Bilag: Evaluering af de 10 projekter under Det nære sundhedsvæsen

Transkript

1 evaluering af Det nære sundhedsvæsen Dato: Center for Børn og Voksne Team Stab horsholm.dk Bilag: Evaluering af de 10 projekter under Det nære sundhedsvæsen Baggrund Hørsholm Kommunes sundhedsudvalg afsatte i 2015 midler til at udarbejde en større analyse af det nære sundhedsvæsen, som blev foretaget i 2016 i et samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Børn og Voksne. Analysen så på: Kontakt Tobias Brøndsted Rasmussen Udviklingskonsulent tra@horsholm.dk Direkte tlf Hvad man ved om det nære sundhedsvæsen (forskning, best practice, nationale politiske retningslinjer mv.)? Hvad tilbyder Hørsholm Kommune sine borgere ift. det nære sundhedsvæsen? Hvor kan kommunen styrke det nære sundhedsvæsen fremover? Det nære sundhedsvæsen Det danske sundhedsvæsen er i en rivende udvikling. Sygehusene centraliseres og specialiseres, patienterne indlægges kortere tid, og der bliver flere og flere ældre, kroniske patienter og børn, unge og voksne med psykiatriske diagnoser. Det stiller store krav til de sundhedstilbud, som regioner, praktiserende læger og kommuner skal kunne levere tæt på borgeren i det nære sundhedsvæsen. Læs mere i KLs rapporter: Det nære sundhedsvæsen (2012) Sammen om sundhed (2015) Styrk det nære sundhedsvæsen (2017) 1/16

2 10 indsatser som skal styrke det nære sundhedsvæsen Med udgangspunkt i analysen af det nære sundhedsvæsen udarbejdede administrationen en udviklingsplan med forslag til 10 konkrete indsatser. Indsatserne blev prioriteret i budgetaftalen for (senere forlænget til 2021) og sat i gang over foråret Skemaet herunder giver et overblik over de 10 indsatser og deres økonomi for 2018 og 2019: Navn Korrigeret budget 2018 i kr. Forbrug 2018 i kr. Korrigeret budget 2019 i kr. Tidlig tværfaglige indsats til sårbare familier Familieiværksætterne evidensbaseret forældreuddannelse Sundhedsplejersketelefonen Åben rådgivning til forældre med bekymring for deres barn/unge Cool Kids og Chilled evidensbaseret angstbehandling Gruppeforløb for skilsmissebørn på folkeskoler Ungecafé for sårbare unge Fremskudt indsats gennem opsøgende psykiatri Socialpsykiatrisk krisetelefon Screening af ældre for depression I alt Løbende evaluering på indsatserne Med indsatsernes opstart blev det aftalt med sundhedsudvalget, at der skulle evalueres på dem efter et halvt år og derefter hvert år i januar. I dokumentet her beskrives projekternes/tilbuddenes indhold kort (i de blå kasser) samt: Brug af tilbuddet Hvad brugere og medarbejdere har tilkendegivet ift. tilbuddet Om man planlægger udvikling af tilbuddet Hvad administrationen anbefaler ift. videre drift 2/16

3 Projekt 1: Tidlig Tværfaglig indsats til sårbare familier Forebyggende pakketilbud før og efter fødslen til familier med udfordringer, som har brug for ekstra støtte for at få en god start og for at forebygge mental mistrivsel hos barn og familie. Hjælp fra psykolog, sundhedsplejerske, tale-høre-pædagog, fysioterapeut og socialrådgiver. At få familier med særlige behov godt i gang med familielivet efter fødslen og forebygge trivselsproblemer for både barn og forældre. Indsatsen er forankret i Center for Børn og Voksne i regi af Sundhedsplejen Estimeret brug af tilbuddet før opstart: forløb for 20 familier pr. år. I 2018 har 30 familier modtaget tidlig tværfaglig indsats. 4 familier har takket nej til tilbuddet, da de vurderede, at de - selv om de formelt lå inden for tilbuddets målgruppe (f.eks. for tidlig fødsel) ikke havde brug for hjælp fra det tværfaglige projekt men kunne klare sig med sundhedsplejens almindelige tilbud. Tilkendegivelser ift. tilbuddet: Familierne har udtrykt tilfredshed med at kunne få udvidet sundhedspleje og vejledning fra fysioterapeut og logopæd. Mange familier har endvidere taget imod tilbud fra psykolog, men kun enkelte familier har ønsket at modtage vejledning fra socialrådgiver, da de ikke har vurderet, at have brug for dette. Medarbejderne har givet udtryk for stor tilfredshed med den tværfaglige indsats og det tværfaglige samarbejde om de sårbare familier med nyfødte børn. De oplever det tværfaglige sparringsmøde fagligt berigende og udtrykker faglig glæde ved at indgå i en koordineret tværfaglig opgaveløsning. Projektgruppen er enige om, at projektet er vigtigt i forhold til tidlig opsporing, at projektindsatsen har gjort i en forskel i mange familier, og at projektindsatsen i en familie har betydet en afgørende vending af udviklingen i en familie. Projektgruppen har konstateret, at især behov for fysioterapeutisk vejledning og bistand fra psykolog og sundhedsplejerske i mange sager overstiger det estimerede arbejdstidsforbrug til dette projekt. Disse timer tages pt. fra de projektmidler, der er afsat i Tidlig indsats- rettidig udvikling hvor der også er et modul til tidlig indsats i familier med børn op til 6 år I forbindelse med evalueringen i 2017 er der sket den ændring, at der inden for den bevilgede økonomiske ramme tilbydes vejledning fra fagpersoner efter en konkret vurdering af familiens behov. Mere konkret 3/16

4 at det tværfaglige hold og deres timeantal sættes på baggrund af familiens specifikke situation. Administrationens anbefaling: Administrationen anbefaler, at projektet fortsætter som del af Det nære sundhedsvæsen. Projekt 2: Familieiværksætterne Allround evidensbaseret kursustilbud i det første år til førstegangsfamilier med viden om barnets og familiens sundhed og trivsel. At styrke fysisk og mental trivsel hos barn og forældre i førstegangsfamilier (ca. 60 årligt i Hørsholm Kommune) Indsatsen er forankret i Center for Børn og Voksne i regi af Sundhedsplejen Familieiværksætterne er netop startet på sit 6. drifts år. Estimeret brug af tilbuddet før opstart: Hold hver 2. måned, 6 hold årligt. Der har som planlagt startet et hold op hver 2. måned og været kørt i alt 5 hold i Hvert hold har 6-10 par. Nogle hold har et stabilt, stort fremmøde, mens andre hold har et mere ustabilt og svingende fremmøde. Det er generelt de velfungerende familier, der gør brug af tilbuddet. De mere sårbare familier giver udtryk overfor sundhedsplejerskerne, at de ikke føler sig godt tilpas sammen med de andre familie. Hvis sårbare familier ikke ønsker at deltage i Familieiværksætterne, modtager de besøg fra sundhedsplejen på baggrund af deres behov. Tilkendegivelser ift. tilbuddet: Familierne giver generelt udtryk for, at det er et godt tilbud. De sætter pris på, at tilbuddet både er til mor og far (85% tilkendegiver tilfredshed med dette), og de er glade for at få viden om børn. Familierne sætter stor pris på mødet med de andre familier og på muligheden for at etablere netværk. (75% forventer fortsat at have kontakt med hinanden efter afslutning af FIV) Generelt opleves stor interesse fra nye forældre, som meget gerne vil deltage - nogle henvender sig allerede tidligt i graviditeten. Nationalt er der været planlagt en evaluering af hold, der starter og slutter i Denne evaluering er imidlertid blevet stoppet på grund af manglende mulighed for at få forældrenes svarprocent så højt op, at ville blive valid. Denne beslutning er truffet i november 2018 af Center for Socialt Ansvar, der har udviklet Familieiværksætterne. Der arbejdes pt. på 4/16

5 en kvalitativ interviewundersøgelse af udvalgte forældrenes tilfredshed med FIV i jyske og sjællandske kommuner. De evaluering vi har fået ind fra forældrene i Hørsholm er ligeledes få og bliver alene anvendt som feedback til oplægsholderne. Evt. udvikling af tilbuddet: Mange forældre har efterlyst muligheden for et senere mødetidspunkt end det aktuelle, hvilket der er overvejelser om at ændre. Herudover er der fortsat problemer i samarbejdet med regionen om rettidig orientering om kommende fødsler. Regionen har omlagt deres fødselsforberedelse til auditorieundervisning fra 2019 og tilbudt, at sekretærerne, der betjener graviditetsscanning fremover giver kommunerne besked om, hvilke førstegangsforældre, der er på vej. Vi har endnu ikke konkrete erfaringer med denne ændring, men håber på en fremadrettet mere stabil orientering Administrationens anbefaling: Det anbefales af Familieiværksætterne fortsættes i Projekt 3: Sundhedsplejetelefon Adgang for alle nybagte mødre til sundhedsplejetelefonen (drevet af Region Sjællands Kommuner), hvor erfarne sundhedsplejersker kan hjælpe med alt fra amning til ondt i maven i det tidsrum, hvor lægen og sundhedsplejersken ikke er på arbejde. At forebygge mental og fysisk mistrivsel hos barn og familie og forebygge genindlæggelser af mindre børn (nu hvor taksterne til dette sættes op i 2018). Indsatsen er forankret i Center for Børn og Voksne, hvor administrationen har samarbejdsrelationen til Ringsted Kommune. Estimeret brug før af tilbuddet før opstart: ca. 20 henvendelser årligt Center for Børn og Voksne har indgået en aftale med sundhedsplejersketelefonen. Tilbuddet trådte i kraft pr. 1. januar I Sundhedsplejetelefonens årsrapport 2017, som blev offentliggjort i april 2018, kom det frem, at der i Hørsholm var henvendelser svarende til 46,2% af en årgang ud fra fødselstal. Det vil sige, at næsten halvdelen af de nybagte familier i gennemsnit har benyttet tilbuddet. Dermed ligger Hørsholm markant højere end de andre kommuner i landet, hvilket højst sandsynligt skyldes det gode PR-arbejde, som kommunens sundhedsplejersker har udført. 5/16

6 84% af alle opkald er fra førstegangsfødende og 83% af opkaldene handler om amning. I 2018 har der i perioden til været 70 opkald fra borgere i Hørsholm svarende til 41,4% ud fra fødselstallet i 2017 (2018 tallet kendes endnu ikke). Dermed har der været et lille fald i henvendelser, men tallet er stadig meget højt sammenlignet med de andre kommuner. Tilkendegivelser ift. tilbuddet: Sundhedsplejerskerne udleverer tilbuddets visitkort til mødrene og det vurderes at være en tryghed for forældrene, at de har mulighed for at kontakte tilbuddet i weekenderne. Medarbejderne oplever, at der er behov for hjælp uden for kommunens åbningstid, hvilket de mange henvendelser til sundhedsplejersketelefonen til trods for deres begrænsede åbningstid (fredag til søndag og helligdage kl ) også vidner om. Evt. udvikling af tilbuddet: Driftsejer (Ringsted Kommune) har ikke oplyst om ændringer i tilbuddet. Administrationens anbefaling: Administrationen konkluderer, at der er et behov for tilbuddet, og anbefaler derfor, at projektet fortsætter som del af Det nære sundhedsvæsen. Projekt 4: Åben rådgivning til forældre med bekymring for deres barn PPR-psykologer tilbyder samtaler med forældre, som er nervøse for, at deres barn/unge (4-17 år) mistrives mentalt eller evt. har en diagnose. Der gives vejledning og henvises evt. videre i systemet. Der kan gives maksimalt tre samtaler af en times varighed til hver familie. At sikre at vi opdager børns og unges problemer, mens de stadig er små, så vi kan hjælpe dem og skabe tryghed for familierne. Indsatsen er forankret i Center for Børn og Voksne i regi af Psykologteamet/De forebyggende teams Estimeret brug af tilbuddet før opstart: Op til 120 samtaler årligt. Der har siden 1.januar 2018 været 28 henvendelser til vores centerpostkasse, oftest med 1 rådgivende samtale à 1 times varighed. Nogle få har fået tilbud to samtaler og en enkelte tre samtaler. Endelig har vi ca. 10 henvendelser pr. skole til skolens psykolog fra forældre, der 6/16

7 ønsker rådgivning i forhold til deres børn. Disse henvendelser løses ofte telefonisk suppleret med mailkontakt og i mindre udstrækning med mødeafholdelse. Nogle rådgivningsforløb er pt. stadig i gang. Antal henvendelser ligger lige under 90 og med samlet antal samtaler på 130. Tilkendegivelser ift. tilbuddet: Der er ikke gennemført en systematiseret evaluering. Tilbagemeldinger sker typisk i slutningen af den enkelte samtale/ved sidste samtale. Forældrene har generelt givet udtryk for tilfredshed med samtalen, og for at det har været hjælpsomt ift. at se nye handlemuligheder eller være blevet vejledt om, hvordan de kan gå videre i andre kontekster. Et mindre antal brugere har været overraskede over, at barnet ikke skal deltage, eller at vi ikke kan tilbyde en samtalerække med barnet. Her har vi oplyst om rammer og præmisser for forældrerådgivningen, og vi har henvist til andre indgange til hjælp (fra skole/ dagtilbud/center for Børn og Voksne). Medarbejdernes samlede indtryk er, brugerne har været meget tilfredse. Evt. udvikling af tilbuddet: Det er planlagt en styrket markedsføring af tilbuddet i dagtilbud og skoler, da man har opdaget, at markedsføring på intranet i f.eks. børnehaver og skoler forsvinder fra brugersiden efter ganske kort tid. Administrationens anbefaling: Antallet af samtaler ligger nu svagt over det estimerede antal på 120 pr. år, nemlig på 130 samtaler årligt. Samtidig vurderes det, at borgerne har god gavn af de samtaler og den rådgivning, der foretages. Administrationen vurderer derfor, at tilbuddet før fortsætte som nu i det nære sundhedsvæsen. Projekt 5: Cool Kids evidensbaseret angstbehandling til børn og unge Gruppebaseret angstbehandlingsforløb til børn og deres familier samt til unge, som skal lære dem at tackle angst i hverdagen. At forebygge øget mental mistrivsel og sociale problemer for børn og unge med lettere psykisk sygdom og deres familier. Indsatsen er forankret i Center for Børn og Voksne i regi af Familiehuset Estimeret brug af tilbuddet før opstart: 8-16 familieforløb årligt. 7/16

8 Der har i det forgangne år som planlagt kørt to Cool Kids gruppeforløb (9-13 år) et i foråret 2018 og et i efteråret Beslutningen om at køre to forløb for de 9-13 årige i 2018 blev baseret på tilbagemeldinger fra rådgivere, psykologer og skoler vedrørende hvilken målgruppe der ville være mest relevant at udbyde forløb til. Et gruppeforløb består af 10 undervisnings-gange á 2 timer over en periode på ca uger med børn/unge og forældre. Der er plads til max. 8 børn på holdene for de 9-13 årige. 22 ansøgte om at blive optaget på de to gruppeforløb. De børn og familier, der af forskellige årsager (uden for målgruppen i forhold til alder/ problematik, bosiddende i andre kommuner). I alt har 16 børn og unge været igennem et angstbehandlingsforløb i Et barn måtte stoppe undervejs, da barnet blev for psykisk dårlig til at profitere af tilbuddet. Barn og familie blev i stedet henvist til rådgiver og PPR. I 2019 forventes det, at der afholdes to forløb, et forår og et efterår. Tilkendegivelser ift. tilbuddet Familierne: Der er foretaget tilbagemelding på sidste undervisningsgang og spørgeskemaundersøgelse blandt de deltagende familier, som viser, at forløbene har været en succes. Samtlige deltagere giver udtryk for, at der er sket en positiv udvikling. Deltagere fra den seneste gruppe giver udtryk for, at der siden opstarten af forløbet bl.a. er der sket følgende ændringer: Fælles sprog og værktøjskasse, nemmere dialog De oplever deres barn er mere i ro og mere i balance At barnet har en større åbenhed over for at ville arbejde med angsten At barnet falder lettere i søvn At barnet er blevet bevidst om at vælge venner til Børnene fortæller, at de er mere afslappede, kommer mere i skole og har færre bekymringer. I forbindelse med tilbagemeldingen er følgende forbedringsønsker blevet fremsat: 2 forældre efterspørger mere 1:1 tid, 1 ønsker et mere intensivt forløb i form af 10 uger i træk, 2 oplever, at gruppen har været lidt for stor, 2 giver udtryk for at lokaleforholdene er trange. Langt de fleste forældre har ikke nogle forbedringsforslag og alle, der har besvaret tilbagemeldingsskemaet vil anbefale forløbet til andre. For nogle deltagere betyder det, at de nu kan nogle ting, de tidligere ikke kunne. For andre deltagere betyder det, at de er på vej i en positiv retning med nogle ting, der tidligere virkede uoverstigelige. Alle svarer, at de vil anbefale kurset til andre. 8/16

9 På baggrund af de forløb, der er afholdt hidtil, tegner der sig et billede af, at de familier der målrettet har arbejdet med værktøjerne under mellem sessionerne har fået mest ud af forløbet. Medarbejderne: Medarbejderne oplever, at projektets manualbaserede undervisningstilgang er en interessant og, i forhold til familier med flere komplekse behov - også en faglig udfordrende måde at arbejde med angst og bekymring hos børn og unge. De oplever, at familierne er meget motiverede for at deltage i projektet, og at de prioriterer kontinuerlig deltagelse højt. Cool Kids opleves som et godt supplement til Familiehusets andre opgaver både i forhold til tilbudsvifte og i forhold til opgavediversitet for den enkelte medarbejder. Evt. udvikling af tilbuddet Der er ikke planer om at udvikle på tilbuddet, dog har der i 2018 været henvendelser vedrørende brush-up sessioner efter en periode fra enkelte familier. Disse familier er i 2018 blevet henvist videre til PPR. Administrationens vurdering: Administrationen anbefaler, at projektet fortsætter som del af Det nære sundhedsvæsen. Projekt 6: Gruppeforløb for skilsmissebørn på alle folkeskoler Udbredelse af populære børneskilsmissegrupper fra én folkeskole til alle folkeskoler. Børn i skilsmisseramte familier mødes i grupper faciliteret af en lærer og taler om forskellige aspekter af skilsmissen i børnehøjde. Der er budgetteret med afholdelse af 3 runder samtalegrupper (6-8 børn i hver og med 8-10 mødegange á to lektioner) på de fire skoler. At forebygge mental mistrivsel hos børnene. Indsatsen er forankret i Center for Dagtilbud og Skole Ca. 60 elever har deltaget i samtalegrupperne i 2018 fordelt på kommunens fire skoler. Fordelingen af afholdte samtalegrupper varierer fra skole til skole efter behovet. Tilkendegivelser ift. tilbuddet Både elever, forældre og medarbejdere udtrykker stor tilfredshed med samtalegrupperne. Dette både undervejs i forløbene og til de afsluttende forældremøder. Eksempelvis fortalte et forældrepar, at deres barn fra at være en vrissen og vred dreng nu har udviklet sig til at kunne sætte ord på sin verden og være meget gladere. 9/16

10 Generelt fortæller forældrene, at deres børn bliver mere bevidste om egne følelser og andres følelser i forhold til skilsmisser. Medarbejderne fortæller, at børne er glade for at komme til samtalerne og kunne fortælle om de ting, der ligger derinde og gør ondt. Medarbejderne udtrykker desuden, at forløbene er gennemført tilfredsstillende, og at målet med at give den berørte elevgruppe en forståelse af fællesskab og bedre trivsel er opnået. Evt. udvikling af tilbuddet: Selvom der udtrykkes tilfredshed med tilbuddet, angiver flere af skolerne også muligheder for at udvikle tilbuddet. Der efterspørges eksempelvis sparring til børnegruppelederne og muligheden for at tilbyde særlige forløb til de mindste elever, som har svært ved indgå i de større grupper. Det tidligere sundhedsudvalg besluttede i november 2017, at børn beboende i Hørsholm Kommune, der går på privatskoler (i og uden for Hørsholm), også skal tilbydes samtalegrupper om skilsmisse. Desværre er hverken Rungsted Privatskole eller Hørsholm Lilleskole kommet i gang med gruppeforløb i Baggrunden for dette hænger bl.a. sammen med en udskiftning i projektledelsen, hvilket desværre medførte, at der ikke blev arbejdet videre med dette. Projektledelsen i DOS og BOV har derfor nu stærkt fokus på at sikre, at børnene på privatskolerne bliver tilbudt deltagelse i gruppeforløb. Der vil i starten af foråret 2019 blive gennemført et møde med børnegruppelederne, som faciliterer og gennemfører projekterne på skolerne for at drøfte behovet for sparring og særlige forløb til de mindste børn yderligere. Det kunne være en mulighed, såfremt efterspørgsel ligger på samme niveau som i 2018, at bruge de overskydende midler til sparring eller supervision til børnegruppelederne. Administrationens anbefaling: Administrationen anbefaler, at projektet fortsætter som del af Det nære sundhedsvæsen. Projekt 7: Ungecafé for sårbare unge Ugentligt socialt tilbud til sårbare/ensomme unge, der mistrives mentalt. Drives af kommunens Familiehus og Socialpsykiatriske værested i fællesskab. At skabe fællesskab og netværk og forebygge yderligere mistrivsel hos de unge. Indsatsen er forankret i Center for Børn og Voksne i regi af Familiehuset og Åstedet 10/16

11 Tilbuddet er benyttet sporadisk i de første 5 måneder i 2018 af i alt ca. 14 borgere fra Læringsakademiet. Det har dog været svært at tiltrække de unge. En årsag kan være, at de unge ikke har lyst til at blive forbundet med Familiehuset og psykiske/sociale problemer, og derfor har de unge holdt sig væk. Tilkendegivelser ift. tilbuddet: De unge giver udtryk for, at de godt kan lide at være i Café H, når de er der. Samtidig er der mange andre ting, der trækker i deres hverdagsliv (fritidsjob, lektier etc.). Det opleves, at de unge kommer, når der er voksne, de allerede har en relation til, er til stede og skaber en tryg ramme. Administrationens anbefalinger: Som nævnt henvender Café H sig til en målgruppe der er vanskelig at få fat på/motivere til at indgå i en gruppesammenhæng med andre. Det vurderes, at der i Hørsholm kommune er en del unge der vil kunne have glæde af et Café tilbud à la Cafe H., hvor de kan skabe nye relationer og være i kontakt med troværdige voksne, der kan hjælpe dem videre med de udfordringer de oplever. Vi må dog konstatere, at det ikke har fungeret at forankre projektet i Familiehuset og på den baggrund overgår opgaven nu til Frivilligcenter og Selvhjælp Hørsholm, hvor centerlederen og en projektkoordinator udfører opgaven sammen med forskellige samarbejdspartnerne og frivillige. Tanken bag er, at Frivilligcentret med dets forankring i civilsamfundet, har en bedre mulighed for at tiltrække unge uden de føler sig stigmatiserede. Midlerne til Café H. Blev derfor meldt ind til budgetkonference 2018, hvor det blev besluttet at lade midlerne indgå i de samlede budgetreduktioner. Projekt 8: Fremskudt indsats gennem opsøgende psykiatri Styrket opsøgende indsats til borgere med svære psykiatriske problemer, som ikke er i kontakt med systemet. Ofte alarmerer viceværter, pårørende og naboer. At sikre relevant behandling af og støtte til en meget udsat gruppe og forebygge indlæggelser, botilbud og yderligere marginalisering. Indsatsen er forankret i Center for Børn og Voksne i regi af Åstedet Estimeret brug af tilbuddet før opstart: Hjælp til ca personer årligt. En optælling viser, der har været 30 sager i 2018 hvoraf der er 4 genhenvendelser. 11/16

12 10 af sagerne er pt. aktive, mens 16 er afsluttet Til sammenligning var der i henvendelser. Henvendelserne kommer fra forskellige steder, heriblandt: Pårørende, sagsbehandlere, naboer/genboer, borgerservice, boligselskab/ejendomskontor, borgeren selv, medarbejdere på Åstedet, Louiselund, biblioteket, center for ejendomme og center for sundhed og omsorg. Sagerne har handlet om: Misbrug, udsmidningstrusler, nabostridigheder, livskriser, psykotiske og paranoide kriser, somatisk behandlingskrævende borgere, borgere med mistet overblik og kaos, som er vokset over hovedet, hjemløshed, hjælp til indlæggelse, hjælp til at bryde isolation, sociale rengøringer, misligholdelse af bolig, klager over rotter pga. affald i hus og have. De 16 afsluttede sager fordeler sig således: 3 ønskede ikke længere støtte 1 fraflyttede kommunen 1 overgået til demenskoordinator i center for SOM 1 er flyttet ind i unge bofællesskabet Gutfeldtshave 1 havde i forvejen indsatser hos ekstern bostøtte samt mentor fra jobcentret 4 er blevet visiteret til 85 støtte 4 er blevet introduceret til vores u visiterede værested 104, og har ikke brug for individuel støtte 1 havde behov for advokat lignende rådgivning, som ligger uden for vores kompetencer. Vedkommende er henvist til advokatvagten Tilkendegivelser ift. Tilbuddet De borgere der har modtaget opsøgende støtte, haft mulighed for at give deres mening til kende jf. bilag med spørgeskemaet. På en skala fra 1-10 skulle de vurdere den hjælp de havde modtaget. Der er desværre kun 4 besvarelser men et gennemsnit viser at vi score 8 på tilfredshed med indsatsen. 3 borgere skriver ordret: at det har reddet deres liv, at vi har opsøgt dem. Borgerne har herudover givet mundtlige positive tilkendegivelser på den indsats de har modtaget. Enkelte borgere ønsker ikke at tage imod tilbud om støtte, enten fordi de mener selv at kunne klare sig eller fordi de ikke har sygdomsindsigt og ikke selv kan se behovet. Medarbejdernes opfattelse er, at tilbuddet fungerer godt. Der kommer løbende henvendelser, og der bliver handlet på dem indenfor 48 timer. Tilkendegivelserne ift. Udvikling af tilbuddet er fortsat et udviklingspunkt, for at få besvarelser fra alle der modtager 99 støtte. 12/16

13 Evt. udvikling af tilbuddet: Der udvikles kontinuerligt på teamets opgaver og samarbejdsflader. Der samarbejdes med lokalområdet, og medarbejderne er kontinuerligt opsøgende i kontakten til blandt andre plejecentre, bibliotek og ejendoms funktionærer. Det er besluttet at holde infomøder med samarbejdspartnere og lokale aktører, i den udstrækning der er behov for det. Efter erfaring har det vist sig at det er svært for ex. Ejendomsfunktionærerne i boligforeningerne, at finde tid til at komme til et sådant møde. Derfor vil vi fremadrettet tage ud til dem med info om det opsøgende arbejde. I 2018 har vi afholdt et enkelt info møde omkring vores tilbud. Dette forgik på bibliotekets personalemøde, hvor alle ansatte havde mulighed for at spørge mere ind til, hvad det opsøgende team kan hjælpe med. Efterfølgende har der været flere bekymrings henvendelser fra biblioteket, som har vist sig at være meget relevante. På sigt kunne man forestille sig at have en akut overnatnings mulighed på Åstedet for at undgå indlæggelse. Administrationens vurdering Administrationen vurderer, projektet bør fortsætte som del af Det nære sundhedsvæsen. Projekt 9: Socialpsykiatrisk krisetelefon Adgang for alle borgere fra 15 år og herover til en psykiatrisk krisetelefon, med tilbud om psykisk førstehjælp anonymt alle ugens dage. Ved samtalen hjælpes borgeren til at få kontrol over livet, når det er svært. Krisetelefonens medarbejdere kender desuden til relevante tilbud i Hørsholm, der kan henvises videre til - bl.a. et kriseforløb i samarbejde med det opsøgende psykiatriteam i Hørsholm. At forebygge psykiatriske indlæggelser og psykisk sygdom hos borgere i alle aldre ved at krisen håndteres professionelt og hurtigt. Indsatsen er forankret i Center for Børn og Voksne, hvor både administration og Åstedet har samarbejdsrelationen til Akuttilbuddet, som driver krisetelefonen Estimeret brug af tilbuddet før opstart: opkald årligt dog kun 200 henvendelser det første halvår. I 2018 har der samlet set været 97 opkald. De fleste samtaler er fra borgere med angst og ensomhed og størstedelen af opkaldene ser ud til at 13/16

14 komme fra de samme 5 borgere (henvendelserne er anonyme, men deres fornavn bliver registreret). Tilkendegivelser ift. tilbuddet: Borgerne: Henvendelserne er anonyme, og der er ikke mulighed for at høre dem om deres oplevelse. Borgerne bliver dog registreret på deres fornavne og det bliver registreret, om de har henvendt sig før. Det forhold at de samme personer henvender sig flere gange tyder på, at de få der benytter tilbuddet er tilfredse. Medarbejderne: Medarbejderne på Åstedet, som er samarbejdspartner for Krisetelefonen, er af den opfattelse, at Krisetelefonen ikke giver mening, når så få ringer. De mener, der kan laves et bedre tilbud i nærmiljøet, hvor de kan have direkte kontakt med borgerne i målgruppen. Evt. udvikling af tilbuddet: Det vurderes, at det ikke vil kunne betale sig at igangsætte en indsats for forøge antallet af henvendelser således at det kommer op på et acceptabelt niveau. Administrationens anbefaling Til trods for at krisetelefonen formentlig har fungeret godt for de borgere, der har henvendt sig, har administrationen som følge af de meget få henvendelser- valgt at opsige tilbuddet pr. 1. januar 2019, idet der er ét års opsigelse. Midlerne blev meldt ind til budgetkonferencen i 2018, hvor det blev besluttet at lade midlerne indgå i de generelle besparelser. Projekt 10: Screening af ældre for depression Kommunens plejepersonale screener ældre, der viser tegn på mistrivsel, med et særligt ældredepressions-skema og henviser evt. videre til egen læge eller andre relevante tilbud. At afhjælpe og forebygge depression hos ældre, som man ved har stor risiko for at blive ramt af depression. Indsatsen er forankret i Center for Sundhed og Omsorg Projektets varighed: De forebyggende medarbejdere har fra april 2017 til januar 2018 anvendt screeningsredskabet konsekvent ved de forebyggende hjemmebesøg, som et projekt. I 2018 har de forebyggende medarbejdere ikke benyttet screeningsredskabet konsekvent på alle borgere som et projekt. Redskabet er i stedet benyttet ud fra den tilgang, at det alene skulle benyttes hos de borgere, hvor det kunne være relevant på lige fod med de 14/16

15 resterende emner, der kan berøres ved et forebyggende hjemmebesøg. De forebyggende medarbejdere har altså integreret screeningsredskabet som en del af deres værktøjskasse. De forebyggende medarbejdere har ikke fundet det relevant at benytte depressionsscreeningsværktøjet hos de borgere, der har modtaget et forebyggende besøg i De forebyggende medarbejdere har ved alle besøg spurgt ind til borgerens oplevelse af ensomhed og indikatorer for depression. I alle tilfælde var vurderingen at det ikke var relevant at benytte værktøjet. Kort om screeningsredskabet Screeningsredskabet GDS-15 består af 15 ja/nej spørgsmål og er specielt udarbejdet til at screene for depression blandt ældre. Udført som interview er tidsforbruget ved udfyldelse af GDS-15 cirka 5 minutter. Tilkendegivelser ift. tilbuddet: Borgerne: Erfaringen har været, at det for de borgere, der har modtaget et forebyggende besøg i 2018, ikke har været relevant at blive screenet. Derudover skal det tages med in mente, at ensomhed og depression kan være svære emner at åbne op omkring. Der kan være borgere med ensomhedsproblematikker eller varierende grader af depression, der ikke er blevet opdaget, fordi borgerne ikke har ønsket at tale om emnerne under besøget. Som supplement til de forebyggende hjemmebesøg blev der i 2018 afholdt temaeftermiddage til seniorer. Hørsholm Seniorråd var involveret i planlægningen. Medarbejderne: Overordnet set er redskabet anvendeligt og giver mening at bruge, hvis emnet er relevant for den enkelte borger. Derfor ønsker administrationen at bibeholde screeningsredskabet som en del af de redskaber, som de forebyggende medarbejder kan benytte. Brug af projektmidler i 2018 De ubrugte midler fra 2018 indefryses jævnfør kommunens genopretningsplan for budget Administrationens vurdering Administrationen vurderer, at der fortsat er et behov for at anvende depressionsscreeningen, som et redskab til at spørge ind til borgernes oplevelse af ensomhed og depression, der hvor det er relevant. Administrationen vurderer dog ikke, at der er brug for at køre depressionsscreeningen videre som et projekt. Det vurderes derfor, at projektet skal lukkes. Administrationen anbefaler, at puljemidlerne for 2019 og 2020 kan tilbageføres til kassen. 15/16

16 Puljemidlerne til projekt screening af ældre for depression ligger i Center for Sundhed og Omsorg og svarer i alt til kr. for 2019 og /16