Introduktion Kirkeministeriets kurser Overenskomster vedrørende uddannelse og løn Beskrivelser af mål (AMU)... 8

Transkript

1 Idékatalog om efteruddannelse for ansatte ved kirkegårde D E N O F F E N T L I G E G R U P P E

2 Idékatalog Indhold Introduktion... 3 Kirkeministeriets kurser... 4 Overenskomster vedrørende uddannelse og løn... 6 Beskrivelser af mål (AMU)... 8 Almene kurser Introduktion til Kompetencefonden Kompetencepakken/Kompetencefonden OK Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om midler fra Kompetencefonden Opslag af midler fra Kompetencefonden Ansøgningsskema til Kompetencefonden Økonomi Praktiske oplysninger F - September 2006 Den Offentlige Gruppe i samarbejde med Landsbrancheklubben for 3F s medlemmer ved kirke og kirkegårde Foto: Torsten Graae og Jens Otto Emmich / Produktion: zentens

3 Kursuskatalog for ansatte ved kirkegårde 3F s offentlige gruppe har udarbejdet dette kursuskatalog beregnet for ansatte ved kirkegårde. Kataloget omfatter såvel AMU-kurser som almene kurser på VUC, herunder kurser i grundlæggende læsning og regning. Det er hensigten, at man på den enkelte arbejdsplads kan sammensætte de enkelte kurser til et længerevarende kursusforløb, som både er tilpasset arbejdsstedet og den enkeltes ønsker og udfordringer. Det er ikke gratis men næsten at blive uddannet. Reglerne er ofte lidt indviklede, men nødvendige at kende. I kataloget gennemgås de mest nødvendige regler for tilskud herunder Kompetencefonden, som er en særlig statspulje til efteruddannelse af personale i statens virksomheder m.v. Uddannelse og efteruddannelser er i dag en afgørende faktor på arbejdspladserne. Der bliver stillet nye krav omkring teknologi, nye arbejdsformer, og som altid en høj kvalitet i arbejdets udførelse. Derfor er det i dag en fælles opgave for ledelse og medarbejdere, at efteruddannelse og uddannelsesplaner jævnligt planlægges. Vi håber, at kataloget vil være til inspiration og gavn for alle vore medlemmer, der arbejder med jord og planter på vore mange smukke kirkegårde. Hanne Gram Forhandlingssekretær Den Offentlige Gruppe i 3F 3

4 Kirkeministeriets kurser Graver, gravermedhjælper, gartner og gartnermedarbejder Graveren arbejder ved kirkegårde på landet og ved mindre bykirkegårde. Graverens arbejdsopgaver består bl.a. af gartnerarbejde på kirkegården, renholdelse af kirke, kirkegård og bygninger, anlæg, beplantning og vedligeholdelse af gravsteder samt medvirken ved begravelser, gudstjenester og kirkelige handlinger og kirketjeneste i øvrigt. Dernæst kan graverens arbejde også bestå af administration, budget og regnskab. Endelig skal graveren betjene kirken og kirkegårdens brugere og varetage ringertjeneste. Gravermedhjælperen arbejder som medhjælper for graveren ved kirkegårde på landet og ved mindre bykirkegårde, og det er ofte stillinger på deltid. Gartnere og gartneriarbejdere arbejder på større bykirkegårde, hvor der er ansat en kirkegårdsleder. Obligatorisk gravergrunduddannelse Alle, der for første gang ansættes i en graverstilling, hvortil der er knyttet kirketjeneste, skal gennemgå den obligatoriske gravergrunduddannelse. Gravermedhjælpere og gartneriarbejdere skal ikke gennemgå den obligatoriske grunduddannelse. Modul 1 Praktisk Kirketjeneste, trin A Varighed: 5 dage. Ved at deltage i kurset får man: kendskab til de daglige arbejdsopgaver, som gravere er beskæftiget med. viden om de kirkelige handlingers opbygning, herunder graverens opgaver før, under og efter handlingerne. viden om den danske folkekirkes tradition og historie. viden til at kunne forudse og genkende skader på mure, inventar og bygninger. viden om arbejdet i folkekirken, herunder hvilke opgaver graveren har i forhold til menighedsråd, kontaktperson, præst og øvrige kirkefunktionærer. viden om folkekirkens økonomi, opbygning og styrelse. Modul 2 Den professionelle betjening i kirken (Samarbejde, kommunikation og faglig etik) Varighed: 5 dage. Ved at deltage i kurset får man: viden om psykologi og kommunikation. viden om egen måde at reagere på i forskellige situationer. redskaber til at håndtere forskellige situationer i forbindelse med dåb, bryllup, begravelse, gudstjeneste, valg og indretning af gravsted m.v. viden om, hvordan man betjener borgere med andet religiøst tilhørsforhold professionelt. 4 Den obligatoriske gravergrunduddannelse består af 3 kurser i løbet af de første 2 år, man er ansat. Der er tale om ugekurser med kost og logi på kursusstedet. Hvad lærer man på den obligatoriske gravergrunduddannelse?

5 Kirkeministeriets kurser Modul 3 Kirkens rengøring, teknik og vedligehold Varighed: 5 dage. Ved at deltage i kurset får man: viden om, hvordan man planlægger og udfører hovedrengøring af en kirke, kirkens andre bygninger og inventar. viden om regler for sikkerhed. viden om, hvordan man hjælper med til at bevare historiske og kulturelle værdier, herunder kirkens tekstiler. viden om, hvordan man laver og bruger arbejdsplaner. viden om betjening af varme-, ventilations-, luftbehandlings- og klokkeringningsanlæg. viden om betjening af tyveri- og brandalarmer. viden om el-sikkerhed. KIRKELIGE KURSER: Periode- og grundrengøring Varighed: 3 dage. Efter endt uddannelse kan deltageren planlægge og udføre periode- og grundrengøringsopgaver med hensigtsmæssige metoder på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde og under hensyntagen til det interne og eksterne miljø. Den professionelle betjening af kirkens brugere Varighed: 5 dage. Deltageren kan foretage en professionel betjening af kirkens brugere i forhold til brugerens specifikke situation (dåb, bryllup, begravelse, gundstjeneste, mv.). Deltageren får viden om forskellige reaktionsmønstre og adfærdsformer i de situationer og handlinger, der foregår i kirken. Renholdelse af kirkens omgivelser Varighed: 5 dage. Deltageren kan renholde kirkeplads, fortovsarealer, græsplæner, monumenter og mindesten samt mindre anlæg, som ikke er kirkegårde. Deltageren får viden om etik samt love og regler i forbindelse med vedligeholdelse af gravsten, monumenter og mindesten. 5

6 Overenskomster vedrørende uddannelse og løn 6 Uddannelse/overenskomster, der giver mulighed for bedre lønvilkår Gravere: Hvis man opfylder de følgende betingelser, har man mulighed for at opnå en bedre løn som graver: Har været beskæftiget med gartnerisk arbejde i folkekirken eller anden offentlig institution i 3 år. Har udvist faglig interesse herfor. Har gennemgået jordbrugets arbejdsmarkedsuddannelse til og med Anlægsgartnerteknik, trin 1, eller Plantevækst og etablering af grønne anlæg eller Etablering og pleje af kirkegårdsanlæg svarende til mindst 9 ugers teoretisk uddannelse. Hvis man gennem anden uddannelse har lært det, der undervises i på kurset Planteliv, økologi og miljølære, kan der efter ansøgning fra graveren via menighedsrådet gives dispensation fra kravet om gennemførelse af dette kursus. Ansøgning om dispensation skal vedlægges kopi af uddannelses- eller kursusbevis. Følgende uddannelsesforløb kan som udgangspunkt danne grundlag for dispensation: Produktionsgartner, planteskole eller friland. Anlægsgartner. Væksthusgartner. Skovbruger (fra Skov og Landskab, tidl. Skovskolen). Landmand (fra landbrugsskoler). Landbruger (fra tekniske skoler). Jordbrugsassistent (fra tekniske skoler). Jordbrugsmaskinfører (fra tekniske skoler). Dyreassistent (fra tekniske skoler). Fiskeassistent (fra tekniske skoler). Overbyggende og videregående uddannelse (f.eks. teknikere) i forhold til ovennævnte uddannelser. Overenskomsten for gravermedhjælpere mellem Kirkeministeriet og 3F: Stk. 5. Hvis en gravermedhjælper har været beskæftiget med relevant gartnerarbejde i 3 år og gennemgået: Jordbrugets Efteruddannelsesudvalgs kurser til og med: Anlægsgartnerteknik, trin 1, eller Plantevækst og etablering af grønne anlæg eller Etablering og pleje af kirkegårdsanlæg eller Andre tilsvarende relevante uddannelser svarende til mindst 10 ugers teoretisk uddannelse, kan menighedsrådet, med provstiudvalgets godkendelse, beslutte at aflønne den tillærte gartner i henhold til stk. 2. Gartneriarbejdere på bykirkegårde: Organisationsaftale for landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere mellem Personalestyrelsen og 3F. Stk. 6. Gartneriarbejdere ved statshaverne, Danmarks Jordbrugsforskning og bykirkegårde under folkekirken, som har været beskæftiget med relevant gartnerarbejde i 3 år, kan efter aftale mellem institutionen og tillidsrepræsentanten overgå til aflønning som gartner, jf. 1 pkt. c, og placeres på det nærmest liggende løntrin i de faglærtes skala.

7 Overenskomster vedrørende uddannelse og løn Forudsætningen herfor er, at de pågældende har gennemgået Jordbrugets Efteruddannelsesudvalgs kurser til og med: Anlægsgartnerteknik, trin 1, eller Plantevækst og etablering af grønne anlæg eller Etablering og pleje af kirkegårdsanlæg eller Andre tilsvarende relevante uddannelser svarende til mindst 10 ugers teoretisk uddannelse. Herudover er der mulighed for at honorerer ansatte, der efteruddanner sig igennem ny løn på bykirkegårde, og gennem den årlige lønforhandling for gravermedhjælpere. 7

8 Grønne kurser (AMU) 8 Praktisk gartnerarbejde Varighed: 9 dage Deltageren kan udføre forskellige almindelige praktiske arbejdsopgaver inden for væksthusområdet, herunder blande vækstmedier, foretage såning, skæring af stiklinger, stikning, prikling, potning, vanding og opbinding af planter ved hjælp af de normalt anvendte håndredskaber, værktøj og maskiner under hensyntagen til de gældende sikkerhedsforhold på området, herunder anvendelse af personlige værnemidler. Deltageren kan udføre forskellige almindelige praktiske arbejdsopgaver inden for planteskoleområdet, herunder blande vækstmedier, foretage skæring af træagtige stiklinger, fræsning, stenrivning, fejning og hækplantning ved hjælp af de normalt anvendte håndredskaber, værktøj og maskiner under hensyntagen til de gældende sikkerhedsforhold på området, herunder anvendelse af personlige værnemidler. Deltageren kan udføre forskellige almindelige praktiske arbejdsopgaver inden for anlægsgartnerområdet, herunder vedligeholdelse af grønne arealer, gasbrænding af ukrudt, lægning af betonfliser, genopretning af betonfliser, hæk- og græsklipning og renholdelsesarbejder ved hjælp af de normalt anvendte håndredskaber, værktøj og maskiner under hensyntagen til de gældende sikkerhedsforhold på området, herunder anvendelse af personlige værnemidler. Planteliv, økologi og miljølære Varighed: 11 dage Deltageren kan indsamle og bearbejde forskellige faglige informationer med henblik på at opnå et grundlæggende kendskab til planternes opbygning, livsfunktioner, vækst og udvikling samt til planternes afhængighed af jordbunds- og gødningsforhold, herunder være opmærksom på de for planterne nødvendige og mest almindelige stoffers kredsløb i naturen for derved at kunne medvirke ved hensigtsmæssig dyrkning og pasning og arbejde med planter inden for gartnerområdet i videste forstand. Træer og buske om sommeren Varighed: 15 dage Deltageren kan identificere almindeligt forekommende planter i sommertilstand, herunder genkende planternes habitus og karakteristiske vækstform med henblik på at vælge, rådgive og vejlede i beplantningsforhold bl.a. under hensyntagen til planternes krav til vækstvilkår og forholdene i øvrigt. Deltageren kan udarbejde og anvende plejeprogrammer for grønne områder, herunder udføre plejearbejde i vækstperioden i beplantninger fra 2-10 år efter etableringsfasen, samt foretage plantning af enkelte større træer i befæstede arealer. Træer og buske om vinteren, beskæring og plejeplan Varighed: 20 dage Deltageren kan identificere og beskære træer og buske i vintertilstand og vedligeholde beskæringsværktøj og -redskaber, samt udarbejde et plejeprogram indeholdende arbejdsbeskrivelser under hensyntagen til sikkerhed og miljø samt økonomiske ressourcer. Anlæg i betonsten, lige linier Varighed: 15 dage Deltageren kan planlægge, udføre og kvalitetsbedømme anlægsgartneropgaver, herunder også konstruere geometriske figurer samt bruge dem i praksis i anlæg, der lægges/opføres i betonvarer, træ, klinker og natursten, hvori der indgår belægninger, trapper og mure i lige linier i henhold til de til enhver tid gældende normer for det pågældende arbejde samt under hensyntagen til et godt arbejdsmiljø.

9 Grønne kurser (AMU) Anlæg i betonsten, buede linier Varighed: 15 dage Deltageren kan planlægge, udføre og kvalitetsbedømme anlægsgartneropgaver lagt/opført i betonvarer, hvori der indgår belægninger, trapper og mure i buede linier i henhold til de til enhver tid gældende normer for det pågældende arbejde samt under hensyntagen til et godt arbejdsmiljø. Anlæg i beton-, natursten og træ Varighed: 15 dage Deltageren kan anvende både gon og grader samt beregne og afsætte større buer, grøfter og skråninger med flere forskellige typer af afsætningsværktøj. Deltageren kan planlægge, udføre og kvalitetsbedømme anlægsgartneropgaver lagt/opført i betonvarer, træ og natursten, hvori der indgår belægninger i buede og utraditionelle mønstre, trapper af træ og mure af brosten i henhold til de til enhver tid gældende normer for det pågældende arbejde samt under hensyntagen til et godt arbejdsmiljø. Anlæg i natursten, træ og vand Varighed: 15 dage Deltageren kan planlægge, udføre og kvalitetsbedømme anlægsgartneropgaver der lægges/opføres i overvejende natursten og træ, hvori der indgår belægninger i buede mønstre, mure, spejlbassiner og glidevand, pergola, hegn og trapper i henhold til de til enhver tid gældende normer for det pågældende arbejde samt under hensyntagen til kvalitetsstyring og et godt arbejdsmiljø. Plantebeskyttelse i gartneri, sprøjtecertifikat Varighed: 10 dage Deltageren kan planlægge og udføre hensigtsmæssig plantebeskyttelse i jordbruget, under hensyntagen til miljø og sikkerhed samt gældende love og bestemmelser, herunder vælge og anvende personlige værnemidler og sprøjtetyper til givne sprøjteopgaver. Deltageren kan identificere vigtige kulturplanter og forskellige skadevoldere og herudfra vælge egnede bekæmpelsesmidler og hensigtsmæssige bekæmpelsesmetoder i nærmere givne situationer, herunder vælge optimale sprøjtetidspunkter ud fra udviklingstrin, klimafaktorer og eventuelle skadetærskler. Deltageren kan ud fra en nærmere given sprøjteopgave vælge dysetype, dysetryk, fremføringshastighed, beregne væskemængde og dosering samt udføre kalibrering af sprøjten. Deltageren kan redegøre for bekæmpelsesmidlers påvirkning af miljøet, og kan løse forskellige nærmere givne sprøjteopgaver inden for nærmere angivne tidsfrister. Betjening og vedligeholdelse af mindre gartnerimaskiner Varighed: 10 dage Deltageren kan ved hjælp af instruktionsmateriale foretage eftersyn, almindelig vedligeholdelse og udføre mindre reparationer af mindre gartnermaskiner og deres ekstraudstyr. Deltageren kan indstille og betjene mindre gartnermaskiner og det tilhørende udstyr på en arbejds- og sikkerhedsmæssig korrekt måde, herunder foretage en nøje vurdering heraf. Miljø- og biologiske forhold i grønne anlæg Varighed: 10 dage Deltageren kan indsamle, måle og beskrive forslag til konstruktive ændringer i bestående eller nye grønne anlæg eller områder med henblik på at fremme miljøet og de biologiske forhold i området til gavn for plante- og dyrelivet set under realistiske forhold. 9

10 Grønne kurser (AMU) 10 Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse Varighed: 5 dage Deltageren kan opdele ukrudt i let og svært bekæmpelige slægter og arter, herunder beskrive disse planters voksemåder og vækst samt angive og anvende ukrudtsforebyggende metoder og udføre ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse ved hjælp af det nødvendige udstyr og på en hensigtsmæssig og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde både på befæstede arealer og i beplantninger. Betjening og vedligeholdelse af motorkædesave Varighed: 5 dage Deltageren kan betjene, vedligeholde og udføre arbejde med motorkædesave og håndredskaber på en faglig og sikkerhedsmæssig korrekt måde. Landbrugsområdet: Deltageren kan vedligeholde, betjene og anvende motorkædesave, kratryddere og nødvendigt håndværktøj til fjernelse af vegetation i mindre træagtige bevoksninger på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, herunder også betjene og vedligeholde brændeoparbejdningsmaskiner. Gartnerområdet: Deltageren kan vedligeholde, betjene og anvende motorkædesave og håndredskaber til fjernelse af vegetation i mindre træagtige bevoksninger på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Pleje af grønne områder Varighed: 10 dage Deltageren kan foretage almindeligt forekommende pleje- og vedligeholdelsesopgaver inden for vækstperioden i vel definerede grønne anlæg indeholdende bede, græs, belægninger og udstyr under hensyntagen til anlæggets idé og formål og i henhold til gældende arbejdsmiljøog sikkerhedsmæssige regler. Pleje af grønne områder, sommerbeskæring Varighed: 5 dage Deltageren kan foretage almindeligt forekommende beskærings-, udtyndings- og opbindingsopgaver især på vedplanter i sommertilstand under samtidig iagttagelse af de arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forhold derved. Pleje af grønne områder, vinterbeskæring Varighed: 5 dage Deltageren kan foretage almindeligt forekommende beskærings-, udtyndings- og opbindingsopgaver især på vedplanter i vintertilstand under samtidig iagttagelse af de arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forhold derved. Betjening og vedligeholdelse af større gartnermaskiner Varighed: 10 dage Deltageren kan ved hjælp af instruktionsmateriale foretage eftersyn, almindelig vedligeholdelse og udføre mindre reparationer af større gartnermaskiner og det tilhørende udstyr. Stentilhugning for anlægsgartnere Varighed: 10 dage Deltageren kan forklare hovedtræk i bjergarters opståen og kan udføre specielle anlægsgartneropgaver i henhold til gældende normer i granit, kalk- og sandsten primært ved hjælp af hammer og mejsel sekundært ved hjælp af el- og luftdrevet værktøj samt under hensyntagen til arbejdsmiljøet. Deltageren kan kvalitetsbedømme de færdige anlægsgartneropgaver i natursten.

11 Grønne kurser (AMU) Træbiologi, træpleje og byøkologi Varighed: 5 dage Deltageren kan medvirke ved udvælgelse af egnede bytræer, vejlede ved plantning af bytræer i forskellige bymiljøer, herunder kunne forklare forebyggelse af sygdomme, skadedyr og andre skader på træer i byer. Træpleje og sundhedsforhold Varighed: 5 dage Deltageren kan, ud fra konkrete større og ældre bytræer, bedømme sundhedstilstanden og beskrive muligheder for behandling og forbedring af bytræernes levebetingelser. Deltageren kan planlægge og udføre plejearbejde på større og ældre bytræer, samt eventuelt pege på udefra kommende nødvendig assistance. Deltageren kan i hovedtræk beskrive plejearbejdet i trækroner, især på ældre træer. Deltageren kan vejlede om konkrete større træers overlevelsesmuligheder og farlighed, og kan udarbejde plejeplaner, som tager hensyn til sikkerhed for borgerne, æstetisk og historisk værdi, og om økologiske og træbiologiske forhold. Træpleje og vækstudvikling Varighed: 5 dage Deltageren kan ud fra konkrete bytræer og deres nærmeste omgivelser bedømme problemer samt kunne opstille løsningsforslag. Deltageren kan vurdere træernes jord og røddernes vækstmuligheder i jorden, samt kunne planlægge forbedringer og kunne anvise foranstaltninger, som tager hensyn til rødderne, både i forhold til ændringer i omgivelserne og i forhold til det daglige slid. Deltageren kan udarbejde rapporter indeholdende helhedsvurderinger af træers situation og udviklingsmuligheder. Træpleje og livsbetingelser Varighed: 5 dage Deltageren kan beskrive de forskellige elementer, som er medvirkende til at skabe gode livsbetingelser for træer i deres naturlige omgivelser, og kan samtidig anføre, hvilke trusler der kan være mod træernes vækstforhold og trivelighed i bymiljøer, herunder redegøre for de specielle forskelle imellem nåletræers biologi set i forhold til løvtræers biologi. Deltageren kan foretage udtynding i en bevoksning set ud fra en økologisk og biologisk synsvinkel med henblik på forlængelse af bevoksningens levetid og skabelse af størst mulig biologisk diversitet i bevoksningerne. Deltageren kan beskrive og redegøre for, hvilke faktorer der med fordel kan indgå i en overordnet styring af træpleje. Græs, vækstforhold og pleje Varighed: 10 dage Deltageren kan identificere de mest anvendte græsarter. Deltageren kan forklare græsarternes optimale krav til vækstforhold. Deltageren kan vurdere gødningsbehovet og udarbejde gødningsprogrammer under hensyntagen til græsarterne, vækstforhold og miljøet. Deltageren kan udarbejde pleje- og renoveringsprogram for græsarealer. Deltageren kan foretage småreparationer på almindelige græspleje- og græsrenoveringsmaskiner. Græs, sygdomme og skadedyr Varighed: 10 dage Deltageren kan identificere de mest almindeligt forekommende skadedyr og sygdomme i græsarealer, herunder redegøre for, hvornår man skal være opmærksom på tilstedeværelsen af skadedyr og svampesygdomme med henblik på forebyggelse og bekæmpelse heraf. 11

12 Grønne kurser (AMU) 12 Deltageren kan forklare mikroorganismernes betydning for græsarealer. Deltageren kan forklare regnormens betydning for græsarealer. Græspleje og analyser Varighed: 5 dage Deltageren kan foretage en nærmere analyse af et græsareal og på baggrund heraf beskrive problemstillinger samt udarbejde løsningsforslag til afhjælpning af problemerne. Deltageren kan udarbejde et plejeprogram for et ekstensivt dyrket græsareal. Etablering og pleje af kirkegårdsanlæg Varighed: 15 dage Deltageren kan skitsere, planlægge og udføre almindeligt forekommende opgaver i forbindelse med etablering og pleje af anlæg på kirkegårde ved hjælp af de mest almindeligt forekommende værktøjer og maskiner. Deltageren kan modtage og kvalitetskontrollere gran og pyntegrønt samt udføre grandækning og pyntning af forskellige typer af gravsteder. Deltageren kan udarbejde forslag til og udføre ændringer i bestående og almindeligt forekommende anlæg af gravsteder. Værkstedsteknik, gartnerområdet Varighed: 5 dage Deltageren kan reparere, betjene og anvende det værktøj og udstyr som forefindes på virksomheders værksted med henblik på korrekt vedligeholdelse, rengøring og indstilling af håndværktøj under samtidig iagttagelse af de sikkerhedsmæssige forhold. Deltageren kan udføre det mest almindeligt forekommende værkstedsarbejde i forbindelse med eftersyn af håndværktøj og daglige driftseftersyn på mindre gartnermaskiner. PC en på arbejdspladsen Varighed: 2,9 dage At deltageren kan anvende en PC som værktøj i sit daglige arbejde, herunder betjene mus, tastatur og styresystem. Anvendelse af PC brugerprogrammer på jobbet Varighed: 5 dage Introduktion til og selvstændigt arbejde med en PC s basisfunktioner, samt tekstbehandling, regneark og anvendelse af internet. Faglig regning og matematik Varighed: 5 dage Der kan vælges mellem 8 moduler: 1. De 4 regnearter og brug af lommeregneren. 2. Forholdsregning, herunder procenter. 3. Brøker. 4. Potenser og præfikser. 5. Geometriske figurer. 6. Areal og rumfang. 7. Grafer og statistik. 8. Formler og ligninger. Samarbejde og organisation Varighed: 4 dage Deltagerne øger deres kendskab til de muligheder og grænser, der er, for at medarbejderne kan få indflydelse på egen arbejdssituation via samarbejdsorganisationen, og de styrkes i at kunne anvende disse. De opnår viden om informations og kommunikations betydning i dagligdagen og øger deres evne til at kommunikere effektivt i arbejdssammenhænge. Desuden opnår de en generel viden om gruppeprocesser, roller og normer i forhold til samarbejdet i en mindre enhed, f.eks. en selvfungerende gruppe, og øger deres evne til at samarbejde.

13 Grønne kurser (AMU) Virksomhedsøkonomi Varighed: 3,2 dage Deltagerne øger deres muligheder for at kunne forstå og kommunikere om økonomiske sammenhænge internt i virksomheder. De styrker deres kendskab til samspillet mellem muligheder og økonomiske begrænsninger, samt til eksterne faktorer, der har indflydelse på virksomhedens økonomiske forhold ved f.eks. at arbejde med forhold som miljøkrav, skattemæssige forhold, overenskomster, den teknologiske udvikling, international konkurrence m.v. Ergonomi i forhold til ufaglærte og faglærte job Varighed: 2,1 dage Deltagerne får en grundlæggende forståelse for, hvilke fysiske og psykiske faktorer, der påvirker kroppen, når den arbejder, således at deltagerne kan medvirke til at forebygge arbejdsskader ved at anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser. Anvendelse af brancherelateret IT-programmel Varighed: 5 dage Undervisningens indhold er sammensat af instruktion i betjening af en PC, anvendelse af internet og øvelser i betjening af almindelige brugerprogrammer inden for eget beskæftigelsesområde. 13

14 Almene kurser FVU Forberedende Voksen Uddannelse Formålet med FVU forberedende voksenundervisning er at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber med henblik på videre uddannelse samt at styrke deres forudsætninger for aktiv medvirken i alle sider af samfundslivet. Undervisningen starter dér, hvor du er. Det afgøres af en særlig test. Undervisningen slutter på et trin, som svarer til 9. klasse FVU udbydes fortrinsvis af VUC (voksenuddannelsescentrene). Lokalt kan der være andre udbydere (AOF eller andre oplysningsforbund, tekniske skoler eller handelsskoler). FVU kan laves sammen med en virksomhed, hvor undervisningen passes ind i arbejdsgangen. Undervisningen kan også foregå på arbejdspladsen eller i fagforeningen, eller andre steder hvor der er lokaler og deltagere. Undervisningen er gratis og deltagerne eller virksomheden kan få kompensation for tabt arbejdsindtægt. 14 AVU Almen Voksen Uddannelse Almen voksenuddannelse er et tilbud til voksne over 18 år om at forbedre deres kundskaber i en række almene fag. AVU foregår på VUC-centrene og giver voksne mulighed for at supplere eller ajourføre deres almene skoleuddannelse og aflægge prøver. Der er undervisning både dag og aften, og kurserne starter flere gange om året. Der er ikke noget til hinder for at under-

15 Almene kurser visningen kan foregå ude i en virksomhed eller en 3F-afdeling, hvis man lokalt kan samle hele hold. Fagene: Ved hvert VUC skal der tilbydes følgende kernefag: dansk, matematik, engelsk, tysk eller fransk, naturfag og samfundsfag. Herudover kan centeret udbyde en række andre fag som f.eks. historie, filosofi, edb-fag og psykologi. Prøver: Fagene kan afsluttes med prøver, der giver samme ret til fortsat uddannelse som folkeskolens prøver efter 9. og 10. klasse. Tilmelding til undervisningen skal ske til VUC. Deltagerbetaling: kr. pr. fag. For følgende fag udgør betalingen dog kun 100 kr. pr. fag: dansk, dansk som andetsprog, engelsk og matematik. HF-enkeltfag HF-enkeltfag er studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne og omfatter de samme fag og niveauer, som indgår i en normal HF. Undervisningen foregår fortrinsvis på VUC-centrene. Der undervises både om dagen og om aftenen, men det største fagudbud ligger om dagen. I de fleste fag tilrettelægges undervisningen over et år. Nogle fag tilrettelægges dog over to år, og andre kan tages på et halvt år. Undervisningen omfatter både holdundervisning, individuel værkstedsundervisning og nogle steder fjernundervisning. Undervisningen i de enkelte fag afsluttes med en prøve, og man kan sammenstykke prøver i enkeltfag til en hel HF-eksamen. Deltagerbetaling: kr. pr. fag. Det enkelte amtsråd kan desuden beslutte, at kursister, der tilmelder sig fagsammensætninger, der er adgangsgivende til mellemlange videregående uddannelser, friholdes for betaling for et eller flere fag i fagsammensætningen. For selvstuderende fastsættes betalingen i intervallet kr. pr. fag. IKA på AMU Individuel Kompetenceafklaring Formålet med individuel kompetenceafklaring er at afklare, dokumentere, vurdere og anerkende den enkelte deltagers realkompetencer i forhold til de kompetencer, som beskrives i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag (uddannelsesmål) i de fælles kompetencebeskrivelser. Hvilke specifikke arbejdsmarkedsuddannelser og/eller enkeltfag inden for de fælles kompetencebeskrivelser, den enkelte deltager afklares og vurderes i forhold til, afgøres af den enkelte deltagers aktuelle eller fremtidige job- og kompetenceprofil. Resultatet af en individuel kompetenceafklaring vil normalt være en uddannelsesplan inden for AMU-lovens rammer skræddersyet til den enkelte deltagers uddannelsesbehov eller, i tilfælde hvor deltagerens uddannelsesbehov ikke som forventet kan tilgodeses inden for AMU, henvisning til andet. Uddannelsesinstitutionerne tilrettelægger og gennemfører individuel kompetenceafklaring for den enkelte deltager og har ansvaret for kvaliteten heraf. Der er ingen deltagerbetaling. 15

16 Introduktion til Kompetencefonden 16 K ompetencefonden er et supplement og et instrument til at igangsætte kompetenceudvikling på statens arbejdspladser. I Kompetencefonden er der afsat økonomiske midler, som er aftalt ved overenskomstforhandlingerne mellem Finansministeriet og CFU, og hermed en del af den overenskomst som er dækkende på Kirkeministeriets område. Kompetencefonden er ikke en nyhed i denne overenskomstperiode, idet fonden har eksisteret i flere overenskomstperioder. Fonden giver støtte til længerevarende, individuelle kompetenceudviklingsforløb til almen kvalificering og til kompetenceudvikling af kortuddannede. Kompetencefonden er et supplement til de uddannelsesbudgetter der findes i forvejen. I denne overenskomstperiode er der et særligt indsatsområde Almen kvalificering og kompetenceudvikling af kortuddannede. Det har været et stort ønske for 3F, at denne store gruppe, der normalt ikke er dem der har stået først i køen til at få efteruddannelse eller længerevarende forløb, blev sat i fokus. Det er vores håb, at med det nye fokus i Kompetencefonden bliver der flere kortuddannede, der får mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse. Betingelser for at få del i Kompetencefonden er: Kompetenceudviklingsforløbet har en varighed af mindst én uge. At kompetenceudviklingsforløbet indgår som en del af en individuel handlingsplan (MUS-samtale). I Kirkeministeriet er der nedsat et Uddannelsesudvalg, og de har peget på følgende områder, som bør fremmes: Kompetencer som kan afhjælpe mangler på grundlæggende og almene kvalifikationer. Man bør således også fremme uddannelse og efteruddannelse i almindelige kvalifikationer, og herved også lægge vægt på udvikling af kompetencer for de kortuddannede. Kompetencer som støtter forbedringer i arbejdet, gerne med en afsmittende virkning på omgivelserne. Således at medarbejderen bliver bedre rustet til at udføre sine opgaver og gerne således, at der efterfølgende kan ske en deling af opnået viden på stedet. Kompetencer til gavn for arbejdsmiljøet. Kompetencer som er relevante i forhold til arbejdsmarkedet. Dette skal forstås bredt, således at medarbejderen også kan udvikle kompetencer til opgaver, der ligger uden for sognet/folkekirken. Konkret kan 3F pege på uddannelser inden for Forberedende Voksen Undervisning (FVU), klasse og HF, og via erhvervsuddannelser (voksenerhvervsuddannelse, enkeltfag), merituddannelser samt arbejdsmarkedsuddannelser. For at få flere oplysninger om Kompetencefonden og hvordan der konkret arbejdes med Kompetencefondens midler, indenfor Kirkeministeriet område og på de enkelte arbejdspladser, er der på de efterfølgende sider en gennemgang af: Kompetencepakken. Beskrivelse af Kompetencefonden. Vejledning til menighedsråd og ansatte om ansøgning af midler fra Kompetencefonden. Opslag af midler fra Kompetencefonden.

17 Introduktion til Kompetencefonden Det skal bemærkes, at ansøgningen til 2. portion af Kompetencefondens midler i Kirkeministeriet skal være stiftet i hænde inden den 11. december 2006 kl Web-adresser til yderlig information: under støtte- og Kompetencefonden 17

18 Kompetencepakken OK F inansministeriet og CFU er enige om, at statens arbejdspladser til stadighed skal udvikles, så de bliver mere attraktive og effektive. En målrettet kompetenceudvikling er et vigtigt element heri. Kompetenceudvikling er derfor fortsat et centralt indsatsområde i de kommende år. Kompetenceudvikling er for alle medarbejdergrupper og skal finde sted gennem hele arbejdslivet. Det er grundlaget for en fortsat udvikling af de statslige arbejdspladser. Samtidig giver det medarbejderne mulighed for at bevare og forbedre deres værdi på arbejdsmarkedet. Ved OK02 aftalte parterne en kompetencepakke, der samlede og forbedrede de forskellige aftaler om kompetenceudvikling. Pakken er blevet godt modtaget, og har bidraget til at sætte øget fokus på kompetenceudvikling i statens institutioner. Parterne har derfor aftalt Kompetencepakken OK05, der er en videreudvikling og forbedring af pakken fra OK02. Kompetencepakken OK05: 1. Kompetenceudvikling 2. Statens Center for Kompetenceog Kvalitetsudvikling (SCKK) 3. Udviklings- og omstillingsfonden 4. Kompetencefonden 5. Indsatssområde: Almen og kvalificering og kompetenceudvikling for kortuddannede. Aftalerne i Kompetencepakken OK05 er: Aftale om kompetenceudvikling er den centrale aftale i pakken. Aftalen har ændret navn fra aftale om strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner til aftale om kompetenceudvikling. Jobudvikling og kompetenceudvikling skal ses i en sammenhæng. Job- og kompetenceudvikling relaterer både til medarbejderens nuværende og fremtidige arbejdsliv. Samarbejdsudvalget har en central rolle i arbejdspladsens indsats på kompetenceudviklingsområdet. Det skal eksempelvis fastlægge principper og retningslinjer for den samlede kompetenceudviklingsindsats kompetencestrategien. Parterne anbefaler, at institutionerne overvejer, om der skal anvendes vikardækning ved medarbejderes fravær som følge af længerevarende kompetenceudvikling. Indledning Løbende udvikling af de statslige medarbejderes kompetencer og kvalifikationer er en forudsætning for effektive og attraktive arbejdspladser i staten. Kompetenceudviklingen skal være både strategisk og systematisk. Den skal være strategisk ved, at kompetenceudviklingen har sammenhæng med institutionens mål og opgaver. Den skal være systematisk ved, at arbejdet med kompetenceudvikling er en tilrettelagt og løbende proces. Et led i at være systematisk er at holde årlige, tilbagevendende medarbejderudviklingssamtaler. Kompetenceudvikling er et fælles anliggende for medarbejdere og ledelse. Finansministeriet og CFU finder det afgørende, at medarbejderne i den enkelte institution sikres job- og kompetenceudvik-

19 Kompetencepakken OK 2005 ling både gennem det daglige arbejde og gennem efter- og videreuddannelse. Midler til dette er udvikling af læringsmiljøer og veltilrettelagte, dynamiske kompetenceudviklingsprocesser. Parterne er herunder enige om, at der opstilles strategiske udviklingsmål for alle medarbejdere. Kompetenceudvikling og jobudvikling skal ses i sammenhæng. Jobudvikling skal følges op af udvikling af medarbejderen, og medarbejderens udvikling skal følges op af jobudvikling. Job- og kompetenceudvikling relaterer sig både til medarbejderens nuværende og fremtidige arbejdsliv. Almene kvalifikationer Ajourførte grundlæggende skolekundskaber er forudsætningen for at vedligeholde og udvikle kvalifikationer. Det er såvel den enkelte medarbejders personlige ansvar som institutionens opgave at medvirke til, at almen kvalificering indgår i kompetenceudviklingen. Samarbejdsudvalgets rolle Samarbejdsudvalget skal med udgangspunkt i en vurdering af arbejdspladsens strategiske mål og behov for strategisk kompetenceudvikling: Fastlægge principper og retningslinier for den samlede kompetenceudviklingsindsats i institutionen (kompetencestrategi), herunder i nødvendigt omfang for udviklingsplaner for afdelinger, teams, medarbejdergrupper eller lignende. Drøfte principperne for tilrettelæggelsen af en strategisk og systematisk kompetenceudvikling og behovet for at iværksætte efteruddannelsesaktiviteter for alle medarbejdergrupper. Fastlægge principper og retningslinier for anvendelse af midler fra Kompetencefonden. Fastlægge retningslinier for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler og opfølgning på udviklingsmålene. Samarbejdsudvalget er ansvarlig for at foretage en årlig evaluering af arbejdspladsens indsats for kompetenceudvikling. Hvis en af de lokale parter fremsætter ønske herom, skal der etableres et kompetenceudviklings-/efteruddannelsesudvalg under samarbejdsudvalget. Kompetencefonden Kompetencefonden videreføres. Kompetencefonden giver støtte til længerevarende, individuelle kompetenceudviklingsforløb. Fonden er et supplement til de økonomiske midler, der i øvrigt anvendes af statens arbejdspladser til kompetenceudvikling. Der afsættes midler i Kompetencefonden til almen kvalificering generelt og til kompetenceudvikling for de kortuddannede. Udvalget for Kompetencefonden fastlægger retningslinjer for uddelingen af midler fra Kompetencefonden, og der er foretaget ændringer i aftalen, som muliggør en mere smidig og enkel administration af fordelingen af fondens midler. Udvalget evaluerer løbende Kompetencefonden. På baggrund heraf vurderes behovet for at justere retningslinier for uddeling af fondens midler. Der skal være fokus på, at alle medarbejdergrupper har adgang til at få midler fra fonden. Anvendelsesområde Midler fra Kompetencefonden kan anvendes i forbindelse med kompetenceudviklingsforløb af mindst én uges varighed, der er aftalt som led i en individuel udviklingsplan for medarbejderen. Midler fra Kompetencefonden kan anvendes bredt til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejdernes kompetenceudvikling, eksempelvis til vikardækning. Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Kompetencefonden, at samarbejdsudvalget i den enkelte institution har fastlagt en strategi med principper og ret- 19

20 Kompetencepakken OK ningslinier for den samlede kompetenceudviklingsindsats i institutionen herunder anvendelse af midler fra Kompetencefonden. Det er ligeledes en forudsætning for tildeling af midler fra Kompetencefonden, at kompetenceudviklingsforløbet indgår som en del af en individuel udviklingsplan for den enkelte medarbejder. Der afsættes i perioden kr til fonden. Herudover overføres kr fra Udviklings- og Omstillingsfonden. Indsatsområde: Almen kvalificering og særlig indsats for de kortuddannede Parterne har aftalt, at der sættes fokus på almen kvalificering generelt og på de kortuddannedes kompetenceudvikling som et indsatsområde i overenskomstperioden. Parterne vil i de nedsatte udvalg og konkret i forhold til de enkelte aftaler drøfte, hvorledes indsatsen konkret skal målrettes. Herunder lægger parterne vægt på mulighederne for tværgående drøftelser og gensidig inspiration mellem udvalgene og internt i SCKK. Parterne vil være særskilt opmærksomme på trepartsdrøftelserne om voksen- og efteruddannelse, og hvilken betydning resultaterne heraf vil kunne få for indsatsen. Parterne lægger vægt på, at almen og faglig kvalificering af kortuddannede prioriteres på de enkelte arbejdspladser. For at styrke kompetenceudvikling for kortuddannede er parterne enige om, at anvendelsen af AMU skal understøttes og fremmes. Aftaletekst Udviklingen på de statslige arbejdspladser med serviceorientering, udbud, øgede internationale perspektiver og stigende anvendelse af digitalisering kræver nye kompetencer hos medarbejderne. Dermed øges kravene til medarbejderne om løbende at udvikle deres faglige og personlige kompetencer. Almen kvalificering er ofte forudsætning for en mere specifik faglig og/eller personlig kompetenceudvikling. Derfor bør almen kvalificering prioriteres og arbejdet hermed fremmes, samtidig med at der sættes særligt fokus på de kortuddannedes kompetenceudvikling. Parterne vil i de nedsatte udvalg og konkret i forhold til de enkelte aftaler drøfte, hvorledes indsatsen konkret skal målrettes. Der er enighed om at arbejde for at styrke almen kvalificering for statens medarbejdere og at understøtte anvendelsen af realkompetencevurdering med henblik på at fremme kompetenceudvikling for kortuddannede. Desuden sættes fokus på mulighederne for kompetenceudvikling via det formelle uddannelsessystem, f.eks. Forberedende Voksen Undervisning (FVU), klasse og HF, og via erhvervsuddannelser (voksenerhvervsuddannelse, enkeltfag), merituddannelser samt arbejdsmarkedsuddannelser. For at styrke kompetenceudvikling for kortuddannede er parterne enige om, at anvendelsen af AMU skal understøttes og fremmes. Dette skal bl.a. ske ved at udbygge SCKK s information og rådgivning om videre- og efteruddannelse til statens institutioner. Der afsættes midler fra Kompetencefonden, som anvendes til at understøtte indsatsen for almen kvalificering bredt og for kompetenceudvikling af kortuddannede. Disse midler fordeles efter drøftelse i udvalget for Kompetencefonden. Parterne vil være særskilt opmærksomme på trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet, herunder særligt de kortuddannede. Der er enighed om at drøfte behovet for yderligere initiativer, når resultaterne af trepartsudvalgets arbejde foreligger.

21 Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om midler fra Kompetencefonden A rbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster) skal arbejde med den enkelte medarbejders faglige og personlige udvikling, da kravene til medarbejderen er under stadig forandring. Derfor er det vigtigt, at der er sammenhæng mellem de opgaver, som bliver stillet medarbejderen, og medarbejderens muligheder for at løse opgaverne. Både arbejdsgivere og medarbejder skal derfor være opmærksomme på pligten til at styrke kompetenceudvikling, der tilgodeser, at medarbejderen får mulighed for både personlig og faglig udvikling, herunder for at kunne klare arbejdspladsens opgaver og mål. Kompetenceudvikling er en fælles opgave for medarbejdere og menighedsråd. Medarbejderen skal som følge heraf være indstillet på at lære og udvikle sig gennem efteruddannelse, og det er vigtigt, at menighedsrådet medvirker til, at deres medarbejdere får mulighed for efteruddannelse m.v. Kompetencemidlerne er tænkt anvendt til længerevarende udviklingsforløb, samt som et supplement til de eksisterende budgetter. Strategisk kompetenceudvikling De kompetencer som Uddannelsesudvalget ønsker at fremme er: Kompetencer som kan afhjælpe mangler på grundlæggende og almene kvalifikationer. Man bør således fremme uddannelse og efteruddannelse i almindelige kvalifikationer, og herved lægge vægt på udvikling af kompetencer for de kortuddannede. Kompetencer som støtter forbedringer i arbejdet, gerne med en afsmittende virkning på omgivelserne. Således at medarbejderen bliver bedre rustet til at udføre sine opgaver og gerne således, at der efterfølgende kan ske en deling af opnået viden på stedet. Kompetencer til gavn for arbejdsmiljøet. Kompetencer som er relevante i forhold til arbejdsmarkedet. Dette skal forstås bredt, således at medarbejderen også kan udvikle kompetencer til opgaver, der ligger uden for sognet/folkekirken. Uddannelsesudvalget anbefaler, at den enkelte arbejdsgiveren i samarbejde med medarbejderne udarbejder en strategisk og systematisk udviklingsplan på det enkelte sted ud fra de ønsker og behov, der måtte være. Krav om MUS Der skal holdes medarbejderudviklingssamtale (MUS) mellem arbejdsgiveren eller nærmeste forsatte og medarbejderen. Denne samtale skal sikre, at medarbejderen befinder sig godt i sit arbejde og med sine funktioner, samt give medarbejderen og arbejdsgiveren en mulighed for på tomandshånd at tale om alle sider af medarbejderens arbejdssituation. Medarbejderudviklingssamtalen er et vigtigt led i medarbejderens udvikling, og både arbejdsgiver og medarbejder har pligt til at tale om arbejdspladsens behov samt om den enkelte medarbejders individuelle og faglige udvikling. Dette sker netop ved medarbejderudviklingssamtalen, hvor man drøfter og planlægger efteruddannelse af medarbejderen. Ved medarbejderudviklingssamtalen skal der laves en individuel udviklingsplan, hvor de beslutninger arbejdsgiver og medarbejder er nået frem til nedskrives. Det skal fremgå af udviklingsplanen, at den søgte kompetenceudvikling er et led i denne. Udviklingsplanen skal indtastes i ansøgningsskemaet om kompetencemidler. 21

22 Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om midler fra Kompetencefonden 22 Hvad kan der søges midler til: Midlerne kan blandt andet bruges til dækning af kursusafgifter, vikarudgifter, undervisningsmateriale samt andre udgifter, der skal afholdes i forbindelse med kurset. Midlerne fra kompetencefonden kan ikke bruges til løn til ansøgeren. Der kan ikke ydes støtte til uddannelser/ efteruddannelser på folkekirkens egne uddannelsesinstitutioner, f.eks. kordegneuddannelsen og kirkemusikskolerne, ligesom der ikke gives støtte til de obligatoriske kurser på f.eks. kirketjener- og graveruddannelsen. Der ydes støtte til uddannelsesforløb, der ligger efter den 31. december For uddannelsesforløb, der er påbegyndt inden 31. december 2006, ydes der således kun støtte til den del af den samlede uddannelse som afvikles efter 31. december Selv om der ved en tidligere fordeling er blevet tildelt midler til et specifikt formål eller kursus, betyder dette ikke, at der også bliver tildelt midler til dette formål eller kursus ved senere fordelinger. Krav til varighed: Kompetenceforløbet skal være af mindst én uges varighed, svarende til en arbejdsuge på 37 timer. Fraværet fra arbejdspladsen behøver ikke kun være til kursusforløbet, men kan også være i forbindelse med forberedelse til undervisning eller forberedelse til en eventuel eksamen. En medarbejder kan få tildelt midler, der skal dække flere sammenhængende kursusforløb for eksempel basiskursus 1 og 2. Disse forløb kan være opdelt i flere moduler, hvor det enkelte modul har en varighed på under 5 arbejdsdage, men samlet skal de have en varighed på mindst 5 arbejdsdage. Ligeledes kan det enkelte kursusforløb være opdelt på flere moduler, hvor de enkelte moduler har en varighed på under 5 arbejdsdage, men tilsammen skal de have en varighed på mindst 5 arbejdsdage, for eksempel 2 gange 3 dage. Budget: Det budget, der skal fremgå af ansøgningsskemaet, skal indeholde oplysninger om, hvilke enkeltudgifter, der søges midler til. Det kan for eksempel være beløb, der forventes brugt til kursusafgiften, kursusmateriale, vikarudgifter samt andre udgifter i forbindelse med kompetenceforløbet. Tilskud fra menighedsrådet skal fremgå af budgettet. Kørsel kan støttes med den lave sats, jf. Finansministeriets cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Ophold i udlandet følger statens satser. VEU-godtgørelse: Det skal bemærkes, at til arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og en række enkeltfag under lov om åben uddannelse ydes der i en række tilfælde tilskud i form af VEU-godtgørelse. Nærmere oplysninger fås hos arbejdsformidlingen eller uddannelsesinstitutionen. Til de uddannelser hvor der er VEUgodtgørelse, bør det påføres ansøgningsskemaet under punktet budget, idet VEUgodtgørelsen skal fratrækkes udgiften til vikarudgifter Ved ansøgning fra flere medarbejdere: Flere medarbejdere kan bruge samme kursus, hvis det fremgår af den enkeltes udviklingsplan, at der er tale om samme behov for udvikling af kompetence. Det vil være muligt at lave fælles kurser til for eksempel en enkelt personalegruppe eller alle ansatte i et sogn. Der kræves dog individuelle udviklingsplaner for hver enkelt medarbejder, hvoraf det fremgår, at kurset er et led i denne. Hver medarbejder skal indtaste en ansøgning.

23 Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om midler fra Kompetencefonden Tidsfrister og ansøgningsprocedure: Pengene fra kompetencefonden skal være fordelt inden den 1. april 2007, og midlerne skal være forbrugt inden den 1. juli Inden den 1. juli 2008 skal midlerne således være brugt, eller der skal være indgået en økonomisk bindende aftale, for eksempel med et kursussted i forbindelse med tilmelding til en uddannelse. Ansøgning om midler skal ske på internettet, på adressen Der vil være adgang til ansøgningsskemaet fra alle pc ere med internetadgang. Ansøgningsskemaet er kun tilgængeligt i perioden 2. oktober december Ansøgningsskemaet følges af en vejledning om hvordan de enkelte felter skal udfyldes. Kirkefunktionærer m.fl. skal indtaste deres ansøgning på internetadressen Menighedsrådet får automatisk tilsendt ansøgningen fra systemet, og skal som hidtil godkende ansøgningen. Det er en gyldighedsbetingelse, at ansøgningen godkendes af menighedsrådet. Ansøgningen skal være indtastet senest mandag den 11. december 2006 kl Er menighedsrådet endnu ikke tilmeldt e-post, tilsendes ansøgning fra stiftet. Menighedsrådet skal så fald have godkendt ansøgningen senest mandag den 18. december Kirkefunktionærer m.fl. som ikke har adgang til internettet, kan ansøge på et traditionelt ansøgningsskema. Skema kan fås ved at rette henvendelse til den faglige organisation. HUSK at såvel arbejdsgiver som ansøger skal underskrive ansøgningsblanketten, og at udviklingsplanen skal vedlægges inden den sendes pr. post til stiftet. Ansøgningen skal være stiftet i hænde senest mandag den 11. december 2006 kl Præster skal indtaste deres ansøgning på internetadressen hvorefter ansøgningen automatisk sendes ad tjenestevejen til provst og biskop. Ansøgningen skal være indtastet senest mandag, den 2. oktober 2006 kl Provst og biskop skal herefter elektronisk påtegne ansøgningen senest mandag, den 18. december Bemærk, at når indtastningen afsluttes ved at trykke Godkend bliver der automatisk sendt en e-post til den e-postadresse, man har oplyst under indtastningen. E-posten indeholder en kopi af ansøgningen. Såfremt e-posten efter kort tid ikke er modtaget i indbakken, er ansøgningen formentlig ikke gået igennem. og det anbefales derfor, at gentage indtastningen. Fordelingen af kompetencemidlerne foretages af Kirkeministeriets Uddannelsesudvalg. Uddannelsesudvalget består af én repræsentant fra hver af de faglige organisationer og Landsforeningen af Menighedsråd, samt repræsentanter for Kirkeministeriet. Spørgsmål: Er der spørgsmål om ansøgning af midler fra kompetencefonden, kan de faglige organisationer kontaktes med henblik på råd og vejledning. Uddybende materiale: Kirkeministeriets vejledning af april 2003 om medarbejderudviklingssamtaler i folkekirken, hvor der også er trykt forslag til opstilling af udviklingsplaner. Vejledningen findes på På Kompetencepakkens hjemmeside, som kan findes på findes eksempler på udviklingsplaner. På SCKKs hjemmeside kan der findes oplysninger om MUS, kompetenceudvikling m.v. 23