Møde om social sikring og sundhedsydelser ved Lisa Balch, leder af Folkeregister/Sygesikring i Aarhus Kommune, 6. december 2012

Transkript

1 Møde om social sikring og sundhedsydelser ved Lisa Balch, leder af Folkeregister/Sygesikring i Aarhus Kommune, 6. december 2012 Til stede: Lisa Balch, Diana og Maja fra Borgerservice, Folkeregister/Sygesikring; Kristine fra AU Health, Inge IC IAS, Lene B. Pedersen AU Health, Gitte Ludvigsen, AU Arts, Else Magaard AU ST, Dorte Moe Jakobsen AU HR, Michael Winther IC IAS og Anne P. Langer IC IAS. 0. Om Folkeregister/Sygesikring Folkeregister/Sygesikring har to teams: EU lovgivning og sundhedssikring. Del af Borgerservice borgerrelaterede henvendelser om året (personligt fremmøde). Maja: har siddet i front i Borgerservice, arbejder nu i Folkeregister/Sygesikring. Diana: i Folkeregister/Sygesikring siden maj, sidder med tunge EU sager. Vil blive vores kontakt på AU. 1. Den digitale indgang og ICS International Citizen Service den fælles indgang for registrering ved det offentlige, når man flytter til Danmark. Borgerservice bl.a. til stede, og det er planen, at 4 centres byer skal have hjemmel til at indrejse borgere fra nabokommuner ved ICS Borgerservice. Er ikke faldet på plads endnu, men forventes næste år. Der er 4 bølger af digitaliseringsprocesser, den første er startet 1. december. Der er nu et krav fra staten om at bruge digitale løsninger: flytning af adresse (på engelsk og tysk), udrejse, boligstøtte. De digitale løsninger kan tilgås på Borger.dk. Nem ID skal man selv sørge for at få; Enten via via sin bank eller i Borgerservice. Man kan altid få hjælp til det digitale ved personlig betjening i Borgerbetjeningen ved Borgerservice. Hjælper også over telefonen, men kan ikke oprette folk, for det må de ikke m.h.t. identifikation og CPR numre. Bølge 2,3 og 4 kommer efterfølgende fra næste år. 2014: alle skal have en digital postkasse, alt foregår digitalt, man vil ikke modtage papirer (undtagen EU indrejser fra udlandet, hvor formularer fortsætter det er et krav med personligt fremmøde og identificering) mål for EU projekt at få digitaliseret formularer, der flyttes mellem lande (EU blanketter).. Husk: Folkeregister/CPR og postvæsen/adresseændring er ikke det samme. For at blive registreret i Danmark kræves bopæl (ophold over 3 mdr.) og opholdstilladelse i Danmark. Skal være håndholdt med registrering in person. Alt andet skal foretages digitalt: udrejse, adresse ændring m.m. Som udrejst ikke dansker virker Nem ID stadig ind tildu selv lukker det. Det kan løbe ud, hvis man ikke bruger det længe eller bliver spærret, men ellers eksisterer det ubetinget. NEM ID nøgle til digitale verden. 2. Sundhedssikring 1

2 Forudsætning for sundhedsforsikring: Opholdstilladelse eller EU opholdskort, ophold over 3 mdr. Hvis udrejser inden 3 mdr. bliver man udmeldt. Finder Borgerservice ud af, når andre flytter ind på adressen, men man forventes selv at gøre det, når man flytter ud. CPR numre aktiveres ved returnering til Danmark, hvis det ikke er blevet annulleret. CPR nummer annulleres hvis man har registreret sig men udrejser igen inden 3 mdr. Vigtigt at få udrejst borgere der ikke bor og opholder sig her. Særlige familiebegreber (Østrig og Tyskland), op til 25/27 årige kan være dækket af forældres sygesikring. Men hvis tjener løn vil man blive dækket i Danmark (hvis man ønsker det). Hvornår præcist er man dækket fra: Nordiske: Skal ikke udrejse men bare registrere sig med Folkeregister adresse i nye land, så er man dækket. Alle andre lande: Tilladelse kan gælde for den dato ens opholdstilladelse/registrerings bevis gælder for. Kan tidligst ske fra den dag, du har fået din opholdstilladelse fra. Dateringen på brevet der gælder. Hvornår sov man i landet den første nat (med opholdstilladelse eller EU opholdskort). Hotelværelse kan ikke være registreret adresse skal være køkken, bad, værelse. Bopæl og sygesikring hænger sammen. Skal være bosiddende på fast bopæl for at være dækket af sygesikringen, er IKKE dækket hvis bor på hotelværelse. Men privat adresse, sommerhus, midlertidig bolig er helt ok. hotel og erhverslejemål, som betragtes som erhvervsvirksomhed kan man ikke blive bopælsregistreret på. Bliv registreret der hvor du bor, selvom det er midlertidigt i et par uger. Gæsteboliger også ok. I akutte tilfælde kan ansøger få CPR nummer oplyst direkte fra Borgerservice før kortet sendes i posten, hvis stort problem med udbetaling af løn f.eks. Kan godt opfordre ansøgere til at spørge til at få CPR nummer på stedet, men hvis der er travlt, kan Borgerservice ikke nå det. Februar og august/september er spidsbelastningsperioder, og der kan man ikke forvente denne udvidede service. Kan ikke lave et print til læge ved registrering, da man først skal oprettes i CPR registret, før man kan få en læge (og det tager et par dage). Vigtigt at rådgive om at tage blå sundhedskort med hjemmefra, hvis man er EU borgere (så skal danske stat ikke afholde udgifterne for borgeren). Vil stadig få det gule kort, men vigtigt at have det blå med så ryger regningen til andet land. Ph.d.-studerende der indrejser (ansat): ret til dansk sygesikring, familie også dækket. Ægtefælle i udlandet også dækket (for EU borgere). E blanketter skal udfyldes, og der er stor forskel på sagsbehandlingstid i de forskellige EU lande. EU projekt for elektronisk løsning for EU blanketter med mål i Ingen forsikring af ægtefæller udenfor EU. Se i øvrigt ovenfor i forhold til Norden. Island er der særlige forhold, blanket E104. Ring og spørg Borgerservice for specifikke regler. Ligger også beskrivelse på nettet (har Dorte Moe). Schweiz og Lichtenstein hører ind under EU ordningen. Tyrkiet ikke, da ikke er EU land. 2

3 Hvis arbejder i Danmark men ikke får løn, hvordan er man så dækket? Der er det Folkeregister adressen der tæller. Løn er underordnet. CPR nummer efter 3 mdr, er det noget man skal eller kan? Hvis man er her i mere end 6 mdr. skal man registreres, inden da er det en mulighed. Årsag: Borgerservice vil godt vide, hvor folk bor henne (i forhold til sociale ydelser). Uanset nationalitet. Hvordan med meget skiftende arbejdspladser? Problem da skal være bosiddende i Danmark i over 3 mdr. for at være dækket af sygesikring i Danmark. Har man en bolig med fuld råderet i over 3 mdr., kan man blive dækket, hvis rejser frem og tilbage over længere forløb også selvom kun er 3 uger hvert sted frem og tilbage. Boligen er det vigtige her og den samlede længe af ophold i Danmark, dvs. antal overnatninger gennem en længere periode. Q: Hvad hvis vedkommende kommer en gang om måneden i længere periode. Der vil blive kigget på længden af opholdet. Der kigges på, hvor meget, man har været i Danmark i forhold til udlandet. Skal være i Danmark sammenhængende i 3 mdr. for at optjene ret til dansk sygesikring = Folkeregisteradresse, hvor man bor og sover. Der bliver tjekket op på det fra Borgerservice. Blå sygesikringskort Ansatte ph.d.-studerende med indrejse skal ikke tage blå sygesikringskort med, da de optjener løn og ATP = dækkes af danske system. Indskrevne ikke ansatte skal medbringe blå EU sygesikringskort, hvis er her under et år og så får andet land regningen. Kun for EU borgere. Hvis tjener løn i Danmark skal man ikke tage blå sygesikringsbevis med, hvis ikke tjener løn skal man tage blå EU sygesikringsbevis med. Udrejsende Udrejse over 6 mdr. Man skal selv framelde sig Folkeregistret efter 6 mdr. lige meget om man har en bolig til rådighed eller ej, eller hvis man opsiger sin bolig (inkl. Fremleje). Muligt at lægge en udrejsedato ind ved indrejse, men så er det vigtigt, at man sørger for at annullere, hvis man bliver længere. Man kan godt udrejse folk med tilbagevirkende kraft. Gælder uanset nationalitet, regler er de samme. Udrejse op til 1 år Hvis rejser ud i op til et år og er offentligt ansat kan man tage det blå EU kort med, og man er dækket efter værtslandets regler til et offentligt hospital/lægehjælp. Man har samme rettigheder som landets borgere, hvilket betyder, at der kan være egenbetaling på ydelserne. Det er derfor vigtig at sætte sig ind i landets regler. Regningen bliver sendt til Danmark. Gælder op til 5 år, men det udstedes for en specifik periode. Kan kun få blå EU kort, når man har boet i Danmark i 1 år. Brug kun det blå, når det gule ikke kan bruges, da gule giver en bedre dækning. Gule kan kun bruges i op til 3 mdr. på ferier. Blå kort giver basisdækning indenfor hele EU for EU borgere. 3

4 Dækning for det blå kort (dato står på kortet). Den dato man har søgt er man dækket fra. Udrejse over 1 år Udrejsende: Over 12 mdr. med udrejse til EU = særligt sundhedskort + E106 blanket til optagelse i andet lands sygesikringssystem. Hvor man er udsendt med løn fra DK. Dokumentation i form af mail fra AU om at vedkommende er udsendt med løn herfra (gult kort med blå streg). Det land man flytter til afgør, om man kan dækkes i landet eller ej. Studerende 104 blanket, man kan optages på sygesikring, men får ofte et nej, da nyder og ikke yder (arbejder). Ingen dansk lovgivning eller EU lovgivning, der hjælper i forhold til forsikring for 3. landes borgere. Det er privat forsikring. Særligt sundhedskort når man rejser ud som udsendt på kontrakt og offentligt ansatte (se Lisas oversigt) kun indenfor EU. Udsendelse til ikke EU land, ingen relevans = privat forsikring. Social sikring Findes EU hjemmeside på dansk, hvor man kan se, hvordan man er dækket i.f.t. social sikring (kan rekvireres af Dorte Moe Jakobsen AU HR). Pensionsstyrelsen er blevet meget hjælpsomme i.f.t. EU borgere, men 3. verdens lande hjælper de ikke meget med. Problem med hvornår dansk social lovgivning kan gælde for danske statsborgere i 3. verdens lande. Ægtefælle i hjemland for ansatte EU borgere kan blive forsikret i.f.t. social sikring. Ikke for ikke-eu borgere. Ved Beløbsordningen får man automatisk kildeskatnummer. Det gør at skat kan oprette en, men er det også nok til at oprette bankkonto og få udbetalt løn? Kontakt AU HR om dette hvis relevant. Michael Winther gjorde opmærksom på problem ved SFR om, at de ikke kan udsende opholdskort, hvis de ikke modtager folkeregisteradresse fra Borgerservice. Har været problem at få den registrerede adresse ved SFR, et felt der ikke bliver klikket af hos Borgerservice. Ja det har været enkelte fejl vedr. dette. Grænsegængere: Lisa vender tilbage med et svar. E104 blanket, familie blanket. Derefter E111, der afgør, hvor man får ydelserne fra. Ydelser udbetales fra det land, man modtager løn i (for familien). Lisa sender oversigt med information bl.a. om grænsegængere. Oversigten kan rekvireres ved at skrive til ias@au.dk. Øvrige velfærdsydelser Der er et optjeningsprincip for sociale ydelser. SU - skal arbejde i DK i 2 år og opholde sig i landet i 5 år får man ret til SU (EU lovgivningen). 4

5 Børnepasning alle med folkeregister adresse betaler samme takst som alle andre. Kræver CPR nummer men man kan skrive dem op inden (via mail, ikke muligt digitalt). Meld pasningsbehov 3 mdr. inden barnet kommer. Børnepenge optjenes i forhold til arbejde og ophold (sker gradvist, som stiger i takt med varighed og længden af arbejde). Kontakt Udbetaling Danmark ang. Om udbetaling sker automatisk eller ej. Folkepension og førtidspension mindst 10 års ophold imellem er 15 og 55 år bl.a. Social sikring Se ovenfor Pension - Vær opmærksom på, at man nu kan fravælge pension til fordel for Gruppelivs pension. Skatten forbliver den samme. Dagpenge - Kan man tage med rundt i EU. 3. lande og EU forskellige regler se Lisas papir. Kræver medlem af A-kasse = optjeningsprincip. Kontanthjælp - Får kun hvis man er udsat for social begivenhed i Danmark (eg. Skilsmisse for medfølgende ægtefælle) (se Lisas papir). Ingen formueforhold. Kontanthjælp og beskæftigelse ved Kommunen dem man taler med om dette. Boligydelse Alle nationaliteter kan søge, individuel vurdering ud fra særlige kriterier, finansielle især. Bogligstøttekontoret man skal snakke med. Altid baseret på konkrete ansøgninger, og hvilken nationalitet man har. Se Rapport om optjeningsprincipper i forhold til danske velfærdsydelser for yderligere information. AU HR er ved at lave et skema med overblik over ansættelsestyper og hvilke forhold, man skal være opmærksom på i forhold forsikring, sociale ydelser, skat, m.m. IAS og AU HR melder ud, når det er klart. På Borger.dk kan man finde information om de forskellige sundhedskort og dækningsforhold m.m. 5