Ledelsens årsberetning

Transkript

1 Jammerbugt Kommune som serviceleverandør og myndighed påvirker rigtig mange af vore borgeres liv. Kommunen har ansvar for store serviceområder som børnepasning, skoler, veje, hjælp til ældre, støtte og hjælp til handicappede, naturpleje, sundhedspleje etc. Som myndighed har vi desuden ansvar for blandt andet beskæftigelsesindsats, miljøgodkendelse, tilsyn med sociale tilbud og byggetilladelser. Samtidig er Jammerbugt Kommune en koncern med over ansatte fordelt på ca. 120 arbejdspladser og et budget på over to milliarder kroner. En årsberetning er således på sin plads, selvom den kun kan summere nogle få af alle de ting, der er sket i Jammerbugt Kommune i 2011 og lidt ind i Årsberetningen har fokus på: Planlægning, udvikling og bosætning Natur og miljø Skoler Ældre og handicappede Disse emner er valgt, fordi de tegner et billede af Jammerbugt Kommune som en kommune, der arbejder med mange forskellige serviceområder til gavn for borgerne. I denne beretningsdel er der endvidere kommenteret på det overordnede regnskabsresultat for Planlægning, udvikling og bosætning Planstrategi og strategi for klima og Agenda 21 1 I 2011 har Planstrategi og strategi for klima og Agenda 21 været på dagsordenen. Disse strategier sætter rammerne for de kommende år i forhold til kommunens udvikling, og de sætter ord på, hvilke handlinger Jammerbugt Kommune vil have fokus på og profilere sig på nu og i fremtiden. Strategierne er formuleret i følgende fire målsætninger: Jammerbugt Kommune er et attraktivt sted at leve og være I Jammerbugt Kommune benytter og beskytter vi natur og landskab I Jammerbugt Kommune hæver vi uddannelses- og kompetenceniveauet I Jammerbugt Kommune er klima og Agenda 21 på dagsordnen. Planstrategien kan ses på kommunens hjemmeside. Bosætning Et stabilt og gerne stigende befolkningstal er vigtigt for at udvikle den kommunale service til borgerne. Heldigvis er Jammerbugt Kommune en bosætningskommune, og det vil vi fortsat arbejde aktivt for. Det betyder blandt andet, at vi vil arbejde med bosætning og satse på etablering af attraktive grunde i lokalområderne og byerne. I 2011 har Jammerbugt Kommune købt et stykke jord, som nu er blevet udlagt til 25 grunde i den nordøstlige!! " del af Aabybro ved Aaby Skoven. Grundene er klar til salg. Også i Biersted er der gang i udstykningen, og 6 grunde på Hedebovej i den sydlige del af Biersted er salgsklare. De borgere, som køber byggegrundene, flytter ind i meget rekreative og naturskønne omgivelser tæt på pasningstilbud og skoler. 4

2 Strategi for erhverv og turisme I 2011 blev der vedtaget en turisme- og erhvervsstrategi, som skal sætte endnu mere gang i turisme og erhverv ved at skabe arbejdspladser og binde områderne sammen. Turismeproduktet skal lokalt have et kvalitetsløft. Der sættes fokus på sammenhæng og samarbejde mellem turisterhvervet, forretningsfolk og ildsjæle samt erhvervsudviklere og andre, der arbejder med turismen forretningsmæssigt. Aktørerne får hjælp og støtte til konkret proces-, kompetence- og produktudvikling. Planerne for Slettestrandområdet, som er en af de minidestinationer, der er med i arbejdet, er for eksempel, at der skal etableres vandre-, ride- og cykelruter i området, så der er oplevelser hele året rundt til gavn og glæde for borgerne og turisterne. Visionen er, at Jammerbugten skal være Danmarks førende kystferiedestination med gode overnatningstilbud og oplevelser samt vækst i økonomi og beskæftigelse indenfor området. Landdistriktspolitik version 2 Tilbage i 2007 blev der udarbejdet en landdistriktspolitik for Jammerbugt Kommune, og da der er gået en årrække siden da, blev det besluttet at lave en landdistriktspolitik version 2. Landdistriktspolitikken er udviklet ved, at Landdistriktskontoret afholdt i alt 24 udviklingsmøder i sommeren og efteråret Alle lokalsamfund og større byer blev besøgt med et roadshow, og borgerne blev spurgt om, hvad der er godt ved deres byer/lokalsamfund, hvad der er knapt så godt, og hvad de ønsker i fremtiden? Ud fra disse ønsker og holdninger, som de lokale ildsjæle er kommet med, er der udarbejdet en landdistriktspolitik version 2. Landdistriktspolitikken skal bane vejen for, at alle omegnsbyer og lokalområder udvikler sig til glæde og gavn for borgerne i området. Det kan for eksempel nævnes, at kommunen sammen med lokale ildsjæle har lavet spændende projekter som renovering af forsamlingshuse og biografer, etablering af lege- og kanopladser, madpakkehuse, stisystemer og overnatningspladser. Kommunen arbejder sammen med ildsjælene med at forskønne landsbyerne og skabe liv og miljø ved at lave mødesteder m.v. Events er også på programmet med foredrag, torvedage, julemarkeder, koncerter og andre kulturarrangementer. Masterplaner for Aabybro og Pandrup I 2011 var der fokus på Masterplaner for Aabybro og Pandrup. Masterplaner er udviklingsplaner for hovedbyerne, der skal sikre fortsat liv og handel og samtidig forskønne byerne. Arbejdet med masterplanerne for Pandrup og Aabybro har budt på en god borgerinvolvering med bl.a. byvandringer, borgermøde og høringsprocesser. Masterplansprocessen for Fjerritslev starter i efteråret 2012, og Brovst følger i Masterplanerne er et led i bestræbelserne på at styrke handelsbyerne og er et godt supplement til den handlingsorienterede landdistriktspolitik. I sidste ende skal masterplanerne tilgodese borgere og turister med attraktive egnsbyer og et godt handelsliv. 5

3 Ungerådet De unge har ideer, meninger og holdninger, som er meget vigtige at indarbejde i vores samlede politikker på mange af de områder, hvor de unge har interesser. I foråret 2011 blev der derfor nedsat et Ungeråd, og i efteråret 2011 blev der udformet en ungepolitik. Politikken er udformet som Ungerådets drejebog for rådsarbejdet og er dermed de unges politik. De unge har selv formuleret politikken i samarbejde med forvaltningen. I løbet af året arrangerede Ungerådet flere spændende events, både musik og stand up. Ungerådets medlemmer deltager ofte i borgermøder, høringer og dialoger med det politiske niveau og forvaltningen. Natur og miljø Naturpleje Naturplejeområdet var også i vælten i Jammerbugt Kommune har mange Natura 2000 områder, som man kalder de internationale naturbeskyttelsesområder. De udgør et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. I Jammerbugt Kommune ligger der 6 Natura 2000 områder. Et af Natura 2000 områderne er Grønne Strand, hvor der bliver udført naturpleje. Området bliver afgræsset af naturokser - kaldet Heckkvæg - for at holde bevoksningen nede, efter at nåletræerne er blevet fældet. Samtidig har Jammerbugt Kommune lavet naturpleje, der skal fremme levesteder for den sjældne sommerfugl Hedepletvinge og værtsplanten Djævelsbid. Ved Damvej ved Biersted er Højmosen også blevet synlig, fordi træer er blevet fældet, så forbipasserende borgere og turister kan nyde synet af Højmosen. På Holmsø Hede er der blevet ryddet for træopvækst omkring levestederne for den meget sjældne plante Vår Kobjælde. Projekt Fremtidens Feriebolig Jammerbugt Kommune er en klimakommune. I 2009 underskrev borgmester Mogens Gade en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Et af de projekter, som Jammerbugt Kommune arbejder med til gavn for miljøet, er Projekt Fremtidens Feriebolig. Formålet er at motivere sommerhusejerne i kommunen til at energirenovere deres sommerhuse til gavn for miljøet. Sommerhusejerne kan herved hente en økonomisk gevinst samtidig med, at der eventuelt skabes arbejde til de lokale håndværkere. Fremtidens genbrugspladser Jammerbugt Kommune har igangsat arbejde med etablering af supermoderne genbrugspladser med de nyeste standarder med niveaudelt aflæsning, med forsænkede containere og med håndtering af miljøfarligt affald med videre. Affaldscenteret i Gøttrup erstattes af en ny genbrugsplads på Industrivej i Fjerritslev, og affaldscenter Udholm erstattes af en genbrugsplads på Sigsgaardsvej i Pandrup. Pladserne i Aabybro og Brovst fastholder deres nuværende placering og udformning. For borgerne betyder dette adgang til nye moderne genbrugspladser, der er lette at bruge, fordi der bliver nedsænkede containere, som er nemme at komme til med genbrugseffekter eller affald, der skal læsses af. 6

4 Skoler Skolestruktur Kravene til folkeskolen både pædagogisk indhold og fysiske rammer udvikles konstant over tid i forhold til bl.a. elevgrundlaget og undervisningsmetoderne. Der blev derfor i 2010 gennemført et arbejde med at få udarbejdet en udviklingsplan for hele skolevæsenet og de enkelte skoler. Arbejdet mundede i 2011 ud i, at der blev aftalt en mere hensigtsmæssig skolestruktur og en ny ressourcetildelingsmodel. Modellen sikrer, at der kan læses vejledende timetal i alle kommunens folkeskoler samtidig med, at der afsættes en udviklingspulje til folkeskolen. Som en del af den nye skolestruktur blev fire små skoler lukket, og to små skoler blev fusioneret med skoler i centerbyerne. Skoler En af de visioner, der er i udviklingsplanen for folkeskolen, er, at vi skal have moderne skoler, der er tilpasset tidens krav til undervisningsmiljø. Brovst Skole blev således indviet i eftersommeren 2011 efter i alt 6 års ombygning og tilbygning, og også på Biersted Skole har der været indvielse af tilbygning og nyrenoverede lokaler til gavn og glæde for elever og lærere på skolen. Investeringerne i skolerne er udtryk for, at Jammerbugt Kommune vil give eleverne i kommunen gode indlæringsmuligheder og gode fysiske rammer at være og lære i. Læring i rare omgivelser er alfa og omega for indlæringen og samarbejdet mellem lærerne og eleverne. Kommunen satser på at skabe læringsmiljøer, der imødekommer og tilgodeser de betingelser, som nutidens børn og unge kan vokse og lære i på nye, spændende og anderledes måder. Samtidig satser kommunen på de nyeste teknologier i undervisningen. Blandet andet anvendes smart-boards, som er en elektronisk tavle, der fungerer som en trykfølsom storskærm til en computer. Ældre og handicappede Ældreområdet I 2011 blev der sat fokus på ældres livskvalitet via et projekt, som hedder Vi bevæger ældre. Når ældre får behov for kommunens hjælp til personlig pleje eller praktiske gøremål i hjemmet, sker det oftest i forbindelse med udskrivning fra sygehus eller ved en anden pludselig hændelse. Vi bevæger ældre er et projekt i hjemmeplejen, der går ud på, at borgerne straks efter en sådan hændelse modtager intensiv hjemmetræning, så de selv inden for kort tid kan klare opgaverne i hjemmet. På den måde bliver borgerne mere selvhjulpne til glæde for dem selv, og de kan klare sig selv længere i eget hjem. Botilbud I 2011 er der igangsat etablering af et botilbud for senhjerneskadede Jammerbugtborgere på Egevej 6 i Brovst. Botilbuddet indrettes, så mennesker med hjerneskade kan få egne lejligheder i en boenhed med den nødvendige pædagogiske og terapeutiske støtte. Dette tiltag bevirker også, at borgere, der er bosat i boenheder i andre kommuner, kan komme hjem og bo i Jammerbugt Kommune. Botilbuddet får seks lejligheder, og det forventes at være færdigt til indflytning i september Desuden flytter det socialpsykiatriske bofællesskab Krabben i Hjortdal ved Fjerritslev alle dagsaktiviteter til Hjortdal Skole. På den måde får de ca. 20 beboere i Krabben et dagtilbud i umiddelbar nærhed af deres bofællesskab, og de får væsentlig mere plads og nyrenoverede 7

5 lokaler til rådighed. Samtidig bliver de gamle skolelokaler udnyttet i stedet for at stå tomme, efter at skolen er nedlagt tilbage i Processen omkring udnyttelse af den gamle skole har været yderst positiv, og det er aftalt, at borgerne i lokalområdet fortsat kan anvende lokalerne til deres aktiviteter i weekender og om aftenen. Serviceniveau og styring Jammerbugt Kommune deltog i i et projekt under Socialministeriet, der havde til formål at få afklaret og aftalt hvilket serviceniveau, kommunerne tilbyder på børn-/ungeområdet og voksenhandicapområdet. Dette er nødvendigt for at sikre borgerne en ensartet behandling, og det er samtidig et nødvendigt arbejdsgrundlag for de sagsbehandlere, der har kontakten med vore udsatte/handicappede borgere og deres pårørende. Som en del af projektet blev der arbejdet med at få lavet et styringsgrundlag, og der har således i Jammerbugt Kommune som på landsplan været arbejdet intenst på at få den økonomiske styring på området skærpet. Dette var bare nogle af de ting, som er sket i Jammerbugt Kommune i Der vil til stadighed være gang i spændende projekter og aktiviteter i kommunen, og ønsker du at følge med i, hvad der sker, kan du læse mere på Regnskabsresultatet Regnskabet for 2011 viser overordnet set et meget tilfredsstillende resultat. Overskuddet af ordinær driftsvirksomhed ligger på godt 50 mio. kr., og det er 8 mio. kr. højere end oprindeligt budgetteret. Dog er resultatet ikke så godt som i det korrigerede budget, idet der her blev regnet med et overskud på næsten 61 mio. kr. Ser man på resultatet af hele det skattefinansierede område dvs. når anlægsudgifter og køb og salg af jord også er indregnet er der stort set balance i regnskabet, idet der er et underskud på kun 3 mio. kr. I 2011 er stort set alle anlægsinvesteringer 53 mio. kr. således finansieret via driftsoverskuddet. Dette resultat er en smule bedre end det korrigerede budget, mens det er knap 12 mio. kr. ringere end det oprindeligt budgetterede. Imidlertid var der oprindeligt kun budgetteret med anlægsudgifter på 34 mio. kr., og set i det lys er resultatet tilfredsstillende. Efter finansiering (optagelse af lån, afdrag på lån og finansforskydninger) formindskes kommunens likviditet imidlertid med 17 mio. kr. Dette er væsentlig ringere end både oprindeligt budgetteret (kassehenlæggelse på 13 mio. kr.) og forventet i det korrigerede budget (kassehenlæggelse på 14 mio. kr.) Dette skyldes primært meget store negative finansforskydninger (næsten 68 mio. kr.) Nedenfor er hovedtallene for regnskabet gengivet, og derefter er de væsentligste tendenser i de enkelte poster kommenteret. 8

6 Regnskab 2011 Millioner kr. Oprindelig budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelse korr. budget og regnskab A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Skatter , , ,7-0,4 Generelle tilskud m.v. -714,9-731,6-730,1 1,5 Indtægter i alt , , ,8 1,1 Økonomiudvalg 208,8 209,2 204,9-4,3 Børne- og Familieudvalg 682,8 679,6 681,8 2,2 Beskæftigelsesudvalg 427,4 444,5 469,0 24,5 Social- og Sundhedsudvalg 611,2 605,7 591,5-14,2 Teknik- og Miljøudvalg 87,1 80,8 83,7 2,9 Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalg 45,7 47,7 45,5-2,2 Driftsudgifter i alt 2.062, , ,4 9,0 Renter m.v. 10,6 7,5 7,7 0,2 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -42,5-60,9-50,6 10,3 Anlægsudgifter i alt 33,8 71,1 55,9-15,2 Jordforsyning i alt 0-5,5-2,4 3,1 Resultat af det skattefinansierede område -8,7 4,7 2,9-1,8 B. FORSYNINGSVIRKSOMEHEDER Resultat af forsyningsvirksomheder 0,0 0,0-0,7-0,7 C. RESULTAT I ALT (A+B) -8,7 4,7 2,2-2,5 Optagne lån (langfristet gæld) -23,5-67,0-66,9 0,1 Afdrag på lån (langfristet gæld) 18,7 14,5 14,5 0,0 Øvrige finansforskydninger 0,4 33,6 67,5 33,9 ÆNDRING AF LIKVIDE AKTIVER -13,1-14,2 17,3 31,5 Anm.: Positive tal angiver udgift. Negative tal (-) angiver indtægt Indtægterne Indtægterne er samlet set forbedret med 18,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Dette skyldes, at Regeringen, efter budgettet var vedtaget, besluttede at gennemføre en omlægning af tilskud og refusion på beskæftigelsesområdet, således at en større del af statens del af de sociale udgifter gives som tilskud frem for som refusion. På den baggrund blev budgettet korrigeret op med 19,9 mio. kr. Når indtægterne er 1,1 mio. kr. lavere end det korrigerede budget, skyldes det, at der har været en tilbagebetaling af for meget modtaget tilskud til den nedlagte ordning med frokost i daginstitutionerne. 9

7 Driftsudgifterne Driftsudgifterne er i 2011 på 2.076,4 mio. kr., og det er 13,5 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret. En væsentlig del af forklaringen herpå er den finansieringsomlægning på beskæftigelsesområdet, der er nævnt ovenfor, idet driftsbudgettet for dette område nemlig er blevet korrigeret op med 17,1 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er de samlede driftsudgifter 9 mio. kr. højere, og det skyldes primært, at udgifterne på beskæftigelsesområdet i 2011 har været væsentlig (24,5 mio. kr.) højere end forventet. Der foretages for øjeblikket en analyse af udviklingen på beskæftigelsesområdet, og der arbejdes med at tilpasse aktiviteten til budgettet i På de enkelte udvalgs- og politikområder har der generelt været god overensstemmelse mellem det korrigerede budget og de afholdte udgifter. Der skal indledningsvist peges på følgende overordnede tendenser i regnskabet, idet de specielle bemærkninger gør nærmere rede for resultat og afvigelser: Der er i 2011 et mindreforbrug på Økonomiudvalgets område på 4,3 mio. kr. På Erhvervs- og Turismeområdet er der på grund af større aktivitet end budgetteret et merforbrug på ca. 0,6 mio. kr., mens der på administrationen er et mindreforbrug i størrelsesordenen 2,5 mio. kr., som til dels skyldes højere gebyrindtægter end budgetteret og til dels skyldes en opsparing på IT-området på 1,5 mio. kr. til udskiftning af servere i Herudover er der på hvert af områderne tjenestemandspensioner, politisk organisation og kommunale ejendomme mindreforbrug på ca. 0,5 mio. kr. På Børne- og Familieudvalgets område er der stort set balance mellem det korrigerede budget og regnskabet, idet der ud af et samlet budget på 680 mio. kr. er et merforbrug på 2,2 mio. kr. Dette tal dækker over et væsentligt merforbrug på skoler på 12 mio. kr. heraf stammer de godt 10 mio. kr. dog fra merforbrug, der er overført fra Merforbruget på skoleområdet modsvares stort set af mindreforbrug på bl.a. SFO, elevbefordring, specialundervisning og børnehaver. På forebyggelsesområdet er der balance mellem det korrigerede budget og regnskabet, men der blev på grund af et større sagsantal givet en tillægsbevilling på godt 10 mio. kr., hvorfor regnskabet er 10 mio. kr. højere end det oprindeligt budgetterede. Indenfor Beskæftigelsesudvalgets område er der som nævnt ovenfor et væsentligt merforbrug. I forhold til det korrigerede budget er merforbruget på 24,5 mio. kr. Merudgifterne findes både på forsørgerydelserne og på arbejdsmarkedsforanstaltningerne. På forsørgelsesydelserne har der været merudgifter på i alt 14,6 mio. kr. til dagpenge til forsikrede ledige, kontanthjælp og førtidspension. På arbejdsmarkedsforanstaltningerne har der været merudgifter til sygedagpenge, produktionsskole og mentorudgifter. Merudgifterne skyldes således både, at der har været flere borgere end budgetteret, der har fået ydelser, og at der har været forøgede udgifter til afklaring og aktivering. På Social- og Sundhedsudvalgets område er der i forhold til det korrigerede budget tale om et mindreforbrug på 14,1 mio. kr. Afvigelsen findes på flere områder, og her skal nævnes: Ældreområdet har et samlet mindreforbrug på 6,7 mio. kr. heraf står leverandørdelen for 3,9 mio. kr. og myndighed står for 2,8 mio. kr. Mindreforbruget hos myndighed skyldes primært efterkalkulation af frit valgs priser samt færre sager og flere indtægter vedr. tidligere år. Herudover har der været mindreforbrug på voksenhandicapområdet på 5,1 mio. kr. De væsentligste årsager hertil er vundne ankesager, hvor det er andre kommuner, der skal afholde udgiften til handicapforanstaltninger, og en revisitation af en lang række 10

8 handicapsager efter kommunen er blevet handlekommune. Sundhedsområdet udviser et mindreforbrug på 2,5 mio. kr., hvilket skyldes færre udgifter grundet efterregulering på aktivitetsbestemt medfinansiering samt færre driftsudgifter til Sundhedshuset end forventet. På Teknik- og Miljøområdet er der totalt set merudgifter på 2,9 mio. kr. Afvigelsen skyldes hovedsageligt, at der er øgede udgifter til broreparation og køb af brøndgods i forbindelse med kloakering, at forudsætningerne for vintertjeneste ikke holdt, og at der har været problemer med udkontering af lønomkostninger. Endelig er der samlet en positiv afvigelse på Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalgets område på 2,3 mio. kr. På landdistriktsområdet er der et mindreforbrug på 3,3 mio. kr., som skyldes, at en række bevilgede projekter enten ikke nåede at blive igangsat i 2011 eller ikke blev afsluttet i På Kultur- og Fritidsområdet er der derimod et merforbrug på ca. 1,0 mio. kr., som især skyldes stigende energiudgifter og problemer med at nå de forventede indtægter på halområdet. Ses de realiserede serviceudgifter det vil sige udgifterne til de kommunale servicetilbud eksklusiv overførselsudgifter i forhold til det oprindelige budget, er der tale om et mindreforbrug på 27,7 mio. kr., hvilket i regnskabsmæssig forstand er særdeles tilfredsstillende. Det er desuden et godt udgangspunkt for at realisere det lagte budget for 2012 og for at få skabt et budget 2013, der er i balance. Mindreforbruget består af en række afvigelser på de enkelte politikområder, og dette vil som nævnt blive kommenteret i noterne i årsberetningen. Afvigelserne i forhold til det oprindelige budget Regnskabet aflægges i forhold til det korrigerede budget, idet regnskabet traditionelt sammenholder bevillinger og forbrug. Det er imidlertid også relevant at vurdere regnskabet i forhold til det oprindelige budget for at pege på de områder, hvor der i løbet af året har været en udvikling, der er væsentlig anderledes end den Kommunalbestyrelsen forventede ved budgetlægningen. Der skal her nævnes tre områder, hvor budgetforudsætningerne er væsentlig forskellige fra det endelige regnskab. For det første er der på arbejdsmarkedsområdet store afvigelser mellem det oprindeligt budgetterede og regnskabet. Dette skyldes, at der omkring årsskiftet 2010/2011 blev vedtaget en finansieringsreform på området, således at den statslige medfinansiering i stor udstrækning gik fra refusioner til beskæftigelsestilskud og budgetgaranti. Dette medførte, at nettobudgettet på arbejdsmarkedsområdet blev forhøjet med ca. 33 mio. kr. For det andet skal der peges på indsatsen i forhold til udsatte børn og unge. Hvor det i budgettet bl.a. på baggrund af signalerne fra Regeringen og KL blev forudsat, at der skulle være en 0- vækst på udgifterne på dette område, viste budgettjek 2011 allerede i februar 2011, at der fortsat var vækst i udgifterne på området. Selvom serviceniveauet politisk blev drøftet og justeret, blev der givet en tillægsbevilling til området på 10 mio. kr. Det endelige regnskab for 2011 ligger cirka 1 mio. kr. under det korrigerede budget. Endelig skal der peges på handicapområdet, hvor regnskabet viser væsentlige mindreudgifter i forhold til det oprindeligt budgetterede (i størrelsesordenen 9 mio. kr.) Denne afvigelse skyldes 11

9 dels, at ny lovgivning har åbnet mulighed for en revurdering af priser og tilbud til de Jammerbugtborgere, der bor på bosteder i andre kommuner, og dels at kommunen i 2011 har fået medhold i flere ankesager, hvorfor der er indgået betalinger fra tidligere år. Generelt må det siges, at regnskabet for 2011 viser mindreudgifter i forhold til det oprindeligt budgetterede. Hvis man ser bort fra beskæftigelsesområdet, er der tale om mindreudgifter på knap 30 mio. kr. Jammerbugt Kommune er således en del af den landsdækkende tendens, nemlig at kommunerne generelt har haft mindreudgifter i forhold til budgetterne. Renteudgifterne Renteudgifterne udgør 7,7 mio. kr., hvilket svarer til det korrigerede budget. I forhold til det oprindelige budget er renteudgifterne 2,9 mio. kr. lavere, og det skyldes bl.a. højere renteindtægter, fordi den likvide beholdning har været større end budgetteret, og samtidig har der været lavere renteudgifter på langfristet gæld på grund af det lave renteniveau. Dermed er resultatet af ordinær driftsvirksomhed et overskud på 50,6 mio. kr. Anlægsudgifterne På det skattefinansierede område har der i 2011 været afholdt anlægsudgifter på 55,9 mio. kr., hvilket er en del over det oprindelige budget på 33,8 mio. kr. men samtidigt en del under det korrigerede budget på 71,1 mio. kr. Blandt de væsentligste anlægsprojekter kan nævnes færdiggørelse af renovering og udbygning af Fjerritslev Skole og Brovst Skole samt tilbygning til Biersted Skole. På Socialområdet blev to projekter igangsat i 2011, nemlig tilbygning til Boenheden Krabben og renovering af Pandrup Plejecenter. Endelig er der investeret godt 19 mio. kr. på det tekniske område, nemlig i cykelstier, veje og havne mv. Der er netto solgt jord for 2,4 mio. kr. Resultatet af det skattefinansierede område er dermed et underskud på 2,9 mio. kr., hvilket er det bedste resultat i Jammerbugt Kommunes 5-årige historie. Resultatet er 11,6 mio. kr. lavere end oprindeligt budgetteret, men som nævnt ovenfor har anlægsudgifterne været over 20 mio. kr. højere end oprindeligt budgetteret, og set på den baggrund er det relativt lille underskud tilfredsstillende. Forsyningsvirksomhederne Forsyningsvirksomhederne (affaldsområdet) har et overskud på 0,7 mio. kr. Overskuddet anvendes i 2012 til at iværksætte en ombygning/udbygning af genbrugspladserne. Kommunens samlede regnskabsresultat er således et underskud på 2,2 mio. kr. Jammerbugt Kommune har i 2011 lånt 66,9 mio. kr. og afdraget 14,5 mio. kr. på den langfristede gæld. Det store låneoptag skyldes for 40 mio. kroners vedkommende, at der er lavet endelig finansiering af ombygning af det socialpsykiatriske botilbud Toftehøj, hvor der i årene er investeret ca. 48 mio. kr. Herudover er der optaget lån til bl.a. renovering af skoler, asfaltarbejder og energibesparende foranstaltninger. Herudover er der i 2011 store negative finansforskydninger på 67,5 mio. kr. Bevægelserne er blandt andet udtryk for periodisering af indtægter og udgifter i det enkelte regnskabsår. De væsentligste poster er indfrielse af byggekredit vedr. Toftehøj (nævnt ovenfor) på 40 mio. kr. og byggekreditter på Pandrup Plejecenter og Krabben på i alt 9,4 mio. kr. Herudover bevirker det store merforbrug på arbejdsmarkedsområdet, at der er tilgodehavende refusioner for 11,8 mio. kr. 12

10 Endvidere er der afregnet skyldige beløb til andre kommuner og regioner på netto 8,2 mio. kr. og endelig er der indskudt 4,5 mio. kr. i Landsbyggefonden. Kommunes likviditet er dermed samlet set forringet med 17,3 mio. kr. i 2011, hvilket set i lyset af det gode driftsresultat ikke er tilfredsstillende. Trækket i likviditeten kan dog ses i sammenhæng med regnskabet for 2010, hvor likviditeten blev forøget med 55,6 mio. kr. bl.a. på grund af positive finansforskydninger. 13