til at forværre den i forvejen svære situation.

Transkript

1 Nr. 8 / Marts 2013 Forsikring ved kritisk sygdom er et vigtigt element i Pension- Danmarks tilbud til medlemmerne. Udbetalingen kan være med til at sikre ro om familiens økonomi i en situation, hvor der er særlig usikkerhed om fremtiden. Efter sygdommen vender en stor del af medlemmerne tilbage til jobbet igen, og PensionDanmarks samarbejde med patientforeningerne kan være med til at lette vejen tilbage til et godt arbejds- og familieliv. I 2010 indledte PensionDanmark et samarbejde med Sundhedsstyrelsen om automatisk besked til medlemmer, der får stillet en kritisk sygdom-diagnose. Det har markant forkortet perioden, der går fra diagnose til udbetaling til gavn for medlemmerne og deres familier. Flere mænd end kvinder rammes af sygdomme, som udløser udbetaling ved kritisk sygdom. Når der korrigeres for forskelle i aldersspredning og kønssammensætning er der ingen forskelle i diagnoser, brancherne imellem. Forsikring ved kritisk sygdom er et økonomisk sikkerhedsnet i en svær situation Siden 2000 har PensionDanmarks medlemmer været omfattet af en forsikring ved kritisk sygdom 1. Ingen ordning kan forsikre imod at blive ramt af alvorlige lidelser men kritisk sygdom-dækningen kan forhindre, at økonomiske bekymringer bidrager til at forværre den i forvejen svære situation. Får et medlem en diagnose, som er omfattet af ordningen, udbetales et skattefrit beløb på typisk kr. For mange af PensionDanmarks medlemmer udbetales der løn under sygdom i fire til ni uger (afhængig af overenskomstområde), og sygedagpengene udgør et noget lavere beløb for et typisk medlem er indkomstnedgangen ca kr. om måneden efter skat. Forsikringsdækningen er dermed ofte en helt nødvendig dækning af det indkomstbortfald, en langvarig sygemelding kan medføre. Det sikrer ro om familiens økonomi, så kræfterne kan bruges på at blive rask. 1 Den korrekte betegnelse er Forsikring ved visse kritiske sygdomme. I teksten anvendes kritisk sygdom som synonym herfor. Fakta om ordningen er gengivet i Bilag A. PensionDanmark A/S Langelinie Allé København Ø pension.dk

2 I årene 2007 til 2012, som denne undersøgelse omfatter, var årligt godt medlemmer omfattet af forsikringsordningen. Hvert år udbetales der ydelse ved kritisk sygdom til ca medlemmer, svarende til ca. 6 promille af de omfattede. I runde tal vil ca. en fjerdedel af medlemmerne på ét eller andet tidspunkt fra alder 20 til alder 65 år få brug for forsikringen. Tabel 1. Trækket på kritisk sygdom dækningen, 2007 til 2012 Kvinder, antal Kvinders andel, pct. Mænd, antal Mænds andel, pct. Antal i alt Andel af dækkede, promille , , , , ,9 I alt 2007 til Gennemsnit pr. år, 2007 til , Data er ikke fuldt dækkende for omfanget af udbetalinger ved kritisk sygdoms i 2012, og det antages dermed ikke, at der sker et fald i omfanget fra Note: Data vedrører den såkaldte hændelsesdato, som typisk er tæt på den dato, diagnosen stilles. Medlemskab af en patientforening kan give støtte på vejen tilbage til en normal tilværelse efter sygdommen Den kontante ydelse fra PensionDanmark ledsages for de allerfleste af et tilbud om ét års frit medlemskab af den relevante patientforening. PensionDanmark samarbejder med foreningerne Hjernesagen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Scleroseforeningen og Parkinsonforeningen, og sammenholdt med diagnosefordelingen blandt modtagerne betyder det, at ca. 98 pct. af de berørte får mulighed for at benytte sig af de tilbud om rådgivning og støtte, som patientforeningerne tilbyder. Patientforeningernes rådgivning handler blandt andet om, hvordan alvorlig sygdom kan forenes med fortsat at have et aktivt liv med job, familie og fritidsaktiviteter. Samarbejde med Sundhedsstyrelsen forkorter tid fra diagnose til udbetaling Siden august 2010 har PensionDanmark samarbejdet med Sundhedsstyrelsen om at sikre, at alle forsikrede i Pension- Danmark automatisk får brev fra Sundhedsstyrelsen, når der stilles en diagnose, som kan give anledning til udbetaling af en ydelse ved kritisk sygdom. Det har betydet, at den gennemsnitlige tid fra diagnose til udbetaling nu er betydeligt kortere. Faldet i gennemsnitstiden er drevet af en markant forkortelse af tidsforløbet for de længstvarende sager, jf. figur 1. PensionDanmark Analysen Nr. 8 Marts

3 Figur 1. Antal dage fra diagnosedato til udbetalingsdato Årstal 2012 Gennemsnit Fraktilværdi: Dage 180 Note: Samarbejdet med Sundhedsstyrelsen om automatisk besked om forsikringsdækning indledtes august Data for 2012 er ikke endelige, da en del af diagnoserne, der blev stillet i 2012, endnu ikke har medført udbetaling. Opgjort pr. 29. januar 2013 er det foreløbige gennemsnit for dage. Tallene 165, 180 og 273, der er angivet i figuren, viser antal dage fra diagnose til udbetaling for 90 procents fraktilobservationen. 90 pct. fraktilerne markeret med - er angivet i en anden skala på x-aksen. Aksebrud er markeret med rødt. Der er sket næsten en halvering af tiden fra diagnose til udbetaling Den korte tid fra diagnose til udbetaling er vigtig, fordi det sikrer, at ydelsen opfylder sin funktion som økonomisk sikkerhedsnet i en vanskelig periode, hvor det er helt afgørende, at økonomiske bekymringer ikke bidrager til at forværre situationen. Det gennemsnitlige antal dage, der forløb fra diagnosedato til udbetalingsdato, er faldet fra 117 dage i 2009 til 71 dage i Og i alle årene var over halvdelen af sagerne afsluttet med udbetaling af ydelsen inden to måneder fra diagnosedato. Sagsbehandlingstiden i PensionDanmark er væsentligt kortere, da der nødvendigvis typisk går nogen tid fra medlemmet får stillet diagnose, til PensionDanmark får oplysning herom. Eksempelvis modtager Sundhedsstyrelsen data fra Pension- Danmark én gang pr. måned, således at der i gennemsnit går mindst en halv måned fra diagnosedato, til Sundhedsstyrelsen hæfter oplysningen om forsikring ved kritisk sygdom på de pågældende personer, og derefter sender brev ud til disse. Fra PensionDanmark får oplysning om diagnosen, til pengene kan udbetales, går der typisk en uge. 2 Det foreløbige gennemsnit for 2012 er på 66 dage. PensionDanmark Analysen Nr. 8 Marts

4 Tiden efter kritisk sygdom: 85 pct. overlever sygdommen og mange fortsætter i jobbet De sygdomme, der giver anledning til udbetaling ved kritisk sygdom, er alvorlige og kan være livstruende, men 85 pct. er fortsat i live tre år efter diagnosen, og en meget stor andel formår endda at fortsætte i jobbet, jf. figur 2, hvor de medlemmer af PensionDanmark, der fik udbetalt en ydelse ved kritisk sygdom i årene 2007 til 2009, er fulgt i tre år derefter 3. Godt en tredjedel af ydelsesmodtagerne er fortsat beskæftiget i PensionDanmark brancher. For godt en tredjedel af gruppen - i figuren kaldt Ikke PensionDanmark-beskæftiget findes der ikke oplysninger i PensionDanmarks egne data om, hvad status er. Personerne kan være beskæftiget under andre overenskomster, være blevet selvstændige, arbejdsløse eller på sygedagpenge. Ca. 15 pct. af gruppen modtager pension fra PensionDanmark og har trukket sig permanent tilbage fra arbejdsmarkedet på enten førtidspension, efterløn eller folkepension. Andre 15 pct. af gruppen er døde 36 måneder efter tidspunktet for kritisk sygdom, mens 85 pct. af de, der blev ramt af kritisk sygdom, altså fortsat er i live efter tre år. Figur 2. Status tre år efter kritisk sygdom Pct Ikke PensionDanmark-beskæftiget Pension PensionDanmark-beskæftiget Død Måneder Note: Figuren omfatter personer, der fik udbetaling ved kritisk sygdom i perioden 2007 til Personerne er fulgt i mindst tre hele år derefter. Dateringen tager udgangspunkt i hændelsesdatoen, jf. beskrivelsen i bilaget Sådan har vi regnet. Pension omfatter både førtidspensionister og medlemmer med alderspension inkl. efterlønsmodtagere med pensionsudbetaling. I gruppen Ikke PensionDanmark-beskæftiget indgår blandt andet personer, som fortsat er forsikringsdækkede, men ikke indbetaler længere, hvilende medlemmer og tidligere medlemmer, der har flyttet opsparingen til en anden pensionskasse. En pænt stor andel af gruppen kan således være i beskæftigelse udenfor PensionDanmarks område. PensionDanmark-beskæftiget undervurderer dermed i et ikke kendt omfang den reelle beskæftigelsesandel blandt kritisk sygdom-modtagere. 3 Først fra 2009 blev årige medlemmer af PensionDanmark omfattet af forsikring vedrørende kritisk sygdom, og derfor undervurderes den andel af modtagerne, der efterfølgende overgår til alderspensionsudbetaling. PensionDanmark Analysen Nr. 8 Marts

5 Efter 45 års alderen er mænd hyppigere ramt af kritisk sygdom end kvinder Fra ca. 40 år vokser sandsynligheden for at blive ramt af kritisk sygdom markant med alderen, jf. figur 3. For de yngre medlemmer er hyppigheden således under 4 promille om året, mens den for de ældste omfattede på 55 år og derover er på knap 2,0 pct. for mændenes vedkommende og knap 1,4 pct. for kvinderne. Efter 55 år er der en tendens til, at kurven flader ud - sandsynligheden for at få konstateret kritisk sygdom stiger således ikke yderligere blandt de ældste, der er omfattede af forsikringen 4. og samlet set er mænd i nogen grad overrepræsenteret i udbetalingerne Mændene er i nogen grad overrepræsenterede blandt modtagerne af kritisk sygdomsudbetalinger, jf. tabel 2. Sygdomme indenfor hovedområderne kræft, hjerte- og karsygdomme samt hjerneblødning er afgørende for, at hyppigheden vokser så stærkt med alderen. Diagnoser indenfor disse hovedgrupper udgør ca. 94 pct. af alle udbetalinger 5. Figur 3. Køns- og aldersfordelte risici for udbetaling af forsikring ved kritisk sygdom Tabel 2. Kønsfordeling i udbetalinger og blandt medlemmer, 2007 til 2012 Pct. 2,0 Pct. Kvinder Mænd Andel af udbetalinger ,5 Mænd Kvinder Andel af forsikringsdækkede ,0 Under-/overrepræsentation Indeks 85 Indeks 105 0,5 0, Note: Tal for årige er ikke medtaget i figuren, da de over 62-årige først blev omfattet fra Baseret på tal for 2009 til 2012 er der også for de over 60-årige tale om en konstant eller svagt faldende hyppighed. Kønnene rammes forskelligt af kritiske sygdomme De to køn rammes forskelligt af de kritiske sygdomme, og det kan også være med til at forklare forskellen i samlet hyppighed, jf. tabel 2. Kræft er med 2/3 af hændelserne langt den hyppigste årsag til udbetaling ved kritisk sygdom for kvindelige medlemmer af PensionDanmark, mens hjerneblødning og hjerte- og karsygdomme kun udgør godt en fjerdedel af hændelserne. For mændene sker over halvdelen af udbetalingerne i forbindelse med hjerneblødning eller hjerte- og karsygdomme, mens kræft tegner sig for ca. 40 pct. af hændelserne. 4 5 Det kan ikke afgøres, om dette primært skyldes lavere gennemsnitlig risiko som følge af, at nogle i aldersgruppen allerede er i behandling, at der for det enkelte medlem kun én gang kan ske udbetaling under hver enkelt hoveddiagnosegruppe, eller at der tæt på efterlønsalderen måske er forskel i risiko mellem de, der fortsat er dækkede af forsikringen og de, der ikke længere er det. De aldersfordelte hyppigheder for disse tre hoveddiagnosegrupper har stort set samme form. Blandt de størrelsesmæssigt betydende hovedgrupper er kun diagnoser under hovedgruppen multipel sklerose og muskelsvind (MS/ALS) uafhængige af alder blandt PensionDanmarks medlemmer. PensionDanmark Analysen Nr. 8 Marts

6 En større andel af kritisk sygdom blandt Pension- Danmarks medlemmer skyldes hjerte- og karlidelser end i befolkningen som helheld Kønsforskellene i diagnoser i PensionDanmark adskiller sig ikke meget fra de tilsvarende forskelle i hele befolkningen, jf. tabel 3, men der er dog vigtige forskelle, særligt for kvinderne. Udbetaling ved kritisk sygdom til kvinder i PensionDanmark skyldes relativt oftere hjerte- og karsygdomsdiagnoser, end det er tilfældet for kvinder i befolkningen som helhed. Det samme billede gælder for mænd i PensionDanmark, men den relative forskel til mænd i befolkningen som helhed er lidt mindre. og en tilsvarende mindre andel skyldes kræft I modsætning hertil er kræft skyld i en større andel af udbetalingerne ved kritisk sygdom blandt mænd og kvinder i befolkningen som helhed end blandt medlemmerne i PensionDanmark. Der findes ikke offentligt tilgængelige oplysninger om gennemsnitlig hyppighed af udbetaling ved kritisk sygdom for forsikringsbranchen som helhed, og derfor kan det ikke afgøres, om sandsynligheden blandt PensionDanmarks medlemmer for at blive ramt af kritisk sygdom adskiller sig fra sandsynligheden i befolkningen som helhed. Tabel 3. Sammenligning af diagnoser, PensionDanmark og branchen Pct. PensionDanmark Forsikringsbranchen Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kræft 66,1 41,0 70,1 42,4 Hjerte- og karsygdomme 13,6 35,8 9,0 33,2 Hjerneblødning 13,9 17,3 11,6 16,2 Sklerose 4,0 1,9 4,4 1,4 Øvrige 2,4 3,9 5,0 6,8 I alt Note: Diagnosefordelingen i branchestatistikken vedrører årene , i PensionDanmark data årene 2007 til Branchestatistikken omfatter 12 forsikringsselskaber og pensionskasser, der udbyder forsikring ved kritisk sygdom. Kilde: PensionDanmark samt Videncenter for Helbred og Forsikring: Branchestatistik for forsikring ved kritisk sygdom 2011, november PensionDanmark Analysen Nr. 8 Marts

7 Figur 4. Diagnoser fordelt på brancher Pct Øvrige MS/ALS og muskelsvind 20 Hjerte- og karsygdomme Hjerneblødning Kræft 0 Byggeri Det Grønne Område Handel, Transport & Industri Offentlig Sektor Privat Service Alle brancher Note: MS/ALS omfatter multipel sklerose (dissemineret sklerose) samt amyotrofisk lateral sklerose. Forskelle mellem Pension- Danmark-brancher, når det kommer til diagnoser Forskellige alvorlige kræftsygsomme er den enkeltstående diagnosegruppe, der er skyld i flest udbetalinger ved kritisk sygdom i alle PensionDanmarks hovedbrancher. Men der er forskel på, hvor meget, kræftdiagnoserne fylder i hver enkelt branche: I Handel, Transport og Industri er det godt 40 pct., mens det i Offentlig Sektor er knap 55 pct., jf. figur 4. men brancheforskellene skyldes helt overvejende forskelle i kønssammensætning og aldersspredning De fundne forskelle i diagnosesammensætning imellem brancherne afspejler først og fremmest, at der er forskel på aldersspredningen og kønssammensætningen fra branche til branche, jf. tabel 4. Såfremt diagnosesammensætningen renses for effekterne af forskelle i aldersspredning og kønssammensætning, er det sandsynligt, at der ikke er nogen særlig, resterende forskel i diagnosefordelingen imellem brancherne. Kønsfordelingen viser sig at forklare hovedparten af forskellene, mens aldersspredningen har noget mindre, men dog signifikant, betydning. Tabel 4. Branchefordelt aldersspredning og kønsfordeling blandt dækkede Gennemsnit for året Dækkede i 2011, antal Andel kvinder, pct. Andel mænd, pct. Gns.alder, år Andel over 40 år, pct. Byggeri ,9 94,1 38,8 44,1 Det Grønne Område ,2 71,8 40,2 49,3 Handel, Transport & Industri ,9 84,1 42,6 57,8 Offentlig Sektor ,9 45,1 47,1 74,6 Privat Service ,3 43,7 37,5 40,5 Alle brancher (inkl. øvrige) ,5 74,5 40,6 50,9 Note: Gennemsnitligt for perioden 2007 til PensionDanmark Analysen Nr. 8 Marts

8 Bilag A. Fakta om PensionDanmarks dækning ved visse kritiske sygdomme PensionDanmark indførte forsikringsdækningen ved visse kritiske sygdomme i Får et dækket medlem stillet en af de omfattede diagnoser, udbetales et skattefrit beløb på typisk kr. I 2013 udgør den årlige præmiebetaling for dækningen 705 kr. Siden medio 2005 har standardydelsen ved kritisk sygdom været kr., og fra 2008 sker der ingen aftrapning som følge af alder. Fra 2010 blev det muligt at træffe individuelt valg om højere eller lavere dækning. En lang række diagnoser indenfor 18 hoveddiagnosegrupper er omfattet af forsikringsordningen. De talmæssigt langt vigtigste er hjerte- og karlidelser og -behandlinger, ondartede kræftdiagnoser samt hjerneblødning og blodprop i hjernen. En fuldstændig oversigt over dækkede diagnoser findes på PensionDanmarks hjemmeside: De omfattede diagnoser tager udgangspunkt i Skatteministeriets bekendtgørelse om udbetaling af visse pensionsordninger ved livstruende sygdom nr af 13. december PensionDanmark overvåger løbende, om der sker ændringer i bekendtgørelsens diagnoseliste eller i branchens dækningsområder. Det er muligt at få udbetalt en forsikringssum flere gange, men kun én gang under hver hoveddiagnosegruppe. PensionDanmark har ikke nogen forældelsesfrist for anmeldelse af diagnosen. Siden august 2010 har PensionDanmark samarbejdet med Sundhedsstyrelsen om identifikation af medlemmer, der har fået en kritisk sygdom-diagnose. PensionDanmark oplyser løbende cpr-numre på de medlemmer, der har forsikringen, til Sundhedsstyrelsen. Når Sundhedsstyrelsen får information om, at der er stillet en kritisk sygdom-diagnose vedrørende et PensionDanmark-medlem, sendes der automatisk et brev til vedkommende. Det sikrer meget stor sandsynlighed for, at alle, der får konstateret en kritisk sygdom, får den udbetaling, de har ret til. Bilag B. Sådan har vi regnet Analysen omfatter de medlemmer af PensionDanmark, der i perioden 2007 til 2012 har fået udbetalt en ydelse ved visse kritisk sygdomme. For hvert af disse medlemmer anvendes tre forskellige dateringer vedrørende forsikringsydelsen: Diagnosedato Hændelsesdato, der typisk er den 1. i samme eller efterfølgende kalendermåned, som diagnosedatoen, Udbetalingsdato Fordelingen af udbetalinger på kalenderår er foretaget på baggrund af hændelsesdatoen. Principielt kan diagnosedatoen ligge i det foregående kalenderår og udbetalingsdatoen i det efterfølgende kalenderår, men typisk vil året for de tre dateringer på nær for sager, der konstateres tæt på årsskifter være sammenfaldende. Beskrivelsen i relation til brancher, diagnoser og køn omfatter hele perioden 2007 til Beskrivelsen af forløbet efter udbetaling omfatter derimod kun medlemmer, der har fået en ydelse ved visse kritiske sygdomme i perioden 2007 til 2009, således at alle de omfattede personer kan følges i mindst 36 efterfølgende måneder efter udbetalingen. Betydningen af alder og køn for forskelle i diagnosefordelingerne, hovedbrancherne imellem, er undersøgt i en regressionsanalyse, som omfatter hjernesygdomme, hjerte- og karsygdomme samt kræftsygdomme. Datamaterialet omfatter hovedbrancherne Byggeri, Det Grønne Område, Handel, Transport & Industri, Offentlig Sektor samt Privat Service. Indenfor hver diagnosegruppe er det undersøgt, om den andel af det samlede antal diagnoser, diagnosegruppen udgør, kan forklares ved alders- og kønsfordelingen i brancherne givet ved henholdsvis kvinders andel af branchen og andelen af over 40-årige i branchen. Begge forklarende variabler er signifikante i alle tre hoveddiagnosegrupper, men kønsfordelingen har markant størst forklaringskraft. På det foreliggende grundlag kan det således ikke udelukkes, at de fundne forskelle i diagnosernes relative tyngde alene kan tilskrives forskelle i aldersspredning og kønssammensætning på tværs af brancher. Kontakt Pressechef Michael Carlsen mca@pension.dk PensionDanmark Analysen Nr. 8 Marts