FINANSIERINGEN AF VÆKST I DANSKE VIRKSOMHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FINANSIERINGEN AF VÆKST I DANSKE VIRKSOMHEDER"

Transkript

1 Januar 2013 Rapport #02 FINANSIERINGEN AF VÆKST I DANSKE VIRKSOMHEDER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture

2 Forfatter: Helge Sigurd Næss-Schmidt

3 Indholdsfortegnelse 1 Finansieringen af vækst i danske virksomheder Rentevilkår og kreditadgang under krisen Bankernes rolle: svag indtjening og øgede kapitalkrav Virksomhedernes låntagning og finansielle position Kapitaltilvækst: bud på nogle løsninger 9 Litteraturliste 18

4 Sammenfatning Finansieringen af vækst i danske virksomheder Det lave investeringsniveau er i den økonomiske debat koblet sammen med bankernes mere tilbageholdende kreditpolitik. Analysen i dette studie fremhæver behovet for en bredere debat om, hvordan man kan fremme adgangen til risikovillig kapital til dansk erhvervsliv. Hovedkonklusioner om adgang til kredit og lånevilkår under krisen: Renten på banklån er historisk lav, og det gælder særligt for lån over 7,5 mio. kr, som udgør over 80% af de samlede udlån. For de mindre virksomheder er renten ikke faldet nær så meget. Det er primært mindre virksomheder, ikke mindst inden for landbrug og serviceerhverv, som oplever problemer med kreditadgang. Bankernes kapitaldækning er normaliseret, og de fem største banker, der dækker 85% af samtlige udlån, har solid overdækning. Samtidig er bankernes indtjening på vej op og udviser pæne resultater ved stresstests. Der er et problem i en række mindre banker, som fortsat har store tab og negativ indtjening. Virksomhederne under ét har under krisen øget deres indskud i bankerne og har i stigende grad kunnet hente finansiering uden for banksystemet, herunder ved egen udstedelse af obligationer samt gennem realkreditsystemet. Det tyder på, at mangel på adgang til kredit ikke generelt er et problem. Det er derimod manglen på gode investeringsprojekter, der er problemet. Fremadrettede overvejelser om finansiering af virksomhedernes vækst Skabelse af job og investeringer i de kommende år kræver først og fremmest, at det er profitabelt at investere. Det kræver, at Danmark fortsætter linjen med lavere lønstigninger end i konkurrerende lande, og at vækstvilkår på anden vis fremmes. Men der er også behov for mere strukturelt at se på adgangen til risikovillig kapital med fokus på tre områder: Styrkelse af kapitalgrundlag i banksystemet med fortsat sanering i de svageste banker. Kritisk fokus på de barrierer, der reducerer pensionsselskabers muligheder for at indskyde risikovillig kapital i mindre/mellemstore virksomheder (typisk unoterede aktieselskaber). Skattemæssige tiltag, der kan øge mindre virksomheders egenkapital og iværksætteres vækstvilkår: Det nuværende skattesystem favoriserer entydigt opsparing og investeringer via pensionsordninger, medens investeringer i virksomheder direkte af husholdninger er exceptionelt højt beskattet set i internationalt lys. 3

5 Dette notat gennemgår argumenterne for og imod sådanne tiltag med det underliggende sigte at understøtte virksomhedernes mulighed for at investere i gode projekter i de kommende år. 1.1 Rentevilkår og kreditadgang under krisen I modsætning til de sidste tilbageslag i konjunkturerne over de sidste par årtier har virksomhedernes lånerente efter inflation været kraftigt faldende siden krisens start i For lån over 7,5 mio. kr. er lånerenten faldet fra 3% til et reelt minus i Det er et udtryk for det meget kraftige fald, der har været i de pengepolitisk bestemte renter i ECB og Nationalbanken, som har reduceret renten til et rundt nul på korte, risikofrie lån. For mindre virksomheder har faldet været lavere, men dog omkring 1 procentpoint, jf. Figur 1. Det står i modsætning til situationen i slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne, hvor høje tyske renter og usikkerhed om den danske kronekurs i sammenhæng med faldende dansk inflation forøgede virksomhedernes låneomkostninger i en situation med voksende ledig kapacitet i økonomien, altså et voksende negativt output-gap. Figur 1 Rente efter inflation på større og mindre erhvervslån % % Op til og med mio.kr. 7,5 ekskl. Kassekreditter - erhverv Over mio.kr. 7,5 ekskl. Kassekreditter - erhverv Gennemsnitlig udlånsrente for private banker (korrigeret) Output gap Note: Kilde: Output-gap er målt på den højre akse, hvorimod alle andre serier aflæses på venstreaksen. Nationalbanken og Danmarks Statistik. Der er imidlertid også den klare lighed med tidligere økonomiske og finansielle kriser, at banksektoren har øget rentemarginalen siden krisen, dvs. forskellen mellem deres indlåns- og udlånsrenter. I hver eneste krise med store tab i banksektoren som i starten af 1980'erne, i starten af 1990'erne og i denne krise har betydelige nedskrivninger af egenkapital fra tab sammen med mere forsigtige risikovurderinger ført til, at bankerne har øget deres rentemarginal ved udlån til virksomheder, jf. Figur 2. 4

6 Figur 2 Rentespænd mellem virksomhedslån og CIBOR samt write down ratios Rentespænd i % Write down ratio i % 1,50 1,30 1,10 0,90 0,70 0,50 0,30 0,10-0,10-0,30 Write down ratio Virksomhedslån over 7,5 mio. DKK Virksomhedslån under 7,5 mio. DKK Gennemsnitlig udlånsrente - CIBOR (korrigeret) Kilde: DNRNPI og DNRENTM fra Nationalbanken. Det er særligt udtalt for mindre udlån på under 7,5 mio. kr. om året, mens rentemarginalen for større virksomhedsudlån har været ret konstant og derved har sikret, at reduktionen i de korte pengepolitiske renter er slået stort set fuldt igennem for større udlån. Det kraftige forøgede rentespænd mellem lån til store og små virksomheder har været særligt udtalt i Danmark jf. figur 3. Forskellen afspejler formentligt også at realkreditfinansiering fylder meget i den samlede danske kreditformidling. Det betyder at danske banker i højere grad end banker i andre lande låner til virksomheder uden sikker pant i fast ejendom. Når de mindre virksomhederes soliditet er under pres på grund af den økonomiske krise jævnfør også afsnit 1.3 nedenfor, så bliver danske banker i højere grad nød til at hæve risikodækningen på deres udlån. Det svarer til en øget rentemarginal. 5

7 Figur 3 Rentespændet mellem store og små virksomhedslån i forskellige lande % Sverige Tyskland Frankrig Holland Danmark Note: Kilde: Rentespændet er opgjort som differencen mellem lån, der samlet overstiger 1 mio. euro, og lån under 1 mio. euro. ECB Set i et samlet perspektiv for investeringer skal det understreges, at volumen for udlån over 7,5 mio. kr. er 5 gange større end for mindre lån. 1.2 Bankernes rolle: svag indtjening og øgede kapitalkrav Stigningen i rentemarginal for mindre virksomheder må nok ses i sammenhæng med, at risikovurderinger før krisen var for lemfældige for denne gruppe, og det er den gruppe, som pengeinstitutterne har haft de største tab på. Tabene har særligt været koncentreret om landbrug og fast ejendom. Det gælder særligt for de mindste og de mellemstore banker, som står for ca. 15% af alle udlån 1. Modsat har tab på lån til industri været stort set på et uændret niveau på +/- 1% af udestående lån og garantier siden Mens de fem største banker med 85% af alle udlån (gruppe 1) i 2011 realiserede lidt færre tab end i 2010, voksede tabene igen for de mellemstore banker (gruppe 2) og var også langt større som andel af udlån (gruppe 1's tab på erhverv var 1,1% af garantier og udlån, mens den var 2,7% for gruppe 2). 3 Samtidig skal banksektoren leve op til højere kapitalkrav, hvilket kræver kapitaludvidelser, høj indtjening og/eller reduktion af balancer. For de største banker har svaret overvejende været kapitaludvidelser og lav, men dog svagt forbedret, indtjening. De har således fået en pæn overdækning i forhold til kapitalkrav og vil kunne klare ganske hårde stresstests uden at skulle udvide kapitalgrundlaget gennem aktieemissioner mv. For mindre og mellemstore banker bragte kapitaludvidelser netto ingen bidrag, mens tab på udlån førte 1 Kilder til dette afsnit er Nationalbankens beretning Finansiel stabilitet 2012, refereret til som Nationalbanken (2012). 2 Nationalbanken (2012), side Nationalbanken (2012), side 27. 6

8 til en svækket samlet overdækning i forhold til kapitalkrav. 4 Presset på de mellemstore og mindre banker, som har en større relativ portefølje af de mindre lån til erhverv, er givet en medvirkende faktor til de stigende rentemarginaler for denne gruppe af virksomheder. 1.3 Virksomhedernes låntagning og finansielle position Den samlede kreditudvikling i Danmark er dog ikke gået i stå under krisen. Således har realkreditinstitutionerne fortsat øget deres udlån gennem hele krisen trods den svage vækst med udestående kreditter 25% højere i starten af 2012 end i 2007, før krisen startede. Den samlede kreditgivning i Danmark fra danske institutioner er således vokset godt 15% over samme periode trods stort set flad långivning fra bankerne. 5 Samtidig har der været en vækst i virksomhedsobligationer fra et udestående på knap 80 mia. kr. i 2007 til 175 mia. kr. ved udgangen af 1. kvartal Det er særligt de store virksomheder, som har kunnet opnå bedre lånebetingelser ved at gå uden om bankerne via direkte udstedelse. 6 Hen over krisen har ikke-finansielle virksomheder overordnet øget deres samlede låntagning og deres beholdning af likvide finansielle aktiver samt reduceret deres nettogæld. Mens summen af indeståender i banker og beholdninger af obligationer ved udgangen af 2007 udgjorde omkring mia. kr., var den ved udgangen af 1. kvartal 2012 vokset til 1.3oo mia. kr., jf. Figur 4. Deres låntagning via banksystemet og obligationsmarkedet voksede i samme periode fra lige under mia. kr. til lige over mia. kr. 4 Nationalbanken (2012). 5 Nationalbanken (2012a), side Nationalbanken (2012b), anneks, tabel 15 Virksomhedernes finansielle aktiver og passiver. 7

9 Figur 4 Virksomhedernes finansielle position Udstedte aktier mv. Finansiel nettoformue Kontanter, bankindskud, afgivne kreditter, obligationer mv. Lån, udstedte obligationer mv. Aktier og andele i investeringsforeninger mv. Kilde: Nationalbanken, Kvartalsoversigt 2012, 3. kvartal. Fortolkningen af disse tal er forholdsvis simpel. Tilbageslaget i dansk og international økonomi i sammenhæng med en betydelig forringelse i konkurrenceevnen betød, at virksomhederne i denne periode reducerede deres investeringer betydeligt. Det gav mindre pres på likviditeten i virksomhederne samtidig med, at den samlede låntagning blev fastholdt på et højt og svagt stigende niveau. Det gav mulighed for både at øge indskud i banker og nedbringe deres nettogæld trods reducerede indtægter fra aktieemissioner. Figur 5 Finansiel soliditet i danske og svenske industrivirksomheder Soliditetsgrad (pct.) B mio. kr. C mio. kr. D mio. kr. E mio. kr. F. over mio. kr. Små Vækstlaget Mellemstore Store + Mega Danmark Sverige Source: Danmark og Sveriges statistik 8

10 Denne fortolkning hænger også sammen med fordeling af soliditet i danske industrivirksomheder på tværs af størrelser. De større danske virksomheder har en soliditetsgrad egenkapital i forhold til størrelsen af samlede aktiver på knap 50 procent og på et højere niveau end tilsvarende virksomheder i Sverige jf. figur 5. Modsat har de mindre danske virksomheder betydeligt mindre soliditet end tilsvarende mindre virksomheder i Sverige. Så de store og større virksomheder er solide og har endda overskudslikviditet og kan vælge, hvor de vil låne og placere deres midler. De mindre virksomheder er pressede og må acceptere ringere lånevilkår fordi de er mere usikre at låne ud til. Det bidrager således også til det øgede rentespænd for udlån til store og mellemstore virksomheder i forhold til de helt små lån på under 7,5 mio.kr. som beskrevet ovenfor. Et (eventuelt) finansieringsproblem, som følge af en presset banksektor, må derfor koncentrere sig om de mindre virksomheder. Kredit til mindre virksomheder er blevet præget af en mere forsigtig udlånspolitik fra banksektoren, som har manifesteret i en større rentemarginal. Det er modsat også rimeligt klart, at udlån til mindre virksomheder er mere risikabelt og koster bankerne mere pr. udlånt krone i form af upfront-risikovurdering, løbende monitorering af det efterfølgende engagement samt risikovægtet krav til kapitalreserver. De store tab fra 2008 til 2011 har været en klar ex post-erkendelse af, at tidligere långivning har været baseret på for optimistiske antagelser om fremtidig prisudvikling for de belånte aktiver og indtjening fra de konkrete projekter. Konklusionen er således at: På makroniveau handler krisen om mangel på gode projekter ikke mangel på kreditmuligheder Strammere kreditvilkår for mindre virksomheder: Er en reaktion på for lempelig kreditgivning før krisen Hænger sammen med svag soliditet i mindre banker og små virksomheder Må strukturelt set løses ved tilførsel af egenkapital til begge så de respektivt kan låne ud og blive mere kreditværdige 1.4 Kapitaltilvækst: bud på nogle løsninger Det er således klart, at et (eventuelt) finansieringsproblem, som følge af en presset banksektor, må koncentrere sig om de mindre og mellemstore virksomheder. Kredit til mindre virksomheder er blevet præget af en mere forsigtig udlånspolitik fra banksektoren, som har manifesteret sig i en større rentemarginal. Det er modsat også rimeligt klart, at udlån til mindre virksomheder er mere risikabelt og koster bankerne mere pr. udlånt krone i form af upfront-risikovurdering, løbende monitorering af det efterfølgende engagement samt risikovægtet krav til kapitalreserver. De store tab fra 2008 til 2011 har været en klar ex post-erkendelse af, at tidligere långivning har været baseret på for optimistiske antagelser om fremtidig prisudvikling for de belånte aktiver og indtjening fra de konkrete projekter. 9

11 Spørgsmålet er så, om og i givet fald hvilke instrumenter man skal bringe i spil for at forbedre adgangen til finansiering for de mindre og mellemstore virksomheder. Vi vil groft opdele dem i tre typer: Offentlige tilskud mv., der gennem afdækning af risiko kan reducere risikopræmier og bidrage til øget kapitaltilførsel. Øget fokus på bedre regulering og håndtering af bankkrisen med det sigte at reducere unødige barrierer for markedsbaseret kapitalformidling. Skattemæssige tiltag, der kan øge mindre virksomheders egenkapital og iværksætteres vækstvilkår. Vi vil kort gennemgå nogle mulige modeller samt fordele og ulemper herved. Offentlige tilskud og virksomhedsobligationer Regeringen har vedtaget en kreditpakke 7, som skal styrke adgangen til kapital ved at tilføre en række offentligt ejede kapitalformidlere midler og nye opgaver, se Boks 1. Alle de tre forslag nævnt i boksen har som fællestræk enten at yde lån eller yde garantier for lån, som virksomheder optager i pengeinstitutter. Lånestørrelserne er meget små: op til 2 mio. kr. for Vækstfondens vedkommende, mens der er tale om lidt større beløb på op til mio. kr. for Eksport Kredit Fonden (EKF). Pakken skulle have et kreditpotentiale på op til 12 mia. kr. Snarere end at gennemgå de enkelte konkrete forslags meritter vil vi mere generelt fokusere på, hvad sådanne forslag kan og ikke kan løse, og de udfordringer, som disse tiltag står over for. For at have effekt skal de altså bidrage til, at pengeinstitutterne lemper på kreditvurderingen i forhold til de projekter, som de ellers ville have afvist som værende for risikable i forhold til den rente, de kunne få ved udlån. Både Vækstfonden og EKF har en mangeårig erfaring i individuelle kreditvurderinger, sidstnævnte særligt for eksportkreditfinansiering, men vil næppe kunne siges at have en større indsigt i de enkelte virksomheders forretningsmuligheder end deres egen bank. Der er ingen tvivl om, at disse forslag kan øge kreditten til små og mellemstore virksomheder i et begrænset omfang. Spørgsmålet er, om det er en god ide, og om det egentlig løser de underliggende problemer. Forudsætningen for, at det er en god ide, hviler først og fremmest på den antagelse, at der er en række gode og sunde projekter i solide virksomheder, som ikke kan finde finansiering, fordi bankerne afviser projekter, som ellers vil give bankerne en god indtjening justeret for rimelig risikovurdering. Det er der, som argumenteret ovenfor, ikke stærkt belæg for: Rentemarginaler for mindre lån er gået op, men det kan nok ligeså meget skyldes mere korrekte som opskruede risikovurderinger. Det andet spørgsmål er, om disse forslag i betydelig grad løser egentlige underliggende problemer i finanssektoren. Spørgsmålet har to dimensioner: Hvis nogle banker fortsat i 2012, 2013 og 2014 afholder sig fra at finansiere projekter, som ellers giver banken en fornuftig indtjening i forhold til risiko, er det 7 Erhvervs- og Vækstministeriet (2012), Aftale om kreditpakke,. 10

12 fordi, de pågældende banker fortsat har et for svagt kapitalgrundlag. I sin sidste rapport om finansiel stabilitet har Nationalbanken peget på, at en række, særligt mindre, banker kan få problemer med at opfylde de højere kapitalkrav i de kommende år i fravær af udvidelse af aktiekapital 8. Det er vigtigt, at den generelle opfølgning fra regulatorer sikrer, at der kommer dette pres på kapitaludvidelser, som bidrager til, at banker ikke afviser gode projekter, fordi man herved kommer for tæt på stresstestgrænser mv. Den grundlæggende udfordring for de mindre virksomheder er at få den nødvendige egenkapital, dvs. den soliditet, som kan give adgang til fremmedkapitalfinansiering. Det løser tilskud til låneoptagelse ikke. Det gør tilførsel af egenkapital i sammenhæng med bedre indtjening. Det sidste er fællesproblemet for såvel store som mindre virksomheder. Vurderingen er således, at de offentlige tiltag, som forventes, reelt må siges at skulle løse et soliditetsproblem i dele af banksektoren, primært i de mindre pengeinstitutter, som nok mere effektivt kan adresseres via kapitaludvidelser. Boks 1 Kreditpakkens tre elementer Vækstfondens statsgaranterede låneramme øges fra 0,5 mia. kr. til 6 mia. kr. Det betyder, at Vækstfonden nu har mulighed for at yde lån på over 2 mio. kr. til solide små og mellemstore virksomheder. Maksimal udnyttelse af ramme forudsætter en til en medfinansiering fra banker mv. svarende til en samlet maksimal effekt på 11 mia. kr. Rammen skal bruges til såkaldte efterstillede lån, dvs. at banker mv. har fortrinsret, såfremt lånet misligholdes. Vækstfonden skal fremover også kunne yde såkaldte vækstkautioner for lån op til 2 mio. kr., hvor Vækstfonden yder en garanti på 75% af lånebeløbet til et pengeinstitut. Rammen kan udgøre op til 420 mio. kr og skal finansieres inden for den øgede ramme på 6 mia. kr. ovenfor. Eksport Kredit Fonden kan i en treårig periode yde garanti på op til 80% af lånebeløb i pengeinstitutter til investeringer i eksportproduktionsanlæg i Danmark. Det forventes, at de enkelte garantier vil være på mio. kr., og at det samlede garantibeløb kan udgøre op mod 1 mia. kr. og det bagvedliggende lån derfor 1,2 mia. kr. Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet (2012), Aftale om kreditpakke. Adgangen til mere risikovillig kapital har også været motivationen bag promoveringen af brugen af erhvervsobligationer for mindre og mellemstore virksomheder. Erhvervsobligationer for større virksomheder har været brugt i årevis, særligt i lande som USA, hvor banksektoren har en mindre rolle i den mere langsigtede kapitalformidling, end det er tilfældet i en række europæiske lande. Der har imidlertid været en betydelig vækst også i danske emissioner, særligt fra de store danske virksomheder med solidt kapitalgrundlag. 8 Nationalbanken (2012), kapitel 5, Stresstestning af pengeinstitutters kapitalforhold. 11

13 Introduktion af erhvervsobligationer til mindre virksomheder vil være en betydelig udfordring. Den typiske udsteder af en erhvervsobligation er en større virksomhed, som løbende kreditvurderes af anerkendte ratingbureauer, hvilket kan danne baggrund for prisdannelsen for sådanne lån. En sådan obligation vil ofte indeholde forskellige former for kreditbeskyttelse ( covenants ), såsom at renten på obligationen stiger, såfremt ratingen ryger ned til en lavere klasse. Låntager kan også være forhindret i at optage nye lån, herunder i særdeleshed at udvande værdien af sikkerhed. Sådanne ratings samt arbejdet med at designe kreditorbeskyttelse kan blive prohibitivt dyrt for mindre virksomheder. Selve omkostningerne til rating er langt større for et mindre selskab pr. lånt krone end for en stor virksomhed, og der vil ofte ikke være nogen lang eller stabil kredithistorie at basere ratingen på. 9 Erfaringer fra andre lande tyder på, at tærskelværdien kunne ligge på emissioner på omtrent 100 mio. kr. I Norge har introduktionen af såkaldte TMF-obligationer dvs. obligationer med forrang i kreditpositionen været bedømt som en succes. Tillidsmandsgruppen et samarbejde mellem en række aktører i finanssektoren har stået bag et system, hvor man har introduceret et blødt ratingsystem, som kan danne udgangspunkt for obligationsprospekter. Udstedere er helt overvejende aktører i finanssektoren samt offshoreindustrien. Minimumsgrænsen for udstedelser er på omtrent 100 mio. kr. 10 Tyskland er på europæisk plan blevet fremhævet for innovation inden for dedikerede børser med speciale i SMV-obligationer. Også her er minimumsgrænsen for emissioner typisk på omtrent 100 mio. kr. Tyngden i udstedelser er dog på emissioner over, hvad der svarer til 175 mio. kr. (både i antal og særligt i kapitalisering). Løbetiden på obligationerne er typisk 5-6 år og renten 5-7%. Der foreligger ikke et egentligt børsprospekt, men emissionen skal være sponseret af specialister, der forpligter sig til at følge virksomheden løbende. Endelig kan det noteres, at Storbritannien har et meget betydeligt marked for "private placements", dvs. lånepapirer med fast rente udstedt direkte til køb af institutionelle investorer. Minimum for udstedelser er lige under 200 mio. kr. 11 Sverige har også et betydeligt erhvervsobligationsmarked med et udestående på omtrent 500 mia. kr. og med en minimumsudstedelse på omtrent mio. kr., altså noget højere end Tyskland og Norge Se f.eks. Ashcroft (2012). 10 Oplysninger er baseret på interview med Tillidsmandsgruppen. 11 BIS (2012), side Barr (2011), side 5. 12

14 Tabel 1 SMV-obligationer udstedt i Tyskland på designerede børser Størrelse af obligation (mio. kr.) Antal udstedelser Markedsandel i % , , ,7 Over ,5 I alt Kilde: Are SME's destroying value by not tapping the corporate bond market?, Market Insight, 18 April 2012, Bishopsfield Capital Partners. Den fremadrettede danske indsats i forhold til erhvervsobligationer kunne derfor defineres inden for to rammer. For det første muligheden for at arbejde med den norske model for virksomhedsobligationer for udstedelser på over 100 mio. kr., men betydeligt under det niveau, som store virksomheder anvender. Rapporten om erhvervsobligationer påpeger en række juridiske barrierer for etableringen heraf, som nærmere må afklares. Regeringen har med aftalen om kreditpakken tilkendegivet, at et sådant lovforberedende arbejde skal igangsættes. For det andet virksomhedsobligationer rettet mod virksomheder med et lånebehov på betydeligt under 100. mio. kr. Reelt må virksomhedsobligationer for udstedelser væsentligt under 100 mio. kr. derfor konstrueres anderledes end for vanlige virksomhedsobligationer på grund af de høje faste omkostninger ved udstedelse. I Storbritannien og nu også i Danmark overvejes modeller, hvor pengeinstitutter indgår i et samarbejde med langsigtede investorer i en kombimodel, hvor man udsteder kollektive erhvervsobligationer, som det kendes fra realkreditinstitutioner 13. Det vil sige, at forskellige låntagere grupperes sammen i en fælles udstedelse, således at risiko for tab spredes over en række engagementer. Pengeinstitutterne har kendskabet til den konkrete virksomhed samt erfaring med kreditvurdering. De samler så en række udlån sammen med (rimeligt) veldefinerede risici, som kan forklares og videresælges som produkt til f.eks. en pensionskasse. Pointen i denne model i forhold til traditionel bankfinansiering til mindre virksomheder vil være, at banken så ikke har lånet på sine egne balancer. Hvis køber er mindre risikoavers end sælger, kan flere lån formidles til en lavere rente. I praksis skal pengeinstituttet bevare tilstrækkelig eksponering ( skin in the game ) til at sikre en solid kreditvurdering. Ellers kan pengeinstituttet forledes til at fokusere for meget på indtægter fra kreditvurdering og sammenkobling af lån i forhold til udvælgelse af reelt kreditværdige låntagere. I nogle af de modeller, som fremhæves i den danske rapport om erhvervsobligationer, vil banken skulle tage tab først, mens de øvrige investorer først får tab, når banken har tabt sin andel af lånet 14. I en sådan model kan den reelle aflastning af kapitalkrav via videresalg af lånet blive stærk begrænset UK department for Business, Innovation and Skills in short BIS (2012),Boosting Finance Options for Business. 14 Se beskrivelsen af True Sale-sekuritisering på side 19. Her forudsættes, at et lån inddeles i tre risikoklasser, hvor bankerne overtager risikoen på 1st loss tranche. Det er en model, som har været velkendt ikke mindst fra det såkaldte CDO-marked i USA for finansieringen af huslån. 15 Simpelt eksempel. En bank har 20 lån af hver 100 kr. og forventer, at et af disse lån går galt, således at kun 25 kr. kan hentes hjem. Herved tabes 25 kr. af en låneportefølje på kr. eller godt 1%. Man kunne også forestille sig, at banken frasolgte 75% af denne portefølje, således at kun 500 kr. stod tilbage på balancen. Så går det ene lån fortsat galt, og der kommer fortsat kun 75 13

15 Det må nærmere overvejes, hvad den gode idé fra en sådan kombimodel reelt består af. Som forklaret ovenfor skal den grundlæggende kreditvurdering fortsat foretages af låntagers traditionelle lånekilde, nemlig pengeinstituttet. Dette pengeinstitut har i forvejen som forretningsmodel at kunne udjævne risici ved mange engagementer og dermed muliggøre långivning, der nogle gange giver tab. Alt, hvad denne kombimodel gør, er at flytte risikoen (delvist) væk fra bankernes balance, stærkt afhængig af den risikodelingsmodel, der vælges, jf. ovenfor. Det giver primært mening, såfremt bankens kapitaldækning er for lav i forhold til de projekter, som banken naturligt kan vurdere og formidle lån til. I oplægget om erhvervsobligationer understreges netop som baggrund for diskussionen om erhvervsobligationer, at pengeinstitutter har et funding problem 16. Så er vi tilbage ved spørgsmålet om pengeinstitutternes kapitalgrundlag i de kommende år med fokus på at fremme primært de mindre bankers kapitaludvidelser. Hvad er set fra et risikostyringssynspunkt den reelle fordel ved, at en bank bortsælger et segment af sine forretningsrisici, nemlig tab på mindre virksomheder, frem for ganske enkelt selv at optage et virksomhedslån baseret på indtjening af hele sin udlånsportefølje eller at foretage en aktieemission? Vores vurdering er, at en sådan kombimodel alene giver mening under to forudsætninger: At bankerne fremadrettet vil være mere presset på kapitalkrav end de investorer, som skal købe obligationer, hvilket som udgangspunkt må være finansielle investorer. Det skyldes bl.a., at bankernes forståelse af risikoen på porteføljen må være større end eller mindst lige så god som købernes. Så et spørgsmål her er, om bankerne fremadrettet er mere presset af Basel III 17 end pensionsselskaberne af Solvens II 18. At der er et specifikt politisk ønske om at støtte et udlånssegment betydeligt under de 100 mio. kr., som er den foreløbige bundgrænse for virksomhedsobligationer. Det kan understøttes ved begunstigelser enten på købersiden eller udstedersiden målrettet dette segment. 19 kr. tilbage. Bankens andel på 25% eller 25 kr. på engagementet går tabt, fordi den tager de første tab på hvert enkelt engagement. Der er dermed tabt 25 kr. på en portefølje på 500 kr. svarende til en tabsprocent på 5. I dette stærk konstruerede eksempel er det reelle behov for kapitaldækning ikke reduceret. Pointen med eksemplet er alene at illustrere, at behovet for at sikre sig, at banken kun videreformidler sunde lån, vil tendere til at give modeller for risikodeling, der reducerer aflastning af pengeinstitutternes behov for kapitaldækning.. 16 Erhvevs- og Vækstministeriet(2012),Erhvervsobligationer som finansieringskilde for små og mellemstorevirksomheder, side 7: Adgangen til sekuritisering vil give pengeinstitutterne en ny mulighed for at fremskaffe likviditet og få reduceret kapitalbelastningen, og side 59: Den nuværende udfordring set fra pengeinstitutsiden er, at adgangen til langsigtet finansiering er begrænset, og at nogle institutioner enten er likvididets- eller kapitalbegrænsede eller risikerer at blive ved indfasningen af nye likvididets- eller kapitalkrav. 17 Basel III er den populære betegnelse for det sæt af regler, som i regi af Bank of International Settlements, etableret i Basel, fastsætter kapital- og likviditetskrav for banker. 18 Solvency II er den populære betegnelse for det sæt af regler, som bliver udarbejdet i EU-regi for forsikringsselskabers kapitaldækning af deres forsikringer, ikke mindst pensionsordninger. 19 Ashcroft (2012) og BIS (2012) foreslår i britisk sammenhæng, at skattebegunstigede opsparingsordninger for husholdninger kan placere midler i sådanne SMV-obligationer. I dansk sammenhæng har Dansk Industri markeret, at de ikke vurderer, at et SMV-program for virksomhedsobligationer kan fungere uden offentlige tilskud. 14

16 Risikovillig kapital fra pensionssektoren og andre finansielle investorer Under denne overskrift foreslås det at der gennemføres initiativer med tre pejlemærker nemlig at de: Aktiverer de meget betydelige og voksende formuer i pensionssektoren i forhold til investeringer i mindre virksomheder. Fremmer banksektorens muligheder for at understøtte denne proces via sin stilling som mindre virksomheders ofte eneste finansielle rådgiver og med indsigt i virksomhedens kredithistorie og ledelsesmæssige kompetencer. Fokuserer på tiltag, der styrker den risikovillige kapital generelt og ikke fokuserer ensidigt på bestemte typer af instrumenter, f.eks. virksomhedsobligationer på bekostning af equity-investeringer mv. Hovedparten af den danske private finansielle opsparing er placeret i pensionssektoren, som dermed er en potentiel hovedkilde til risikovillig kapital til danske mindre vækstvirksomheder. Sektorens mulighed for at investere i mindre og mellemstore virksomheder er påvirket af to faktorer, der trækker i hver sin retning: Solvens II-reglerne, der endnu ikke er endeligt vedtaget, indebærer, at kapitaldækningskravet for unoterede aktier er højere end for noterede aktier. Solvens II lægger op til, at der skal være kapitaldækning for 39% af værdien af noterede aktier, hvorimod dette krav øges til 49% af værdien af unoterede aktier. Denne asymmetri mindsker alt andet lige pensions- og forsikringsselskabers interesse i at investere i unoterede aktier. I modsat retning trækker det, at en række pensionsselskaber i stigende grad tilbyder produkter, hvor indskydere af pensionsmidler ikke er omfattet af nogen afkastgaranti (såkaldte rentegarantier) eller garantier på et meget lavt niveau. Det betyder, at disse selskaber i de kommende år slet ikke eller kun i begrænset omfang vil have begrænsning i deres investeringspolitik, som er begrænset af de højere kapitaldækningskrav for unoterede aktier. Det tilsiger, at særligt de sidste institutter vil kunne udgøre en naturlig investor i unoterede aktier. Mere generelt kan der være grund til at se på, om den regulering, som Danmark sammen med andre lande er i gang med at implementere som en udløber af finanskrisen, de facto straffer investeringer i SMV i højere grad, end de reelle underliggende risikovurderinger tilsiger. Rammerne for dette eftersyn kunne være at: Afdække mulighedsrum for dansk implementering inden for rammerne af det kommende internationale regelværk. Vurdere, om Danmark bør overveje at påvirke udviklingen af dette rammesæt. På den korte bane er den første vej den mest farbare på det operationelle plan, men har modsat måske også begrænset potentiale. Et sådant eftersyn må fokusere på de elementer, som påvirker SMV-engagementer i særligt grad. Det er formentligt primært kravet om mark-to-market i sammenhæng med vanskeligheden lave en sådan bedømmelse for mindre engagementer i virksomheder, der ikke er undergivede nogen form for løbende kreditvurdering. 20 Hertil kommer nye ele- 20 BIS (2012), side

17 menter fra Basel III som øget risikovægt for de typer af finansiering, som er vigtige for SMV, samt Solvency II, som gør det vanskeligere for pensionsinstitutioner at investere i unoterede aktier og SMV-obligationer. 21 Det kan f.eks. overvejes, om det relevante risikobegreb for en institutionel investor i forhold til de langsigtede pensionsopsparere er usikkerheden på hver enkelt af en lang række af meget små enkeltengagementer. Kunne man forestille sig mere makroagtige mark-to-market-vurderinger for investeringer under et vist niveau, såfremt det i øvrigt ikke overstiger en samlet andel af porteføljen under management? Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at tab på industriengagementer stort set ikke er øget under finanskrisen på banksiden. I tilgift foreslås et eftersyn af regler der direkte eller indirekte reducerer adgang af fleksibel, risikovillig kapital til mindre virksomheder ikke mindst fra pensionsmidler. En række mulige eksempler er angivet i boks 2 nedenfor. Boks 2 Mere fleksibel adgang til risikovillig kapital Pensionsmidler: Den mulige ejerandel for ejeren (inkl. nærtstående) af rate- og kapitalpension er 25 pct. Det er en ganske lav andel i forhold til ønske om at bevare en vis sikker fremtidig minimumspension for opspareren. Løsninger Forhøj grænse til 65 procent. Tillad at lade op til 100 pct. af de samlede pensionsmidler over 4 mio. kr. indgå i ordningen Hybride finansieringskilder: Selskabslovningen kender til instrumenter som konvertible obligationer, udbyttegivende gældsbreve og præferenceaktier. Lovgivningen på dette område har dog stået stille i snart 40 år, hvilket står i modstrid til udviklingen i en række andre lande. Udover selskabslovgivningen er skattereglerne særdeles besværlige. Der er eksempler på, at hybride finansieringsformer er umulige at anvende, fordi investorer enten beskattes hårdere end ved brug af de traditionelle instrumenter eller ved, at det kapitalsøgende selskab ikke kan opnå det fradrag for lån, som man normalt kan. Løsning: Reformer af skattelov/praksis samt selskabslovgivning Skattemæssige tiltag til styrkelse af risikovillig kapital I et internationalt perspektiv har Danmark dårlige skattemæssige vilkår i forhold til iværksætteres muligheder for at generere egenkapital fra egen indtjening i virksomheder efter skat, jf. den særlige analyse herom. 22 Fra denne analyse alene fremhæves følgende hovedpunkter: 21 BIS (2012), side 36 refererer f.eks. til risikovægtning af trade finance. 22 Copenhagen Economics (2012), Skat og virksomhedernes finansiering. 16

18 Selskabsskattesatsen vurderes nu at være i overkanten af niveauet i en række sammenlignelige lande i Nordeuropa, som konkurrerer om kapital og talent (Sverige, Storbritannien, Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet), samtidig med at den danske skattebase er bredere. Beskatning af iværksætternes udlodninger i form af udbytte eller salg af virksomheden er i særdeleshed meget højere end i sammenlignelige lande, herunder andre nordiske lande og ikke mindst Sverige. I sammenhæng med et fortsat progressivt skattesystem svækker det tilskyndelsen til at drive egen virksomhed og kan også presse virksomhedens kapitalbase i forbindelse med videresalg. Det kan derfor overvejes at styrke egenkapitalen i særligt de mindre og personligt ejede selskaber ved at se på skattemodellerne i Norge og Finland og ikke mindst Sverige. Det er lande med samme fokus på betydelig omfordeling og højt skattetryk, men som alligevel har kunnet indrette et skattesystem, der i højere grad understøtter iværksættere og SMV. En højere egenkapital vil samtidig kunne øge virksomhedernes muligheder for at vokse og hermed også få adgang til fremmedkapital fra en bred vifte af kilder. 17

19 Litteraturliste Ackordcentralen (2012), Nytt bolag ska blåsa liv i marknaden för företagsobligationer Allen, Franklin, Elena Carletti, Jun Qian, Patricio Valenzuela (2012), Financial Intermediation, Markets, and Alternative Financial Sectors, EUI working paper Ashcroft, John (2012), Credit Easing and the creation of SME bonds a possible solution Barr (2012), Den svenske foretagsobligationsmarkaden en forstudie BIS (2012), Boosting Finance Options for Business Bishopfield Capital Partners (2012), Are SMEs destroying value by not tapping the corporate bond market? CBI (2012), Improving access to non-bank debt Cerqueiro, Geraldo, Steven Ongena, Kasper Roszbach (2012), Collateralization, Bank Loan Rates and Monitoring: Evidence from a Natural Experiment, Sveriges Riksbank Esther Perez Ruiz, Xavier Debrun, Thomas Harjes (2010), Euro Area Policies: Selected Issues, IMF Gunnarsdottir, Gudrun, Sofia Lindh (2011), Marknader för svenska icke-finansiella företags lånebaserade finansiering, Penning- och valutapolitik, 2011:2 Nationalbanken (2012a), Rapport om Finansiel Stabilitet Nationalbanken (2012b), Kvartalsoversigt 2012, 3. kvartal Regeringen (2012), Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Konservative og Dansk Fol- 18

20 keparti om styrket finansiering til små og mellemstore virksomheder (Kreditpakken) Sveriges Riksbank (2012), Den svenska finansmarknaden Udvalget om erhvervsobligationer som finansieringskilde for små og mellemstore virksomheder (2012), Rapport fra Udvalget om erhvervsobligationer som finansieringskilde for små og mellemstore virksomheder 19

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 54 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Jesper Berg, Bankdirektør, Nykredit Bank 21.april, 2015. Trust me, I m a banker 2 21-04-2015 Game plan 1. Modeller for finansiel intermediering

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Manglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999

Manglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999 Manglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999 Jesper Berg Finansanalytikerforeningen, 21. august 2012 22-08- 2012 1 Agenda Det bliver dyrt at drive bank

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder:

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder: 2. marts 2012 J.nr.: 244106 UDVIKLINGSPAKKEN NU PÅ PLADS (BANKPAKKE V) Introduktion Den 2. marts 2012 har regeringen samt V, DF, K og LA indgået aftale om en såkaldt Udviklingspakke. Udviklingspakken skal

Læs mere

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk Et kig i krystalkuglen Michael Møller mm.fi@cbs.dk Om erhvervsobligationer som suppesten Erhvervsobligationer sælges som glimrende løsning på finansieringsproblem. Løsningen bliver dog ekstra god, hvis

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. marts 2015 Kapitalmarkedsunion skal

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden skaber vækstvirksomheder Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret vækst i mere end 4.200 danske virksomheder

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012.

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13 49 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Vækstfondens adgang

Læs mere

Økonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår

Økonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Økonomisk Analyse Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår NR. 2 3. marts 211 2 Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Investeringerne er faldet ekstraordinært meget i forbindelse med tilbageslaget

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU KREDITKLEMME? Kilde: Nykredit DET FINANSIELLE MARKED HVAD ER UDFORDRINGEN Penge Formidl.

Læs mere

Den nye spilleplade for den finansielle sektor

Den nye spilleplade for den finansielle sektor Nytårsmiddagen 2012 Den nye spilleplade for den finansielle sektor Henrik Heideby Finansanalytikerforeningen Tivoli Congress Center 11. Januar 2012 side 1 Den finansielle sektor Banker Asset management

Læs mere

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Ny retning, nye aktører Status fra Finanstilsynets Direktør. Finansforeningens Nytårsmiddag 19. januar 2016

Ny retning, nye aktører Status fra Finanstilsynets Direktør. Finansforeningens Nytårsmiddag 19. januar 2016 Ny retning, nye aktører Status fra Finanstilsynets Direktør Finansforeningens Nytårsmiddag 19. januar 2016 Trust me I am a banker 2 Disposition Arbejdsdelingen i den danske finansielle sektor Afkast- og

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 2. maj 2011 Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2011 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2011 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Erhvervsobligationer den nye finansieringsform? -investorernes krav

Erhvervsobligationer den nye finansieringsform? -investorernes krav Erhvervsobligationer den nye finansieringsform? -investorernes krav Den Danske Finansanalytikerforening 28. april 2010 Michael Sandfort, CFA, M.Sc. Senior Portfolio Manager misa@nykredit.dk Direct phone:

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger

Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger Mio. kr. 2002 2001 Indeks 02/01 Basisindtægter 27.065 28.307 96 Omstruktureringsomkostninger 350 100 - Omkostninger 15.139 16.175 94 Basisindtjening

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

Langfristet ErhvervsFinansiering A/S

Langfristet ErhvervsFinansiering A/S I Langfristet ErhvervsFinansiering ( LEF ) langfristet lånefinansiering til små- og mellemstore virksomheder (SMV er) Ambitionen er at skabe en alternativ finansieringskilde Finanskrisen har for mange

Læs mere

Velkommen. Infomøde. København, den 25. november 2015 Anders Chr. Andersen, Erhvervskundedirektør

Velkommen. Infomøde. København, den 25. november 2015 Anders Chr. Andersen, Erhvervskundedirektør Velkommen Infomøde København, den 25. november 2015 Anders Chr. Andersen, Erhvervskundedirektør Agenda Hvorfor Vækstfonden? Hvem kan vi finansiere? Hvad kan vi finansiere? Hvad lægger vi vægt på? Hvilke

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen

Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder - Før, under og efter finanskrisen Færre små og mellemstore virksomheder søger lånefinansiering nu end de gjorde før og under finanskrisen Andel

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden

Finansiering med Vækstfonden Finansiering med Vækstfonden Lån og kautioner Erhvervskundechef Peter Bo Byggeri og Anlæg Holbæk 2015+ Holbæk 3. februar 2015 Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringsfond, der medvirker

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000

TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 26. februar 2001 TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000 TOTALKREDIT A/S s bestyrelse har på et møde den 26. februar 2001 behandlet regnskabet for

Læs mere

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 Egenkapital i forskellige brancher Egenkapital i pct. af balancen for brancher,

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret 29. februar 2012 Indhold Kære aktionær Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse

Læs mere

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Finanstilsynet 26. oktober 2011 Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S I dette notat perspektiveres Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne

Læs mere

Vækstfonden. Thomas Stendys Hoffmann

Vækstfonden. Thomas Stendys Hoffmann Vækstfonden Thomas Stendys Hoffmann Vækstfonden bidrager til vækst Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret vækst i 3.700 danske virksomheder for et samlet tilsagn

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence.

Læs mere

Nykredit koncernens årsregnskab 2002

Nykredit koncernens årsregnskab 2002 Nykredit koncernens årsregnskab 2002 Årsregnskab 2002 Nykredit koncernen i 2002 Betydelig aktivitet i realkreditten Udlån og markedsandele Fremgang på privatområdet i banken Vækst i forsikringsselskabet

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2009

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2009 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 27. april 2009 Fondsbørsmeddelelse nr. 5/2009 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2009 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2009

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2009 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 27. april 2009 Fondsbørsmeddelelse nr. 5/2009 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2009 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND

Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND Axcelfutures forslag til øgede investeringer og sikring af Danmarks velstand 1. Baggrund Axcelfuture afholdt

Læs mere

Investorernes syn på realkreditobligationer. Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO

Investorernes syn på realkreditobligationer. Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO Investorernes syn på realkreditobligationer Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO Det seneste årti havde fokus på boligejerne Der er udviklet mange nye interessante

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5 Risikostyring Pr. 3. juni 214 Side 1 af 5 Baggrund I overensstemmelse med bilag 2 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov nr. 295 af den 27. marts 214 gives

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

25. august 2011. 1. Baggrund

25. august 2011. 1. Baggrund 25. august 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere