Det er altid godt med et klap på skulderen

Transkript

1 Det er altid godt med et klap på skulderen - En kvalitativ undersøgelse af frivilligt-offentligt samarbejdes betydning for frivilliges motivation Speciale af: Line Bækgaard (LB) Maria Friis Hansen (MFH) Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Vejleder: Vibeke Lehmann Nielsen Afleveret den 27. april 2012 Indeholder ord

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDNING (LB & MFH) Empirisk genstandsfelt (LB & MFH) Specialets opbygning (LB & MFH)... 4 KAPITEL 2: TEORETISK RAMME (LB) Former for samarbejde (MFH) Typologi for relationer mellem det offentlige og frivillige organisationer (MFH) Kommunal frivillighed (MFH) Konsekvenser i forbindelse med et øget samarbejde (LB) Ansvarsdilemmaet (LB) Professionaliseringsdilemmaet (LB) Dokumentationsdilemmaet (LB) Opsummering (LB) Motiver til frivilligt arbejde (MFH) Indre og ydre motivation (MFH) Specifikke motiver til frivilligt socialt arbejde (MFH) Tidligere undersøgelser af motiver til frivillighed (MFH) Scenarier for påvirkning af de frivilliges motivation (LB) Motivation Crowding teori (LB) Meyer og Rowans dekoblingstese (MFH) Undersøgelsesmodeller og hypoteser (LB) Undersøgelsesmodel 1 (MFH) Undersøgelsesmodel 2 (LB) KAPITEL 3: FORSKNINGSDESIGN OG METODE (MFH) Forskningsstrategi (MFH) Design og caseudvælgelse (LB) Most Similar System Design (LB) Caseudvælgelse (MFH) Dataindsamling(MFH) Interviewenes form og interviewguide (MFH) Gennemførelse og transskribering af interviews (LB) Operationalisering af specialets centrale variable (MFH)... 41

3 3.4.1 De frivilliges opfattelse af samarbejdet (MFH) Opfyldelsen af basale psykologiske behov (MFH) De frivilliges motivation (LB) Ledelsesstrategi (LB) Kontrol for årsag til projektvalg (MFH) Analysestrategi (LB) Kodning af interviewmaterialet (LB) Kategorisering (MFH) Kondensering af data via displays (LB) KAPITEL 4: ANALYSE (MFH) Delanalyse 1: Test at MCT (MFH) De frivilliges motivation (MFH) De frivilliges opfattelse af samarbejdet (LB) Sammenhæng mellem opfattelsen af samarbejdet og de frivilliges indre motivation (LB) Delkonklusion (LB) Delanalyse 2: Test af Meyer og Rowans dekoblingstese (MFH) Vågetjenesten (MFH) Vestervang (MFH) Delkonklusion (MFH) KAPITEL 5: KONKLUSION (LB) Hypotesetest og besvarelse af problemstillingen (LB) Analyseresultaternes gyldighed og generaliseringspotentiale (LB) KAPITEL 6: PERSPEKTIVERING (MFH) Teoretiske bidrag (MFH) Hvordan kan specialets resultater anvendes? (MFH) ABSTRACT (MFH) LITTERATUR BILAG 1: INTERVIEWGUIDE TIL FRIVILLIGE I PROJEKTER MED SAMARBEJDE BILAG 2: SUPPLERENDE SPØRGSMÅL FRA INTERVIEWGUIDE TIL LEDERE BILAG 3: SLUTKODELISTE

4 KAPITEL 1: INDLEDNING Det frivillige sociale arbejde har fået særlig stor bevågenhed de seneste år. I 2010 lancerede VK-Regeringen en national civilsamfundsstrategi med frivillighedsområdet i højsædet. Heri opstillede man konkrete målsætninger om at skabe nye samspil mellem den frivillige og offentlige sektor om at løse sociale problemstillinger, samt om at hver anden dansker skal være frivillig i år 2020 (Regeringen, 2010: 11). I forlængelse heraf vedtog et bredt flertal i Folketinget at afsætte 100 millioner kroner af satspuljen for til at gennemføre strategien (Socialministeriet, 2010a), og i regeringsgrundlaget fra 2011 lægger også den nuværende regering stor vægt på frivillighedens potentiale i forhold til at kunne løse velfærdsstatens udfordringer (Regeringen, 2011: 50). Ikke kun blandt landspolitikere er der bred enighed om mulighederne i det frivillige engagement. Kommunernes Landsforening har ligeledes budt målsætningerne velkomne, og hele 73 % af landets kommuner giver udtryk for, at de ønsker at øge samarbejdet med frivillige sociale organisationer (Socialministeriet, 2011a). Formanden for de danske socialchefer, Ole Pass, beskriver behovet for at inddrage frivillige i opgavevaretagelsen på følgende måde: (...) det bliver de frivillige organisationer, der kommer til at spille en langt større rolle, idet de kommer til at overtage opgaver, som idag bliver løst af skatteborgerpenge og med kommunalt ansatte (Borg, 2010). Det står således klart, at den frivillige sektor vil komme til at spille en markant rolle i de kommende år. Selvom frivillighed er højt på dagsordenen anno 2012, er fænomenet ikke nyt. Tværtimod har frivillige kræfter længe ydet en stor indsats for personer, der manglede hjælp, og allerede med socialreformen i 1933 blev samarbejdet mellem staten og de frivillige sociale organisationer formaliseret for første gang. Ræsonnementet bag formaliseringen af samarbejdet var, at de frivillige kunne noget andet end det offentlige hjælpesystem, fordi det frivillige sociale arbejde udspringer af filantropi. Den frivillige sociale indsats blev derfor anset som et vigtigt supplement til den statslige opgavevaretagelse (Bundesen, 2001: 382). I tiden efter 2. verdenskrig, og i takt med velfærdsstatens ekspansion, fulgte dog en periode, hvor de frivillige sociale organisationer i stigende grad blev valgt fra som opgavevaretagere på det sociale område til fordel for en mere standardiseret, resultatorienteret og professionel indsats, der sikrede borgerne en ensartet, offentlig ydelse. Den frivillige sociale indsats blev betragtet som overflødig og endda nedværdigende blandt andet grundet dens ikke-professionelle udgangspunkt (Habermann, 2007: 134). Fra 1980 blev civilsamfundet og herunder de frivillige sociale organisationer dog genopdaget, idet deres særlige værdier og anderledes virkemåde nu ikke længere blev opfattet som problematiske, men snarere som en ressource, der var nødvendig at trække på for at imødegå, hvad man efterhånden betegnede velfærdsstatens krise. Der var bred politisk enighed om, at velfærdsstaten var blevet for fremherskende, hvilket blandt andet blev betonet af socialdemokraten Ritt Bjerregaard på en konference om fremtidens socialpolitik i OECD i 1980 (Bun- 1

5 desen et al., 2001: 390-1). I 1998 blev kommuner og de daværende amters samarbejde med frivillige sociale organisationer formaliseret i Servicelovens 115 1, og kommunerne har siden da været forpligtet til at samarbejde med og yde økonomisk støtte til frivillige sociale organisationer. En ny tendens er desuden, at kommunale institutioner nu også i højere grad og mere strategisk rekrutterer deres egne frivillige til at tage del i opgavevaretagelsen på det sociale område (Socialministeriet, 2011a; Socialministeriet, 2011b). Dette fænomen betegnes kommunal frivillighed og kan defineres som kommunalt initieret og organiseret frivillighed uden ophæng på en foreningsdannelse (Koch-Nielsen & Michaelsen, 2003: 6). Sondringen mellem forskellige frivillige indsatser i og uden for organisationsregi illustrerer en udvikling på frivillighedsområdet, idet frivilligt socialt arbejde tidligere netop var defineret med udgangspunkt i frivillige organisationer (Socialministeriet, 1997). Med den stigende udbredelse af kommunal frivillighed er det imidlertid mere retvisende at anlægge et mindre organisationsorienteret perspektiv, og i stedet definere den frivillige sociale indsats med udgangspunkt i det frivillige individ 2, hvilket vil være perspektivet i dette speciale. Sideløbende med den ovenfor skitserede udvikling i etableringen af forskellige former for samarbejde mellem frivillige og offentlige aktører og en politisk ambition om at intensivere samarbejdet med frivillige har såvel praktikere som forskere på området udvist skepsis overfor begejstringen for inddragelse af frivillige på det sociale område. Ifølge formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, er vi i øjeblikket vidne til en regulær voldtægt af frivilligheden. Sjursen begrunder denne udtalelse med, at de nuværende knappe ressourcer i den offentlige sektor gør, at opgaver tørres af på de frivillige, så frivillighed reelt ikke længere er frivilligt (debatkonference, Rådet for Socialt Udsatte, 2011). Praktikere og forskere har ligeledes fremført, at et øget samarbejde mellem offentlige og frivillige aktører kan have utilsigtede konsekvenser. Kritikken udspringer af en overordnet opfattelse af, at den offentlige og frivillige sektor repræsenterer hver sin egenart, og derfor ikke problemfrit lader sig forene og skaber merværdi for borgerne, som politikerne fremhæver og forventer (se bl.a. Villadsen, 2009; La Cour, 2001; Lorentzen, 1995). En stor del af forskningen på feltet har dog orienteret sig mod konsekvenserne for samfundet som helhed og de enkelte frivillige 1 Servicelovens 115 blev i forbindelse med kommunalreformen i 2007 erstattet af den nuværende servicelovs 18, hvori indholdet er det samme: 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse. Stk. 4. Socialministeren fastsætter retningslinjer for kommunalbestyrelsens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning. 2 Ved frivilligt arbejde forstås en indsats, der 1) er frivillig, dvs. den udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang, 2) ikke er lønnet, hvilket dog ikke udelukker, at en frivillig person modtager godtgørelse for udgifter, vedkommende har i forbindelse med udførslen af opgaven, f.eks. transport- og telefonudgifter, 3) udføres over for personer uden for den frivilliges familie og slægt, 4) er til gavn for andre end én selv og ens familie, 5) er formelt organiseret og 6) er aktiv, dvs. medlemskab af en forening er ikke frivilligt arbejde (CFSA, 2012a). 2

6 sociale organisationer (Habermann, 2007: 40), mens forskere i mindre grad har beskæftiget sig med konsekvenserne af et øget samarbejde på individniveau. Dette kan undre, idet forudsætningen for det frivillige sociale arbejde i sidste ende udgøres af de frivilliges lyst til at yde en indsats. Den manglende fokus på konsekvenserne af frivilligt-offentligt samarbejde for de frivilliges motivation er udgangspunktet for dette speciale. Det første teoretiske afsæt for specialets fokus på individernes lyst til at yde en frivillig indsats er Freys Motivation Crowding teori (1997). Freys centrale pointe er, at enhver ekstern intervention, hvad enten det drejer sig om regulering, indførelsen af et økonomisk incitament, positiv/negativ feedback eller andet, potentielt kan påvirke individets indre motivation i positiv eller negativ retning. Afgørende for effekten af den eksterne intervention er individets opfattelse heraf. Hvis individet opfatter den eksterne intervention som understøttende, forstærkes den indre motivation, og der sker crowding-in. Hvis individet derimod opfatter den eksterne intervention som kontrollerende, mindskes den indre motivation, og der sker crowding-out. Blandt andet har Frey undersøgt effekten af at betale frivillige og på baggrund heraf konkluderet, at den økonomiske belønning svækkede den indre motivation og medførte, at de frivillige arbejdede færre timer (Frey & Goette, 1999). Det er derfor oplagt at undersøge, hvordan forskellige former for samarbejde mellem frivillige og offentlige aktører opfattes af de frivillige, og om det ligeledes har betydning for de frivilliges motivation. Specialets andet teoretiske afsæt er Meyer og Rowans bidrag til nyinstitutionel organisationsteori (1977). Udgangspunktet i teorien er, at organisationer kan være nødsaget til at ændre deres formelle strukturer grundet institutionelle ændringer, hvilket kan medføre indførelse af nye praksisser, der ikke er hensigtsmæssige for organisationernes kerneaktiviteter. Meyer og Rowan argumenterer dog for, at organisationerne i sådanne tilfælde vil forsøge at dekoble kerneaktiviteterne fra de formelle aktiviteter. Når der indføres et frivilligt-offentligt samarbejde kan det forventes at medføre institutionelle ændringer, men med udgangspunkt i argumentet om dekobling forventes det ikke, at samarbejdet med offentlige aktører vil påvirke de frivillige, fordi det simpelthen ikke opleves. Teoriens forventninger står således i modsætning til de, der følger af Motivation Crowding teorien. På baggrund af ovenstående er specialets problemstilling følgende: Hvorvidt påvirkes motivationen for at udføre frivilligt socialt arbejde af samarbejde med offentlige aktører? Og hvordan varierer en eventuel påvirkning med formen på samarbejdet? 3

7 1.1 Empirisk genstandsfelt Det empiriske genstandsfelt for undersøgelsen af specialets problemstilling er tre projekter, der alle har udsatte ældre 3 i Aarhus som målgruppe. Det drejer sig konkret om Røde Kors besøgstjeneste, Røde Kors vågetjeneste samt frivilliggruppen, der er knyttet til Aarhus Kommunes plejeboliger Vestervang. Der anvendes et komparativt Most Similar System Design, hvor der med udvælgelsen af de tre projekter er skabt variation på specialets uafhængige variabel; relationen til det offentlige, mens projekterne ligner hinanden på en række øvrige faktorer, hvorved relevante tredjevariable holdes konstant. Vågetjenesten har en samarbejdsaftale med Aarhus Kommune og er således et eksempel på formaliseret samarbejde mellem det offentlige og en frivillig social organisation. Frivilliggruppen ved plejeboligerne Vestervang er et eksempel på kommunal frivillighed, mens besøgstjenesten ikke har et samarbejde med det offentlige. Undersøgelsen af specialets problemstilling er således afgrænset til samarbejde mellem frivillige og kommunale aktører. Ældreområdet i Aarhus er særligt relevant, fordi Aarhus Kommune, sammenlignet med landets øvrige kommuner og andre velfærdsområder, er langt fremme, når det handler om formaliseret samarbejde mellem frivillige og kommunale aktører (Ankestyrelsen, 2009: 18; informantinterview med medarbejder i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg). Derudover har ældreområdet i sig selv stor empirisk relevans, da der er tale om et område, der i stigende grad vil komme under pres i takt med, at andelen af ældre vokser, mens andelen af unge i den arbejdsdygtige alder falder (Danmarks Statistik, 2011; Kongsø & Groes, 2002: 32). De deraf følgende forhøjede udgifter til blandt andet ældrepleje, vil alt andet lige skabe et pres på de kommunale budgetter, der, som der allerede ses tegn på i dag, vil tvinge politikere og embedsmænd til nytænkning. Meget peger i retning af, at frivillige kræfter vil komme til at spille en central rolle i denne gentænkning af velfærdsstaten, hvilket blandt andet understreges af EU s udpegning af 2011 som Europæisk år for frivilligt arbejde og den efterfølgende udpegning af 2012 som Europæisk år for aktiv aldring. En undersøgelse af specialets problemstilling på netop ældreområdet er således af stor samfundsmæssig relevans. 1.2 Specialets opbygning I kapitel 2 præsenteres specialets teoretiske ramme, der kobler den eksisterende litteratur omkring frivilligt-offentligt samarbejde med perspektiver fra henholdsvis socialpsykologisk arbejdsmotivationsteori og nyinstitutionel organisationsteori. De præsenterede teoretiske perspektiver danner grundlaget for specialets undersøgelsesmodeller og dertilhørende hypoteser, som fremstilles afslutningsvis i kapitlet. I kapitel 3 præsenteres undersøgelsens forskningsdesign og andre metodiske overvejelser. I kapitel 4 analyseres specialets hypoteser i to delanalyser. I første del rettes fokus mod de frivillige, og det analyseres, om de frivilliges opfattelse af samarbejdet påvirker deres motivation for at udføre det frivillige arbejde. I anden del ret- 3 Udsatte ældre forstås som personer, der har begrænset støtte fra pårørende eller andet netværk og i mange tilfælde oplever ensomhed. 4

8 tes fokus mod lederne i de to samarbejdsprojekter og det analyseres, om der anvendes ledelsesstrategier, der har betydning for, om de frivilliges motivation påvirkes af et samarbejde med kommunale aktører. I kapitel 5 konkluderes der på specialets problemstilling og undersøgelsesresultaternes gyldighed og generaliseringspotentiale vurderes. Endelig indeholder kapitel 6 en perspektivering af specialets konklusioner, hvori resultaternes empiriske og teoretiske implikationer diskuteres. 5

9 KAPITEL 2: TEORETISK RAMME I dette kapitel opbygges specialets teoretiske argument. Kapitlet indledes med et teoretisk blik på relationen mellem frivillige og offentlige aktører, der kan antage flere forskellige konstellationer. Herefter præsenteres de grundlæggende elementer i den kritiske litteratur, der er skrevet om konsekvenserne af et øget samarbejde mellem offentlige og frivillige aktører. Formålet hermed er at undersøge, om de kritiske fremstillinger af specialets tema, der primært har været fremsat med udgangspunkt i konsekvenserne for velfærdssamfundet generelt og den enkelte organisation, kan forventes også at have en betydning for det enkelte individ og nærmere bestemt dettes motivation. Dernæst følger en diskussion af, hvordan man, med afsæt i arbejdsmotivationslitteraturen, kan anskue de frivilliges motivation. Endelig opstilles to forskellige scenarier for samarbejdets påvirkning af individets motivation. Det første tager udgangspunkt i Motivation Crowding teorien, der suppleres af den socialpsykologiske Self-Determination teori, mens det andet tager afsæt i Meyer og Rowans forventninger om organisatorisk dekobling. Disse ekspliceres i sidste afsnit af kapitlet, hvor specialets to undersøgelsesmodeller og dertilhørende hypoteser fremsættes. 2.1 Former for samarbejde I dette afsnit går vi i dybden med frivilligt-offentligt samarbejde med det formål at opnå en nuanceret og teoretisk forståelse for de mange forskellige måder, hvorpå et samarbejde mellem frivillige og offentlige aktører kan udmøntes. Som det fremgår af kapitel 1, er frivilligt-offentligt samarbejde ikke et nyt fænomen i Danmark. Historisk har relationen mellem de to sektorer derimod udmøntet sig i mange forskellige former for konkret samarbejde, og det giver således ikke mening at tale om samarbejde mellem det offentlige og frivillige som værende enten/eller. For at opnå øget indsigt i, hvordan konkrete samarbejdsrelationer kan variere, tages der udgangspunkt i en todimensionel typologi udviklet af Stein Kuhnle og Per Selle (1992), der har til formål at indfange variation i relationerne mellem det offentlige og de frivillige organisationer. Typologien er hensigtsmæssig, idet den er udviklet til en skandinavisk kontekst, der er kendetegnet ved, at de frivillige organisationer på det sociale område opererer i skyggen af en dominerende velfærdsstat (Bundesen et al., 2001: 24). Den kan derfor med fordel bidrage til en teoretisk baseret nuancering af specialets genstandsfelt samt anvendes som redskab til at beskrive og karakterisere relationer mellem det offentlige og frivillige organisationer i konkrete projekter. Omvendt har typologien også centrale mangler, idet den ikke indfanger frivilligt-offentligt samarbejde, der er organiseret direkte i regi af en offentlig institution. Det er ikke mindst en mangel, når det tages i betragtning, at der ses en stigende tendens til kommunal frivillighed, og at hele 41 % af landets kommuner selv organiserer frivillige i kommunale institutioner, projekter og tilbud (Socialministeriet, 2011a: 45). Det er dog vores indtryk, at denne mangel er udtryk for en generel tendens i tidlige- 6

10 re forskning om frivillighed, da størstedelen heraf primært har haft fokus på frivilligt socialt arbejde i organisationsregi. Indledningsvist præsenteres derfor typologien, hvorefter denne suppleres med overvejelser vedrørende forskellige former for kommunal frivillighed Typologi for relationer mellem det offentlige og frivillige organisationer Typologiens to dimensioner drejer sig om henholdsvis 1) graden af nærhed/afstand med hensyn til de frivillige organisationers kommunikation og kontakt med det offentlige samt 2) graden af afhængighed/uafhængighed med hensyn til det offentliges finansiering af og kontrol med de frivillige organisationers aktiviteter (Kuhnle & Selle, 1992: 28-29). Når de to dimensioner kombineres fremkommer en typologi, der synliggør forskellige relationer mellem det offentlige og frivillige organisationer. Denne er illustreret i figur 2.1. Figur 2.1. Relationer mellem det offentlige og frivillige organisationer 4. Afhængighed (med hensyn til finansiering og kontrol) Nærhed (med hensyn til kommunikation og kontakt) Afstand Uafhængighed Den første dimension, graden af nærhed/afstand, afhænger dels af de frivillige organisationers adgang til det offentlige og dels af omfanget og frekvensen af deres kommunikation og kontakt (Ibid.). Der er således tale om flere aspekter af samme dimension, da den både indfanger, hvor lettilgængelig kontakten til det offentlige er, samt hvorvidt der er tale om intense og regelmæssige kontakter eller mere sporadisk og overfladisk kontakt. Bundesen et al. (2001: 25) supplerer dimensionen med yderligere et aspekt, idet kontak- 4 Typologien er her illustreret i et koordinatsystem efter Bundesen et al. (2001: 24-25). Kuhnle og Selles oprindelige typologi er konstrueret i en firefelts-tabel, men vi finder koordinatsystemet mere retvisende, idet det illustrerer muligheden for bevægelse langs de to dimensioner. 7

11 tens form fremhæves som et væsentligt element tilhørende denne dimension. Eksempelvis kan kontakten komme til udtryk ved, at organisationerne direkte søger at forsvare interesser eller at øve indflydelse på offentlige beslutninger. Det kan ske ved, at organisationerne forhandler med personer fra det offentlige, ved direkte interesserepræsentation i offentlige råd og nævn eller ved indirekte at søge indflydelse via offentligheden gennem demonstrationer mv. Kontakten kan dog også tage form af mere eller mindre formaliserede former for samarbejde om en konkret opgave eller målgruppe. Her synes Center for frivilligt socialt arbejdes (CFSA) 5 kategorisering af kommunernes formaliserede samarbejdsaktiviteter med frivillige sociale organisationer relevant. CFSA differentierer mellem følgende samarbejdsaktiviteter: 1) gensidige henvisninger, hvor kommuner henviser borgere til foreninger, der har tilbud eller aktiviteter til en bestemt målgruppe, eller hvor foreninger henviser brugere af det frivillige tilbud til en bestemt kommunalt ansat, der arbejder med netop deres problemstilling, 2) fælles arrangementer, eksempelvis fester, inspirationsdage eller temadage med fokus på specifikke emner eller problemstillinger, 3) vidensudveksling, hvor parterne informerer hinanden om aktiviteter, problemstillinger mv., 4) fælles projekter, hvor der samarbejdes om at hjælpe en fælles målgruppe, 5) opgavebaserede partnerskaber, der ofte indebærer en formaliseret kontrakt vedrørende samarbejdet og 6) kontrakter om udførsel af en specifik opgave for kommunen, eksempelvis krisecentre, væresteder, bosteder, plejehjem mv. (driftsaftaler) (Socialministeriet, 2011a: 40). Det afgørende i forhold til dimensionen nærhed/afstand er altså, hvor lettilgængelig adgangen til det offentlige er, hvor tæt kontakten er/i hvor høj grad der kommunikeres, og endelig hvilken form for samarbejde, der er tale om. Den anden dimension omhandler kommunernes og organisationernes afhængighed/uafhængighed i forhold til finansiering og kontrol, og indeholder dermed også flere aspekter. I forhold til kontrolaspektet er særligt to forhold afgørende. For det første er det afgørende, i hvilket omfang de frivillige organisationer er underlagt administrativ kontrol, som eksempelvis reguleringer, der angiver retningslinjer for regnskab, organisationsform, afrapportering m.m. For det andet er det afgørende, hvorvidt og i hvilken grad de frivillige organisationer er underlagt kontrol med kvaliteten af den frivillige indsats. Dette kan indebære særlige krav til normering, de frivillige (og eventuelt lønnede) medarbejderes kvalifikationer, krav om uddannelsesforløb for de frivillige, krav om anvendelse af specifikke pædagogiske metoder etc. I forhold til finansieringsaspektet har det betydning, hvor stor en andel af organisationernes aktiviteter, der finansieres af offentlige midler i forhold til andre finansieringskilder såsom medlemskontingenter, indsamlinger, donationer, overskud fra aktiviteter etc. Det kan henføres til et ofte fremsat argument om, at en høj grad af offentlig finansiering indskrænker de frivillige organisationers autonomi og selvbestemmelse (Molin, 1995: 78). Kuhnle og Selle 5 Center for frivilligt socialt arbejde er en selvejende institution under Social- og Integrationsministeriet. Centeret blev oprettet i 1992 med det formål at støtte og udvikle det frivillige sociale arbejde i Danmark (CFSA, 2012b). 8

12 (1992: 28) fremhæver dog, at alle vestlige landes frivillige organisationer er afhængige af offentlig finansiering, og at denne finansiering ikke nødvendigvis medfører stram offentlig kontrol. Det afgørende er derfor, i hvilket omfang de offentlige myndigheder udviser tillid til, at organisationerne forvalter midlerne på hensigtsmæssig vis. Der er eksempelvis væsentlig forskel på, hvilke krav kommuner stiller i forbindelse med tildelingen af 18 midler. Af Socialministeriets vejledning til Servicelovens 18 fremgår det, at 18 skal bygge på princippet om respekt for det frivillige sociale arbejdes egenart og styrke (Socialministeriet, 2006: 44-8). Kommunale politikere og embedsmænd overlades dog et væsentligt rum til at definere eventuelle tildelingskriterier, herunder prioritering af aktiviteter for bestemte målgrupper eller bestemte aktivitetstyper, samt specifikke formkrav til ansøgninger, regnskab og revision i forbindelse med uddelingen af midlerne (Ibid.). Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes syn på 18 støtten viser da også en variation i omfanget af måling og dokumentation på tværs af landets kommuner, hvilket blandt andet skyldes forskellige holdninger til dokumentation af den frivillige indsats (Socialministeriet, 2010b: 29-31). Dette illustrerer Kuhnle og Selles pointe om, at kontrolaspektet er særligt afgørende i vurderingen af afhængighedsforholdet, da den offentlige finansiering kan udformes på mange forskellige måder Kommunal frivillighed Rammerne for den frivillige sociale indsats varierer afhængigt af, om den frivillige er organiseret i en frivillig organisation og derigennem har et samarbejde med kommunale aktører, eller om den frivillige er organiseret direkte i en offentlig institution, et tilbud eller et projekt og på den måde har en tæt relation til det offentlige (Gotthardsen, 2011). Det skyldes for det første, at man som kommunal frivillig ikke indgår i en frivillig organisation med selvstændige værdier. For det andet er der en væsentlig ledelsesmæssig forskel i kraft af, at frivillige i organisationer oftest ledes af andre frivillige, mens frivillige i offentlige tilbud derimod ofte ledes af en fastansat, lønnet medarbejder. Det kan på denne baggrund forventes, at de kommunale frivillige vil indgå som en del af det traditionelle offentlige hierarki, og at den frivillige indsats således vil adskille sig fra mere traditionelt frivilligt arbejde, der er kendetegnet ved dets autonome karakter. En tidligere undersøgelse af kommunal frivillighed viser dog, at kommunale frivillige ikke nødvendigvis indgår i et sådant hierarki (Koch-Nielsen & Michaelsen, 2003). Undersøgelsen viser derimod, at en frivilliggruppe i nogle tilfælde kan have en høj grad af autonomi og nærmest udvikle sin egen selvstændige organisation, mens den ansatte koordinator/leder i andre tilfælde tager væsentlig styring over de frivillige aktiviteter, hvorved de frivillige kommer til at indgå i et mere traditionelt offentligt hierarki (Ibid.: 29). Det er således nødvendigt at vurdere, hvorvidt frivilliggruppen i det konkrete eksempel på kommunal frivillighed udvikler sig autonomt eller indgår i et traditionelt offentligt hierarki. 9

13 2.2 Konsekvenser i forbindelse med et øget samarbejde Formålet med dette afsnit er at inddrage de kritiske perspektiver, der har været fremsat vedrørende konsekvenserne af et frivilligt-offentligt samarbejde for den frivillige sektor og velfærdssamfundet generelt samt den enkelte frivillige organisation. Med afsæt i denne litteratur, der altså primært har fokus på makro- og mesoniveauet, diskuteres det om, og i så fald hvordan, kritikpunkterne kan forventes at have betydning for den enkelte frivilliges oplevelse af at være frivillig og nærmere bestemt for dennes motivation. Den væsentlige og overordnede antagelse bag den fremførte kritik er, at den offentlige og frivillige sektor arbejder ud fra hvert sit udgangspunkt, og at offentlig myndighedsudøvelse og det frivillige sociale engagement repræsenterer forskellige mål, værdier og interesser. Den frivillige sektor er kendetegnet ved dens filantropiske tradition og nærhed i relationer mellem frivillige og borgere samt dens kritiske potentiale, der har udmøntet sig i fortalervirksomhed på vegne af socialt udsatte borgere op gennem historien (Rådet for Socialt Udsatte, 2011: 44-45). Dette adskiller ideelt set den frivillige sektor fra den offentlige sektor, der er defineret ved velfærdsstatens universalistiske principper (Ibsen, 1997: 50), og præget af tendenser fra New Public Management-bølgen, der skyllede ind over Danmark i løbet af 1980 erne og 90 erne. Her tænkes både på det snævre fokus på effektivitet i økonomisk forstand samt fokus på dokumentation og evalueringer af forskellige indsatser (Greve, 2002: 6). På baggrund af disse forskelle påpeger skeptikere, at der er en betydelig risiko for, at den frivillige sektor koloniseres af den offentlige sektor, når de forskellige indsatser i stigende grad tænkes sammen (Rådet for Socialt Udsatte, 2011: 45; Lorentzen, 1996: 75-6; Lorentzen, 1995: 67-9). Mere konkret har man interesseret sig for tre forskellige dilemmaer vedrørende ansvar, professionalisering og dokumentation. I det følgende præsenteres dilemmaerne, da det er relevant at vurdere, hvorvidt disse kan forventes at have betydning på individniveau Ansvarsdilemmaet Sociologen Anders La Cour har påpeget forskellige risici forbundet med at intensivere samarbejdet mellem offentlige og frivillige aktører, der centrerer sig om det overordnede dilemma vedrørende ansvar (La Cour, 2002). Disse risici er i særlig grad knyttet til den socialpolitiske indsats generelt. Med udgangspunkt i Niklas Luhmanns systemteori identificerer han forskellige logikker, der hver især er med til at definere den offentlige og den frivillige sektor. Han påpeger, at den offentlige hjælp hviler på centraliserede standarder og tager udgangspunkt i det universalistiske princip om lige ret og enslydende ydelser for alle borgere. Dette står i kontrast til den frivillige målsætning om, at mødet mellem frivillig og borger skal være baseret på ligeværd. Hjælpen i den frivillige sociale indsats er i mindre grad defineret på forhånd, i modsætning til den offentlige hjælp, der er lovbunden (La Cour, 2003: 66). Ifølge La Cour ophører muligheden for at vide, hvad der foregår inden for dette arbejde, i det øjeblik sociale opgaver flyttes fra offentligt til frivilligt regi. Det er i 10

14 den socialpolitiske indsats ikke muligt at kontrollere til hvem, hvordan og hvor længe en bestemt ydelse gives og hermed bliver det, når frivilligheden tænkes systematisk ind i opgavevaretagelsen, umuligt for den offentlige sektor at leve op til sine normative idealer om lighed. En række forhold i forbindelse med det frivillige sociale arbejde bliver problematiske, når den frivillige indsats forsøges integreret som en del af en sammenhængende indsats, hvor de to sektorer forventes at gøre det, de hver især er bedst til. La Cour underkender altså ikke værdien af det frivillige sociale arbejde, men påpeger en kontroversiel side ved det frivillige sociale arbejdes integration i løsningen af velfærdsopgaver (Ibid.: 67). Håkon Lorentzen beskæftiger sig ligeledes med dilemmaet vedrørende ansvar, og har særligt fokus på de risici et øget samarbejde medfører for de frivillige sociale organisationer. Han argumenterer for, at der som følge af øget inddragelse af frivillige i den offentlige opgavevaretagelse og øget offentlig finansiering af frivillige velfærdsydelser opstår et spørgsmål om, hvem der har ansvaret for de pågældende ydelser(lorentzen, 1995: 67). Lorentzen påpeger, at man som modtager af en frivillig service ikke kan gøre noget krav på denne, og at ydelsen sjældent vil være forankret i regler. Derfor giver det heller ikke nogen mening at klage over, at man ikke har modtaget den samme frivillige ydelse som naboen. Når en væsentlig del af en frivillig ydelse finansieres med offentlige midler, ændres dette udgangspunkt, og man kan rejse spørgsmålet om, hvor langt det offentliges ansvar skal strække sig (Ibid.). Offentlig støtte til frivillige omsorgsydelser kan kritiseres, idet det reelt fratager offentlige myndigheder det ansvar, de ville have haft, hvis ydelsen i stedet udelukkende var blevet produceret i offentligt regi. Frivillige organisationer kan som løsning herpå se sig nødsaget til at inkorporere et offentligt regelværk, der regulerer indholdet i de frivillige omsorgsydelser (Ibid.). Dette regelsæt kan for eksempel være regulerende i forhold til krav til de frivilliges kvalifikationer samt dokumentation af den frivillige indsats. Ankepunktet er, at dette vil være en klar ulempe for de frivillige organisationer, idet det kan føre til bureaukratisering og fratage de frivillige organisationer de komparative fordele, de har i form af personlig nærhed og indlevelse (Ibid.). Ansvarsdilemmaet udspringer således af spørgsmålet om, hvem der kan stilles til ansvar for de ydelser, der finansieres af det offentlige og eventuelt tilmed leveres i offentligt regi, men med frivillig arbejdskraft. I forhold til specialets problemstilling er det derfor interessant at undersøge, hvordan frivillige, der indgår i samarbejde med offentlige aktører, oplever denne ansvarsfordeling. Derudover kan ansvarsdilemmaet anskues som et overordnet dilemma, der kan medføre behov for indførelse af offentlige regelsæt i den frivillige indsats. Dette kan konkret dreje sig om regler for professionalisering og dokumentation, som behandles yderligere i de følgende to afsnit. 11

15 2.2.2 Professionaliseringsdilemmaet Som anskueliggjort kan professionalisering af den frivillige indsats forventeligt blive en af følgerne af en stigende formalisering af samarbejdet mellem den frivillige og offentlige sektor, idet professionalisering af de frivillige kan opfattes som en garanti for kvaliteten af indsatsen, hvilket bliver stadig vigtigere, når flere velfærdsopgaver varetages af eller i samarbejde med frivillige aktører. Debatten og synspunkterne omkring professionaliseringen kan siges at finde sted i spændingsfeltet mellem to scenarier for uddannelse af frivillige (Frostholm, 2005: 6). Det ene scenarium; uskyldsscenariet, har som udgangspunkt, at frivillighed er kategorisk godt og repræsenterer en egenart, man skal værne om. De frivillige formodes at besidde en række oprindelige, civile dyder samt evnen og viljen til at hjælpe andre og samarbejde med andre frivillige omkring det. Kompetenceudvikling anses i denne optik som et overgreb på oprindeligheden i det frivillige sociale arbejde, fordi den øgede professionalisering rummer en fare for, at blikket fjernes fra det egentlige udgangspunkt om den frivillige sektor som supplement til den statslige indsats. Derved mindskes muligheden for at tilbyde det enkelte menneske noget andet, end tilfældet er i mødet med den professionelle i det offentlige hjælpesystem, hvor der typisk er tale om en behandler/klient relation. Dette udgør ifølge skeptikerne en trussel mod det værdigrundlag, den filantropiske tradition udsprang af, nemlig næstekærlighed og empati. Det andet scenarie; professionaliseringsscenariet, har ligeledes som udgangspunkt, at frivilligheden kan noget andet, men det er opfattelsen inden for dette perspektiv, at der er behov for en disciplinering af de frivillige kræfter. Dette skyldes, at de frivillige indgår i et stykke seriøst samfundsarbejde, og for at fokusere dette, gøre det mere effektivt og til gavn for borgerne, er det nødvendigt at udvikle de frivilliges kompetencer (Ibid.). Dilemmaet i forhold til professionalisering opstår, når uddannelse af de frivillige bliver et krav eller en nødvendighed for eksempelvis at kunne indgå i samarbejdsprojekter med offentlige aktører. Kompetenceudvikling og uddannelse har derved potentielt karakter af noget, man afkræver de frivillige, snarere end noget de frivillige gør af lyst eller personlig interesse. Omvendt kan det ikke afvises, at nogle frivillige rent faktisk mener, de har behov for ekstra kompetencer i forbindelse med de opgaver, de udfører, og derfor byder sådanne tiltag velkomne. Det er dermed sandsynligt, at eventuelle tilskyndelser til professionalisering af den frivillige sociale indsats har betydning for den enkelte frivilliges opfattelse af arbejdet og det at indgå i en samarbejdsrelation med det offentlige Dokumentationsdilemmaet Med de øgede forventninger til frivillige og de frivillige organisationer som led i velfærdsproduktionen, kan der ligeledes opstå øget fokus på dokumentation af den samlede socialpolitiske indsats. Dokumentationsdilemmaet skal således også ses i tæt tilknytning til det overordnede dilemma om ansvar, idet man ved at 12

16 overvåge, hvilken effekt der opnås ved at inddrage frivillige i opgavevaretagelsen, i højere grad kan bevise, at borgernes skattekroner anvendes fornuftigt. Dokumentation af den frivillige sociale indsats kan udgøre et dilemma, fordi det kan medføre, at de frivillige selv skal lægge et stykke arbejde i at dokumentere det arbejde, de udfører, hvilket alt andet lige pålægger dem en ekstra byrde. I forlængelse heraf følger en risiko for målforskydning i forbindelse med dokumentationen af det frivillige sociale arbejde. Denne udfordring kendes fra den offentlige sektor, hvor der for eksempel anvendes mål- og resultatstyring i håb om og tro på, at den offentlige (velfærds)service kan forbedres (Boyne, 2003: 263). Problemet opstår, hvis henholdsvis politikere og embedsmænd i såvel staten som i kommunerne samt den enkelte frivillige/den frivillige sociale organisation har forskellige kriterier for, hvad god performance er. God performance kan eksempelvis både ses som kvantitet, kvalitet, retfærdighed eller effektivitet (Ibid.), og det er således ikke naturgivet, hvad der skal måles på for at afgøre, hvorvidt den frivillige sociale indsats er god eller ej. Dette kan medføre en risiko for, at man som frivillig gør det, man måler, i stedet for at måle det, man gør. Herved forskydes indsatsen over imod noget andet end det egentligt intenderede (Rainey, 2009: 148). Denne risiko for målforskydning er som nævnt ikke forbeholdt frivilligt socialt arbejde, men man kan argumentere for, at risikoen er stor i forbindelse med det frivillige sociale arbejde, fordi kernen heri er hjælperelationer, der ikke eller meget vanskeligt lader sig stille op som målbare og kvantitative indikatorer (Hjære, 2000: 5). Endvidere kan kravet om dokumentation medføre en fare for, at de frivillige (sociale organisationer) i mindre grad søger nye veje og kommer med nye idéer til opgavevaretagelsen, hvilket traditionelt har kendetegnet den frivillige sociale indsats. Denne facet af det frivillige sociale arbejde kan være vanskeligere at prioritere, hvis der er krav om en umiddelbar effekt af indsatsen, og man foretrækker måske i stedet at satse fuldt ud på noget, man ved, virker. Dette strider samtidig imod de politiske målsætninger om, at frivilligheden skal være fornyende i indsatsen for samfundets svageste, hvilket der eksempelvis er lagt vægt på i regeringsgrundlaget fra 2011 (Regeringen, 2011: 50). Som anført i afsnit kan der være stor variation i, hvilke dokumentationskrav den enkelte kommune stiller, fordi de kommunale politikere er overladt et betydeligt rum til selv at formulere deres krav til de frivillige organisationer. Faktum er dog, at alle kommuner er påkrævet en årlig redegørelse for den frivillige sociale indsats (Socialministeriet, 2006), ligesom der på den enkelte offentlige institution vil være forskellige tilgange til dokumentation af den frivillige indsats, der ydes på stedet. Dette giver anledning til at undersøge, dels om der er forskel på dokumentationskrav i forskellige projekter, og dels hvordan den frivillige oplever eventuelle krav til dokumentation, der kan være forbundet med at yde den frivillige indsats. Såfremt der er dokumentationskrav i de enkelte projekter, er det endvidere interessant at undersøge, hvor- 13

17 vidt de frivilliges opfattelse af, hvad der er vigtige mål for indsatsen, stemmer overens med de mål, der er fremsat og ønskes dokumenteret fra administrativt niveau Opsummering Som det fremgår af ovenstående, er der i årenes løb rejst forskellige problematikker, der af nogle menes at være tæt knyttet til et øget samarbejde mellem frivillige og offentlige aktører. Som forklaret ovenfor kan tendenserne i tillæg til effekterne på samfunds- og organisationsniveau, også betyde noget for den enkelte frivillige. Dette skyldes, at de frivillige i det konkrete projekt kan opleve ansvarsfordelingen mellem den offentlige og den frivillige sektor i forhold til borgeren forskelligt. Desuden kan tendenserne til professionalisering og dokumentation, der i mange tilfælde følger af et formaliseret samarbejde mellem den offentlige og frivillige sektor også forventes at indvirke på den enkelte frivilliges opfattelse af samarbejdet. Dilemmaerne vil derfor blive inkorporeret i analysen som dimensioner af samarbejdet mellem offentlige og frivillige aktører. 2.3 Motiver til frivilligt arbejde I dette afsnit præsenteres og diskuteres det teoretiske grundlag til brug for undersøgelsen af de frivilliges motivation. Da en frivillig indsats indebærer, at individer udfører et konkret stykke arbejde, tager vi udgangspunkt i socialpsykologisk arbejdsmotivationslitteratur, nærmere bestemt i begreberne indre og ydre motivation. Motiver til frivilligt socialt arbejde har imidlertid også været omdrejningspunktet for både danske og internationale undersøgelser, hvorfor de overordnede begreber fra arbejdsmotivationslitteraturen kobles til mere specifikke motiver til frivilligt socialt arbejde identificeret i tidligere forskning på området Indre og ydre motivation I socialpsykologisk arbejdsmotivationslitteratur fremhæves to overordnede former for motivation, der kan ligge til grund for individers arbejdsindsats. Det drejer sig om indre og ydre motivation. En ofte anvendt definition af indre motivation findes hos Edward L. Deci, der definerer indre motivation på følgende måde: A person is intrinsically motivated to perform an activity if there is no apparent reward except the activity itself or the feelings which result from the activity (Deci, 1972: 217). Denne definition indebærer, at personer, der er indre motiverede, udelukkende engagerer sig i en aktivitet grundet en tilfredsstillelse ved selve den udførte handling og de følelser, der er knyttet til denne. Denne lidt brede definition specificeres også senere af Deci og Ryan som: Intrinsically motivated behaviors are those whose motivation is based in the inherent satisfactions of the behavior per se, rather than in contingencies or reinforcements that are operationally separable from those activities (Deci & Ryan, 2002: 10). Der findes mange eksempler på aktiviteter, der er drevet af indre motivation, for eksempel når mennesker bruger tid på at lave puslespil, at male eller på mere ressourcekrævende aktiviteter, hvor belønningen kommer indefra. Individet engagerer sig 14

18 ikke, fordi aktiviteten medfører en ekstern belønning (som penge, forfremmelse etc.), men snarere fordi det medfører indre tilstande, der opleves tilfredsstillende (Deci, 1975: 23-24). I modsætning til indre motiver er ydre motivation afhængig af et outcome, der kan adskilles fra den konkrete handling, hvilket fremgår af Gagné og Decis definition af ydre motivation: Satisfaction comes not from the activity itself, but rather from the extrinsic consequences to which the activity leads (Gagné & Deci, 2005: 331). Hvis det frivillige arbejde primært er drevet af ydre motivation, indebærer det altså, at arbejdet udføres af instrumentelle årsager, snarere end fordi den frivillige arbejdsindsats er et mål i sig selv. Man kan sige, at det frivillige arbejde bliver en investering, der har til formål at resultere i et andet ultimativt mål. Indre og ydre motivation kan derved adskilles ved at observere, om personer udfører en given aktivitet, fordi vedkommende opnår indre tilfredsstillelse ved at udføre den konkrete aktivitet, eller fordi vedkommende forventer en ekstern belønning for indsatsen Specifikke motiver til frivilligt socialt arbejde Ovenstående definitioner fra arbejdsmotivationslitteraturen giver ikke mange svar på, hvilke mere specifikke motiver, der får mennesker til at yde en frivillig social indsats. Derfor suppleres denne med litteratur, der tidligere har haft fokus på motiver til frivilligt arbejde, herunder særligt Clary et al. s (1992) Volunteer Functions Inventory (VFI). VFI er udviklet på baggrund af omfattende empiriske undersøgelser blandt amerikanske frivillige, hvor man identificerede seks overordnede motiver til det frivillige engagement. De seks motiver er henholdsvis ønsket om at gøre noget for andre/en sag, læring, identitet, sociale forventninger, karriere samt flugt fra egne problemer (Clary & Snider, 1999: 156-7) 6. De teoretiske motiver er også blevet anvendt i en nordisk kontekst i forbindelse med en større undersøgelse blandt frivillige i Norge, hvor Lorentzen og Rogstad (1994: 24) dog ikke fandt sidstnævnte motiv; flugt fra egne problemer, relevant. Derimod er motivet indflydelse/magt fundet relevant i en dansk kontekst (Habermann, 2007: 149), hvorfor det synes hensigtsmæssigt at inddrage denne i stedet. Endelig inkluderer vi også opgavemotivation, idet vi ikke vurderer, at den er indfanget i de øvrige motiver. Nedenfor redegøres mere detaljeret for hvert af motiverne, ligesom der argumenteres for, hvorvidt motiverne kan karakteriseres som henholdsvis indre eller ydre Ønsket om at gøre noget for andre/en sag Det første motiv repræsenterer, at man yder en frivillig indsats, fordi man ønsker at gøre noget for andre og/eller en sag, man tror på. Motivet indebærer individers overbevisning om, at man bør handle i forhold til en sag, man er engageret i/værdier man tror på, samt en medfølelse og oprigtig bekymring for den mål- 6 De amerikanske betegnelser for motiverne er: Values, Understanding, Enhancement, Social, Career og Protective (Clary et al., 1998: 1520). 15

19 gruppe, man som frivillig arbejder med. Det frivillige engagement er her drevet af, at man oplever tilfredsstillelse ved at se ens handlinger føre til et positivt outcome, som for eksempel at andre får det bedre eller at ulighed mindskes. Men det handler også om, at man føler glæde ved at bidrage til en god sag uafhængigt af outcome. Dette kan beskrives som, at den frivillige oplever warm glow ved at bidrage til andre menneskers velfærd eller et offentligt gode (Meier & Stutser, 2006: 41). Det er således ikke nødvendigvis selve den frivillige handling, der motiverer, men det kan derimod også bare være tanken om, at man gavner nogen eller noget, der udgør motivationen for den frivillige indsats. Da motivet ikke kan knyttes til nogen form for ekstern belønning, og tilfredsstillelsen ligger i selve den handling, at man hjælper andre eller gør noget for en sag, kan det med udgangspunkt i ovenstående definition karakteriseres som et indre motiv. Denne form for mere altruistiske motiver har da også i flere tilfælde været knyttet til indre motivation (se bl.a. Jacobsen, 2010; Andersen & Pallesen, 2008; Frey & Osterloh, 2005; Le Grand, 2003), men der er ikke konsensus om dette i den socialpsykologiske litteratur. Eksempelvis defineres indre motivation hos Grant som ( ) the desire to expend effort based on interest in and enjoyment of the work itself (2008: 49). Her er der tale om en relativt snæver og egocentrisk definition, der udelukkende relaterer sig til individets personlige interesse og fornøjelse forbundet med at udføre en konkret arbejdsopgave. I relation til frivilligt arbejde kunne et indre motiv ud fra Grants perspektiv eksempelvis være, at man er frivillig lektiehjælper, fordi man synes, det er sjovt at lave matematikopgaver. Omvendt ville et mere altruistisk motiv indebære, at man er frivillig lektiehjælper, fordi man ønsker at hjælpe børnene, uafhængigt af om man finder det interessant at lave matematik. Med udgangspunkt i Grants relativt snævre definition, ville man således ikke karakterisere den mere altruistiske motivation som indre. Skulle indre motivation udelukkende defineres ved, om man synes, det er sjovt at udføre en given opgave, ville dette dog sætte væsentlige begrænsninger for anvendelsen af begrebet i forhold til frivilligt arbejde. Det virker for eksempel mere sandsynligt, at mennesker donerer blod, fordi de ønsker at hjælpe andre, end fordi de som sådan synes, det er sjovt (Jacobsen, 2010: 10) Læring Læringsmotivet er relateret til selvudvikling i form af både faglig og følelsesmæssig læring. Det kan både dreje sig om, at arbejdet giver den frivillige mulighed for lære noget nyt om sagen og målgruppen, at lære at omgås forskellige mennesker, at få nye perspektiver på forskellige problemstillinger, at opnå større selvindsigt i egne stærke og svage sider samt at opnå praktisk erfaring med brug af viden og evner, der ellers ikke ville blive anvendt (Clary et al., 1998: 1518). 16

20 Da læring her ses som et mål i sig selv, og der ikke er tale om nogen form for ekstern kompensation eller belønning, kan ønsket om at lære noget karakteriseres som et indre motiv. Særligt i forhold til faglig læring, skal det dog understreges, at der kun er tale om indre motivation i det omfang, læring ses som et mål i sig selv og ikke som en bevidst karrierefremmende investering. Såfremt læring udgør et instrumentelt motiv, er der derimod tale om ydre motivation Identitet Identitetsmotivet drejer sig om, at man er frivillig, fordi det giver identitet, mening og selvagtelse. Helt grundlæggende kan mennesker have et behov for at skabe et billede af sig selv som værende nyttige, aktive og anerkendte mennesker. Det billede kan det frivillige arbejde være med til at tilvejebringe, fordi man føler sig nyttig og gør en indsats, der giver mening. Identitet er ikke alene følelsen af, at der er behov for én, men også en manifestation af, at man er en aktiv medborger, der engagerer sig i civilsamfundet (Habermann, 2007: 196). Da motivet er forbundet med de følelser, der følger af den frivillige indsats, kan identitetsmotivet karakteriseres som værende indre. Som ved læringsmotivet skal det dog understreges, at der kun er tale om indre motivation, så længe identitetsfølelsen er et mål i sig selv. I tilfælde, hvor identitetsmotivet er instrumentelt med ønske om at leve op til andres forventninger, opnå større social anerkendelse eller prestige, vil der derimod være tale om ydre motivation Sociale forventninger Motivet sociale forventninger indebærer netop, at personer laver frivilligt arbejde for at leve op til bestemte normer og forventninger fra deres familier og venner, deres sociale miljø og/eller samfundet generelt (Clary et al., 1998: 1518). Her spiller det altså en rolle, om ens bekendte laver frivilligt arbejde, og hvilket socialt miljø, man befinder sig i, og kan derfor også variere i forhold til konkrete normer i ens familie, omgangskreds og nærmiljø. Også på samfundsniveau kan der eksistere en forventning om, at man bør lave frivilligt arbejde. Det ses for eksempel ekspliciteret i VK-Regeringens civilsamfundsstrategi, hvori der er opstillet mål om, at hver anden dansker skal være frivillig i 2020 (Regeringen, 2010: 11), samt i reglerne for tildeling af permanent opholdstilladelse i Danmark, hvor frivillighed er pointgivende (Udlændingestyrelsen, 2012). Belønningen for det frivillige arbejde ligger her i omverdenens positive anerkendelse, der tilmed kan tage form af meget konkret belønning, som det er tilfældet ved ansøgning om permanent opholdstilladelse. Da den frivillige indsats her udføres som middel til at opnå omverdenens anerkendelse, er der tale om ydre motivation. 17

21 Karriere Karrieremotivet handler om, at den frivillige ønsker at bruge sin frivillige indsats til at fremme egne muligheder på arbejdsmarkedet. Det kan handle om, at man udfører frivilligt arbejde ud fra en forventning om, at det vil øge ens fremtidige indkomst og/eller fordi det giver mulighed for at få en fod inden for på arbejdsmarkedet (Habermann, 2007: 152; Meier & Stutser, 2006: 42; Clary et al., 1998: 1518). Det kan særligt være et relevant motiv hos studerende, nyuddannede eller personer, der af forskellige årsager har været uden for arbejdsmarkedet i en længere periode. Den frivillige indsats giver dem mulighed for at afprøve eller genopfriske evner, få praktisk erfaring, afprøve forskellige jobmuligheder og sende et signal til kommende arbejdsgivere om gode personlige egenskaber. Også personer, der allerede er i job, kan se et potentiale i den frivillige indsats i relation til forfremmelser, lønstigninger, karriereskifte og/eller en udvidelse af netværk. I nogle tilfælde ser man da også, at arbejdsgivere direkte efterspørger medarbejdere med frivilligt arbejde på CV et, ligesom frivillige organisationer ofte benytter argumenter om det frivillige arbejdes karrierefremmende potentiale i forskellige rekrutteringstiltag. Som tidligere nævnt kan karriere- og læringsmotiverne være tæt relaterede, men da der her er tale om, at det frivillige arbejde udgør en investering, der forventes at afføde en ekstern belønning, er der her tale om ydre motivation Indflydelse/magt Dimensionen indflydelse/magt blev tilføjet en større nordisk motivundersøgelse ud fra en forventning om, at et stærkt og udviklet foreningsliv også giver frivillige mulighed for at benytte det frivillige engagement som et springbræt til øget indflydelse og magt (Habermann, 2007: 198). Dette motiv handler derfor om, at man deltager i frivilligt arbejde, fordi man får kontakter og status i sit lokale nærmiljø, får mulighed for at påvirke politiske beslutninger og får indflydelse i den konkrete organisation. Sidstnævnte kan for eksempel være gennem frivilligt bestyrelsesarbejde (Ibid.: 153). Da det frivillige arbejde hermed ses som et middel til at opnå et mål om øget indflydelse og magt, er der også her tale om ydre motivation Opgavemotivation Da ingen af de øvrige seks motiver inkluderer det, man kan kalde for opgavemotivation ( task motivation ), tilføjes yderligere et motiv, der handler om, at man er frivillig, fordi man personligt nyder at udføre de konkrete arbejdsopgaver. Denne form for motivation er beskrevet af Le Grand som (...) interest in or enjoyment of the work for its own sake (Le Grand, 2003: 53), og er snævert knyttet til en interesse eller fornøjelse ved at udføre den konkrete opgave. Dette motiv har tidligere været undersøgt i forhold til lønnet beskæftigelse (Jacobsen, 2010), men har ikke været inkluderet i undersøgelser af motiver til frivilligt arbejde. 18

22 Vi finder det dog sandsynligt, at dette også er relevant for frivilligt arbejde, hvorfor vi vælger at inddrage det som et syvende motiv. Konkret kan opgavemotivation dreje sig om det tidligere nævnte eksempel, hvor man er frivillig lektiehjælper, fordi man nyder at lave matematikopgaver. Et andet eksempel kan være, at man er frivillig, fordi man simpelthen hygger sig med at lave en konkret aktivitet i fællesskab med målgruppen og/eller de andre frivillige (Meier & Stutser, 2006: 41). Det kan derfor også handle om kammeratskabet i det frivillige arbejde. Da det her er selve aktiviteten/opgaven, der motiverer, er der tale om indre motivation. I tabel 2.2 er de syv motiver fordelt efter, hvorvidt der er tale om indre eller ydre motiver. Tabel 2.2. Oversigt over indre og ydre motiver til frivilligt socialt arbejde. Indre motiver Ydre motiver Ønsket om at gøre noget for andre/en sag Læring Identitet Opgavemotivation Sociale forventninger Karriere Indflydelse/magt Tidligere undersøgelser af motiver til frivillighed På tværs af den tidligere forskning i motiver til frivilligt arbejde er der en høj grad af konsensus om, at frivillige er motiveret af forskellige mål, og at en person godt kan have flere motiver for at engagere sig i frivilligt arbejde samtidigt (se bl.a. Habermann, 2007; Clary & Snider, 1999; Lorentzen & Rogstad, 1994). Det betyder, at der ofte vil være tale om et motivmiks, men resultaterne peger dog på, at der oftest også er tale om et motivhierarki. Det vil sige, at nogle motiver vægter tungere end andre i beslutningen om at indlede og fortsætte det frivillige engagement. Clary og Sniders (1999) gennemgang af tidligere empiriske fund peger i retning af, at ønsket om at gøre noget for andre/en sag, læring og identitet typisk er de motiver, der rangerer højest. I nordiske motivundersøgelser blandt sociale organisationer finder både Habermann (2007) samt Lorentzen og Rogstad (1994) ligeledes, at ønsket om at gøre noget for andre/en sag er det primære motiv. Det tyder således på, at det primært er indre motiver, der driver det frivillige sociale engagement. Afgørende er det dog, at de omtalte undersøgelser også viser, at motiverne afhænger dels af den frivilliges personlige karakteristika som blandt andet alder og køn, og dels af den sociale kontekst, som det frivillige arbejde udføres indenfor (Lorentzen & Rogstad, 1994: 69). Eksempelvis rangerer karrieremotiver ofte højere blandt unge end ældre frivillige (Clary & Snider, 1999: 157), lærings- og identitetsmotiver rangerer højere blandt kvinder end mænd (Lorentzen & Rogstad, 1994: 71), mens sociale forventninger er et mere dominerende motiv blandt frivillige i mindre lokalsamfund end blandt frivillige i bysamfund (Ibid.). Det er derfor 19

23 ikke muligt, at drage konklusioner om specifikke motiver, der gør sig gældende på tværs af samtlige grupper af frivillige. 2.4 Scenarier for påvirkning af de frivilliges motivation I de tre foregående afsnit er der blevet redegjort for typer af samarbejdsrelationer mellem frivillige og offentlige aktører, ligesom den kritiske litteratur vedrørende konsekvenser heraf er blevet præsenteret og diskuteret i forhold til problemstillingens fokus på samarbejdets betydning på individniveau. Endvidere er det med afsæt i arbejdsmotivationslitteraturen anskueliggjort, hvordan man mere præcist kan forstå motiverne bag det frivillige sociale engagement. Næste del af kapitlet centrerer sig om to mulige scenarier for samarbejdets påvirkning af de frivilliges motivation. Først præsenteres Motivation Crowding teorien, der forudsiger, at effekten af samarbejdet på individets motivation afhænger af det enkelte individs opfattelse af samarbejdet. Denne indsigt suppleres med Self-Determination teori, der beskæftiger sig med behovsopfyldelsens betydning for motivationen. Med udgangspunkt i nyinstitutionel organisationsteori præsenteres efterfølgende Meyer & Rowans dekoblingstese. Ud fra denne forventer vi ikke, at samarbejdet mellem frivillige og offentlige aktører har betydning for enkeltindividernes motivation. Dette skyldes, at ledelsen dekobler de institutionelle ændringer, der kan forventes at følge af samarbejdet, fra organisationens kerneaktiviteter, hvorved de frivillige ikke forventes at opleve de ændringer, der måtte følge af samarbejdet Motivation Crowding teori Motivation Crowding teori (MCT) forener to forskellige teoriretninger, idet Frey for det første tager udgangspunkt i økonomisk teori, der har som grundlæggende tanke, at al menneskelig adfærd er baseret på udefrakommende incitamenter. Det forventes, at individer ændrer deres adfærd, hvis en ydre motivationsfaktor giver dem et incitament hertil (Frey, 1997: 13). Særligt principal/agent-teorien fastholder, at for eksempel ansatte skal betales i overensstemmelse med, hvor godt (eller dårligt) de performer (Ibid.: 20). Forklaringen på individers adfærd antages dermed at findes i den relative priseffekt, idet det postuleres, at individer alt andet lige vil tilpasse deres adfærd i forhold til ydre incitamenter, for eksempel publicere flere artikler, hvis de belønnes herfor. Gængs principal/agent-teori afviser ikke, at folk kan være motiveret af noget indre, men indre motivation inddrages ikke som et forklaringselement for den individuelle adfærd (Ibid.: 13). For det andet har MCT baggrund i socialpsykologiske teorier om, hvad der er determinerende for menneskelig adfærd. Disse teorier understreger betydningen af motiver, der er relateret til noget inde i personen selv, og står dermed i kontrast til den rene økonomiske tankegang, idet det understreges, at et individs indre motivation i høj grad påvirker adfærden hos den enkelte (Deci, 1972: 218). Den socialpsykologiske tradition underkender dog ikke ydre motiver. Således beskæftigede socialpsykologer sig i begyndelsen af 20

24 1970 erne med forholdet mellem indre og ydre motivation hos det enkelte individ. Der blev fundet eksempler på, at eksempelvis en belønning kunne påvirke og direkte underminere den indre motivation til at udføre en given handling - en effekt der blev kaldt The Hidden Cost of Reward (Frey & Jegen, 2001: 589). Omtrent samtidig introduceredes Cognitive Evaluation Theory (CET), der har det enkelte individs kognitive evaluering af de eksterne interventioner og følgerne heraf som omdrejningspunkt (Deci, 1972). Teorien giver dermed mulighed for at forklare, hvad økonomerne betegner som en anomali, altså eksempelvis det forhold, at antallet af publicerede artikler fra en forsker ikke nødvendigvis stiger, trods det at forskeren belønnes økonomisk herfor. CET s sondring mellem indre og ydre motivation er ikke enestående for det socialpsykologiske forskningsfelt i denne periode. Særligt inden for forskning i ledelse var man også blevet opmærksom på, at individet kunne motiveres både af indre og ydre faktorer (Gagné & Deci, 2005: 331). På baggrund af denne sondring blev det foreslået, at man for eksempel på en arbejdsplads skulle sørge for, at de ansatte både modtog indre belønninger i form af spændende arbejdsopgaver og ydre belønninger i form af en højere løn eller forfremmelse. En sådan ledelsesstil forventedes samlet at kunne øge jobtilfredsheden hos den enkelte. Denne tankegang afspejler imidlertid en opfattelse af de to typer motivation som værende additive og uafhængige af hinanden (Deci, 1972: 219). Innovationen i CET, og det helt centrale for Freys senere formulering af MCT, er opgøret med denne opfattelse. Gennem eksperimenter blev det påvist, at indre og ydre motivation interagerer og påvirker hinanden i såvel negativ som positiv retning, og at eksterne interventioner, for eksempel i form af belønning, feedback, krav etc. derfor kan have en uventet og negativ effekt på den indre motivation (Ibid.: 226). For at forklare dette trækker CET på ældre socialpsykologiske påstande om, at individet helt grundlæggende ønsker at føle sig som kausal agent i forhold til egne handlinger (Ibid.). I det øjeblik, der sker en ekstern intervention, for eksempel i form af konkret betaling for en udført handling, tenderer individet mod at føle sig kontrolleret af belønningen i stedet for af sin egen interesse i at udføre handlingen. Locus of causality skifter fra at være intern til at være ekstern, og der sker en ændring i individets opfattelse af den egentlige årsag til, at hun eller han udfører handlingen. Dette medfører en ændring i individets indre motivation i negativ retning. Det er med afsæt i ovenstående, at Frey har fremsat MCT, der altså medierer mellem klassisk, økonomisk teori, hvor alene ydre motivation tilskrives betydning, og de socialpsykologiske teorier, der gør opmærksom på betydningen af indre motivation (Frey, 1997: 20). Freys definition af indre og ydre motivation er i overensstemmelse med de, der blev fremsat i afsnit Det fastholdes i MCT, at der er systematisk interaktion mellem ydre og indre motivation, idet tesen om The Hidden Cost of Reward generaliseres (Ibid.; Frey & Jegen, 2001: 591). Frey fremfører to teoretiske argumenter for eksistensen af fænomenet: for det første påpeger han, at alle interventioner, der kommer ude fra personen, potentielt kan påvirke individets indre motivation. Dernæst specificeres mulighedsrummet for påvirkningen; eksterne interventioner medfører 21

25 enten crowding-in eller crowding-out, eller efterlader den indre motivation upåvirket (Ibid.: 592). Helt afgørende for MCT er således understregningen af, at der i forbindelse med eksterne interventioner kan forekomme forskelligt rettede effekter, hvilket er underteoretiseret af såvel økonomisk som socialpsykologisk tankegang. Dermed nuanceres de traditionelle opfattelser af betydningen af eksterne interventioners påvirkning af menneskers motivation for at udføre en given handling, og MCT kan forklare, hvorfor de eksterne interventioner kan medføre utilsigtede konsekvenser. Helt afgørende for, hvordan den eksterne intervention påvirker adfærd, er det enkelte individs opfattelse af den eksterne intervention. Frey argumenterer for, at crowding-fænomenet skyldes to forskellige psykologiske processer, der påvirker individets indre motivation: øget/nedsat selvbestemmelse og øget/nedsat selvagtelse. På den baggrund identificeres de psykologiske omstændigheder under hvilke crowding-effekter forekommer (Frey & Jegen, 2001: 594-5; Frey, 1997: 16-8): der vil ske en crowding-out af den indre motivation, hvis individerne opfatter den eller de ekstern(e) intervention(er) som kontrollerende. I begge tilfælde reduceres følelsen af selvbestemmelse og selvagtelse, og individet reagerer ved, at den indre motivation reduceres. Der vil derimod ske en crowding-in af den indre motivation, hvis individerne opfatter den eller de ekstern(e) intervention(er) som understøttende. I det tilfælde fremmes selvtilliden, og individerne føler mere frihed til at handle, hvilket øger selvbestemmelsen Self-Determination teori Til trods for at MCT i høj grad har udgangspunkt i socialpsykologisk tankegang, er Frey ikke eksplicit omkring de psykologiske processer, der fører til, at individets motivation crowdes enten ind eller ud. For at forklare disse er det nødvendigt at gå dybere ned i den socialpsykologiske tankegang, som Frey lod sig inspirere af i første omgang. Processerne skal ifølge Self-Determination teori (SDT) mere overordnet ses som et led i det enkelte individs stræben efter at få opfyldt basale psykologiske behov (Deci & Ryan, 2000: ). I SDT er antagelsen, at der bag ethvert menneskes motivation for at udføre en given handling ligger et behov for autonomi, kompetence og tilknytning. Behovet for autonomi vedrører individets ønske om selv at være drivkraften bag vedkommendes handlinger, behovet for kompetence vedrører individets ønske om at udrette noget meningsfuldt, og behovet for tilknytning omhandler individets ønske om at føle sig forbundet og have en god relation til andre mennesker (Ibid.: 228-9). Behovsopfyldelsen knyttes til individets indre motivation, idet indre motiveret adfærd opfattes som en toleddet størrelse, der... [is] freely engaged out of interest without the necessity of separable consequences, and, to be maintained, [it] requires satisfaction of the needs for autonomy and competence [vores fremhævning] (Ibid.: 233). Behovsopfyldelsen kan dermed anskues som den næring, der skal til, for at individet kan bevare sin indre motivation, og samspillet mellem opgivelserne og det enkelte individ spiller således en afgørende rolle. Den indre motivation facilite- 22

26 res i situationer, der bidrager til, at individet føler sig autonomt, kompetent og knyttet til andre mennesker, mens indre motivation undermineres i situationer, der hindrer opfyldelsen af disse behov. Deci og Ryan påpeger endvidere, at det er individuelt, hvornår de basale psykologiske behov er opfyldt (Ibid.: 227). Der vil således være forskel på individers opfattelse af de eksterne interventioner, hvilket kan medføre forskellige crowding-processer, til trods for at den eksterne påvirkning er identisk. I SDT findes således den socialsocialpsykologiske forklaring på, at en ekstern intervention ifølge MCT kan crowde et individs motivation enten ud eller ind. Hvis den eksterne intervention opfattes som kontrollerende, kan dette anskues som et udtryk for, at individet oplever, at interventionen hindrer muligheden for at føle sig autonomt, kompetent og at have en god relation til andre mennesker. Hvis den eksterne intervention derimod opfattes som understøttende skal det, ifølge SDT, ses som et udtryk for, at interventionen er med til at facilitere opfyldelsen af behovene Teoriens anvendelse Som ophavsmand til teorien giver Frey eksempler på flere anvendelsesområder, der har det til fælles, at de vedrører individuel adfærd og eksterne interventioners påvirkning heraf (Frey & Jegen, 2001: 600). Udover at inddrage empiriske eksempler omhandlende arbejdsmotivation nævnes, hvordan forskellige socialpolitiske kontrolinstanser kan forventes at medføre crowding-out (eller crowding-in) af individets indre motivation for eksempelvis at finde et arbejde. En central pointe for anvendelsen af teorien i dette speciale om frivilligt socialt arbejde, hvor der jo er tale om en ulønnet indsats, er, at Frey, med udgangspunkt i CET s brede forståelse af eksterne interventioner, lægger op til, at den ydre motivationsfaktor ikke nødvendigvis har med penge eller regulering at gøre, men også kan vedrøre sanktioner, overvågning, positiv og negativ feedback, trusler, evalueringer etc. (Gagné & Deci, 2005: 332; Frey & Jegen, 2001: 599). Anvendelsen af teorien åbner dermed op for en vis teoretisk eksploration, idet det skal undersøges, om teorien er anvendelig til at belyse, hvordan forskellige former for samarbejde påvirker den enkeltes motivation. Ræsonnementet bag anvendelsen af Frey er, at det frivillige-offentlige samarbejde per se og eventuelle følger heraf, som for eksempel de i afsnit 2.2 skitserede dilemmaer, har karakter af eksterne interventioner, der potentielt kan have betydning for de frivilliges indre motivation. Alt afhængig af individets opfattelse af de eksterne interventioner forventes samarbejdet således at medføre crowding-in eller crowdingout af den indre motivation Meyer og Rowans dekoblingstese I dette afsnit beskrives det indledningsvist, hvordan de ændringer, der kan ske som følge af frivilligtoffentligt samarbejde, kan anskues ud fra et institutionelt perspektiv. Herefter præsenteres Meyer og Rowans argument om, at en organisation vil dekoble dens formelle struktur fra dens kerneaktiviteter i tilfæl- 23

27 de, hvor institutionelle regler er modstridende med organisationens aktiviteter. På baggrund af dette argument forventes et frivilligt-offentligt samarbejde ikke at påvirke de frivilliges motivation, fordi følgerne heraf simpelthen ikke opleves i det daglige frivillige arbejde. Udgangspunktet i institutionel teori er, at det moderne samfund er fyldt med institutionelle regler, der kan være af både regulativ, normativ og kulturelt-kognitiv karakter (Nielsen, 2005: 19; Scott, 2001: 51). De regulative institutioner findes i form af formelle regler, som kan have karakter af juridiske regelværk, tekniske standarder og/eller lokalt fastsatte bestemmelser og policies. De normative institutioner er de normer og værdier, der definerer passende adfærd i en given kontekst. Der er således tale om mere uformelle sociale spilleregler, som ikke er eksplicit nedskrevne, men kan observeres ved iagttagelse og deltagelse i en given sammenhæng. Endelig kan der være tale om kulturelt-kognitive institutioner, som eksempelvis udgøres af forskellige praksisser og rutiner, der tages for givet i en given kontekst (Winther & Nielsen, 2008: 138; Nielsen, 2005: 19; 61). En kulturelt-kognitiv institution kan karakteriseres som en myte, der gennem en institutionaliseringsproces opnår regellignende status og bliver opfattet og omtalt som den rigtige, hensigtsmæssige, effektive, moderne og naturlige måde at gøre tingene på, uafhængigt af dets reelle outcome (Meyer & Rowan, 1977: ). Fælles for såvel de formelle som uformelle regler er, at de ud fra et institutionelt perspektiv forventes at have betydning for individers ageren og herunder direkte at kunne påvirke individers motivation for at udføre en given handling afhængig af, om disse konvergerer eller divergerer med den enkeltes egen interesse. Når frivillige indgår i et tættere samarbejde med offentlige aktører, kan det medføre en ændring af den institutionelle kontekst, det frivillige arbejde udføres i. En stor del af den kritik, der er rettet mod frivilligtoffentligt samarbejde og som er beskrevet i afsnit 2.2, går da netop også på, at den frivillige indsats som følge af et tættere samarbejde med offentlige aktører indfører praksisser og procedurer i deres organisationsstrukturer, der traditionelt er fremmede for den frivillige sektor. Dette kan eksempelvis dreje sig om de fremhævede professions- og dokumentationsdilemmaer, hvor man i det frivillige sociale arbejde i stigende grad har fokus på kompetenceudvikling og dokumentation. Hvorvidt disse ændrede institutioner har regulativ karakter, og således følger af klart formulerede krav i samarbejdsaftaler, eller de derimod har kulturelt-kognitive karakter og således inkorporeres, fordi de fremstår som moderne og dermed sikrer organisationer legitimitet og økonomiske ressourcer, er i princippet ikke så relevant. Et hovedargument i kritikken er derimod, at samarbejdet på den ene eller anden vis medfører elementer, der traditionelt er fremmede for det frivillige arbejde, og derfor kan være i konflikt med det frivillige arbejdes kerneaktiviteter. Risikoen for situationer, hvor institutionelle regler er uforenelige med organisationers aktiviteter, står også centralt i Meyer og Rowans bidrag til nyinstitutionel organisationsteori. De argumenterer dog for, at organisationer i 24

28 tilfælde, hvor de institutionelle regler er uforenelige med organisationens aktiviteter, vil benytte en strategi, hvor organisationens formelle strukturer dekobles fra dens daglige kerneaktiviteter (Ibid.: 357). Det vil med andre ord betyde, at en organisation udelukkende vil tilpasse sig institutionelle regler ceremonielt, således at den formelt lever op til disse, mens dens reelle aktiviteter vil fortsætte relativt upåvirkede. Meyer og Rowan understreger derfor også behovet for at foretage en skarp sondring mellem en organisations formelle struktur og daglige aktiviteter for at vurdere, hvorvidt der er tale om en reel eller udelukkende ceremoniel tilpasning (Ibid.: 343). En ceremoniel tilpasning/dekobling vil således forekomme, når en organisation ser sig nødsaget til at benytte praksisser og procedurer, der fremstår som legitime institutionaliserede regler, men som er problematiske for organisationens effektivitet. Dekobling kan konkret komme til udtryk og identificeres ved, at organisationens kerneaktiviteter står uden for ledelsens kontrol, og ved at relationen mellem ledere og medarbejdere er kendetegnet ved en høj grad af tillid. Det betyder ofte også, at beslutninger ikke implementeres, at regler jævnligt overtrædes, og at aktiviteterne i organisationens forskellige tilbud/afdelinger ikke nødvendigvis ligner hinanden. Dekobling vil ofte også indebære, at ledelsen i organisationen orienterer sig mod omgivelsernes krav og således forsøger at afskærme medarbejderne fra institutionelle regler, mens de almindelige medarbejdere orienterer sig mod det daglige arbejde (Ibid.: 343; 355). Såfremt der er tale om en sådan dekobling, forventes de institutionelle ændringer, der følger af et samarbejde ikke at have betydning for de enkelte frivillige, da ledelsen så at sige beskytter de menige frivillige mod den ændrede institutionelle kontekst Teoriens anvendelse Da Meyer og Rowans bidrag til nyinstitutionel organisationsteori er centreret omkring selvstændige organisationer, er dette teoretiske perspektiv særligt relevant i forhold til en undersøgelse af samarbejde mellem det offentlige og frivillige organisationer. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at lignende ledelsesstrategier anvendes i forbindelse med kommunal frivillighed, hvor offentlige institutioner rekrutterer egne frivillige og selv organiserer den frivillige indsats. En tidligere undersøgelse af kommunal frivillighed viser, at frivilliggrupper inden for offentlige institutioner kan udvikle sig meget autonomt og skabe deres egen organisation inden for den ramme, kommunen har stillet til rådighed (Koch-Nielsen & Michaelsen, 2003: 13). Dette tyder på, at der nogle steder tages særlige hensyn i forhold til at organisere og lede frivillige, mens andre dog påpeger, at de frivillige kommer til at indgå i et offentligt hierarki, og at der derfor i forbindelse med kommunal frivillighed ikke er tale om en buffer mellem kommunen og de frivillige, som kan sætte grænser på de frivilliges vegne (Ibid.: 33). Der er således forhold, der peger i begge retninger, hvorfor det også synes relevant at undersøge, hvorvidt der sker en dekobling i forbindelse med kommunal frivillighed. 25

29 2.5 Undersøgelsesmodeller og hypoteser De teoretiske perspektiver giver anledning til to forskellige undersøgelsesmodeller, ud fra hvilke der udledes to overordnede hypoteser, der skal danne grundlag for en undersøgelse af specialets problemstilling Undersøgelsesmodel 1 Den første undersøgelsesmodel viser specialets uafhængige variabel; formen på samarbejde med det offentlige, og specialets afhængige variabel; individets indre motivation. Forventningen er, at formen på samarbejdet med det offentlige kan påvirke individets indre motivation for at udføre det frivillige arbejde. Effekten af samarbejdet betinges dog af den enkelte frivilliges opfattelse af samarbejde som henholdsvis understøttende eller kontrollerende. Hvis samarbejdsformen opfattes som fuldt ud understøttende maksimeres den positive effekt på individets indre motivation (crowding-in), mens den negative effekt på individets indre motivation maksimeres, hvis samarbejdsformen opfattes som fuldt ud kontrollerende (crowdingout). Individets opfattelse af samarbejdet ses således som en interagerende variabel. Som nævnt er MCT suppleret med SDT for at forstå den psykologiske proces, der ligger bag det enkelte individs opfattelse af den eksterne intervention. Derfor er den kognitive evaluering af opfyldelsen af de basale behov for autonomi, kompetence og tilknytning helt central, men det skal påpeges, at undersøgelsesmodel 1 ikke eksplicit kobler individets opfyldelse (eller ikke-opfyldelse) af behovene for kompetence, autonomi og tilknytning til opfattelsen af samarbejdet. Den kognitive evaluering af samarbejdet skal således ikke ses som en bagvedliggende faktor i forhold til opfattelsen af de eksterne interventioner, men i stedet anskues som inkorporeret i opfattelsesvariablen som den psykologiske proces, der foregår, når samarbejdet opfattes som enten kontrollerende eller understøttende. Figur 2.3. Undersøgelsesmodel 1. Samarbejdsform x Individets indre motivation Opfattelse af samarbejde (understøttende /kontrollerende) 26

30 Undersøgelsesmodellen giver anledning til følgende hypotese, der fokuserer på sammenhængen mellem opfattelsen af samarbejdet og individets indre motivation: Hypotese 1 Frivillige, der i højere grad opfatter samarbejdet som understøttende, har en højere grad af indre motivation end frivillige, der i højere grad opfatter samarbejdet som kontrollerende Undersøgelsesmodel 2 I den anden undersøgelsesmodel inddrages, udover variablene fra undersøgelsesmodel 1, endvidere den ledelsesstrategi, der anvendes i projekter med samarbejde. Forventningen er, at ledelsesstrategien har betydning for individets opfattelse af samarbejdsformen, idet lederen dekobler ændrede institutionelle forhold fra den frivilliges aktiviteter, således at samarbejdet ikke opfattes som en ekstern intervention. Med udgangspunkt i denne model forventes samarbejdet derfor ikke at påvirke den frivilliges indre motivation. Figur 2.4. Undersøgelsesmodel 2. Samarbejdsform Individets indre motivation Ledelsesstrategi Opfattelse af samarbejde (understøttende /kontrollerende) Undersøgelsesmodellen giver anledning til specialets anden overordnede hypotese: Hypotese 2 Samarbejdet påvirker ikke den enkelte frivilliges motivation, fordi ledelsen i organisationen/på institutionen dekobler den eksterne intervention fra den frivilliges daglige arbejde 27

31 KAPITEL 3: FORSKNINGSDESIGN OG METODE I dette kapitel beskrives det forskningsdesign og de metoder, der anvendes til undersøgelsen af specialets problemstilling og teoretiske undersøgelsesmodeller. Vi vil beskrive og begrunde de metodiske valg samt diskutere implikationerne heraf, da det er hensigtsmæssigheden heraf, der er afgørende for, om undersøgelsen lever op til centrale reliabilitets- og validitetskriterier. Indledningsvist begrundes undersøgelsens forskningsstrategi og -design. Efterfølgende opstilles kriterier for caseudvælgelsen, og de valgte projekter karakteriseres med udgangspunkt i afsnit 2.1 om frivilligt-offentligt samarbejde. Herefter beskrives metoderne relateret til dataindsamling, og specialets centrale variable operationaliseres. Afslutningsvis beskrives den anvendte analysestrategi. 3.1 Forskningsstrategi Til besvarelsen af specialets problemstilling anvendes en kvalitativ forskningsstrategi, og et datagrundlag bestående af 21 semistrukturerede forskningsinterviews med ledere og frivillige fra udvalgte projekter samt tre informantinterviews med medarbejdere, der arbejder med inddragelse af frivillighedsområdet i hver deres magistratsafdeling i Aarhus Kommune. Den kvalitative forskningsstrategi er fordelagtig grundet problemstillingens procesorienterede tilgang til kausalitet, hvor spørgsmålet er hvordan et samarbejde eventuelt har betydning for de frivilliges motivation, snarere end at kunne besvare spørgsmål om en eventuel effekts eksakte størrelse (Harrits et al., 2010: 147; Dahler-Larsen, 2007: ). Formålet er således at undersøge, hvorvidt der er tale om en kausalsammenhæng, samt belyse hvordan eventuelle årsagssammenhænge fungerer. Anvendelsen af en kvalitativ forskningsstrategi hænger også sammen med, at der er tale om et relativt uudforsket område. MCT er tidligere afprøvet i forhold til både frivilligt og lønnet arbejde, men selvom teoriens uafhængige variabel favner væsentligt bredere end rene økonomiske incitamenter, har tidligere forskning centreret sig om netop disse faktorers betydning for motivation (se bl.a. Jacobsen, 2010; Andersen & Pallesen, 2008; Frey & Goette, 1999; Frey, 1997). Der er således et begrænset antal undersøgelser, der har beskæftiget sig med, om andre former for ekstern intervention og her specifikt om frivilligt-offentligt samarbejde har betydning for de frivilliges motivation. Til trods for at undersøgelsen bygger på teoretisk baserede hypoteser, og således er deduktiv i sit udgangspunkt, vil undersøgelsen også indeholde induktive elementer og en åbenhed overfor nye fund. Også her er den kvalitative tilgang hensigtsmæssig, idet den giver mulighed for at følge nye interessante spor i modsætning til den kvantitative forskningsstrategi, hvor respondenterne er tvunget til svare inden for svarkategorier, der er foruddefinerede. Da der er tale om et relativt uudforsket område, er det desuden afgørende at være særlig opmærksom på undersøgelsens interne validitet, herunder målingsvaliditeten, hvilket ofte fremhæves som en af styrkerne 28

32 ved kvalitative metoder (George & Bennett, 2005: 19). Det er med andre ord helt afgørende, at vi i undersøgelsen rent faktisk måler det, vi tror, vi måler, og det er derfor nødvendigt at gå i dybden med specialets relativt komplekse variable; dels hvad der motiverer den enkelte til at udføre frivilligt arbejde, og dels hvordan det konkrete samarbejde med offentlige aktører foregår og opfattes af den enkelte frivillige. Til dette formål er kvalitative interviews særligt hensigtsmæssige, idet vi gennem interviewene kan opnå en forståelse for og indsigt i de frivilliges livssituation og handlingsbegrundelser samt deres oplevelse af og den mening, de tilskriver centrale emner (Kvale, 1996: 29-31). Særligt kan uddybende spørgsmål være med til at sikre en fælles og valid forståelse af interviewpersonernes svar (Harrits et al., 2010: 150). 3.2 Design og caseudvælgelse I dette afsnit præsenteres indledningsvist specialets komparative tilgang og kriterier for udvælgelse af cases, hvorefter den konkrete caseudvælgelse og det samlede empiriske grundlag for undersøgelse af specialets problemstilling præsenteres Most Similar System Design For at besvare specialets problemstilling er der overordnet opstillet et komparativt design. Mere konkret har vi valgt et Most Similar System Design (MSSD), i hvilket logikken er at skabe variation på specialets uafhængige variabel; samarbejdsformen med det offentlige, mens andre faktorer, der kan tænkes at have en betydning for den afhængige variabel, så vidt muligt holdes konstant (King et al., 1994: 137). Logikken i MSSD er dermed identisk med den, der findes i eksperimentelle og statistiske studier, der er blot tale om langt færre observationer i forbindelse med komparative casestudier (Lijphard, 1971: 683). Det komparative design opfylder to vigtige betingelser for videnskabelighed. Den første betingelse relaterer sig til etableringen af en overordnet empirisk relation mellem specialets variable, mens den anden handler om vigtigheden af, at andre variable holdes konstant. Ifølge Lijphard er det vigtigt at være opmærksom på, at disse to elementer ikke kan skilles ad (Ibid.). En åbenbar problematik i forhold til dette er, at det i virkelighedens verden sjældent er muligt at sikre, at alle tænkelige tredjevariable er holdt konstant, hvorfor muligheden for spuriøsitet aldrig helt kan afvises. Derudover er studiet en tværsnitsundersøgelse, hvilket ligeledes påvirker muligheden for at fastslå, at der er tale om kausalitet, idet sammenhængene ikke undersøges over tid. Vi har dog bestræbt os på at holde de variable, der teoretisk kan tænkes at påvirke opfattelsen af samarbejdet og/eller de frivilliges motivation konstant, hvilket sammen med de teoretiske overvejelser omkring sammenhængen sikrer, at variation på den afhængige variabel med stor sandsynlighed kan tilskrives samarbejdsformen og de frivilliges opfattelse heraf. Derudover er det netop en fordel ved den kvalitative forskningstilgang, at interviewpersonerne har mulighed for at påpege alternative forklaringer i deres beskrivelse af oplevelsen af at være frivillig, hvilket kan inkorporeres i den endelige analyse og vurdering af, hvorvidt 29

33 der er tale om en kausal sammenhæng. Styrken ved det valgte design er således, at vi via nøje udvælgelse af enheder kan opnå en høj grad af intern validitet. Som følge af det valgte design, hvor der er tale om få observationer og et intentionelt casevalg, kan det ikke statistisk udledes præcist, hvor sikkert det er, at undersøgelsens resultater vil være gyldige ud over undersøgelsen selv, hvilket vil sige, det ikke er muligt at lave statistisk inferens. Dog giver designet os mulighed for at foretage analytisk inferens, idet vi på baggrund af en diskussion af ligheder og forskelle mellem de udvalgte cases, og det vi ønsker at generalisere til, kan vurdere, hvor eksternt gyldige resultaterne er (Andersen et al., 2010: 32; Yin, 2003: 10) Caseudvælgelse Som det fremgår af ovenstående, er de centrale kriterier for caseudvælgelsen for det første at skabe variation på specialets uafhængige variabel; samarbejdsformen med det offentlige, og for det andet at sikre, at andre variable, der forventeligt kan påvirke specialets afhængige variabel; de frivilliges motivation, holdes konstant. Imødegåelse af disse kriterier er afgørende for at sandsynliggøre, at eventuel variation i individernes motivation rent faktisk kan tilskrives samarbejdsrelationen med den offentlige sektor. I det følgende beskrives indledningsvist de faktorer, der er holdt konstant i de valgte cases, hvorefter det beskrives, hvordan vi med de valgte projekter skaber variation på specialets uafhængige variabel Valg af kommune, magistratsafdeling og målgruppe Som det fremgår af afsnit overlader servicelovens 18 et betydeligt rum til kommunerne i forhold til at formulere deres politik på området for inddragelse af frivillige aktører i opgaveløsningen. Vi har derfor udvalgt projekter i samme kommune, idet det ikke kan udelukkes, at kommunale forhold kan have betydning for de formaliserede samarbejdsprojekter, der bliver etableret. Projekterne er placeret i Aarhus, hvilket først og fremmest skyldes, at Aarhus Kommune er langt fremme i forhold til andre kommuner, når det handler om formalisering af samarbejde med frivillige aktører (informantinterviews med medarbejdere i tre forskellige magistratsafdelinger; Ankestyrelsen, 2009: 18). Det er således ikke i alle kommuner, der findes lignende samarbejdsprojekter, der ville muliggøre en undersøgelse af specialets problemstilling. Aarhus er dog samtidig magistratskommune, hvilket betyder, at de forskellige magistratsområder har forskellige tilgange til at inddrage frivillige i opgaveløsningen (informantinterviews med medarbejdere i tre forskellige magistratsafdelinger). En indikation herpå er blandt andet, at Aarhus Kommune ikke har nogen samlet politik på området for frivillighed, hvorfor vi udvalgte samarbejdsprojekter tilhørende samme magistratsområde. Udgangspunktet herfor blev Magistratsområdet for Sundhed og Omsorg (MSO), idet det er inden for dette magistratsområde, der eksisterer flest konkrete samarbejdsprojekter med frivillige aktører. Dette skal ses i lyset af, at MSO har den længste tradition for og erfaring med inddragelse af frivillige i op- 30

34 gavevaretagelsen på deres forvaltningsområde. MSO var blandt andet en af de første i landet, der kort efter Serviceloven og den nye 115 s ikrafttrædelse i 1998 (den nuværende 18) nedsatte et frivilligråd, der fik til opgave at rådgive Rådmanden om støtte til frivillige sociale organisationer. Etableringen af frivilligrådet og formaliseringen af samarbejde med frivillige aktører skal endvidere ses i forlængelse af en lang tradition med fokus på borgerinddragelse og borgernærhed i MSO, idet for eksempel lokalcentrene med brugerråd blev etableret allerede i 1980 erne (informantinterview med medarbejder i MSO). Ydermere valgte vi at fokusere på arbejdet med udsatte ældre, for at sikre os, at de frivilliges oplevelser af såvel samarbejdet med kommunen samt det frivillige arbejde i sig selv ikke blev forstyrret af forskelle mellem målgrupper. Valget af projekter i MSO, Aarhus Kommune er fordelagtigt, idet vi med dette valg holder væsentlige tredjevariable konstant. Forskelle i frivilligpolitikker, mellem målgrupper samt den generelle tilgang til inddragelse af frivillige udgør derved ikke forstyrrende elementer i analysen. Derudover er det fordelagtigt at vælge en kommune og et magistratsområde, der gennem længere tid har haft et eksplicit fokus på frivillighed, idet det er muligt analytisk at generalisere resultaterne til andre kommuner i lignende rammer, der kan trække på resultater fra denne undersøgelse i deres udarbejdelse af konkrete samarbejdsprojekter med frivillige aktører De frivilliges personlige karakteristika og udvælgelse af interviewpersoner Udover de ovenfor nævnte kontrolvariable er det yderligere nødvendigt at holde en række individuelle karakteristika, der kan påvirke de frivilliges motivation, konstant. På baggrund af tidligere forskning i motiver til frivillighed har vi i udvælgelsen af de tre projekter haft fokus på at sikre en nogenlunde lige aldersfordeling i frivilliggruppen. Derudover har vi haft fokus på at finde projekter med både mænd og kvinder, da tidligere forskning har fundet en systematisk variation i motiver til frivilligt arbejde blandt mænd og kvinder (Lorentzen & Rogstad, 1994: 71). Vi har på denne baggrund bevidst fravalgt ungdomsorganisationer, ligesom vi i indledende samtaler med projektlederne har sikret, at der er en nogenlunde lige alders- og kønsfordeling i frivilliggrupperne. Fra hvert af de udvalgte projekter har vi interviewet seks frivillige på baggrund af en vurdering af, at det er et tilstrækkeligt højt antal til at kunne identificere generelle tendenser og eventuelle systematiske forskelle på tværs af de tre projekter, og samtidig undgå at individernes personlige karakteristika skaber bias i undersøgelsens resultater. Den konkrete udvælgelse af de enkelte frivillige foregik i besøgs- og vågetjenesten ved, at lederne på vores vegne sendte en til alle de frivillige i projekterne 7. I plejeboligerne Vestervang deltog vi i første omgang i et af frivilliggruppens møder, hvor vi kort introducerede os selv og vores speciale med henblik på at hverve deltagere til vores interviews. Da der dog kun deltog tre frivillige på dette møde, kontaktede vi ef- 7 Lederne ønskede ikke til at udlevere adresser og andre personlige oplysninger om de frivillige til os, så vores henvendelse skulle gå igennem lederne. 31

35 terfølgende de resterende frivillige via . I såvel vores mundtlige introduktion på mødet som i de udsendte s, beskrev vi, at emnet i vores speciale var motiver til frivillighed samt for vågetjenesten og Vestervangs vedkommende, at et af fokuspunkterne var samarbejdsrelationen til Aarhus Kommune. Vi omtalte ingen steder, at vi ønskede at undersøge om samarbejdet har betydning for deres motivation, da vi ikke ønskede, at interviewpersonerne selv skulle reflektere over en eventuel sammenhæng forud for interviewene. Fælles for udvælgelsen af interviewpersoner fra alle tre projekter er, at der er tale om personer, der selv har henvendt sig til os og ønsket at deltage i undersøgelsen. Dette skaber en risiko for, at der kan være generelle karakteristika ved de, der selv henvender sig, som kan skabe bias i undersøgelsens resultater. Det kan eksempelvis ikke afvises, at de personer, der har meldt sig til at bruge tid på at tale med os, er nogle af de mest engagerede frivillige. Dette gør sig dog i så fald gældende i alle tre projekter, hvorfor eventuelle systematiske forskelle på tværs af de tre projekter ikke kan tilskrives udvælgelsesmetoden. Udvælgelsesmetoden skaber dog risiko for generelt at afbillede de frivillige som mere motiverede end det reelle billede, hvilket vi vil holde for øje i en vurdering af analysens validitet. Udover de frivillige er også lederne i de tre projekter interviewet. Det drejer sig dels om de frivillige ledere i henholdsvis besøgs- og vågetjenesten samt frivilligkoordinatoren for plejeboligerne Vestervang. Udover en indledende, uformel snak med lederne forud for valget af projekter, har vi gennemført formelle interviews med dem. Formålet hermed var dels at afdække motivationen hos de frivillige ledere i henholdsvis våge- og besøgstjenesten, og dels at undersøge, hvorvidt samarbejdet mellem frivillige og offentlige aktører giver anledning til anvendelse af bestemte ledelsesstrategier med henblik på at afdække, om der kan identificeres en dekobling jf. hypotese Samarbejdsform I dette afsnit beskrives det, hvordan vi med de valgte projekter skaber variation på specialets uafhængige variabel; samarbejdsformen. Vi har i udvælgelsen bevidst fravalgt projekter, der er finansieret ved driftsaftaler. Dette sætter naturligvis væsentlige begrænsninger for undersøgelsens generaliseringspotentiale, men det er vores vurdering, at en række forhold forbundet med driftsaftaler adskiller sig væsentligt fra andre former for samarbejde, hvilket ville betyde, at vi ikke kunne opnå sammenlignelige cases. Det skyldes for det første, at der er tale om meget formaliserede aftaler, når en frivillig organisation byder ind på en udliciteret opgave som institutionsdrift eller lignende. Ofte vil dette medføre relativt store bevillinger, men også meget specifikke kontraktbaserede krav til den sociale indsats, som ikke stilles i andre former for samarbejde. Driftsaftalen vil ofte også indebære, at der ansættes et antal lønnede medarbejdere som supplement til 32

36 den frivillige indsats, hvorfor man kan sige, at driftsaftaler befinder sig på grænsen mellem det offentlige og frivillige. De valgte projekter karakteriseres med udgangspunkt i de teoretiske perspektiver fra afsnit 2.1. Først præsenteres to Røde Kors-projekter; vågetjenesten, der har et formaliseret samarbejde med Aarhus Kommune, og besøgstjenesten, der ikke har et sådant samarbejde. Herefter præsenteres et eksempel på samarbejde i form af kommunal frivillighed. Et formaliseret samarbejde mellem Aarhus Kommune og Røde Kors vågetjeneste Vågetjenesten i Røde Kors er et eksempel på et samarbejde, der er etableret mellem en kommune og en frivillig social organisation. Samarbejdet tager udgangspunkt i en nedskrevet samarbejdsaftale mellem Røde Kors Aarhus afdeling og Aarhus Kommunes Magistratsafdeling for Sundhed og Omsorg (MSO). Samarbejdsaftalen blev underskrevet i december 2010, og den giver mulighed for, at ansatte på kommunens lokalcentre, plejehjem og i plejeboliger kan kontakte vågetjenestens aktivitetsleder for hjælp til at sidde hos en døende, ligesom vågetjenestens leder kan kontakte kommunens institutioner med tilbud om at fortælle om Røde Kors vågetjeneste. Vågetjenesten tilbyder assistance i en borgers tre sidste døgn, men vågelederen tager den endelige beslutning i forhold til at vurdere, hvorvidt der i det pågældende tilfælde er tale om en person, som vågetjenesten dækker 8. De frivillige i vågetjenesten 9 tilbyder løsning af opgaver, som en pårørende kunne være behjælpelig med, og i samarbejdsaftalen mellem Røde Kors og Aarhus Kommune er det derfor påpeget, at vågetjenesten aldrig [kan] erstatte de offentlige tilbud og forpligtelser i forbindelse med terminal pleje og omsorg (Røde Kors og Aarhus Kommune, 2010). I forhold til typologiens første dimension, graden af nærhed/afstand, der blandt andet omhandler samarbejdets form, kan samarbejdet mellem Røde Kors og Aarhus Kommune, jf. CFSA s kategorisering af samarbejdsaktiviteter mellem frivillige sociale organisationer og kommunen, karakteriseres som et opgavebaseret partnerskab. Samarbejdet rummer samtidig også andre af CFSA s kategoriseringer, idet kommunen og Røde Kors samarbejder om temadage, ligesom der sker en kontinuerlig vidensudveksling i samarbejdet (informantinterview med medarbejder i MSO). Der er derfor i forhold til aspektet om samarbejdets form tale om et formelt og tæt samarbejde. Hvad angår aspektet kommunikation og kontakt mellem kommunen og den frivillige sociale organisation, kan denne siges at foregå på to forskellige niveauer, idet såvel forvaltningen i MSO samt de enkelte lokalcentre og plejehjem kan anskues som kommunale aktører. I samar- 8 Tilbuddet er målrettet ældre, der ingen eller få pårørende har, men der ydes også aflastning for pårørende, der trænger til hvile. 9 Såvel mænd og kvinder i projektet omtaler sig selv som vågekoner, hvilket de derfor også vil blive benævnt i specialet. 33

37 bejdsaftalen står det nedskrevet, at kontaktpersonerne fra Aarhus Kommune 10 og lederen med henblik på kvalitetssikring af samarbejdet skal mødes regelmæssigt efter aftale, hvilket er specificeret til mindst en gang i kvartalet (Røde Kors og Aarhus Kommune, 2010). Gennem interviews med både lederen i vågetjenesten og en medarbejder i MSO er det erfaret, at kontakten mellem de to samarbejdsparter i høj grad har karakter af uformelle møder, der finder sted relativt ofte. Derudover har parterne en enkelt gang siden samarbejdsaftalens ikrafttrædelse haft et møde af mere formel karakter. Medarbejderen i MSO tilgår samarbejdet med den holdning, at intet nyt er godt nyt, men står samtidig gerne til rådighed, når vågelederen har brug for sparring i forbindelse med projektet (informantinterview med medarbejder i MSO). Et element, der underbygger, at kommunikationen mellem MSO og vågetjenesten er tæt, er, at vågetjenesten foruden at have denne konkrete samarbejdsaftale med MSO også er en del af en bredere netværksaftale mellem Aarhus Kommune og ni andre frivillige organisationer/projekter, der blev underskrevet i efteråret Foreningerne i det samarbejdende netværk tilbyder forskellig støtte til ældre og pårørende i svære livssituationer, og kan henvise til hinanden, så borgeren får den hjælp, der passer til den pågældendes livssituation. Denne ekstra samarbejdsaftale understreger, at kontakten til forvaltningen i dette projekt kan beskrives som særdeles lettilgængelig, ligesom der er tæt og omfangsrig, men meget uformel kommunikation mellem forvaltningen i Aarhus Kommune og vågetjenesten. Det fremgår af samarbejdsaftalen, at de forskellige kommunale institutioner og hjemmeplejen er ansvarlige for, at der ved hver vågeseance på et lokalcenter er en kontaktperson blandt de ansatte medarbejderne, som tager sig af samarbejdet med vågetjenesten. Således har vågelederen meget ofte kontakt med de kommunale institutioner i dette projekt, idet hun også tager ud på lokalcentre etc. og fortæller om vågetjenestens tilbud. Samlet set kan projektet placeres som værende meget tæt på nærhed i dimensionen nærhed/afstand med hensyn til kommunikation og kontakt. Den anden dimension af typologien, graden af uafhængighed/afhængighed med hensyn til offentlig finansiering og kontrol, handler om, hvor (u)afhængig vågetjenesten og altså Røde Kors som organisation er af offentlige aktører. Samarbejdet mellem vågetjenesten og Aarhus Kommune er finansielt primært baseret på kommunens tildeling af 18 midler til Røde Kors Aarhus afdeling 11. Udover 18 midlerne finansierer Røde Kors og herunder vågetjenesten sine aktiviteter via medlemskontingenter, ligesom organisationen hvert år modtager tips- og lottomidler. Overordnet set er Røde Kors generelt og vågetjenesten specifikt altså afhængig af de midler, de modtager fra det offentlige, idet en stor del af aktiviteterne finansieres af 10 Den primære kontaktperson i MSO er en udviklingskoordinator, og sekundært er det kontorchefen for frivillig- og pårørendeområdet. 11 Specifik information om finansieringen af Røde Kors projekter og erfaring hermed er opnået gennem henvendelse til kassereren i Røde Kors Aarhus afdeling. 34

38 disse. Som påpeget af Kuhnle og Selle er det imidlertid afgørende at inddrage kontrolaspektet for at kunne placere vågetjenesten på kontinuummet mellem uafhængighed og afhængighed. Kontrolaspektet relaterer sig til den administrative kontrol, der føres med foreningerne samt den kontrol, det offentlige fører med kvaliteten af den frivillige indsats. Med denne tildeling af 18 midlerne følger en rapportering af, hvordan midlerne er anvendt. Denne udøves via et temmelig simpelt skema, hvori organisationerne videregiver helt grundlæggende oplysninger om den offentligt støttede aktivitet, herunder hvor mange, der har fået gavn af aktiviteten, samt hvad der sker med aktiviteten fremover. Afrapporteringen til Aarhus Kommune indgår i Røde Kors samlede dokumentation for modtagelse af 18 midler til flere af organisationens projekter, og er således ikke specifik for samarbejdet med vågetjenesten. I afrapporteringen indgår ikke bestemte krav til aktivitetens kvalitet. I forhold til det offentliges kontrol med kvaliteten af indsatsen i vågetjenesten, er der dog i samarbejdsaftalen formuleret et krav om, at de frivillige skal deltage i kursus om psykisk førstehjælp, ligesom de skal være modne og psykisk robuste samt deltage i andre kurser og møder arrangeret af vågelederen, for at højne kvaliteten af den frivillige indsats. Samlet set er vågetjenesten således afhængig af de midler, der modtages fra offentlige aktører, idet 18 midlerne fra Aarhus Kommune er den vigtigste indtægtskilde for de frivillige sociale aktiviteter. Den administrative kontrol, der føres er imidlertid ikke så omfattende, og opfattes af kassereren mere som almindelig bogholderi end en egentlig kontrol fra Aarhus Kommunes side. I samarbejdet er der opstillet enkelte krav til bestemte kvalifikationer og uddannelsesforløb for de frivillige, men alt i alt placeres vågetjenesten tættest på uafhængighed hvad angår graden af finansiering og kontrol. Et projekt uden samarbejde: Røde Kors besøgstjeneste Besøgstjenesten er organiseret af Røde Kors og er det af de tre valgte projekter, der vurderes ikke at have et formaliseret samarbejde med Aarhus Kommune. Besøgstjenesten er et tilbud til mennesker, der føler sig ensomme eller isolerede og savner personlig kontakt til andre mennesker i hverdagen. Potentielle besøgsvenner og besøgsmodtagere kontakter besøgstjenestens frivillige leder, der matcher de to parter, hvorefter besøgsven og -modtager selv fastlægger det nærmere indhold i besøgene. Gennem et interview med projektets leder har vi afdækket, at projektet ikke har kontakt til Aarhus Kommune, og at besøgsrelationen sker uafhængigt af kommunens eventuelle tilbud til besøgsmodtageren. I forhold til dimensionen nærhed/afstand i Kuhnle og Selles typologi er der således tale om en høj grad af afstand mellem kommunen og det konkrete frivillige projekt. I forhold til dimensionen finansiering og kontrol er der dog et element af samarbejde, idet besøgstjenesten på samme vis som vågetjenesten modtager 18 midler til projektets arbejde. Som det fremgår af ovenstående søges støtten dog generelt til Røde Kors sociale arbejde i Aarhus og de få formelle krav, der følger med tildelingen af midlerne i forhold til afrapportering og forelæggelse af 35

39 regnskab, håndteres af organisationens bogholder. Dertil kommer, at en del af besøgstjenestens aktiviteter finansieres via renteindtægter fra en arv, projektet har modtaget fra en tidligere besøgsven. Herved er besøgstjenesten i mindre grad end vågetjenesten økonomisk afhængig af den offentlige støtte, ligesom Aarhus Kommune ikke fører kontrol med kvaliteten af besøgstjenestens arbejde. I modsætning til vågetjenesten er der således ikke specifikke krav til de frivilliges kompetencer, herunder om de skal deltage i forskellige kursusaktiviteter. Da det jf. Kuhnle og Selle (1992: 18) er meget vanskeligt at finde et frivilligt socialt projekt, der ikke modtager nogen form for offentlig finansiering, og da 18 støtten er projektets eneste forbindelse til Aarhus Kommune, er det på denne baggrund vores vurdering, at besøgstjenesten kan karakteriseres som et projekt, der ikke har et samarbejde med Aarhus Kommune. I figur 3.1 er henholdsvis våge- og besøgstjenestens relation til Aarhus Kommune illustreret jf. Kuhnle og Selles typologi. Det fremgår, at de to projekter adskiller sig væsentligt i forhold til dimensionen nærhed/afstand med hensyn til kommunikation og kontakt. Hvad angår dimensionen afhængighed/uafhængighed med hensyn til finansiering og kontrol, adskiller projekterne sig primært i forhold til aspektet med kontrol af kvaliteten i indsatsen som følge af krav om uddannelse af vågekonerne. Figur 3.1. Illustration af Røde Kors-projekternes placering i Kuhnle og Selles typologi. Afhængighed (med hensyn til finansiering og kontrol) Nærhed (med hensyn til kommunikation og kontakt) Afstand Vågetjenesten Besøgstjenesten Uafhængighed Kommunal frivillighed: plejeboligerne Vestervang Frivilliggruppen ved plejeboligerne Vestervang er et eksempel på kommunal frivillighed, idet de frivillige rekrutteres direkte af kommunens medarbejdere og er organiseret direkte i regi af plejeboligerne. Plejeboligerne består af 60 boliger fordelt i to nybyggede huse, der blev indviet i sommeren Inddragelsen af 36

40 frivillige som supplement til ansatte medarbejdere har fra starten været tænkt ind som en væsentlig del af hverdagen i plejeboligerne, og de frivillige ses som et vigtigt og uundværligt supplement til det arbejde, de professionelle udfører (Lokal frivilligpolitik, 2009). De frivillige indgår dog ikke direkte i normeringen og skal ikke deltage i opgaver af plejemæssig karakter, men ønskes primært rekrutteret til at lave aktiviteter med beboerne såsom gåture, avislæsning og andre former for socialt samvær samt til at udføre mindre opgaver af mere praktisk karakter (Rekrutteringsmateriale, 2011). Som beskrevet i afsnit kan kommunal frivillighed tage flere forskellige former, idet det kan være kendetegnet ved en mere eller mindre autonom eller hierarkisk styret frivilliggruppe. En lønnet frivilligkoordinator er tilknyttet plejeboligerne og har sammen med en midlertidig ansat kommunikationsmedarbejder haft opgaven med at rekruttere og etablere samarbejdet med de frivillige. Da frivilligkoordinatoren har kontakten til i alt ca. 120 frivillige fordelt på midtbyens forskellige lokalcentre og plejeboliger, har det dog indtil december 2011 været kommunikationsmedarbejderen, der har haft den primære kontakt til de frivillige. Hun har blandt andet taget initiativ til jævnlige møder i frivilliggruppen, hvor det frivillige arbejde er blevet koordineret og udviklet ofte med deltagelse af repræsentanter fra plejeboligernes lønnede medarbejdere samt frivilligkoordinatoren. Efter december 2011 er det imidlertid en frivillig, der har overtaget denne funktion, og der er lagt op til, at de frivillige selv skal tage initiativ til frivilligmøderne. Samtidig beskriver frivilligkoordinatoren, hvordan de frivillige har givet udtryk for, at de godt selv kan afholde møderne og ikke nødvendigvis behøver frivilligkoordinatorens/personalets tilstedeværelse. Dette tyder således på, at frivilliggruppen efter en opstartsperiode har udviklet sig til at fungere relativt selvstændigt, hvilket understøttes af, at de frivillige også på eget initiativ eksempelvis arrangerer ture ud af huset for nogle af beboerne. Det eneste forsøg på styring, der følger af, at de frivillige indgår som en del af den offentlige opgaveløsning, er, at frivilligkoordinatoren ønsker at indføre en kalender, hvori de frivillige skal angive, hvornår de kommer i plejeboligerne, så personalet kan planlægge, hvilke beboere der skal have glæde af samværet med de frivillige den pågældende dag. Da dette er det eneste eksempel på, at man ønsker at inkludere de frivillige i et offentligt hierarki, kan dette eksempel på kommunal frivillighed samlet set karakteriseres som havende en relativt autonom frivilliggruppe Opsummering af undersøgelsens empiriske grundlag I tabel 3.2 ses en samlet oversigt over det konkrete empiriske grundlag for specialets undersøgelser. Det grå felt markerer, at vi med de konkrete casevalg har skabt variation på undersøgelsesmodellernes uafhængige variabel; samarbejdsformen, mens en række relevante kontrolvariable holdes konstante. 37

41 Tabel 3.2. Oversigt over undersøgelsens empiriske grundlag Samarbejdsform Kommune Magistratsafdeling (X) (Z) (Z) Lokalcenter Vestervang Kommunal frivillighed Aarhus Sundhed og Omsorg Målgruppe (Z) Udsatte ældre Frivilliges kønsfordeling (Z)* 2 mænd 4 kvinder Frivilliges aldersfordeling (Z)* år: år: år: 2 Vågetjenesten Partnerskab/ Samarbejdsaftale Aarhus Sundhed og Omsorg Udsatte ældre 3 mænd 4 kvinder år: år: år: 4 Besøgstjenesten Intet samarbejde Aarhus Sundhed og Omsorg Udsatte ældre 3 mænd 4 kvinder år: år: år: 2 X: Undersøgelsesmodellernes uafhængige variabel Z: Relevante kontrolvariable *: Inklusiv de frivillige ledere i besøgs- og vågetjenesten 3.3 Dataindsamling I dette afsnit beskrives og begrundes indledningsvist de metoder, der er benyttet i forbindelse med dataindsamlingen, hvorefter overvejelser forbundet med gennemførelse og transskribering af interviewene præsenteres Interviewenes form og interviewguide De kvalitative interviews er blevet gennemført som individuelle, semi-strukturerede interviews. Når interviewene er blevet gennemført individuelt skyldes for det første, at opfattelsen af samarbejdet kan variere på individniveau, hvorfor det har været afgørende, at hver enkelt frivillig dels har fået mulighed for at beskrive sin opfattelse af samarbejdet uden at blive påvirket af andre og dels har fået mulighed for at uddybe sine synspunkter. For det andet kan der, som det senere vil blive diskuteret, være nogle generelle udfordringer forbundet med at måle motivation, idet mennesker kan have en tendens til at fremhæve motiver, der anses som de mest socialt ønskværdige. Vi forventede derfor at kunne opnå de mest pålidelige og oprigtige begrundelser for den frivillige indsats igennem individuelle interviews. Den semi-strukturerede interviewform skyldes undersøgelsens primært deduktive karakter, hvor formålet er at teste teoretisk baserede hypoteser. Det har derfor været en fordel at kunne strukturere interviewene efter en interviewguide, der sikrede, at vi kom omkring specialets teoretiske forskningsspørgsmål, og gav os mulighed for at sammenligne interviewene på relevante parametre (Harrits et al., 2010: 149). Samtidig kunne vi forholde os åbent til interviewets forløb, hvilket gav os mulighed for dels at uddybe og forklare spørgsmål og dels følge op på uforudsete temaer og vigtige nuancer, som kunne bidrage til ny viden og/eller øget forståelse for den frivilliges livsverden og mulige årsagssammenhænge (Kvale, 1996: 124). 38

42 Denne tilgang er særligt hensigtsmæssigt, da der som nævnt er tale om et relativt uudforsket område, hvorfor undersøgelsen også indebærer mere induktive elementer. Til gennemførelsen af interviewene er der udarbejdet i alt tre interviewguides; én til interviews med frivillige i projekter, der har samarbejde med kommunale aktører, én til interviews med frivillige i projektet, der ikke har samarbejde, og én til interviews med lederne/frivilligkoordinatoren i projekterne. De tre interviewguides er dog identiske bortset fra, at vi naturligvis kun har spurgt ind til det kommunale samarbejde i de tilfælde, hvor det var relevant, ligesom vi har tilføjet en række spørgsmål om dekobling til ledelsen. Interviewguiden til frivillige i samarbejdsprojekter fremgår af bilag 1, mens spørgsmålene vedrørende ledernes adfærd ses i bilag 2. De tre interviewguides består af en række teoretisk baserede forskningsspørgsmål samt en række operationelle interviewspørgsmål. Forskningsspørgsmålene relaterer sig til de teoretiske opfattelser, der ligger til grund for undersøgelsen, mens de operationelle interviewspørgsmål er ideer til konkrete spørgsmålsformuleringer, der kunne benyttes i selve interviewsituationen. Interviewspørgsmålene er udarbejdet i dagligdagssprog fri for akademiske og teoretiske termer, og vi gennemførte et pilotinterview inden selve undersøgelsen for at sikre, at spørgsmålene var meningsfyldte og forståelige for interviewpersonerne. Det viste sig generelt at være tilfældet, hvorfor det ikke var nødvendigt at foretage justeringer efter pilotinterviewet. Vores interviewguides samt de enkelte temaer i interviewguiderne er struktureret efter tragtformede spørgeteknikker. Det betyder, at hvert emne indledes med åbne spørgsmål, der havde til formål at sikre interviewpersonernes spontane opfattelser af et emne frem for at lede frem til specifikke svar (Kvale & Brinkmann, 2009: 90). De åbne spørgsmål tager i nogle tilfælde form af narrative spørgsmål, der havde til formål at hjælpe interviewpersonen til at beskrive noget, som ellers kunne være vanskeligt at sætte ord på eller som kunne virke abstrakt. Denne form for spørgsmål blev blandt andet anvendt, når vi bad interviewpersonen sætte sig i en situation, hvor det regner, man er træt osv., og herefter bad vedkommende beskrive, hvad der får ham/hende til at komme ud ad døren. De narrative spørgsmål anvendtes eksempelvis også, når vi bad interviewpersonen beskrive en situation i det frivillige arbejde, hvor han/hun havde oplevet at føle sig kompetent eller have en høj grad af selvbestemmelse. Herefter spurgte vi præciserende ind til de informationer, der fremkom af det indledende svar, og vi spurgte direkte ind til spørgsmål, der fortsat var ubesvarede i relation til vores forskningsspørgsmål. I enkelte tilfælde benyttede vi også indirekte spørgsmål, som når vi for eksempel bad interviewpersonen fortælle, hvad han/hun troede, at andre mente om projektets samarbejde med kommunen. Interviewspørgsmålene har generelt en deskriptiv form, idet formålet var at få interviewpersonernes spontane beskrivelser af specialets undersøgelsesområde snarere end at få dem til at spekulere over eventuelle forklaringer på, hvorfor de har de givne motiver til den frivillige 39

43 indsats (Kvale, 1998: 136). Afslutningsvist spurgte vi dog direkte ind til om de oplever, at samarbejdet har betydning for deres motiver for at udføre det frivillige arbejde, og ønskede dermed også at opnå indsigt i interviewpersonernes egne refleksioner over betydningen af et frivilligt-offentligt samarbejde. Dette gjorde vi, fordi vi forventer, at de frivillige har vigtig viden om, hvad der påvirker deres motivation, og fordi vi vurderer, at der i dette speciale ikke er tale om en så kontroversiel problemstilling, at man kan forestille sig, at de frivillige ville have klare motiver til at rapportere en misvisende opfattelse af årsagssammenhænge. I interviewene viste det sig da også, at interviewpersonerne havde lyst til at fortælle oprigtigt om deres oplevelser af samarbejdet og dettes effekter, hvorfor dette speciales relevante valideringsfællesskab også er interviewpersonerne selv (Jakobsen & Harrits, 2010: 177) Gennemførelse og transskribering af interviews Vi har gennemført interviews med seks frivillige fra hvert af de tre projekter samt med de frivillige ledere i de to Røde Kors-projekter og med den lønnede frivilligkoordinator ved Vestervang. Udover informantinterviews består datagrundlaget således af i alt 21 forskningsinterviews, hvoraf vi begge har været til stede ved 19 ud af 21 interviews. Her har én været den primære interviewer, mens den anden har observeret interviewene, taget notater og afslutningsvist kunnet stille opklarende, uddybende og opfølgende spørgsmål. Observatøren har desuden bidraget til at sikre, at vi er kommet omkring samtlige forskningsspørgsmål. Forud for interviewene introducerede vi kort interviewpersonerne til undersøgelsen og interviewet i en briefing 12. Af hensyn til undersøgelsens validitet beskrev vi, ligesom ved vores første henvendelse til de frivillige, dog ikke eksplicit undersøgelsens formål, men fortalte kun, at vi var interesserede i at tale om interviewpersonernes motivation for at bruge tid og energi på det frivillige arbejde, samt hvad det frivillige arbejde indebærer. Efter interviewene de-briefede vi interviewpersonerne, og vi fortalte eksplicit om vores fokusområde og specialets problemstilling. I nogle tilfælde oplevede vi, at interviewpersonen bidrog med nye informationer eller overvejelser efter, vi var stoppet med at optage, og vi noterede derfor dette umiddelbart efter interviewets afslutning. Udover eventuelle afsluttende tilføjelser, noterede vi efter hvert interview relevante betragtninger fra interviewsituationen, herunder hvor talende og reflekteret interviewpersonen var, da oplevelsen heraf holdes for øje i fortolkningen af interviewene (Kvale, 1996: 129). De 21 interviews er optaget på diktafon og transskriberet ordret, hvilket også indebærer, at eventuelle pauser, betoninger, øh er mv. er medtaget. Dette skyldes, at specialets problemstilling vedrører de frivilliges motivation samt oplevelser og erfaringer i forhold til samarbejde/ikke-samarbejde, hvor det forventes, at det er de specifikke udsagn og analysen heraf, der kan bidrage til at undersøge specialets problemstilling. Desuden forudsætter specialets eksplorative elementer den åbenhed, der følger af at have transskriberet 12 Briefingen ses i sin fulde længde i interviewguiden i bilag 1. 40

44 hvert enkelt interview i dets fulde længde. Til trods for den ordrette transskribering er citater i specialets analysedel gjort læsevenlige, dels fordi tale- og skriftsprog per definition varierer meget og dels for at undgå at fremstille de enkelte interviewpersoner uhensigtsmæssigt (Kvale, 1996: 167). Det ville have været muligt at opnå en endnu højere reliabilitet, såfremt vi begge havde transskriberet alle interviews og efterfølgende sammenlignet og rettet eventuelle uoverensstemmelser. Det er dog vores vurdering, at en højere reliabilitet i transskriberingen ikke står mål med de ressourcer, transskriberingen kræver i forhold til andre centrale aspekter af specialeprocessen. 3.4 Operationalisering af specialets centrale variable I dette afsnit beskrives det, hvordan specialets centrale teoretiske begreber er blevet omsat til mere konkrete empiriske mål, der kan indfanges i undersøgelsen og skal sikre en høj målingsvaliditet. Operationaliseringen af de teoretiske begreber vil, i det omfang det er meningsfuldt, trække på tidligere forskning herunder kvalitative afprøvninger af MCT (Pedersen, 2011; Jakobsen & Nielsen, 2010; Christensen & Hansen, 2007; Momme, 2007) med henblik på at sikre en grad af kumulativ viden og give mulighed for at sammenligne undersøgelsens resultater med tidligere forskning på området. Da specialets uafhængige variabel; samarbejdsformen, er karakteriseret i forbindelse med caseudvælgelsen, er de resterende centrale variable i specialets to undersøgelsesmodeller de frivilliges opfattelse af samarbejdet, opfyldelsen af basale psykologiske behov, de frivilliges motivation samt ledelsesstrategier De frivilliges opfattelse af samarbejdet De frivilliges opfattelse af samarbejdet står centralt i specialets første undersøgelsesmodel, idet opfattelsen udgør den interagerende variabel mellem samarbejdsformen og de frivilliges motivation, og dermed ventes at være afgørende for retningen af en eventuel crowding-effekt. Operationaliseringen af opfattelsen trækker på Pedersens (2011) samt Jakobsens og Nielsens (2010) operationaliseringer af henholdsvis sygeplejerskers opfattelse af resultatløn og folkeskolelæreres opfattelse af elevplaner. De frivilliges opfattelse af samarbejdet anskues som et kontinuum med yderpunkterne meget kontrollerende og meget understøttende, da der er tale om to helt modstridende opfattelser. Denne måde at anskue det på understøttes af Jakobsen og Nielsen, der via en faktoranalyse finder empirisk belæg for, at opfattelsen af en ekstern intervention som kontrollerende eller understøttende afspejler én underliggende dimension (2010: 71). For at kunne vurdere de frivilliges opfattelse af samarbejdet i forhold til dette kontinuum bad vi indledningsvist interviewpersonerne om at beskrive indholdet i og formålet med samarbejdet mellem de frivillige og Aarhus Kommune. Hvis elementer af samarbejdet eksempelvis blev beskrevet som værende unødigt formaliserende, som noget, der afspejler mistillid, udgør tidsspilde eller fjerner fokus, ses det som indikati- 41

45 on på, at den frivillige opfatter samarbejdet som kontrollerende. Hvis elementer af samarbejdet derimod eksempelvis blev beskrevet som anerkendende eller gode redskaber, ses det som indikation på, at den frivillige opfatter samarbejdet som understøttende. Derefter spurgte vi, hvilket signal vedkommende mente, samarbejdet sender til henholdsvis omverdenen og borgerne, da svarene herpå forventes at afspejle den frivilliges egen opfattelse af samarbejdet. Efter de indledende åbne spørgsmål søgte vi yderligere at afdække den frivilliges opfattelse af samarbejdet ved at spørge mere direkte og specifikt ind til, om samarbejdet opfattes som kontrollerende eller understøttende for deres frivillige arbejde. Blandt andet spurgte vi, om den frivillige nogensinde har oplevet at blive kigget over skulderen samt om vedkommende mener, at samarbejdet bidrager til en bedre indsats for de borgere, han/hun arbejder med. Det var også i forbindelse hermed, at spørgsmål relateret til ansvars-, dokumentations-, og professionaliseringsdilemmaet og disses betydning i forhold til den enkelte frivillige blev afklaret. Vi var derfor interesserede i at vide, hvorvidt den frivillige føler et ansvar i arbejdet med borgeren, og hvordan dette ansvar i så fald håndteres, ligesom vi spurgte ind til, hvorvidt den frivillige oplever at skulle dokumentere sit arbejde. Endelig ønskede vi at afdække, om den frivillige har været på kurser i forbindelse med det frivillige arbejde, og om dette har betydning for hans/hendes opfattelse af samarbejdet Opfyldelsen af basale psykologiske behov Opfyldelsen af de frivilliges behov for henholdsvis autonomi, kompetence og tilknytning indgår ikke eksplicit i specialets undersøgelsesmodeller, men antages som fremhævet i afsnit at være en del af den psykologiske proces, der foregår, når samarbejdet opfattes som kontrollerende eller understøttende, og dermed påvirker de frivilliges motivation. Opfyldelsen af de tre basale psykologiske behov ligger således implicit i modellerne, hvorfor de også afdækkes og inddrages til at opnå forståelse for en eventuel sammenhæng mellem de frivilliges opfattelse af samarbejdet og deres motivation. Indledningsvist spurgte vi generelt ind til, hvornår den frivillige oplever og ikke oplever henholdsvis autonomi, kompetence og tilknytning i det frivillige arbejde, da dette ventes at afspejle, hvorvidt de basale psykologiske behov opfyldes. Autonomi defineres som oplevelsen af at være drivkraften bag egne handlinger (Deci & Ryan, 2002: 7-8). Vi spurgte derfor ind til, hvornår den frivillige oplever og ikke oplever selvbestemmelse i det frivillige arbejde. Kompetence defineres som følelsen af at være til nytte på kompetent og effektiv vis (Ibid.). Vi spurgte derfor ind til, hvornår den frivillige oplever og ikke oplever at være til nytte i sit arbejde. Tilknytning defineres som behovet for at have en god relation til andre mennesker og indgå i et større fællesskab, hvor man interesserer sig for hinanden (Ibid.). Vi spurgte derfor ind til den frivilliges forhold til de øvrige frivillige, borgerne og de ansatte. Afslutningsvist spurgte vi specifikt ind til, om den frivilli- 42

46 ge oplever, at samarbejdet har en betydning for henholdsvis hans/hendes selvbestemmelse i det frivillige arbejde, mulighed for at gøre nytte i den frivillige indsats samt hans/hendes relationer til øvrige frivillige, borger(e) og ansatte, da dette giver os viden om samarbejdets betydning for opfyldelsen af de basale psykologiske behov De frivilliges motivation I forbindelse med målingen af specialets afhængige variabel; de frivilliges motivation, er det afgørende at være opmærksom på to forhold. For det første er en implicit antagelse i forbindelse med det valgte kvalitative design, at interviewpersonerne er i stand til at formulere deres frivillige engagement i sprogligt udtrykte motiver 13 (Habermann, 2007: 143). Da dette tidligere har vist sig at være tilfældet (Ibid.; Lorentzen & Rogstad, 1994: 39), og det samtidig vurderes, at de frivillige er de bedste informanter vedrørende deres egen motivation, accepterer vi denne antagelse. Operationaliseringen af motivation i form af de frivilliges egen selvforståelse giver imidlertid anledning til et andet afgørende spørgsmål: er det muligt at få ærlige svar fra de frivillige? Der er risiko for, at de frivillige vil forsøge at gøre sig bedre, end de er ved at fremføre mere ædle motiver som bevæggrund for deres frivillige engagement. Dette problematiseres yderligere af, at de i interviewsituationen kan foranlediges til at tro, at der findes rigtige svar på de spørgsmål, som stilles. Dette er et vilkår i undersøgelsen, som ikke kan ændres, men som vi har været særligt opmærksomme på i forbindelse med gennemførelsen af vores interviews. I interviewsituationerne understregede vi således under briefingen, at der ikke findes rigtige og forkerte svar, og at vi er interesseret i lige præcis interviewpersonens oplevelse af at være frivillig i det pågældende projekt. Derudover understregede vi, at personen ikke nævnes ved navn i specialet. Det har ikke været muligt at love interviewpersonerne 100 % anonymitet, da projekterne beskrives i specialet, men vores oplevelse var dog, at de frivillige trods dette fortalte både ærligt og reflekteret omkring de aspekter af deres frivillige engagement, som vi er interesserede i. Endelig spurgte vi også lederne om deres opfattelse af de frivilliges motiver, hvilket i høj grad stemte overens med de frivilliges egne udsagn. I interviewene spurgte vi først åbent ind til, hvad der motiverer de frivillige i deres daglige frivillige arbejde, da vi forventer, at dette svar afspejler de vigtigste motiver. Herefter spurgte vi mere konkret ind til de enkelte motiver. Rent praktisk udformede vi motivkort med hvert af de syv motiver påskrevet. Dette skyldes primært, at det er afgørende for undersøgelsen af de opstillede hypoteser, at vi helt specifikt får klarlagt, i hvilken udstrækning de frivillige i vores undersøgelse er indre motiverede. Selv om man godt kan tale om dette i en interviewsituation, viste det sig, at visualiseringen af motiverne var med til at konkretisere de abstrakte motiver for respondenterne og derved øge målingsvaliditeten af vores undersøgelse. I udform- 13 Dette gælder i øvrigt også, hvis designet i stedet havde været kvantitativt i form af en spørgeskemaundersøgelse. 43

47 ningen af kortene valgte vi at gøre teksten på kortene mere fyldestgørende, og eksempelvis kom identitetsmotivet på kortet til at lyde det er en del af min identitet. For at sikre os, at interviewpersonens forståelse af motiverne stemte overens med vores, blev der i interviewsituationen først spurgt ind til, hvad respondenten forstod ved de forskellige motiver. Dernæst blev der spurgt ind til, hvorvidt motivet tillægges nogen betydning for hver enkel respondent, og de motivkort, der ikke blev valgt, blev sorteret fra. Da tidligere forskning, som nævnt i afsnit 2.3.3, har vist, at der som oftest er tale om et motivhierarki, blev respondenten slutteligt bedt om at rangordne de resterende motivkort i overensstemmelse med eget motivhierarki. Vi understregede dog, at flere motiver godt kunne vægtes lige højt De enkelte motiver Nedenfor gennemgås de syv motiver et efter et. Det primære formål hermed er at eksplicitere, hvordan vi ud fra de teoretiske begreber har lavet meningsfulde koder til brug i specialets analysedel. Indre motiver Ønsket om at gøre noget godt for andre/en sag handler overordnet om det at hjælpe andre. Det essentielle i forhold til definitionen af dette motiv er således, om de frivillige opfatter det frivillige sociale arbejde som en mulighed for at udtrykke værdier relateret til medfølelse og engagement i forhold til mennesker, der befinder sig i en vanskelig livssituation. Koderne er endvidere defineret ud fra, om interviewpersonen udtrykker empati for målgruppen og tilfredshed ved at gøre noget godt for andre. Læringsmotivet er defineret ud fra faglig og følelsesmæssig læring i form af selvudvikling. Definitionerne relaterer sig derfor både til, om den frivillige begrunder sit frivillige engagement med en interesse i at lære mere om målgruppen eller den organisation, han/hun udfører frivilligt arbejde for, og hvorvidt der er tale om, at interviewpersonen oplever at lære noget på det personlige plan gennem det frivillige arbejde. I forhold til at afgrænse læringsmotivet som et indre eller et ydre motiv, er definitionen relateret til læring som et mål i sig selv og ikke som instrument til at fremme karrieren. Identitetsmotivet er knyttet til den frivilliges følelse af selvrespekt og det at føle sig nyttig. Definitionen relaterer sig som følge heraf til, hvorvidt interviewpersonen giver udtryk for, at det frivillige arbejde er en del af den frivilliges selvopfattelse og/eller får interviewpersonen til at føle, at han/hun gør noget meningsfuldt. Som det gjorde sig gældende for læringsmotivet, er der i definitionen af koden skelnet mellem identitet som henholdsvis indre og ydre motiv. Hvis interviewpersonen giver udtryk for, at han/hun ønsker at være frivillig, fordi det er oppe i tiden eller det forventes af andre, er udtalelserne i stedet kodet som sociale forventninger. 44

48 Opgavemotivationen relaterer sig til det konkrete frivillige arbejde per se, og i kodedefinitionen er derfor medtaget udtalelser, der dækker over, at det er selve arbejdet, der giver interviewpersonen tilfredsstillelse. Hvis svarene indikerer, at opgaven i sig selv er vigtig og interessant for interviewpersonen, kan den frivillige karakteriseres som værende motiveret af denne, mens dette ikke er tilfældet, hvis opgaven i højere grad anskues som et middel til for eksempel at hjælpe målgruppen. Ydre motiver Motivet relateret til sociale forventninger, kan som nævnt anskues som det ydre motiv i forhold til det ovenfor beskrevne identitetsmotiv, idet det relaterer sig til de forventninger, der eventuelt måtte være til stede i interviewpersonens omgivelser såvel nære som fjerne. Koden herfor er derfor defineret ud fra, hvorvidt et afgørende motiv for den frivillige er, at venner og bekendte udfører frivilligt arbejde, og om interviewpersonen er frivillig, fordi eksempelvis politikere eller samfundet generelt forventer, at han/hun udfører frivilligt arbejde. Ligeledes er udtalelser om, at det er et resultat af tradition eller normer omkring det at være frivillig i vedkommendes familie medtaget. I forbindelse med karrieremotivet er udtalelser medtaget, hvis det fremgår, at det frivillige arbejde opfattes som en slags investering i fremtiden, altså som noget instrumentelt. Hvis den frivillige henviser til, at arbejdsgivere lægger vægt på erfaring fra frivilligt arbejde og/eller den frivillige indsats kan bruges som springbræt til et lønnet job, er udtalelserne kodet under karrieremotivet. I forhold til motivet indflydelse/magt er koden defineret ud fra, om det frivillige engagement er drevet af et mål om at øge sin indflydelse og anseelse både i institutionen/organisationen og udenfor eksempelvis via det at være et kendt ansigt i nærmiljøet. I relation hertil er det afgørende, at dette kan bunde i et ønske om at gøre noget godt for målgruppen samtidig Ledelsesstrategi Specialets konkurrerende hypotese 2 har udgangspunkt i Meyer & Rowans dekoblingtese. Et afgørende element i operationaliseringen heraf, var derfor at finde ud af, hvorvidt lederne beskytter de frivillige mod eventuelle krav, der følger af samarbejdsrelationen med det offentlige, således at det frivillige ikke oplever de ændrede institutionelle forhold, der følger af samarbejdet. Konkret spurgte vi for det første lederne i de to samarbejdsprojekter, om de oplever at have en ledelsesfunktion i forhold til de frivillige. For eksempel spurgte vi, om lederne nogensinde har sagt fra overfor opgaver på vegne af de frivillige, ligesom vi spurgte ind til, hvorvidt der overordnet tages specielle hensyn i arbejdet med frivillige. Det andet element vedrører overensstemmelsen mellem de udefrakommende krav og det daglige frivillige arbejde. En forudsætning for, at der i Meyer og Rowans optik er tale om en dekobling, er således, at kravene er uforenelig med det dagli- 45

49 ge frivillige arbejde. Vi spurgte derfor også lederne, om de i projekterne har været i situationer, hvor de blev stillet overfor krav, der var vanskelige at udleve i praksis, og hvordan de i så fald håndterede dette Kontrol for årsag til projektvalg Da et samarbejde med Aarhus Kommune har været et vilkår i de to samarbejdsprojekter siden projekternes opstart, ønsker vi at afdække, om de frivillige bevidst har valgt projekterne, fordi de har eller ikke har et samarbejde med det offentlige. Dette er for det første centralt for at afdække eventuelle endogenitetsproblemer. Såfremt der identificeres en systematisk variation i motiverne på tværs af samarbejds- og ikke-samarbejdsprojekter, er det altså afgørende, om det, som teoretisk forventet, skyldes, at samarbejdet påvirker de frivilliges motivation, eller om det modsat skyldes, at de personer, der vælger samarbejdsprojekter, har en særlig høj grad af indre motivation og/eller er særligt positivt indstillede overfor frivilligtoffentligt samarbejde. For det andet er det afgørende at kontrollere for årsagen til deres projektvalg af hensyn til undersøgelsens eksterne validitet. Det er altså væsentligt at vide, om de frivillige, der indgår i vores undersøgelse, ligner andre, der laver frivilligt socialt arbejde, for analytisk at kunne generalisere undersøgelsens resultater til en bredere kontekst end den undersøgte. Finder vi eksempelvis, at de frivillige bevidst har ønsket at indgå i et samarbejdsprojekt, kan det ikke afvises, at et frivilligt-offentligt samarbejde vil blive modtaget med større skepsis blandt andre frivillige, hvorfor dette ville begrænse undersøgelsens generaliserbarhed. I interviewene spurgte vi derfor indledningsvist åbent ind til, hvilke overvejelser der lå bag de frivilliges beslutning om at vælge det pågældende projekt. Efterfølgende spurgte vi mere specifikt ind til, om det har spillet en rolle for valget, at der har eller ikke har været tale om et samarbejde med Aarhus Kommune. På denne måde kan mulige endogenitets- og generaliseringsproblemer identificeres eller udelukkes. 3.5 Analysestrategi Selve analysen foretages som kvalitativ indholdsanalyse. Da specialets problemformulering har et klart teoretisk fundament og udviklede hypoteser, anvendes overordnet en deduktiv analysetilgang. Første skridt i analyseprocessen er at kode og kategorisere det transskriberede interviewmateriale, mens næste skridt er kondenseringen af data ved hjælp af displays Kodning af interviewmaterialet Koder repræsenterer det afgørende link mellem de originale, rå interviewdata og specialets teoretiske begreber, og kodningen udgjorde derfor et tidligt trin i analysen af vores data (Miles & Huberman, 1994: 56). I vores deduktive undersøgelse af sammenhængen mellem frivilligt-offentligt samarbejde og de frivilliges indre motivation var afsættet for kodningen de i afsnit 3.4 operationaliserede teoretiske begreber, hvorfor kodningen kan karakteriseres som lukket. Der var derfor på forhånd udviklet en startkodeliste på grundlag 46

50 af vores teoretiske forforståelse og specialets problemstilling. En åbenlys risiko ved den valgte deduktive tilgang var dog, at den lukkede kodning kunne blokere for udforskningen af det empiriske genstandsfelt (Harrits & Jakobsen, 2010: 182; Olsen, 2002: 122). Derfor tilstræbte vi at udvise sensitivitet overfor data, idet vi undervejs i kodningen oprettede koder for nye og interessante fund i datamaterialet, hvilket har resulteret i en samlet slutkodeliste 14, hvori såvel de teoretisk udledte koder og nye koder er inkorporeret. Sondringen mellem lukket og åben kodning kan således anskues som en forenkling, og kodningen af interviewmaterialet kan beskrives som en vedvarende pendlen mellem deduktion og induktion. Dette er en generel tendens inden for kvalitativ forskning (Ibid.: 123), og er ydermere et resultat af et aktivt tilvalg ud fra den ovenfor nævnte erkendelse af, at specialets teoretiske ramme ikke nødvendigvis indfanger alle eksisterende elementer forbundet med samarbejdet mellem frivillige og offentlige aktører. Der er med valget af MCT åbnet op for en vis eksploration i specialet, hvad angår teorianvendelsen, idet de forskellige samarbejdsprojekter mellem offentlige og frivillige aktører er bredere end de eksterne interventioner, der tidligere er blevet undersøgt med udgangspunkt i MCT (se bl.a. Andersen & Pallesen, 2010; Fehr & Gächter, 2000; Frey & Götte, 1999). Dette måtte nødvendigvis afspejles i kodeprocessen som beskrevet. Reliabiliteten i kodningen er søgt højnet ved, at vi i begyndelsen af kodeprocessen begge kodede det samme interview. De få uoverensstemmelser, der var, blev drøftet indgående forud for kodningen af de resterende interviews Kategorisering Som det fremgår af ovenstående, hjalp kodningen af interviewmaterialet os til at identificere udtalelser knyttet til vores teoretiske begreber. For at kunne besvare specialets problemstilling er det imidlertid ikke tilstrækkeligt at vide, hvilke motiver der er relevante, men også hvor stærke/svage motiverne er, ligesom det er nødvendigt at identificere, hvor på kontinuummet mellem meget understøttende og meget kontrollerende den frivilliges opfattelse af samarbejdet med det offentlige kan placeres. Næste skridt i analyseprocessen var derfor at kategorisere henholdsvis styrken af de relevante motiver samt opfattelsen af samarbejdet, således at vi kunne opnå en vis form for kvantificering. Kategoriseringen gør det muligt at sammenligne, om der er styrkeforskelle i henholdsvis indre og ydre motiver på tværs af de tre projekter samt at teste, om der er sammenhæng mellem opfattelsen af samarbejdet og styrken af indre motivation, og om der således kan findes støtte til undersøgelsesmodellens første hypotese. For at sikre så høj validitet og reliabilitet som muligt kategoriserede vi samtlige interviews uafhængigt af hinanden og sammenlignede herefter vores kategoriseringer. Generelt var der høj grad af overensstemmelse mellem vores kategoriseringer, og kun mindre nuanceforskelle i enkelte tilfælde. I disse tilfælde diskuterede vi grundigt vores kategoriseringer og indholdet i de relevante udsagn, hvorefter vi blev enige om den endelig kategori. Oversigterne over kategoriseringen angives i displays i analysen, der har til formål at skabe overblik over de store 14 Slutkodeliste findes i specialets bilag 3. 47

51 mængder interviewmateriale og samtidig give læserne mulighed for at gennemskue kategoriseringen. Herved sikres en høj grad af åbenhed omkring analysestrategien og risikoen for selektive fortolkninger minimeres. Kategorisering af motivernes relative styrke Kategoriseringen af styrken af de frivilliges motiver blev indledningsvist foretaget for hvert af de relevante motiver. Dette blev gjort på baggrund af en vurdering af 1) hvor klart og intenst de enkelte motiver er omtalt, 2) om motiverne er nævnt i indledende, åbne spørgsmål eller efter introduktion af motivkort, 3) hvilken vægt de frivillige selv tillægger de enkelte motiver og hvor de eventuelt blev placeret de i motivhierarkiet. I vurderingen blev også vores samlede indtryk af den enkelte frivillige inddraget, herunder hvor talende vedkommende var, samt hvor ærlig og reflekteret personen fremstod. Hvert af de relevante motiver blev tildelt en af kategorierne meget lav, lav, delvist lav, middel, delvist høj, høj eller meget høj. Dernæst foretog vi på baggrund af en aggregering af antallet af indre motiver og styrken af de enkelte motiver en samlet kategorisering af hvert individs henholdsvis indre og ydre motivation, og den frivillige blev ligeledes tildelt en af ovenstående kategorier. Via den indledningsvise vurdering af hvert enkelt motivs styrke tages der højde for, at en person kan have en enkelt motivationstype, der er meget stærk og andre kan have flere, men mindre stærke motiver. I display 3.3 ses et eksempel på, hvordan motiverne hos hver af de frivillige er blevet kategoriseret. Display 3.3. Eksempel på kategorisering af frivilliges motivation, kommunal frivillig 6. Motiv Eksempler på udsagnenes intensitet Begrundelse/ vurdering af udsagnenes intensitet Placering i motivhierarki Ønsker at gøre noget for andre/en sag Det motiverer mig, at jeg kan mærke, at det giver så meget, og man også får den dér glæde ved, at man kan se, at de synes, det er dejligt Flere klare og intense udsagn, og motivet nævnes allerede i det indledende spørgsmål. Kategori 1 MEGET HØJ Opgavemotivation Det skal lidt også være sjovt for mig, for ellers så kører man død i det Vi hygger os egentlig ret meget Klare udsagn om, at opgavemotivationen er vigtig, men mindre intense udsagn om fornøjelsen i det konkrete samvær. 1 HØJ Identitet Det er her, jeg kan gøre noget, for det er her, jeg er god Klare udsagn og meget bevidst om motivet. 2 HØJ 48

52 Læring Det var egentlig også lidt derfor, jeg også gerne ville være frivillig, for ligesom at se, hvordan det fungerer Flere klare og intense udsagn, og motivet nævnes allerede i det indledende spørgsmål. 3 MEGET HØJ Jeg synes, det er ekstremt lærerigt at høre, hvordan ældre mennesker har levet for firs år siden, og hvordan livet var, da de var unge Karriere Det stod jo også i den annonce, at det ville gavne ens CV, at man var frivillig på et plejehjem Klare udsagn om at det har betydning for motivationen, men ikke et primært motiv. 5 DELVIST HØJ Magt/ Indflydelse Jeg vil gerne have indflydelse på, at det skulle være godt at komme på plejehjem Jeg skal ikke bruge min tid på at sidde til møde en gang i måneden, så vil jeg faktisk hellere være sammen med de ældre Vil gerne have indflydelse på beslutninger vedrørende plejehjemmet, men det er ikke det, der motiverer. 4 DELVIST LAV Samlet vurdering af indre motivation: Samlet vurdering af ydre motivation: MEGET HØJ MIDDEL Idet formålet er at anlægge en teoretisk forståelse på interviewpersonernes udsagn, havde vi i kategoriseringen af de frivilliges motivation også øje for, om de frivilliges forståelse af de forskellige motivationstyper stemmer overens med vores teoretiske definitioner. Dette har været gældende i langt størstedelen af interviewene, men i nogle tilfælde vurderede vi dog på baggrund af indholdet i den frivilliges udsagn om et motiv, at der jf. vores teoretiske definitioner er tale om et andet motiv end det, de frivillige selv forstår det som, eller at motivet er relevant, selvom vedkommende ikke selv mener, det er relevant. Eksempelvis har en frivillig selv rangeret læring højt, og samtidig vurderet, at karrieremotivet ikke er relevant. Af de uddybende spørgsmål vedrørende læringsmotivet fremgik det imidlertid, at en del af ønsket om at lære noget handler om ønsket om at lære noget, som har relevans i forhold til vedkommendes uddannelse samt fremtidige praktikforløb og jobmuligheder. I sådanne tilfælde kategoriserede vi med udgangspunkt i vores teoretiske definitioner for hvert motiv, da målet er at stille skarpt på virkeligheden ud fra det præsenterede teoretiske perspektiv snarere end at fremstille et portræt af virkeligheden, som de frivillige selv ser den. 49

53 Det betyder, at vi i det konkrete tilfælde vurderede, at karriere er et relevant motiv, selvom den frivillige ikke selv har angivet det som relevant. Via uddybende spørgsmål og righoldige svar var vi således i stand til at imødekomme mulige uoverensstemmelser mellem vores teoretiske forforståelse og interviewpersonernes forståelse af en række relativt abstrakte begreber, hvilket understreger fordelen ved at anvende kvalitativ metode i denne sammenhæng. I andre tilfælde oplevede vi desuden, at den frivilliges egen vurdering af motivernes relative styrke ikke stemte overens med intensiteten i de udsagn, vedkommende anvendte om de forskellige motiver. I enkelte tilfælde vurderede vi derfor, at motivationstyper, som den frivillige har placeret længere nede i motivhierarkiet, reelt er stærkere end de øverste. Som det fremgår af display 3.3 har vi eksempelvis kategoriseret motivet læring som meget høj hos kommunal frivillig 6, og motivet identitet som høj, selvom den frivillige selv mener, at identitetsmotivet rangerer højere end læring hos hende. Dette beror imidlertid på en vurdering af dels intensiteten i de udsagn, der blev givet omkring de to motiver, og dels at læring blev nævnt allerede i de indledende spørgsmål, mens identitet først blev omtalt efter introduktionen af det specifikke motivkort. Kategorisering af opfattelsen af samarbejde Opfattelsen af samarbejdet med det offentlige anskues som et kontinuum gående fra meget kontrollerende til meget understøttende med kategorierne kontrollerende, delvis kontrollerende, neutral, delvis understøttende og understøttende imellem yderpunkterne. Nogle elementer af samarbejdet kan dog opfattes kontrollerende, mens andre elementer opfattes understøttende. I disse tilfælde blev den samlede opfattelse karakteriseret som neutral eller mindre eller mere kontrollerende/understøttende. Det viste sig, at den frivillige dels kan have en opfattelse af samarbejdet på overordnet niveau og dels kan have en opfattelse af det konkrete samarbejde, der opleves med det ansatte plejepersonale, og begge elementer blev medtaget i kategoriseringen. Kategoriseringen blev for hver enkel frivillig foretaget på baggrund af en vurdering af 1) intensiteten i de frivilliges udsagn om deres opfattelse af samarbejdet som henholdsvis kontrollerende eller understøttende, 2) hvor mange understøttende eller kontrollerende elementer af samarbejdet, der blev nævnt og 3) om disse elementer blev nævnt spontant eller som svar på et konkret spørgsmål. Desuden blev det vurderet, hvorvidt de i afsnit 2.2 præsenterede dilemmaer om ansvar, professionalisering og dokumentation har en betydning for, hvorvidt samarbejdet opfattes som henholdsvis understøttende eller kontrollerende Kondensering af data via displays I forlængelse af kodning og kategorisering blev der til brug for undersøgelsen af de i specialet fremsatte hypoteser endvidere anvendt displays, dvs. en tabelmæssig eller grafisk fremstilling af datamaterialet i koncentreret form. Displays kan beskrives som medicinen mod faren for, at kvalitative data forbliver implicitte, utydelige, usammenhængende og ikke fremlægges for læseren (Dahler-Larsen, 2002: 38), og vi vil frem- 50

54 stille disse i specialets analysedel 15, da de er med til at eksplicitere vejen fra data til konklusion. Herved højnes gennemsigtigheden i vores analyse, således at andre kan kigge os i kortene og hvis ønskeligt gennemføre en lignende analyse. Dette er muligt, fordi de anvendte displays indeholder alle de informationer, som konklusionerne er udledt af i kondenseret form, også de data, der går imod vores teoretiske forventninger. Konkret har vi udarbejdet både within-case displays til at beskrive respondenterne i hver af de tre cases, og cross-case displays, der viser mønstre og sammenhænge mellem de tre cases i forbindelse med test af specialets hypoteser. 15 De displays, der ikke er vist i specialets analysedel kan rekvireres ved henvendelse til [email protected] eller [email protected] 51

55 KAPITEL 4: ANALYSE I dette kapitel analyseres det indsamlede kvalitative interviewdata ud fra specialets problemstilling og teoretiske perspektiver. Kapitlet har således til formål at besvare spørgsmålet om, hvorvidt og eventuelt hvordan de frivilliges motivation påvirkes af forskellige former for samarbejde med kommunen. Problemstillingen besvares via to overordnede delanalyser, der hver bidrager til viden om sammenhængen mellem frivilligt-offentligt samarbejde og de frivilliges motivation. Første delanalyse centreres omkring specialets undersøgelsesmodel 1, idet det undersøges om motiverne i de tre projekter adskiller sig fra hinanden, og i så fald om dette skyldes crowding-effekter i henholdsvis vågetjenesten og på Vestervang som følge af samarbejdet med det offentlige. Anden del af analysen tager udgangspunkt i specialets undersøgelsesmodel 2, og det undersøges, hvorvidt der anvendes ledelsesstrategier i de to samarbejdsprojekter, der betyder, at den eksterne intervention dekobles fra de frivillige kerneaktiviteter og dermed ikke påvirker de frivilliges motivation. 4.1 Delanalyse 1: Test at MCT I denne første del af analysen undersøges det, om frivillige, der i højere grad opfatter samarbejdet som understøttende, har højere indre motivation end frivillige, der i højere grad opfatter samarbejdet som kontrollerende (hypotese 1). For at kunne undersøge dette forhold er det nødvendigt først at kortlægge de enkeltes motiver til at udføre det frivillige arbejde. Det indebærer dels en analyse af, hvilke motiver der driver de frivillige, og dels en analyse af motivernes relative styrke i de tre projekter. Udover motiverne er det yderligere nødvendigt at undersøge, hvordan de frivillige opfatter samarbejdet i de to samarbejdsprojekter; vågetjenesten og Vestervang. Herunder undersøges det, om der er tale om ansvars-, professionaliserings- og dokumentationsdilemmaer som følge af samarbejdet, og i så fald hvorvidt disse har betydning for de frivilliges opfattelse af samarbejdet. For de to samarbejdsprojekter sammenholdes endelig de frivilliges opfattelse af samarbejdet med de frivilliges indre motivation med det formål at undersøge, hvorvidt der er samvariation mellem de to faktorer, og i givet fald om denne kan tilskrives crowding-effekter. I forlængelse heraf analyseres det, i hvilket omfang de basale psykologiske behov for henholdsvis autonomi, kompetence og tilknytning opfyldes hos de frivillige ved besøgstjenesten, vågetjenesten og Vestervang. Formålet hermed er at undersøge, om opfyldelsen af de basale psykologiske behov kan forklare samarbejdets eventuelle betydning for de frivilliges motivation, herunder eventuelle forskelle på projekter med og uden samarbejde og forskellige former for samarbejde De frivilliges motivation Formålet med dette afsnit er for det første at opnå et billede af, hvad der motiverer de enkelte frivillige til at levere en frivillig indsats, herunder i hvilket omfang der er tale om indre og/eller ydre motiver. Indledningsvist præsenteres derfor en deskriptiv analyse af, hvilke motivtyper der ligger bag det frivillige sociale 52

56 engagement. For at kunne vurdere om et samarbejde med det offentlige har betydning for de frivilliges motivation, er det imidlertid ikke tilstrækkeligt at vide, hvad der motiverer de frivillige, men også at kategorisere motivtypernes styrke hos hver af de frivillige. Derfor præsenteres efterfølgende resultaterne vedrørende styrken af de frivilliges henholdsvis ydre og indre motivation, og det analyseres, om der er tale om en forskel i motiverne på tværs af de tre projekter Drivkraften bag den frivillige sociale indsats Overordnet finder vi, at alle de frivillige har flere forskellige motiver for at udføre det frivillige arbejde. For de flestes vedkommende er der dog samtidig tale om et relativt klart hierarki blandt de forskellige motiver, og 18 ud af de 20 frivillige kunne således klart angive, hvordan deres motiver skulle rangeres. Af tabel 4.1 fremgår det for hvert motiv 1) hvor mange af de frivillige, der har angivet dette som deres primære/sekundære motiv og 2) hvor mange af de frivillige, der har angivet motivet som relevant, men placeret det længere nede i motivhierarkiet. Tabel 4.1. De frivilliges motiver. Motiv Antal frivillige, der har angivet dette som deres primære eller sekundære motiv Antal frivillige, der har angivet dette motiv som relevant, men placeret det længere nede i motivhierarkiet Indre Ønsket om at gøre noget for andre/en sag 16 1 Opgavemotivation 11 7 Identitet 7 8 Læring 2 11 Ydre Indflydelse/magt 0 7 Karriere 0 5 Sociale forventninger 0 0 Motiverne kan ikke rangordnes hierarkisk af den frivillige Note: Af denne tabel fremgår det, hvilke motivtyper de frivillige selv har fundet relevante, samt deres egen rangordning af disse. I syv tilfælde har vi dog på baggrund af indholdet i den frivilliges udsagn om et af motiverne vurderet, at der jf. vores teoretiske motiv-definitioner er tale om et andet motiv end det, de frivillige selv ser det som, eller at motivet er relevant, selvom vedkommende ikke selv mener, det er relevant. 2 53

57 Som det fremgår af tabel 4.1 har samtlige af de frivillige, der har rangordnet deres motiver, angivet indre motiver, som de vigtigste for deres motivation for at udføre det frivillige arbejde. Særligt viser resultaterne, at ønsket om at gøre noget for andre, opgavemotivation og identitet har afgørende betydning for det frivillige engagement på tværs af de tre projekter, mens læring er et primært/sekundært motiv for to af de frivillige og samtidig et relevant motiv for en stor del af de frivillige. Disse resultater stemmer godt overens med tidligere undersøgelser af motiver til frivilligt socialt arbejde, der viser, at særligt ønsket om at gøre noget for andre/en sag, identitet og læring er vigtige motiver (Habermann, 2007; Clary & Snider, 1999; Lorentzen & Rogstad, 1994). I modsætning til tidligere undersøgelser har vi undersøgt, hvorvidt opgavemotivation spiller en rolle for den frivillige indsats. I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at hele 11 af 20 frivillige har angivet opgavemotivation som et af deres to vigtigste motiver. Yderligere syv frivillige har angivet, at motivet er relevant og har placeret det længere nede i deres motivhierarki, mens de to frivillige, der ikke har rangordnet deres motiver, også har angivet opgavemotivationen som et relevant motiv. Det vil med andre ord sige, at det vigtigste for en stor del af de frivillige og et relevant motiv for samtlige frivillige er, at de selv nyder og har fornøjelse ved at udføre den konkrete arbejdsopgave. Det gælder på tværs af alle tre projekter inklusiv i vågetjenesten, hvor det umiddelbart kan synes overraskende, at fornøjelsen ved at sidde ved et døende menneske kan være et primært motiv. En frivillig forklarer det dog på følgende måde: Når jeg siger til folk, at jeg faktisk synes, det er hyggeligt, så er de lige ved at synes, at jeg fejler noget. Det gør jeg altså ikke. Det kan faktisk være meget hyggeligt og meget smukt. Jeg har også arbejdet, hvor de små blev født. Fødsel og død kan være meget smukt sådan i forenighed i livets fase (vågekone 4) Dette tyder på, at tidligere undersøgelser af motiver til frivilligt socialt arbejde har overset, hvor stor betydning fornøjelsen ved at udføre de konkrete opgaver per se har for de frivilliges motivation. Det er således et motiv, der må holdes for øje i fremtidige undersøgelser af motiver til frivilligt arbejde, men i høj grad også af de personer, der arbejder med planlægning og ledelse af frivilligt socialt arbejde. Af tabel 4.1 fremgår det ligeledes, at ydre motiver ikke er den primære drivkraft for nogle af de frivillige. Dette resultat illustrerer, at ydre motiver som ønsket om at fremme egen karriere, ønsket om at opnå indflydelse/magt i en organisation, lokalsamfundet eller en bredere samfundspolitisk debat og omverdenens sociale forventninger ikke er tilstrækkeligt til at forklare, hvorfor mange vælger at bruge deres tid og energi på at yde en frivillig indsats. Det viser sig dog også, at motiverne karriere samt indflydelse/magt er relevante motiver for en del af de frivillige. 54

58 De frivilliges ydre motivation For at kunne undersøge, hvorvidt et samarbejde med offentlige aktører har en betydning for de frivilliges motivation, er det relevant at se nærmere på styrken af ydre motiver hos de frivillige, for hvem de er relevante. Formålet hermed er dels at opnå yderligere forståelse for forholdet mellem indre og ydre motiver og dels at analysere, om der er forskel på, hvor stor betydning de ydre motiver har på tværs af de tre projekter. I display 4.2 er det illustreret, hvilke frivillige der er ydre motiverede, samt hvor stærk/svag den ydre motivation er for disse frivillige. Display 4.2. De frivilliges ydre motivation. Frivillig Ydre motivation Begrundelse/eksempler på udsagn Kommunal frivillig 16 4 Høj Det var ikke med henblik på, jeg ville fortsætte, men så greb det mig egentlig helt fantastisk det der projekt ( ) fordi der er ingen tvivl om, at hvis det bliver et godt projekt, så bliver det spredt ud til andre.. Indflydelse på det konkrete projekt, generelt i kommunen og på en bredere samfundsdebat fremstår som et væsentligt motiv. Vågekone 3 Delvis høj På den led føler jeg, vi får lidt medindflydelse på tingene. Og det synes jeg er spændende Klare udsagn om, at indflydelse er et relevant motiv. Besøgsven 1 Middel Der var faktisk et par situationer, hvor jeg tænkte hmm det er da rart, at jeg har en lille erfaring med en ældre person Karriere er et relevant motiv, men ikke et, der har været afgørende. Kommunal frivillig 3 Middel Jeg tropper i hvert fald op til alt det, de arrangerer og alle de møder, vi har, fordi jeg netop gerne vil holde fast i, at vi er frivillige, og jeg gerne vil være fortaler for de her frivillige ting Meget klare udsagn om ønsket om indflydelse, men denne er dog kun relateret til den konkrete frivillige indsats, og har ikke været et motiv for at engagere sig i første omgang. Vågekone 5 Middel Måske hjælper det mig til at orientere mig, det ved jeg ikke endnu. Om jeg ville have lyst til at arbejde på hospice og sådan noget. Det kunne godt være, men det er ikke afgjort endnu. ( ) jeg tror, at da jeg meldte mig ind, tænkte jeg, at det er fint nok at komme ind i et fællesskab Karrieremotivet spiller en rolle, men er dog ikke et primært motiv. Kommunal frivillig 6 Middel Der stod jo også i den annonce, at det ville gavne ens CV, at man var frivillig på et plejehjem ( ) det er ikke derfor, jeg har 16 Kommunal frivillig benyttes som betegnelse for de frivillige ved plejeboligerne Vestervang. 55

59 gjort det, men det er et plus Klar omkring, at karriere og magt/indflydelse er relevante, men ikke primære motiver. Besøgsven 4 Delvis lav Jeg tror, det var lidt en skjult dagsorden, jeg måske havde i sin tid. Men det er det ikke længere Karriere var et relevant motiv for at starte, men ikke for at fortsætte. Kommunal frivillig 1 Delvis lav Selvom det ikke har noget at gøre med mit arbejde eller hvad jeg skal lave, så er det altid godt at kunne skrive det [på CV et] Karriere og magt/indflydelse er relevante, men ikke primære motiver. Besøgsven 2 Delvis lav Man kan næsten altid blive valgt ind i en forening, hvis man begynder at sige noget højt. Men altså, jeg kan også godt lide det, så på den måde er det jo godt nok Kun magt/indflydelse er et relevant ydre motiv, og ønsker kun indflydelse i forhold til besøgstjenesten. Som det fremgår af display 4.2, er ydre motiver kun relevante for 9 af 20 frivillige, og en væsentlig del af de frivillige afviser således klart, at ydre motiver indgår eller har indgået i deres overvejelser om at indlede og fortsætte det frivillige engagement. Høj eller delvis høj grad af ydre motivation: Kun for to af de frivillige (kommunal frivillig 4 og vågekone 3) er der tale om en høj eller delvis høj grad af ydre motivation. For begges vedkommende er den relativt høje grad af ydre motivation drevet af ønsket om at opnå indflydelse både på det konkrete frivillige projekt og en bredere samfundsdebat og politisk dagsorden. Fælles for de to er da netop også, at de begge enten tidligere har været eller stadig er engagerede i frivilligt arbejde af mere politisk karakter. De ser derfor deres arbejde i henholdsvis vågetjenesten og ved plejeboligerne Vestervang som en mulighed for indirekte at få indflydelse på forholdene for ældre i Aarhus samt dagsordenen omkring inddragelsen af frivillige i den offentlige opgaveløsning. At kommunal frivillig 4 har den højeste grad af ydre motivation blandt de interviewede, kommer til udtryk ved flere spontane udsagn omkring ønsket om at engagere sig i en dagsorden, hvorimod vågekone 5 først nævner ønsket om indflydelse, når der spørges specifikt ind hertil. Middel grad af ydre motivation: Fire af de frivillige (besøgsven 1, kommunal frivillig 3, vågekone 5 og kommunal frivillig 6) har en middel grad af ydre motivation for at udføre det frivillige arbejde. For de to kommunale frivillige er denne drevet af ønsket om at opnå indflydelse. Til forskel fra de frivillige, der har en højere grad af ydre motivation, er der dog her udelukkende tale om, at de frivillige ønsker indflydelse på 56

60 beslutninger i relation til det konkrete projekt. Ønsket om magt/indflydelse har altså ikke været et afgørende motiv for at indlede det frivillige arbejde, men er et motiv, der er opstået i takt med det frivillige engagement, som både bunder i ønsket om at kunne gøre endnu mere for målgruppen og i at sikre, at de frivillige selv skal have noget ud af det frivillige engagement. De to frivillige beskriver det på følgende måde: Det slog lige fast for mig, at det er vigtigt for mig at blive ved med at komme. For i de perioder, hvor folk har travlt med eksamen, så ville der jo ikke være nogen, der var mødt op, og så var der alligevel måske nogle vigtige ting, vi ikke havde fået snakket om. Så ja, det er vigtigt for mig at være med til at træffe beslutninger (kommunal frivillig 3) Jeg vil gerne have indflydelse på, hvordan lokalcentret det har jeg jo også allerede sagt, at jeg gerne vil have, at det skal være godt at komme på plejehjem (kommunal frivillig 6) For de to andre frivillige, der har en middel grad af ydre motivation (besøgsven 1 og vågekone 5), er dette drevet af overvejelser omkring det karrierefremmende potentiale forbundet med det frivillige arbejde. For vågekone 5 var der tale om et generelt ønske om at udvide sit netværk, mens besøgsven 1 konkret kan se, hvordan erfaringerne fra det frivillige arbejde kan være til gavn i forbindelse med praktikforløb og fremtidige job. Fælles for de to frivillige er dog, at karrieremotivet snarere ses som en sidegevinst ved det frivillige arbejde end noget, der alene driver det frivillige engagement. Delvis lav grad af ydre motivation: Tre af de frivillige har en delvis lav grad af ydre motivation (besøgsven 4, kommunal frivillig 1 og besøgsven 2). Også her er karriere og indflydelse relevante motiver, men i alle tilfælde er de rangeret lavest i motivhierarkiet, ligesom motiverne først italesættes efter introduktionen af motivkortene. Igen er der tale om, at ønsket om indflydelse er snævert knyttet til indflydelse på arbejdet i det konkrete projekt. Ligeledes beskrives det karrierefremmende potentiale ved det frivillige arbejde som noget, der altid [er]godt at kunne skrive (kommunal frivillig 1) og ikke som et decideret motiv. For besøgsven 4 var overvejelserne vedrørende karriere et væsentligt motiv for at indlede det frivillige arbejde, men ses nu som irrelevant i forhold til det fortsatte engagement: Jeg tror, det var lidt en skjult dagsorden, jeg havde i sin tid. Men det er det ikke længere (besøgsven 4). På baggrund af datamaterialet er der da heller intet, der tyder på, at ønsket om at fremme egne karrieremuligheder er et tilstrækkeligt motiv til at drive den frivillige indsats. Gennem interviewene med lederne fremgik det, at de alle havde oplevet henvendelser fra potentielle frivillige, hvor de kunne spore, at karrieremotivet var afgørende. Disse frivillige har dog ifølge lederne også været de, der tidligst har endt deres engagement, hvilket understøtter pointen om, at karrieremotivet ikke er tilstrækkelig motivation til at fort- 57

61 sætte den frivillige indsats. Da vi har talt med frivillige, der i de fleste tilfælde har været engagerede gennem en længere periode, kan det naturligvis også være en del af forklaringen på motivets relativt begrænsede betydning. Under alle omstændigheder er det dog interessant, at karriere ikke er en primær drivkraft for de frivillige, vi har talt med, der yder en frivillig indsats gennem en længere periode. Dette indikerer, at karrieremotivet ikke kan stå alene, hvis der skal være tale om et vedvarende frivilligt engagement. Sociale forventninger som motiv Som det fremgår af ovenstående har ingen af de 20 frivillige angivet sociale forventninger som et relevant motiv. Samtlige frivillige understreger derimod klart, at det 100 % var deres egen beslutning at påbegynde det frivillige arbejde, og de mener ikke, at hverken deres omgangskreds eller samfundet generelt havde en indflydelse herpå. Godt nok har nogle af de frivillige familier eller omgangskredse, hvor man generelt laver meget frivilligt arbejde, men dette har ikke haft indflydelse på deres egne beslutninger om at levere et stykke frivilligt arbejde. Tværtimod fortæller en del af de frivillige, at deres venner og familie er forundrede over, at de vil bruge deres tid og energi på frivilligt arbejde. Tidligere undersøgelser af motiver til frivilligt socialt arbejde har imidlertid også peget på, at sociale forventninger særligt er et relevant motiv i mindre lokalsamfund, hvor et frivilligt engagement ses som noget naturligt. Det kan derfor ikke afvises, at en del af forklaringen på, at vi ikke finder motivet relevant i vores undersøgelse er, at den er gennemført i landets næststørste by. I forhold til spørgsmålet om forventninger fra samfundet mere generelt er en væsentlig del af de frivillige meget bevidste om det stigende fokus på frivillighed i samfundsdebatten og på de forskellige politiske udmeldinger på området. I relation hertil giver samtlige frivillige dog også klart udtryk for, at det ikke er opfordringer fra hverken Dronningen, politikere eller andre, der har fået dem til at påbegynde det frivillige arbejde. Tværtimod giver flere af de frivillige udtryk for, at det vil have en modsatrettet effekt på deres lyst til at fortsætte, hvis de oplever, at andre har forventninger til dem. Dette er i særlig grad gældende for politiske udmeldinger om frivillighed, som de fleste er skeptiske overfor, fordi de opfatter det som en skjult besparelsesdagsorden. Blandt andet beskriver en frivillig politikernes kontra Dronningens rolle på følgende måde: Det er rigtig fint, at Dronningen opfordrer til det, for hun er i en anden rolle, men ikke politikerne. Jeg synes ikke, de har lov til at opfordre til noget som helst. De er inhabile i den her sag (besøgsven 1) Derudover er der flere af de frivillige, der ligefrem føler sig provokerede af politiske udmeldinger, der opfordrer til frivillighed, hvilket blandt andet udtrykkes således: 58

62 Jeg sidder jo og raser, når jeg læser avis en gang i mellem.. i dag er jeg faktisk meget rasende over overskriften, hvor der står Du skal være frivillig ( ) Så bliver jeg trodsig og siger det skal I ikke bestemme (kommunal frivillig 4) Der er således intet, der tyder på, at forventninger fra hverken omgangskreds eller samfundet generelt har indflydelse på, om man engagerer sig i frivilligt socialt arbejde. Tværtimod peger resultaterne på, at offentlige personer og i særdeleshed politikere skal være meget varsomme med at tale om og opfordre til frivillighed, da dette medfører en risiko for at have modsatrettet effekt for nogle af de, der allerede yder en frivillig indsats. Er der variation i den ydre motivation på tværs af de tre projekter? Af figur 4.3 fremgår det, hvordan de frivillige, der er ydre motiverede, fordeler sig på tværs af henholdsvis vågetjenesten, besøgstjenesten og Vestervang. Figur 4.3. Oversigt over de frivilliges ydre motivation, fordelt på de tre projekter. Meget høj Høj Delvis høj Middel Delvis lav Lav Meget lav Besøgstjenesten Vestervang Vågetjenesten Ikke relevant Antal frivillige n = 20 Af de ni frivillige, for hvem ydre motiver er relevante, er henholdsvis fire frivillige fra Vestervang, tre frivillige fra besøgstjenesten og to frivillige fra vågetjenesten. En årsag til, at der er et snævert overtal af frivillige fra Vestervang kan være, at motivet indflydelse/magt fylder lidt mere end de andre steder. Forklaringen herpå synes at være, at der lægges op til, at de frivillige selv skal være med til at organisere deres frivillige indsats på jævnlige frivilligmøder. I relation hertil har flere nævnt, at de ønsker at opnå indflydelse på deres eget arbejdsområde, og motivet er derfor relevant. Det er dog ikke et primært motiv for nogle af de frivillige, men ses snarere som et middel til at sikre, at de stadig har fornøjelse ved at udføre det frivillige arbejde, 59

63 og at de kan gøre det bedst mulige for plejeboligernes beboere. Indflydelsen ses altså i høj grad som et motiv, der er tæt forbundet til andre indre motiver. Derudover er der en relativt jævn fordeling i motivernes styrke på tværs af de tre projekter, hvorfor der ikke er tale om en systematisk variation i ydre motiver på tværs af de tre projekter. Sammenfattende viser resultaterne vedrørende ydre motiver således, at ingen former for ydre motivation er tilstrækkelige til at drive et vedvarende frivilligt engagement, og at dette gælder på tværs af alle tre projekter De frivilliges indre motivation I display 4.4 ses en oversigt over de frivilliges indre motivation. Som det fremgår heraf, er alle de frivillige indre motiverede, mens styrken af den indre motivation varierer fra middel til meget høj. Alle på nær en enkelt af de frivillige har dog enten delvis høj, høj eller meget høj grad af indre motivation. Sammenlignet med styrken af de ydre motiver understøtter dette pointen om, at indre motiver er den væsentligste drivkraft blandt frivillige på tværs af alle tre projekter. Display 4.4. De frivilliges indre motivation. Frivillig Indre motivation Begrundelse Vågekone 1 Meget høj Meget intense, klare og spontane udsagn om både ønsket om at gøre noget for andre/en sag og identitetsmotivet. Vågekone2 Meget høj Intense, klare udsagn om både ønsket om at gøre noget for andre/en sag og identitetsmotivet. Læring er tilmed et relevant motiv. Vågekone 4 Meget høj Intense og klare udsagn om samtlige indre motiver. Vågeleder Meget høj Intense, klare og gentagne udsagn om både ønsket om at gøre noget for andre/en sag og opgavemotivation. Kommunal frivillig 3 Meget høj Meget intense og klare udsagn om ønsket om at gøre noget for andre/en sag og opgavemotivation. Læring og identitet er tilmed relevante motiver. Kommunal frivillig 6 Meget høj Klare udsagn om samtlige indre motiver og særligt intense udsagn om ønsket om at gøre noget for andre/en sag og læringsmotivet. Besøgsven 1 Høj Samtlige indre motiver er relevante, men ingen intense udsagn om nogle af dem. Ingen af motiverne karakteriseres således som meget høje, og læringsmotivet karakteriseres kun som lavt. Kommunal frivillig 1 Høj Klare udsagn om opgavemotivation og relativt klar omkring ønsket om at gøre noget for andre/en sag. Læring er også et relevant motiv, men karakteriseres kun som middel. Vågekone 3 Høj Samtlige indre motiver er relevante og særligt klare udsagn om ønsket om at gøre noget for andre/en sag og identitet. Besøgsven 3 Høj Klare udsagn om både ønsket om at gøre noget for andre/en sag, opgavemotivation og identitet, men ingen af dem kan dog karakteriseres som meget høje. Kommunal frivillig 2 Høj Klare udsagn om opgavemotivation. Ønsket om at gøre noget for andre/en sag og identitet er også relevante motiver. Vågekone 5 Høj Klare udsagn om både ønsket om at gøre noget for andre/en sag, identitet og læring. 60

64 Vågekone 6 Høj Alle indre motiver er relevante og særligt klare udsagn omkring læringsmotivet. Kommunal frivillig 4 Høj Alle indre motiver er relevante, men dog ikke meget intense udsagn om nogle af dem. Besøgsven 5 Høj Meget klare udsagn om opgavemotivation og mindre klare udsagn om de øvrige indre motiver, som dog alle er relevante. Besøgsleder Delvis høj Nogle klare, men også et par tøvende udsagn om både ønsket om at gøre noget for andre/en sag samt opgavemotivation. Identitet er også et relevant motiv, men kan kun karakteriseres som lav. Besøgsven 2 Delvis høj Alle indre motiver er relevante, men tøvende og vag omkring både læring og identitet. Dog forholdsvis klare udsagn om ønsket om at gøre noget for andre/en sag og opgavemotivationen. Besøgsven 4 Delvis høj Klare udsagn om ønsket om at gøre noget for andre/en sag og identitet, men opgavemotivation og læring karakteriseres som lav og middel. Besøgsven 6 Delvis høj Klare udsagn om opgavemotivation og mere tøvende udsagn om ønsket om at gøre noget for andre/en sag. De øvrige indre motiver afvises. Kommunal frivillig 5 Middel Tøvende og ofte vage udsagn om de indre motiver, den frivillige selv mener, er relevante. Dog fremstår identitetsmotivet og opgavemotivation relativt klart. Meget høj grad af indre motivation: I alt seks frivillige (vågekone 1, vågekone 2, vågekone 4, vågeleder, kommunal frivillig 3 og kommunal frivillig 6) har en meget høj grad af indre motivation. Fælles for dem er meget intense og klare udsagn om flere indre motiver, herunder for alles vedkommende meget klare udsagn omkring ønsket om at gøre noget for andre/en sag. Kommunal frivillig 3 beskriver det på følgende måde: Det giver bare sådan et mega boost, at de liver op og kan en helt masse ting. Dette citat illustrerer, at den frivillige oplever positive følelser ved at se konkrete resultater af sin indsats i form af den glæde, det skaber hos et andet menneske. For flere af de frivillige er det dog også alene tanken om, at man gør noget godt og bidrager til en god sag, der virker motiverende. Det beskrives blandt andet således: Og så er det ganske elementært ud fra, at jeg ikke synes, det er værdigt, at nogen skal gå herfra alene (vågekone 1) og Jeg kan godt lide tanken om at gøre noget uden at forvente at få noget igen (vågekone 2). For de frivillige, der har en meget høj grad af indre motivation, gælder det, at de udover ønsket om at gøre noget for andre eller en sag, også er meget klare omkring fornøjelsen ved at udføre det frivillige arbejde, det frivillige arbejdes betydning for deres identitet og selvforståelse og/eller ønsket om læring. Eksempelvis udtrykker kommunal frivillig 3 spontant Jeg glæder mig altid til at komme derud, mens kommunal frivillig 6 beskriver læringsmotivet på følgende måde: Jeg synes det er ekstremt lærerigt at høre, hvordan ældre mennesker har levet for firs år siden, og hvordan livet var, da de var unge. Det er således kendetegnende for de frivillige, der har en meget høj grad af indre motivation, at de er meget klare omkring både ønsket 61

65 om at gøre noget for andre og samtidig selv have glæde af det frivillige engagement. Flere af de frivillige er da også bevidste om det gensidige udbytte som noget afgørende for deres fortsatte lyst til at lave det frivillige arbejde. Om dette siger kommunal frivillig 6: Det er sådan både for min egen skyld og også for deres skyld og senere i interviewet Altså det skal også lidt være sjovt for mig, for ellers så kører man død i det (kommunal frivillig 6). Høj grad af indre motivation: Ni af de frivillige har en høj grad af indre motivation (besøgsven 1, kommunal frivillig 1, besøgsven 3, vågekone 3, kommunal frivillig 2, vågekone 5, vågekone 6, kommunal frivillig 4 og besøgsven 5). Fælles for de frivillige er, at de enten 1) udtrykker meget klare og intense udsagn om ét indre motiv og mere vage udsagn om en række andre, eller 2) udtrykker relativt klare udsagn om flere indre motiver. For disse frivillige er der også tale om multiple indre motiver, men der er dog ikke tale om nær så klare og intense udsagn om flere af disse, som det er tilfældet blandt de frivillige, der har en meget høj grad af indre motivation. Dette drejer sig blandt andet om udsagn som Det giver en god fornemmelse, at hun rent faktisk var glad, da jeg gik (besøgsven 1), Det er bekræftende at høre en hel livshistorie (kommunal frivillig 1) og Jeg føler mig nyttig og ja, det giver mening (vågekone 5). Delvis høj grad af indre motivation: Fire af de frivillige har en delvis høj grad af indre motivation (besøgsleder, besøgsven 2, besøgsven 4 og besøgsven 6). Fælles for dem er, at de ikke beskriver nogle af de indre motiver med meget intense udsagn, men at der alligevel ikke hersker tvivl om, at et eller to indre motiver er relevante og afgørende for deres lyst til at lave frivilligt arbejde. Eksempelvis beskrives de motiver, de er klarest omkring på følgende måde: Motivationen er jo, at jeg kan lide at snakke med ældre mennesker det synes jeg, er ret vigtigt (besøgsven 6) og Det er jo ikke kedeligt at besøge nogle ældre, som bliver glade for, at man kommer der (besøgsven 2). Fælles for de frivillige, der har en delvis høj grad af indre motivation er dog også, at de udover at være relativt klare om et eller to indre motiver, også udtrykker en række tøvende udsagn om andre af de indre motiver, som de angiver som relevante. Middel grad af indre motivation: Kun en enkelt frivillig (kommunal frivillig 5) har en middel grad af indre motivation. Han er generelt meget tøvende og kommer med vage udsagn om, hvorfor han er frivillig. Dog fremstår identitet som et relativt klart motiv, da hovedårsagen til det frivillige engagement virker som ønsket om at have noget meningsfyldt at fylde sin dag ud med. Derudover fremgår også opgavemotivation som et relevant motiv. Om dette siger han først: Jeg kan godt lide at gå en tur ( ) og snakke med de ældre og sådan noget. Altså, det er sgu da opløftende, og man hører mange ting, men senere i interviewet, da der spørges direkte til opgavemotivationen Der er mange glæder og sorger ved det ( ) for det meste er det meget hyggeligt (kommunal frivillig 5). Der er således tale om indre motiver, men ingen af disse fremstår meget klare. 62

66 Er der variation i den indre motivation på tværs af de tre projekter? Selvom indre motiver udgør den primære motivation for samtlige af de frivillige i alle tre projekter, er det også interessant at se nærmere på, om der er styrkeforskelle i de indre motiver på tværs af de tre projekter. Af figur 4.5 fremgår det, hvordan styrkeforskellene i de frivilliges indre motiver er fordelt på tværs af henholdsvis vågetjenesten, besøgstjenesten og Vestervang. Figur 4.5. Oversigt over de frivilliges indre motivation, fordelt på de tre projekter. Meget høj Høj Delvis høj Middel Delvis lav Lav Besøgstjenesten Vestervang Vågetjenesten Meget lav Ikke relevant Antal frivillige n = 20 Af figuren fremgår det, at selvom alle de frivillige ligger i den høje ende af skalaen, hvad angår indre motivation, er de frivillige med den højeste grad af indre motivation primært fra de to samarbejdsprojekter og i særlig grad fra vågetjenesten. Dette viser, at styrken af de indre motiver i samarbejdsprojekterne adskiller sig fra styrken af de indre motiver i det projekt, der ikke har et samarbejde med det offentlige. Samtidig viser det sig, at de frivillige i vågetjenesten samlet set har en højere grad af indre motivation end de frivillige ved Vestervang. Det er derfor interessant at se nærmere på, hvad der kan forklare disse forskelle. Hvorvidt det er samarbejdet, der har betydning for de frivilliges motivation, og om der kan findes støtte til hypotese 1, kræver imidlertid først en afdækning af de frivilliges opfattelse af samarbejde De frivilliges opfattelse af samarbejdet I dette afsnit præsenteres de frivilliges opfattelse af samarbejdet med Aarhus Kommune, og det er således kun frivillige fra de to samarbejdsprojekter, der inddrages i denne del af analysen. Indledningsvist analyseres det, hvad individerne opfatter (forskelligt) som følge af samarbejdet med Aarhus Kommune i henholdsvis vågetjenesten og på Vestervang. Herefter foretages analysen af, hvordan de forskellige elementer i samarbejdet, herunder de i afsnit 2.2 præsenterede dilemmaer om ansvar, professionalisering og dokumentation, påvirker de frivilliges opfattelse af samarbejdet. 63

67 I vågetjenesten tager samarbejdet med den offentlige sektor som nævnt form af en samarbejdsaftale mellem Røde Kors Aarhus afdeling og Aarhus Kommune, og denne danner udadtil den overordnede ramme om projektet og de frivilliges arbejde. Et afgørende fund er imidlertid, at samarbejdsaftalen i sig selv ikke fylder meget i de frivilliges bevidsthed og umiddelbare tanker om deres frivillige indsats i vågetjenesten. De seks vågekoner kender alle til eksistensen af samarbejdsaftalen, men de fleste henviser til, at vågelederen ved mere om det specifikke indhold heraf. En enkelt frivillig har dog et særdeles godt kendskab til arbejdet med ældre i Aarhus Kommune, idet hun blandt andet sidder i Aarhus Kommunes Ældreråd 17. Dette bevirker, at hun er mere bevidst om det politiske og administrative niveau forbundet med samarbejdet end de andre vågekoner. Selvom vågekonerne set som helhed ikke kan redegøre detaljeret for indholdet i samarbejdsaftalen, udgør deres syn på denne alligevel et element i deres opfattelse af samarbejdet. Den primære måde, hvorpå de frivillige mærker, at man i Røde Kors har indgået et partnerskab med Aarhus Kommune, er dog via det samarbejde, de frivillige har med ansatte på lokalcentrene, i hjemmeplejen etc. 18 I plejeboligerne ved Vestervang er samarbejdet mellem de frivillige og kommunen ikke på samme måde nedfældet i en kontrakt, idet de frivillige er organiseret i og rekrutteret direkte til de nye plejeboliger. De frivilliges kendskab til samarbejdet handler derfor om, at de frivillige er bekendt med, at initiativet er nyt og blandt andet indebærer inddragelse af frivillige som et afgørende supplement til det lønnede personale. Alle på nær en enkelt frivillig på Vestervang er klar over dette. Som tilfældet er i forhold til vågetjenesten er det dog det konkrete samarbejde med plejepersonalet, frivilligkoordinatoren og det at udføre det frivillige arbejde på den kommunale institution, der er det primære element i de frivilliges opfattelse af samarbejde. I display 4.6 illustreres de frivilliges opfattelse af samarbejdet med Aarhus Kommune. 17 Ældrerådet rådgiver byrådet i spørgsmål, der vedrører ældres liv og hverdag i kommunen. 18 Det fremgår af samarbejdsaftalen, at vågekonerne også yder assistance i private hjem. Størstedelen af vågesessionerne foregår imidlertid på kommunale institutioner. 64

68 Display 4.6. De frivilliges opfattelse af samarbejdet med Aarhus Kommune. Frivillig Opfattelse af samarbejdet Eksempler på udsagn og begrundelse Vågeleder Meget understøttende Jeg er DYBT imponeret over det engagement, kommunen har sat i søen. Intense og spontane udsagn om samarbejdet med det politisk-administrative niveau, nævner flere elementer af samarbejdet som understøttende. Vågekone 1 Meget understøttende Jeg har følt mig utrolig velkommen og er nærmest blevet nurset omkring Intense og spontane udsagn, nævner flere understøttende elementer af samarbejdet. Vågekone 2 Meget understøttende Altså hele tiden er der noget du mangler? Er der noget vi kan gøre, er du okay? (...) og så siger de også tit: vi er glade for, I kommer, og det er et fint stykke arbejde, I laver. Meget intense og spontane udsagn om flere elementer i samarbejdet. Vågekone 3 Meget understøttende Så jeg synes det er rigtig godt, at kommunen støtter det. Der bliver virkelig bakket op omkring det. Intense udsagn om flere elementer af samarbejdet, herunder også det politiskadministrative niveau. Vågekone 4 Meget understøttende De er så søde, når de har tid, og det har de næsten altid. Og de er meget taknemmelige, når vi går. Meget intense og spontane udsagn om flere elementer af samarbejdet Vågekone 6 Meget understøttende Det er fedt, du gider og stort tak. Man er sådan helt blæst væk. Det er virkelig fantastisk. Meget intense og spontane udsagn om flere understøttende elementer i samarbejdet. Kommunal frivillig 1 Understøttende De er gode til sådan at sige, det gik sgu godt, og han er rigtig glad og sådan. Ikke så intense og ikke spontane udsagn, men nævner flere understøttende elementer af samarbejdet. Kommunal frivillig 2 Understøttende Altså [kommunikationsmedarbejderen] hun har sagt flere gange og også skrevet til mig tak for den gang du var der, og beboerne er 65

69 bare så glade for det. Ikke så intense og ikke spontane udsagn, men nævner flere understøttende elementer af samarbejdet. Kommunal frivillig 3 Understøttende Men hun er i hvert fald helt kanon sød til at hjælpe med alt muligt og komme med forslag, hvis man ikke selv ved, hvad man skal lave. Ikke så intense udsagn, men nævner spontant flere understøttende elementer i samarbejdet, dog også forbehold i forhold til samarbejdet. Kommunal frivillig 4 Understøttende Jeg er forbavset over, hvor modtagelige, de er overfor frivillige. Jeg ved godt, det er et projekt, de kører (...) de er meget, meget søde, så derfor kan jeg ikke sige andet end, at vi er blevet taget godt imod. Intense og spontane udsagn, nævner flere understøttende elementer. Har dog også enkelte forbehold i forhold til samarbejdet. Kommunal frivillig 6 Understøttende Jeg synes, [samarbejdet] fungerer rigtig godt, og man bliver imødekommet (...), og det er rigtig dejligt at komme der, fordi de er jo også meget anerkendende overfor, at vi vil tage os tid til at gøre det... Nævner spontant mange understøttende elementer, dog generelt ikke så intense udsagn. Vågekone 5 Delvis understøttende Der er flere gange, hvor personalet har takket, når jeg gik. Fordi det aflaster jo også dem, de kan være rolige, de skal ikke gå rundt og have dårlig samvittighed... Ret vage og ikke spontane udsagn, hæfter sig ved kommunikationsproblemer, men nævner flere understøttende elementer i samarbejdet. Kommunal frivillig 5 Delvis understøttende De [plejepersonalet] er rigtig flinke og hjælpsomme og gør alt hvad de kan for en. Ret vage udsagn, gennemgående meget kritisk overfor det politisk-administrative niveau, nævner dog flere understøttende elementer i samarbejdet med plejepersonalet. 66

70 Som det fremgår af displayet, er et overordnet fund, at ingen af de frivillige opfatter samarbejdet som kontrollerende. To typiske svar på spørgsmålet om, hvorvidt de frivillige eksempelvis har oplevet at blive kigget over skuldrene i forbindelse med deres arbejde, er således: Nej, nej, det har jeg ikke oplevet (vågekone 3) og Nej, slet slet ikke (kommunal frivillig 3). Det fremgår ligeledes af displayet, at der er en vis variation i, i hvilken grad de frivillige opfatter samarbejdet som understøttende, hvilket vil blive uddybet i det følgende. Trods den individuelle kategorisering, er afsnittet fremstillingsmæssigt struktureret på projektniveau, idet de to projekter, grundet de forskellige samarbejdsformer og herunder forskellige ansvars-, dokumentations-, og professionaliseringsdilemmaer, danner udgangspunkt for forskellige overvejelser og opfattelser hos de frivillige Vågetjenesten Opfattelsen af samarbejdet hos fem af de seks frivillige i vågetjenesten (vågekone 1, vågekone 2, vågekone 3, vågekone 4, vågekone 6) samt vågelederen opfatter samarbejdet som meget understøttende. Dette skyldes overordnet, at disse frivillige udtrykker stor intensitet og spontanitet i deres udsagn om samarbejdet, ligesom alle nævner flere understøttende elementer vedrørende samarbejdet. Hvad angår opfattelsen af Røde Kors samarbejde med forvaltningen i kommunen, udtrykker vågelederen, der initierede samarbejdet med kommunen, og en af de frivillige en meget klar og positiv holdning hertil. Således beskriver vågelederen begejstret, at Rådmanden for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg prioriterede at deltage i en temaeftermiddag i Rådhushallen med frivillige foreninger, herunder Røde Kors. Hun oplevede Rådmandens tilstedeværelse på følgende måde: Og det der skulderklap, at hun [Rådmanden] simpelthen synes, det er så vigtigt, hun selv vil være til stede. Det synes jeg altså bare var alletiders (vågeleder). Om samarbejdet med MSO fortæller en vågekone ligeledes: Jeg synes, de er gode at samarbejde med, det er de i hvert fald, det sætter de meget stor pris på. Det gør de. Der kan man sige, at vi føler os værdsat (vågekone 3). Flere af de frivillige hæfter sig desuden ved det praktiske og hensigtsmæssige i, at vågetjenesten har indgået en samarbejdsaftale med Aarhus Kommune: (...) jeg tænker, det giver rigtig god mening, fordi det gør det lettere for os at få nogle kontakter, fordi de fleste plejehjem jo er kommunale (vågekone 2). Hvad angår det konkrete samarbejde på lokalcentrene, lægger alle vågekonerne utrolig stor vægt på, at de aflaster personalet via deres indsats, hvilket nævnes spontant i flere af interviewene. Således påpeger vågekone 3 Personalet har jo ikke tid. Hvis de har sådan en terminal borger liggende, jamen så skal de jo egentlig kigge til dem hvert tiende minut, og det kan de jo slet ikke. Så vi hjælper jo ligeså meget personalet. Denne assistance til det ansatte plejepersonale kædes samtidig sammen med det element, at de frivillige og ansatte sammen kan levere en bedre indsats for borgeren, end de ville have kunnet hver for sig. Dette er ligeledes et understøttende element i de frivilliges opfattelse af samarbejdet: Jeg tror, den største 67

71 fordel er, at dem ude på lokalcentrene, de har erfaring med det, og kan finde ud af det. De fleste ved i hvert fald, hvordan døende skal håndteres. På den mest etiske måde (vågekone 2). Derudover fortæller disse frivillige, at de oplever stor anerkendelse for deres indsats fra plejepersonalet. Til spørgsmålet om, hvordan det er at samarbejde med plejepersonalet, udtrykker en vågekone spontant, at samarbejdet er fantastisk og fortsætter: (...) sidst jeg var af sted, var der fødselsdag på plejehjemmet (...) Så det var jo både med lagkage og alverdens ting så ganske fint. Der har bare intet været (vågekone 1). De frivillige fortæller spontant, at de ansatte udtrykker deres taknemmelighed med tilbud om kaffe, frugt og middagsmad, og at de altid får en verbal tak for indsatsen af plejepersonalet, når de afslutter en vågesession. To af de frivillige nævner ligeledes, at de oplever, at de ansatte viser interesse for dem som mennesker, ligesom vågekone 2 giver udtryk for, at han bruger de ansattes kompetencer og erfaring, hvis der er brug for at få snakket om en bestemt episode i forbindelse med en vågesession. Vågekone 5, der opfatter samarbejdet som delvis understøttende nævner også flere understøttende elementer, men er generelt mindre spontan og mere vag i sine udsagn. Adspurgt til samarbejdet med plejepersonalet er det således nogle af de mere problematiske ting omkring samarbejdet, vågekone 5 hæfter sig ved. Hun fortæller eksempelvis, at lokalcentrene ind i mellem ikke forstår, at vågetjenesten kun skal tage over i situationer, hvor der ikke er pårørende, eller hvor de få pårørende, der måtte være, trænger til aflastning. Vågekone 5 taler mere om disse problemer end de resterende, men svarene i øvrigt vidner ikke om en opfattelse af samarbejdet som kontrollerende. Det fremgår blandt andet, at den frivillige helt sikkert fornemmer, at de frivillige og ansatte sammen kan gøre det bedre for borgeren, og at vågekone 5 kun har fået positive tilbagemeldinger fra de ansatte. De tre dilemmaer Ansvarsdilemmaet omhandler problemer relateret til at overdrage (dele af) en velfærdsydelse til frivillige. Hvad angår oplevelsen af ansvarsfordelingen mellem de ansatte og de frivillige, er alle vågekonerne meget bevidste om den arbejdsfordeling, der er lagt fast i samarbejdsaftalen, og som er regulerende for indholdet af den velfærdsydelse, vågekonerne tilbyder. Flere af vågekonerne kæder endvidere deres konkrete oplevelser på lokalcentrene sammen med tilstedeværelsen af samarbejdsaftalen, idet det påpeges, at De bliver jo informeret om, at vi ikke skal lave plejeopgaver (...). Det er sådan meget klart, at de har deres runder, hvor de ene mand måske skal passe på tyve. Og så sidder vi her. Så jeg synes kontrakten er meget godt lavet (vågekone 6). Alle vågekonerne understreger, at de ikke deltager i den plejemæssige del af arbejdet med den døende, så som at hjælpe med personlig hygiejne etc. Dog er der samtidig en bagatelgrænse, og de mere erfarne vågekoner hjælper eksempelvis af og til plejepersonalet med at vende personen, selvom 68

72 de egentlig ikke skal. De frivillige får meget klart at vide, at de bare skal hive i snoren eller ringe til den ansvarlige ansatte, hvis de har spørgsmål eller brug for den ansatte i øvrigt. Flere af vågekonerne pointerer klart, at de ser sig selv som supplement til og ikke en erstatning for den offentlige omsorg, hvilket vågekone 4 beskriver på følgende måde: Det skal være flødeskummet på lagkagen. Det generelle billede er, at de frivillige i vågetjenesten oplever stor respekt fra de ansatte overfor det arbejde, de leverer som frivillige i Røde Kors. En af vågekonerne påpeger, til spørgsmålet om, hvorvidt han har følt sig kigget over skuldrene af plejepersonalet: Nej. Men det ville da være mærkeligt andet, hvis ikke plejepersonalet også kigger på, hvad er det for en mand eller en kvinde, et menneske, der sidder derinde. Altså, på en eller anden måde skal de jo også stå til ansvar for dem, de har lukket ind (vågekone 1). En anden frivillig udtrykker sig på følgende måde: Nogle steder kigger de meget ind, og andre steder bliver man mere eller mindre overladt til sig selv. Og det er fint nok begge steder. Hvis ikke de kommer ind, så tolker jeg det som om, at jeg godt kan det her, og at jeg nok skal give lyd (...). Og hvis de kigger ind, så ser jeg det egentlig som omsorg... (vågekone 2). Ingen af vågekonerne giver udtryk for, at det ansatte personale blander sig i deres arbejde, og citaterne er med til at tydeliggøre, at de frivillige ikke opfatter plejepersonalets interesse som kontrol, men snarere som omsorg både overfor de frivillige og de døende. Desuden opfattes det som en naturlig del af de ansattes professionelle tilgang til arbejdet, herunder det ansvar de ansatte trods vågekonernes tilstedeværelse stadig har for borgeren. Sammenfattende oplever de frivillige således en klar ansvarsfordeling, idet det primære ansvar fortsat ligger hos det offentligt ansatte plejepersonale, og ansvarsdilemmaet har derfor ikke betydning for individets opfattelse af samarbejdet. Hvad angår professionaliseringen af den frivillige indsats i vågetjenesten sætter de frivillige generelt stor pris på de kurser og uddannelsesaktiviteter, der arrangeres i Røde Kors regi eller med støtte fra forvaltningen i Aarhus Kommune. Kursusaktiviteterne opfattes som gode tilbud, og alle vågekonerne deltager heri, hvis de har mulighed for det. Vågekone 5 fortæller spontant: Der er sådan en meget god balance mellem, at vi skal yde noget, og det er det, vi er der for, og det er det, vi gerne vil. Men vi får også en hel masse tilbage, det gør vi altså. Og det er fantastisk. Alle vågekonerne understreger, at de ikke oplever nogen tvang i forhold til at deltage i diverse kursustilbud, og at deres deltagelse ikke skyldes samarbejdsaftalen, men derimod deres egen interesse i at udvikle deres kompetencer. Det offentliges ønske om og behov for, at de frivillige i vågetjenesten skal være rustet bedst muligt til at udføre det frivillige arbejde og opfattelsen af, hvordan dette sikres bedst, er i denne samarbejdskonstellation i overensstemmelse med de frivilliges egne ønsker. Professionaliseringen kan således siges at bidrage til en understøttende opfattelse af samarbejdet. 69

73 I forhold til dokumentation af indsatsen i vågetjenesten fremgår det meget klart, at de frivillige ikke er påkrævet at føre nogen form for dokumentation. Vi afleverer intet skriftligt mellem hinanden. Det kan være et mobilnummer, hvis der lige var et eller andet, som den som kommer ind og afløser har brug for at vide. Hov, hvad skete der? og hvordan oplevede du lige sådan og sådan? (vågekone 1). Samtidig beskriver flere af de frivillige, at der sker en primær mundtlig videregivelse af information omkring borgeren, men at dette udelukkende er for de frivilliges egen skyld, og ikke fordi indsatsen som sådan skal dokumenteres. Til spørgsmålet om, hvorvidt man skal dokumentere noget efter en vågevagt, svarer vågekone 6: Næh... Ved det første introduktionsmøde oplevede jeg, at der var en forholdsvis ung kvinde, der lige havde oplevet den første, der døde, mens hun sad der. Og det var super rart for hende at komme op og snakke om det. Dermed er der ikke noget, der tyder på, at den dokumentation, der kræves af Røde Kors som følge af samarbejdsaftalen påvirker den enkelte frivilliges opfattelse af at være i vågetjenesten og dermed heller ikke opfattelsen af at indgå i en samarbejdsrelation med kommunen De frivillige ved Vestervang Fem ud af seks af de frivillige ved Vestervang (kommunal frivillig 1, kommunal frivillig 2, kommunal frivillig 3, kommunal frivillig 4 og kommunal frivillig 6) opfatter samarbejdet som understøttende, mens kommunal frivillig 5 opfatter det som delvis understøttende. De frivillige giver generelt udtryk for, at de har et godt samarbejde med plejepersonalet, og at de sammen kan levere en bedre indsats for borgeren. Endvidere påpeger de, at samarbejdet langt hen ad vejen sender et godt signal udadtil. Sammenlignet med vågekonerne er udsagnene om samarbejdet imidlertid ikke så intense, ligesom de frivillige har flere forbehold overfor en del af elementerne i samarbejdet, hvilket beskrives i det følgende. Elementerne omkring aflastningen af personalet og muligheden for at yde en bedre indsats for borgerne sammentænkes af fire ud af de seks frivillige på Vestervang, dog fremhæves det ikke lige så tydeligt som hos vågekonerne. Kommunal frivillig 3 formulerer dette aspekt af samarbejdet på følgende måde: (...) og der er to, man hele tiden lige skal have et øje på, for ellers så render de rundt i ring. Og hvis jeg så lige tager den ene med ned og spiller noget bold et eller andet sted, så kan jeg forestille mig, det synes jeg hvert fald, [plejepersonalet] giver udtryk for, at det giver noget (kommunal frivillig 3). De frivillige føler sig generelt godt modtaget og oplever også en interesse for dem. Kommunal frivillig 4 udtaler eksempelvis, at jeg kan ikke sige andet, end at vi er blevet taget godt imod, mens kommunal frivillig 6 giver udtryk for, at hun opfatter personalet som imødekommende. Flere af de frivillige har gjort sig tanker om samarbejdet på et mere overordnet niveau. Adspurgt om årsagen til, at de frivillige er på Vestervang, siger en frivillig: Jamen det er jo til dels på grund af alle de her besparelser, der har været (...) men det er også det der med, at det bare giver noget til de ældre, fordi personalet selvom de har tiden, så vil det altid være dem, der går ind og bader 70

74 dem og vasker dem. Vi har lidt den dér funktion, at vi kommer og har det hyggeligt... (kommunal frivillig 6). Omend besparelserne betones, er denne frivillige altså samtidig af den opfattelse, at de frivillige ikke bare tilbyder noget ekstra, fordi de har mere tid, men også fordi de ikke har forpligtelser i forhold til beboernes pleje. Denne frivillige giver dog samtidig udtryk for en vis bekymring vedrørende inddragelsen af de frivillige på Vestervang. Altså man kan jo sige, at i og med man skærer så meget ned på personalet, så vil der jo også gå noget tid fra ligesom at hygge med de gamle (...) Så der går jeg jo så ind og tager den rolle, og man kan sige, det er jo både godt og ondt. Det kan selvfølgelig også gøre, at det måske ikke bliver opdaget, hvor stort et problem, det er, at politikerne skærer så meget ned... (kommunal frivillig 6). Dette forbehold overfor samarbejdet er en medvirkende faktor til, at denne frivillige ikke opfatter samarbejdet som meget understøttende. Da hun dog samtidig nævner andre understøttende elementer spontant og har udsagn af en vis intensitet, opfatter hun det dog alligevel som understøttende. Flere af de frivillige mener, at inddragelsen af de frivillige på Vestervang sender et godt signal udadtil. For eksempel siger en frivillig: (...) jeg synes, det er fedt, det kan lade sig gøre, og at der er nogen, der har lyst til at være med. Og jeg håber, at det bliver sådan noget, man kan bruge alle steder (kommunal frivillig 3). En anden frivillig synes ligeledes godt om tiltaget, men udsagnet afslører en vis tvetydighed i opfattelsen af signalværdien i samarbejdet: Det sender i hvert fald et signal til beboerne, at de vil dem det godt (...) de vil godt have, at der også skal være nogle menneskelige værdier i det (...) jeg synes også, det sender et signal til politikerne om, at de er nødt til det. Nogle gange er det jo simpelthen af nød, at de tager nogen ind (kommunal frivillig 2). Samme tvetydighed findes hos to andre frivillige. Den ene mener, at det signal samarbejdet sender er både godt og dårligt. Mere uddybende forklares det, at (...) der er nogle, der er imod alt det frivillige og mener, at de bare kan ansætte nogle medarbejdere (...) og at det kun er sparepolitik med Aarhus Kommune og staten og hvem fanden, der nu har med det at gøre. Og andre er mere positive overfor det (kommunal frivillig 5). Denne frivillige opfatter dog samarbejdet som delvis understøttende, da forbeholdene primært er relateret til det det politisk-administrative niveau i Aarhus Kommune, mens det tydeligt fremgår, at han har det godt med plejepersonalet, når han er på Vestervang. Adspurgt om signalværdien af samarbejdet udtrykker en anden frivillig stor bevidsthed om frivillighedens rolle i velfærdssamfundet og siger: Der er jo nogle, der slet ikke kan forstå, at det skulle være nødvendigt, og der må jeg så også indrømme, at jeg er én af dem, der ikke kan forstå det. Jeg kan ikke forstå, at vi lever i et rigt samfund, og så skal vi være lidt afhængige af folk som frivillige (kommunal frivillig 4). Udsagn som disse, der udtrykker visse forbehold overfor den helt overordnede dagsorden fra kommunens side, vidner om, at der ikke er tale om en meget understøttende opfattelse af samarbejdet hos flere af de frivillige på Vestervang trods den meget positive opfattelse af samarbejdet med plejepersonalet. 71

75 De tre dilemmaer I forhold til ansvarsdilemmaet er de frivillige på Vestervang bevidste om deres rolle som hyggespredere og fortæller, at det ikke er deres opgave for eksempel at følge en beboer på toilettet. Adspurgt om, hvorvidt den frivillige føler et ansvar for borgeren, lyder et af svarene: Jeg føler ikke, det er min pligt at skulle komme der. Det er der nogen, der er ansat til. Og det jeg gør, det er bare bonus (kommunal frivillig 1). Samme oplevelse beskrives af en anden frivillig: Jeg har jo ikke ansvar på den måde, at jeg kan blive draget til ansvar for andet end det jeg selv... Jeg kan jo ligesom ikke være med i ansvarligheden på selve plejehjemmet. For det har jeg jo ikke kompetencer til! (kommunal frivillig 4). Ingen af de frivillige føler sig således direkte ansvarlige for velfærdsydelsen, og de føler derfor ikke, at de pålægges et for stort ansvar, der påvirker deres opfattelse af samarbejdet. Som tidligere påpeget ønsker frivilligkoordinatoren at indføre en kalender med det formål, at de ansatte hver dag kan få et overblik over de tilstedeværende frivillige og fordele deres ressourcer efter beboernes behov. Det fremgår dog, at de frivillige langt hen ad vejen selv bestemmer, hvilke beboere de bruger tid sammen med, hvilket tilmed fremstår som et særdeles vigtigt og understøttende element for deres oplevelse af at indgå i samarbejdet på Vestervang. En frivillig forklarer fordelene herved på følgende måde: Nu har jeg egentlig bare valgt at sige, det er min etage. For så kan jeg også overskue hjemmefra, om jeg har overskud til de mennesker, der er der (...). Det tror jeg faktisk også betyder ret meget for mig i forhold til at vide, hvad jeg kan presse mig selv til (kommunal frivillig 3). Således er det ikke tilfældet, at de ansatte fordeler de frivillige ressourcer på en måde som gør, at de frivillige opfatter dette kontrollerende for deres frivillige indsats. Det fremgår da også, at de frivillige ikke på nuværende tidspunkt har taget denne kalender til sig, og den bruges langt fra af alle. En af de frivillige udtrykker sig meget intenst omkring sin uvilje mod at notere, hvilke dage hun kommer. Den pågældende frivillige siger herom, at Jeg synes egentlig bare, det strider imod det, jeg gik ind til (kommunal frivillig 3). Denne frivillige opfatter kalenderen som et styringsinstrument fra ledelsens side, hvilket påvirker hendes opfattelse af samarbejdet. Jeg synes lidt, de dér frivilligkoordinatorer skaber et problem, der ikke er der ved at sige, at vi skal melde til og fra, fordi det kræver meget af dem at lave alle de her systemer... (kommunal frivillig 3). Her fremgår det tydeligt, at denne frivillige sætter pris på en forholdsvis løs organisering af det frivillige arbejde, og kalenderen opfattes som ødelæggende for dette. Da denne frivillige dog samtidig påpeger, at hun har nogle allierede blandt plejepersonalet, der heller ikke ser nogen grund til at gøre brug af kalenderen, og da den frivillige desuden generelt udtrykker sig ret intenst og positivt om andre understøttende elementer i samarbejdet, opfatter hun alligevel samarbejdet som understøttende. Samtidig skal det nævnes, at det kun er denne ene frivillige, der udtrykker så stærke holdninger til kalenderens indførelse. To andre opfatter derimod kalenderen som et redskab til at gøre samarbejdet med plejepersonalet bedre, og dermed kunne levere en bedre indsats for borgeren, mens de resterende frivillige slet ikke har hæftet sig 72

76 ved indførelsen af kalenderen. Dette er et eksempel på, hvordan den samme eksterne intervention kan opfattes helt forskelligt af forskellige mennesker, som understreget i MCT og SDT (Deci & Ryan, 2000; Frey, 1997). For kommunal frivillig 3 har forsøget på styring som følge af samarbejdet haft betydning for hendes opfattelse af samarbejdet. Samtidig er det vigtigt at hæfte sig ved, at alle frivillige lægger meget stor vægt på dels ikke at blive gjort direkte ansvarlige for borgerne og dels selv at kunne bestemme, hvilke borgere de gerne vil bruge tid sammen med. Hvad angår professionalisering af de frivillige på Vestervang, fortæller de frivillige, at de selv har ønsket at komme på et demenskursus - et ønske, der blev efterlevet af den ansatte frivilligkoordinator. En frivillig udtrykker behovet for kurset på følgende måde: (...) det kan være svært at håndtere nogle gange, hvis der sidder en og siger det samme tyve gange, hvordan man så på en menneskelig måde skal få cuttet vedkommende af. Så det har vi selv bedt om at få (kommunal frivillig 6). En anden frivillig påpeger endvidere, at det er givtigt, at det ikke bare er kun for hyggen, men så man har lidt en idé om, hvad det er, der foregår (kommunal frivillig 1). Der er altså heller ikke i plejeboligerne Vestervang tale om, at de frivillige direkte afkræves deltagelse i kurser som følge af samarbejdet. Den professionalisering, der er, bidrager til en positiv opfattelse af samarbejdet, fordi de frivillige oplever, at deres ønsker bliver efterlevet af den ansatte frivilligkoordinator, og at de med kursusaktiviteterne får mulighed for at gøre mere for stedets beboere. De frivillige på Vestervang svarer afkræftende på spørgsmålet om, hvorvidt de skal dokumentere deres indsats. De fleste frivillige henviser til en logbog i beskrivelsen af, hvordan erfaringsopsamlingen foregår på Vestervang. Denne er til brug for både de frivillige og de ansatte, hvor gode idéer og historier kan skrives ned, så andre kan få glæde heraf. Selvom de fleste frivillige kender til logbogen, er det imidlertid ikke alle, der bruger den, og de opfatter det ikke som en kontrol med deres indsats i plejeboligerne. Tværtimod synes de frivillige, at selve ideen om en logbog er god, og at den kan fungere som et redskab, der kan være med til at understøtte de frivilliges arbejde. En af de frivillige beskriver det på følgende måde: Så håber jeg så også, de [ansatte] så også skriver, jamen der er faktisk en her, der godt vil ud og gå en tur, eller en der skal ind og have nye briller eller et eller andet. Så den skal også bruges på den måde, som sådan et samarbejdsmiddel (kommunal frivillig 6). De frivillige oplever således ingen krav om dokumentation og logbogen ses af nogle af de frivillige ligefrem som et understøttende element af samarbejdet Opsummering I figur 4.7 er de frivilliges opfattelse af samarbejdet med Aarhus Kommune i henholdsvis vågetjenesten og ved Vestervang opsummeret. 73

77 Figur 4.7. De frivilliges opfattelse af samarbejdet med Aarhus Kommune. Meget understøttende Understøttende Delvis understøttende Neutral Delvis kontrollerende Kontrollerende Meget kontrollerende Antal frivillige Vestervang Vågetjenesten n = 13 Af figur 4.7 fremgår det, at de frivillige i de to samarbejdsprojekter generelt har en meget positiv opfattelse af samarbejdet med kommunen, og at samarbejdet på mange måder er med til at understøtte den frivillige indsats. Dette er særligt fremtrædende i vågetjenesten, hvor primært samarbejdet med det ansatte plejepersonale, men også den overordnede samarbejdsaftale med Aarhus Kommune får rosende ord med på vejen og opfattes som meningsfuld for alle de interviewede vågekoner. På Vestervang opleves det konkrete samarbejde med plejepersonalet helt overordnet også som rigtig godt og understøttende for den frivillige indsats i plejeboligerne. De frivillige her fremhæver dog flere forbehold i forhold til samarbejdet og den overordnede dagsorden om inddragelse af frivillige ligesom deres udsagn fremstår mindre klare og entydige. Dette gør, at de generelt har en mindre understøttende opfattelse af samarbejdet, end tilfældet er i vågetjenesten. Hvad angår de tre dilemmaer, er der store ligheder i de to projekter, og generelt må det konkluderes, at dilemmaerne vedrørende ansvar, professionalisering og dokumentation i disse projekter i lav grad viser sig at fremstå som dilemmaer på individniveau. I forhold til professionaliseringen er det gældende for begge grupper af frivillige, at de foretrækker professionaliseringsscenariet frem for uskyldsscenariet. De frivillige hæfter sig ved det vanskelige ved udelukkende at bruge deres oprindelige evner og vilje som frivillige uden konkrete redskaber til hjælp i indsatsen for eksempelvis demente. Således tyder det på, at de forskellige kursustilbud udgør et positivt og understøttende element i de frivilliges opfattelse af samarbejdet. Hverken i vågetjenesten eller på Vestervang er de frivillige afkrævet nogen form for skriftlig eller formel dokumentation. I stedet foregår der en uformel og frivillig erfaringsudveksling dels på møder i de to frivilliggrupper og dels ved hjælp af logbogen på Vestervang. De frivillige oplever derfor ikke et dokumentati- 74

78 onsdilemma. Dilemmaet vedrørende ansvar kommer i højere grad end i vågetjenesten til udtryk på Vestervang. For de frivillige er det vigtigt selv at kunne vælge, hvilke beboere man ønsker at være sammen med, og hvor ofte man har lyst til at komme. Dette accepteres af ledelsen, men man har dog valgt at indføre kalenderen med henblik på at forsøge at styre den frivillige indsats, så den i højere grad kan indgå i planlægningen af arbejdet i plejeboligerne. Disse styringsforsøg påvirker ikke i afgørende grad de frivilliges opfattelse af samarbejdet på Vestervang, men reaktionen fra kommunal frivillig 3 indikerer, at ansvarsdilemmaet også kan komme til udtryk på individniveau. Selvom opfattelsen af samarbejdet varierer fra individ til individ, viser analysen, at der er visse mere generelle forskelle i de forskellige former for samarbejde, da de frivillige i vågetjenesten opfatter samarbejdet som mere understøttende end de frivillige på Vestervang. Som fastslået indledningsvist, nævnes imidlertid kun relativt få kontrollerende elementer, og ingen af de frivillige har samlet set en opfattelse af samarbejde beliggende i den kontrollerende ende af kontinuummet. Hvorvidt man kan tale om, at samarbejdet er med til at øge de frivilliges motivation, således at der sker crowding-in, er emnet for næste afsnit af analysen Sammenhæng mellem opfattelsen af samarbejdet og de frivilliges indre motivation For at undersøge specialets hypotese 1 om, at frivillige, der i højere grad opfatter samarbejdet med det offentlige som understøttende, har højere indre motivation end frivillige, der i højere grad opfatter det som kontrollerende, er værdierne på de to variable; opfattelse af samarbejdet og indre motivation, krydset og illustreret i tabel 4.8. Den teoretiske forventning for sammenhængen mellem de to variable er skraveret med et bånd, hvor den mørkegrå skravering markerer en klar sammenhæng mellem de to variable, mens den lysegrå skravering markerer en sammenhæng omend mindre tydelig. 75

79 Opfattelse af samarbejde Tabel 4.8. Vågekoner og kommunale frivillige, fordelt på opfattelse af samarbejde og indre motivation. Indre motivation Meget lav Lav Delvis lav Middel Delvis høj Høj Meget høj Meget understøttende Vågekone 3 Vågekone 6 Understøttende Kom. frivillig 1 Kom. frivillig 2 Kom. frivillig 4 Vågekone 5 Delvis understøttende Kom. frivillig 5 Vågekone 1 Vågekone 2 Vågekone 4 Vågeleder Kom. frivillig 3 Kom. frivillig 6 Neutral Delvis kontrollerende Kontrollerende Meget kontrollerende Som det fremgår af tabellen, kan der konstateres en høj grad af samvariation mellem de to variable, hvilket overordnet indikerer, at der kan findes støtte til hypotese 1. Sammenhængen synes samtidig stærk, da otte ud af tretten frivillige er placeret i de mørkegrå felter. For disse frivillige korrelerer en opfattelse af samarbejdet som understøttende med en høj grad af indre motivation og en opfattelse af samarbejdet som meget understøttende med en meget høj grad af indre motivation. De resterende frivillige er placeret i de lysegrå felter, og passer dermed også ind i den forventede sammenhæng omend mindre klart. Tabellen illustrerer imidlertid en begrænset variation på tværs af de frivillige i samarbejdsprojekterne. Vi kan således ikke på baggrund af datamaterialet undersøge, om en kontrollerende opfattelse af samarbejdet hænger sammen med en lav grad af indre motivation. Da vi observerer en høj grad af samvariation, er det derimod essentielt at undersøge, om sammenhængen mellem de frivilliges opfattelse af samarbejdet og deres indre motivation skyldes crowding-in af den indre motivation som følge af samarbejdsformerne Crowding-in? Specialet indebærer ikke en undersøgelse over tid, hvilket betyder, at det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken variabel, der påvirker den anden i sammenhængen mellem opfattelse af samarbejde og motivation. For at imødegå dette problem er det undersøgt, hvorvidt de frivillige har valgt at være frivillig i samarbejdsprojekterne, fordi der var tale om et frivilligt-offentligt samarbejde. Er dette ikke tilfældet, kan det afvises, 76

80 at en understøttende opfattelse af samarbejdet og en høj grad af indre motivation skyldes, at de frivillige bevidst har valgt projekter, fordi der er samarbejde med offentlige aktører. Derudover giver den kvalitative tilgang os mulighed for at opnå et dybere indblik i sammenhængsmønstrene, da vi ved at analysere, hvordan de frivillige selv omtaler begrebernes sammenhæng, kan afdække, hvorvidt der forekommer en positiv crowding-effekt. For at validere analyseresultaterne inddrages også de frivilliges egne refleksioner over, hvorvidt samarbejdet har en betydning for deres motivation. Generelt set er de frivillige ikke engagerede i de konkrete projekter, fordi der er tale om et frivilligtoffentligt samarbejde, og det kan således afvises, at den positive og understøttende opfattelse af samarbejdet dækker over, at de frivillige på forhånd har haft særlige præferencer for at indgå i et samarbejde med offentlige aktører. Derimod har de frivillige i deres valg af projekt været fokuserede på de konkrete arbejdsopgaver og på de borgere, de ønskede at gøre en indsats for. For de fleste frivillige i vågetjenesten fremstår samarbejdet, som diskuteret i afsnit 4.1.2, som en mere eller mindre naturlig del af vågetjenestens virke, og det spillede således ingen rolle for deres projektvalg, at der var tale om et samarbejde. De fleste frivillige på Vestervang fortæller, at de så rekrutteringsopslaget enten på deres uddannelsesinstitution eller på Internettet, og de tænkte således ikke nærmere over, at de skulle indgå i et samarbejde på en offentlig institution. Der er dog en enkelt undtagelse til dette generelle billede, idet vågekone 3 var meget bevidst om, at samarbejdet med kommunen eksisterede, og som den eneste bekræfter, at samarbejdet med Aarhus Kommune betød noget for valget af projekt. Da vågekone 3 skiller sig ud i forhold til de andre frivillige, for hvem det er tilfældigt, at der er tale om et samarbejde med Aarhus Kommune, kan det således afvises, at de frivillige i samarbejdsprojekterne adskiller sig fra andre frivillige ved at have en særlig høj grad af indre motivation og/eller være særligt positivt indstillede overfor frivilligt-offentligt samarbejde. Det kan dermed også afvises, at der er tale om endogenitet. I forhold til de frivilliges udsagn om sammenhængsmønstre mellem opfattelse af samarbejdet og den indre motivation skal det for det første understreges, som belyst i afsnit 4.1.1, at hovedmotivationen hos langt størstedelen af de frivillige er at gøre noget godt for andre. De frivilliges fokus i det daglige er som følge heraf primært rettet mod arbejdet med borgeren og ikke mod samarbejdet. Således slår en af de frivillige fast, at bevæggrunden for det frivillige arbejde mest er at gøre de ældre glade (kommunal frivillig 1). Afgørende for undersøgelsen af, hvorvidt der er tale om crowding-in af de frivilliges motivation er imidlertid, at det også fremgår, at samarbejdet på flere måder understøtter deres lyst til at gøre en frivillig indsats. Eksempelvis fortæller kommunal frivillig 1: Men jeg føler også stadigvæk, når jeg er deroppe, så bliver det en... Jeg har ikke lyst til at tage ind i folks hjem og sådan noget, det er lidt overskridende, synes jeg, i forhold til at mødes deroppe. Og så synes jeg også, at det er meget rart, at personalet er der (kommunal frivil- 77

81 lig 1). Denne frivillige sætter således pris på, at personalet kan spørges til råds, hvis der er noget, han er usikker på i sin position som frivillig, hvilket understøtter hans motivation for at komme i plejeboligerne. Ligeledes fortæller han, at det virker motiverende, når personalet fortæller, at borgerne er glade for den indsats, han yder, og at det altid [er] godt med et klap på skulderen (kommunal frivillig 1). Vågekonerne betoner også vigtigheden af det gode samarbejde med personalet for deres lyst til at fortsætte det frivillige engagement. Eksempelvis beskriver vågekone 6, at han ofte føler sig utilstrækkelig og usikker på, hvorvidt det han gør under den konkrete vågesession, er det rigtige. I forlængelse heraf forklares det, at og så siger de, at det, du har gjort, er det bedste arbejde, altså der bliver sat pris på det, og det er sgu rart at vide, for det hjælper bagefter. Bagefter kan du godt se, at det var måske okay, det jeg gjorde (vågekone 6). Dette citat tydeliggør, at fagpersonalets støtte giver den frivillige en vished om, at den ydede indsats er vigtig og betydningsfuld. Dette udsagn indikerer, at samarbejdet virker understøttende på motivationen, hvilket vågekone 6 også bekræfter, da der spørges direkte til den opfattede sammenhæng mellem samarbejdet og motivationen: De er simpelthen så søde, og de er der virkelig bare (...). De er sgu virkelig behjælpelige, så det har jeg fuld respekt for. Men uden tvivl, det har selvfølgelig også noget at sige [for motivationen]. Flere af de frivillige bekræfter, ligesom vågekone 6, at et godt samarbejde med personalet har positiv betydning for deres lyst til at være frivillige. Dette gælder blandt andet kommunal frivillig 3, der formulerer sine tanker om sammenhængen mellem opfattelsen af samarbejdet og den indre motivation på følgende måde: Det er vigtigt, at jeg har det godt med de ansatte derude. Hvis jeg følte, at jeg var en belastning, eller hvis de følte, at jeg spændte ben for nogle ting. Tog deres plads eller et eller andet, så ville jeg være ked af at være der. Det er vigtigt, der er plads til os, og vigtigt, at vi bliver værdsat. Så helt bestemt, det er en motivation, at de er glade for os. Jeg føler, vi er accepteret som en del af gruppen faktisk, selvom vi ikke er ansat (...) (kommunal frivillig 3) I citatet udtrykkes flere elementer i samarbejdet, der har positiv betydning for den frivilliges motivation. Det fremgår, at det er vigtigt for hendes lyst til at være frivillig i plejeboligerne, at hun ikke er en belastning for personalet, ligesom hun i tråd med flere andre i de to samarbejdsprojekter understreger vigtigheden af, at hun ikke tager en andens job ved at yde en frivillig indsats. Det faktum, at hun er accepteret af de ansatte, er med til at give hende lyst til at blive ved med at komme på Vestervang, hvilket er et udtryk for crowding-in. Den frivillige eksemplificerer selv dette forhold, da hun fortæller, at de ansatte gør sig umage med at sætte de frivillige ind i de ældres sygdomssituationer, så de frivillige ved, at nu er der fundet noget nyt medicin, der hjælper den her borger og gør, at hun har fået det bedre (kommunal frivillig 3). Dette illustrerer ifølge den frivillige en teamtankegang, som hun sætter stor pris på, og som understøtter hendes moti- 78

82 vation. Som pointeret indledningsvist er det relationen til borgeren, der fremstår som det vigtigste for deres motivation. Om samarbejdets betydning for motivationen siger kommunal frivillig 6: Ja, det gør det jo selvfølgelig [understøtter lysten]. Det øger også. At borgeren siger, det er dejligt, jeg er kommet, er selvfølgelig grunden til, at jeg gør det, men det er jo også fedt og høre det fra personalet... Fordi personalet hører jo også, hvad borgerne siger om mig, når jeg ikke er der. Så det understøtter selvfølgelig også mig. For de ville jo ikke komme hen og sige til mig det er godt du er her, hvis borgeren så bagefter siger hun er pisse irriterende (Kommunal frivillig 6) I citatet beskrives det, at samarbejdet med personalet virker fremmende for motivationen, fordi de også værdsætter de frivilliges indsats på vegne af borgerne. Personalet er således en medvirkende årsag til, at det står meget klart for de frivillige, at de lykkes i deres forehavende med at gøre noget godt for andre. Det eksplicitte fokus på borgeren står ligeledes centralt i interviewene med vågekonerne, men for vågekonerne synes det at hjælpe de ansatte at spille en endnu større rolle, hvilket blandt andet må tilskrives det faktum, at den døende ikke altid opfatter vågekonernes tilstedeværelse. Således forklarer vågekone 2, hvordan aflastningen af plejepersonalet og dermed samarbejdet kan virke fremmende for motivationen: Man kan sige, det er jo ikke for dem, vi gør det. Men de [plejepersonalet] bruger rigtig, rigtig meget tid derinde, når de er terminale. Og det er jeg rigtig, rigtig glad for, at de gør. Så når vi kommer, er det også sådan ah [lettelse]. Så det er rigtig dejligt, fordi de har jo også de andre, de skal tage sig af (...) Og jeg kan også mærke, at de fleste gange, jeg har været ude, er jeg gået derfra med sådan en følelse af, at det var godt, jeg kom (vågekone 2) For vågekone 2 er det således tydeligt at mærke, hvordan hans indsats er med til at aflaste personalet, så de kan få tid til de andre borgere. Plejepersonalets gode modtagelse og tydelige lettelse når vågekonerne kommer, bekræfter ham i, at indsatsen er vigtig både for personalet og for den døende. Gennem disse oplevelser bekræftes vågekonen i, at det er vigtigt han kommer igen, hvilket virker motiverende og således kan betegnes crowding-in af den indre motivation. Sammenfattende bekræfter flere af de frivilliges udsagn, at samarbejdet, og i særdeleshed det specifikke samarbejde med plejepersonalet, har positiv betydning for deres lyst til at udføre det frivillige arbejde, og der kan på denne baggrund findes støtte til forventningen om crowding-in. 79

83 Er crowding-out mulig? Mens crowding-in, som det fremgår af ovenstående, kan forklare sammenhængen mellem de frivilliges understøttende opfattelse af samarbejdet og deres høje indre motivation, kan vi ikke empirisk afdække, hvorvidt en kontrollerende opfattelse af samarbejdet medfører lavere indre motivation. Det synes dog alligevel interessant at undersøge de udsagn, der indikerer, hvorvidt samarbejdet potentielt kunne have en negativ betydning for de frivilliges indre motivation, til trods for at udsagnene i forhold til de frivillige, vi har interviewet, forbliver hypotetiske. For flere af vågekonerne fremstår hensynet til borgeren så vigtigt, at samarbejdet og personalets ageren sandsynligvis kun i meget få tilfælde ville kunne crowde motivationen helt ud, således at vågekonerne ville stoppe deres frivillige virke. Vågekone 4 udtrykker eksempelvis meget klart: Det er lige meget, hvordan de er, og hvad de gør, og hvordan de gør, så kommer jeg. Sådan er det. Det er ikke sådan, at det afholder mig fra at komme. Til spørgsmålet om, hvorvidt mindre gode oplevelser som følge af samarbejdet med plejepersonalet gør noget ved lysten til at fortsætte, siger en vågekone: Nej, egentlig ikke, nej det gør det ikke. Tværtimod vil jeg næsten sige, fordi så kan vi måske lære dem lidt om, hvorfor vi er der (vågekone 3). Vågekone 5 forklarer ligeledes, at hun tager det som en oplevelse i de tilfælde, hvor hun må fortælle plejepersonalet, hvilke opgaver hun er der for at varetage. Dog afvises muligheden for crowding-out af motivationen ikke af alle frivillige i vågetjenesten. Da der spørges direkte til sammenhængen mellem opfattelsen af samarbejdet og den indre motivation, lyder svaret fra vågekone 6 således: Altså man har vendt mange scenarier i hovedet, inden du kommer ud første gang, og du tænker også, at hvis personalet bare tænker nå, endelig er du her, kan du så! eller et eller andet, så ville man uden tvivl tænke okay, jeg skal nok ikke lige tilbage hertil. Men som sagt, jeg har været virkelig positivt overrasket (...) jeg har fandeme kun haft gode oplevelser (vågekone 6) På samme måde understreger vågekone 1, at motivationen påvirkes af det samarbejde, han har med personalet, og ikke mindst af personalets behandling af den døende og andre borgere. Denne vågekone siger: Jeg ville ikke lægge organisationen væk, men det kan være, at jeg ville lægge en afdeling væk, hvis der her foregår ting, som jeg ikke vil være med til hverken at høre eller se. Men så kan jeg pakke en afdeling ned og så sige, at det og det plejehjem på den og den etage, niks den måde kan jeg vælge at gøre det på (vågekone 1) En anden frivillig hæfter sig særligt ved personalets behandling af den døende og de andre beboere som potentiel betydningsfuld for dennes motivation. Således fortæller denne frivillige, at han tre gange i træk 80

84 har oplevet at tage af sted for at våge, men måtte tage hjem igen, da der dukkede pårørende op hos den døende, og der derfor ikke var brug for vågetjenestens indsats alligevel. Den i disse tilfælde dårlige koordinering fra lokalcentrenes side har dog ikke taget lysten fra den frivillige. Der skal mere til. Altså så længe, det er sådan noget, så er det okay. Hvis jeg kommer ud og ser nogle kummerlige forhold, eller føler, at de her mennesker, de ikke bliver behandlet ordentligt, det kunne dræbe min motivation for at fortsætte. I dette tænkte eksempel er vågekonen således bevidst om, at motivationen kan påvirkes, men understreger på linje med de andre, at det mest betydningsfulde herfor er de vilkår, den frivillige oplever, borgerne lever under. Disse citater indikerer, at samarbejdet potentielt kan påvirke motivationen i negativ retning, både hvis den frivillige selv oplever en dårlig behandling, eller hvis det opleves, at borgeren ikke behandles godt. Dette ville dog typisk være i forhold til enkelte lokalcentre eller afdelinger, og ikke påvirke vågekonen til helt at ende sit frivillige engagement. De frivillige på Vestervang er generelt ikke så eksplicitte omkring, hvorvidt flere negative oplevelser og dermed en mere kontrollerende opfattelse af samarbejdet potentielt ville kunne påvirke motivationen i en negativ retning. Dette er dels udtryk for, at der på Vestervang er opstået færre problematikker, som de omtalte i vågetjenesten vedrørende kommunikation og kontakt med de forskellige lokalcentre, som vågekonerne dog ikke lader sig påvirke af. I forhold til situationen på Vestervang siger kommunal frivillig 6 dog, (...) hvis jeg kom hver gang, og ikke fik den dér anerkendelse, så tror jeg ikke, jeg ville blive ved med det, fordi det kræver jo både tid, og at man er der som et helt menneske i de der timer, man er der. Forinden havde den frivillige fortalt om en episode, hvor hun og to andre frivillige havde arrangeret en tur ud af huset og fik stor ros af både beboerne, der var med, de ansatte og frivilligkoordinatoren. Kommunal frivillig 6 er bevidst om, at motivationen kan påvirkes i negativ retning, hvis ikke hun oplever, at indsatsen rent faktisk gør en forskel. Det er generelt for Vestervang, at julen og den efterfølgende eksamensperiode for nogle af de frivillige betød, at færre frivillige dukkede op i plejeboligerne i dagligdagen og til frivilligmøderne. I forbindelse med gennemførelsen af vores interviews var både frivilligkoordinatoren og de frivillige, vi talte med, stadig i tvivl om, hvorvidt de måske frafaldne nogensinde ville vende tilbage til Vestervang. Efterfølgende har vi været i kontakt med en af de frivillige, der fortalte, at de har oplevet et frafald blandt de frivillige i de første måneder af Da der også er unge frivillige i vågetjenesten, der ligeledes har en travlere hverdag end nogle af deres ældre medfrivillige, er frafaldet på Vestervang sandsynligvis ikke et udtryk for forskelle mellem frivilliggrupperne i de to projekter. På baggrund af datamaterialet er det dog ikke muligt at konkludere på, om frafaldet skyldes samarbejdet og en eventuel crowding-out af de frivilliges motivation, eller der blot er tale om naturligt frafald grundet andre forhold. Dog fortæller kommunal frivillig 3, at en af de andre frivillige af flere årsager fandt det vanskeligt at træde ind som frivillig på Vestervang: 81

85 (...) men han har så været ved at falde af her henover julen i forhold til eksamen og en masse information, der blev givet med den dér kalender og de der bøger og... Så kørte det af sporet (...). Jeg forsøger at holde ham lidt til ilden ved at sige, at nu er der kommet de her hvad kan man lave med beboerne? og der kommer noget planlægning, og du får mere tid (kommunal frivillig 3) Vi prøvede forgæves at få en interviewaftale med den pågældende frivillige. I forhold til specialets problemstilling er det imidlertid interessant, at fastholdelsen af de frivillige synes at have været sværere på Vestervang, hvorfor det ikke kan afvises, at frivilligt-offentligt samarbejde potentielt også kan påvirke de frivilliges motivation i negativ retning. Da vi kun har talt med frivillige, der stadig er på Vestervang, og som det er fremgået, tilmed er rigtig glade for at være der, forbliver ovenstående indikationer, som det desværre ikke har været muligt at følge til dørs på grundlag af det tilgængelige datamateriale Opsummering På baggrund af de frivilliges udsagn fremgår det, at de frivilliges motivation øges, således at der i Freys optik er tale om crowding-in af de frivilliges motivation som følge af den eksterne intervention, som samarbejdet med det offentlige udgør. Kun vågekone 4 afviser helt, at samarbejdet har nogen som helst betydning for hendes motivation. Vi har på baggrund af datamaterialet ikke haft mulighed for at undersøge, hvorvidt en kontrollerende opfattelse af samarbejdet medfører en lavere indre motivation, men i kraft af analysen kan vi finde støtte til hypotesen om at frivillige, der i højere grad opfatter samarbejdet med det offentlige som understøttende, har højere indre motivation end frivillige, der i højere grad opfatter det som kontrollerende. Samarbejdet virker understøttende for de frivilliges motivation, da de frivillige føler sig velkomne og bliver bekræftet i, at det, de gør, er godt og bidrager til en bedre indsats for borgeren. At de frivillige primært orienterer sig mod borgeren, har ligeledes betydning for muligheden for, at de frivilliges motivation lader sig crowde ud. Særligt i vågetjenesten synes der at skulle rigtig meget til, før de frivillige ville overveje at stoppe i projektet, men de afviser dog ikke, at negative oplevelser og en mere kontrollerende opfattelse af samarbejdet kan medvirke til, at en afdeling på et bestemt lokalcenter vælges fra, hvilket ligeledes kan betegnes crowding-out. Da der på Vestervang kan observeres et vist frafald, kan det ikke afvises, at det at indgå et samarbejde med offentlige aktører rent faktisk kan crowde den indre motivation helt ud. Da vi ikke har talt med nogle af de frivillige, der har valgt at forlade projektet, forbliver dette dog indikationer Behovsopfyldelsens betydning for motivationen I forlængelse af disse betragtninger er det interessant at undersøge mere konkret, hvad der er den underliggende mekanisme i den crowding-in effekt, som samarbejdet har på de frivilliges indre motivation. Dette er genstand for nærmere analyse i dette afsnit, hvor behovsopfyldelsens betydning for opfattelsen af sam- 82

86 arbejdet inddrages. I denne del af analysen inddrages også de frivillige fra besøgstjenesten, idet en sammenligning mellem projekter med samarbejde og uden samarbejde kan være givtig for at få dybere forståelse for de føromtalte crowding-in effekter. Argumentet i SDT er, at opfyldelsen af de basale psykologiske behov for henholdsvis autonomi, kompetence og tilknytning lægger grunden for individets motivation. Dermed vil situationer, der hæmmer behovenes opfyldelse, mindske individets indre motivation, mens situationer der fremmer behovsopfyldelsen, vil øge individets indre motivation. For de frivillige i besøgstjenesten, der ikke oplever at have et samarbejde, forbliver graden af behovsopfyldelse - og dermed motivationen - uændret, alt andet lige. Gruppen af besøgsvenner udgør dermed et givtigt sammenligningsgrundlag, idet den mere eller mindre understøttende opfattelse af samarbejdet hos gruppen af frivillige, der indgår i et samarbejde, ifølge SDT skal ses som udtryk for, at den eksterne intervention fremmer opfyldelsen af de tre basale behov. Generelt har vågekonerne en lidt mere understøttende opfattelse af samarbejdet end de frivillige på Vestervang, ligesom deres motivation er højere, hvorfor det ligeledes er forventeligt at finde en lille variation i behovsopfyldelsen i de to samarbejdsprojekter. Forventningen er, at sammenligningen kan give en dybere forståelse for de crowding-in effekter, der er identificeret hos de frivillige i de to samarbejdsprojekter. Autonomi Behovet for autonomi opfyldes, hvis man oplever selv at være drivkraften bag sine handlinger. På tværs af de tre projekter er det overordnede fund, at de frivillige oplever en høj grad af selvbestemmelse, og at de som frivillige selv præger deres indsats. Således siger en af besøgsvennerne: Altså, det skal [borgeren] selvfølgelig inddrages i, så på den måde har jeg ikke fuldt ud selvbestemmelse. Men altså, det er ikke sådan, at organisationen kommer på nogen måde. Det er helt og aldeles frit (besøgsven 5). På Vestervang har de frivillige ligeledes stor selvbestemmelse, hvilket fremstår særdeles vigtigt for deres frivillige engagement. En af de frivillige på Vestervang er selv meget bevidst om selvbestemmelsens betydning for motivationen, og hun forklarer, at personalet lægger meget op til, at de frivillige skal gøre, hvad de har lyst til. Den frivillige tilføjer, at det skal jo også gerne være noget, jeg kan lide, for ellers så kommer jeg jo ikke igen (kommunal frivillig 6). I vågetjenesten oplever de frivillige også en meget høj grad af selvbestemmelse. Dette kommer for det første til udtryk i forhold til at byde ind på vagter, hvor de oplever stor frihed: Vi er ikke bundet på nogen måde. Vi gør det i forhold til, hvad vi har tid til, og hvad vi vil (vågekone 3). Også i forhold til den enkelte vågesession oplever de frivillige selvbestemmelsen. Flere af vågekonerne nævner, at rollen som vågekone er ret defineret, og vågekone 6 formulerer tankerne om selvbestemmelse på følgende måde: Jeg bestemmer jo, hvordan jeg gør, og hvordan jeg er. Så det er jo meget selvbestemmelse, men på et lille område, for der er jo ikke så meget at være selvbestemmende over. Men uden tvivl. Du kan jo ikke rigtig 83

87 få at vide, hvordan du skal være som person, så på den måde bestemmer vi selv (vågekone 6). Det fremgår således, at de frivillige i samarbejdsprojekter generelt oplever at være autonome i forhold til deres frivillige arbejde, og etableringen af samarbejdsrelationerne med det offentlige synes ikke at hæmme opfyldelsen af dette behov sammenlignet med besøgstjenesten. Der er dog heller ikke tegn på, at samarbejdet virker fremmende for selvbestemmelsen. Kompetence Behovet for kompetence vedrører individets behov for at udrette noget for ham eller hende meningsfuldt. Opfyldelsen heraf kan henholdsvis fremmes og hæmmes via positiv eller negativ feedback, der udtrykker anerkendelse eller mangel på samme af individets kompetencer. Det afgørende er således, dels hvad de frivillige ser som deres vigtige kompetencer, men endnu vigtigere, om de oplever anerkendelse for disse, således at handlingen fremstår som meningsfuld. Der er særligt stor lighed mellem de kompetencer, de frivillige anvender i besøgstjenesten og på Vestervang. De frivillige i de to projekter hæfter sig alle ved menneskelige egenskaber som empati, tålmodighed, det at give omsorg og lytte samt bringe glæde ind i en ellers lidt ensom hverdag. De borgere, de frivillige i vågetjenesten møder, er i den terminale fase, og de frivillige her lægger i højere grad vægt på det at være til stede, ligesom omsorg og nærvær i den sidste stund er kodeordene. Generelt oplever alle de frivillige at kunne bruge deres kompetencer og føle sig nyttige i deres frivillige arbejde. En fremtrædende forskel mellem grupperne af frivillige i samarbejdsprojekter og projekter uden samarbejde er, at der i de to samarbejdsprojekter er tale om anerkendelse fra en tredje part, idet personalet, som illustreret i afsnit og 4.1.3, er meget bevidste om at fortælle de frivillige, at de sætter stor pris på deres indsats, og at indsatsen betyder noget for borgeren. En af de frivillige i vågetjenesten formulerer, hvordan den ekstra anerkendelse kan være den underliggende mekanisme i den crowding-in effekt, som samarbejdet har på de frivilliges indre motivation: Hvis man bliver mødt af, hvad skal man sige mistro, og hvorfor gør du det?, Det er da ikke noget værd og sådan noget, så tror jeg ikke, at man havde lyst til at fortsætte. Men det at der bliver bakket op om en, og de synes, det er en god ting og sådan, det synes jeg fremmer lysten til det i hvert fald (vågekone 3). Opfyldelsen af behovet for kompetence øges altså hos de frivillige i samarbejdsprojekter, idet de oplever en høj grad af anerkendelse fra plejepersonalet. Besøgsvennerne oplever ligeledes anerkendelse fra besøgsmodtageren, og interviewene med besøgsvennerne vidner ikke om en decideret lav grad af opfyldelse af behovet for kompetence, idet der absolut ikke er tale om negativ feedback, der mindsker deres motivation. Dog kan man sige, at samarbejdet med det offentlige, fordi det indebærer anerkendelse fra en tredje part, er med til at facilitere opfyldelsen af behovet for at føle sig kompetent. Dette skyldes, at den frivillige indsats anerkendes i så høj grad, som tilfældet er i de to samarbejdsprojekter og særligt i vågetjenesten, som det fremgår af en række meget intense citater. 84

88 Tilknytning Behovet for tilknytning vedrører individets behov for at have gode relationer til andre mennesker. For de frivilliges vedkommende kan relationerne være både til borgeren, de andre frivillige og for de frivillige i samarbejdsprojekter også det ansatte personale. Det generelle billede i besøgstjenesten er, at de frivillige oplever at have en rigtig god relation til deres besøgsven. Besøgsforholdene fremstår samtidig særdeles selvkørende, idet ingen af de frivillige har nogen særlig tilknytning til andre frivillige. Flere nævner ligeledes, at de ikke har nogen kontakt til Røde Kors efter, at relationen med besøgsvennen er blevet etableret, hvilket dog synes at passe dem fint, da forholdet til besøgsvennen er det primære. I modsætning til i besøgstjenesten afholdes der på Vestervang frivilligmøder, hvor de frivillige og ledelsen deltager. De frivillige har alle opfattelsen af, at deres sammenhold i frivilliggruppen er under opbygning, og de lægger vægt på betydningen heraf for deres frivillige indsats. En af de frivillige siger blandt andet: (...) det er også det, vi sådan skal opbygge og få sådan et godt samarbejde, så vi også lærer noget af hinanden. Og det tror jeg også er vigtigt, fordi vi jo har vores tavshedspligt, så vi må kun snakke med hinanden, hvis der er nogle ting, som kan være ubehagelige, hvis vi ikke lige kan fange et personale eller sådan noget (kommunal frivillig 6). Tilknytningen til borgeren fremstår dog vigtigere, og da ledelsen på Vestervang i høj grad lader de frivillige lave aktiviteter med de beboere, de ønsker, kan samarbejdskonstellationen ikke siges at virke hæmmende for de frivilliges opfyldelse af behovet for tilknytning. Den frivillige indsats i vågetjenesten har som nævnt en anden karakter, der gør, at relationen til borgeren er anderledes og ikke direkte sammenlignelig med de to andre projekter. Vågekonerne oplever dog også at have en god tilknytning til borgerne. Om relationen til den døende siger en vågekone: Der er et eller andet, du kan kalde det en spirituel connection. Det er svært at sætte ord på, hvad det er, der er, men der er bare et eller andet højere (vågekone 6). Det fremgår desuden, at vågekonerne oplever en høj grad af samhørighed og tilknytning til gruppen af vågekoner, hvilket udmønter sig i stor omsorg for hinanden og stor opbakning til de (ikke obligatoriske) møder og arrangementer. Selv en af de mere erfarne vågekoner siger om tilknytningen i frivilliggruppen: Jeg kommer altid. Selvfølgelig gør jeg det, for vi er en gruppe, og man kan altid høre, og man kan altid bidrage. Jo, det føler jeg, at jeg skal (vågekone 4). Heller ikke for de frivillige i vågetjenesten, er der tale om, at samarbejdsrelationen til det offentlige hæmmer opfyldelsen af behovet for tilknytning. Der er dog heller ingen indikationer på, at samarbejdsprojekterne ligefrem fremmer opfyldelse af behovet for tilknytning, som tilfældet var i forhold til ovenstående behov for kompetence Delkonklusion Målet med delanalyse 1 har været at undersøge hvorvidt der kan findes støtte til specialets hypotese 1 om, at frivillige, der i højere grad opfatter samarbejdet som understøttende, har en højere indre motivation end frivillige, der i højere grad opfatter det kontrollerende. Analysen viste for det første, at samtlige frivillige har 85

89 multiple motiver, og at de primært er drevet af indre motiver. Analysen viste samtidig, at de frivillige i de to samarbejdsprojekter, og særligt de frivillige i vågetjenesten, har en højere indre motivation end de frivillige i besøgstjenesten, der ikke har noget samarbejde med offentlige aktører. Hvad angår opfattelsen af samarbejdet er det helt overordnede fund, at ingen af de frivillige i samarbejdsprojekterne finder samarbejdet kontrollerende for deres frivillige arbejde. Som tilfældet er med motivationen, synes vågekonerne at gruppere sig i toppen og har således den mest understøttende opfattelse af samarbejdet. De frivillige på Vestervang ligger dog generelt også meget tæt på denne ende af kontinuummet, hvorfor variationen mellem de to grupper er begrænset, men dog eksisterende. På baggrund af analysen af sammenhængen mellem de frivilliges opfattelse af samarbejdet og deres motivation, findes der støtte til hypotese 1, idet samvariationen synes at skyldes, at der er tale om crowding-in af de frivilliges motivation. Analysen af opfyldelsen af de basale psykologiske behov i de tre projekter viste, at behovet for selvbestemmelse og tilknytning synes opfyldt nogenlunde lige godt på tværs af de tre projekter, mens der viste sig en forskel i opfyldelsen af behovet for kompetence i form af den ekstra anerkendelse, de frivillige i de to samarbejdsprojekter modtager for deres indsats. Således står anerkendelse fra en tredje part, i disse tilfælde det offentligt ansatte plejepersonale, meget tydeligt frem i de frivilliges opfattelse af samarbejdet, og det synes at være det element, der gør den store forskel mellem vågetjenesten og Vestervang på den ene side og besøgstjenesten på den anden. Det er imidlertid vigtigt at hæfte sig ved, at de frivillige i de tre projekter generelt har en høj indre motivation. Anerkendelsen fra plejepersonalet kan således anskues som noget ekstra, der virker understøttende og fremmende for motivationen, men ikke som det vigtigste og afgørende element for de frivillige, der indgår i et samarbejde med det offentlige. 4.2 Delanalyse 2: Test af Meyer og Rowans dekoblingstese Formålet med delanalyse 2 er at undersøge, hvorvidt der kan findes støtte til specialets hypotese 2 om, at samarbejdet med den offentlige sektor ikke påvirker den enkelte frivilliges motivation, fordi ledelsen i organisationen/på institutionen dekobler den eksterne intervention fra den frivilliges daglige arbejde. Da vi identificerer en crowding-in effekt, kan vi ikke finde fuld støtte til hypotesen, og undersøgelsen vil således være centreret omkring fraværet af crowding-out, og hvorvidt dette kan forklares ved de anvendte ledelsesstrategier. Som det fremgår af delanalyse 1 har man i de to samarbejdsprojekter formået at inddrage frivillige i løsningen af velfærdsopgaver i offentligt regi, uden at de frivillige føler sig kontrollerede. Dette resultat er umiddelbart overraskende, når den overvejende kritiske litteratur omkring frivilligt-offentligt samarbejde herunder de tre skitserede dilemmaer tages i betragtning. Grundet de seneste års udvikling med indførelsen af en række New Public Management-inspirerede styringsinstrumenter i den offentlige sektor, kan man i relation 86

90 til det fremhævede ansvarsdilemma, umiddelbart undres over, hvordan det er lykkes at inkludere grupper af frivillige på offentlige arbejdspladser, uden at de opfatter samarbejdet kontrollerende. En væsentlig forklaring skal uden tvivl findes i tilgangen til inddragelsen af frivillige i MSO. Samarbejdet været præget af en høj grad af med-/selvbestemmelse til de frivillige og en anerkendelse af de frivilliges indsats. I karakteristikken af samarbejdet mellem vågetjenesten og Aarhus Kommune fremgik det dog, at samarbejdsaftalen indebærer elementer af professionalisering af de frivillige, idet der indgår krav om, at de frivillige skal deltage i kurser om psykisk førstehjælp, ligesom det fremgik, at der er visse dokumentationskrav forbundet med at modtage 18 midler fra Aarhus Kommune. I plejeboligerne Vestervang, hvor de frivillige ligefrem er tænkt ind i personalesammensætningen, fremgår det ligeledes, at der er elementer af professionalisering i form af forskellige kurser, ligesom der er indført en logbog, hvori de frivillige kan skrive om deres oplevelser med de ældre. Selvom disse elementer således har skabt en ændret institutionel kontekst, har det imidlertid ikke ført til, at de frivillige, vi har talt med, opfatter samarbejdet som kontrollerende. Det er på denne baggrund interessant at se nærmere på, hvordan det har været muligt at inkludere frivillige på offentlige arbejdspladser, uden at de frivillige opfatter samarbejdet som kontrollerende og uden, at der således umiddelbart sker en negativ crowding-effekt. I den forbindelse er det særlig relevant at se nærmere på hvilke ledelsesstrategier om nogen, der anvendes overfor de frivillige, og hvorvidt disse spiller en rolle for de frivilliges opfattelse af samarbejdet. Først analyseres ledelsesstrategier i vågetjenesten og herefter ved Vestervang. For begge samarbejdsprojekter vurderes det indledningsvist, hvem der har en ledelsesmæssig funktion i forhold til de frivillige, hvorefter det vurderes om den/disse personer benytter ledelsesstrategier, der ligner de, der anvendes ved dekobling. For hvert af samarbejdsprojekterne ses nærmere på om 1) lederne påtager sig rollen som organisatorer og dermed overlader til de frivillige udelukkende at fokusere på de frivillige kerneaktiviteter, 2) hvilke krav der stilles til de frivillige, og om lederne afskærmer de frivillige fra udefrakommende krav og 3) om den frivillige indsats ligner den definerede, herunder om ledelsen monitorerer de frivilliges indsats og om der forekommer regelbrud. Herefter vurderes det for hvert af projekterne, om man kan tale om en dekobling. Afslutningsvis sammenlignes de anvendte ledelsesstrategier i de to samarbejdsprojekter i en delkonklusion Vågetjenesten Den ledelsesmæssige funktion I vågetjenestens samarbejdsaftale med Aarhus Kommune står det klart formuleret, at en række opgaver i forbindelse med vågetjenestens arbejde tilfalder vågelederen. Dette drejer sig for det første om kontakten til de frivillige herunder at hverve og introducere nye frivillige, at sikre at de frivillige får den nødvendige støtte og vejledning, at de deltager i kursus om psykisk førstehjælp, at de kender til tilbud om psykolog- 87

91 hjælp m.m. Den anden formulerede del af vågelederens opgaver omhandler funktionen som bindeled mellem de frivillige og kommunens ansatte på lokalcentre, plejehjem, plejeboliger og i hjemmeplejen herunder at koordinere de enkelte vågevagter. Derudover er det også vågelederens opgave at synliggøre vågetjenesten arbejde, hvilket blandt andet indebærer, at vågelederen deltager i medarbejdermøder og informerer om vågetjenestens tilbud på de kommunale institutioner. Endelig fremgår det også af samarbejdsaftalen, at det er vågelederens opgave at sikre evaluering af og opfølgning på samarbejdsaftaler, og det er således også skriftligt formuleret, at det er lederens opgave at have kontakt til kommunens medarbejdere i forvaltningen (Røde Kors og Aarhus Kommune, 2010). Formelt set er der således en klart defineret ledelsesfunktion forbundet med vågetjenestens arbejde. Af interviewene med både vågelederen og vågekonerne fremgår det da også, at der er en høj grad af overensstemmelse mellem den ledelsesfunktion, der er beskrevet i samarbejdsaftalen, og den funktion, vågelederen reelt har påtaget sig. Vågelederen sammenligner sin ledelsesfunktion med sit tidligere job som leder på et plejehjem og beskriver det således: Jeg føler faktisk, at jeg har et team ( ) det er en ledelsesfunktion. Det er en ledelsesrolle (vågeleder). I overensstemmelse hermed beskriver vågekonerne også spontant vågelederens rolle med følgende udsagn: Det er jo vores overseer, det er jo vores orakel (vågekone 6), Hun er vores mor på en eller anden måde (vågekone 5) og Hun er simpelthen så god (vågekone 2). Der er således ingen tvivl om, at der både formelt og reelt er tale om klar ledelse af den frivillige indsats i vågetjenesten, hvorfor det er relevant at se nærmere på, hvilke ledelsesstrategier, der anvendes i forhold til de frivillige Rollen som organisator Som det fremgår af samarbejdsaftalen, varetager vågelederen en lang række opgaver af organisatorisk karakter. Udover at varetage de opgaver, der fremgår eksplicit af samarbejdsaftalen, er det blandt andet også hende, der udarbejder dokumentation for vågetjenestens arbejde, hvad enten dette er til brug for Røde Kors generalforsamling eller i forbindelse med afrapportering vedrørende modtagelsen af 18 midler fra Aarhus Kommune. Eksempelvis registreres det, hvor mange vagter vågekonerne har været ude til, hos hvem, hvor og hvornår de har fundet sted samt hvilke frivillige, der har været til stede hos den døende, ligesom vågelederen udarbejder et kørselsregnskab. De krav, der stilles til vågetjenesten i forbindelse med samarbejdet med kommunen, imødekommes således af vågelederen, hvilket de frivillige også er bevidste om: Vi skal ikke dokumentere noget. Altså, [vågelederen] registrerer jo alle vågninger. Frivillig xx, der og der, dato og klokkeslæt og det var ved den og den beboer. Det registrerer hun jo (vågekone 4). Det er således tydeligt, at det er lederen, der både varetager de organisatoriske opgaver og sikrer, at projektet lever op til formelle krav fra forvaltningen og internt i Røde Kors. Hermed får de frivillige mulighed for udeluk- 88

92 kende at fokusere på den frivillige kerneindsats, som handler om at være til stede for og hos den døende og i nogle tilfælde den døendes pårørende: [Vågelederen] har informationerne, og hun plotter det hele ind. Vi skal ikke tænke på en skid. Vi skal bare sige: okay, der er nogen, der har brug for hjælp. Jeg kan i aften og måske også i morgen eftermiddag. Jamen kan du de og de tidspunkter?. Bang bang, okay (vågekone 6) Når de frivillige ikke oplever de dokumentationskrav, der stilles til den frivillige indsats, skyldes det altså, at lederen vælger selv at håndtere de eksterne krav, der eksisterer vedrørende dokumentation. Man kan med andre ord sige, at lederen orienterer sig mod omgivelsernes krav, mens de frivillige udelukkende fokuserer på de frivillige kerneaktiviteter. Dette er ifølge Meyer og Rowan et tegn på dekobling (1977: 357), men det kan dog diskuteres i hvor høj grad, der reelt er behov for en dekobling. Vågelederen fremhæver, at de dokumentationskrav, der stilles fra Aarhus Kommune, bortset fra regnskabet, omfatter mange af de samme oplysninger, som Røde Kors selv ønsker fremlagt på deres generalforsamling. Der er således ikke tale om en omfattende dokumentation, der strider imod det, organisationen tidligere har været vant til at udarbejde. Selvom der således ikke er tale om krav, der er uforenelige med organisationens aktiviteter, og derved ikke behov for en decideret dekobling, er det væsentligt at understrege, at lederens håndtering af de organisatoriske spørgsmål betyder, at de frivillige ikke oplever dokumentationskrav som et element af samarbejdet. Det kan derfor ikke afvises, at denne ledelsesstrategi har betydning for de frivilliges opfattelse af samarbejdet Krav til de frivillige Til trods for, at vågelederen sammenligner sin funktion som leder i vågetjenesten med sit tidligere job som leder på et plejehjem, fremhæver hun klart, at der er stor forskel på at lede henholdsvis frivillige og lønnede medarbejdere. Hun er i særlig grad bevidst om, at der ikke kan stilles samme krav til frivillige som til lønnet personale. Det eneste krav vågelederen reelt stiller til de frivillige er, at de hurtigst muligt skal give svar på, om de har mulighed for at tage en vågevagt, når hun kontakter dem: Det er vigtigt for mig, at jeg ved, at de har set den [sms en]. Og jeg behøver ikke gå og vente på, at frivillig xx skal svare, for hun har svaret, at det kan hun desværre ikke. Fint, så kan hun ikke (vågeleder). Det fremgår af interviewene med både vågelederen og vågekonerne, at der udvises meget stor forståelse for, at de frivillige må sige fra grundet andre forpligtelser. Dette er naturligvis en følge af arbejdes karakter, som ikke giver mulighed for at planlægge længere frem i tiden, men vågelederen udviser samtidig stor forståelse for, at frivillige også i længere perioder kan have behov for at skrue ned for det frivillige arbejde. 89

93 Ikke nok med at vågelederen ikke selv stiller krav til de frivillige, så er hun også meget bevidst om at afskærme de frivillige fra forskellige udefrakommende krav, hvilket ifølge Meyer og Rowan ligeledes er et typisk tegn på dekobling. Afskærmningen af de frivillige kommer først og fremmest til udtryk ved, at vågelederen jævnligt afviser at tage en vågevagt, når hun får henvendelser fra kommunens ansatte. Eksempelvis fortæller hun, at vågetjenesten i januar måned 2012 havde seks-syv vågevagter, mens hun i samme måned afviste fire henvendelser fra kommunens ansatte. I de tilfælde hvor hun siger fra, skyldes det ofte, at den døende har flere pårørende. En del af vågetjenesten opgave er godt nok at være der for og aflaste eksempelvis den døendes ægtefælle, men i tilfælde hvor den døende har flere pårørende, vurderer hun, at de frivilliges ressourcer kan bruges bedre andetsteds, og at det må være de pårørendes opgave at være til stede hos den døende: Pårørende, som bare ikke lige synes, de kan komme ( ). Jamen, de skal på arbejde. Jamen, det skal mine frivillige også. Og der er ingen mennesker, der ikke kan få fri, hvis de har en døende pårørende ( ). Der er jeg mutter skrap! (vågeleder) Derudover er vågelederen meget bevidst om, at vågetjenesten ikke skal tage vagter i tilfælde, hvor kommunale institutioner i stedet burde tilkalde en lønnet vikar. Det drejer sig ofte om tilfælde, hvor lokalcentre ønsker, at vågetjenesten skal tage en nattevagt, selvom de har mulighed for at tilkalde lønnede nattevagter til at sidde ved døende 19. I sådanne tilfælde er vågelederen meget bevidst om, at den frivillige arbejdskraft ikke udnyttes, og siger således klart fra på vegne af hele frivilliggruppen. Det fremgår, at vågelederen altid er meget opmærksom på hvilken årsag, der ligger bag plejepersonalets ønske om vågetjenestens assistance: Det er klart, at der er mange af lokalcentrene, der lige synes det kunne være fedt, hvis de kunne få en nattevagt. Det kan de ikke (...). Det er det der spil (vågeleder). At de frivillige afskærmes fra plejepersonalets krav, kommer også meget tydeligt til udtryk ved vågelederens håndtering af problemer i forbindelse med de enkelte vågevagter. Når det eksempelvis på møder med de frivillige kommer frem, at en eller flere har haft et problem eller en dårlig oplevelse på en vågevagt, tager lederen kontakt til det/de konkrete institutioner og håndterer spørgsmålet på vegne af de frivillige: ( ) så sørger jeg for, at afdelingerne ved, at det forventer jeg. Og så tager jeg en snak med ledelsen dér om, at sådan og sådan bliver det (vågeleder). Vågekonerne er da også meget bevidste om, at vågelederen altid vil træde til, hvis de skulle opleve problemer på en af kommunens institutioner: 19 Ifølge vågelederen eksisterer der en ordning i Aarhus Kommune, der betyder, at der kan tilkaldes lønnede nattevagter til de døendes sidste døgn, udenom afdelingernes budgetter. 90

94 Vi fortæller bare lidt om vores oplevelser, om de har været gode eller dårlige. Og har de været dårlige, så tager [vågelederen] hånd om det og kontakter lokalcentret (vågekone 3) Hvis jeg oplever et eller andet på plejehjemmet, som jeg synes, at det er edderbankeme ikke fair, så vil jeg tage den med [vågelederen]. Og så kan hun selv vurdere, om det her er noget, hun vil arbejde videre med. Men jeg tager den ikke (vågekone 1) Sidst der var et problem, reagerede [vågelederen] på mine vegne. Og hun blev mere forarget og mere vred, end jeg egentlig gjorde (vågekone 2) På baggrund af disse citater fremgår det klart, at vågelederen gør sit yderste for at afskærme de frivillige fra krav og problematikker i forbindelse med udførelsen af den frivillige indsats. At vågelederen generelt er meget bevidst om at afskærme de frivillige fra omgivelsernes krav ses også i flere andre tilfælde, der ikke er knyttet til samarbejdet med Aarhus Kommune. Det kommer eksempelvis til udtryk ved, at vågelederen altid personligt tager ud til døende i private hjem, inden hun sender de frivillige på vågevagt, for at sikre at hun ikke efterlader dem alene i et hus på landet (vågeleder). Afskærmningen oplevede vi også selv, da vi henvendte os til vågelederen med ønsket om, at hun skulle sende en reminder til de frivillige vedrørende deltagelse i interviews til vores speciale. Her udviste hun en vis skepsis og pointerede, at hun ikke ønskede, at de frivillige skulle opleve deltagelse i vores undersøgelse som et krav. Et meget fremtrædende eksempel på, at vågelederen også er bevidst om at afskærme de frivillige i forbindelse med samarbejdet med kommunens ansatte er, at hun ligefrem beder personalet om at komme direkte til hende med eventuel kritik af en frivillig og dennes indsats frem for at gå direkte til vedkommende: Hvis der er noget som helst om en frivillig, I ikke synes om eller ikke har været, som det skulle være, så holder I jeres mund overfor den frivillige. I siger det til mig. De frivillige må I give rosen. Hvis der er nogle problemer, så giver I det til mig (vågeleder) Når problemstillinger og eventuel kritik af de frivillige håndteres direkte af vågelederen, og hun således afskærmer de frivillige, kan dette meget vel udgøre en væsentlig del af forklaringen på, at vågekonerne ikke oplever elementer af kontrol i samarbejdet med kommunens ansatte. Samtidig er vågelederen meget bevidst om, at personalet skal videregive rosen til de frivillige, hvorfor ledelsesstrategien måske også ligefrem kan være med til at forstærke de frivilliges positive opfattelse af samarbejde. 91

95 Indhold i samarbejdsaftalen kontra det reelle frivillige arbejde Som det fremgår af ovenstående anvendes flere ledelsesstrategier, som kan have karakter af dekobling. Afgørende for analysen af hvorvidt, der er tale om en dekobling af omgivelsernes krav fra organisationens daglige aktiviteter, er dog også, om indholdet i samarbejdsaftalen reelt er dækkende for den frivillige indsats, der udføres i vågetjenesten. Helt overordnet må dette siges at være tilfældet, da vågetjenesten varetager de opgaver, der er defineret i aftalen. Der er dog et par forhold, der er værd at bemærke i forhold til, hvordan den klart formulerede aftale tolkes i den frivillige indsats. For det første står der følgende om kravene til de frivilliges kompetencer: De frivillige skal have erfaring med omsorg for mennesker i den terminale fase og skal deltage i kursus om psykisk førstehjælp (Røde Kors og Aarhus Kommune, 2010). Mange af vågekonerne har da også enten personlige eller arbejdsrelaterede erfaringer med døende, men enkelte af vågekonerne havde imidlertid ingen erfaring med døende forud for deres første vagt i vågetjenesten og lever således ikke op til kravet i samarbejdsaftalen. I forhold til kravet om, at de frivillige skal deltage i psykisk førstehjælpskursus, er de frivillige som nævnt generelt meget positive overfor at modtage et sådant kursus, og særligt de mere uerfarne ser det som noget, der kan hjælpe dem i deres frivillige arbejde. Det fremgår dog også, at mange af de frivillige først deltager i kursus om psykisk førstehjælp lang tid efter, de er påbegyndt deres frivillige arbejde, og nogle af dem, der har været i vågetjenesten, siden den startede, har endnu ikke været på dette kursus. Selvom det i samarbejdsaftalen er formuleret som en forudsætning for at kunne være frivillig i vågetjenesten, fremgår det da også af interviewet med vågelederen, at det ikke er noget, der påtvinges de frivillige. Dette skyldes ligeledes bevidstheden om, at der ikke kan stilles samme krav til frivillige som til lønnede medarbejdere: Jeg kunne sige til mine medarbejdere på plejehjemmet, at du skal på kursus, og det skal du. Sådan er det. Det kan jeg ikke her (vågeleder). Når de klart formulerede krav i realiteten udmøntes som frivillige tilbud, kan det således ses som et eksempel på, at samarbejdsaftalen ikke implementeres fuldt ud, hvilket ifølge Meyer og Rowan ofte ses i tilfælde af dekobling. Andre tegn på dekobling, der fremhæves af Meyer og Rowan, er, at relationen mellem leder og medarbejdere baseres på tillid, hvilket kan betyde, at kerneaktiviteterne står uden for lederens kontrol, at aktiviteterne ikke nødvendigvis ligner hinanden i organisationens forskellige tilbud, og at regler jævnligt brydes af medarbejdere. Også i forhold til disse punkter kan der identificeres forhold i vågetjenesten, der kunne indikere en dekobling. I relation til vågelederens ledelsesstil må denne i høj grad siges at være baseret på tillid, da det af gode grunde ikke er muligt for vågelederen selv at holde øje med, hvad der foregår under de enkelte vågevagter. Hun har formentligt en forventning om, at plejepersonalet vil kontakte hende, såfremt der er problemer med en vågekone, men plejepersonalet har dog som tidligere beskrevet ikke mulighed for 92

96 at være til stede i lokalet hos den døende i ret lang tid af gangen, hvorfor vågekonernes arbejde i høj grad må siges at være baseret på tillid fra såvel vågelederen som de ansatte på de kommunale institutioner. At de enkelte vågekoner i så høj grad overlades til sig selv under en vågevagt betyder også, at de ikke nødvendigvis agerer på helt samme måde under en vagt. Eksempelvis medbringer nogle frivillige bøger, strikketøj m.m. til at holde sig beskæftigede under en vågevagt, mens andre mener, at det netop handler om ikke at foretage sig andet end at sidde hos den døende. Hvordan de enkelte vågevagter forløber står altså uden for vågelederens kontrol, og der er således også forskel på, hvordan de enkelte vagter forløber afhængig af den enkelte vågekones holdninger, personlighed m.m. I samarbejdsaftalen henvises der til, at de frivillige skal være i stand til at udføre arbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne og huskeliste for vågetjenesten (Røde Kors og Aarhus Kommune, 2010), hvor et antal regler står klart formuleret. Én af disse er Udfør aldrig opgaver, der varetages af ansat personale. Du skal tilkalde personalet ved behov (Røde Kors, 2010b), og netop denne regel fremhæves da også af de fleste vågekoner som en regel, de er meget bevidste om. Det fremgår dog samtidig, at alle ser reglen som vejledende, og at der således ikke er noget i vejen for, at man ryster en hovedpude, ligesom enkelte ligefrem gerne vil hjælpe med at vende en patient. Hvor den specifikke grænse går, er således noget, der defineres af den enkelte frivillige i de konkrete situationer, og der er relativt stor forskel på, hvor de frivillige trækker deres grænse. Det samme ses eksempelvis i forhold til medicineringen af den døende, hvor vågekone 4 flere gange overfor personalet har givet udtryk for, at den døende har behov for mere smertestillende, mens andre af de frivillige er meget tilbageholdende med at kommentere dette. En anden regel i huskelisten er formuleret således Dansk Røde Kors er en neutral organisation. Du må derfor ikke tage initiativ til religiøse handlinger eller ritualer (Røde Kors, 2010a). Alle vågekonerne er da også bevidste om ikke at ville pådutte den døende religiøse ritualer, men der er forskellige holdninger til, om man eksempelvis kan bede Fadervor for den døende, og hvorvidt dette forudsætter, at den døende selv beder om det. Dette kan anskues således, at regler ikke altid overholdes eller snarere gradbøjes af de frivillige, så der skabes en vis fleksibilitet i de konkrete situationer. Samlet peger dette i retning af en væsentlig fleksibilitet i det frivillige arbejde, og igen afspejler det, at der reelt stilles få krav til de frivillige, selvom det umiddelbart kan fremgå anderledes, når man læser en nedfældet samarbejdsaftale som den, Røde Kors og Aarhus Kommune har indgået Kan der tales om dekobling? På baggrund af ovenstående fremgår det, at vågelederen i flere tilfælde anvender ledelsesstrategier, der har karakter af de, der anvendes i tilfælde af dekobling, idet de frivillige afskærmes fra omgivelsernes krav og da ledelsesstilen samtidig er præget af en høj grad af tillid til de enkelte frivillige med en (dog ikke italesat) accept af, at vågetjenestens regler kan fortolkes fleksibelt i den konkrete frivillige indsats. Hvorvidt der er tale om dekobling i Meyer og Rowans optik, kan derimod diskuteres, da der kan stilles spørgsmålstegn 93

97 ved, om samarbejdet med Aarhus Kommune skaber en situation, hvor aktiviteterne i vågetjenesten er uforenelige med de krav, der stilles fra kommunens side. Årsagen til dekobling er oftest, at indførte praksisser ikke er hensigtsmæssige for organisationens arbejde (Meyer & Rowan, 1977: ), hvilket ikke kan siges at være tilfældet. Omvendt ses det tydeligt, hvordan vågelederen benytter flere ledelsesstrategier, der dekobler omgivelsernes krav fra vågetjenestens kerneaktiviteter, hvorfor det ikke kan afvises, at ledelsestilgangen i vågetjenesten har en betydning for de frivilliges opfattelse af samarbejdet. Man kan med andre ord argumentere for, at vågelederen fungerer som en buffer mellem vågekonerne og Aarhus Kommune som samarbejdspartner. Dette gælder både i forhold til samarbejdet på forvaltningsniveau, hvor hun sørger for at håndtere de mere formelle krav, og i forhold til samarbejdet med plejepersonalet, hvor hun er meget bevidst om at beskytte vågekonerne mod, at deres arbejdskraft udnyttes, og samtidig afskærmer dem fra eventuel kritik. På baggrund heraf kan der i vågetjenesten findes delvis støtte til hypotese 2, idet det ikke kan afvises, at en årsag til fraværet af crowding-out er, at vågelederens ledelsesstrategier har betydning for de frivilliges opfattelse af samarbejdet. Der findes imidlertid ikke fuld støtte til hypotesen, da vi som tidligere nævnt identificerer en crowding-in effekt Vestervang Den ledelsesmæssige funktion I modsætning til vågetjenesten, hvor der er en klart defineret leder i form af vågelederen, kan der ikke på samme måde identificeres en leder for de frivillige ved Vestervang. Plejeboligerne Vestervang har tilknyttet en lønnet frivilligkoordinator, hvis opgaver blandt andet er at etablere samarbejdet med frivillige, hjælpe med at hverve frivillige, afholde samtaler med potentielle/nye frivillige og formidle forskellige kursustilbud og informationer til de frivillige. Som tidligere nævnt er frivilligkoordinatoren imidlertid ikke kun tilknyttet Vestervang, men har kontakten til i alt ca. 120 frivillige fordelt på midtbyens lokalcentre og plejeboliger. Hun har derfor heller ikke sin daglige gang i plejeboligerne, men kommer der primært i forbindelse med frivilligmøder og lignende. Frivilligkoordinatorens relativt store arbejdsområde skaber en naturlig begrænsning i mulighederne for at påtage sig en decideret ledelsesfunktion, hvilket hun da også selv fremhæver: Jeg kan jo ikke være i alle de her huse ( ) hvert område bliver større og større med flere og flere huse, man skal dække. Og der kan man ikke gå rundt og være leder. Så det vil jeg ikke kalde mig, så jeg er nærmere rådgiver og vejleder. Og det bliver jo ad hoc både for frivillige og personalet, der kan trække på mig (frivilligkoordinator) Som det fremgår af citatet ser frivilligkoordinatoren snarere sig selv som en person, der kan trækkes på, såfremt dette skulle være nødvendigt, end en egentlig leder. At frivilligkoordinatoren ikke påtager sig en 94

98 decideret ledelsesfunktion, fremgår ligeledes af interviewene med de frivillige, da nogle af de frivillige slet ikke kender hende eller ved, hvad hendes funktion er. Udover frivilligkoordinatoren var der i forbindelse med opstarten af frivilliggruppen ved Vestervang midlertidigt ansat en kommunikationsmedarbejder, som sammen med frivilligkoordinatoren havde opgaven med at etablere samarbejdet med de frivillige 20. I modsætning til frivilligkoordinatoren havde hun i et seks måneders ansættelsesforløb sin daglige gang i plejeboligerne Vestervang og havde således også den daglige og primære kontakt med de frivillige i denne periode. Det er derfor interessant at se nærmere på, hvorvidt der tages særlige hensyn i ledelsen af de frivillige og om frivilligkoordinatoren og/eller kommunikationsmedarbejderen anvender/har anvendt ledelsesstrategier, der har karakter af de, der anvendes ved dekobling Rollen som organisator I opstartsfasen med frivilliggruppen ved Vestervang har frivilligkoordinatoren deltaget i en række møder med de frivillige og personalet, men indtil december 2011 var det kommunikationsmedarbejderen, der påtog sig størstedelen af de organisatoriske opgaver i forhold til koordineringen af de frivilliges indsats og samarbejdet mellem de frivillige og plejepersonalet. Det var blandt andet hende, der tog initiativ til og koordinerede jævnlige møder i frivilliggruppen, og de frivillige beskriver hende blandt andet som den Man kommunikerede med, når man skulle lave aftaler (kommunal frivillig 6) og Hun var god til at hive fat i en (kommunal frivillig 1). Efter kommunikationsmedarbejderens ansættelsesophør er de mere organisatoriske opgaver imidlertid lagt over til de frivillige selv. En af de frivillige har en ugentlig træffetid i plejeboligerne og har blandt andet fået til opgave at søge midler til forskellige aktiviteter, mens en anden har påtaget sig opgaver såsom at tage referat fra frivilligmøderne, kommunikere informationer ud til de frivillige, der ikke deltager i møderne, samt introducere nye frivillige, der starter i plejeboligerne. Afholdelsen af frivilligmøderne skal fremadrettet koordineres i fællesskab af frivilliggruppen. En af de frivillige beskriver den ændrede situation på følgende måde: Nu er det så blevet mere til, at vi skal kommunikere med personalet, og at der ikke skal være noget mellemled mellem mig og selve Vestervang, altså plejepersonalet. Så det er dem, man kommunikerer med. Og selvfølgelig har vi den dér gruppe, hvor vi kommunikerer med de andre frivillige for at drøfte, hvad der vender sig (kommunal frivillig 6) I modsætning til i vågetjenesten skal de frivillige således selv håndtere en række opgaver af mere organisatorisk karakter. Det indebærer, at der ikke er én person, der koordinerer den overordnede frivillige indsats, hvorfor de frivillige også må bruge energi på andet end den frivillige kerneindsats. De frivillige vil gerne 20 Det har ikke været muligt at få kontakt til kommunikationsmedarbejderen, da hun ikke længere var ansat, da vi gennemførte vores undersøgelse. 95

99 deltage i møderne for at sikre sig indflydelse på deres frivillige indsats, men omvendt beskriver kommunal frivillig 6 også, hvordan de mere organisatoriske opgaver ikke må komme til at overskygge den frivillige kerneindsats, som består af samværet med de ældre: Altså, jeg skal ikke bruge min tid på og sidde til møde en gang i måneden, så vil jeg faktisk hellere være sammen med de ældre (kommunal frivillig 6). På baggrund heraf kan det konkluderes, at kommunikationsmedarbejderen tidligere har haft en funktion som organisator, hvilket betød at de frivillige i mindre grad end nu skulle bruge energi på andet end kerneopgaver Krav til de frivillige Som det var tilfældet med vågelederen, er frivilligkoordinatoren bevidst om, at der er klare grænser for, hvilke krav man kan stille til mennesker, der har valgt at yde en frivillig indsats, samt hvilke arbejdsopgaver man kan bede dem om at løse. Hun er derfor også bevidst om at afskærme de frivillige fra nogle af de opgaver, som plejepersonalet ønsker, de frivillige skal løse: Der kan indimellem komme nogle ønsker fra personalet om nogle opgaver, hvor jeg synes, at ej, det er altså ikke. Det er enten for tæt på at være personaleopgaver omkring noget fagligt, eller det er for kedeligt ( ) så siger jeg jo fra overfor personalet og forklarer, hvorfor jeg ikke synes, det er en rimelig opgave for en frivillig. Og det kan både være, at det er for krævende eller for lidt krævende (frivilligkoordinator) Frivilligkoordinatoren er dog samtidig af den overbevisning, at der med tiden kan stilles flere krav til de frivillige, og at det er nødvendigt at stille visse krav for at kunne inddrage den frivillige arbejdskraft i planlægningen af arbejdet i plejeboligerne: ( ) der er jo grænser for, hvad vi kan stille af krav. Det er klart, at jo mere kendte de bliver og jo længere tid, de har været her, så kan man gradvist godt stille nogle krav. Vi stiller jo også nogle krav. Vi har jo en forventning om, at de netop melder til, så vi ved, hvornår de vil komme igen ( ) selvfølgelig kan vi heller ikke bare lade stå helt til. Vi skal have lidt styr på det. Så det er da selvfølgelig en form for krav, at vi ved, hvornår vi har dig (frivilligkoordinator) Det fremgår således, at frivilligkoordinatoren i nogle tilfælde afskærmer de frivillige fra krav fra plejepersonalet, men at hun omvendt også mener, det er nødvendigt at stille visse krav til de frivillige for at inkludere den frivillige arbejdskraft i planlægningen af arbejdet i plejeboligerne. Det fremgår da også af interviewene med de frivillige, at man faktisk ser frivilligkoordinatoren som den, der forsøger at stille krav, og at de frivillige omvendt oplever at have plejepersonalets op- 96

100 bakning i disse tilfælde. Kommunal frivillig 3 beskriver, hvordan hun oplever at skulle kæmpe en kamp med frivilligkoordinatoren for at bevare frivilligheden i deres arbejde: For mig var det rigtig vigtigt, at vi holdt fast i, at det var frivilligt, 100 % hele tiden, at der ikke skulle være nogen binding på det (...) det er nok noget af det, jeg bliver fortaler for, og noget jeg kommer til at kæmpe lidt med koordinatorerne om (kommunal frivillig 3) og senere i interviewet: Jeg har også oplevet, at den der voksen-koordinator, som sidder og har fundet på det her projekt, kan have nogle helt vildt gode intentioner og idéer, som bare overhovedet ikke er realistiske (kommunal frivillig 3) På baggrund af dette kan det konkluderes, at frivilligkoordinatoren er bevidst om, at der er grænser for, hvilke krav man kan stille til frivillige, samt hvilke arbejdsopgaver man kan bede dem om at løse, og derfor i enkelte tilfælde har afvist plejepersonalets ønsker. Der kan imidlertid ikke tales om, at der anvendes ledelsesstrategier, der har karakter af dekobling, idet det faktisk er frivilligkoordinatoren selv, der ønsker at stille krav til de frivillige og da de organisatoriske opgaver i høj grad er overlagt til frivilliggruppen selv, således at de frivillige skal bruge energi på andet end samværet med beboerne Ideen bag Vestervang kontra den reelle frivillige indsats Den overordnede idé bag inddragelsen af frivillige ved Vestervang er, at frivillige skal varetage en række opgaver af forskellig karakter, herunder i særlig grad lave forskellige aktiviteter med beboerne, som supplement til de mere plejeorienterede opgaver, der udføres af det lønnede personale. Der er imidlertid ikke udarbejdet en decideret samarbejdsaftale for samarbejdet ved Vestervang, som det er tilfældet i vågetjenesten. Det skyldes, at et afgørende element i inddragelsen af de frivillige på Vestervang netop har været, at de frivillige selv skal være med til at definere, hvordan det konkrete samarbejde mellem frivillige og plejepersonale skal fungere. Der eksisterer dog en række regler/retningslinjer, som er defineret forud for projektets opstart, og som de frivillige introduceres til ved en introduktionssamtale. En af reglerne er, at de frivillige ikke skal udføre plejeopgaver. Det fremgår dog, at de frivillige anser reglen som vejledende med rum til at foretage en individuel vurdering af, hvor ens personlige grænse går i forhold til at udføre denne type opgaver. Eksempelvis fortæller en af de frivillige, at hun gerne tømmer en kateterpose, hvis hun er ude af huset med en eller flere beboere, og der ikke er plejepersonale til stede. Omvendt afviser flere af de øvrige frivillige klart at udføre sådanne opgaver, også selvom de har den nødvendige erfaring og faglige kompetence til at gøre det. Det er således meget op til den enkelte selv at definere sine grænser, og reglen 97

101 ses som værende relativt fleksibel. En anden regel er, at de frivillige ikke må modtage penge eller lignende fra beboerne. En af de frivillige fortæller imidlertid om en situation, hvor en beboer insisterede på at give den frivillige 30 kroner som tak for hjælpen med at hænge billeder op. I den konkrete situation vurderede den frivillige på trods af reglen, at det ville være meget uhøfligt ikke at tage imod anerkendelsen fra beboeren. Dette er således et andet eksempel på, at reglerne brydes og ses som vejledende med mulighed for individuel vurdering af, hvad der er den mest hensigtsmæssige handlemåde i konkrete situationer. Generelt fremgår det også, at både frivilligkoordinatoren og kommunikationsmedarbejderen anvender/har anvendt en ledelsesstil, der i høj grad er præget af tillid, og at der er meget begrænset monitorering af de frivillige kerneaktiviteter. En måde hvorpå de frivillige aktiviteter kan følges er via den indførte logbog, hvori frivillige og personale kan skrive om deres vagter og om forskellige oplevelser med beboerne. Også i forhold til brugen af denne fremgår det dog, at det er meget op til den enkelte frivillige selv, om han/hun ønsker at skrive i den, og der er således som diskuteret i afsnit ikke tale om, at dokumentationen påkræves fra ledelsens side. På denne baggrund kan det konkluderes, at den tillidsbaserede ledelsesstil ligner den, der anvendes i tilfælde af dekobling Er der tale om dekobling? Da der er tale om kommunal frivillighed, hvor de frivillige rekrutteres direkte af kommunens medarbejdere, kan der ikke tales om en decideret dekobling i Meyer og Rowans optik, hvor der eksisterer et behov for at dekoble udefrakommende krav fra det daglige arbejde. Alligevel viser det sig, at der til dels anvendes ledelsesstrategier, der ligner de, der anvendes ved dekobling. Af interviewet med frivilligkoordinatoren står det klart, at der eksisterer en bevidsthed omkring de særlige forhold, der er forbundet med ledelse af frivillige. Det fremgår blandt andet, at frivilligkoordinatoren er bevidst om, at der er grænser for hvilke krav, der kan stilles til frivillige og hvilke opgaver, man kan bede dem om at udføre. Derfor har hun i nogle tilfælde også afskærmet de frivillige fra plejepersonalets krav/ønsker, hvorved der benyttes en ledelsestilgang, der har karakter af dekobling. Da de frivillige herved ikke får kendskab til krav, der stilles af plejepersonalet, kan det ikke afvises, at denne ledelsesstrategi har betydning for de frivilliges opfattelse af samarbejdet. På den anden side fremgår det, at frivilligkoordinatoren i andre tilfælde selv er den person, der stiller krav til de frivillige, og nogle af de frivillige ser da også frivilligkoordinatoren som en person, man må tage nogle kampe med snarere end én, der beskytter de frivillige fra udefrakommende krav. Det kan på denne baggrund ikke afvises, at de anvendte ledelsesstrategier har haft en betydning for de frivilliges opfattelse af samarbejdet, men fraværet af crowding-out hos de frivillige, vi har talt med, kan ikke udelukkende forklares ved disse ledelsesstrategier, da de frivillige også selv må håndtere og forholde sig til andre krav fra samme leder samt bruge energi på andet end de frivillige 98

102 kerneaktiviteter. Når frivilligkoordinatoren ikke har samme afskærmende funktion over for de frivillige ved Vestervang, som vågelederen har over for vågekonerne, kan det således meget vel være en forklaring på, at de kommunale frivillige ikke opfatter samarbejdet med plejepersonalet som værende nær så understøttende som vågekonerne Delkonklusion I tabel 4.9 er de benyttede ledelsesstrategier opsummeret for henholdsvis vågetjenesten og Vestervang. Tabel 4.9. Ledelse i vågetjenesten og på Vestervang. Vågetjenesten Organisatoriske forhold Lederen tager sig af alt det organisatoriske. De frivillige skal kun bruge energi på frivillige kerneaktiviteter. Vestervang Det organisatoriske overlades i stigende grad til de frivillige selv. De frivillige skal bruge energi på andet end frivillige kerneaktiviteter. Krav Ligner indsatsen det definerede? Leder stiller stort set ingen krav. Afskærmer fra omgivelsernes krav. I høj grad, men der forekommer dog mindre regelbrud og udmøntningen af den konkrete frivillige indsats kan variere fra frivillig til frivillig. Afskærmer fra visse krav, men stiller dog også selv andre krav. I høj grad, men der forekommer dog mindre regelbrud og udmøntningen af den konkrete frivillige indsats kan variere fra frivillig til frivillig. Som det fremgår af tabellen, er der i ingen af de to samarbejdsprojekter tale om dekobling forstået på den måde, at de frivillige kerneaktiviteter afviger afgørende fra det definerede formål med at inddrage de frivillige i løsningen af offentlige velfærdsopgaver. Alligevel ses det, at der i begge samarbejdsprojekter anvendes forskellige ledelsesstrategier, der har karakter af dekobling. Det drejer sig for det første om, at ledelsestilgangen i begge samarbejdsprojekter er præget af tillid, og at definerede regler ikke tolkes så bogstaveligt, som de er formuleret i aftaler og skriftlige retningslinjer. For det andet afskærmer lederne i begge projekter de frivillige fra visse krav/ønsker, men her er der dog afgørende forskelle på de to projekter. Mens frivilligkoordinatoren kun nævner enkelte eksempler på afskærmning af de frivillige, er dette et gennemgående træk hos vågelederen, der tager sig af både det organisatoriske, håndterer formelle krav som følge af samarbejdet, afskærmer den frivilliges arbejdskraft fra at blive udnyttet til besparelser, håndterer eventuelle konflikter mellem personale og frivillige samt tager kritik på vegne af de frivillige. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at vågetjenesten, hvor der klarest anvendes ledelsesstrategier, der har karakter af dekobling, også er det projekt, hvor der har været det mindste frafald blandt frivillige, og hvor samarbejdet 99

103 opfattes som værende mest understøttende. Der kan på denne baggrund findes delvist støtte til hypotese 2, idet det ikke kan afvises, at de anvendte ledelsesstrategier har betydning for de frivilliges opfattelse af samarbejdet og derved forhindrer crowding-out af de frivilliges indre motivation. Der findes imidlertid ikke fuld støtte til hypotesen, da vi som tidligere nævnt identificerer en crowding-in effekt, der betyder, at samarbejdet har en positiv indflydelse på motivationen. Modsat forventningen ser vi faktisk, at vågelederens ledelsesstrategi ligefrem kan være med til at forstærke en crowding-in effekt ved ikke alene at afskærme de frivillige fra personalets eventuelle kritik, men ved også at opfordre personalet til at anerkende og rose de frivillige. 100

104 KAPITEL 5: KONKLUSION Formålet med dette speciale har været at undersøge, hvorvidt et formaliseret samarbejde mellem offentlige og frivillige aktører påvirker de frivilliges motivation for at udføre frivilligt socialt arbejde, og endvidere om forskellige samarbejdsformer har betydning for denne eventuelle påvirkning. Specialet udspringer af en overvejende kritisk litteratur vedrørende den stigende inddragelse af frivillige i løsningen af opgaver på det sociale område. Denne litteratur har primært haft fokus på konsekvenserne for den samlede velfærdspolitiske indsats og de frivillige organisationer, mens den eventuelle påvirkning af den enkelte frivillige ikke har været genstand for tidligere undersøgelser. Ud fra præmissen om, at offentlige aktører fremover i stigende grad vil inddrage frivillige i opgavevaretagelsen på det sociale område, er det imidlertid helt afgørende at interessere sig for, hvorvidt et samarbejde med det offentlige har betydning for den frivilliges motivation, da den enkeltes motivation er forudsætningen for det frivillige sociale engagement. Specialet har således taget et skridt i retning af at undersøge, hvorvidt et frivilligt-offentligt samarbejde har konsekvenser på individniveau. Dette konkluderende kapitel indledes med en vurdering af, hvorvidt der kan findes støtte til specialets to hypoteser samt en besvarelse af specialets problemstilling, hvorefter analyseresultaternes gyldighed og generaliseringspotentiale vurderes og diskuteres. 5.1 Hypotesetest og besvarelse af problemstillingen I første del af analysen blev det undersøgt, hvorvidt der kan findes støtte til hypotese 1 om at frivillige, der i højere grad opfatter samarbejdet som understøttende, har højere indre motivation end frivillige, der i højere grad opfatter samarbejdet som kontrollerende. Af analysen fremgik det, at de frivillige i alle tre projekter i høj grad er drevet af indre motiver, mens ydre motiver kun er relevante for cirka halvdelen af de frivillige, og derfor ikke kan drive det frivillige engagement alene. Der er dog en vis variation i de indre motivers styrke, og analysen viste, at de frivillige i de to samarbejdsprojekter generelt er mere indre motiverede end de frivillige i besøgstjenesten, der ikke har et samarbejde med Aarhus Kommune. Samtidig viste analysen en variation i de to samarbejdsprojekter, da vågekonerne er mere indre motiverede end de frivillige på Vestervang. Hvad angår opfattelsen af samarbejdet med Aarhus Kommune, herunder særligt det ansatte plejepersonale, er det et afgørende fund, at ingen af de frivillige i de to samarbejdsprojekter finder samarbejdet kontrollerende. Derimod er det generelle fund på tværs af de to projekter, at samarbejdet opfattes understøttende. Der viste sig dog også her en variation mellem de to samarbejdsprojekter, idet vågekonerne samlet set finder samarbejdet mere understøttende end de frivillige på Vestervang. I begge projekter indeholder samarbejdet imidlertid en række elementer, der virker understøttende for den frivillige indsats. Særlig vigtigt er det, at samarbejdet ifølge de frivillige muliggør en bedre samlet indsats for borgeren. Vi fandt en sammenhæng mellem de frivilliges opfattelse af samarbejdet og deres indre motivation, og det blev 101

105 sandsynliggjort, at dette kan tilskrives crowding-in effekter. De frivilliges udsagn vidner altså om, at samarbejdet understøtter de frivilliges arbejde og øger deres motivation. Analysen viste, at disse crowding-in mekanismer kan forstås som et udtryk for forskelle i behovsopfyldelsen mellem de frivillige i vågetjenesten og på Vestervang, der indgår i et samarbejde med kommunen, og de frivillige i besøgstjenesten, der ikke indgår i et samarbejde. Sammenligningen mellem de tre projekter viste, at en afgørende forskel mellem de frivillige med og uden samarbejde er, at de frivillige, der indgår i et samarbejde med kommunen, oplever en dobbelt anerkendelse for deres arbejdsindsats. Mens de frivillige i alle tre projekter oplever, at deres indsats er til glæde for borgeren, er det kendetegnende for de frivillige i samarbejdsprojekterne, at de i tillæg hertil oplever stor anerkendelse fra det ansatte plejepersonale, hvilket medvirker til at øge deres opfyldelse af behovet for kompetence. Dette har, som forventet i SDT, en positiv betydning for deres indre motivation. Afgørende for vigtigheden af denne anerkendelse er, at den i meget høj grad bekræfter de frivillige i, at deres indsats hjælper borgeren. Samarbejdet har således en positiv betydning for motivationen, fordi det understøtter den frivillige i, at han eller hun gør en reel forskel. Dette stemmer godt overens med det faktum, at det primære motiv for størstedelen af de frivillige er at gøre noget godt for andre eller en sag. Vi kan ikke slå fast, hvorvidt et samarbejde med offentlige aktører også kan crowde de frivilliges motivation ud, idet datagrundlaget ikke har givet mulighed for at undersøge, hvorvidt en opfattelse af samarbejdet i den kontrollerende ende af kontinuummet medfører en lavere indre motivation. Hos vågetjenesten synes muligheden for, at motivationen helt crowdes ud, således at de frivillige stopper deres engagement, usandsynlig. Dog lægges der samtidigt vægt på, at dårlige oplevelser kan betyde selektivitet omkring, hvilke lokalcentre man har lyst til at komme på. På Vestervang har fastholdelsen af de frivillige været sværere end i vågetjenesten. Vi kan dog ikke med sikkerhed konkludere, hvorvidt dette skyldes, at der er tale om et samarbejde med det offentlige. Sammenfattende finder vi støtte til specialets hypotese 1, idet der sker en crowding-in af de frivilliges motivation som følge af samarbejdet. Da samarbejdet med det offentlige påvirker den enkelte frivilliges motivation i positiv retning, kan der ikke findes fuld støtte til hypotese 2 om, at samarbejdet med den offentlige sektor ikke påvirker den enkelte frivilliges motivation, fordi ledelsen i organisationen/på institutionen dekobler den eksterne intervention fra den frivilliges daglige arbejde. Da der, særligt ikke i vågetjenesten, kunne identificeres crowding-out effekter, blev det undersøgt, hvorvidt ledelsesstrategier i de to samarbejdsprojekter kunne forklare dette. Et afgørende fund i forhold til besvarelsen af hypotese 2 er, at de krav, der følger af det intensiverede samarbejde med offentlige aktører, i overvejende grad er forenelige med de aktiviteter, de frivillige i henholds- 102

106 vis vågetjenesten og på Vestervang rent faktisk udfører til daglig. Det er således ikke tilfældet, at de nye praksisser er uhensigtsmæssige, hvilket betyder, at vi ikke kan tale om en dekobling i Meyer & Rowans optik. En dekobling ville indebære, at man i projekterne som følge af institutionelle ændringer, udførte en række handlinger af udelukkende symbolsk karakter, mens kerneaktiviteterne ville være dekoblet herfra. Dette kan ikke siges at være tilfældet, da vi tværtimod fandt, at der i høj grad er overensstemmelse mellem det, man siger, man gør, og det, man reelt gør. Trods dette fandt vi alligevel, at der i begge projekter, og særligt i vågetjenesten, anvendes ledelsesstrategier, der ligner dem, der anvendes ved dekobling, og som er ganske afgørende for de frivilliges opfattelse af samarbejdet. Eksempelvis kan der observeres en vis regelbøjning i forhold til henholdsvis samarbejdsaftalen mellem Røde Kors og Aarhus Kommune og i de skriftlige retningslinjer for Vestervang. Derudover er der i begge projekter tale om afskærmning af de frivillige fra forskellige krav, dog i meget varierende grad. Den ansatte frivilligkoordinator på Vestervang er bevidst om, at der er visse opgaver, man ikke kan sætte frivillige til at udføre, men samtidig er der eksempler på, at hun selv er med til at definere nogle af kravene til de frivillige, ligesom flere af de organisatoriske opgaver på Vestervang overlades til de frivillige selv. Dette er imidlertid i høj grad en konsekvens af, at frivilligkoordinatorens omfangsrige opgaveportefølje ingenlunde tillader hende at påtage sig en egentlig lederrolle for frivilliggruppen på Vestervang. I vågetjenesten fremstår lederens rolle omvendt meget tydelig, idet vågelederen tager sig af alle de organisatoriske opgaver, herunder den dokumentation, der følger af samarbejdet med Aarhus Kommune. Vågelederen er utrolig bevidst om ikke at stille for mange krav til de frivillige, og der er i det hele taget tale om en særdeles tydelig beskyttelse af frivilliggruppen, der endog synes at være en medvirkende årsag til den observerede crowding-in effekt, idet lederen meget aktivt sørger for, at en eventuel kritik rettes mod hende, mens plejepersonalet bedes give rosen og anerkendelsen til vågekonerne. Samme ræsonnement er ikke meningsfuldt at foretage i forhold til frivilliggruppen på Vestervang, hvor lederen fremstår som en af dem, det indimellem kan være nødvendigt at tage nogle kampe med. Det er således værd at bemærke, at det er i vågetjenesten med den mest tydelige beskyttelse af frivilliggruppen, at der kan observeres den mest understøttende opfattelse af samarbejdet og det mindste frafald blandt de frivillige. Dette vidner om, at lederens adfærd faktisk er med til at påvirke de frivilliges opfattelse af samarbejdet i en positiv retning, hvilket indikerer en overraskende kobling af de to teoretiske perspektiver, der indledningsvist var sat op som to konkurrerende hypoteser. På baggrund af ovenstående kan der altså findes støtte til hypotese 1 og delvist støtte til hypotese 2, idet samarbejdet påvirker de frivilliges motivation i positiv retning, og da der især i vågetjenesten anvendes ledelsesstrategier, som medfører, at de ikke oplever de kontrollerende elementer af samarbejdet. Modsat forventningen fremstår ledelsens adfærd i vågetjenesten ligefrem som havende en forstærkende effekt på de frivilliges positive opfattelse af samarbejdet. Det kan således med afsæt heri siges, at 103

107 samarbejdsformen har en betydning for påvirkningen af den enkelte frivillige, idet organisationen og nærmere bestemt lederen i vågetjenesten synes at fungere som en buffer mellem vågekonerne og Aarhus Kommune som samarbejdspartner. Denne buffer findes ikke, når der er tale om kommunal frivillighed, hvilket tilsyneladende har en betydning for de frivillige individers opfattelse af at indgå i samarbejdet med offentlige aktører, omend de kommunale frivillige også har en understøttende opfattelse af samarbejdet. På baggrund af hypotesetesten og som svar på specialets problemstilling kan det således konkluderes, at samarbejdet med offentlige aktører påvirker de frivilliges motivation i en positiv retning, idet samarbejdet understøtter dem i, at de yder en god indsats for borgeren, og fordi kommunens ansatte anerkender de frivilliges indsats. Samarbejdsformen har betydning for denne påvirkning, idet de frivillige, der har en organisation og en stærk leder i ryggen, i højere grad opfatter samarbejdet som understøttende og derfor har en højere indre motivation. 5.2 Analyseresultaternes gyldighed og generaliseringspotentiale I forhold til analyseresultaternes gyldighed har den kvalitative forskningsstrategi vist sig hensigtsmæssig af flere årsager. For det første i forhold til målingsvaliditeten, hvor særligt analysen af de frivilliges motiver gjorde det klart, at det var en stor fordel, at vi kunne spørge uddybende ind til de frivilliges motiver for at lave frivilligt arbejde. Målingen heraf er mere valid end tilfældet ville have været, såfremt vi havde anvendt spørgeskemaer til at afdække de frivilliges motivation, hvilket underbygges af det forhold, at kodningen og kategoriseringen med udgangspunkt i vores teoretiske perspektiver i visse tilfælde var anderledes end de frivilliges egen forståelse. Ligeledes var det en fordel i forhold til målingen af de frivilliges opfattelse af samarbejdet, at vi kunne tilpasse spørgsmålene herom til den enkelte frivilliges kendskab til samarbejdet, idet dette viste sig at variere. Som problematiseret i forbindelse med specialets metodiske overvejelser er der dog altid en udfordring forbundet med at måle motivation, da individer kan have en tendens til at fremstille sig i et positivt lys og derfor være tilbøjelige til at fremhæve særligt indre motiver. Interviewpersonerne var da også selv bevidste om, at nogle motiver fremstår bedre end andre, og de var således meget ærlige og åbne omkring årsagerne til deres frivillige engagement. På baggrund af dette fremstår målingsvaliditeten høj trods de generelle udfordringer, der kan være forbundet med at afdække motivation. Hvad angår fastlæggelsen af kausalitet i undersøgelsen, har det været en fordel, at den teoretiske tidsrækkefølge mellem variablene kunne bekræftes via kvalitative udsagn om, at samarbejdet rent faktisk virker understøttende for de frivilliges motivation. Derudover kunne vi afvise, at der er tale om en modsatrettet kausalsammenhæng, da de frivillige generelt ikke har valgt projektet, fordi der er tale om et samarbejde med det offentlige. Disse forhold opvejer delvist den mangel, det er, at undersøgelsen ikke er foretaget 104

108 over tid. Et diakront studie kan dog med fordel danne baggrund for en supplerende analyse af specialets empiriske genstandsfelt. I forhold til undersøgelsens interne validitet er det endvidere en styrke ved det valgte MSSD-design er, at en række variable holdes konstant, hvorfor vi med en vis sikkerhed kan udelukke alternative forklaringer. Således er den overordnede samarbejdspartner den samme i form af Aarhus Kommune. Det fremstår dog endnu vigtigere, at også magistratsområdet er holdt konstant, idet der i MSO kan observeres en særlig tilgang til frivillighedsområdet, der blandt andet udmønter sig i en meget høj grad af tillid til og uformel kontakt med de frivillige aktører i kommunen. Derudover har den ensartede sammensætning i forhold til køn og alder i de tre frivilliggrupper sikret, at personlige karakteristika ikke ligger bag variationen i den indre motivation. Som skrevet tillader virkeligheden dog sjældent at holde alle tredjevariable konstante, og i en diskussion af gyldigheden af analyseresultaterne vedrørende formen på samarbejdet, er det relevant at inddrage lederen i vågetjenesten. Som det fremgår af analysen, er lederen en person med en betydelig pondus, og det kan ikke afvises at have betydning for de forskelle, vi ser mellem de to samarbejdsprojekter. Det er således ikke utænkeligt, at hun, i kraft af sin personlighed, spiller en rolle for vågekonernes særdeles positive opfattelse af samarbejdet, idet hun i meget høj grad er bevidst om at beskytte sine frivillige. Dog har tidligere studier vist, at der helt generelt er forskel på, om man som frivillig har en organisation i ryggen eller ej, idet organisationen kan udgøre en buffer, som på den frivilliges vegne kan sætte grænser og stille krav (Koch- Nielsen & Michaelsen, 2003: 33). Således er det sandsynligt, at vi ville kunne observere forskelle med hensyn til de anvendte ledelsesstrategier i de to former for samarbejde, selv i det tilfælde, at lederen i vågetjenesten havde været en anden. I forhold til udvælgelsen af de frivillige kan det ikke afvises, at de meget positive resultater i form af den generelt høje motivation og den positive og understøttende opfattelse af samarbejdet hos de frivillige i samarbejdsprojekterne kan dække over det faktum, at frivillige, der er mindre motiverede og/eller mere kritiske i forhold til samarbejdet, simpelthen ikke har ønsket at deltage i vores undersøgelse. Et konkret eksempel herpå er, at den frivillige på Vestervang, der efter sigende havde mindre gode oplevelser med samarbejdet, ikke havde lyst til at tale med os. Da den ikke-tilfældige udvælgelse dog gælder for alle tre projekter, kan vi sandsynligvis regne med, at de identificerede kausalsammenhænge er reelle, mens det altså ikke kan afvises, at det overordnede resultat er skævvredet i en positiv retning. I forhold til analyseresultaternes generaliserbarhed er det vigtigt at hæfte sig ved, at Aarhus Kommune og i særlig grad MSO er langt fremme, når det handler om inddragelse af frivillige i løsningen af velfærdsopga- 105

109 ver. Det synes derfor oplagt, at andre kommuner, der står foran at skulle inddrage frivillige (sociale organisationer) i opgavevaretagelsen kan bruge resultaterne fra dette speciale. Antagelsen er, at resultaterne kan generaliseres til andre kommuner og projekter, der ligner det undersøgte. Et vilkår for en kvalitativ undersøgelse med få observationer som denne er således, at der kan være tale om en vis kontekstafhængighed, der har betydning for undersøgelsens eksterne validitet. I forhold til de i specialet udvalgte cases er det vigtigt at være bevidst om, at der jf. den fremsatte typologi findes mange mulige samarbejdskonstellationer mellem offentlige og frivillige aktører, hvoraf dette speciale har analyseret to. Vågetjenestens kontakt med Aarhus Kommune er meget uformel, ligesom organisationen i forhold til finansiering og kontrol fremstår ret uafhængig til trods for, at projektets finansiering i udstrakt grad udgøres af offentlige midler. Ligeledes fremstår frivilliggruppen på Vestervang ret autonom, idet det bestemt ikke kan anføres, at de frivillige indgår i det offentlige hierarki. Dette kan være en del af forklaringen på, at de undersøgte samarbejdsprojekter er så velfungerende. Det kan således ikke afvises, at man i projekter, der befinder sig tættere på yderpunktet afhængighed i dimensionen relateret til offentlig kontrol og finansiering eller der i højere grad indgår i et offentligt hierarki, ville kunne finde andre resultater. Vi kan derfor ikke på baggrund af specialets resultater generalisere til alle former for frivilligt-offentligt samarbejde. En undersøgelse af frivillige i disse projekttyper kan med fordel danne grundlag for selvstændige undersøgelser. Derudover kan der have været specifikke forhold på spil, der har betydning for, hvorfor samarbejdsprojekterne fremstår vellykkede. Også i den forbindelse er det relevant at nævne vågelederen, idet det fremstod som en væsentlig faktor for samarbejdet mellem Røde Kors og Aarhus Kommune, at hun havde et kendskab til forvaltningen indefra fra sin tid som leder på et af kommunens større plejehjem. Det fremgik også, at hun havde et godt forhold til fagforeningerne på området, hvilket kan have været en medvirkende faktor til, at de ikke har forsøgt at hindre etableringen af samarbejdet. Man kan således anføre, at vigtige barrierer på vejen mod et succesfuldt frivilligt-offentligt samarbejde var fjernet i kraft af vågelederens person, hvilket naturligvis har betydning for undersøgelsens generaliseringspotentiale. I forhold til de frivillige er der med udvælgelsen af disse in mente ikke umiddelbart nogen grund til at tro, at de adskiller sig væsentligt fra frivillige inden for det sociale område i andre dele af landet. Det kan derfor forventes, at andre frivillige ville have en lignende opfattelse af samarbejdet, og at et lignende samarbejde med offentlige aktører derfor vil have en ensartet effekt på deres motivation. En pointe i forhold til denne undersøgelses positive resultater er dog, at samarbejdet med kommunen i begge tilfælde var et vilkår fra projektets start. Det kan dermed ikke afvises, at det ville være behæftet med større vanskeligheder at etablere et samarbejde med offentlige aktører, hvis et projekt allerede havde været oppe at stå i en årrække udelukkende på frivillig basis. Et design, der inkorporerer en variation i, hvorvidt projektet tidligere havde 106

110 eksisteret uden et samarbejde med offentlige aktører, kan således med fordel danne baggrund for en anden undersøgelse inden for området. I kraft af en høj målingsvaliditet og et stærkt komparativt design kan vi med en vis sikkerhed fastslå, at de påviste kausalsammenhænge eksisterer. Tilmed har det været en styrke ved det anvendte kvalitative design, at vi har fået væsentlig indsigt i, hvilke dynamikker, der er på spil i et frivilligt-offentligt samarbejde. Dette er af stor værdi på et så relativt uudforsket område, som specialets empiriske genstandsfelt er. Grundet specialets vægtning af den interne validitet har det ikke været muligt at undersøge alle former for samarbejde og forskellige kommuners tilgang til inddragelse af frivillige i løsningen af opgaver på det sociale område, hvilket har betydning for resultaternes generaliserbarhed. 107

111 KAPITEL 6: PERSPEKTIVERING Specialets problemstilling udsprang af et ønske om at bidrage med en teoretisk og empirisk forståelse af, hvilken betydning frivilligt-offentligt samarbejde kan have for enkeltindividers motivation for at udføre frivilligt socialt arbejde. I dette kapitel vil det blive diskuteret, i hvilket omfang det er lykkes, og på hvilke områder, der er behov for at generere yderligere viden. Samtidig er et af specialets formål at bidrage med ny viden og nye indsigter i en aktuel samfundspolitisk debat vedrørende frivilligt-offentligt samarbejde. Kapitlet indeholder derfor også en diskussion af, hvilke praktiske implikationer, der kan udledes af specialets resultater. På baggrund heraf fremsættes afslutningsvist en række punkter, der med fordel kan holdes for øje i fremtidige samarbejdsprojekter med det formål at understøtte (og ikke underminere) de frivilliges indre motivation. 6.1 Teoretiske bidrag Specialets teoretiske bidrag er for det første, at analyseresultaterne underbygger Freys tese om, at en ekstern intervention kan påvirke individers indre motivation positivt i tilfælde, hvor den eksterne intervention opfattes understøttende. Herved har vi empirisk sandsynliggjort, at crowding-effekter også kan forekomme ved andre former for ekstern intervention end rene økonomiske incitamenter og regulering, hvorved der åbnes op for en bredere anvendelse af teorien. Yderligere indikerer resultaterne fra analysen af specialets første undersøgelsesmodel, at SDT bidrager med et givende indblik i de psykologiske mekanismer, der ligger bag den positive crowding-effekt, og fungerer således som et godt supplement til MCT. Med udgangspunkt i specialets datagrundlag har det ikke været muligt at afgøre, hvorvidt der ligeledes kan findes støtte til forventningen om en negativ crowding-effekt i tilfælde, hvor den eksterne intervention opfattes kontrollerende. Der er dog enkelte indikationer herpå, hvorfor dette med fordel kan danne grundlag for yderligere undersøgelser. Endelig har analyseresultaterne, grundet specialets kvalitative forskningsstrategi, givet væsentlig indsigt i, hvordan de konkrete crowding-mekanismer finder sted. Denne dybdegående indsigt kan med fordel benyttes i kommende undersøgelser af effekterne ved frivilligt-offentligt samarbejdes betydning på individniveau. Som fremhævet i det konkluderende kapitel fandt vi ikke, at der sker en dekobling i nogen af de to samarbejdsprojekter. Alligevel viste elementer af teorien sig anvendelig til at forklare, hvorfor vi i de konkrete samarbejdsprojekter ikke identificerer crowding-out af de frivilliges motivation. Det skyldes, at dekobling blandt andet indebærer en række konkrete ledelsesstrategier, herunder en tillidsbaseret ledelsesstil og en afskærmning af medarbejderne. Anvendelsen af disse ledelsesstrategier udgjorde en del af forklaringen på, at samarbejdet ikke opfattes kontrollerende, og at vi ikke fandt en crowding-out af de frivilliges motivation. 108

112 Den socialpsykologiske MCT og nyinstitutionelle organisationsteori viste sig dermed at fungere som supplerende snarere end konkurrerende teorier. 6.2 Hvordan kan specialets resultater anvendes? Specialet skriver sig ind i en aktuel samfundspolitisk debat omkring konsekvenserne af frivilligt-offentligt samarbejde og bidrager med ny viden om, hvilke implikationer et samarbejde med det offentlige kan have på individniveau. Undersøgelsens positive fund står som modspil til den overvejende kritiske litteratur, der eksisterer omkring frivilligt-offentligt samarbejde. Det er imidlertid helt afgørende at understrege, at vi i dette speciale udelukkende har haft fokus på de frivillige individer og deres lyst til at udføre det frivillige arbejde. Specialets fokus er således anderledes end mange tidligere undersøgelser, og specialet underkender med dets resultater ikke den kritik og de dilemmaer, der er fremsat i den eksisterende litteratur. Når vi finder, at samarbejdet har en positiv betydning for de frivilliges motivation i de undersøgte samarbejdsprojekter, er dette netop under forudsætning af, at de frivillige i de undersøgte samarbejdsprojekter ikke pålægges et ansvar, der rækker ud over at være til stede med borgerne, og at de har en høj grad af selvbestemmelse. Ydelsen leveres således på de frivilliges præmisser, hvilket ses på Vestervang ved at de frivillige selv afgør, hvilke borgere de ønsker at være sammen med, og i vågetjenesten ved at vågelederen definerer hvilke borger der er ensomme nok til at modtage vågetjenestens ydelse. Dette står i klar modsætning til det offentliges universalistiske princip om lige ret og enslydende ydelser for alle borgere, som fremhævet af La Cour. Vi finder da netop også, at den frivillige indsats vanskeligt lader sig styre, hvilket blandt andet kom til udtryk ved frivilligkoordinatorens udfordringer med at inkludere de frivilliges arbejdskraft i planlægningen af arbejdet i plejeboligerne ved at indføre en kalender. Ligeledes finder vi, i tråd med La Cour (2002: 238), at mindre regelbrud stiltiende accepteres i samtlige af de frivillige projekter, og at det konkrete indhold i den frivillige indsats i høj grad defineres af de frivillige selv. Ønsker man at lægge flere opgaver over på de frivilliges skuldre, risikerer man således, at et antal borgere ikke får den hjælp, de ellers ville have fået, ligesom der ikke kan stilles krav om et bestemt velfærdsniveau, fordi dette defineres af de frivillige. En anden væsentlig pointe relaterer sig til de mange forskellige funktioner de frivillige sociale organisationer kan have. I dette speciale har vi udelukkende haft fokus på de frivilliges funktion som serviceleverandører. Vi har eksempelvis ikke haft fokus på den frivillige sektors traditionelle evne til at nå nogle af de borgere, som det offentlige ikke kan nå. Selvom vi fandt, at de frivillige var særdeles positive overfor at deltage i de forskellige kursustilbud, der fulgte med samarbejdet med offentlige aktører, kan vi således ikke afvise, at der med den faglige kompetenceudvikling følger en risiko for, at den frivilliges mulighed for at tilbyde det enkelte menneske noget andet end den professionelle, svækkes, som fremhævet i det såkaldte uskyldsscenarium beskrevet i afsnit Ligeledes har vi ikke behandlet de frivillige sociale organisationers funk- 109

113 tion som interessevaretagere for nogle af samfundets svageste og som vagthunde overfor det offentlige hjælpesystem. Selvom denne funktion ligger uden for dette specialets undersøgelsesområde, er det væsentligt at understrege, at vi ikke afviser pointen om, at et øget frivilligt-offentligt samarbejde potentielt kan svække organisationernes funktion som kritiske modspillere til det offentlige. På baggrund af specialets overvejende positive resultater kunne man meget vel fristes til i højere grad at gøre brug af frivillige i opgavevaretagelsen på det sociale område. Analyseresultaterne giver imidlertid anledning til en række punkter, der med fordel kan holdes for øje i etableringen og udviklingen af samarbejde mellem frivillige og offentlige aktører. For det første så vi, at politikere og andre skal være meget varsomme med at tale om og opfordre til frivillighed, idet der eksisterer en reel risiko for, at dette har den modsatte effekt end ønsket blandt eksisterende og potentielle frivillige, hvis de får fornemmelse af, at deres arbejdskraft udnyttes til besparelser eller føler, at frivilligheden ikke længere er frivillig. I forlængelse heraf og for det andet er det vigtigt med klare retningslinjer for, hvad der er henholdsvis de frivilliges og de lønnedes medarbejderes opgaver og ansvarsområder, hvilket også hænger sammen med, at de frivillige ikke skal have fornemmelse af, at deres arbejdskraft udnyttes, og at de tager arbejdsopgaver fra professionelle fagfolk. For det tredje fandt vi, at et afgørende motiv hos stort set samtlige frivillige er, at de også selv har fornøjelse ved at udføre det frivillige arbejde. Dette betyder, at de frivillige skal have lov til at lave de opgaver, de har lyst til, og der er således en klar begrænsning i forhold til, hvilke opgaver, der kan overdrages til frivillige. For det fjerde viste resultaterne, at ledelse af de frivillige er vigtigt forstået på den måde, at det er vigtigt at have personer, der tager sig af de mange organisatoriske opgaver m.m., således at de frivillige kan bruge deres energi på de frivillige kerneopgaver, og det der har været deres formål med det frivillige engagement, nemlig at gøre noget for den/de borger(e), man er frivillig hos. Endelig og helt afgørende viste resultaterne for det femte, at opfyldelsen af de frivillige behov for selvbestemmelse, tilknytning og kompetence er meget centralt. Dette har betydning for, om samarbejdet opfattes understøttende og dermed har effekt på de frivilliges motivation. Helt konkret betyder det, at de frivillige skal have relativt frie rammer i den frivillige indsats, mulighed for at udvikle gode relationer til borgere, ansatte m.fl. og opleve at deres indsats anerkendes. Konsekvensen heraf er naturligvis som netop fremhævet, at dette vanskeliggør muligheden for at inddrage den frivillige arbejdskraft i planlægningen på offentlige arbejdspladser, hvilket dermed også skaber klare begrænsninger i forhold til, hvilke opgaver der kan overlades til frivillige. Med andre ord vil den frivillige arbejdskraft kun kunne fungere som supplement til den offentlige velfærd og med de frivilliges egne ord være flødeskummet på lagkagen. 110

114 ABSTRACT It is always Nice to Get a Pat on the Back A qualitative study of the effect of public-voluntary partnership on the motivation of volunteers In light of the current extensive political focus on the role of third sector actors as providers of social services, the aim of this thesis has been to achieve a better understanding of the consequences of publicvoluntary partnerships. A topic missing in both the public and academic debate has been the potential effects of public-voluntary partnerships on the motivation of individuals who partake in charitable activities; hence, the purpose of this thesis has been to focus on this aspect of the subject. The theoretical framework used in the thesis is Frey s Motivation Crowding Theory, social psychological Self-Determination Theory and Meyer & Rowan s theory about organizational behavior. The potential effects of public-voluntary partnership on intrinsic motivation are analyzed on the basis of 21 semi-structured interviews conducted with volunteers and managers from three different projects working in the area of elderly care. Each project represents a special form of relationship between public and third sector actors; one project is an example of a voluntary social service organization having a close partnership with the public sector, one project is an example of a public agency recruiting voluntary workers who are not members of a voluntary organization, and the final project is an example of a voluntary organization delivering social service independently from the public sector. The results show that volunteers who are engaged in a public-voluntary partnership have the highest overall intrinsic motivation, and the more volunteers perceive the partnership to be supportive, the more intrinsic motivation they have. This is due to the recognition and approval volunteers receive from the personnel working in public agencies with regards to their success in helping others. The results also show the importance of ensuring the volunteers feeling of autonomy and relatedness. In addition we find that management of volunteers is important because it influences the perception volunteers have of their partnership with public agencies. This result indicates that the form of partnership makes a difference when it comes to protecting and enhancing the motivation of volunteers, and that having a partnership between public agencies and voluntary organizations might be advantageous compared to public agencies organizing their own volunteers. This is caused by management being more focused on protecting volunteers from different demands when separated from the public agency. 111

115 LITTERATUR Andersen, Lotte Bøgh og Thomas Pallesen (2008). Not Just for the Money? How Financial Incentives Affect the Number of Publications at Danish Research Institutions. International Public Management Journal 11 (1): Borg, Orla (2010). De frivillige skal redde velfærden. Jyllands Posten, 25. april, 1. sektion, p. 4. Boyne, George A. (2003). Sources of Public Service Improvement: A Critical Review and Research Agenda. Journal of Public Administration Research and Theory 13 (3): Bundesen, Peter, Lars Skov Henriksen og Anja Jørgensen (2001). Filantropi, Selvhjælp og Interesseorganisering. Frivillige organisationer i dansk socialpolitik erne. Odense Universitetsforlag. Christensen, Christina Skytte og Louise Tarp Hansen (2007). Vi arbejder jo ikke for pengenes skyld! effekterne af resultatløn til medarbejdere i den kommunale beskæftigelsesindsats. Speciale ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. CFSA (2012a). Definition af frivilligt (socialt) arbejde. Her fra: (23/4 2012). CFSA (2012b). Om Center for frivilligt socialt arbejde. Her fra: (23/4 2012) Clary, Gil, Mark Snyder, Robert D. Ridge, John Copeland, Arthur A. Stukas, Julie Haugen og Peter Miene (1998). Understanding and Assessing the Motivations of Volunteers: A Functional Approach. Journal of Personality and Social Psychology 74 (6): Clary, Gil og Mark Snyder (1999). The Motivations to Volunteer: Theoretical and Practical Considerations. Current Directions in Psychological Science 8 (5): Dahler-Larsen, Peter (2002). At fremstille kvalitative data. Odense Universitetsforlag. Dahler-Larsen, Peter (2007). Kvalitativ metode status og problemer. Politica 39 (3): Danmarks Statistik (2011). En halv million flere ældre i Befolkningsfremskrivninger NYT fra Danmarks Statistik, n. 205, 4. maj Debatkonference, Rådet for Social Udsatte (2011). Grænser for Frivillighed. København den 23/11. Deci, Edward L. (1972). The Effects of Contingent and Noncontingent Rewards and Controls on Intrinsic Motivation. Organizational Behavior and Human Performance 8 (2): Deci, Edward L. (1975). Intrinsic Motivation. New York: Plenum Press. Deci, Edward L. og Richard M. Ryan (2000). The What and Why of Goal Pursuits: Human Needs and the Self-Determination of Behaviour. Psychological Inquiry 11 (4): Deci, Edward L. og Richard M. Ryan (2002). An Overview of Self-Determination Theory: An Organismic- Dialectical Perspective, pp i Edward L. Deci og Richard M. Ryan (red.), Handbook of Self-Determination Research. Rochester: University of Rochester Press. Frederiksen, Morten (2006). TEMA: Dokumentation og effektmåling. Frivillig (CFSA s blad) 82:

116 Frey, Bruno S. (1997). Not Just for the Money an Economic Theory of Personal Motivation. Edward Elgar Publishing, Northampton, USA Frey, Bruno S. og Lorens Goette (1999). Does Pay Motivate Volunteers? Working Paper No. 7, Institute for Empirical Research in Economics, University of Zurich. Frey, Bruno S. og Margit Osterloh (2005). Yes, Managers Should Be Paid Like Bureaucrats. Journal of Management Inquiry 14 (1): Frostholm, Henrik (2005): Kompetenceudvikling af frivillige mellem uskyld og professionalisering, i Henrik Frostholm (red.), De kompetente Frivillige En antologi om dannelse og kompetenceudvikling i det frivillige sociale arbejde. Odense: Center for frivilligt socialt arbejde. Gagné, Marylène og Edward L. Deci (2005). Self-Determination Theory and Work Motivation. Journal of Organizational Behavior 26: George, Alexander L. og Andrew Bennett (2005). Case Studies and Theory Development in the Social Sciences. Cambridge: Belfar Center for Science and International Affairs. Grant, Adam M. (2008). Does Intrinsic Motivation Fuel the Prosocial Fire? Motivational Synergy in Predicting Persistence, Performance, and Productivity. Journal of Applied Psychology 93 (1): Greve, Carsten (2002). New Public Management. Carsten Greve & Nordisk Kultur Institut Publikationen indgår i forskningsprojektet Nordisk Kulturpolitik under Forandring. (23/4 2012). Gotthardsen, Dorte Nørregaard (2011). Håndbog til frivillige sociale foreninger om samarbejde med kommuner.odense: Center for Frivilligt Socialt Arbejde: bejde/web-h%e5ndbog+om+samarbejde/h%e5ndbog+til+foreninger+om+samarbejde+med+kommuner. (23/4 2012). Habermann, Ulla (2007). En postmoderne helgen? om motiver til frivillighed. København: Museum Tusculanums Forlag. Harrits, Gitte Sommer, Carsten Strømbæk Pedersen og Bente Halkier (2010). Indsamling af interviewdata, pp i Lotte Bøgh Andersen, Kasper Møller Hansen og Robert Klemmensen (red.), Metoder i Statskundskab. København: Hans Reitzels Forlag. Hjære, Mette (2000). Værdier og Kvaliteter på tværs: Erfaringer med kvalitetsudvikling i frivillige sociale organisationer. Odense: Center for frivilligt socialt arbejde. Ibsen, Bjarne (1997). Fordærver pengene foreningerne? Politica 29 (1): Jacobsen, Christian B. (2010). Motivation Crowding Theory Opening the Black Box of Intrinsic Motivation, præsenteret på EGPA konference i Toulouse, Frankrig, september Jakobsen, Mads L. og Gitte Sommer Harrits (2010). Kvalitativ analyse: kodning og dybtgående tekstanalyse, pp i Lotte Bøgh Andersen, Kasper Møller Hansen og Robert Klemmensen (red.), Metoder i Statskundskab. København: Hans Reitzels Forlag. 113

117 Jakobsen, Christina Vang og Susanne Strandberg Nielsen (2010). Regulering og arbejdsglæde i folkeskolen Hvilken betydning har folkeskolelæreres opfattelse af elevplaner for deres indre motivation? Speciale ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. King, Gary, Keohane, Robert O. & Sidney Verba (1994). Designing Social inquiry Scientific Inference in Qualitative Research. Princeton: University Press. Koch-Nielsen, Erling og Kirsten Michaelsen (2003). Kommunal Frivillighed. Odense: Center for frivilligt socialt arbejde. Kongsø, Tina Honoré og Nils Groes (2002). Fremtidens ældre byrde eller ressource? AKF Forlaget. Kuhnle, Stein og Per Selle (1992). Government and voluntary organizations: a relational perspective, pp i Stein Kuhnle og Per Selle (red.), Government and Voluntary Organizations, A relational perspective. Vermont: Ashgate Publishing Company. Kvale, Steinar (1996). InterViews. An Introduction to Qualitative Research Interviewing. London: SAGE Publications. Kvale, Steinar (1998). InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, Steinar og Svend Brinkmann (2009). InterView. Introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels Forlag, 2. udgave. Le Grand, Julian (2003). Motivation, Agency, and Public Policy. Of Knight & Knaves, Pawn & Queens. Oxford: Oxford University Press. La Cour, Anders (2002). Frivillighedens pris En undersøgelse af Niklas Luhmanns teori om sociale systemer og dens anvendelse på området for frivilligt socialt arbejde. Ph.d.-afhandling, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. La Cour, Anders (2003). Den forlegne organisation, GRUS 24 (70): Lijphard, Arend (1971). Comparative Politics and the Comparative Method. American Political Science Review 65 (3): Lokal frivilligpolitik (2009). Frivillighedspolitik på Midtbyens Lokalcentre. Godkendt af Brugerråd, Beboer- og pårørenderåd og LMU den 1/ shx (23/4 2012). Lorentzen, Håkon og Jon Rogstad (1994). Hvorfor frivillig? Begrunnelser for frivillig socialt arbeid. Oslo: Institut for samfunnsforskning. Lorentzen, Håkon (1995). Frivillighet i velferdsstaten, pp i Kurt Klaudi Klausen & Per Selle (red.), Frivillig Organisering i Norden. TANO og Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Meier, Stephan og Alois Stutser (2006). Is Volunteering Rewarding in Itself? Economica 75 (297):

118 Meyer, John W. og Brian Rowan (1977). Institutionalized Organizations: Formal Structure as Myth and Ceremony. The American Journal of Sociology 83 (2): Molin, Jan (1995). Organisationsformer og frivillighed tre sociologiske perspektiver, pp i Søren Christensen og Jan Molin (red.), I den gode sags tjeneste, Frivillige organisationer i Danmark. Aarhus: Handelshøjskolens Forlag. Momme, Christine Lund (2007). Resultatløn hos sygeplejerskerne. En undersøgelse af effekten af kollektive økonomiske incitamenter hos anæstesisygeplejersker. Speciale ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Nielsen, Klaus (2005). Institutionelle tilgange i samfundsvidenskaberne en introduktion, pp i Klaus Nielsen (red.), Institutionel teori En tværfaglig introduktion. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Olsen, Henning (2002). Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet. Akademisk Forlag A/S. Pedersen, Vibeke (2011). Resultatløn og offentligt ansattes indre motivation En kvalitativ analyse af resultatlønordningen på De Vestdanske Friklinikker. Speciale ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Rainey, Hal G. (2009). Understanding and Managing Public Organizations. Hoboken: Jossey-Bass, 4. udgave. Regeringen (2010). National civilsamfundsstrategi. En styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i den sociale indsats. Regeringen, oktober Regeringen (2011). Et Danmark, der står sammen. Regeringsgrundlag, oktober Rekutteringsmateriale (2011). Rekrutteringsmateriale, plejeboligerne Vestervang. Kan rekvireres ved henvendelse til specialeskriverne ([email protected] eller [email protected]) Røde Kors (2010a). Huskeliste for frivillige i vågetjenesten. Vedtaget af bestyrelsen for Dansk Røde Kors Århus den Kan rekvireres ved henvendelse til specialeskriverne ([email protected] eller [email protected]) Røde Kors (2010b). Retningslinjer for vågetjenesten. Vedtaget af bestyrelsen for Dansk Røde Kors Århus den Kan rekvireres ved henvendelse til specialeskriverne ([email protected] eller [email protected]) Røde Kors og Aarhus Kommune (2010). Samarbejdsaftale om vågetjenesten, Dansk Røde Kors Århus Afdeling og Århus Kommune Sundhed og Omsorg. Kan rekvireres ved henvendelse til specialeskriverne ([email protected] eller [email protected]) Rådet for Socialt Udsatte (2011). Årsrapport: Rådet for Socialt Udsatte (23/4 2012). Scott, Richard (2001). Institutions and Organizations. Thousand Oaks: Sage Publications, Inc., 2. udgave. Socialministeriet (1997). Bet. nr. 1332: Betænkning om frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund. Udvalget om frivilligt socialt arbejde. 115

119 Socialministeriet (2006). Vejledning om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige organisationer mv. Vejledning nr. 7 til Serviceloven. Socialministeriet vejledning af 5. december Socialministeriet (2010a). Aftale om satspuljen på det sociale område Indgået 27. oktober, (23/4 2012). Socialministeriet (2010b). Kommunernes perspektiv på 18-støtten til frivillige sociale foreninger, En kvalitativ temaanalyse af udviklingstendenser i 18-samarbejde. Udarbejdet af Ankestyrelsen, Silkeborg: Silkeborg Bogtryk A/S. Socialministeriet (2011a). Den frivillige sociale indsats årsrapport Silkeborg: Silkeborg Bogtryk A/S. Socialministeriet (2011b). Projekt Kommunen og Civilsamfundet En erfaringsopsamling fra 19 kommunale projekter. Udlændingestyrelsen (2012). Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse. (23/4 2012). Villadsen, Kaspar (2009). The 'Human Touch': Voluntary organizations as rescuers of social policy? Public Management Review 2 (11): Winter, Søren C. og Vibeke Lehmann Nielsen (2008). Implementering af politik. Aarhus: Academica. Yin, Robert K. (2003). Case Study Research. Thousand Oaks: Sage Publications. Specialets forsidetegning: Specialets forsidetegning er tegnet af Niels Poulsen og fra rapporten: Gotthardsen, Dorte Nørgaard (2009). Frivilligpolitikker og samarbejde midtvejsudgivelse i Udviklingsprojekt for samarbejde mellem frivillige sociale organisationer og kommuner. Odense: Center for frivilligt socialt arbejde. 116

120 BILAG 1: INTERVIEWGUIDE TIL FRIVILLIGE I PROJEKTER MED SAMARBEJ- DE Briefing Mange tak fordi du ville tage dig tid til at tale med os i dag. Som nævnt over mail/telefon, er vi i gang med vores afsluttende speciale ved statskundskab i Aarhus. Specialet handler om frivillighed og særligt, hvad der motiverer til frivilligt arbejde. Interviewet kommer primært til at handle om, hvad det frivillige arbejde indebærer, og hvad der motiverer dig i det frivillige arbejde. Vi interviewer i alt 6 personer fra projektet og jeres projektleder xx. Ud over dette projekt, taler vi med ca. samme antal frivillige i to andre projekter i Aarhus. Dit navn vil ikke blive nævnt i specialet, men vi vil dog beskrive det frivillige projekt. Vi vil i den forbindelse også gerne understrege, at formålet med interviewet ikke er at konkludere noget om dig som individ, men derimod at kunne sige noget mere generelt om motiver til frivilligt socialt arbejde. Vi vil meget gerne bede om lov til at optage interviewet for at kunne adskille præcist, hvad der bliver sagt i de forskellige interviews. Er det ok? (hvis ok, tændes diktafonen). Det vil primært være mig, der stiller spørgsmålene under interviewet. Line/Maria vil tage lidt noter undervejs i interviewet, men det skal du ikke tage dig af. Det er for at sikre, at vi kommer igennem alle spørgsmål og for at have nogle noter i tilfælde af, at diktafonen skulle strejke. Du skal endelig sige til, hvis der er nogle af mine spørgsmål, du ikke forstår, eller hvis der er spørgsmål, der ikke giver mening for dig. Jeg vil også gerne understrege, at der ikke findes nogen rigtige svar. Det vigtigste er, at du besvarer spørgsmålene, så godt du kan. Vi regner med, at interviewet vil vare ca. en time. Har du spørgsmål, inden vi starter interviewet? Forskningsspørgsmål Indledende indsigt i den frivilliges arbejde og det konkrete projekt. Interviewspørgsmål Hvornår startede du som frivillig i xx? Hvordan foregår en typisk vagt? Hvor meget tid bruger du ca. på det frivillige arbejde om måneden? Hvad motiverer til den frivillige indsats? (Indledende åbne spørgsmål) Hvad motiverer dig til at udføre det frivillige arbejde? Hvis det er vanskeligt at svare på, kan du måske tænke på, hvad der får dig ud af døren, hvis det regner, du er træt osv.? Hvad føler du, at det giver dig at være frivillig? 117

121 Er der noget ved det frivillige arbejde, som du finder mindre interessant/kedeligt? I så fald, hvad får dig til alligevel at udføre opgaverne? Hvad motiverer til den frivillige indsats? (Der spørges mere specifikt ind til, om der også er tale om andre motiver, som den frivillige ikke selv har nævnt) Jeg har en række kort, der hvert beskriver forskellige motiver. Hvis vi nu kigger på dem en efter en, vil du så beskrive, hvordan du forstår det enkelte motiv, og om du mener, det er noget, der har betydning for dig i din motivation for at lave frivilligt arbejde. (De motiver, der ikke vurderes at være relevante for den frivillige, sorteres nu fra) Er der tale om et motivhierarki? Der er nu xx kort/motiver tilbage. Vil du være i stand til at placere dem på en række efter, hvilke der betyder mest for din motivation for at lave frivilligt arbejde. Hvis du igen tænker tilbage på den der regnvejrsdag, hvilke(n) af disse havde så størst betydning? Hvis du mener, at nogle af dem betyder lige meget for dig, så er det også helt ok. Så ligger vi dem bare ud for hinanden. Hvordan opfattes samarbejdet med Aarhus Kommune? (Indledende åbne spørgsmål) Hvem samarbejder du med i det frivillige arbejde? Vil du beskrive samarbejdet med Aarhus Kommune/lokalcenteret? Hvad er årsagen til, at I har dette samarbejde?/hvad er årsagen til, at man bruger frivillige på lokalcentrene? Hvordan tror du, at jeres målgruppe oplever dette samarbejde? Hvilket signal tror du, at samarbejdet sender til andre? Opfølgende: samfundet generelt? Den frivillige verden? Kan du beskrive, hvilke fordele der er ved samarbejdet? Kan du beskrive, hvilke ulemper der er ved samarbejdet? Oplever den frivillige et professionaliserings-, dokumentations- og ansvarsdilemma? Har I retningslinjer for jeres frivillige arbejde? I så fald, hvad indeholder de? Er de nedskrevne? Hvem 118

122 Hvordan opfattes samarbejdet med Aarhus Kommune? (Der spørges specifikt ind til om samarbejdet opfattes understøttende eller kontrollerende) Kontrollerende har udarbejdet dem? Og hvordan oplever du dem? Føler du, at du som frivillig har et ansvar for de borgere I arbejder med? I så fald, hvordan håndterer du det ansvar? Skal du på nogen måde dokumentere eller på anden vis dele information om, hvordan dit møde med borgeren er gået? Oplever du, at Aarhus Kommune/de enkelte plejehjem, lokalcentre m.fl. stiller krav/har forventninger til dig som frivillig? I så fald, hvordan oplever du disse krav? Føler du nogensinde at samarbejdet betyder, at du/i bliver kigget over skulderen i det frivillige arbejde? Oplever du, at samarbejdet kan virke kontrollerende? Understøttende Føler du, at din/jeres frivillige indsats værdsættes? I så fald, af hvem? Oplever du samarbejdet som en anerkendelse af din/jeres frivillige indsats? Oplever du, at samarbejdet bidrager til en bedre indsats for de borgere, du er frivillig for? Opfyldes de basale psykologiske behov? Autonomi Hvornår føler du, at du har selvbestemmelse i dit frivillige arbejde? Du må meget gerne forsøge at beskrive nogle konkrete eksempler/situationer. Og omvendt, har du oplevet ikke at have så meget selvbestemmelse i dit frivillige arbejde? Hvornår? Hvem bestemmer hvilke aktiviteter I laver i det frivillige arbejde? Oplever du, at samarbejdet har betydning for selvbestemmelsen i dit frivillige arbejde? I så fald, hvordan/hvornår? 119

123 Kompetence Hvad ser du som dine vigtigste kompetencer i dit frivillige arbejde? Hvornår kommer de særligt til udtryk? Du må meget gerne forsøge at beskrive nogle konkrete eksempler/situationer. Og omvendt, har du oplevet situationer, hvor du ikke have mulighed for at bruge disse kompetencer i det frivillige arbejde? Hvornår? Oplever du, at samarbejdet har betydning for dine muligheder for at bruge dine kompetencer i dit frivillige arbejde? I så fald, hvordan/hvornår? Tilknytning Hvordan er dit forhold til de andre frivillige? Føler du, at I har et sammenhold? Bruger I hinanden? I så fald, hvornår og hvordan kommer det til udtryk? Oplever du, at samarbejdet har betydning for din relation til de andre frivillige? I hvilke situationer føler du, at du har en særlig god relation med brugerne? Du må meget gerne forsøge at beskrive nogle konkrete situationer. Er der omvendt situationer, hvor du føler, at du ikke får/har en god relation med brugerne? I så fald hvornår og hvorfor? Oplever du, at samarbejdet påvirker din relation til brugerne? I så fald hvornår og på hvilken måde? Oplever IP selv en sammenhæng mellem opfattelse af samarbejde og motivation? Har frivilligheden grænser? Oplever du, at samarbejdet har en betydning for din motivation for at udføre og fortsætte det frivillige arbejde? Har du nogensinde sagt nej til en opgave som frivillig? I så fald, hvorfor? Hvis ikke, kunne du forestille dig tilfælde, hvor du ville sige fra overfor opgaver i dit frivillige arbejde? I så fald, hvilke og hvorfor? Kontrol for årsag til projektvalg Hvorfor valgte du netop at lave frivilligt arbejde i netop dette projekt? 120

124 Gjorde du dig nogen overvejelser over, at du var tilknyttet Røde Kors/at det frivillige arbejde blev organiseret af lokalcenteret? Havde det betydning for dit valg, at der er tale om et samarbejde med det offentlige? Har du tidligere erfaring med frivilligt arbejde? Hvis ja, var der samarbejde med offentlige aktører? Kontrol-/baggrundsoplysninger Hvad laver du til daglig? Hvad er din uddannelse? Hvor gammel er du? Afsluttende Det var vist de spørgsmål, vi havde. Er der noget du føler, vi ikke er kommet omkring i interviewet eller andet, som du gerne vil tilføje? De-briefing Endnu en gang mange tak, fordi du ville tage dig tid til at tale med os. Det er af stor betydning for vores undersøgelse. Som du nok oplevede var der en del spørgsmål om jeres samarbejde med Aarhus Kommune/lokalcentrene m.fl. og hvordan du oplever dette samarbejde. Ud over at interviewe frivillige i dette projekt/på dette lokalcenter, interviewer vi også frivillige, der er organiserede direkte i et af kommunens lokalcentre/frivillige i et Røde Kors projekt, der har et samarbejde med Aarhus Kommune og et Røde Kors projekt, der slet ikke har samarbejde med Aarhus Kommune. Grunden til det er, at vi gerne vil undersøge, om der er forskellige motiver til frivilligt arbejde i de tre projekter og dermed om frivilligt-offentligt samarbejde har en betydning for motivationen til frivilligt arbejde. 121

125 BILAG 2: SUPPLERENDE SPØRGSMÅL FRA INTERVIEWGUIDE TIL LEDERE De frivilliges motivation Har du indtryk af, hvad der motiverer de frivillige til at levere den frivillige indsats? Uoverensstemmelse mellem krav og det frivillige arbejde Har I været i en situation, hvor I blev stillet overfor krav I fandt vanskelig at udleve i praksis? Eller var i uoverensstemmelse med det daglige frivillige arbejde? Eller hvor kravene gik imod værdierne i organisationen/det frivillige arbejde? I så fald, hvornår? Beskriv meget gerne konkrete eksempler/situationer? I så fald, hvordan blev denne situation tacklet? Ledelsesstrategier Kan man sige, at du har en ledelsesfunktion i forhold til de frivillige? I så fald, hvordan fungerer det? Hvis ikke, hvorfor? Hvilke krav, hvis nogen, stiller du til de frivillige? Har du nogensinde sagt fra overfor opgaver, krav eller andet på vegne af de frivillige? I så fald, hvornår og hvorfor? Er du nogensinde bevidst om at forsøge at beskytte de frivillige fra udefrakommende krav? 122

126 BILAG 3: SLUTKODELISTE Hovedkode Indre motivation Ydre motivation Lederens oplevelse af de frivilliges motivation De frivilliges viden om samarbejdet Samarbejde opfattes understøttende Samarbejde opfattes kontrollerende Dilemmaer forbundet med samarbejde Selvoplevet sammenhæng mellem samarbejde og motivation Opfyldelse af behovet for kompetence Opfyldelse af behovet for tilknytning Opfyldelse af behovet for autonomi Dekobling Årsag til valg af det konkrete frivillige projekt Baggrundsoplysninger Eventuelle underkoder Ønsket om at gøre noget for andre/en sag Læring Identitet Opgavemotivation Sociale forventninger Karriere Indflydelse/magt Anerkendende Bedre indsats for borgerne Positivt signal til omverdenen Oplevelse af at blive kigget over skulderen Mistillid Negativt signal til omverdenen Ansvar for borgeren Dokumentation af indsatsen Professionalisering af de frivillige Andre frivillige Borgerne Ansatte Uoverensstemmelse mellem krav og det frivillige arbejde Afskærmning af de frivillige Regelbrud Implementering af aftaler Relation mellem leder og de frivillige Valgt pga. samarbejde med det offentlige Valgt af andre grunde Den frivilliges beskæftigelsessituation Den frivillige uddannelse Den frivilliges alder 123