2 Baggrund Den 23. maj 2017 behandlede Økonomiudvalget en indstilling om krav til miljømærker i Københavns Kommunes (KK) indkøb og udbud. På mødet fremsatte Enhedslisten, Radikale Venstre og SF fire ændringsforslag til indstillingen. Økonomiudvalget besluttede at tilbagesende indstillingen til Økonomiforvaltningen (ØKF), med henblik på belysning af de fremsatte ændringsforslag samt konsekvenserne heraf. I dette notat belyses konsekvenserne af de fire ændringsforslag. Proces for Økonomiforvaltnings udredning Som et led i at belyse konsekvenserne af ændringsforslagene har ØKF afholdt møder med både Miljømærkning Danmark og SKI. Derudover har ØKF fortsat arbejdet i arbejdsgruppen med Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF). ØKF har derudover været i dialog med Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) med henblik på at udvælge et borgernært indkøbsområde (legetøj), hvor kommunen kan gå forrest i en markedsdialog. Markedsdialogen forventes at kunne bidrage til at udvikle miljømærkede produkter, hvor de ikke findes i dag. Indstillingen og udredningen har desuden været i høring i alle forvaltninger. Nedenfor bliver hvert af de fire ændringsforslag gennemgået. Ændringsforslag 1 SKI s rammeaftaler At Københavns Kommune fra den 1. januar 2018 stiller som forudsætning for tilslutning til SKI s rammeaftaler, at rammeaftalerne sikrer, at produkterne er miljømærket med Svanen eller EU-Blomsten eller tilsvarende miljømærker som efterlever samme krav (ændringsforslag fremsat på ØU den 23. maj 2017). SKI Statens og Kommunernes Indkøbsservice SKI s formål er at effektivisere og professionalisere det offentlige indkøb med henblik på at hjælpe med at spare penge på indkøbsområdet. SKI er et not-for-profit selskab, der er ejet af staten (55 pct.) og KL (45 pct.). Når SKI samler indkøbskræfterne på tværs af hele den offentlige sektor, kan der opnås større besparelser og bedre aftalevilkår. Det betyder, at den enkelte offentlige organisation kan spare penge på indkøb. Derudover sparer kommunen tid og ressourcer på ikke selv at skulle gennemføre et ofte langt og komplekst EU-udbud. Side 2 af 11

3 SKI s rammeaftaler Resultatet af et SKI-udbud er en rammeaftale, der angiver hvilke varer, der kan købes på aftalen, på hvilke betingelser og til hvilken pris. Der er to typer af rammeaftaler, som er relevante for KK: 1) Fælleskommunale forpligtende rammeaftaler og 2) Frivillige rammeaftaler. Ved de forpligtende aftaler skal kommunen forpligte sig til at bruge de pågældende aftaler, inden de sendes i udbud. De frivillige aftaler kan kommunen løbende vælge at benytte. Fælles for både de forpligtende og de frivillige rammeaftaler er, at de enkelte aftaler bliver udformet i tæt samarbejde med kommunerne. Brugerne af aftalerne er således med til selv at forme indholdet. På den måde sikres det, at rammeaftalerne dækker kommunernes indkøbsbehov. For alle rammeaftaler nedsættes der en projektgruppe (forpligtende aftaler) eller en referencegruppe (frivillige aftaler), der drøfter kommunernes samlede indkøbsbehov. Hver enkelt rammeaftale kan derfor betragtes som et kompromis af kommunernes ønsker. SKI faciliterer udbuddet af rammeaftalerne, men det er kommunerne, der i samarbejde fastsætter kravene til de enkelte indkøbsaftaler. KK kan derfor ikke stille miljømærkning som ultimativt krav til rammeaftalerne, hvis der generelt ikke er enighed om, at det skal stilles som krav. KK skal tilmeldes alle forpligtende SKI-aftaler BR har besluttet, at KK skal anvende alle SKI s forpligtende aftaler (jf. BR d. 9. oktober 2014). De forpligtende SKI-aftaler har siden 2012 bidraget væsentligt til KK s årlige indkøbseffektiviseringer på 25 mio. kr. På nuværende tidspunkt er KK tilsluttet følgende forpligtende SKI-aftaler: Computere og IT-tilbehør, Kopi og print, Tablets, AV-udstyr, Forbrugsartikler Kontormøbler Kontorartikler, og Skoleartikler Vejsalt, Fødevarer Sygeplejeartikler Biblioteksbøger Tidsskrifter Brændstof og fyringsolie Elevatorservice Storkøkkenudstyr (kommende SKI-aftale) Tele og data, (kommende SKI-aftale) Side 3 af 11

4 På en enkelt aftale Standardsoftware, har ØU besluttet (d. 8. dec. 2015), at KK ikke skal tilsluttes, da kommunens behov bedre kan understøttes ved eget udbud. På en række af de forpligtende SKI-aftaler, som KK er tilsluttet, er der på nuværende tidspunkt ikke udviklet kriteriedokumenter for miljømærkning. Det betyder, at det slet ikke er muligt at opnå miljømærkning på de pågældende aftaler. Det gælder for: AV-udstyr, Biblioteksbøger, Tidsskrifter, Brændstof og fyringsolie, Elevatorservice, Storkøkkenudstyr samt Tele og data. Det bemærkes, at indstillingen og dette bilag udelukkende adresserer de indkøbsområder på SKI-aftalerne, hvor der er mulighed for at opnå miljømærkning, jf. bilag 1. Konsekvenser ved ændringsforslaget SKI har bekræftet, at KK får mulighed for at købe produkterne i kategori 1 og 2 i en miljømærket udgave. Den nedenstående beskrivelse af konsekvenserne ved ændringsforslaget er derfor kun rettet mod kategori 3 og 4. Hvis der i projekt- og referencegrupperne for de kommende SKIaftaler ikke opbakning til, at der stilles krav om miljømærkning, vil konsekvensen af ændringsforslaget være, at KK ikke kan tilslutte sig de pågældende forpligtende og frivillige SKI-aftaler. SKI har oplyst, at KK er meget langt fremme ift. de fleste andre kommuner, når det kommer til at efterspørge miljømærkede produkter. Det er SKI s vurdering, at KK ikke på nuværende tidspunkt kan få løftet kravet til miljømærkning på produkterne i kategori 3 og 4 (jf. bilag 1) i regi af SKI-aftalerne, fordi der ikke er et marked, som kan håndtere det. Konsekvensen af ændringsforslaget vil derfor være, at KK defacto melder sig ud af SKI-aftalerne for alle produkter i kategori 3 og 4, da der på nuværende tidspunkt er en lang række varer fra kategori 3 og 4 - som KK køber på SKI-aftalerne - der ikke bliver produceret i en miljømærket udgave. Det betyder, at leverandørerne ikke kan tilbyde disse produkter miljømærket og kommunerne derfor vil få en aftale, hvor indkøbsbehovene ikke er dækket og der vil være en meget stor ekstra udgift forbundet med indkøb af varerne. Det drejer sig fx om hårde hvidevarer, PC er og tablets. Konsekvensen af denne udmeldelse er, at KK selv skal stå for at lave hvert enkelt udbud for kategori 3 og 4, velvidende at markedet ikke kan honorere kravet om miljømærke. En udmeldelse vil medføre et øget behov for ressourcer i KK, da udbudsopgaven i dag ligger hos SKI. KK vil herved ende med at bruge ekstra ressourcer på selv at stå for de pågældende udbud uden at have fået opfyldt ønsket om miljømærkning. Side 4 af 11

5 SKI vurderer, at selv hvis der var enighed på tværs af kommunerne om at stille krav til miljømærkning på fx hårde hvidevarer eller PC er, så vil der være meget lille sandsynlighed for, at markedet vil udvikle en miljømærket variant til SKI-udbuddet. Årsagen er, at SKI kun repræsenterer en meget lille del af det samlede europæiske marked. Hvis markedet skal påvirkes til fx at udvikle miljømærkede hårde hvidevarer eller PC er, vil det kræve, at lande som Tyskland også begynder at efterspørge miljømærkede varianter. Anbefalet løsning: Produkter i kategori 1 og 2 SKI har bekræftet, at KK får mulighed for at købe produkterne i kategori 1 og 2 i en miljømærket udgave. Med indstillingen bliver miljømærkning en forudsætning for KK s fremadrettede tilslutning til SKI s aftaler indenfor kategori 1. For kategori 2 er miljømærkning som udgangspunkt et krav. Dog kan der være enkelte produkter, hvor der ikke er et marked, som kan opfylde KK s indkøbsbehov, som vil være undtaget. I takt med at markedet for miljømærkede produkter udvikler sig, vil flere og flere produkter rykke fra kategori 3 og 4 over i kategori 1 og 2. Konsekvensen af denne indstilling bliver derfor, at KK med tiden vil stille stadigt højere krav til omfanget af miljømærkede varer på SKI s aftaler. Anbefalet løsning: Produkter i kategori 3 og 4 For kategori 3 og 4 vil der årligt blive udvalgt 2-4 indkøbsområder, hvor KK igangsætter en fokuseret markedsdialog. I samarbejde med SKI, har ØKF og TMF udvalgt kontormøbler som indsatsområde for markedsdialogen i Med en fokuseret markedsdialog er det muligt at koncentrere KK s indsats for at fremme miljømærkede produkter. Samtidig har markedet mulighed for at udvikle nye produkter til det tidspunkt, hvor udbuddet offentliggøres. Opsamlende vurderes det, at KK opnår størst værdi og mulighed for at påvirke markedet ved at bruge vores rolle gennem SKI, frem for at stå udenfor SKI. I regi af både SKI og POGI vil KK fortsat arbejde for at fremme indkøb af miljømærkede varer. Ændringsforslag 2 Fremme markedet via tildelingskriterier At Københavns Kommune ved udbud af kategori 2, 3 og 4 produkter skal fremme markedet for flere miljømærkede produkter ved at bruge tildelingskriterier og dermed gøre miljømærker til en del af konkurrencen om at vinde opgaver for Københavns Kommune (ændringsforslag fremsat på ØU den 23. maj 2017). Tildelingskriterier i udbud Tildelingskriterier bliver brugt til at fastsætte de forhold, som leverandørerne skal konkurrere på. Tildelingskriterierne i et udbud Side 5 af 11

6 kan være sammensat af forskellige parametre som pris og kvalitet - herunder miljømærkning. Når KK bruger tildelingskriterier, er det op til den enkelte leverandør, hvordan de ønsker at sammensætte deres tilbud til KK. Hvis KK fx anvender miljømærkning som tildelingskriterie, er det således frivilligt for leverandøren at inkludere miljømærkede produkter i sammensætningen af tilbuddet til KK. Miljømærkning som tildelingskriterie er derfor ikke i sig selv en sikkerhed for, at KK bliver tilbudt miljømærkede produkter. Hvis KK derimod stiller krav til miljømærkning, skal leverandøren som minimum leve op til kravet, for at komme i betragtning til opgaven. Med indstillingen anbefales det, at KK stiller krav til miljømærkning for produkter i kategori 1 og for kategori 2 i videst muligt omfang. Konsekvenser ved ændringsforslaget Indkøbsområderne i kategori 3 og 4 er meget forskelligartede (tøj, sko, hotel, kompostbeholdere, sanitetsarmaturer mv.). Fælles for kategori 3 og 4 er, at der kun er få eller slet ingen produkter i kategorierne, som kan købes i en miljømærket variant. Med den store bredde i indkøbsområderne og den meget begrænsede udbredelse af miljømærkede produkter i kategori 3 og 4, vurderes det, at det vil være uhensigtsmæssigt at vedtage en generaliseret anvendelse af miljømærkning som tildelingskriterie. Hvis miljømærkning gøres til et generelt tildelingskriterie for kategori 3 og 4, vil konsekvensen af ændringsforslaget være, at der i de enkelte udbud kan opstå en enorm skævvridning i KK s samlede bedømmelse af leverandørernes tilbud. Skævvridningen opstår fx, hvis der kun er en enkelt eller meget få leverandører, der som de eneste kan tilbyde enkelte varer miljømærket, ud af måske flere varer i alt. I denne situation vil de få miljømærkede varer komme til at få uforholdsmæssig stor indflydelse på resultatet af det samlede udbud. Når KK bruger tildelingskriterier herunder miljømærkning - er det centralt, at det altid er med afsæt i det konkrete indkøbsområde og de markedsmæssige muligheder for at leverandørerne byder ind med miljømærkede produkter, så KK bliver sikret de samlet set bedste indkøbsaftaler. Det bemærkes desuden, at der er indkøbsområder, hvor miljømærkning som tildelingskriterie ikke kan anvendes. Det gælder for indkøbsområder, hvor de efterspurgte produkter grundlæggende ikke kan opnå miljømærkning. Det drejer sig fx om udendørs arbejdsbeklædning (til gårdmænd, håndværkere, mm.), hvor der stilles krav til at beklædningen har flammehæmmende og fluorescerende funktioner, hvilket bevirker, at det ikke er muligt at opnå miljømærkning. Til gengæld overholder disse produkter oftest OEKO- Side 6 af 11

7 TEX type II samt diverse ISO- og EN-standarder, som er en garanti for, at selve produktet ikke indeholder sundhedsskadelig kemi. Anbefalet løsning: Produkter i kategori 1 Indstillingen anbefaler, at KK stiller krav om miljømærket Svanen eller EU-Blomsten inden for indkøbskategori 1. Tildelingskriterier er derfor ikke relevant for kategori 1. Anbefalet løsning: Produkter i kategori 2 Det anbefales, at der for kategori 2 stilles krav om miljømærket Svanen eller EU-Blomsten inden for indkøbskategori 2 (jf. bilag 1). Dog kan der være områder, hvor der ikke er et marked, som kan opfylde Københavns Kommunes indkøbsbehov, som vil være undtaget. I forhold til at sikre miljømærkede varer er det et væsentligt stærkere værktøj, at KK stiller krav om miljømærkning frem for at bruge miljømærkning som et tildelingskriterie. Anbefalet løsning: Produkter i kategori 3 og 4 For at imødekomme hensigten med ændringsforslaget, anbefales det, at KK som udgangspunkt altid anvender miljømærkning som tildelingskriterie for kommende udbud i kategori 3 og 4, hvis markedsafdækningen viser, at markedet er tilstrækkeligt udviklet. Fastsættelsen af det enkelte udbuds tildelingskriterier vil altid ske ud fra en konkret vurdering. Center for Indkøb (ØKF) vil i samarbejde med Team Grønne Indkøb (TMF) udarbejde en model for, hvordan miljømærkning konkret kan anvendes som tildelingskriterium. ØKF planlægger aktuelt, at der på indkøbsområderne; kantine og lounge møbler, hotelophold og konference, anvendes tildelingskriterier, evt. kombineret med konkrete krav til miljømærkede produkter. Modellen for miljømærkning som tildelingskriterie vil tage højde for markedssituationen i hvert enkelt udbud, da markedet for miljømærkede produkter er i løbende udvikling og indkøbsområderne i kat. 3 og 4 er meget forskellige. Tildelingsmodellen kan fx tage højde for de miljømærkede produkters volumenmæssige betydning og ikke kun antallet af miljømærkede produkter i sortimentet. Derudover kan der indgå en konkret vurdering af, hvilken pointmodel, der giver den for KK samlet set bedste aftale. Det vil sige en pointmodel, der tager højde for alle relevante parametre i de enkelte udbud - det kan være parametre som innovation, miljø, service, kvalitet, økonomi mv. Med henblik på at undgå uhensigtsmæssige og uproportionale evalueringsresultater er det afgørende, at der bliver udarbejdet tildelingskriterier specifikt rettet mod det aktuelle udbud. Ændringsforslag 3 Vægtning af tildelingskriterier At når der anvendes tildelingskriterier for miljømærker i.f.t. til økonomi, så skal miljømærker vægte %. Når der anvendes tildelingskriterier i.f.t. både økonomi og andre kriterier som kvalitet, Side 7 af 11

8 service m.v. så skal miljømærker vægte % (gælde kategori 2, 3 og 4) (ændringsforslag fremsat på ØU den 23. maj 2017). Vægtning af tildelingskriterier i udbud Når KK laver et udbud, skal det fremgå hvilke tildelingskriterier, der vil blive anvendt, samt hvordan disse vil blive vægtet. KK skal desuden beskrive den pointmodel, som vil blive brugt til at afgøre hvilken leverandør, der vinder opgaven. Så snart udbuddet er offentliggjort, må KK ikke i løbet af udbudsprocessen ændre på hverken tildelingskriterier eller pointmodel. Det er således afgørende, at et eventuelt tildelingskriterie for miljømærkning bliver fastsat på baggrund af en forudgående markedsanalyse og markedsdialog. Hvis det fx vurderes, at leverandørerne til et konkret udbud kun kan tilbyde under 1% af de udbudte produkter i en miljømærket variant, vil det ikke være hensigtsmæssigt, at miljømærkning skal vægte minimum 10% eller 20%, som ændringsforslaget angiver. Det er vigtigt, at tildelingskriteriet og pointmodellen hertil fastsættes efter en konkret vurdering af indkøbsområdet. Pointmodellen for de miljømærkede produkter bør generelt tage højde for hvor mange miljømærkede produkter, det aktuelt viser sig at leverandørerne byder ind med ellers kan der opstå uhensigtsmæssige og uproportionale evalueringsresultater. Konsekvenser ved ændringsforslaget Det vurderes, at det er uhensigtsmæssigt at fastsætte en prædefineret tildelingsmodel for miljømærkets vægtning af tre primære årsager: 1) Miljømærkning vægtes uforholdsmæssigt højt eller lidt En fast vægtning vil i nogle situationer hindre, at KK kan fastsætte en passende vægtning af øvrige vigtige kriterier i de konkrete udbud - fx kvalitet, funktionskrav og andre parametre, som skal sikre, at de pågældende varer opfylder de enkelte forvaltningers behov. Konsekvensen af ændringsforslaget er derfor en risiko for, at KK skal vælge et produkt/leverandør, som ikke kan opfylde de enkelte forvaltningers behov, fordi tildelingskriteriet har vægtet miljømærkning uforholdsmæssigt højt. Omvendt kan der være udbud, hvor markedet for miljømærkede produkter er meget udviklet, og det derfor kan være oplagt at fastsætte vægtningen af miljømærke højere end mulighederne, der er angivet i ændringsforslaget. Ændringsforslagets faste interval for vægtningen af miljømærke forhindrer en fleksibel procedure for fastsættelsen af tildelingskriterier i KK s udbud. Konsekvensen af ændringsforslaget er, at KK bliver forhindret i at sammensætte vægtningen af tildelingskriterierne, så det samlede udbud både bliver proportionalt med KK s indkøbsbehov og så det afspejler det konkrete marked blandt andet det forventede niveau af miljømærkede produkter, som leverandørerne vil byde ind Side 8 af 11

9 med. En fast vægtning kan derfor resultere i, at det ikke er de rette varer og/eller leverandører, som vinder aftalerne. Dermed vil KK s konkrete indkøbsbehov ikke blive imødekommet optimalt. 2) Annullering af udbud eller erstatningskrav Konsekvensen af ændringsforslaget er, at der kan være situationer, hvor leverandørernes tilbud ikke kan opfylde KK s indkøbsbehov og KK derfor er nødsaget til at annullere udbuddet. Den situation kan opstå, fordi ændringsforslaget ikke giver fuld mulighed for i de enkelte udbud, at fastsætte vægtningen af de konkrete tildelingskriterier. Hvis vægtningen i et udbud i forhold til miljøkriterierne viser sig at være uforholdsmæssig og uproportional, kan udbuddet af juridiske årsager skulle aflyses. Der er ligeledes en risiko for erstatningssager fra leverandører for fejl i udbudsprocesserne ved de gennemførte udbud. 3) Fast tildelingsmodel kan blive væsentligt fordyrende En fast vægtning af miljømærke kan risikere at fordyre produkterne på aftalerne, da KK ikke har mulighed for at fastsætte en vægtning, som er afstemt med markedet og det konkrete indkøbsbehov. Der kan fx være aftaler, hvor der er behov for at anvende en lavere vægtning af miljømærke end den i ændringsforslaget angivet og i stedet anvende en høj vægtning af pris. Anbefalet løsning Miljømærkning Danmark vurderer, at krav om tildelingskriterier ikke er den eneste vej frem, hvis kommunen ønsker at fremme markedet for miljømærkede produkter i kategori 3 og 4. Da indkøbsområderne i kategori 3 og 4 er kendetegnet ved, at der er meget få eller slet ingen miljømærket variant af produkterne, vil det være mere effektivt at igangsætte en fokuseret markedsdialog. Miljømærkning Danmark har erfaring med denne type markedsdialog. KK vil derfor samarbejde med Miljømærkning Danmark, med henblik på at gennemføre en effektiv og fokuseret markedsdialog for herved at sikre det bedste udbytte i dialog med markedet om anvendelse af miljømærker. Markedsdialogen vil tage udgangspunkt i KK s nye model herfor. Med en fokuseret markedsdialog er det muligt for KK at koncentrere indsatsen for at fremme miljømærkede produkter. Samtidig har markedet mulighed for at udvikle nye produkter, til når udbuddet offentliggøres. Markedsdialogen er således en langsigtet løsning, hvor kommunen i god tid inden et udbud går i dialog med markedet for at tydeliggøre, at kommunen har en ambition om at gøre miljømærkning til et krav ved det kommende udbud. Frem for at vedtage en model for fast vægtning af tildelingskriterier, indstilles det, at der igangsættes en fokuseret markedsdialog, hvor der årligt udvælges 2-4 områder. KK vil arbejde for, at der bliver udvalgt hhv. 1-2 KK-indkøbsområder og 1-2 SKI-indkøbsområder. I 2017/18 bliver markedsdialogen fokuseret på legetøj (KK-udbud) og Side 9 af 11

10 kontormøbler (SKI-udbud). ØKF har udvalgt legetøj i samarbejde med BUF og Miljømærkning Danmark. ØKF har udvalgt kontormøbler i samarbejde med SKI og Miljømærkning Danmark. For de udvalgte indkøbsområder vil Miljømærkning Danmark i samarbejde med de relevante forvaltninger og SKI kortlægge det nuværende marked for miljømærkede produkter, med henblik på at udarbejde en strategi for markedsdialogen. Miljømærkning Danmark vil bistå markedsdialogen ved at tydeliggøre for potentielle leverandører, hvordan det enkelte produkt kan opnå miljømærkning og hvilke omkostninger, der er forbundet hermed. Mindst en gang om året vil ØKF samt TMF afholde møde med Miljømærkning Danmark og SKI for at evaluere fremdriften i den fælles og fokuserede markedsdialog. På møderne bliver der også gjort status over markedssituationen og det aktuelle udbud af miljømærkede produkter med henblik på at udvælge 2-4 nye indkøbsområder, der skal sættes fokus på i det kommende år. Ændringsforslag 4 Krav om specifik miljømærkning At produkter og tjenesteydelser skal have miljømærket Svanen eller Blomsten og ikke blot leve op til kriterierne eller efterleve dem (ændringsforslag fremsat på ØU den 23. maj 2017). Udbudslovens rammer I indstillingen er det blevet præciseret, at KK efterspørger miljømærket Svanen eller EU-Blomsten. Når KK efterspørger Svanen eller EU-Blomsten, skal det læses indenfor følgende rammer i udbudsloven: Udbudslovens 46, stk. 3 fastslår, at KK er forpligtet til at acceptere produkter og tjenesteydelser, der kan leve op til kriterierne for miljømærkningen, selvom de pågældende produkter ikke har miljømærket Svanen eller EU-Blomsten. Hertil kommer, at kommunen alene kan efterspørge miljømærker i det omfang, at mærkekriterierne kan henføres til kontraktens genstand og dermed de konkrete produkter, der ønskes indkøbt. Når KK efterspørger Svanen eller EU-Blomsten, har KK derfor pligt til at acceptere alle miljømærker, som opfylder tilsvarende mærkekrav, eller anden passende dokumentation for opfyldelse af kravene til det pågældende mærke. Det betyder, at KK ved anvendelse af specifikke mærkekrav i sine udbud er forpligtet til at godtage andre lignende mærker eller øvrig verificeret dokumentation for efterlevelse af de krav, som følger af det specifikke miljømærke. At dokumentationen skal være passende, betyder, at kommunen uden et forholdsvist stort ressourceforbrug kan konstatere, at kravene er opfyldte. Side 10 af 11

11 Idet Svanen og EU-blomsten er udgangspunktet for indstillingen, er kommunen sikret, at kriterierne for denne miljømærkning altid som minimum er imødekommet, når kommunen efterspørger miljømærkede produkter. Videre proces Da det er et nyt indsatsområde for KK at gå i dialog med markedet med henblik på udvikling af miljømærkede produkter, vil den konkrete model for markedsdialogen blive udviklet, når indstillingen er vedtaget. ØKF vil inviterer til opstartsmøder umiddelbart efter den politiske vedtagelse. Møderne vil køre i to forskellige spor et spor for KK s egne indkøbsområder, og et spor for indkøbsområderne i SKI. Miljømærkning Danmark vil deltage i begge spor. Side 11 af 11

2. Krav om miljømærker i kommunens indkøb og udbud ( )

2. Krav om miljømærker i kommunens indkøb og udbud ( ) Københavns Kommune 2. Krav om miljømærker i kommunens indkøb og udbud (2017-0188408) Bilag Bilag 1 - Kategorisering af indkøbsområder ud fra miljømærkerne Svanen og EU-Blomsten Bilag 2 - Om miljømærkerne

Læs mere

Forvaltningernes høringssvar til Miljømærkeindstillingen

Forvaltningernes høringssvar til Miljømærkeindstillingen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Bilag 5 Forvaltningernes høringssvar til Miljømærkeindstillingen BIF BIF mener, at indstillingen bør indeholde en bemærkning om, at såfremt

Læs mere

Miljømærker i SKI udbud

Miljømærker i SKI udbud Miljømærker i SKI udbud 6. november 2017 Katrine Pape Huldahl Udbudsjurist og CSR-ansvarlig i SKI Fakta om SKI SKI er sat i verden for at hjælpe det offentlige med at spare penge ved netop indkøb Vi samler

Læs mere

Velkommen til SKI s Årsdage for offentligt indkøb februar i København 2. marts i Aarhus

Velkommen til SKI s Årsdage for offentligt indkøb februar i København 2. marts i Aarhus Velkommen til SKI s Årsdage for offentligt indkøb 2017 28. februar i København 2. marts i Aarhus Den gode kontrakt får først værdi, når den bliver brugt Udbudslov Compliance Implementering Transaktionsomkostninger

Læs mere

Ny politik for køb af miljømærkede produkter og serviceydelser

Ny politik for køb af miljømærkede produkter og serviceydelser Ny politik for køb af miljømærkede produkter og serviceydelser Grønne indkøb hos BIF 5.10.2016 Af miljø- og klimarådgiver, specialkonsulent: Thomas A. Christensen Disposition 1. Hvorfor har vi grønne indkøb

Læs mere

SKI-aftale Tilslutning Bemærkninger 50.05. Ja Biblioteksbøger 50.06 Tidsskrifter

SKI-aftale Tilslutning Bemærkninger 50.05. Ja Biblioteksbøger 50.06 Tidsskrifter 50.05 Biblioteksbøger 50.06 Tidsskrifter Kommunen bruger knap 0,5 mio. kr. om året fordelt på 11 leverandører på aviser og tidsskrifter. 50.10 Kopi og print Det er umiddelbart en fejl, at kommunen ikke

Læs mere

18. juni 2014 1. INFO-møder for selvejende institutioner om anvendelse af rammeaftaler og indkøbsværktøjer i praksis

18. juni 2014 1. INFO-møder for selvejende institutioner om anvendelse af rammeaftaler og indkøbsværktøjer i praksis 18. juni 2014 1 INFO-møder for selvejende institutioner om anvendelse af rammeaftaler og indkøbsværktøjer i praksis 2 18. juni 2014 Dagens program 13.00-13.15 Velkomst 13.15-14.00 Institutionernes muligheder

Læs mere

SKI s formål er at effektivisere og professionalisere det offentlige indkøb

SKI s formål er at effektivisere og professionalisere det offentlige indkøb 25. januar 2018 SKI s formål er at effektivisere og professionalisere det offentlige indkøb 2 3 Når indkøb er mere end bare pris 25. januar 2018 Signe Lynggaard Madsen Man kan spå om alt undtaget om fremtiden

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

7. marts 2014 1. Forpligtende aftaler. Mickey Abben Johansen, kundepartner & Gudrun Klint, teamchef, SKI

7. marts 2014 1. Forpligtende aftaler. Mickey Abben Johansen, kundepartner & Gudrun Klint, teamchef, SKI 7. marts 2014 1 Forpligtende aftaler Mickey Abben Johansen, kundepartner & Gudrun Klint, teamchef, SKI 7. marts 2014 2 Forpligtende aftaler overordnet set SKI udbyder fra 2011-2015 en række fælleskommunale

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler. Appendiks 1: Spørgeskemaer og svarfordeling for kommunale og statslige indkøbere

Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler. Appendiks 1: Spørgeskemaer og svarfordeling for kommunale og statslige indkøbere Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler Appendiks 1: Spørgeskemaer og svarfordeling for kommunale og statslige indkøbere 2015 Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler Appendiks 1: Spørgeskemaer

Læs mere

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund

Læs mere

Vejviser til kommunerne: Frivillige og forpligtende indkøbsaftaler i SKI og Statens Indkøb

Vejviser til kommunerne: Frivillige og forpligtende indkøbsaftaler i SKI og Statens Indkøb KL/ Antivirus programmel RA 02.06 Standard software Udløber 31.03.2013. Kan ikke forlænges. oprindelig parter i Løber til 31.12.2011. Økonomistyrelsen har forlænget aftalen et år til udløb den 31.12.2012.

Læs mere

Ledelsesinformation Aftaleloyalitet/compliance Kvartalsrapport 2. kvartal 2015

Ledelsesinformation Aftaleloyalitet/compliance Kvartalsrapport 2. kvartal 2015 Ledelsesinformation Aftaleloyalitet/compliance Kvartalsrapport 2. kvartal 2015 Side 1 af 6 Indledning Fællesudbud Sjælland (FUS) har i 2015 sat fokus på kommunernes anvendelse af FUS aftalerne. Indkøbsfællesskabet

Læs mere

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Efter aftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) gennemgås hermed en række grundlæggende udbudsretlige emner, der vurderes at være væsentlige

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet

Læs mere

Det nye SKI. Status og initiativer. Adm. direktør Signe Lynggaard Madsen. 7. & 8. november 2011, Århus og København

Det nye SKI. Status og initiativer. Adm. direktør Signe Lynggaard Madsen. 7. & 8. november 2011, Århus og København Det nye SKI Status og initiativer Adm. direktør Signe Lynggaard Madsen 7. & 8. november 2011, Århus og København Velkommen til det nye SKI Vi har arbejdet intensivt siden januar SKI er rigtig godt på vej

Læs mere

12. marts 2015 1. Velkommen til workshop om: Forpligtende aftaler

12. marts 2015 1. Velkommen til workshop om: Forpligtende aftaler 12. marts 2015 1 Velkommen til workshop om: Forpligtende aftaler 12. marts 2015 2 Forpligtende aftaler Kort status og debat 12. marts 2015 3 Agenda Status på de forpligtende aftaler Tilslutning Realisering

Læs mere

Indkøbs- & udbudspolitik

Indkøbs- & udbudspolitik Indkøbs- & udbudspolitik Godkendt i Byrådet den 20. juni 2016 1 Forord Fredensborg Kommune er en stor virksomhed med et bruttobudget på 3,9 mia. kr. og mere end 3.000 medarbejdere, der leverer myndighedsopgaver,

Læs mere

Indkøbsteamet i ØA Styringsdialog med ØU 30. november 2015

Indkøbsteamet i ØA Styringsdialog med ØU 30. november 2015 Indkøbsteamet i ØA Styringsdialog med ØU 30. november 2015 Dagens Agenda 1. Hvem er Indkøbsteamet og hvad laver de? 2. Forpligtende SKI aftaler 3. Arbejds- og Sociale Klausuler 4. Indkøbspolitikken Hvem

Læs mere

Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune

Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Politikkens formål og principper Udbuds- og indkøbspolitikken sætter den overordnede politiske retning for Allerød

Læs mere

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner tbr@bechbruun.com 2 Udbudspligten for varer og tjenesteydelser under tærskelværdien ændres Tilbudslovens

Læs mere

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 December 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål og principper... 3 2.1 Stordriftsfordele... 3 2.2 Indkøbsfællesskaber, når det giver merværdi... 3 2.3 Organisering

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Nyt cirkulære og ny vejledning

Nyt cirkulære og ny vejledning Nyt cirkulære og ny vejledning - om sikring af bæredygtigt træ i det offentliges aftaler INFO- og ERFA-møde om EUTR og off. indkøb af træ Århus, den 2. december 2014 Christian Lundmark Jensen Sikring af

Læs mere

UDBUD. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Udbud. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1.

UDBUD. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Udbud. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. UDBUD i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for Udbud af varer og tjenesteydelser Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. oktober 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for retningslinjerne... 2 2. Hvem er

Læs mere

SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE

SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE I Favrskov Kommune vægter vi dialogen og samarbejdet med det lokale erhvervsliv højt. I denne folder kan du læse om kommunens indkøbsprocedurer, og hvilke

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet

Læs mere

SKI Nye muligheder og status. Højskolernes sekretær- og forretningsførerkursus. Den 9. november, Vejle Idrætshøjskole

SKI Nye muligheder og status. Højskolernes sekretær- og forretningsførerkursus. Den 9. november, Vejle Idrætshøjskole SKI Nye muligheder og status Højskolernes sekretær- og forretningsførerkursus Den 9. november, Vejle Idrætshøjskole Jens Hedegaard Madsen jhm@ski.dk, tlf. 40 55 38 63 17. november 2011 Aktuel Briefing

Læs mere

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Laura Svaneklink, chefkonsulent lans@di.dk JANUAR 2017 Bertil Egger Beck, konsulent beeb@di.dk Peter Beyer Østergaard, student pebo@di.dk Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Kommuner og andre offentlige

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. easj@easj.dk www.easj.dk. Indkøbspolitik

Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. easj@easj.dk www.easj.dk. Indkøbspolitik Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610 easj@easj.dk www.easj.dk Indkøbspolitik Indhold Overordnede formål med indkøbspolitikken... 02 Indkøbspolitiske mål... 02 Organisering... 03 Centralt indgåede aftaler...

Læs mere

MINIGUIDE. Samarbejdet med de statslige ekspertgrupper

MINIGUIDE. Samarbejdet med de statslige ekspertgrupper MINIGUIDE Samarbejdet med de statslige ekspertgrupper 26012017 Miniguide til samarbejdet med de statslige ekspertgrupper For at sikre en høj kvalitet i udbuddene og i driften af de SKI-aftaler, der indgår

Læs mere

Ved udregning af kontraktsummens størrelse skal beløbene regnes eksklusiv moms.

Ved udregning af kontraktsummens størrelse skal beløbene regnes eksklusiv moms. Norddjurs Kommune Økonomisk sekretariat Område: Retningslinjer for indkøb af varer og tjenesteydelser Gældende fra: 15. november 2016 Ansvarlig: Økonomichefen Dækningsområde: Norddjurs Kommune Henvisning

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Revideret september 2016 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå klager

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD FORORD 2 1 INDKØB OG UDBUD 3 2 BAGGRUND, FORMÅL OG MÅL 3 3 POLITIK, STRATEGIER OG RETNINGSLINJER 4 4 GENERELLE KRAV TIL INDKØB OG UDBUD 5 5 KRAV TIL REBILD KOMMUNES LEVERANDØRER

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

Udbudsloven hvad er nyt? Bedre udbud Bedre udbud

Udbudsloven hvad er nyt? Bedre udbud Bedre udbud Bedre udbud Bedre udbud Udbudsloven hvad er nyt? Hvad skal du være opmærksom på, når du køber ind på vegne af en offentlig myndighed? Få her en kort oversigt over, hvad de nye regler betyder. Indhold 3

Læs mere

INDKØB I HVIDOVRE KOMMUNE

INDKØB I HVIDOVRE KOMMUNE INDKØB I HVIDOVRE KOMMUNE Indkøb tegner sig for omkring 20 % af kommunens årlige budget. I runde tal drejer det sig om ca. 750 mio. kr., der årligt bruges på indkøb af varer, tjenesteydelser og håndværkeropgaver.

Læs mere

Kommunal fremme af ressourceeffektivitet gennem udbud & indkøb. Case: Skolemadsemballage i KK

Kommunal fremme af ressourceeffektivitet gennem udbud & indkøb. Case: Skolemadsemballage i KK Kommunal fremme af ressourceeffektivitet gennem udbud & indkøb Case: Skolemadsemballage i KK Johannes Michelsen, Udbudsjurist (Cand.merc.jur) Sundhed og Indkøb, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Skolemadsemballage

Læs mere

Oversigt udbudsområder i Udbud

Oversigt udbudsområder i Udbud Oversigt udbudsområder i Udbud Udbudsområder Årstal Udbyder Status Ansvarlig Årlig omsætning Gevinst Ny / genudbud Annoncer 2016 Egne udbud BN 2.600.000,00 130.000 Genudbud Arbejdstøj 2017 Egne udbud HØ

Læs mere

Vejledning til KL-værktøj til prissammenligning

Vejledning til KL-værktøj til prissammenligning V E J LEDNING Januar 2012 Vejledning til KL-værktøj til prissammenligning Denne vejledning beskriver kort, hvordan regnearkene til prissammenligning af indkøb anvendes. Overordnet kan redskabet bruges

Læs mere

Den gode indkøbsorganisation

Den gode indkøbsorganisation KL s Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 7. november 2016 Den gode indkøbsorganisation KL Dialogforum 7. November 2016 Rasmus Lund Kongsgaard Markedsdirektør SKI A/S SKI hvem er det nu vi

Læs mere

Status på den nye danske udbudslov

Status på den nye danske udbudslov Status på den nye danske udbudslov Datid, nutid og fremtid Jesper Fabricius Advokat, partner 17. juni 2015, IKA Datid udbudsreglernes historik i en nøddeskal EU-udbudsregler for byggeri og vareindkøb siden

Læs mere

Nyt cirkulære og ny vejledning

Nyt cirkulære og ny vejledning Nyt cirkulære og ny vejledning - om sikring af bæredygtigt træ i det offentliges aftaler INFO- og ERFA-møde om EUTR og off. indkøb af træ København den 4. december 2014 Mads Brinck Lillelund Sikring af

Læs mere

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2 Bilag 5 Dato November 2015 Bilag 5 er i sin helhed et mindstekrav. Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2 Til Udvikling af nye, innovative løsninger til optimal anvendelse af ressourcer i

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Lightregimet. Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område,

Lightregimet. Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område, Lightregimet Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område, Program 1. Hvad er udbud? 2. Hvilke regler gælder? 3. Beregningsregler - kontraktberegning 4. Udbud efter light-regimet 5.

Læs mere

Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune

Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune Hjørring Kommunes Indkøbspolitik er vedtaget i byrådet den 25. marts 2008. Indkøbspolitikken skal sikre, at vi i Hjørring Kommune opnår

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

Oversigt udbudsområder i Udbud

Oversigt udbudsområder i Udbud Oversigt udbudsområder i Udbud Udbudsområder Årstal Udbyder Status Ansvarlig Årlig omsætning Årlig gevinst Ny / genudbud Annoncer 2015 Egne udbud BN 2.600.000,00 130.000,00 Genudbud Arbejdstøj 2017 Egne

Læs mere

Indkøbs- & udbudspolitik

Indkøbs- & udbudspolitik Indkøbs- & udbudspolitik Godkendt af Byrådet den 26. maj 2014 1 Forord Fredensborg Kommune er en stor virksomhed med et bruttobudget på 3,8 mia. kr. og mere end 3.000 medarbejdere, der leverer myndighedsopgaver,

Læs mere

Sådan sælger du til EUC Sjælland. En vejledning til leverandørerne

Sådan sælger du til EUC Sjælland. En vejledning til leverandørerne Sådan sælger du til EUC Sjælland. En vejledning til leverandørerne EUC SJÆLLAND Jagtvej 2 4700 Næstved Forord Direktør: Astrid Dahl S03 Indkøbspolitik for EUC Sjælland S05 EU s udbudsregler S06 Reglerne

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

INDKØBSINSTRUKTION Indkøbsbeføjelser i Sønderborg kommune

INDKØBSINSTRUKTION Indkøbsbeføjelser i Sønderborg kommune Indkøbsbeføjelser i Sønderborg kommune BRUG AF SØNDERBORG KOMMUNES RAMMEAFTALER... 3 1. HVEM KØBER JEG IND FOR?... 3 2. HVAD SKER DER, HVIS JEG IKKE FØLGER INDKØBSVEJLEDNINGEN OG INDKØBSPOLITIKKEN?...

Læs mere

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Statens Indkøbspolitik...3 Samarbejde på tværs af Danmark...4 Lokale

Læs mere

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9. Dato: 9. maj 2016 Sag: OK/JH Notat om hvorvidt udbudslovens 132, 148 og 160 finder analog anvendelse på indkøb omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven). Resume Det er Konkurrence-

Læs mere

SKI's ordbog. Forklaring. Ord

SKI's ordbog. Forklaring. Ord SKI's ordbog En forklaring på begreber, der ofte bruges af SKI ver. 2.5 Ord Forklaring Aftalenummer Et tal, der henviser til en specifik rammeaftale. Hver aftale har et egentligt navn, som beskriver hvad

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik

Indkøbs- og udbudspolitik Indkøbs- og udbudspolitik 1 2 Forord Indkøbs- og udbudspolitikken fastlægger de overordnede rammer for indkøb og udbud i Randers Kommune. Politikken gælder dermed for hele Randers Kommune. Den er rettet

Læs mere

SKI A/S 20. marts 2014. 50.43 Tablets: Mini-referat. 1. Projektgruppemøde d. 6. februar Fællesopstartsmøde med 50.44 It-tilbehør

SKI A/S 20. marts 2014. 50.43 Tablets: Mini-referat. 1. Projektgruppemøde d. 6. februar Fællesopstartsmøde med 50.44 It-tilbehør 50.43 Tablets: Mini-referat SKI A/S 20. marts 2014 1. Projektgruppemøde d. 6. februar Fællesopstartsmøde med 50.44 It-tilbehør Deltagere: Agenda: IN Frederikssund Kommune Anja Lodberg Fløche IN Ballerup

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Sådan køber vi ind i Faxe Kommune

Sådan køber vi ind i Faxe Kommune Sådan køber vi ind i Faxe Kommune Faxe Kommunes opgave er at skabe fælles løsninger for kommunens borgere, at yde service og sikre velfærd, trivsel og fremgang. For at løse de mange opgaver er det nødvendigt

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb

Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb 7. oktober 2014 1 Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb Anja Piening, Chef for Jura og CSR Sandie Nøhr Nielsen, Udbudsjurist & TCO-ansvarlig 7. oktober 2014 2 SKI A/S en offentlig

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune.

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Projekt Indkøb Dok. Nr. 306-2010-192320 Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Baggrund Odsherred kommune forvalter med sine ca. 33.000 indbyggere et indkøbsbudget på over 400 mill kr. årligt. Odsherred

Læs mere

Grønne og bæredygtige indkøb. Bæredygtige indkøb. v. Rikke Dreyer Chefkonsulent for CSR i SKI og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb

Grønne og bæredygtige indkøb. Bæredygtige indkøb. v. Rikke Dreyer Chefkonsulent for CSR i SKI og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb 11-09-2012 Grønne og bæredygtige indkøb Bæredygtige indkøb v. Rikke Dreyer Chefkonsulent for CSR i SKI og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb 1 Grønne og bæredygtige indkøb 2 Program Hvad er bæredygtige

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE 2 Indholdsfortegnelse Hvad er omfattet... 3 Hvem er omfattet... 3 Forretningsmæssige kriterier... 3 Obligatoriske aftaler... 4 Digitalisering via Indkøbsportalen... 5

Læs mere

FAQ, udbud af opholdssteder, unge-området. Nov. 2016

FAQ, udbud af opholdssteder, unge-området. Nov. 2016 FAQ, udbud af opholdssteder, unge-området. Nov. 2016 Målgruppe 1. Spørgsmål: Hvorfor har I lavet en så bred målgruppebeskrivelse? Det medfører, at ingen institution kan opfylde hele målgruppen. 2. Spørgsmål:

Læs mere

Strategiske overvejelser i forbindelse med den nye udbudslov. Ved Jesper Kaltoft og Anders Birkelund Nielsen

Strategiske overvejelser i forbindelse med den nye udbudslov. Ved Jesper Kaltoft og Anders Birkelund Nielsen Strategiske overvejelser i forbindelse med den nye udbudslov Ved Jesper Kaltoft og Anders Birkelund Nielsen 2 Temaer Status på lovgivningsprocessen Hvilke væsentlige ændringer medfører den nye lov? Fokus

Læs mere

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1 Indkøbspolitik for Hillerød kommune Gældende fra januar 2010 Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Formål... 3 2. Overordnede målsætninger og indsatsområder... 3 3. Omfang og afgrænsning... 3 4. Rammebetingelser

Læs mere

11. Indkøbspolitik 2011-2014 (2010-183334)

11. Indkøbspolitik 2011-2014 (2010-183334) 11. Indkøbspolitik 2011-2014 (2010-183334) Forslaget til ny indkøbspolitik skal sikre implementering af en ny og mere fleksibel tilrettelæggelse af indkøbsområdet med fortsat fokus på økonomisk effektivisering

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER - REGLER OG PRAKSIS

DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER - REGLER OG PRAKSIS DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER - REGLER OG PRAKSIS DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER For manden der kun har en hammer, begynder alt at ligne et søm. - Abraham Maslow PLACERING AF DYNAMISK INDKØB I RETTE KONTEKST! UDBUDSPROCEDURE

Læs mere

Vejledning og tjekliste til vurdering af. klar grænseoverskridende interesse

Vejledning og tjekliste til vurdering af. klar grænseoverskridende interesse Vejledning og tjekliste til vurdering af klar grænseoverskridende interesse Når et indkøb fra 0 til 1.000.000 kr. har klar grænseoverskridende interesse, skal EU-Traktratens principper om ligebehandling

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE INDKØBSPOLITIK

FREDERIKSSUND KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FREDERIKSSUND KOMMUNE INDKØBSPOLITIK INDHOLD 1. Indkøbspolitikkens formål. 3 1.1. Indkøbspolitik og de overordnede mål for Frederikssund Kommune.. 3 1.2. Indkøbspolitikkens omfang af afgrænsning 3 2. Grundlag

Læs mere

partnerskab for offentlige grønne indkøb Din kommune kan også tilslutte sig

partnerskab for offentlige grønne indkøb Din kommune kan også tilslutte sig partnerskab for offentlige grønne indkøb Din kommune kan også tilslutte sig alle landets kommuner opfordres til at slutte op om partnerskabets mål for grønne indkøb. sammen når vi længst. partnerskab for

Læs mere

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe

Læs mere

December Udbudspolitik

December Udbudspolitik December 2013 Udbudspolitik 1. Indledning Udbudspolitikken beskriver de overordnede rammer for at gennemføre udbud af såvel varer og tjenesteydelser som bygge- og anlægsopgaver. Udbudspolitikken supplerer

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Journal nr. 09/52508 26. oktober 2009 Bjarkesvej 2, 3450 Allerød (Forslag) Handlingsplan for grønne indkøb ALLERØD KOMMUNE side 2 Indhold: Baggrund Mål Målgrupper Ansvar og

Læs mere

Brugergrupper. Involvering ved udbud og indkøb i Region Nordjylland.

Brugergrupper. Involvering ved udbud og indkøb i Region Nordjylland. Brugergrupper Involvering ved udbud og indkøb i Region Nordjylland. Koncerntankegang - stor omsætning fælles grundlag Indkøbsområdet i Region Nordjylland er et vigtigt strategisk område, og Region Nordjylland

Læs mere

Referat. Spørgemøde - EU-udbud vedr. levering af friske frugt- og grøntkasser

Referat. Spørgemøde - EU-udbud vedr. levering af friske frugt- og grøntkasser Referat Spørgemøde - EU-udbud vedr. levering af friske frugt- og grøntkasser Sted: Skive Kommune Rådhuspladsen 2 7800 Skive Tid: Onsdag d. 1. juni kl. 10:15 Laila G. Jensen startede med en præsentation

Læs mere

Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler. Appendiks 2: Spørgeskema og svarfordeling for virksomheder

Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler. Appendiks 2: Spørgeskema og svarfordeling for virksomheder Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler Appendiks 2: Spørgeskema og svarfordeling for virksomheder 2015 Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler Appendiks 2: Spørgeskema og svarfordeling for virksomheder

Læs mere

Leverandør til Skive Kommune. Hvad skal du vide som leverandør til Skive Kommune? Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Leverandør til Skive Kommune. Hvad skal du vide som leverandør til Skive Kommune? Skive det er RENT LIV SKIVE.DK Skive det er RENT LIV Leverandør til Skive Kommune Hvad skal du vide som leverandør til Skive Kommune? Pjecen: Leverandør til Skive Kommune Dato: Udgivet februar 2015 Afsender: Skive Kommunes Indkøbsafdeling

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

Leverandør til Skive Kommune. Hvad skal du vide som leverandør til Skive Kommune? Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Leverandør til Skive Kommune. Hvad skal du vide som leverandør til Skive Kommune? Skive det er RENT LIV SKIVE.DK Leverandør til Skive Kommune Hvad skal du vide som leverandør til Skive Kommune? Skive det er RENT LIV Pjecen: Leverandør til Skive Kommune Dato: Udgivet februar 2015 Afsender: Skive Kommunes Indkøbsafdeling

Læs mere

Bilag I.A Tilslutningsaftale Øvrige ikke-kommunale Kunder

Bilag I.A Tilslutningsaftale Øvrige ikke-kommunale Kunder Bilag I.A Tilslutningsaftale Øvrige ikke-kommunale Kunder Rammeaftale 50.85 Brændstof og fyringsolie Delaftale 2 Levering af Brændstof og fyringsolie Indholdsfortegnelse 1. Øvrige ikke-kommunale Kunders

Læs mere

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Indledning Herning Kommune har indgået centralt koordinerede indkøbsaftaler for de løbende indkøb af varer og tjenesteydelser, som har en samlet indkøbsværdi

Læs mere

Region Midtjylland Regionssekretariatet. Referat

Region Midtjylland Regionssekretariatet. Referat Region Midtjylland Regionssekretariatet Viborg, den 1. juli 2011 /BRIMAD Referat til mødet i Udvalg vedrørende Klimaudfordringer 20. juni 2011 kl. 09:00 i Mødelokale Konference 1, Regionshuset Viborg,

Læs mere

Maj 2014. Vejle Kommune. Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv. v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl

Maj 2014. Vejle Kommune. Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv. v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl Maj 2014 Vejle Kommune Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl HVEM Peder van Roest Dahl Cand.Merc.Jur (SDU) Udbudsjurist / Indkøbskonsulent

Læs mere

Udbud og organisering

Udbud og organisering Udbud og organisering Peter Stig Jakobsen 2 Et oplæg til inspiration Styrelsen for It og Læring 1 3 Bedre leverancer og kontraktvilkår Udfordringen består i som offentlig indkøber på udbudstidspunktet

Læs mere

Flere grønne indkøb mere grøn vækst. - Strategi for brug af kommunes indkøb til fremme af grøn vækst Tillæg til Indkøbspolitik

Flere grønne indkøb mere grøn vækst. - Strategi for brug af kommunes indkøb til fremme af grøn vækst Tillæg til Indkøbspolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Flere grønne indkøb mere grøn vækst - Strategi for brug af kommunes indkøb til fremme af grøn vækst 2012-2014. Tillæg til Indkøbspolitik

Læs mere

Shared A/S INDKØBSPOLITIK. Fælles grundlag for indkøb

Shared A/S INDKØBSPOLITIK. Fælles grundlag for indkøb Shared A/S INDKØBSPOLITIK Fælles grundlag for indkøb INDHOLD 1 Baggrund og formål for indkøbspolitikken... 3 2 Formålet med Shared... 3 3 Shareds funktion og arbejdsopgaver... 3 4 Fælles indkøbspolitik...

Læs mere