Abstrakt. 1 Indledning
|
|
- Olivia Thomsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Netværkseffekter i jernbanekøreplaner Lars Wittrup Jensen* & Alex Landex, *lawj@transport.dtu.dk Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport, Bygningstorvet 116B, 2800 Kgs. Lyngby Abstrakt Netværkseffekter i jernbanekøreplaner opstår, når en ændring ét sted i netværket forårsager ændringer andre steder i netværket grundet linjestruktur og korrespondancer i køreplanen. En præcis definition af denne type netværkseffekter gives, og måder at måle effekten beskrives. Da køreplaner for jernbanenetværk er meget komplekse, er det er svært at vurdere ændringer for hele nettet, og dermed mulige netværkseffekter. Denne artikel gennemgår derfor også modeller og metoder, der kan bruges til at måle netværkseffekter og en passende model foreslås. 1 Indledning Når ændringer i et jernbanenetværk og den dertilhørende køreplan planlægges, vurderes ændringen normal kun lokalt på grund af den høje kompleksitet i et jernbanenetværk. Det betyder, at virkningerne af ændringen ikke evalueres uden for projektområdet, som kan føre til at fordele og ulemperne bliver overset. (Hansen. 2004,Hansen et al. 2006) beskrev dette og betegner det som netværkseffekter af jernbaneinvesteringer. Disse netværkseffekter opstår på grund af linjestrukturen i køreplanen og er emnet for denne artikel. Den type netværkseffekt som er beskrevet af (Hansen. 2004) er blot én af mange. Udtrykket netværkseffekt er et generelt udtryk, der anvendes i mange forskningsområder uden nogen klar definition. Det kan generelt karakteriseres som effekten på et netværk som følge af en lokal implementering eller ændring. Indenfor jernbaner og offentlig transport har udtrykket forskellige betydninger. (Laconte. 2002) beskriver en netværkseffekt som at forbedre sammenhængen i netværket for passagerer med integreret billetsystem, chipkort eller andre forbedringer af passagergrænseflader. (Landex. 2008) definerer flere netværkseffekter, den ene af dem er netværkskapacitetseffekten i køreplanen, hvor det ikke er muligt at planlægge flere tog på en jernbanestrækning på grund af utilstrækkelig kapacitet på tilstødende linjer. Indenfor netværksplanlægning præsenterer (Nielsen and Lange. 2008,Nielsen et al. 2005) netværkseffekten som den effekten der opnås, når et offentligt transportsystem er fintmasket med mange skiftepunkter og en høj frekvens. I (van Oort. 2011) er netværkseffekten beskrevet som at overveje effekter i hele systemet, når offentlige transportsystemer evalueres, i modsætning til blot at overveje (lokale) linjeeffekter. Dette understøttes af (Jansson. 1996), som beskriver netværkseffekter som at betragte offentlige transportnetværk som netværk og ikke en række uafhængige ruter. Slutteligt, beskriver (Hansen. 2004) netværkseffekter af køreplansændringer på Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
2 en linje grundet afhængigheder i linjestrukturen (køreplanen) i netværket, og betydningen af dette, når infrastrukturprojekter evalueres. De tre sidste definitioner af (van Oort. 2011,Jansson. 1996,Hansen. 2004) hænger sammen, og understreger vigtigheden af at betragte hele netværket og ikke bare linjer, når et offentlig transportnetværk designes, planlægges og evalueres. Betydningen af dette understøttes af en undersøgelse præsenteret i (Hansen. 2004,Hansen et al. 2006,Landex. 2008), der viser, at en udelukkende lokal evaluering af et projekt vil overse konsekvenserne af projektet i resten af netværket. På nuværende tidspunkt har ikke megen forskning beskæftiget sig med dette problem, og emnet for denne artikel er derfor konsekvenserne af lokale (køreplans-) ændringer i jernbanenetværket som først beskrevet af (Hansen. 2004), og siden af (Hansen et al. 2006,Landex. 2008,Landex. 2012). Artiklen udvider tidligere forskning inden for denne type netværkseffekt ved en klar definition af, hvornår en netværkseffekt er en netværkseffekt, og hvornår det er en lokal effekt. På grund af kompleksiteten i køreplaner er netværkseffekter svære at måle. Mål for effekten, og hvordan disse mål kan beregnes ved hjælp af modeller præsenteres derfor også ved at gennemgå eksisterende litteratur og foreslå nye mål. 2 Netværkseffekter i jernbanekøreplaner Netværkseffekter i jernbanekøreplaner opstår hovedsageligt på grund af køreplanlægningsprocessen. I de følgende afsnit er jernbanedriftsplanlægningsprocessen derfor beskrevet, definitionen af netværkseffekter diskuteres og specificeres tydeligere og endelig gennemgås eksempler på netværkseffekter i jernbanekøreplaner. 2.1 Jernbanedriftsplanlægningsprocessen Planlægning af jernbanedriften kan opdeles i flere delprocesser, der tjener til at løse denne komplekse opgave. Ifølge (Ceder. 2007) kan processen for driftsplanlægning af offentlige transportsystemer opdeles i fire aktiviteter: netværksdesign, køreplansudvikling, omløbs-/materielplanlægning og mandskabsplanlægning. Dette understøttes af (Lusby et al. 2011,Kroon et al. 2008,Kaas. 1998). Ud over dette opdeler (Lusby et al. 2011) og (Kaas. 1998) delprocesserne i et strategisk, et taktisk niveau, og et operationelt niveau (indeholder realtidsplanlægning, ikke nævnt i (Ceder. 2007)). Figur 1 viser de forskellige delprocesser i driftsplanlægningsprocessen. Grundet kompleksiteten af hele processen for store systemer udføres de forskellige delprocesser i rækkefølge i stedet for samtidigt, hvor output fra en delproces er input til den næste (Ceder. 2007). Feedback til tidligere delprocesser sker normalt gradvist ved at forbedre driften, uden at foretage for mange ændringer. I forbindelse med netværkseffekter i jernbanekøreplaner er denne proces afgørende for hvordan netværkseffekter opstår. Beslutninger foretaget på det strategiske niveau i netværks- og linjeplanlægning på grundlag af udbud og efterspørgsel, begrænser køreplanen i form af linjestruktur, stop og korrespondancer. Traditionelt er køreplaner udarbejdet på grundlag af køreplanlæggernes erfaringer og kvalifikationer, støttet af beslutningsstøttesystemer baseret på optimerings-, analytiske og simuleringsmodeller (Kroon et al. 2008). I Danmark og andre lande er der praksis for at planlægge køreplanen ved hjælp af et toghierarki (Hansen et al. 2006,Landex. 2008), jf. figur 2. Linjestruktur og stop er givet ud fra netværks- og linjeplanlægning sammen med en række yderligere begrænsninger. IC-tog er derefter planlagt først (højeste prioritet), efterfulgt af regionaltog og lokale tog. Godstog samt internationale tog indpasses derefter i køreplanen. Prioriteringen af disse to typer kan ændre sig på baggrund af eksterne faktorer i tilstødende netværk. Denne praksis sikrer en høj kvalitet for de fleste passagerer, og der opnås samtidig en realistisk køreplan. Efterfølgende kan der foretages ændringer og der kan afviges fra hierarkiet for at forbedre kvaliteten af køreplanen. Dette omfatter (begrænset) feedback til netværks- og linjeplanlægning, hvor linjestruktur kan ændres for at forbedre den samlede drift. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
3 Netværks- og linjeplanlægning Strategisk niveau Køreplanlægning Taktisk niveau Nødplaner Operationelt niveau Omløbsplanlægning Mandskabsplanlægning Realtidsplanlægning Planlægningshorisont Lang Kort Figur 1 Jernbanedriftsplanlægningsprocessen. Baseret på (Lusby et al. 2011,Ceder. 2007,Kaas. 1998). Intercity Lyn Intercity International Interregional Gods Regional Lokal Figur 2 Toghieraki. Baseret på (Landex. 2008). På grund af linjestrukturen og toghierarkiet er der en stor risiko for, at en tilsyneladende lille ændring i køreplanen vil medføre ændringer i andre dele af køreplanen for at opfylde begrænser og opnå en realistisk køreplan, ikke kun på samme linje, men også andre steder i netværket. Fx. hastigheden opgraderes på en del af netværket, hvorved køretiden ændres og dermed også køreplanen på denne del af netværket. Afhængigt af linjestrukturen, skal køreplanen muligvis ændres i hele netværket. Den nye køreplan kan opfylde efterspørgslen bedre eller værre, men dette kan ikke opfanges i en evaluering af projektet, hvis kun en mindre del af netværket bliver vurderet. 2.2 Definition Som tidligere nævnt kan netværkseffekter i jernbanekøreplaner defineres som: Netværkseffekter opstår når en ændring et sted i netværket resulterer i ændringer andetsteds i netværket - selv langt fra den oprindelige ændring. (Hansen et al. 2006) Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
4 (Landex. 2012) opdeler netværkseffekter i netværkseffekter i planlægningsprocessen og i nøddrift/uregelmæssig drift. Desuden skelner (Landex. 2012) mellem netværkseffekter for passagerer og for tog. I denne artikel betragtes kun netværkseffekter i planlægningsprocessen, men disse ligner netværkseffekter i uregelmæssig drift. Forskellen er at i planlægningsprocessen sker den oprindelige køreplansændring bevidst på et strategisk/taktisk niveau, mens det i den uregelmæssige drift (som regel) sker utilsigtet på det operationelle niveau. I (van Oort. 2011) og (Jansson. 1996) skelnes der mellem linjeeffekter og netværkseffekter. Hvor en linje er en planlagt linje, som er en tog-, bus- eller sporvognslinje planlagt over et givet sæt stoppesteder/stationer. I jernbanenetværk, løber nogle toglinjer gennem store dele af netværket, og det kan derfor være svært at skelne mellem linjeeffekter og netværkseffekter. Denne artikel foreslår derfor at definere linjer som toglinjesegmenter, hvor disse er toglinjer på sektioner af en jernbane mellem overgangsstationer og/eller endestationer. Hvis der foretages en køreplansændring på et toglinjesegment, og det kun påvirker den linje så defineres dette som en linje(segment)effekt. Hvis ændringen påvirker andre toglinjer, vil netværkseffekter forekomme. Dette er vigtigt i forhold til vurderingen af infrastrukturprojekter eller andre projekter, der kan forårsage køreplansændringer, da linjeeffekter af en indledende køreplansændring ikke medfører behovet for at udvide evalueringsområdet. På baggrund af dette foreslår denne artikel følgende definition på netværkseffekter i køreplaner: Hvis en indledende ændring i en køreplan på et toglinjesegment medfører ændringer på andre toglinjer, defineres disse efterfølgende ændringer som netværkseffekter. Derudover kan den indledende køreplansændring opdeles I tre kategorier: Køretidsændringer Ny korrespondance- eller koblingsbegrænsing Nye afgange eller toglinjer Køretidsændringen kan især være forårsaget af mange ting. Bl.a. ændring i strækningshastighed, nyt rullende materiel, oprettelse eller nedlæggelse af stoppesteder, osv. Både forøgelse og reduktion af køretiden kan føre til netværkseffekter. Men med faldende køretid, er det muligt at opretholde den oprindelige køretid, hvis påvirkningerne i netværket er for store. Der er normalt ikke denne mulighed ved forøgelse af køretider. Hvis en ny korrespondance- eller koblingsbegrænsning introduceres på en linie vil det sandsynligvis blive nødvendigt at ændre afrejse- og ankomsttider hvilket kan forårsage netværkseffekter. I tilfælde af at afrejse/ankomst tider i køreplanen ikke ændres, kan det stadig forårsage netværkseffekter i uregelmæssig drift, når korrespondancer eller koblinger ikke kan overholdes. I nogle tilfælde er det ikke være muligt at opfylde en ny begrænsning uden at overtræde andre begrænsninger, hvorved indførelsen af en ny korrespondance eller kobling ikke er mulig. Ved indførelse af nye toglinjer eller flere afgange på en eksisterende toglinje vil kapacitetsforbruget uundgåeligt stige. Dette kan forårsage netværkseffekter som følge af trængsel, da der er en risiko for at eksisterende afgange vil blive forskudt tidsmæssigt. 2.3 Eksempler De følgende tre eksempler fra det danske jernbanenetværk viser, hvordan indledende køreplansændringer kan påvirke køreplanen i resten af netværket. Eksemplerne viser, hvordan et lokalt hastighedsopgraderingsprojekt, nyt rullende materiel og åbningen af en ny station kan påvirke hele netværket i Danmark, selv om den indledende køreplansændring kan virke lille. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
5 Figur 3 Linjestruktur for regional- og fjerntog i Danmark. (Hansen et al. 2006) viser, hvordan en indledende køreplansændring i den nordlige del af Jylland påvirker køreplanen for regionaltog i den sydøstlige del af Danmark (se figur 3). Dette sker da hastigheden opgraderes på den enkeltsporede strækning nord for Aalborg og køretiden som følge af dette reduceres. På grund af denne køretidsændring og da strækningen er enkeltsporet skal krydsningerne ændres på strækningen for at opnå køretidsbesparelsen. Da de tog, der kører på strækningen er en del af det landsdækkende ICsystem, breder den indledende køreplansændring sig til andre toglinjer i netværket, der er afhængige af ICservice, f.eks de regionale tog, der kører København-Nykøbing F i den sydøstlige del af Danmark. Hvor gode korrespondancer eksisterer, vil den indledende køreplansændring forværre korrespondancer, såfremt den forbindende toglinje ikke kan omlægges. På den anden side kan der også være fordele, hvor en dårlig korrespondance kan blive forbedret på grund af den indledende køreplansændring. I 2011 testede DSB nyt rullende materiel på linjen mellem Odense og Svendborg på Fyn. Det rullende materiel (IC4) bruger mere tid end det eksisterende rullende materiel på dørlukning og afgangsproceduren. Dette resulterer i længere holdetider og på grund af de mange stop på linjen var toget ikke i stand til at holde den nuværende køreplan på prøvekørslen. Dette betyder, at hvis denne form for rullende materiel skulle ibrugtages på linjen, vil den eksisterende køreplan skulle ændres. I tilfælde af linjen mellem Odense og Svendborg vil dette ville kun skabe en linjeeffekt, da togene på denne linje ikke kører på den øvrige del af netværket og samtidig har de lavere prioritet end andre tog på Odense station. Selv i tilfælde af, at det nye rullende materiel var i stand til at holde køreplanen på bekostning af køretidstillæg, vil dette føre til en mindre robust service, hvor der er en større risiko for spredning af forsinkelse (netværkseffekter i uregelmæssig drift). Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
6 Det er blevet besluttet at åbne en ny station i Langeskov mellem Odense og Nyborg på Fyn. Østfyn betjenes i øjeblikket kun af intercitytog. Indføres der et ekstra stop på en af de eksisterende toglinjer vil dette forlænge køretiden med 2-3 minutter. Da Intercitytogene kører gennem en stor del af Danmark, og har en høj prioritet, kan det have en enorm indflydelse på netværket, hvis køretiden (og dermed køreplanen) for en af Iintercitytogslinjerne ændres. Alternativt kan regionaltogslinjen mellem Fredericia og Odense udvides til Korsør for at servicere den nye station. Dette vil have en mindre indvirkning på netværket, da kapacitetsforbruget på det østlige Fyn er lavt, men driftsøkonomien kan være dårlig på grund af antallet af passagerer. 3 Mål for netværkseffekter Uanset om den oprindelige ændring i køreplanen er lille eller stor, skyldes ændringer i infrastruktur eller rullende materiel, i passager- eller operatørbehov, er de samlede konsekvenser i køreplanen vanskelige at vurdere, som det ses i eksemplerne. Det er normalt forholdsvis enkelt at vise, om en lille ændring på en toglinje påvirker resten af netværket. Men det er vanskeligt at estimere omfanget af ændringer, og om de er positive eller negative. Litteraturen foreslår, at planlagt ventetid kan bruges til at måle netværkseffekter, hvilket beskrives i afsnit 3.1. I afsnit 3.2 og 3.3 foreslås to supplerende mål af denne artikel, som kan bruges til at måle netværkseffekter i køreplaner. I afsnit 4 gennemgås det hvordan disse mål kan beregnes. 3.1 Planlagt ventetid (Hansen. 2004,Hansen et al. 2006,Landex. 2008) foreslår, at planlagt ventetid kan anvendes som et mål for netværkseffekter i køreplaner. Planlagt ventetid forekommer i køreplansprocessen på grund af eksempelvis trængsel/konflikter (begrænset kapacitet) og planlagte korrespondancer og kan sammenlignes med forsinkelser (ventetid) i uregelmæssig drift (Wendler. 2007). Det er vigtigt at bemærke, at ikke alt planlagt ventetid i en køreplan skyldes netværkseffekter. Derfor bør man sammenligne en køreplan med en mulig køreplan, hvor en indledende køreplansændring er implementeret. Hvis det er muligt, bør den planlagte ventetid kategoriseres efter årsag for at opnå mere detaljerede resultater. 3.2 Driftspålidelighed Et parameter, der ofte overses inden for offentlige transport er pålidelighed. Normalt opnås de fleste gevinster i en cost-benefit-analyse, inden for det offentlige transportområde, fra rejsetidsreduktioner. Driftspålidelighed kan dog ofte bidrage med store gevinster på grund af øget pålidelighed (van Oort. 2011). I forhold til netværkseffekter i køreplaner, kan indledende køreplansforandringer forårsage pålidelighedsændringer i netværket. I køreplaner kan dette være forårsaget af ændringer i buffertider mellem togene i netværket. Planlagt ventetid tager ikke højde for dette, da det indikerer forlængelse af rejsetiden. 3.3 Kapacitetsudnyttelse Netværkseffekter i køreplanen kan også udtrykkes i ændringer i kapacitetsforbruget. I netværk med heterogen drift afhænger kapacitetsforbruget af togrækkefølgen. En ændring i togrækkefølgen i netværket på grund af en indledende lokal ændring kan medføre ændringer i kapacitetsforbruget for hver jernbanelinje. Dette mål er relateret til driftspålidelighed og planlagt ventetid, da en ændring i kapacitetsforbruget vil påvirke de to andre mål, især hvis kapacitetsforbruget er højt (på grund af lave buffertider). 4 Metoder til at beregne mål For at vurdere netværkseffekter og beregne mål for disse i form af planlagt ventetid, driftspålidelighed og kapacitetsudnyttelse kan analytiske metoder eller køreplansgenerering benyttes. Køreplansgenerering kan bruges til at vurdere ændringer i driftsoplægget, infrastrukturen, det rullende materiel mv. for hele netværket før og efter ændringen. At gøre dette manuelt er en omstændelig proces og ikke en mulighed i store netværk. Køreplansgenerering kan ske ved hjælp af simulering eller optimering, beskrevet og gennemgået i afsnit 4.2. Ved brug af analytiske metoder kan mål vurderes på grundlag af linjestruktur, frekvens, infrastrukturen og det rullende materiel, disse metoder er dog ikke nærmere beskrevet her, da de har en del Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
7 mangler i forhold til vurdering af netværkseffekter. I afsnit 4.1 er detaljeringsgraden i infrastrukturmodellering og betydningen heraf beskrevet. 4.1 Infrastrukturmodellering Infrastrukturmodellen er grundlaget for enhver model, der anvendes til at analysere et jernbanesystem eller dele heraf. Moderne infrastrukturmodeller benytter grafteori til at repræsentere spor, signaler, sporskifter mv. i form af knuder og kanter (Radtke. 2008). Detaljeringsgraden i en infrastrukturmodel kan være makroskopisk, mikroskopisk eller mesoskopisk (i mellem). I en makroskopisk infrastrukturmodel, modelleres jernbanesystemet meget enkelt, hvor knuder repræsenterer stationerne og linjen mellem er repræsenteret som kanter. Køretider og minimum togfølgetider, beregnet på grundlag af makroskopiske infrastruktur data, er grove skøn. Desuden er toglængde og køretidstillæg typisk ikke inkluderet. Den makroskopiske model er god til store netværk, da den er hurtig og kræver en lille mængde input. Præcisionen er dog lav og kvaliteten af output er ikke god nok til grundige analyser på grund af grove skøn af køretider samt dårlig konfliktdetektering. For tidlige planlægningsfaser på det strategiske niveau er metoden god, men er uegnet til generering af køreplaner (Radtke. 2008). Modsat den makroskopiske model er der den mikroskopiske infrastrukturmodel, som kræver detaljeret input til modellering af togfølge- og køretider mere præcist. Signaler, sporskifter, hastighedstavler, mm. modelleres som knuder og sporsektionerne mellem dem som kanter (Radtke. 2008). Da de mikroskopiske modeller kræver mere input er det indledende arbejde større. Til gengæld opnås mere præcist output, hvilket gør de mikroskopiske infrastrukturmodeller mere velegnet til dybdegående analyse. Mikroskopiske infrastrukturmodeller kræver lange beregningstider på grund af den øgede kompleksitet, hvilket gør dem uegnede til store netværk. Mesoskopiske modeller kombinerer elementer fra mikroskopiske og makroskopiske modeller for at øge præcisionen i forhold til makroskopiske modeller og samtidig reducere beregningstider og input, der kræves i forbindelse med mikroskopiske infrastrukturmodeller. 4.2 Generering af køreplaner ved simulering og operationsanalyse Ved brug af automatisk køreplansgenerering, på basis af infrastruktur, rullende materiel, linjestruktur og frekvenser, er det muligt at vurdere omfanget af netværkseffekter forårsaget af en lokal ændring. En køreplan genereres før og efter ændringen i input (fx infrastrukturopgradering, nyt rullende materiel, ekstra stop, etc.). De to køreplaner kan derefter evalueres ved hjælp af de mål beskrevet i afsnit 3. Brugen af simuleringsmodeller til at generere køreplaner garanterer ikke en optimal køreplan. Der er derfor risiko for at basiskøreplanen er tættere på en optimal køreplan end køreplanen i scenariet eller omvendt, hvilket skaber usikkerhed i målene og dermed evalueringen. I princippet er det muligt at finde den optimale køreplan ved hjælp af kombinatoriske optimeringsmodeller og dermed fjerne usikkerheden i evalueringen. Grund kompleksitetsproblemer er det dog ikke muligt at finde en optimal køreplan i store netværk. Øvre grænser kan dog normalt beregnes, hvilket angiver kvaliteten af den genererede køreplan. I de følgende to afsnit, vil køreplansgenerering ved hjælp af simulering og optimering blive beskrevet og eksempler på modeller og formuleringer vil blive givet Simulering Køreplansgenerering ved hjælp af simulering, uanset detaljegraden i simuleringen, kan enten ske ved en synkron fremgangsmåde eller asynkron fremgangsmåde. I den asynkrone fremgangsmåde planlægges togene i rækkefølge baseret på det enkelte togs prioritet (Siefer. 2008,Jacobs. 2008,Nash and Huerlimann. 2004,Kaas. 1998). Dette svarer til det naturlige forløb i køreplanlægningen (jf. afsnit 2.1) (Jacobs. 2008,Kaas. 1998). Den asynkrone fremgangsmåde har den fordel, at konfliktfri køreplaner kan genereres hurtigt og deadlocks kan undgås. En ulempe ved denne fremgangsmåde er afhængigheden af togprioriteringer, som kan føre til store mængder af planlagt ventetid for lavere prioriterede tog, hvilket resulterer i en køreplan af lav kvalitet (Kaas. 1998). Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
8 Den synkrone simuleringstilgang benytter den traditionelle diskrete tidsmodel, hvor togene planlægges samtidig inden for et givent diskret tidsinterval (Jacobs. 2008). Den synkrone tilgang er ikke i stand til at forudse konflikter i forvejen, som det er muligt med den asynkrone tilgang. Kun ganske indlysende konflikter kan opdages og der er derfor risiko for deadlocks. Mens den asynkrone tilgang afspejler køreplansprocessen godt, afspejler den synkrone tilgang selve driften bedre end den asynkrone tilgang. Et eksempel på en simuleringsmodel er SCAN- modellen (Strategic Capacity Analysis of Networks), der blev udviklet i 1998 i Danmark. Modellen anvender en mesoskopisk tilgang til at repræsentere infrastrukturen. Modellen genererer et stort antal køreplaner, hvor togene starter tilfældigt i hver genereret tidsplan. Modellen anvender en synkron tilgang til at planlægge tog, og ved at prioritere tog er det muligt at løse konflikter der opstår til fordel for det vigtigste tog. Modellen gør det muligt at vurdere netværkseffekter, og er også den model, der anvendes i studiet af den nye jernbane mellem København og Ringsted som er beskrevet i (Hansen. 2004,Hansen et al. 2006,Landex. 2008). Modellens primære formål er at evaluere kapaciteten i et jernbanesystem, og identificere flaskehalse (Kaas. 1998). Til dette formål anvendes nu primært mikroskopiske simuleringsværktøjer og SCAN-modellen er ikke længere i brug. To af de mest populære simuleringsværktøjer til rådighed, er OpenTrack og RailSys. Disse systemer genererer dog ikke køreplaner, men er målrettet mod simulering af jernbanedrift/forsinkelser baseret på en given køreplan. Begge systemer bruger en mikroskopisk infrastrukturmodel og en synkron planlægningstilgang til at løse konflikter, der opstår på grund af forsinkelser (Nash and Huerlimann. 2004,Bendfeldt et al. 2000). Grundet disse programmers fokus på simulering af forsinkelser, er det ikke direkte muligt at bruge dem til at måle netværkseffekter i planlægningsprocessen uden en potentiel høj mængde af manuelt arbejde. De kan dog bruges til at måle netværkseffekter i uregelmæssig drift ved evaluering af spredning af forsinkelse. På grund af den mikroskopiske repræsentation af infrastrukturen opnås en høj præcision på bekostning af kompleksitet. Andre synkrone modeller er VISION, RailPlan, SIMONE, FALKO, TRANSIT, RAILSIM og RTC (Siefer. 2008). Mens andre asynkrone modeller er ASDIS, BABSI og STRESI (Siefer. 2008,Jacobs. 2008). Nogle af disse benytter også optimeringsmodeller til at løse delproblemer i planlægningen Optimeringsmodeller Generelt kan generering af køreplaner ved hjælp af kombinatoriske optimeringsmodeller opdeles i planlægningen (afgangs-og ankomsttider) af jernbanedrift og valg af togveje gennem stationerne (Kroon et al. 2008). I de nuværende optimeringsmodeller løses de to trin individuelt i stedet for i en integreret tilgang, grundet kompleksitetsproblemer, især når komplekse stationer betragtes (Lusby et al. 2011). Den mest anvendte optimeringsmodel for cykliske køreplaner er PESP (the periodic event scheduling problem) (Kroon et al. 2008), og blev oprindeligt foreslået af (Serafini and Ukovich. 1989). PESP dækker dog kun planlægning af afgangs- og ankomsttider, og ikke valg af togveje gennem stationerne (Liebchen and Möhring. 2007,Kroon et al. 2008). Den reelle gennemførlighed af køreplansløsningen er derfor ikke garanteret, da valg af togveje på stationer kan føre til konflikter, der vil resultere i at løsningen reelt ikke kan bruges. Desuden betyder det også, at PESP ikke producerer en endelig køreplan, da valg af togveje og perronspor stadig skal foretages. Optimeringsproblemet vedrørende valg af togveje gennem stationer kan modelleres ved hjælp af konfliktgrafer, constraint programming, set packing, alternative grafer, multicommodity flow eller generalized set packing. (Lusby et al. 2011) har gennemgået litteraturen, hvor de forskellige modeller og løsningsmetoder er benyttet (fx heuristiske, branch-&-cut/bound, graph coloring eller constraint propagation). Konfliktgrafen er den mest anvendte model til at repræsentere optimeringsproblemet vedrørende valg af togveje gennem stationer (Lusby et al. 2011). Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
9 Selvom mulige løsninger kan findes for selv store netværk, er en genereret køreplans gennemførlighed relateret til modelformuleringen og er derfor måske ikke mulig at gennemføre i virkeligheden. Dette skyldes den trinvise metode til at generere køreplaner, og det faktum at infrastrukturen ofte er repræsenteret på det makroskopiske til mesoskopisk niveau. Ved at integrere de to trin kan en køreplan af højere kvalitet opnås (Kroon et al. 2008). Også kombinationen med konfliktløsning baseret på en mikroskopisk infrastrukturmodel kan forbedre gennemførligheden ved at fjerne løsninger, der er mulige ifølge optimeringsmodellerne, men ikke af den mikroskopiske model. 5 Konklusion Nærværende artikel har beskæftiget sig med netværkseffekter i køreplaner, hvor en lokal køreplansændring kan forplante sig til andre steder i netværket på grund af linjestruktur og korrespondancer i køreplanen. Denne type netværkseffekt er i høj grad afhængig af, hvor den indledende ændring er foretaget, og hvis toglinjen, som indledningsvis påvirkes, løber gennem store dele af nettet, eller kun på en sekundær linje. I det første tilfælde er risikoen for netværkseffekter høj, mens det sjældent vil være tilfældet for den sekundære linje. Denne artikel foreslår, at konsekvenser af en indledende ændring defineres som en linjeeffekt, hvis ændringen kun påvirker et toglinjesegment mellem overgangs- og/eller endestationer. Hvis ændringen påvirker flere linjesegmenter vil netværkseffekter forekomme. Netværkseffekter kan måles ved planlagt ventetid, driftspålidelighed/robusthed og kapacitetsudnyttelse. For at beregne disse mål kan analytiske metoder anvendes eller køreplaner før og efter en ændring kan genereres. Målene kan derefter beregnes ud fra disse genererede tidsplaner. En gennemgang af køreplansgenerering i denne artikel viser, at køreplaner kan genereres ved hjælp af optimerings- eller simuleringsmodeller. Simuleringsmodeller kan adskilles i modeller der benytter asynkron schedulering og modeller der benytter synkron schedulering. Da de forskellige tilgange har forskellige fordele og ulemper, foreslår denne artikel, at den bedste model til at generere køreplaner for at evaluere jernbanenet er en simuleringsmodel der benytter primært asynkron planlægning med synkrone elementer og evt. kombinatorisk optimering i stationsområder. Detaljeringsgraden i infrastrukturmodellen skal være mesoskopisk for at opnå en passende præcision uden at øge kompleksiteten for meget. En model som denne eksisterer endnu ikke, men en sådan model vil gøre det muligt at vurdere effekterne af indledende ændringer på netværksniveau. Dette vil hjælpe køre- og infrastrukturplanlæggere til hurtigt og nemt at estimere netværkseffekter, sammenlignet med metoder og modeller til rådighed i dag. Tak til Forskningen i forbindelse med denne artikel er en del af forskningsprojektet RobustRailS, som er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd. Referencer Bendfeldt, J., Mohr, U. and Müller, L. (2000) RailSys, a system to plan future railway needs, pp Ceder, A. (2007) Public transit planning and operation: theory, modeling and practice: Elsevier, Butterworth-Heinemann). Hansen, S. (2004) Store transportinfrastrukturprojekter og deres strategiske virkninger med særlig fokus på effekter for virksomheder. Hansen, S., Landex, A. and Kaas, A.H. (2006) The network effects of railway investments, 88, pp Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
10 Jacobs, J. (2008) Rescheduling, in: I.A. Hansen and J. Pachl (Eds.) Railway Timetable & Traffic, pp : Railway Timetable & Traffic). Jansson, K. (1996) Welfare and markets in passenger transport, International Journal of Social Economics, 23(10), pp Kaas, A.H. (1998) Metoder til beregning af jernbanekapacitet: Ph. D.-afhandling: Institut for Planlægning, Danmarks Tekniske Universitet). Kroon, L., Huisman, D. and Maróti, G. (2008) Optimisation Models for Railway Timetabling, in: I.A. Hansen and J. Pachl (Eds.) Railway Timetable & Traffic, pp : Eurailpress). Laconte, P. (2002) Smart Segments for Urban Public Transportation: An International Survey of Practices, Jpn Railw Transp Rev (32), pp Landex, A. (2008) Methods to estimate railway capacity and passenger delays. Landex, A. (2012) Network effects in railways, WIT Transactions on the Built Environment, 127, pp Liebchen, C. and Möhring, R.H. (2007) The Modeling Power of the Periodic Event Scheduling Problem: Railway Timetables - and Beyond, in: F. Geraets, L. Kroon, A. Schoebel, D. Wagner and C. Zaroliagis (Eds.) Algorithmic Methods for Railway Optimization, pp. 3-40: Springer Berlin Heidelberg). Lusby, R.M., Larsen, J., Ehrgott, M. and Ryan, D. (2011) Railway track allocation: models and methods, OR spectrum, 33(4), pp Mussone, L. and Wolfler Calvo, R. (2013) An analytical approach to calculate the capacity of a railway system, European Journal of Operational Research. Nash, A. and Huerlimann, D. (2004) Railroad simulation using OpenTrack, Computers in railways IX, pp Nielsen, G., Nelson, J., Mulley, C., Tegner, G., Lind, G. and Lange, T. (2005) Public Transport-Planning the Networks-HiTrans Best Practice Guide 2. Nielsen, G. and Lange, T. (2008) Network Design for Public Transport Success Theory and Examples, Norwegian Ministry of Transport and Communications, Oslo. Radtke, A. (2008) Infrastructure Modelling, in: I.A. Hansen and J. Pachl (Eds.), pp (Hamburg, Germany: Eurail Press). Serafini, P. and Ukovich, W. (1989) A mathematical model for periodic scheduling problems, SIAM Journal on Discrete Mathematics, 2(4), pp Siefer, T. (2008) Basics of Railway Simulation, in: I.A. Hansen and J. Pachl (Eds.) Railway Timetable & Traffic, pp : Eurailpress). van Oort, N. (2011) Service reliability and urban public transport design (Delft: TRAIL Research School). Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
11 Wendler, E. (2007) The scheduled waiting time on railway lines, Transportation Research Part B, 41(2), pp Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
Kapacitetsanalyser af jernbanestrækninger. Alex Landex & Lars Wittrup Jensen
Alex Landex & Lars Wittrup Jensen Agenda Jernbanekapacitet Hvad er kapacitet? Opgørelse af kapacitet Line Capacity Analyser Cases Vestfyn Ringsted-Odense Netværkseffekter Perspektivering Opsamling 2 DTU
Læs mereKapacitetsvurdering af jernbaneinfrastruktur
Banedanmark Kapacitetsvurdering af jernbaneinfrastruktur Alex Landex CTT-DTU Anders H. Kaas Atkins Danmark A/S Bernd Schittenhelm Banedanmark Jan Schneider-Tilli Trafikstyrelsen Trafikdage 2006 29. august
Læs mereStationskapacitet Alex Landex, al@transport.dtu.dk DTU Transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEnkeltsporede baners trafikale begrænsninger
Enkeltsporede baners trafikale begrænsninger Alex Landex, al@transport.dtu.dk Institut for transport, Danmarks Tekniske Universitet 1 Resumé Enkeltsporede jernbaner har en række trafikale begrænsninger,
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKvantificering samt forbedring af robusthed og punktlighed i jernbanetransport - en gennemgang af litteraturen
Kvantificering samt forbedring af robusthed og punktlighed i jernbanetransport - en gennemgang af litteraturen Jens Parbo*, Otto Anker Nielsen, Carlo Prato & Alex Landex Jepar@transport.dtu.dk DTU Transport
Læs mereOpgørelse af jernbanekapacitet
Opgørelse af jernbanekapacitet Alex Landex Opgørelse af jernbanekapacitet 28. august 2007 Disposition Jernbanekapacitet Beregning af kapacitetsforbrug Opgørelser af kapacitetsforbrug Tillæg ved kapacitetsopgørelser
Læs mereTimetable Attractiveness Parameters. COMPRAIL 2008 Bernd Schittenhelm, Technical University of Denmark & Rail Net Denmark
Timetable Attractiveness Parameters COMPRAIL 2008 Bernd Schittenhelm, Technical University of Denmark & Rail Net Denmark Indhold Køreplanstyper Køreplanskompleksitet Rejsetid Togskifte Rettidighed og pålidelighed
Læs mereErhvervslivets adgang til kollektiv transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUndersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel.
Undersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel. Overingeniør Gaute Borgerud, Planavdelingen, Jernbaneverket, Region Øst, Oslo og Civilingeniør Erik Mørck Jacobsen, ScanRail Consult,
Læs mereUdfordringerne ved at lægge en køreplan for S-tog i de kommende år, når signalprogrammet implementeres etapevis
Udfordringerne ved at lægge en køreplan for S-tog i de kommende år når signalprogrammet implementeres etapevis Per Delvig DSB Operation Langsigtet Planlægning AGENDA 1. Signalprogrammets etaper 2. Udfordringer
Læs mereThe two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereLokalbanernes trafikale begrænsninger
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2017 Lokalbanernes trafikale begrænsninger Landex, Alex; Kaas, Anders H. Published in: Trafikdage Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereHøringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012
Høringssvar vedr. Trafikplan 2012-27 fra borgere på Vestfyn 1 Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Vi har med interesse læst Trafikstyrelsens
Læs mereCityringen, trafikale analyser. 1. Baggrund og formål
Cityringen, trafikale analyser Af Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S 1. Baggrund og formål I tillæg til de to første metrolinjer
Læs mereOprettelse af Pendlernettet i Movias område
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNotat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K
Notat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Høring vedrørende halvtimes drift på Svendborgbanen DSB har for Transport- Bygnings- og Boligministeriet udarbejdet et oplæg
Læs mereJernbanesimuleringsværktøjer i Danmark. Aalborg Trafikdage 2008 Bernd Schittenhelm, Danmarks Tekniske Universitet & Banedanmark
Aalborg Trafikdage 2008 Bernd Schittenhelm, Danmarks Tekniske Universitet & Banedanmark Indhold Begyndelsen Simulering af jernbanetrafik Gennemgang af danske jernbanesimuleringsværktøjer: -UX-SIMU - SCAN-modellen
Læs mereKvantificering samt forbedring af robusthed og punktlighed i jernbanetransport - en gennemgang af litteraturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSimulering af passagerforsinkelser på jernbaner
Simulering af passagerforsinkelser på jernbaner Alex Landex Otto Anker Nielsen Simulering af passagerforsinkelser på jernbaner Trafikdage 2006 Forskelle på passager og togforsinkelser Antal passagerer
Læs mereRammerne og indholdet i Transportministeriets nye samfundsøkonomiske manual
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereJernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport
Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport
Alex Landex, DTU Transport Jernbanenettets udnyttelse Det danske jernbanenet har en høj kapacitetsudnyttelse Mange følgeforsinkelser Hurtige tog er en udfordring 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereTog- og passagerregularitet på jernbaner
Tog- og passagerregularitet på jernbaner Alex Landex, al@transport.dtu.dk Institut for Transport, Danmarks Tekniske Universitet 1 Resumé Regularitet på jernbaner opgøres forskelligt, hvorfor det er svært
Læs mereKryssing i plan på Asker stasjon
Østlandsstjerna Kryssing i plan på Asker stasjon Kvalitetssikring av forslag for Spikkestadbanen Rolv Lea 15. april 2016 I rapporten «Østlandsstjerna Trafikkgrunnlag og infrastrukturtiltak» (Civitas, 16.
Læs mereOPTIMERING AF KOLLEKTIV TRANSPORT
118 Optimering af kollektiv transport Af lektor Allan Larsen og forsker Hanne L. Petersen Det kollektive transportsystem er af vital betydning for specielt de større byer. Uden det kollektive udbud af
Læs mereCityringen, trafikale analyser. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S
Cityringen, trafikale analyser Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S Baggrund og formål I I 2002 igangsatte Staten samt København
Læs mereStrategisk og taktisk netværksplanlægning. DTU Transport 4. maj, 2010 Oli B.G. Madsen og Martin W. Andersen
Strategisk og taktisk netværksplanlægning DTU Transport 4. maj, 2010 Oli B.G. Madsen og Martin W. Andersen Agenda DTU Transport - forskning og undervisning i maritim transport Introduktion til netværksdesign
Læs mereHvorfor transporterer vi os, som vi gør? Line Sassersen, Movia, Trafik og Planlægning, Analyse
Udvidet resumé 97 Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696
Læs mereSimulering af passagerforsinkelser på jernbaner
Simulering af passagerforsinkelser på jernbaner Alex Landex 1, Civilingeniør, al@ctt.dtu.dk Otto Anker Nielsen 1, Professor, oan@ctt.dtu.dk 1 Center for Trafik og Transport (CTT), Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereKapacitetsanalyse og beregninger
Kapacitetsanalyse og beregninger Ved Thomas Rasch, Banestyrelsen Kalvebod Brygge 32, 1 1560 København V thr@trafik.bane.dk tlf: +45 765000 lokale 12357 KAPACITETSUDNYTTELSE... 3 STRÆKNINGSKAPACITET...
Læs mereOptimering af køreplanstillæg ud fra et passagermæssigt samfundsøkonomisk synspunkt. Mikkel Thorhauge
Optimering af køreplanstillæg ud fra et passagermæssigt samfundsøkonomisk synspunkt Mikkel Thorhauge Dagsorden Formål & problemformulering Hypotese Kort gennemgang af prissætningen Gennemgang af 3 analysemetoder
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K TRU 142 Transport- og Bygningsministeriet
Læs mereAbstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken
Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk
Læs mereNye tider DSB s køreplan 2016
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFølsomhedsanalyse af samfundsøkonomiske tidsværdier for kollektive trafikprojekter
Følsomhedsanalyse af samfundsøkonomiske tidsværdier for kollektive trafikprojekter Jonas Lohmann Elkjær Andersen Alex Landex Otto Anker Nielsen Trafikdage Aalborg Universitet 27. august 2007 Disposition
Læs mereBenefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer
Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 238 Offentligt. S-tog Køreplan DSB Flemming Jensen.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 238 Offentligt S-tog Køreplan 2019 DSB Flemming Jensen Februar 2019 Velkommen til DSB Dagsorden: Kundevækst på S-banen Kontraktuelle krav
Læs mereNotat. Til: Albertslund Kommune. Kopi til: Vallansbæk Kommune, Ballerup Kommune, Egedal Kommune. 18. april 2018
Notat Til: Albertslund Kommune Kopi til: Vallansbæk Kommune, Ballerup Kommune, Egedal Kommune Sagsbehandler JSM Direkte +45 36 13 16 96 Fax - jsm@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDM507 Eksamen Obligatorisk Opgave Rejseplanlægning
Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense 21. februar 2011 LMF DM507 Eksamen Obligatorisk Opgave Rejseplanlægning 1 Problemet Denne opgave går ud på at lave et program, som ud fra
Læs mereBanedanmarks kapacitetsstrategi 2020
Banedanmarks kapacitetsstrategi 2020 Trafikdage 2012 Stina Rosenlind og André Røssel fra Anlægsudvikling i Banedanmark Banedanmarks kapacitetsstrategi 2020 Program Formål Analyseforløb - Opstilling af
Læs mereVælg de mest erhvervsvenlige projekter
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKøreplaner og passagerer
Køreplaner og passagerer SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND FLERE OG BEDRE TOG FOR SAMME PENGE. VISION FOR EN NORDJYSK REGIONALTOGSBETJENING Markant flere afgange Bedre togmateriel Sammenhængende
Læs mereBanegodstrafikkens konflikter Sverige Tyskland. Alex Landex DTU Transport Bygningstorvet 116V 2800 Kgs. Lyngby e-mail: al@transport.dtu.
Banegodstrafikkens konflikter Sverige Tyskland Alex Landex DTU Transport Bygningstorvet 116V 2800 Kgs. Lyngby e-mail: al@transport.dtu.dk 1 Abstract Danmark er et af de lande i Europa der udnytter jernbanekapaciteten
Læs mereUdviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk
NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk regionaltogsbetjening
Læs mereLogistik og optimering
Logistik og optimering JENS LYSGAARD Professor Institut for Økonomi Aarhus Universitet Forskningscentret CORAL v. Institut for Økonomi Logistik og optimering CORAL: Cluster for Operations Research And
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mereOpgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus. Lars Wittrup Jensen 11. december 2013
Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus Lars Wittrup Jensen 11. december 2013 Agenda Introduktion og baggrund Metode Resultater Perspektivering og Trafikstyrelsens arbejde Konklusion 1 Timemodellen
Læs mereForudsætningerne for FynBus svar er det nuværende regionale rutenet.
Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Direktion lho@fynbus.dk Telefon direkte: 6311 2201 Den 29. august 2008 Høringssvar vedr. forslag til principper for bustrafik FynBus har i brev af 18. juni 2008
Læs merePlanlægning med køretidstillæg i jernbanekøreplaner. Aalborg Trafikdage 2011 Bernd Schittenhelm, Danmarks Tekniske Universitet & Banedanmark
Aalborg Trafikdage 2011 Bernd Schittenhelm, Danmarks Tekniske Universitet & Banedanmark Oversigt Introduktion til køretidstillæg Definitioner for køretidstillæg Anbefalinger fra UIC Banedanmarks planlægningsregler
Læs mereTogfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereInfrastruktur og økonomisk udvikling
Special Session om Infrastruktur og Vækst Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 Hans Henrik Sievertsen DTU Transport E-mail: hhs@transport.dtu.dk - Hvad ved vi egentlig? Infrastrukturinvesteringer: baseret
Læs mereEA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:
Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor
Læs mereTrafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten
Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt HØRINGSNOTAT Dato J. nr. 27. februar 2017 2017-943 Høringsnotat vedr. forslag om halvtimesdrift på Svendborgbanen 1. Baggrund
Læs mereSvendborgbanen Halvtimesdrift Svendborgbanen
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 104 Offentligt Halvtimesdrift 2 tog i timen på Transport- og Bygningsministeriet har anmodet DSB om et oplæg på ½-times drift på Formålet er at
Læs mereInterface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor
Læs mereKapacitetsfremmende tiltag for jernbanesystemer
Kapacitetsfremmende tiltag for jernbanesystemer Af: Anders Hunæus Kaas, Banestyrelsen rådgivning 1 / DTU-IFP 1. Baggrund I den nærmeste fremtid stilles der stærkt stigende krav til de danske jernbaner.
Læs mereFYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer
FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi
Læs merePassagerforsinkelsesmodellens anvendelighed i samfundsøkonomiske analyser. Mikkel Thorhauge
Passagerforsinkelsesmodellens anvendelighed i samfundsøkonomiske analyser Mikkel Thorhauge Dagsorden Formål & problemformulering Kort om passagerforsinkelsesmodellen Problemstillinger vedrørende prissættelse
Læs mereMangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?
Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur
Læs merePRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER
PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale
Læs mereNye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens
Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Joakim Bak og Anne Pilegaard, DSB S-tog Søndag d. 23. september 2007 gennemfører S-tog det største køreplanskift siden 1989. Den nye
Læs merei trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet
Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af ITS
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merehjælp af passagerforsinkelsesmodeller Mikkel Thorhauge
Samfundsøkonomiske fordele i køreplaner ved hjælp af passagerforsinkelsesmodeller Dagsorden Intro: Formål & problemformulering Kort om passagerforsinkelsesmodellen ll Problemstillinger vedrørende prissættelse
Læs mereAnvendelse af OR-metoder til planlægningen i S-tog. Steen Larsen, Civilingeniør Afdelingschef Produktionsplanlægning, DSB S-tog a/s
Anvendelse af OR-metoder til planlægningen i S-tog Steen Larsen, Civilingeniør Afdelingschef Produktionsplanlægning, DSB S-tog a/s Abstract S-tog har gennem de sidste 4-5 år målrettet øget anvendelsen
Læs mereNOTAT: S-tog til Roskilde.
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011
Læs mereArtikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNotat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg
FynBus 11. juli 2014 PLAN SAZ/SJ Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg Baggrund FynBus har den 1. juli modtaget Notat vedr. muligheder for justeringer i den kollektive (Åbyskov og Troense).
Læs mereEffekter ved afsluttede puljeprojekter Sine Amelung, sam@trafikstyrelsen.dk Henrik Severin Hansen, hsh@trafikstyrelsen.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMuligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk
Muligheder for dobbelt op Gods Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Jernbanenettets udnyttelse 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Kapacitetsudnyttelsen er stigende 3 DTU Transport,
Læs mereNotat. Til: Albertslund Kommune. 22. februar Busdrift i Ring 3 under anlæg af letbanen - Albertslund Kommune. Resumé
Notat Til: Albertslund Kommune Sagsbehandler JSM Direkte +45 36 13 16 96 Fax - jsm@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 22. februar 2018 Busdrift i Ring 3 under anlæg af letbanen -
Læs mereNygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.
Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,
Læs merePotentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.
Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Måling af passagerpræferencer - hvad betyder noget? Rejsetid
Læs mereNotat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts 2014. Notat - Busbetjening af Tølløsebanen
Notat Til: Region Sjælland Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler LRI Direkte +45 36 13 16 51 Fax - LRI@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. marts 2014 Notat - Busbetjening af Tølløsebanen
Læs mereKøretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data
Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen
Læs mereAlle parter har med interesse læst høringsudgaven og er i fællesskab enige om at fremsende et fælles høringssvar med følgende punkter:
[Klik her, og skriv Modtager] 16/02/2018 Vedr.: Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Dette høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 er et fælles høringssvar
Læs mereTRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune
TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune 1 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl Disposition Baggrund Screeningsanalysen
Læs mereTRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018
TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der
Læs mereEn hjælpers vigtige værktøj.
En hjælpers vigtige værktøj. Denne præsentation trækker sit materiale fra forskning og viden fra bevægelsesområdet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse overvejelser også kan bruges på andre områder af
Læs mereScreeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor
Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax
Læs mereOptimering af sporspærringer
Optimering af sporspærringer Den Danske Jernbanekonference: Jernbanen i Fokus 14. maj 2014 Martin Overgaard Jensen 1 Resumé Stigende trafikmængder kombineret med et øget behov for sporspærringer stiller
Læs mereIdeer til datalogiprojekter. Keld Helsgaun
Ideer til datalogiprojekter Keld Helsgaun 1 Keld Helsgaun Forskning: kombinatorisk optimering heuristisk søgning (kunstig intelligens) programmeringsværktøjer Undervisning: programmering, datastrukturer
Læs mereVed hjælp af Bootstrap metoden er der etableret en ramme for beregninger af varians og konfidensintervaller for Transportvaneundersøgelsen (TU).
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDanske Key Performance Indicators for jernbanekøreplaner. Aalborg Trafikdage 2012 Bernd Schittenhelm Danmarks Tekniske Universitet & Banedanmark
Aalborg Trafikdage 2012 Bernd Schittenhelm Danmarks Tekniske Universitet & Banedanmark Motivation Udvikling af Key Performance Indicators for danske jernbanekøreplaner baseret på almen accepterede kriterier
Læs mereBedre beslutningsgrundlag med rejsekortdata. Carsten Jensen
Bedre beslutningsgrundlag med rejsekortdata Carsten Jensen (cje@moviatrafik.dk) Klassiske passagertællinger Registrering af påstigere/afstigere pr. stop pr. tur på en given linje Automatiske eller manuelle
Læs mereFra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN
NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra
Læs mereThe ADSL-optimizer: Korrekt trafikstyring på ADSL linier
The ADSL-optimizer: Korrekt trafikstyring på ADSL linier Trafikstyring i bolignet d.8/6-2005 Foredrag: Baseret på mit datalogi speciale af Jesper Dangaard Brouer Cand. Scient Datalog Datalogisk
Læs mereHos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:
ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere
Læs mereKundeundersøgelser i køreplanlægningen
Kundeundersøgelser i køreplanlægningen v/ Joachim Bak, Trafikplanlægger, DSB S-tog a/s og Rasmus Støvelbæk Olsen, Informationsmedarbejder, DSB S-tog a/s Hvordan sikrer vi, at fremtidens køreplaner bliver
Læs merePLANLÆGNINGSMÆSSIGT FOR AT FÅ EN BÆREDYGTIG TRANSPORT I KØBENHAVN (UDEN FOSSILT BRÆNDSEL, MED GOD MOBILITET M.M.)
HVAD SKAL DER TIL PLANLÆGNINGSMÆSSIGT FOR AT FÅ EN BÆREDYGTIG TRANSPORT I KØBENHAVN (UDEN FOSSILT BRÆNDSEL, MED GOD MOBILITET M.M.) Per Homann Jespersen Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde
Læs mereF L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E.
JERNBANETRAFIKKEN I NORDJYLLAND F L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E. 2 lokalbaner Nærbane HURTIG BAGGRUND. En Nordjysk vision. Gode forudsætninger Ved køreplanændringer planlægges fra
Læs mere