Figur 1. Andel af PensionDanmark medlemmer, der tilkendes førtidspension, halvår 2013

Transkript

1 Nr. 11 / Oktober 2013 Der har i en årrække været en konstant nedgang i andelen af PensionDanmark medlemmer, der får tilkendt førtidspension. Som forventet fortsatte tendensen i forbindelse med implementeringen førtidspensionsreformen i Den endelige effekt af reformen vil dog først vise sig i de kommende år. Nye førtidspensionister blandt PensionDanmark medlemmer adskiller sig fra andre nye førtidspensionister: De er gennemsnitligt lidt ældre og en markant større andel får førtidspension på grund af sygdomme i bevægeapparatet. Tilsvarende færre pensioneres som følge af psykisk sygdom. Trods forskelle i aldersfordeling og kønssammensætning på tværs af Pension- Danmarks brancher, er fordelingen af diagnoser, der udløser førtidspensioneringen, bemærkelsesværdigt ens. Figur 1. Andel af PensionDanmark medlemmer, der tilkendes førtidspension, halvår 2013 Intensitet <40-årige, promille Intensitet >40-årige, promille Note: Antal tilkendelser i PensionDanmark, jf. Sådan har vi regnet. De stiplede, røde linjer viser trenden i tilkendelsessandsynlighederne. PensionDanmark A/S Langelinie Allé København Ø pension.dk

2 År for år får en lavere andel af medlemmerne førtidspension I de seneste knap 10 år har der været en konstant nedadgående trend i førtidspensionssandsynligheden blandt Pension- Danmarks medlemmer, jf. figur 1, der viser udviklingen i årlige førtidspensionsintensiteter 1 blandt medlemmer, som er henholdsvis under og over 40 år. Dermed er PensionDanmarks medlemmer med til at realisere samfundets fælles målsætning om at fastholde flere på arbejdsmarkedet. Det bidrager til at sænke de offentlige udgifter. Risikoen for førtidspension vokser med alderen Risikoen for førtidspension vokser med alderen, men tendensen har været den samme for de yngre og ældre medlemmer. Fra 2004 til 1. halvår 2013 faldt sandsynligheden for førtidspension fra én promille til mindre end en halv promille for medlemmer under 40. For de over 40 årige medlemmer falder sandsynligheden i samme periode fra ca. otte til godt fem promille. Trenden i førtidspensionssandsynlighederne fortsætter i 2013 Der er kun gået et par måneder af 2. halvår, og dermed er tallene for 1. halvår 2013 fortsat behæftet med en mindre usikkerhed. Men ses der på udviklingen i nye førtidspensionister fra kvartal til kvartal, jf. bilagsfigur 1, tegnes det samme billede: Trenden i tilkendelserne fortsætter i 1. kvartal af 2013, mens niveauerne i 2. kvartal formentlig ikke skal overfortolkes som et markant spring nedad i førtidspensionssandsynlighederne. men det er for tidligt fuldt ud at vurdere effekterne af førtidspensionsreformen i 2013 Som det også fremgår af figur 1, er der erfaringsmæssigt udsving i antallet af nye førtidspensionstilkendelser i kvartalerne op til og efter lovændringer og andre begivenheder, som medfører ændringer i de offentlige tilkendelsesregler eller i kommunernes praksis. I figuren ses det i halvårene omkring 1. januar 2007, hvor kommunalreformen trådte i kraft. 2 Lovændringer mv. med betydning for førtidspensionsområdet er beskrevet i faktaboksen i bilaget. 1 2 Både aldersfordelingen og kønssammensætningen nogenlunde konstant årene imellem. Derfor kan de målte intensiteter fortolkes som sandsynligheder for førtidspensionering. Også i forbindelse med den forrige førtidspensionsreform, som trådte i kraft 1. januar 2003 samt i forbindelse med kommunalreformen pr. 1. januar 2007 var der udsving i antallet af tilkendelser i perioden før og efter. PensionDanmark Analysen Nr. 11 Oktober

3 Figur 2. Nye førtidspensionstilkendelser, hele befolkningen og PensionDanmark, Hele befolkningen, personer PensionDanmark, 100 personer Kilde: PensionDanmark samt Ankestyrelsen: FOP2 Nuværende ordning, kommunale nytilkendelser af førtidspension efter branche, diagnose, alder og køn, udtræk ultimo august. Trenden i PensionDanmark svarer til det samlede danske billede Trenden i antallet af nye førtidspensionister blandt medlemmerne af PensionDanmark ligner trenden i Ankestyrelsens totaltal, jf. figur 2, som tyder på, at der har været en konstant nedgang i antallet af tilkendelser i alt i de senere år. 3 Udviklingen i 2013 er ikke medtaget i figuren, men tal, der tidligere er offentliggjort af Ankestyrelsen, tyder foreløbig på en fortsat nedgang i antallene i Det er dog sandsynligt, at billedet indtil videre er sløret af variationer i tilkendelsesmønsteret omkring førtidspensionsreformens ikrafttræden samt sager afgjort efter det tidligere regelsæt. Tendensen til faldende sandsynlighed for førtidspension går igen i alle kommuner, hvor PensionDanmark har mange medlemmer PensionDanmark har i en tidligere analyse påvist store forskelle i de kommunale førtidspensionssandsynligheder. 4 Den faldende førtidspensionsrate i årene siden 2004 kan til en vis grad skyldes, at spændet i de kommunale forskelle eventuelt er indsnævret hen over perioden. Men jf. figur 3 tegner der sig et billede af, at tendensen i retning af faldende førtidspensionsrater kan genfindes på tværs af kommunerne. I figuren er de kommuner valgt ud, hvor antallet af årlige tilkendelse til PensionDanmark medlemmer er stort nok til, at ændringer fra år til år ikke blot skyldes helt tilfældige udsving. Trods kommunale forskelle i niveauet for førtidspensionstilkendelser, ses en tendens til faldende førtidspensionssandsynligheder i samtlige kommuner. Trenden i alle kommunerne ligger desuden i et bånd af nogenlunde konstant bredde omkring udviklingen på landsplan. 3 4 Det er, på basis af Ankestyrelsens tal, ikke muligt at vise tilkendelsessandsynligheder vedrørende samtlige, som svarer til de førtidspensionssandsynligheder blandt PensionDanmark medlemmer, der er vist i figur 1. PensionDanmark: Analysen 4 alt for store kommunale forskelle i tilkendelser af førtidspension, april Analysens konklusioner er baseret på data vedrørende 2008 til 1. halvår PensionDanmark Analysen Nr. 11 Oktober

4 Figur 3. Førtidspensionssandsynlighed for PensionDanmark medlemmer i udvalgte kommuner Intensiteter, promille 8 Hele landet Note: Hver af de skyggede kurver afbilder intensiteterne for én af de 13 kommuner, hvor der i 2011 var mindst 20 offentlige tilkendelser af førtidspension til medlemmer af PensionDanmark. Det omfatter (alfabetisk): Esbjerg, Guldborgsund, Herning, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Kolding, Odense, Randers, Vejle, Aabenraa, Aalborg, Aarhus. Der er anvendt hændelsesantal i 1. halvår af hvert år omregnet til årsintensiteter. Figurens lodrette akse er afskåret ved en intensitet på 90 promille. I én enkelt kommune er tilkendelsesintensiteten i 1. halvår 2010 højere (knap 120 promille), men data viser, at dette følger efter en ekstremt lav tilkendelsespromille i det umiddelbart foregående halvår. Førtidspension fra Pension- Danmark er et vigtigt supplement til den offentlige førtidspension Tilkendelse af offentlig førtidspension er en forudsætning for udbetaling af supplerende pension fra PensionDanmark. 5 Førtidspensionen fra PensionDanmark lægger typisk pct. oveni indkomsten fra det offentlige, og sikrer dermed for de fleste, at de økonomiske konsekvenser af at gå fra job til førtidspension bliver knap så alvorlige. og opsparingssikringen sørger for, at opsparingen til alderspension følger med de raske kollegers opsparing Uden job ophører de løbende bidrag fra arbejdsgiveren til pensionsordningen. Som en del af førtidspensionssikringen sørger PensionDanmark derfor for, at førtidspensionistens pensionsdepot fortsætter med at vokse i takt med raske kollegers depoter frem til alderspensionstidspunktet. Det sikrer, at der også er et vigtigt supplement til folkepensionen, når vedkommende når dertil. 5 Målsætningen bag PensionDanmarks produkter er at give medlemmerne et supplement til de offentlige ydelser og tilbud, som kan være med til at fastholde medlemmernes levestandard, når nedslidningen sætter ind eller uheldet er ude, jf. faktaboksen i bilaget Supplerende førtidspension fra PensionDanmark. PensionDanmark Analysen Nr. 11 Oktober

5 To ud af fem førtidspensioner i PensionDanmark skyldes skader eller sygdomme i bevægeapparatet. I befolkningen som helhed er det to ud af ti. Der er meget stor forskel på de årsager, der fører til førtidspension for henholdsvis medlemmerne af PensionDanmark og i hele befolkningen, jf. figur 4. 6 I PensionDanmark er det mere end to ud af fem, som førtidspensioneres på grund af sygdomme og skader i bevægeapparatet. I befolkningen som helhed er det knap to ud af ti. Kræftdiagnoser ses at fylde cirka det samme som årsag til førtidspensionering blandt PensionDanmark medlemmer som i befolkningen som helhed. Figur 4. Diagnoser i førtidspensionstilkendelser, PensionDanmark og hele befolkningen, halvår 2013 Andel, pct Andre lidelser Psykiske lidelser 60 Kræft 40 segrupper. Hjerte- /karsygdomme 20 Bevægeapparat 0 PensionDanmark Hele befolkningen Kilde: PensionDanmark samt Ankestyrelsen: FOP2 Nuværende ordning, kommunale nytilkendelser af førtidspension efter branche, diagnose, alder og køn, udtræk ultimo august. Knap halvdelen af samtlige førtidspensioner i Danmark sker nu på baggrund af psykiske sygdomme. I Pension- Danmark er det kun ca. 15 procent. Kun knap 15 pct. af tilkendelserne i PensionDanmark sker på grund af psykiske sygdomme. I befolkningen som helhed skyldes lige knap halvdelen af alle tilkendelser psykiske sygdomme. Når psykiske sygdomme fylder meget mere i befolkningen som helhed, skyldes det først og fremmest, at alle Pension- Danmark medlemmer i sagens natur har en forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er i mindre grad tilfældet i befolkningen som helhed. 6 I bilagsfigur 2 kan ses en fordeling af førtidspensionstilkendelser i PensionDanmark på detaljerede diagno- PensionDanmark Analysen Nr. 11 Oktober

6 Figur 5. Branchefordelte diagnoser i førtidspensionstilkendelser, Andel, pct. 5 Byggeri 4 Det grønne område Bevægeapparat 3 2 Handel, transport & industi Offentlig sektor Hjerte- / karsygdomme Psykiske lidelser Øvrige 1 Privat service Bemærkelsesværdigt små forskelle i årsager hovedbrancherne imellem Der er stor lighed i diagnosefordelingen imellem PensionDanmarks hovedbeskæftigelsesområder, jf. figur 6. Det er bemærkelsesværdigt, fordi aldersfordelingen og kønssammensætningen varierer en del på tværs af hovedbrancherne. Andelen af tilkendelser, som skyldes sygdomme i bevægeapparatet, varierer således fra knap 40 til knap 45 procent., mens andelen, der førtidspensioneres som følge af psykiske sygdomme variere fra godt 10 til knap 20 procent af sagerne. PensionDanmark Analysen Nr. 11 Oktober

7 Bilag 1 Bilagsfigur 1. Andel af PensionDanmark medlemmer, der starter førtidspension, kvartal 2013 Intensitet, promille Under 40 år 2013 Over 40 år Note: Antal hændelser jf. Sådan har vi regnet. Data er pr. ultimo august 2013, dvs. ca. to måneder efter udløbet af 1. halvår. Der kan i løbet af de kommende måneder komme yderligere nogle få tilkendelser vedrørende alle perioder, men især vedrørende 1. halvår. Det betyder, at antallet af hændelser offentlige tilkendelser vedr. PensionDanmark medlemmer i 1. halvår 2013 ikke kan betragtes som endeligt. Bilagsfigur 2. Diagnosefordeling i PensionDanmark Andel, pct. Ulykker og vold 100 Åndedrætorg. Øvrige Andre lidelser Nervesystem/ sanseorganer Bevægeapparat Psykiske lidelser Psykisk lidelse Hjerte- / karsygdomme Kræft Hjerte- /karsygdomme Bevægeapparatet Note: Venstre panel: Detaljeret diagnosefordeling af samtlige tilkendelser til PensionDanmark medlemmer, Højre panel: År for år variation i diagnosesammensætning på hovedgrupper, PensionDanmark Analysen Nr. 11 Oktober

8 Lovændringer mv. med betydning for udviklingen i tilkendelser af førtidspension Førtidspensionsreformen med virkning fra 2003 Som opfølgning på FFL00 blev der i april 2001 indgået en bred politisk aftale Brug for alle Danmark 2010 og et mere rummeligt arbejdsmarked. Et element i aftalen var en reform af førtidspensionsreglerne med virkning fra 1. januar Det var hensigten først at skabe rammerne for større rummelighed på arbejdsmarkedet og dernæst ændre reglerne for førtidspension med henblik på at sikre en større grad af fastholdelse på arbejdsmarkedet og en lavere tilgang til førtidspension. Det tidligere erhvervsevnetabskriterium i tilkendelsesreglerne blev erstattet af et arbejdsevnekriterium. Formålet var at sikre større fokus på de evner, individet har i behold end på de - mere snævert definerede, erhvervsevner - vedkommende ikke længere besidder. Med reformen slækkedes på den tætte sammenhæng mellem folkepension og førtidspension. Fremadrettet udgjorde førtidspensionen til enlige et beløb på niveau med arbejdsløshedsdagpengene, mens førtidspensionen til gifte udgjorde 75 pct. af beløbet til enlige. Dermed ophævedes den tidligere niveaudeling i henholdsvis, højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension. Formålet var at sikre større transparens og ensartethed i administrationen af tildelingskriterierne. Kommunalreformen i 2007 Med kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, blev antallet af kommuner indsnævret fra de daværende 275 til 98. Det skete først og fremmest gennem sammenlægning af et stort antal små landkommuner, således at de fleste kommuner efter reformen havde mindst borgere. Formålet var at sikre større og mere ensartet kvalitet i den kommunale administration samt mulighed for at realisere rationaliseringsgevinster gennem udnyttelse af stordriftsfordele mv. Reformen af førtidspension og fleksjob med virkning fra 2013 Det overordnede formål med reformen er, at flest muligt skal bevare eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Adgangen til førtidspension begrænses, og der indføres såkaldte ressourceforløb af varighed fra 1 til 5 år, som skal bestå i en helhedsorienteret og længerevarende indsats, der går på tværs af sektorerne og kan indeholde både beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud. Personer under 40 år kan, som udgangspunkt, ikke tilkendes førtidspension med mindre det helt åbenbart er formålsløst at søge at udvikle en arbejdsevne. Der kan gives mere end ét ressourceforløb. Adgangen til ressourceforløb er betinget af, at den pågældende har komplekse problemstillinger, som ikke har kunnet løses gennem den ordinære beskæftigelsesindsats. Personer over 40 år skal som udgangspunkt også have ét ressourceforløb inden der kan tilkendes førtidspension, men kommunen kan træffe afgørelse om, at sagen overgår direkte til behandling efter reglerne om førtidspension. Personer i ressourceforløb får en ydelse på samme niveau som den, de modtog forud for forløbet eksempelvis sygedagpenge eller kontanthjælp, dog er ydelsen ikke afhængig af formue eller ægtefællens indkomst. PensionDanmark Analysen Nr. 11 Oktober

9 Supplerende førtidspension fra PensionDanmark Målsætningen bag PensionDanmarks produkter til medlemmerne er at udgøre et supplement til de offentlige ydelser og tilbud. Hensigten med PensionDanmark førtidspension er dermed at supplere den offentlige førtidspension samt sikre, at medlemmets opsparing til alderspension fastholdes på trods af førtidspensioneringen. Alle bidragsbetalende samt bidragsfrit dækkede medlemmer er omfattet af førtidspensionssikring med standarderstatningsniveauer på enten kr kr. eller kr. årligt varierende fra branche til branche. Medlemmet kan individuelt vælge at justere førtidspensionsdækningen op eller ned til henholdsvis ½ elle 1½ gange standarddækningen. Til sammenligning er niveauet for den offentlige førtidspension i 2013 på godt kr. for enlige og knap kr. for gifte og samlevende. Da der er tale om et supplement, er retten til den supplerende førtidspension uløseligt knyttet til tilkendelsen af offentlig førtidspension. PensionDanmark deltager i et samarbejde med UdbetalingDanmark (tidligere de enkelte kommuner) om at sikre medlemmerne den bedst mulige service i forbindelse med førtidspensioneringen: Hvis medlemmet i papirerne til kommunen accepterer, at der gives besked til pensionskassen, får PensionDanmark automatisk besked om, at medlemmet har fået tilkendt førtidspension, og igangsætter straks udbetalingen af den supplerende førtidspension til medlemmet. Det sikrer, at alle berettigede kan få den ydelse fra PensionDanmark, de har ret til, uanset om man selv er opmærksom på forsikringsdækningen. Til PensionDanmarks førtidspensionsdækning er knyttet en opsparingssikring, som sammen med indbetalinger til den supplerende arbejdsmarkedspension (supp en) sikrer, at medlemmets opsparing til alderspension fortsætter med at vokse i samme takt, som var han eller hun fortsat i arbejde. Dermed fastholdes værdien af førtidspensionistens opsparing til alderspension, selv om indbetalingerne fra arbejdsgiveren ophører. Ultimo 2012 var der førtidspensionister i PensionDanmark. Sådan har vi regnet Analysen er baseret på data for alle førtidspensionssager i PensionDanmark i perioden fra 2003 til og med 1. halvår Førtidspensionsintensiteterne den årlige sandsynlighed for førtidspensions for PensionDanmarks medlemmer, er fundet ved at sammenholde antallet af tilkendelser til henholdsvis under 40 årige og over 40 årige med det samlede antal bidragsaktive medlemmer under, henholdsvis over, 40 år. Både aldersfordelingen og kønssammensætningen har været ret konstant henover perioden, og derfor kan de målte intensiteter fortolkes som sandsynligheder for førtidspensionering. Således varierer gennemsnitsalderen fra 39,9 til 41,2 år omkring et samlet gennemsnit over perioden på 40,6 år. Tilsvarende varierer andelen af kvinder blandt medlemmerne fra 24,8 pct. til 26,0 pct. omkring et samlet gennemsnit over perioden på 25,5 pct. (Målt over perioden ). Der er to dateringer i alle førtidspensionssagerne: Henholdsvis hændelsesdatoen, som er datoen for tilkendelse af offentlig førtidspension og tilkendelsesdatoen, der som hovedregel er datoen for påbegyndelsen af udbetaling af den supplerende førtidspension fra PensionDanmark. I hovedparten af sagerne er tidsafstanden mellem de to dateringer 0-1 måned. Desværre findes hændelsesdatoen kun i sager fra og med 2008, og den kan derfor ikke anvendes til sammenligning af udviklingen i tilkendelsessandsynligheder tilbage til Tilkendelsesdatoen har til gengæld den egenskab, at ved genåbning af pensionssagen, skifter dateringen, og dermed er periodisering ud fra tilkendelsesdatoen behæftet med lidt mindre præcision end ud fra hændelsesdatoen. Kontakt Chefkonsulent Tove Birgitte Foxman tbf@pension.dk PensionDanmark Analysen Nr. 11 Oktober