Jeg har fået et højere selvværd i forhold til mit arbejde Forhandlingsteknik udløste Sydamerika-billet Lad DJ være din pengeterrier

Transkript

1 Jeg har fået et højere selvværd i forhold til mit arbejde Forhandlingsteknik udløste Sydamerika-billet Lad DJ være din pengeterrier DJ kræver lovændringer for freelancerne Mogens Blicher Bjerregård: Det er ubegribeligt, at vi stadig i Danmark har en lovgivning, der spænder ben for freelancerne UDGIVET AF DJ MEDIER OG KOMMUNIKATION

2 Tre mål for DJ s freelancere Fulde rettigheder til kollektive forhandlinger, ligestilling med fastansatte på barselsområdet og sikring af ophavsretten er tre helt centrale mål for DJ-freelancerne i de kommende år. Ligestilling og ordnede forhold er ikke bare vigtige for freelancerne selv, men har også stor betydning for fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked og den udvikling, vi alle er så afhængige af. Derfor er det oplagt, at såvel politikere som arbejdsgivere spiller aktivt med, når vi skal finde løsninger. Foto: Thomas Tolstrup Illustration: Bob Katzenelson Som et stærkt og freelanceorienteret medieforbund har DJ freelancemedlemmer på alle medieområder. Freelancere, der på aviser, tv-stationer, produktionsselskaber, grafiske bureauer, radiostationer, fotobureauer, forlag, magasiner, webredaktioner, kommunikationsbureauer, tekstningsfirmaer og et væld af andre kroge i mediebranchen er med til at få hjulene til at dreje rundt. Freelancere både a-lønnede freelancere, selvstændige med eller uden moms, projektansatte og mikrovirksomheder - sikrer en større idérigdom og bredere horisont, og deres kompetencer udnyttes optimalt, når de kommer flere arbejdsgivere til gode. Derfor er det ubegribeligt, at vi stadig i Danmark har en lovgivning, der spænder ben for freelancerne, når DJ fortsat skal kæmpe for retten til at agere kollektivt på freelancernes vegne, når freelancere i stigende grad tvinges til at afgive ophavsrettigheder uden betaling, og når freelancere som de eneste på arbejdsmarkedet stadig ikke er omfattet af barselsfondene. Hjælp til selvhjælp kender du DJ s freelanceportal? På samler DJ vigtig viden for alle mediefreelancere. Under Prisvejledning har vi samlet vejledende vilkår for alle DJ s områder. Under Freelancerådgivning samler vi op på jeres mange spørgsmål om aftaler, fakturaer, moms, fradrag, skat, barsel, ophavsret, kontorfællesskab, idébeskyttelse, videresalg, konflikt, pension og meget mere. Kig ind og bliv klogere, og fortæl os, hvad I savner. Tre barrierer, som DJ sætter fokus på i denne magasinudgave af vores nyhedsbrev DJ Freelance, og som vi aktivt arbejder politisk for at rive ned. Retten til kollektive forhandlinger, beskyttelse mod urimelige kontrakter og ret til barselsudligning vil forbedre freelancernes vilkår markant og dermed øge fleksibilitet, innovation og mangfoldighed på det danske mediearbejdsmarked. Magasinet her skulle gerne give et indblik i det store arbejde, DJ gør på freelanceområdet og måske også inspirere til at gøre brug af nogle af vores mange tilbud til freelancere. God læselyst, Mogens Blicher Bjerregård Formand for DJ DJ Freelance Udgiver: Dansk Journalistforbund medier og kommunikation dj@journalistforbundet.dk Tlf.: Redaktion Kirstine Baloti, redaktør, faglig konsulent i DJ kib@journalistforbundet.dk Anne Klejsgård Hansen, journalist Ulrikke Moustgård, journalist Jeanne Kornum, fotograf Ulrike von Rosen, layout Tryk: Datagraf Forsideillustration: Bob Katzenelson 2

3 Indhold 4 DJ til kamp for kollektiv forhandlingsret for freelancere Mange freelancere befinder sig som skattemæssigt selvstændige i en lovmæssig gråzone. Det er en uholdbar situation, der underminerer freelancernes arbejdsvilkår, lyder kritikken fra DJ, som nu sætter alle sejl til for at ændre lovgivningen 5 Lovændring vil ikke skade konkurrence Et af de mest sejlivede argumenter mod at lade selvstændige freelancere omfatte af den kollektive arbejdsret er, at det vil skade den fri konkurrence. Men det argument er ifølge chefjurist i DJ Anne Louise Schelin stærkt overvurderet 6 Skab din egen arbejdsglæde Thorkild Høj har i 12 år været selvstændig. Han deltog sidste år i trivselskurset Pas godt på dig selv for du er det værd 6 Få idéerne til at poppe frem Helle Andres har i 17 år arbejdet som freelancer. Hun har blandt andet benyttet sig af DJ s karriererådgivning, freelanceseminarer, trivselskurser og senest idéudviklingskurset samt kurset Tag hånd om din karriere og bliv heldig med vilje 8 For freelancere gælder jungleloven Flere og flere medievirksomheder stiller uhørte krav til freelancere om at give afkald på vigtige ophavsrettigheder, hvis de vil have opgaver. Den udvikling vil DJ stoppe med en lovændring ligesom man har gjort i Tyskland 10 Stress en folkesygdom i medieverdenen Freelancer Anders Wickström blev i sommer ramt af stress. Han har brugt DJ som sparingspartner gennem sygdomsforløbet og som rådgiver i forhold til at skabe rammerne for et mindre stressende arbejdsliv 11 Forhandlingsteknik resulterede i Sydamerika-billet Christian Nørgaard Larsen blev færdiguddannet i september 2009 og har siden arbejdet som freelancekorrespondent i Sydamerika. Han har brugt DJ som sparringspartner i forhandlingerne om en freelance-aftale med Jyllands-Posten 11 Lad DJ være din pengeterrier Majbritt Lund har arbejdet som freelancer i snart tre år. Hun har det seneste år brugt DJ i jagten på de dårlige betalere 12 Ligestilling på barselsområdet igen skudt til hjørne Regeringen sylter ligestilling for freelancerne. DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård efterlyser politisk vilje fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg 13 Fælles fodslag skal øge presset på regeringen DJ har taget initiativ til en bred barselsstrategigruppe, der skal sikre politisk fokus på freelancernes barselsforhold 13 Fra kontor til børneværelse Anneline Højrup har arbejdet som freelancer i godt et år, og nu venter en barselsorlov på smalhals 14 Gejst, gnist og konkrete redskaber Lisbeth Kristine Cedray har i tre år arbejdet som freelancer med base hjemme på bondegården på Langeland. Hun har benyttet sig af DJ-tilbud som karrierevejledning og trivselskurset Pas godt på dig selv for du er det værd 3

4 Af Anne Klejsgård Hansen Freelancere skal sikres ret til kollektive kampskridt Mange freelancere befinder sig som skattemæssigt selvstændige i en lovmæssig gråzone. Det er en uholdbar situation, der underminerer freelancernes arbejdsvilkår, lyder kritikken fra DJ, som nu sætter alle sejl til for at ændre lovgivningen. Den lille mand mod systemet. Det er for mange freelancere ikke blot en god journalistisk historie, men også et meget præcist billede af deres egen situation på det danske arbejdsmarked. De freelancere, der i skattemæssig henseende betragtes som selvstændige, er nemlig som udgangspunkt ikke en del af den kollektive arbejdsret. Det betyder, at freelancerne i en række forhandlingssituationer har meget få rettigheder over for deres arbejdsgiver, og det får nu DJ til at reagere. Det virker jo helt grotesk, at lovgivningen i dag favoriserer den store. Det skaber en urimelig og ulige forhandlingssituation, hvor arbejdsgiverens forhandlingsudspil mange gange mere vil have karakter af et diktat end et egentligt forhandlingsoplæg, siger DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård. Han frygter, at freelancernes arbejdsvilkår vil blive markant forringet, hvis ikke lovgivningen ændres. Freelancerne bliver ramt på en række områder for eksempel i forhold til løn, pension, efteruddannelse og ophavsret. Når freelancerne ikke er underlagt den kollektive forhandlingsret, betyder det både, at den enkelte freelancer står svagere i en forhandlingssituation, og at vi som forbund står svagere, siger Mogens Blicher Bjerregård. Fagforbund kæmper sammen For at øge fokus på freelancernes udfordringer i forhold til den kollektive arbejdsret er DJ gået sammen med en række andre fagforbund om at udarbejde pjecen Kollektiv forhandlingsret for freelancere NU!, der beskriver problemet. Pjecen er ment som et indspark i den politiske debat om det fleksible arbejdsmarked. Vi støtter i DJ op om den danske model, men vi vil med pjecen gerne gøre politikerne opmærksomme på, at det er nødvendigt at ændre reglerne, i takt med at arbejdsmarkedet ændrer sig, siger Mogens Blicher Bjerregård. Pjecen kommer blandt andet med konkrete forslag til, hvordan lovgivningen kan ændres, og henviser også til konkrete eksempler fra udenlandsk ret. Det er en kæmpe svækkelse af freelancerne, at en større gruppe blandt dem ikke har kollektive rettigheder, og det udnytter virksomhederne Kollektiv forhandlingsret for freelancere NU! Illustration: Niels Bo Bojesen Vi vil Støttes gerne af: vise, at der i virkeligheden kun er behov for meget få ændringer i AC den v. Udvalget eksisterende til Beskyttelse lovgivning af Videnskabeligt for at Arbejde komme (UBVA) problemet til livs, og at Billedkunstnernes Forbund sådanne ændringer ikke vil komme i karambolage med anden lovgivning Dansk Artist Forbund for eksempel Danske Dramatikeres konkurrenceloven, Forbund siger Mogens Blicher Bjerregård. Dansk Filmfotograf Forbund Danske Filminstruktører Stigende Dansk problem Forfatterforening Anne Louise Danske Jazz- Schelin, Beat og der Folkemusik er chefjurist Autorer i DJ og hovedforfatter på pjecen Dansk Journalistforbund Kollektiv forhandlingsret for freelancere NU!, har en klar oplevelse af, Dansk Komponist Forening at der er DM tale Dansk om Magisterforening et stigende problem. Vi kan Dansk tydeligt Musiker se Forbund konsekvenserne af, at den enkelte freelancer ikke er i Danske Populærautorer stand til Dansk at klare Skuespillerforbund sig i forhandlingerne med mediegiganterne. Styrkeforholdet har udviklet Danske sig skønlitterære til at være Forfattere endnu mere skævt de senere år. Film- og TV-arbejderforeningen (FAF) Det er en kæmpe svækkelse af freelancerne, at en større gruppe iblandt Foreningen af Danske Sceneinstruktører dem ikke Sammenslutningen har kollektive af rettigheder, Danske Scenografer det udnytter virksomhederne, siger Tegnerforbundet af 1919 Udgivet af Dansk Journalistforbund oktober

5 DJ s forslag til en lovændring DJ anbefaler, at man i Danmark udformer en regel, der er neutral over for arbejdets indhold og fokuserer på det reelle altså om der i forhandlingssituationen overhovedet er et behov for konkurrenceretlig beskyttelse. DJ foreslår, at loven får følgende ordlyd: Stk. 1. Overenskomst om lønmodtageres løn- og ansættelsesvilkår kan indgås mellem en lønmodtagerorganisation og en arbejdsgiver eller dennes organisation. (Kodificering af gældende ret). Stk. 2. Tilsvarende kan overenskomst indgås mellem en lønmodtagerorganisation og en arbejdsgiver eller dennes organisation for personer, der i visse henseender anses for selvstændige erhvervsdrivende. Det gælder, når arbejdet udføres under forhold, som er mere karakteristiske for ansættelsesforhold end for selvstændig virksomhed samt for arbejde udført i freelance af musikere, skuespillere, billedmedieoversættere, journalister, fotografer, forfattere m.fl. Anne Louise Schelin. Hun peger på, at den økonomiske krise har tvunget mange mediehuse til at skære i omkostningerne, og at det har været med til at forringe vilkårene for freelancerne. Virksomhederne sender for eksempel enslydende breve ud til alle freelancere med besked om forringelse af vilkårene og forlanger, at den enkelte skal underskrive de nye, forringede vilkår som betingelse for, at den pågældende fortsat kan arbejde for virksomheden, forklarer hun. Også den tiltagende udnyttelse af journalistisk stof på forskellige platforme har ifølge Anne Louise Schelin aktualiseret problemstillingen. Vi oplever, at det er et særligt stort problem for freelancere at opnå rimelig honorering for de mange nye digitale udnyttelser af stoffet, og netop muligheden for at opnå betaling for flere udnyttelser af stoffet er helt afgørende for freelancere, siger hun. DJ svækkes som forhandler Det er ikke kun den enkelte freelancer, der med den nuværende lovgivning står svagt i en forhandlingssituation, men i lige så høj grad de faglige organisationer. Da freelancerne i dag lovgivningsmæssigt er en uhomogen gruppe, er det svært for fagforbundene at forhandle på deres vegne. DJ svækkes alvorligt i bestræbelserne på at finde kollektive løsninger for freelancerne, fordi der er en betydelig del af dem, som vi ikke direkte kan agere for i henhold til de nugældende arbejdsretlige regler og praksis, siger Anne Louise Schelin. Det betyder ifølge Anne Louise Schelin, at freelancernes arbejdsvilkår langsomt, men sikkert vil forringes som resultat af de manglende kollektive forhandlingsmuligheder. Vi frygter, at den praksis, vi ser i øjeblikket, på sigt vil ødelægge en vigtig, voksende og fleksibel del af det danske arbejdsmarked. Hvis vi lader jungleloven herske, skabes der problemer for hele det danske arbejdsmarked, siger hun. Læs mere i pjecen Kollektiv forhandlingsret for freelancere NU!, som du kan finde på DJ s hjemmeside Lovændring vil ikke skade konkurrence Sådan gør de i udlandet Foto: Thomas Tolstrup Et af de mest sejlivede argumenter mod at lade selvstændige freelancere omfatte af den kollektive arbejdsret er, at det vil skade den fri konkurrence. Men det argument er ifølge chefjurist i DJ Anne Louise Schelin stærkt overvurderet. Det vil være relativt simpelt at ændre loven, uden at det skader den fri konkurrence. Der er efter vores opfattelse lige så gode argumenter for at undtage selvstændige freelancere, der arbejder på lønmodtagerlignende måde, for at være omfattet af konkurrencelovens regler, som der er for at undtage lønmodtagere, siger hun. Problemet i forhold til konkurrenceloven kan opstå, hvis freelanceren optræder som selvstændig erhvervsdrivende og samtidig er omfattet af den kollektive arbejdsret. Det problem kan dog ifølge Anne Louise Schelin undgås, hvis man blot i lovens ordlyd gør det klart, at de selvstændige freelancere kun er omfattet af den kollektive arbejdsret i de situationer, hvor de reelt optræder som lønmodtagere. Konkurrenceloven skal sikre, at virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende ikke gennem skjulte aftaler kan sætte konkurrencen ud af kraft til skade for forbrugerne. Men disse konkurrenceretlige hensyn er ikke relevante i forhold til de selvstændige freelancere, der arbejder på en lønmodtagerlignende måde. Her er det derimod afgørende ligesom det har været og er for almindelige lønmodtagere at reglerne skaber en ramme for fair forhandlinger mellem nogenlunde ligebyrdige parter, siger Anne Louise Schelin. I Tyskland har man i ophavsretsloven bestemt, at alle, der skal forhandle om overdragelse af ophavsrettigheder, har ret til at forhandle kollektivt. I Irland har regeringen netop valgt at foreslå en ændring af konkurrenceloven, så freelancejournalister, freelancefotografer m.fl. kan iværksætte kollektive kampskridt, uden at dette kommer i konflikt med konkurrenceloven. 5

6 Af Anne Klejsgård Hansen Skab din egen arbejdsglæde Thorkild Høj har i 12 år været selvstændig, og han er de seneste år gået fra primært at beskæftige sig med klassisk journalistisk arbejde til i højere grad at beskæftige sig med kommunikationsarbejde. Han deltog sidste år i trivselskurset Pas godt på dig selv for du er det værd. Hvis det ikke lige var for de kræsne kunder, de tidspressede opgaver og den usle løn, så kunne livet som freelancer egentlig være ganske fornøjeligt. Nogle gange kan det være fristende at lade sig rive ned i en negativ spiral, hvor det hele er noget rigtigt møg. Men med de rigtige redskaber kan den negative spiral blive til en positiv spiral, hvor øget arbejdsglæde skaber bedre arbejdsresultater. Thorkild Høj deltog sidste år i DJ s trivselskursus Pas godt på dig selv for du er det værd, og han kan tydeligt mærke, hvordan kurset har givet ham redskaber til at øge trivslen og arbejdsglæden ved freelancetilværelsen. Jeg har ofte siddet med en følelse af, at verden omkring mig var ligeglad med, hvor god en tekst/ artikel/løsning, jeg kunne levere, hvis altså det bare blev leveret til tiden. Det har været dybt frustrerende og har i nogle perioder gjort det meget svært at holde motivationen oppe, forklarer Thorkild Høj og uddyber: Men gennem trivselskurset har jeg nu fået nogle redskaber til, hvordan jeg kan stoppe de negative tanker og i stedet fokusere på det positive. Det har givet mig en markant større arbejdsglæde, og det tror jeg også, at mine kunder kan fornemme, siger Thorkild Høj. Positive tanker kan skabe ny spiral På kurset Pas godt på dig selv for du er det værd blev der fokuseret på, hvordan man som freelancer kan skabe arbejdsglæde ved at sørge for at have de psykiske og fysiske rammer i orden. Den store åbenbaring for mig kom allerede på kursets første dag, hvor vi blev bedt om at fokusere på de positive ting altså alle de job eller handlinger, som vi havde gjort godt. Det lyder måske lidt banalt, men som journalist er man vant til at fokusere på fejl og mangler, og jeg har oplevet, at den tankegang kan sænke mit selvværd og give stress, siger Thorkild Høj. Han peget på, at det netop er det positive fokus, han har taget med sig fra kurset, og som han nu bruger aktivt i sin hverdag. Kurset satte også fokus på, hvordan de fysiske rammer som for eksempel arbejdspladsens indretning påvirker trivslen, samt hvordan kost og motion også kan spille en vigtig rolle. Alt i alt kan jeg mærke, at jeg har fået et højere selvværd i forhold til mit arbejde, og at det stiller mig bedre i min arbejdsdag også når jeg skal forhandle honorar og arbejdsbetingelser, siger Thorkild Høj. Af Anne Klejsgård Hansen Få idéerne til at poppe frem Helle Andres har i 17 år arbejdet som freelancejournalist. Hun har blandt andet benyttet sig af DJ s karriererådgivning, freelanceseminarer, trivselskurser og senest idéudviklingskurset samt kurset Tag hånd om din karriere og bliv heldig med vilje. Når undrebog og mind-map er gabende tom, og vennernes gode idéer har været skrevet hundrede gange før, kan livet som freelancer være rigtig svært. Helle Andres har i 17 år arbejdet som freelancer, og hun har i perioder oplevet, at idérigdommen har været noget fodslæbende. Når man sidder alene, kan man nogle gange opleve en slags metaltræthed, og så kan det være svært at tænke kreativt og udvikle nye idéer, siger Helle Andres. Hun har derfor valgt at benytte sig af DJ s idéudviklingskursus. Jeg har nogle gange oplevet, at jeg er gået lidt i stå, og det er frustrerende både personligt og fagligt. Jeg har derfor følt, at jeg har behov for nogle flere redskaber til at tænke kreativt og få idéerne til at poppe frem, siger hun. Helle Andres føler, at kurset har givet hende nogle konkrete redskaber til at systematisere og booste idéudviklingsfasen, og at hun også har fået øjnene op for, at idéudvikling sammen med andre kan være en stor styrke. Del af en stor faggruppe Helle Andres arbejder alene fra sit hjemmekontor i det indre København, og nogle gange kan hun godt glemme, at hun faktisk har kolleger, selvom de ikke er placeret ved bordet lige over for. Livet som freelancer kan til tider være ensomt, og så kan man nemt glemme, at man faktisk er en del af en kæmpestor faggruppe. Men det bliver man bekræftet i, når man deltager i DJ-arrangementer og kurser, og det synes jeg er enormt inspirerende. Det er rart at opleve, at man er en del af en fællesskab, siger Helle Andres. Hun har primært benyttet sig af forbundets tilbud i krisetider, men hun er det seneste år blevet mere bevidst om, at tilbuddene også kan gavne i gode tider. Jeg vil helt klart være med opmærksom på de forskellige tilbud fremadrettet. Jeg har opdaget, at de kan hjælpe mig med at gøre min arbejdsdag mere tilfredsstillende, både personligt og fagligt, og at de samtidig kan styrke mit netværk, siger Helle Andres. Helle Andres har blandt andet allerede aftalt et møde med nogle af de andre fra idéudviklingskurset. Foto: Jeanne Kornum 6

7 DJ Uddannelse og Karriere DJUK Hold gang i karrieren og din professionelle udvikling. DJ s karriereafdeling DJUK holder et væld af kurser og arrangementer. Nogle direkte målrettet freelancere, andre af interesse for både faste og frie. Tjek DJUK s hjemmeside, der jævnligt opdateres med nye tilbud. Blandt de faste medlemskurser er: Karriereudvikling tag hånd om din karriere og bliv heldig med vilje Der skal ske noget nyt i din karriere. Men det skal være det helt rigtige. Få afklaret dine personlige kompetencer og præferencer, så du kan formulere dine helt egne karrieremål. Skatten, A-kassen og det gode regnskab Som freelancer kan det være en god idé at få check på de mange regler om de supplerende dagpenge, selvstændigt bierhverv, regnskab, moms og bilag til skattevæsenet. Og det kan være en fordel at kende til DJ s aftaler på freelanceområdet. Fra daglejer til professionel freelancer Et inspirationskursus med fokus på iværksætteri, og hvordan du bliver en professionel freelancer, uanset om du er journalist, grafiker, fotograf eller noget helt andet inden for mediebranchen. Især for dig, der allerede er i gang, men som synes, det er svært at drive virksomhed. Freelance startkursus Skal jeg satse på artikler til tryk? Eller levere til web? Og hvad med kommunikationsområdet, hvordan freelancer man til det? Hvordan bliver jeg en god sælger? Hvad skal jeg tage for mit arbejde? Webarbejdsmarkedet er det noget for dig? Hvilke typer job er der inden for webarbejdsmarkedet? Hvor er jobbene? Hvad skal man kunne for at arbejde med web? Og hvordan får du de rigtige kompetencer? Kurset er for dig, der ikke helt har besluttet, om du skal gå webvejen. Webkommunikation skriv til nettet Kurset arbejder tværfagligt med at skrive til nettet. Du lærer at gøre dine tekster brugervenlige og nemme at finde. Du får lov at prøve kræfter med teknikken bag webteksterne. Og du lærer at gøre dit indhold synligt i Google. Illustration: Niels Bo Bojesen Strategisk kommunikation Her er kurset for dig, der vil eller som overvejer at ville arbejde med kommunikation, men hvor du er usikker på, hvilke af dine faglige færdigheder, der vil blive sat pris på i et kommunikationsjob. Højst sandsynligt er du også nysgerrig for at finde ud af, hvad de kommunikationsfaglige udtryk egentlig dækker over, og hvordan der arbejdes i en kommunikationsafdeling. JobWorkShop Skriv, så du bliver kaldt til samtale Mange af DJ s medlemmer er gode til at skrive. Men de fleste kan blive bedre til at skrive en moderne effektiv jobansøgning. Lær at skrive personligt, konkret, virksomhedsrettet og om fremtiden. Systematisk idéudvikling Sådan bliver du kreativ på kommando og får dine idéer gennemført! Er du god til at få nye idéer? Eller sidder du tit og tænker på hvor alle de kreative får deres ideer fra, når din artikel skal vinkles, dit foto sælges, dit layout fornyes, eller du gerne vil lave en plan for din karriere? Læs mere om de faste og mange andre medlemskurser og arrangementer på 7

8 Af Ulrikke Moustgaard For freelancere gælder jungleloven Flere og flere medievirksomheder stiller uhørte krav til freelancere om at give afkald på vigtige ophavsrettigheder, hvis de vil have opgaver. Den udvikling vil DJ stoppe med en lovændring ligesom man har gjort i Tyskland Drop dine rettigheder, hvis du vil beholde dit arbejde. Sådan lyder i grove træk den besked, som et stigende antal freelancere får fra kunder og arbejdsgivere i mediebranchen. Medievirksomhederne kræver, at journalister, fotografer og andre freelancere fraskriver sig basale rettigheder såsom en rimelig betaling for genbrug og udnyttelse af deres produkter eller indflydelse på, hvor og hvordan deres produkter bliver brugt. Den måde at agere på er blevet meget almindelig gennem de seneste år. En helt typisk fremgangsmåde er, at medievirksomheden sender et brev ud til alle freelancere om, at fra på mandag er vilkårene for levering ændret, og det skal du som freelancer acceptere, hvis du fortsat vil levere til dem, fortæller Anne Louise Schelin, chefjurist i DJ. Det oplevede journalist Anna Pia Holmgaard i december Hun havde netop aftalt en opgave med Aller-magasinet Mama, da hun blev præsenteret for en leveringsaftale, hvor hun skulle skrive under på, at hun ville overdrage den fulde brugs- og videreudnyttelsesret af sine produkter til Aller Media A/S gratis og uden tidsbegrænsning. Aller vil også have ret til vederlagsfrit at bruge hendes arbejde i koncernens øvrige medier eller til at sælge det videre til en tredjepart mod en symbolsk betaling. Dertil kom en række andre, men mindst lige så indgribende betingelser. Anna Pia Holmgaard ville ikke umiddelbart underskrive aftalen. Svaret kom prompte fra redaktøren af Aller-universet Forældre & Børn, som magasinet Mama hører under: Det var ærgerligt du skal dog ikke regne med, at der kommer opgaver i din retning, uden at du har skrevet under. Beklager. Urimelig løn, lille troværdighed Eksemplet er langt fra enestående. Og det begrænser sig heller ikke til mediegiganter som Aller. På FreelanceGruppens interne forum PingPong dukker der jævnligt beretninger op om både små og store kunder og arbejdsgivere, der er med på den ny bølge. Nogle kræver gratis ret til at bringe indkøbte artikler og fotos i andre sammenhænge fx på nettet hos en af kundens samarbejdspartnere som led i en strategi for selv at få større synlighed. Andre nægter at indgå aftaler med freelancere, der vil sikre sig et minimum af ophavsrettigheder, og forlanger at få lov til at bruge fx optagelser og research uden begrænsninger og til evig tid gratis. Typisk tjener en freelancer noget af sin løn på netop sine udnyttelsesrettigheder. Den værdi er ved at blive overtaget af udgiverne, der tvinger freelancerne til at sælge en stor pakke til en helt urimelig pris I DJ får juristerne derfor nu et voksende antal henvendelser fra frustrerede medlemmer, der har fået armen vredet om af medievirksomheder. Tendensen er, at virksomhederne nu vil have overdraget alle de rettigheder, man kan tjene penge på. For den enkelte freelancer har det store konsekvenser. Typisk tjener en freelancer noget af sin løn på netop sine udnyttelsesrettigheder. Den værdi er ved at blive overtaget af udgiverne, der tvinger freelancerne til at sælge en stor pakke til en helt urimelig pris, siger Anne Louise Schelin. Men de nye krav er ikke kun katastrofale for freelancernes pengepung. De truer også den faglige troværdighed. Fx indebærer en aftale med Aller, at koncernen kan bruge sit indkøbte stof, som den vil. Et interview med en kilde lavet til Aller-magasinet Psykologi kan pludselig dukke op i redigeret form i Aller-ugebladet Se & Hør. Med journalisten navn under artiklen. Eller en artikel skrevet på baggrund af grundig aktuel research kan blive publiceret to år senere og dermed være helt ude af trit med virkeligheden. Som journalist Anna Pia Holmgaard siger: Vi risikerer at lægge navn til artikler, der er ukorrekte, eller som vi ikke kan stå inde for. Og mit navn er altså det, jeg lever af som journalist. Det er mit brand. Krav om lovændring Chefjurist Anne Louise Schelin kalder medievirksomhedernes nye krav for helt ublu. Freelancere er blevet jaget vildt på mediearbejdsmarkedet, og det vil DJ nu sætte en stopper for. Forbundet vil have politikerne til at ændre ophavsretsloven, så freelancere (og andre, der er tvunget til at forhandle individuelt) sikres en bedre beskyttelse imod urimelige kontrakter. Sammen med en lang række faglige organisationer, der alle slås med problematikken lige fra billedkunstnere over skuespillere til musikere kræver DJ nu, at politikerne indfører et nyt princip i ophavsretsloven, der siger, at man som ophavsretsmand skal have et såkaldt rimeligt vederlag for den vare, man leverer. Der skal med andre ord være sammenhæng mellem værdien af det, der leveres, og det, der betales. Og så skal der tages højde for, at et værk, en vare eller et produkt kan ændre værdi over tid. Lige nu står der intet i den danske ophavsret om rimelige vederlag. Med en ny tilføjelse i loven kan freelancere i fremtiden gå direkte til ophavsretslincensnævnet, hvis der ikke er overensstemmelse mellem ydelse og betaling. Nævnet vil så vurdere, hvad en rimelig betaling er, og kan pålægge virksomheder som Aller eller andre, der opstiller krasse leveringsvilkår for freelancere, at betale journalisten eller fotografen dét, produktet faktisk er værd. Den model har man i syv år og med stigende succes brugt i Tyskland, efter den tyske ophavsretslov blev revideret i Vi havde mange sager om især freelancejournalister og oversættere, hvis arbejde blev urimeligt aflønnet. Derfor tog de tyske lovgivere spørgsmålet op. Loven blev ændret efter en heftig debat, hvor udgivere og andre aftagere af freelancernes arbejde satte sig hårdt imod, fortæller Benno H. Pöppelmann, jurist i Deutscher Journalisten- Verband. Den nye tyske lov har indtil videre resulteret i, at store tyske medievirksomheder som Nord- 8

9 deutscher Rundfunk (NDR) og Westdeutscher Rundfunk (WDR) har indgået kollektive freelanceaftaler med det tyske journalistforbund om leveringsvilkår. Lige nu sidder de tyske aviser også ved bordet med forbundet. Udgivere skal slæbes i retten Problemet for freelancerne i mediebranchen er opstået i kølvandet på den ny medievirkelighed, hvor internettet hersker, bladhuse er forvandlet til mediehuse, og redaktionelle medarbejdere leverer stof til mange forskellige platforme. For de fastansatte journalister og fotografer har udfordringen i den ny virkelighed primært været at sikre, at deres produkter ikke blev videreudnyttet på en krænkende eller faglig uetisk facon, men naturligvis også royalty, hvor det har været relevant. For freelancere er udfordringen dobbelt så stor. De skal nemlig både kæmpe for at bibeholde en ordentlig kontrol med, hvad deres arbejde bliver brugt til, og kæmpe for at få et højere vederlag, der står i rimeligt forhold til de mange nye udnyttelser, og det skal de gøre alene med deres arbejdsliv som indsats. Udgiverne har indtil videre ikke vist sig særlig samarbejdsvillige. Fx havde Aller Media A/S allerede indgået en overenskomst for freelancere med DJ, men den er ikke blevet overholdt. Medievirksomhederne har også forgæves forsøgt at få politikerne til helt at fratage journalister, fotografer og andre leverandører deres ophavsret en ret, der populært kaldes kulturens grundlov. Det er lykkedes for fastansatte at lave ordentlige aftaler, men ikke for freelancere. Dem fratager man de økonomiske rettigheder, som er det eneste, de har at handle med. Det er kun muligt, fordi freelancerne ikke ydes et tilstrækkeligt værn. Hvis der ikke meget hurtigt gribes ind, vil udviklingen undergrave et ellers velfungerende arbejdsmarked, siger Anne Louise Schelin. Om freelancere vil fortsætte med at være jaget vildt på det danske arbejdsmarked er nu op til politikerne. De vil i løbet af 2010 blive præsenteret for DJ s og de øvrige organisationers forslag om en ændring af ophavsretsloven. Går det, som DJ håber, vil medievirksomhederne i fremtiden skulle kridte skoene og forberede sig på at blive indbragt for ophavsretslicensnævnet, når de underbetaler freelancere eller stiller urimelige betingelser. Det vil i sidste ende fungere som et incitament til at indgå kollektive aftaler med freelancernes forbund ligesom i Tyskland. Vi tror, at der kan komme så mange sager om urimelige vederlag, at det vil gøre det mere attraktivt for medievirksomhederne at lave forhandlede standardkontrakter eller kollektive overenskomster i stedet, siger Anne Louise Schelin. Sådanne aftaler vil nemlig ikke kunne anfægtes som urimelige. Foto: Jeanne Kornum

10 Af Anne Klejsgård Hansen Stress - en folkesygdom i medieverdenen Anders Wickström har i seks år arbejdet som selvstændig fotograf. Han blev i sommer ramt af stress, og har brugt DJ som sparringspartner gennem sygdomsforløbet og som rådgiver i forhold til at skabe rammerne for et mindre stressende arbejdsliv, når han starter op igen til februar. Hjertebanken, svimmelhed, hovedpine, søvnløshed og gule post-its overalt. Anders Wickströms stressdiagnose i sommeren 2009 var lige efter bogen, og rådet fra den praktiserende læge var lige så klart; hiv stikket ud, sov, spis og løb en tur. Anders Wickström lyttede til rådene og kunne hurtigt mærke, at det gik fremad, men han oplevede også, at han havde brug for en faglig sparringspartner. Jeg har i mange år haft en arbejdsuge på timer, og grænserne mellem mit arbejdsliv og mit privatliv har været ikke eksisterende. Jeg har langt hen ad vejen nydt den lidt anarkistiske arbejdsform, da jeg elsker at fotografere og derfor ikke har kunnet sætte grænser. Men jeg kan nu se, at jeg bliver nødt til at ændre min hverdag, hvis jeg skal få det bedre, og i den proces har DJ med deres kendskab til netop min branche været en stor hjælp, siger Anders Wickström. Han starter op igen til februar, og han føler, at den sparring, han har haft med sin læge og med DJ, har givet ham et solidt grundlag til at starte op på. Jeg glæder mig til at komme i gang, og jeg føler mig godt rustet, siger Anders Wichström, der i dag slet ikke kan forstå, at han tidligere har ladet arbejdet fylde så meget. Jeg har i mange år haft en arbejdsuge på timer, og grænserne mellem mit arbejdsliv og mit privatliv har været ikke eksisterende. Fagkendskab er en stor hjælp For Anders Wickström har forløbet med hans praktiserende læge, psykolog og DJ været optimalt. Jeg har været meget glad for min praktiserende læge og min psykolog, men det er klart, at de ikke kender min branche og mine arbejdsbetingelser. Det gør DJ til gengæld, og de har derfor kunnet hjælpe med de specifikke arbejdsmæssige ting, siger Anders Wickström og uddyber: Jeg er gennem mine samtaler med DJ-konsulenten blevet opmærksom på, hvad det var for elementer i min hverdag, der stressede mig. Ved at definere dem er det muligt for mig at ændre dem. Anders Wickström har derfor brugt en del tid på at diskutere præmisserne for en tilværelse som selvstændig fotograf med DJ-konsulenten. Han er blandt andet blevet opmærksom på, at det er nødvendigt med en klarere afgrænsning af arbejdsliv og privatliv. Det har konkret resulteret i, at han nu har skaffet sig to forskellige mobiltelefoner en privattelefon med hemmeligt nummer og en arbejdstelefon, der lige som han selv ikke skal være aktiv 24 timer i døgnet. Han har også det seneste år brugt tiden på karrieresamtaler i DJ og efteruddannelseskurser i forhandlingsteknik og projektledelse. Illustration: Bob Katzenelson 10

11 Af Anne Klejsgård Hansen Forhandlingsteknik resulterede i Sydamerika-billet Christian Nørgaard Larsen blev færdig med cand. public.-uddannelsen i september 2009 og har siden arbejdet som freelancekorrespondent i Sydamerika. Han har brugt DJ som sparringspartner i forhandlingerne om en freelance-aftale med Jyllands-Posten. Da Christian Nørgaard Larsen for snart et år siden begyndte at overveje, hvad livet skulle byde på, når han efter sommerferien kunne skifte studiekortet ud med titlen som cand. public., var ønsket om en tilværelse som korrespondent i Sydamerika mest af alt en vild drøm. Selv for en ung, ambitiøs akademiker med CV et i orden kan være svært at tro på, at et af landets største dagblade vil hyre netop ham. Jeg var jo fuldstændig grøn, så jeg var klar over, at jeg blev nødt til at alliere mig med mere kyndige og erfarne personer. Jeg kontaktede derfor DJ sidste forår, og det blev indledningen på et godt samarbejde, der resulterede i, at jeg i efteråret kunne drage til Sydamerika med en freelanceaftale i rygsækken, forklarer Christian Nørgaard Larsen. Christian Nørgaard Larsen udarbejdede i samarbejde med en af DJ s konsulenter et forhandlingsoplæg til Jyllands-Posten, som Christian Nørgaard Larsen vidste manglede en Sydamerika-korrespondent, og som han i forvejen havde en god kontakt til. Jeg har udført forskellige opgaver for dem gennem en stor del af min studietid, men jeg var godt klar over, at en ordentlig kontrakt krævede forberedelse, siger han. Forberedelse gav bonus Inden han præsenterede sit forhandlingsoplæg, havde han gennemgået det nøje med DJ, og han er ikke i tvivl om, at de mange timer var godt givet ud. Jeg følte mig virkelig godt klædt på, da vi startede den egentlige forhandling. Jeg havde gennem mine samtaler med DJ forberedt mig Foto: Privatejet på, hvordan jeg skulle sælge mig selv, hvad jeg skulle forvente af dem, og hvordan jeg skulle reagere på det. Det gav mig en stor sikkerhed, og jeg er overbevist om, at min grundige forberedelse er den væsentligste grund til, at vi nåede frem til en god aftale for begge parter, siger Christian Nørgaard Larsen. Han har nu haft base i Sydamerika i snart et halvt år, og selvom hverdagen ikke kun er sol, samba og hvide sandstrande, så har han ingen planer om at vende hjem foreløbig. Den tanke er slet ikke faldet mig ind. Jeg synes, det er fantastisk at være her. Jeg lærer nye ting hver eneste dag, og jeg har en stor alsidighed i min hverdag. Og så tror jeg også, at det er sundt at sætte sig selv ud på usikker grund engang imellem, siger Christian Nørgaard Larsen. Af Anne Klejsgård Hansen Lad DJ være din pengeterrier Majbritt Lund har arbejdet som freelancer i snart tre år og laver primært kommunikationsopgaver. Hun har det seneste år brugt DJ i jagten på de dårlige betalere. Følelsen af at sende en faktura af sted er for de fleste freelancere fantastisk, men hvis fakturaen inden for en rimelig periode ikke resulterer i cool cash, ændrer følelsen hurtigt karakter. Det kan Majbritt Lund ligesom mange andre freelancere nikke genkendende til. Hun har derfor flere gange valgt at bruge DJ til at lægge pres på de kunder, der tøver med at finde pungen frem. Jeg har flere gange fået hjælp af DJ, og det er mit klare indtryk, at det har været med til at sætte skub i tingene. Rekorden er, at pengene stod på min konto 24 timer efter, at jeg havde informeret kunden om, at jeg ville lade DJ gå ind i sagen, hvis ikke kunden betalte, forklarer Majbritt Lund. Hun har med hjælp fra DJ fået de fleste af sine tilgodehavender, men hun har stadig fire kunder, der mangler at betale. Det er en meget ubehagelig situation, som godt kan gøre lidt ondt i maven. Jeg har tidligere oplevet, at det har tæret på mig, både tidsmæssigt og psykisk, men nu er jeg blevet meget mere konsekvent og sender hurtigere sagen videre til DJ, siger hun. Hun peger på, at man som freelancer let kan komme til at bruge alt for meget tid på de dårlige betalere, hvis man ikke fra starten af sætter nogle klare retningslinjer op og sørger for at få sagen sendt videre, hvis kunderne ikke overholder betalingsfristerne. Jeg sidder på et kontor med 100 selvstændige, og jeg ved, at det kun er de færreste af dem, der kan få hjælp fra deres fagforbund, hvis kunderne ikke betaler. Jeg er derfor meget taknemmelig for den hjælp, jeg selv har fået, siger Majbritt Lund. Til trods for, at 2009 for Majbritt Lund har været lidt af et skrækår i forhold til dårlige betalere, oplever hun ikke, at finanskrisen har haft den store effekt. Hun har en stor kundekreds ca. 50 forskellige kunder i løbet af et år og hun mener bare, at hun har været uheldig. Læs mere om inkasso/rykkere i freelancerådgivningen på Foto: Jeanne Kornum Reager med det samme Majbritt Lund anbefaler, at der tages affære med det samme, hvis en kunde ikke har betalt en regning inden for den angivne tidsfrist. Jeg plejer at give dem 10 dages betalingsfrist. Hvis kunden ikke overholder fristen, sender jeg en rykker, og hvis der stadig ikke sker noget, gør jeg opmærksom på, at jeg så vil sende sagen videre til DJ, siger hun. 11

12 Af Anne Klejsgård Hansen Ligestilling på barselsområdet igen skudt til hjørne Den planlagte evaluering af barselsudligningsloven er endnu engang udskudt, og ligestilling for freelancere og fastansatte på barselsområdet har dermed fortsat lange udsigter. DJformand Mogens Blicher Bjerregård efterlyser politisk vilje fra beskæftigelsesministeren. Der er ikke noget, der tyder på, at freelancere og selvstændige inden for den nærmeste fremtid vil få adgang til den bugnende barselsfond og dermed blive ligestillet med deres fastansatte kolleger. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) planlægger i februar at fremsætte et forslag, der udskyder den planlagte evaluering af barselsudligningsloven på ubestemt tid, trods massivt pres fra DJ og en række andre fagforbund. Det betyder reelt, at muligheden for lovændringer på nuværende tidspunkt er lig nul, da sådanne ændringer typisk vil bygge på den planlagte og lovbestemte evaluering. Det er frustrerende, at evalueringen igen ser ud til at blive udskudt. Det er uforståeligt, at der endnu ikke er sket noget på området, og jeg frygter efterhånden, at det skyldes mangel på politisk vilje, siger Mogens Blicher Bjerregård, formand i DJ. Han peger på, at DJ allerede for mere end et år siden leverede en række konkrete ændringsforslag til Inger Støjberg, men at intet siden er hændt. Diskriminerende lov Problemet er, at barselsudligningsloven i dag kun giver arbejdsgivere mulighed for at få dækket udgiften til fastansattes løn under barsel fra barselsfonden. Dermed er det i dag ikke muligt for freelancere og andre selvstændige at få del i de mange millioner, der i øjeblikket ligger og venter i den statslige barselsfond, selv om der for de a-lønnedes vedkommende faktisk indbetales til fonden for dem. Det er direkte diskriminerende, lyder kritikken fra DJ. Der er tale om en klar diskrimination af freelancere. Tankegangen bag barselsudligningsloven var, at forældre skulle have mere tid til at være sammen med deres børn, og så er det da underligt, at det ikke gælder alle forældre, siger Mogens Blicher Bjerregård og uddyber: Det betyder, at freelancere i dag er markant ringere stillet end deres fastansatte kolleger, og at det dermed kan være økonomisk svært at forene freelancetilværelsen med familielivet. For ham at se er loven i direkte modstrid med regeringens ambitioner om et fleksibelt arbejdsmarked. Ude i verden bryster os jo gerne af vores flexicurity-model, men hvis vi skal blive ved med at gøre det, så kræver det, at rammerne er i orden også på barselsområdet, siger Mogens Blicher Bjerregård. Minister på zig-zag-kurs Mens regeringen igen og igen understreger vigtigheden af et fleksibelt arbejdsmarked, er det altså ikke noget, der får den til at revurdere barselsudligningsloven. Heller ikke selvom beskæftigelsesminister Inger Støjberg tidligere har været en varm fortaler for bedre barselsforhold for freelancere og selvstændige og allerede i 2006 lovede at gøre noget ved sagen. Vi skal bestemt have gjort noget ved sagen, men regeringen har besluttet at vente med en løsning til om et år, hvor vi skal have gjort hele barselsordningen mere fleksibel, lød meldingen dengang til bl.a. BT fra den daværende familieordfører. Barselsforholdene for freelancere og selvstændige er dog her fire år senere de samme, og ministerkasketten synes at have fået Inger Støjbergs vilje til at gøre noget ved situationen til at falme betydeligt. Der vil være tale om en større ændring og en helt anden ordning, hvis ordningen skal udvides i forhold til freelancere og selvstændige. Det rejser derfor en række komplekse problemstillinger, som jeg vil drøfte med forligskredsen bag barselsudligningsloven, når evalueringen forelægger, lyder det nu i et skriftligt svar fra ministeren. Det har desværre ikke været muligt at få et interview med ministeren om sagen. Det er uforståeligt, at der endnu ikke er sket noget på området, og jeg frygter efterhånden, at det skyldes mangel på politisk vilje LO og DA arkitekter bag udskydelse Inger Støjberg begrunder den planlagte udskydelse af evalueringen med en henvendelse fra LO og DA. De opfordrer ministeren til at udskyde den planlagte evaluering, da den ellers kommer til at foregå sideløbende med forårets overenskomstforhandlinger. Det har høj prioritet for mig som beskæftigelsesminister at sikre de bedste rammer for, at overenskomstforhandlingerne kan komme godt i mål. ( ) Derfor vil jeg snarest fremsætte lovforslag om at udskyde den planlagte revision, skriver ministeren. Den argumentation undrer DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård. Det er meget deprimerende, og jeg kan slet ikke forstå, hvad forårets overenskomstforhandlinger skulle have at gøre med en evaluering af barselsudligningsloven, siger Mogens Blicher Bjerregård Freelanceres barselsvilkår Freelancere er som udgangspunkt ikke omfattet af barselsudligningsloven.freelancere har derfor to muligheder i barselsperioden. Barselsdagpenge: Uanset om du er a-lønnet eller selvstændig, har du som aktiv på arbejdsmarkedet ret til barselsdagpenge. Den højeste dagpengesats er pt kr. om ugen, og du kan høre nærmere om din ret til barselsdagpenge hos Ydelsesservice i din kommune. Barselsansættelse: En barselsansættelse består i, at en af dine kunder ansætter dig i barselsperioden til en løn, der svarer til barselsrefusionen ca kr. om måneden. Hvis kunden er omfattet af DA s eller DI s barselsfond, er barselsansættelser dog ikke mulige. Læs mere på i freelancerådgivningen på 12

13 Af Anne Klejsgård Hansen Fælles fodslag skal øge presset på regeringen Det er ikke kun DJ s knap 2500 freelancere, der holdes uden for barselsudligningsloven. På landsplan må tusindvis af selvstændige håndværkere, medhjælpende ægtefæller, iværksættere og mikrovirksomheder klare sig uden, og det har fået en række organisationer til at gå sammen for at presse regeringen. Vi skal have politikerne til at forstå, at det her er et stort samfundsmæssigt problem og ikke kun et journalistisk problem. Og det gør vi bedst ved at gå sammen med alle de fagforbund, der kæmper den samme kamp som os, siger Mogens Blicher Bjerregård. DJ har derfor samlet en barselsstrategigruppe bestående af bl.a. FTF, HK Privat, AC, Håndværksrådet, Producentforeningen, Prosa, Teknisk Landsforbund og mange flere i kampen for barselsudligning til freelancere. Intensiverer presset Selv om det massive pres endnu ikke har båret frugt, har de ingen planer om at neddrosle indsatsen fremadrettet tværtimod. Det er selvfølgelig meget frustrerende, men vi vil bruge tiden konstruktivt og øge presset yderligere, siger Mogens Blicher Bjerregård, der bakkes op af de øvrige fagforbund. Det er ironisk, at selvstændige og freelancere lades i stikken, samtidig med at barselsfonden bugner af penge. Så det er klart, at vi vil fortsætte vores pres for at få regeringen til at ændre loven, så vi kan opnå ligestilling på barselsområdet, siger Sanne Aakermann Østrup, konsulent i HK. Også AC vil fastholde presset. Hvis vi gerne vil have iværksættere og i særdeleshed videniværksættere herhjemme, nytter det altså ikke noget, at man laver regler, der reelt betyder, at de er ringere stillet end andre på arbejdsmarkedet, siger Henrik Faursby Ahlers, chefkonsulent i AC. Illustration: Niels Bo Bojesen Af Anne Klejsgård Hansen Fra kontor til børneværelse Foto: privatejet Nedtællingen er i gang, og det er ikke ekstravagante juleindkøb og udsalgsjagt i januar, der har fået Anneline Højrup og hendes kæreste Dennis Kragelund til at holde tegnebogen tæt til kroppen. Familiens hus i Århusforstaden Højbjerg får nemlig en ny beboer i løbet af foråret, og som freelancejournalist kan Anneline Højrup se frem til et halvt år på barselsdagpenge. Vi har hele tiden vidst, at en barsel vil betyde, at min eneste indtægt i en periode vil være barselsdagpenge, så det er ikke noget, der ruinerer os økonomisk. Men det er da klart, at det spiller en stor rolle i forhold til, hvordan vi disponerer økonomisk, siger Anneline Højrup. Det betyder blandt andet, at den udbygning, familien drømmer om, er blevet udskudt på ubestemt tid, og at Anneline Højrups hjemmekontor fremover også kommer til at huse legetøj og tremmeseng. Vi holder lidt igen i øjeblikket og kaster os ikke ud i de store økonomiske udskejelser. For det er jo ikke kun de seks måneder, hvor jeg forventer at være på barsel, at vi skal klare os for mindre. Jeg bliver nok nødt til at indstille mig på, at der efter barslen også kommer til at gå et stykke tid, før mit indtægtsniveau er stabilt igen, siger hun. Barselsansættelse udelukket Anneline Højrup har arbejdet som freelancejournalist i godt et år, og hendes primære kunde har i hele perioden været hendes tidligere arbejdsplads Aller, hvor hun fra var redaktionschef for magasinet Q. Anneline Højrup håbede derfor på, at det tætte forhold kunne resultere i en barselsansættelse en ansættelse, hvor freelanceren ansættes hos en kunde i barselsperioden til en løn, der svarer til barselsrefusionen. Da jeg hele tiden har stået som lønmodtager i forhold til Aller, troede jeg, at jeg kunne opnå ansættelse i barselsperioden, men jeg nåede aldrig at præsentere idéen for Aller, fortæller Anneline Højrup. Hun fandt nemlig efter et par opringninger ud af, at Aller er omfattet af DA s barselsfond, der ligesom DI s barselsfond har ni måneders karenstid fra ansættelsesdatoen. Barselsansættelser er dermed reelt udelukket hos kunder, der hører under disse barselsfonde. Det er da smadder ærgerligt, og jeg må indrømme, at jeg har meget svært ved at se det retfærdige i reglerne. Som freelancer betaler arbejdsgiveren kun for de opgaver, de får udført, og samtidig må vi freelancere selv finansiere ferie, sygdom, pension og altså også barsel, siger Anneline Højrup. 13

14 DJ mentor Den største ressource, det enkelte medlem har adgang til via sit medlemskab af DJ, er de andre medlemmer. DJ mentor bidrager til, at DJ s medlemmer får adgang til hinanden og hjælper hinanden. DJ mentor tilbyder dig at formidle kontakten til et andet medlem af DJ, som er villig til at tilbyde dig sin opmærksomhed og sin sparring. Hvis du vil have en mentor, skal du i et skema oplyse, hvilke emner du søger sparring på, og hvad din forventning er til samarbejdet med mentor. Mentor udfylder et lignende skema, og DJ mentor bruger oplysningerne til at matche mentor med mentee. Foto: Jeanne Kornum Af Anne Klejsgård Hansen Gejst, gnist og konkrete redskaber Lisbeth Kristine Cedray har i tre år arbejdet som freelancejournalist med base hjemme på bondegården på Langeland. Hun har benyttet sig af DJ-tilbud som freelanceseminaret, karrierevejledning og trivselskurset Pas godt på dig selv for du er det værd. Hvorfor var det egentlig, at jeg besluttede mig for en tilværelse som freelancer? Det spørgsmål kan for mange freelancere være svært at svare på, hvis hverdagen er blevet lig med tidspres, dårlige betalere, bugnende mailboks og en evigt ringende mobiltelefon akkompagneret af den nagende samvittighed over aldrig helt at nå det, man gerne ville. Lisbeth Kristine Cedray er derfor meget bevidst om, at det kræver input, netværk og efteruddannelse at leve og trives som one-woman-band. Jeg arbejder alene, og det betyder i realiteten, at jeg både er leder, medarbejder, arbejdsmiljørepræsentant og efteruddannelsesansvarlig. Det 14 stiller store krav, og hvis jeg ikke hele tiden er opmærksom på at skabe rammerne for et godt arbejdsliv, kan arbejdet let blive uoverskueligt, siger Lisbeth Kristine Cedray og uddyber. Jeg benytter mig af så mange af de tilbud som muligt, som jeg får gennem DJ. Så selvom et par dage på kursus umiddelbart også er lige med et par dage uden løn, så er jeg overbevist om, at det er en god investering. Ny inspiration er guld værd Lisbeth Kristine Cedray har blandt andet benyttet sig af DJ s karriererådgivning, freelanceseminarerne og trivselskurset Pas på dig selv for du er det værd. Hun bruger tilbuddene til at vedligeholde gejsten ved livet som freelancer og til at skaffe nye konkrete redskaber til et mere tilfredsstillende og mindre stressende arbejdsliv. Jeg har flere gange efter det årlige freelanceseminar oplevet, at jeg har været helt høj. Det er fantastisk inspirerende at møde andre freelancere og høre om, hvad der driver dem. At møde sådanne ildsjæle har været med til at bekræfte mig i, at det er et rigtigt valg for mig at være selvstændig, siger Lisbeth Kristine Cedray. Freelanceseminarerne har især styrket hendes faglige netværk samt givet nye idéudviklingsredskaber, mens trivselskurset har givet hende en Mentorrelationen er et frugtbart samspil mellem to personer. Mentor hjælper mentee til at hjælpe sig selv. Menteen får større indsigt og bedre mulighed for personlig udvikling og karriereudvikling. Mentoren udvikler sine kompetencer inden for ledelse, kommunikation og rådgivning og bliver udfordret af mentees måde at se verden på. Kontaktinfo: DJ Mentor Telefon Træffetid mandag kl mentor@journalistforbundet.dk Mail besvares inden for et par dage række konkrete redskaber til, hvordan hun i det daglige får et bedre arbejdsliv. Trivselskurset har øget mit fokus på, hvad jeg selv kan gøre for at få et bedre arbejdsliv. Jeg er for eksempel blevet meget mere opmærksom på, at mit arbejdsliv og mit private liv ikke må flyde sammen, selvom det hele som udgangspunkt foregår på den samme adresse, forklarer Lisbeth Kristine Cedray. Jeg har flere gange efter det årlige freelanceseminar oplevet, at jeg har været helt høj. Det er fantastisk inspirerende at møde andre freelancere og høre om, hvad der driver dem.

15 Hvor hører du til? En række specialgrupper og foreninger i DJ varetager de ca freelancernes interesser politisk i DJ og tilbyder dig netværk, arrangementer og videndeling inden for dit specifikke område. SPECIALGRUPPER: DJ:Fotograferne er specialgruppen for fotografer, der hovedsageligt arbejder med fotografi og illustration til reklame, bøger, magasiner og institutioner så som museer og hospitaler. Optagelse omfatter både fastbilled- og videofotografer som fastansatte eller freelance. FreelanceGruppen er en tværfaglig specialgruppe for medlemmer, der arbejder som freelancere inden for stort set alle DJ s arbejdsområder - fra journalister, fotografer og grafikere til oversættere mm. Kommunikationsgruppen er specialgruppen for ansatte og freelancemedlemmer, der arbejder med trykt og elektronisk kommunikation samt kommunikationsrådgivning i såvel private som offentlige virksomheder. Organisationsgruppen er specialgruppen for medlemmer, der arbejder på et blad/bladets site, der udgives af en organisation. SPECIALFORENINGER: Pressefotografforbundet er et tidligere selvstændigt forbund, oprettet i 1912, der i 1967 sluttede sig til Dansk Journalistforbund. PF afholder Årets Pressefoto og hjælper pressefotografer og fotojournalister med netværk og udvikling af deres fælles fag. Danske Bladtegnere blev stiftet i 1933 og sluttede sig i 1967 til Dansk Journalistforbund. DB rummer fastansatte og freelance håndtegnere, der på beskrivende eller kommenterende vis tegner eller illustrerer primært til den trykte presse. DJ i AC (Akademikernes Centralorganisation) blev stiftet som en ny specialforening i 2008 og rummer alle DJ-medlemmer med en akademisk uddannelse. Det giver DJ mulighed for gennem AC at få medindflydelse på løn- og ansættelsesvilkår. (kontingentfri) TVGRUPPEN er for ansatte og freelancere, der hovedsagligt arbejder med produktion af levende billeder, herunder tv-produktion i private produktionsselskaber, på tv-stationer, for netmedier, med multimedieproduktion etc. Gruppens funktioner spænder fra alt lige fra AV, klip, video, tilrettelæggelse, instruktion, foto, journalistik, lyd, lys til produktionsassistance m.m. Visuelt Forum er specialgruppen for ansatte og freelancere, der er grafiske designere, layoutere, nyhedsgrafikere/visualizere, tegnere/ illustratorer og webdesignere. Forum for Billedmedieoversættere - FBO: Specialgruppen for oversættere, tekstere, versionister, dubbere, synstolkere m.fl. både fastansatte og freelancere. 15

16 Illustration: Niels Bo Bojesen Hvad skal jeg koste? På DJ s freelanceportal har DJ samlet alle forbundets vejledninger om vilkår og prissætning samt freelancestatistikken på alle DJ s områder. Her finder du vejledninger både om almen journalistik, kommunikation, foto, layout, illustrationer, oversættelse, tekstning, korrektur, research, tv-produktion og meget mere. Kig ind og tjek de vejledende vilkår på: Freelanceforum 2010 den sidste fredag i februar tilmelding åben til årets freelancebrag FreelanceForum 2010 fredag 26/2 er spækket med gode tilbud til alle mediefreelancere på tværs af fag og brancher. Tag med og bliv bl.a. bedre til at idéudvikle og pitche, sætte din pris, markedsføre dig selv, forhandle, håndtere stress og konflikter, hive dig selv op ved hårrødderne, samarbejde med andre freelancere, få det rigtige på skrift i de rigtige papirer, sidde rigtigt, sove rigtigt, trække de rigtige udgifter fra og udnytte din passion i dit arbejde. tjek programmet og oplægsholderne på tid: fredag 26/ kl sted: it-universitetet i København (ved siden af dr byen) deltagerbetaling: 750 kr. (nb : Visse specialgrupper yder efterfølgende tilskud tjek med din gruppe) Program og tilmelding: Dansk Journalistforbund medier & kommunikation