Formål: At få familier med særlige behov godt i gang med familielivet efter fødslen og forebygge trivselsproblemer for både barn og forældre.

Transkript

1 Vedrørende del-evaluering af Det nære sundhedsvæsen Dato: Center for Børn og Voksne Team Stab horsholm.dk Bilag: Delevaluering af de 10 projekter under Det nære sundhedsvæsen Herunder evalueres de 10 projekter, som blev sat i gang under udviklingsplanen om Det nære sundhedsvæsen, som var del af budgetaftalen Projekterne er startet op løbende over foråret 2017 og er nu alle i drift. Kontakt Nina Suenson Specialkonsulent nsu@horsholm.dk Direkte tlf Herunder beskrives projekternes indhold (i de blå kasse), borgernes brug af tilbuddene og administrationens anbefaling samt hvor det er relevant generel info om drift af tilbuddet og info om markedsføring. Projekt 1: Tidlig Tværfaglig indsats til sårbare familier Forebyggende pakketilbud før og efter fødslen til familier med udfordringer, som har brug for ekstra støtte for at få en god start og for at forebygge mental mistrivsel hos barn og familie. Hjælp fra psykolog, sundhedsplejerske, tale-høre-pædagog, fysioterapeut og socialrådgiver. At få familier med særlige behov godt i gang med familielivet efter fødslen og forebygge trivselsproblemer for både barn og forældre. Borgernes brug af tilbuddet: Estimeret brug af tilbuddet før opstart: 20 familieforløb årligt Der var pr. 1. juli familier tilknyttet projektet, og dermed er 50 procent af de estimerede 20 familieforløb årligt i gang. Af de 10 familier er tre henvist fra jordemødrene, tre fra sundhedsplejen, tre fra hospitalet pga. for tidlig fødsel og én henvist fra barselsgangen. Da familierne tilgår projektet løbende, har kun enkelte familier endnu modtaget hele pakken. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at projektet er kommet rigtig godt fra start. Det giver en forbedret mulighed for at tilbyde hjælp til gravide og forældre til nyfødte med særlige behov. Det opleves, at den tværfaglige indsats 1/17

2 kvalificerer analysen af familiernes samlede behov for støtte. Projektet medvirker dermed til tidlig opsporing og giver mulighed for en rettidig forebyggende indsats. Mht. antallet af familier ser projektet ud til at følge det estimat, der blev givet fra start, og man regner derfor med, at ca. 20 familier har været igennem forløbet ved årets udgang. Administrationen anbefaler, at projektet fortsætter som del af Det nære sundhedsvæsen. 2/17

3 Projekt 2: Familieiværksætterne All-round evidensbaseret kursustilbud i det første år til førstegangsfamilier med viden om barnets og familiens sundhed og trivsel. At styrke fysisk og mental trivsel hos barn og forældre i førstegangsfamilier (ca. 60 årligt i Hørsholm Kommune) Generelt om projektets drift: Familieiværksætterne kører i sit 4. driftsår og har frem til udgangen af 2016 været støttet af tilskud fra sundhedspuljen. Der foregår løbende justering på indholdsrammen og samarbejdes med de øvrige kommuner, der anvender samme koncept. Familieiværksætterne har fortsat frivillig repræsentation fra bank og advokat i undervisningen, og det tværfaglige hold bestående af psykolog, socialrådgiver, logopæd, fysioterapeut, kommunelæge, tandlæge og familieterapeuter underviser ligeledes på holdene under sundhedsplejens koordinering. Estimeret brug af tilbuddet før opstart: ca. 7 hold årligt med 6-8 par Brugen af familieiværksætterne er som forventet og lig de andre år. Hvert hold indeholder 10 mødegange fordelt over måneder. Tilfældigheder gør, at holdene er forskellige fra gang til gang. Nogle hold danner hurtigt netværk og ses også uden for mødedatoerne og andre hold kan kun dette i mindre omfang. Da projektet henvender sig til alle førstegangsforældre er hovedparten af deltagerne veluddannede og ressourcefulde. Men vi ser også sårbare familier på holdene, som kræver en supplerende faglig indsats, hovedsageligt fra sundhedspleje og psykolog. Der kan være tale om efterfødselsreaktioner eller andre psykiske eller sociale omstændigheder i familierne. Hvis sårbare familier ikke ønsker at deltage i Familieiværksætterne, modtager de besøg fra sundhedsplejen på baggrund af deres behov. Generelt ses flere afbud fra fædrene på den enkelt hold end fra mødrene, begrundet i fædrenes arbejdsmæssige forpligtelser. Mange fædre har udtrykt glæde ved at blive taget alvorligt i deres ønske om engagement i deres barns opvækst, og hovedparten af mødrene danner netværk med andre mødre og ses udenfor mødedatoerne. Administrationens vurdering Administrationens vurdering er, at Familieiværksætterne fortsat er et godt tilbud til førstegangsforældre, og at projektet bidrager til at styrke de nye forældre i deres forældrerolle. 3/17

4 Projektet har også vist at kunne medvirke til opsporing af de familier, der har særlige behov for indsats fra kommunen. Endelig har projektets tværfaglige sammensætning forbedret samarbejdsrelationerne på tværs af faggrupperne. Administrationen anbefaler, at Familieiværksætterne fortsætter som del af Det nære sundhedsvæsen. 4/17

5 Projekt 3: Sundhedsplejetelefon Adgang for alle nybagte mødre til sundhedsplejetelefonen (drevet af Region Sjællands Kommuner), hvor erfarne sundhedsplejersker kan hjælpe med alt fra amning til ondt i maven i det tidsrum, hvor lægen og sundhedsplejersken ikke er på arbejde. At forebygge mental og fysisk mistrivsel hos barn og familie og forebygge genindlæggelser af mindre børn (nu hvor taksterne til dette sættes op i 2018). Estimeret brug før af tilbuddet før opstart: ca. 20 henvendelser årligt Center for Børn og Voksne har indgået en aftale med sundhedsplejersketelefonen og tilbuddet trådte i kraft pr. 1. januar I perioden 1. januar 2017 til 24. juli 2017 har der været 44 henvendelser svarende til 24,7% af en årgang ud fra fødselstal. Det vil sige, at hver fjerde. af de nybagte familier i gennemsnit har benyttet tilbuddet. Tilbuddet har en årlig udgift på kr. om året (49,50 kr. pr. fødsel). Markedsføring: Der er bl.a. uddelt visitkort af sundhedsplejerskerne ved hjemmebesøg, hvormed målgruppen hurtigt får kendskab til sundhedsplejersketelefonen. Tilbuddet har også være omtalt i lokalpressen. Administrationens vurdering: Det vurderes, at tilbuddet er kommet rigtig godt fra start. Målet for hele 2017 på 20 henvendelser er med de 44 henvendelser allerede nået. Administrationen konkluderer, at der er et behov for tilbuddet, og anbefaler derfor, at projektet fortsætter som del af Det nære sundhedsvæsen. 5/17

6 Projekt 4: Åben rådgivning til forældre med bekymring for deres barn PPR-psykologer tilbyder samtaler med forældre, som er nervøse for, at deres barn/unge (4-17 år) mistrives mentalt eller evt. har en diagnose. Der gives vejledning og henvises evt. videre i systemet. Der kan gives maksimalt tre samtaler af en times varighed til hver familie. At sikre at vi opdager børns og unges problemer, mens de stadig er små, så vi kan hjælpe dem og skabe tryghed for familierne. Estimeret brug af tilbuddet før opstart: Op til 120 samtaler årligt På grund af arbejdspres hos psykologerne, forårsaget af 2 vakante stillinger i efteråret, var der først mulighed for at igangsætte den åbne rådgivning i april måned Der er registreret 16 henvendelser, hvoraf en henvendelse er afvist, da den omhandlede en forældrekonflikt, der hører til i statsamts-regi. I de øvrige 15 henvendelser er der afholdt samtaler eller givet samtaletider. Der er i alt afholdt i alt 25 samtaler. Hovedparten af henvendelserne har kunnet klares ved en enkelt samtale og enkelte har fået op til tre samtaler. Henvendelsesårsagerne har været bekymring for barnets trivsel i skolen (7 henvendelser), problemer relateret til skilsmisse (3 henvendelser), mobning, opdragelse og råd om autisme. 2 af henvendelserne har været fra engelsktalende tilflyttere. Flere henvendelser viser sig at omhandle børn, der er kendte i socialforvaltningen eller på skolerne, og i disse sager er det foreslået forældrene at tage kontakt med de fagpersoner, der allerede er inde i sagen. Markedsføring: Rådgivningsmuligheden annonceres løbende på dagtilbud og skolers intranet og har været omtalt i lokalpressen. Administrationens anbefaling: Projektet er kommet godt i gang. Kigger man på brugen af tilbuddet i de måneder, det har eksisteret, vil det svare til ca. 75 samtaler årligt, altså noget under de forventede 120 samtaler. Det skyldes dog formentlig, at det været en opstartsfase, og at den ene måned har være i sommerferieperioden, og det forventes, at antallet af samtaler pr. måned stiger i den kommende tid. Administrationen anbefaler, at projektet fortsætter som del af Det nære sundhedsvæsen, men at der holdes øje med, at antallet af samtaler stiger i den kommende tid, og at der skrues op for markedsføringen. 6/17

7 Projekt 5: Cool Kids evidensbaseret angstbehandling til børn og unge Gruppebaseret angstbehandlingsforløb til børn og deres familier samt til unge, som skal lære dem at tackle angst i hverdagen. At forebygge øget mental mistrivsel og sociale problemer for børn og unge med lettere psykisk sygdom og deres familier. Estimeret brug af tilbuddet før opstart: 8-16 familieforløb årligt. Der har indtil nu kørt to forløb med Cool Kids i regi af kommunens Familiehus, hvor medarbejdere er blevet uddannet i forløbet. Forløbene startede i februar 2017 og er nu afsluttet. Der blev modtaget væsentlig flere ansøgninger, end man havde regnet med til forløbet, hvilket vidner om stor interesse for behandling til børn med angst i kommunen. I alt 33 familier har søgt om at få et forløb, heraf var to fra en anden bopælskommune, 3 var uden for aldersgruppen for forløbet, så i alt 28 var potentielle deltagere. 26 blev tilbudt et forløb, hvoraf 21 takkede ja. Årsagen til den store søgning kan være, at familierne kan søge direkte til forløbet på kommunens hjemmeside, og at ansøgningen ikke skal via sagsbehandler, skole, psykolog eller lignende. Pga. den store efterspørgsel er der gennemført to Cool Kids gruppeforløb for de 9-13 årige i foråret 2017, hvilket er ét forløb mere end oprindelig planlagt. På hver af de to gruppeforløb deltog otte børn og deres familier. Det vil sige, at 16 børn og deres forældre har deltaget i og gennemført gruppeforløbet allerede efter et halvt år. Markedsføring: Opstart af Cool Kids forløb er i februar 2017 meldt ud på kommunens hjemmeside, skolernes intranet samt i lokalpressen. Tilfredshed med forløbet: Af den spørgeskemaundersøgelse, som familierne har besvaret, fremgår det, at forløbene har været en succes, idet samtlige deltagere giver udtryk for, at der er sket en positiv udvikling. For nogle deltagere betyder det, at de nu kan nogle ting, de tidligere ikke var i stand til. For andre deltagere betyder det, at de er på vej i en positiv retning med nogle ting, der tidligere virkede uoverstigelige. Samtlige deltagere giver udtryk for, at de har fået nogle værktøjer, som gør det lettere at håndtere hverdagens udfordringer i forbindelse med deres børns 7/17

8 angst og at de har fået redskaber, de kan bruge fremadrettet. 61% har takket ja til en opfølgende 11. gang efter et par måneder. På baggrund af de to forløb tegner der sig et billede af, at de familier der målrettet har arbejdet med værktøjerne under og mellem sessionerne, har fået mest ud af forløbet. Ressourceforbrug: Grundet den store søgning til Cool Kids-forløbet, er de to forløb der var estimeret til at blive afholdt i løbet af første år, allerede afholdt i det første halvår. Det betyder, at alle ressourcer til forløb i 2017 er brugt op. Familiehuset håber at have ressourcer til at kunne gennemføre et forløb mere i efteråret 2017, denne gang målrettet de unge ( Chilled ) for egne midler. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at projektet har været en stor succes både hvad angår søgning og tilfredshed. Om interessen stilner af og markedet er mættet efter de første runder er svært at sige på nuværende tidspunkt. Hvis der senere hen skal ændres på fordelingen af midler i Det nære sundhedsvæsen, bør det overvejes, om Cook Kids/Chilled bør tilføres flere midler. Administrationen anbefaler, at projektet fortsætter som del af Det nære sundhedsvæsen. 8/17

9 Projekt 6: Gruppeforløb for skilsmissebørn på alle folkeskoler Udbredelse af populære børneskilsmissegrupper fra én folkeskole til alle folkeskoler. Børn i skilsmisseramte familier mødes i grupper faciliteret af en lærer og taler om forskellige aspekter af skilsmissen i børnehøjde. At forebygge mental mistrivsel hos børnene. Om projektets drift generelt Der er på nuværende tidspunkt én uddannet børnegruppeleder på hver af de fire folkeskoler, som er i stand til og som udfører de omtalte børnegruppemøder med skilsmissebørn. Tre af de omtalte børnegruppeledere blev uddannet i maj Børnegruppelederne har dannet et netværk, hvor der er mulighed for sparring og inspiration indbyrdes og møder er planlagt for den næste periode. Estimeret brug af tilbuddet før opstart: plads i gruppe til op mod 72 børn årligt På tre af skolerne på nuværende tidspunkt i gang med at afrunde første forløb med skilsmisseramte børn på mellemtrinet, som er målgruppen for projektet. Der er interesse for at udvide målgruppen til både indskoling og udskolingselever. På den fjerde skole har man allerede været i gang med grupperne i to år og har en stabil tilgang til børnegrupperne. Her er også allerede er gjort gode erfaringer med at udvide tilbuddet til indskolingselever. På denne skole har der været 24 elever igennem forløbet i skoleåret Interessen for at tilmelde sig børnegrupperne har været stor, og holdene er blevet fyldt ud på alle skoler med 6-8 deltagere på hvert hold. På samtlige skoler er der allerede tilmeldte nok til næste runde, som finder sted i september/oktober i Forventningen er, at der i 2017 har der været 72 elever igennem et skilsmissebørnegruppe-forløb på de fire folkeskoler. Overvejelser omkring målgruppen: Det overvejes, om antallet på en børnegruppe kan udvides, så flere kan få muligheden for hurtigt at komme på et børnegruppehold. En uklarhed er de børn, som ikke er tilknyttet folkeskolerne, og hvordan vi bedst muligt sikrer os, at de også får tilbuddet om at deltage i en skilsmissebørnegruppe for at forbedre den almindelige trivsel og læringspotentiale hos den enkelte. 9/17

10 Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at projektet er kommet rigtig godt i gang og forløber som planlagt. Hvis kvaliteten kan holdes på samme niveau, kan det give god mening at udvide antallet af børn i grupperne. Administrationen arbejder pt. på at finde en løsning i forhold til børn, som ikke er tilknyttet folkeskolerne. Udvalget vil blive orienterede om dette, når en løsning foreligger. Administrationen anbefaler, at projektet fortsætter som del af Det nære sundhedsvæsen. 10/17

11 Projekt 7: Ungecafé for sårbare unge Ugentligt socialt tilbud til sårbare/ensomme unge, der mistrives mentalt. Drives af kommunens Familiehus og Socialpsykiatriske værested i fællesskab. At skabe fællesskab og netværk og forebygge yderligere mistrivsel hos de unge. Estimeret brug af tilbuddet før opstart: ca. 15 unge pr. gang (2 x ugentligt), dvs. ca. 30 unge ugentligt. Tilbuddet er døbt Café H. og kører pt. kun 1 gang ugentligt faciliteret af én medarbejder fra Familiehuset og én medarbejder fra åstedet. Der er endnu ikke koblet frivillige unge på som tænkt fra start, da man ønsker en mere stabil målgruppe, før dette sker. Det samme gælder udvidelse af åbningstiden fra én til to dage ugentligt. Der er på nuværende tidspunkt etableret kontakt til en håndfuld unge mennesker, der har vist interesse for tilbuddet. Et par af dem er kommet flere gange, men der er ikke etableret en fast gruppe endnu. Man forsøger at holde fast i de unge, man har kontakt til og motivere dem til at komme. Arbejde med tilbuddet indtil nu: Der er arbejdet med rammerne for samværet i Cafeen, så tilbuddet står skarpere i forhold til indhold. Der er valgt en fri form, hvor de unge er med til at bestemme, hvad der skal ske, om de vil lave aktiviteter eller har brug for at snakke. Der er dog altid et tilbud om en aktivitet, der kan facilitere samværet samt snacks, der skaber hygge. Når nye unge skal introduceres til cafeen tilbydes en samtale, hvor man kan danne relation til personalet, høre mere om cafeen og blive tryg. De unge tilbydes at blive hentet og bragt de første gange, for at gøre det nemmere at komme. Markedsføring: Der er lavet foldere og sendt infotekst til folkeskoler og gymnasier i kommunen. Informationerne er lagt på intranettet og videregivet til relevant personale på skolerne, der arbejder med de sårbare unge. På nogle skoler er det uvist i hvor stort omfang materialet reelt er videregivet til eleverne, og om der er tilstrækkelig bevidsthed om Café H. blandt de unge. Tilbuddet har også været nævnt i lokalpressen. En fornyet PR-runde er planlagt til september, parallelt hermed et tættere samarbejde med kommunens AKT-lærere samt besøg på skolerne. Administrationens vurdering 11/17

12 Administrationen vurderer, at de unges deltagelse i Café H. er meget beskeden. De unge, der indtil videre har benyttet Café H, har dog givet positive tilbagemeldinger. Man er fra personalets side opmærksomme på, at det er en svær målgruppe at få kontakt til, og at der derfor er brug for længere tid til at skabe den nødvendige kontakt, relation og tryghed, der gør, at den unge har mod til at møde i caféen. Der er klare tilbagemeldinger fra fagpersonale i kommunen, der ser et behov hos de unge for dette tilbud, og siden det er en svær målgruppe at etablere kontakt til, er der brug for mere tid til at skabe opmærksomhed, samarbejde og interesse. Der ses også et stort potentiale for snarlig udvikling, da skolernes (og de unges) travleste tid med eksamen snart er forbi, og det derfor vil blive lettere at skabe kontakt, end det har været i foråret. Administrationen vurderer derfor, at projektet bør fortsætte som del af det nære sundhedsvæsen, men at der holdes nøje øje med antallet af brugere til tilbuddet og gives en fyldig status for projektet i januar /17

13 Projekt 8: Fremskudt indsats gennem opsøgende psykiatri Styrket opsøgende indsats til borgere med svære psykiatriske problemer, som ikke er i kontakt med systemet. Ofte alarmerer viceværter, pårørende og naboer. At sikre relevant behandling af og støtte til en meget udsat gruppe og forebygge indlæggelser, botilbud og yderligere marginalisering. Estimeret brug af tilbuddet før opstart: Hjælp til ca personer årligt. I perioden 1. februar til 1. juli 2017 har det opsøgende team modtaget 16 henvendelser. Henvendelserne kommer fra f.eks. arbejdsgiver, naboer, pårørende, ejendomsfunktionærer og sagsbehandlere. Borgerne er blevet henvist, motiveret eller ledsaget til psykiatrisk behandling, misbrugsbehandling, konsultationen hos egen læge og/eller møder i kommunen eller hjulpet med praktisk hjælp i eget hjem. Der har været dialog med ejendomsfunktionærer, misbrugsambulatoriet, abstinensteamet. En enkelt gang har det opsøgende team været fysisk til stede sammen med politi og egen læge hos en borger, der havde en mistænkelig og truende adfærd, og som muligvis var psykotisk. Resultaterne er, at tre borgere er hjulpet ud af deres misbrug, og andre tre borgere er overgået fra 99 opsøgende indsats til et visiteret 85 bostøtte tilbud. Én borger er blevet visiteret til hjemmeplejen, og to borgere er blevet motiveret til at bryde ensomheden og deltager nu i fællesskabet i Pusterummet på Åstedet. Syv borgere er afsluttet. Nogle havde kun brug for en kort kontakt, andre ønskede ikke kontakt. Markedsføring: Der er uddelt flyers til interessenter i lokalområdet og afholdt en informationsaften på Åstedet i august for alle interessenter. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at det opsøgende team er kommet rigtig godt i gang. Indsatsen er stadig ikke fuldt implementeret, da det kræver et større kendskabsniveau i kommunen til det opsøgende team. Målt ud fra forløbet fra starten af februar 2017 til starten af juli 2017, er der dog ingen tvivl om, at den opsøgende indsats er meningsgivende og forebyggende, set både fra et menneskeligt og økonomisk perspektiv. Administrationen vurderer derfor, at projektet bør fortsætte som del af Det nære sundhedsvæsen. 13/17

14 Projekt 9: Socialpsykiatrisk krisetelefon Adgang for alle borgere fra 15 år og herover til en psykiatrisk krisetelefon, med tilbud om psykisk førstehjælp anonymt alle ugens dage. Ved samtalen hjælpes borgeren til at få kontrol over livet, når det er svært. Krisetelefonens medarbejdere kender desuden til relevante tilbud i Hørsholm, der kan henvises videre til - bl.a. et kriseforløb i samarbejde med det opsøgende psykiatriteam i Hørsholm. At forebygge psykiatriske indlæggelser og psykisk sygdom hos borgere i alle aldre ved at krisen håndteres professionelt og hurtigt. Estimeret brug af tilbuddet før opstart: opkald årligt Hørsholm Kommunes borgere fik adgang til Lyngby-Taarbæk Kommunes krisetelefon pr. 1. maj I perioden 1. maj til 1. august, dvs. måneder inklusiv sommerferie, har der været seks henvendelser. En borger har sagt ja tak til et tilbud om et kriseforløb. Borgeren havde mistet overblikket over sit liv og kontakten til sit netværk. Borgeren møder det opsøgende team to gange om uge og er begyndt at komme i fællesskabet Pusterummet på Åstedet. Markedsføring: Der er opsat plakater og uddelt flyers til relevante borgere og andre interessenter i lokalområdet og afholdt informationsaften for sidstnævnte om tilbuddet på Åstedet i august, Tilbuddet har også været nævnt i lokalpressen. Der arbejdes løbende på nye tiltag i forhold til markedsføring - pt. på en pressehistorie med fokus på, at en ny evaluering påviser positive effekter af akuttilbud som Krisetelefonen. Administrationens vurdering: Tilbuddet om krisetelefon har haft relevante men meget få henvendelser. Dette er drøftet med Akuttilbuddet, der driver krisetelefonen, som fortæller, at det også har taget lang tid for de andre kommuner, der er del af krisetelefonen, at oparbejde en tilstrækkelig kendskabsgrad. Tilbuddet er således stadig i gang med at blive implementeret, og mulighederne for markedsføring er endnu ikke udtømte. Fungerer tilbuddet optimalt, vil det være af stor positiv betydning for arbejdet med socialpsykiatri i kommunen, idet krisetelefonen retter sig mod mange forskellige slags målgrupper, har en opsporende funktion og samtidig er en god indgang til at give overblik over kommunens andre socialpsykiatriske tilbud. En ny evaluering for Socialstyrelsen lavet af Deloitte viser desuden positive resultater for sociale akuttilbud til mennesker med psykiske vanskeligheder. Akuttilbuddene øger trygheden og understøtter 14/17

15 hverdagen i eget hjem, og de borgere som benytter sig af tilbuddet har færre indlæggelser og færre sengedage. Især to grupper har vist sig at have gavn af tilbuddet - nemlig borgere helt uden forudgående kontakt til psykiatrien og borgere, der normalt har mange genindlæggelser. Krisetelefonen, som Hørsholm har købt sig ind på, er blandt de akuttilbud, der evalueres i rapporten. Der kan læses mere om evalueringen her: =54455c _CAMPAIGN_2017_08_29&utm_medium= &utm_term=0_513 3c565ad-54455c Administrationen vurderer på baggrund af ovenstående, at krisetelefonen fortsat bør være del af Det nære sundhedsvæsen, men at der bør holdes nøje øje med antallet af brugere frem til evalueringen i januar Der bør herudover igangsættes en målrettet og intensiveret markedsføringsindsats for tilbuddet i perioden indtil næste evaluering. 15/17

16 Projekt 10: Screening af ældre for depression Kommunens plejepersonale screener ældre, der viser tegn på mistrivsel, med et særligt ældredepressions-skema og henviser evt. videre til egen læge eller andre relevante tilbud. At afhjælpe og forebygge depression hos ældre, som man ved har stor risiko for at blive ramt af depression. Generelt om tilbuddet: De forebyggende medarbejdere blev undervist i brug af et screeningsredskab for depression hos ældre (GDS15) i marts 2017, og har fra april brugt skemaet ved de forebyggende hjemmebesøg. En medarbejder fra visitationsteamet deltog også i undervisningen, så visitationen kender til redskabet og kan benytte det, hvis den finder det relevant. Screeningen kører som pilotprojekt til slutningen af Under pilotprojektet spørges alle borgere, der modtager forebyggende hjemmebesøg, om de vil deltage i screening for depression. I slut 2017 evalueres det, om alle borgere fortsat skal spørges om screening for depression, eller om det kun skal være udvalgte borgere Estimeret brug af tilbuddet før opstart: ca. 250 borgere screenes årligt Medarbejderne har været ude på 23 forebyggende hjemmebesøg i perioden 1. april til 30. juni, hvor alle borgere er blevet spurgt om at deltage i screeningen. Erfaringen fra disse besøg er, at borgerne tager godt i mod screeningsprojektet. Ved screeninger har der både vist sig tilfælde med middel til svær depression og tilfælde, der lå lige på grænsen til en mulig depression. Ved mulig depression og svær depression er borgeren blevet opfordret til at henvende sig til egen læge, og der er efterfølgende blevet fulgt op på besøget af de forebyggende medarbejdere. Derudover er der særligt i forbindelse med ensomhedsproblematikker talt med borgeren om mulighed for at deltage i kommunens forskellige aktivitetstilbud, så borgeren får mulighed for at handle sig ud af ensomheden. Der er også her blevet fulgt op på, om borgeren kommer afsted, eller om de skal have en hånd for at komme afsted til et af tilbuddene. 16/17

17 Administrationens vurdering: Projektet er kommet godt i gang, er blevet taget godt imod af borgerne og har ført til, at borgere har fået hjælp til at få det bedre. I forhold til volumen er der på fire måneder screenet 23 personer, hvilket vil svare til cirka 75 personer årligt. Dermed nås projektets oprindelige estimat på ca. 250 borgere årligt formentlig ikke. Da alle relevante borgere bliver screenet, menes dette dog ikke at have den store betydning. Administrationen vurderer, at projektet forløber som planlagt og bør fortsætte som del af det nære sundhedsvæsen. Center for Sundhed og Omsorg vurderer ultimo 2017, om målgruppen for screeningen skal gøres mere snæver. Udvalget vil blive informeret om resultatet af dette efter næste evaluering i januar /17