Succesfuld bekæmpelse af Ager-Tidsel uden kemi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Succesfuld bekæmpelse af Ager-Tidsel uden kemi"

Transkript

1 NYHEDSBREVET Nr. 3 Juni 2003 Succesfuld bekæmpelse af Ager-Tidsel uden kemi Ager-Tidsel har i de seneste år været et stigende problem i de danske kornmarker, særligt i de økologiske sædskifter. Ved en målrettet indsats har man på Forskningscenter Flakkebjerg vist, at selv meget kraftige og store kolonier af tidsler kan bekæmpes indenfor en relativ kort tidshorisont, uden brug af herbicider Projektet, der udføres i samarbejde med FØJO, har bevidst satset på bekæmpelsesstrategier, der kan anvendes indenfor økologisk jordbrug, i dette tilfælde forskellige mekaniske bekæmpelsesmetoder, alene eller i kombination med konkurrencestærke afgrøder. Afhugning og konkurrence Bag valget af strategier ligger der to grundlæggende antagelser. 1. gentagne afhugninger af tidsler henover vækstsæsonen, udført i en afgrødetype, der tåler en sådan behandling, vil kunne udsulte og svække tidslen i en sådan grad, at den i den efterfølgende sæson ikke vil være i stand til at konkurrere med en kornafgrøde. 2. ved at indskyde en meget konkurrencestærk afgrøde i sædskiftet vil man ligeledes kunne udsulte tidslerne og dermed opnå en tilsvarende effekt den efterfølgende vækstsæson. I et af forsøgene blev der i 2001 udført gentagne afhugninger, ca. hver 14. dag i perioden medio april til medio juli, i en kløvergræsmark. I 2002 blev der sået vårbyg på samme mark, og ved høst blev tidselbiomassen opgjort til 390 g/m 2 i parceller uden nogen behandling og til 90 g/m 2 i parceller, hvor der var udført afhugninger, altså et fald på ca. 80 % som følge af de gentagne afhugninger. Dette gav samtidig en udbyttestigning på ca. 50 %. I et andet forsøg blev der i stedet for afhugninger udført radrensninger med samme interval og i samme tidsrum. Behandlingerne blev udført i 2001 i en vårbygmark, sået med en rækkeafstand på 24 cm og med kløvergræs som efterafgrøde. I 2002 blev der sået vårbyg, og ved høst havde radrensningen det foregående år betydet en reduktion af tidselbiomassen Tidslens vækstform med særdeles kraftige underjordiske udløbere gør, at et enkelt individ på få år kan blive til en omfangsrig og tabsvoldende koloni. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2 Effekter af forskellige typer af mekanisk bekæmpelse på tilstedeværelsen af tidsler samt høstudbyttet. Forsøg med gentagne afhugninger Forsøg med radrensning Tidseltørvægt Udbytte Tidseltørvægt Udbytte g/m 2 hkg/ha g/m 2 hkg/ha Ubehandlede parceller Behandlede parceller der giver betydelige udbyttereduktioner, eller der er tale om en præventiv indsats mod endnu ikke veletablerede kolonier, kan man indenfor en to års periode opnå gode resultater ved at vælge en mekanisk bekæmpelse på det rigtige tidspunkt i sædskiftet. Bortset fra et forsøg med rødkløver, der næsten eliminerer tilstedeværelsen af tidsler, har det at indskyde konkurrencestærke afgrøder i sædskiftet ikke vist at have den forventede effekt. på ca. 95 % i de radrensede parceller i forhold til de ubehandlede parceller. Dette fald i mængden af tidsler påvirkede dog ikke udbyttet, hvilket formentlig skyldtes, at mængden af tidsler i de ubehandlede parceller har ligget på et ikke-tabsgivende niveau. Gode resultater i løbet af et par år Hvad enten der er tale om et akut problem med meget tætte tidselkolonier, Forsker Enrico Graglia, Afd. for Plantebeskyttelse, tlf , Mange kilder til forurening af grundvandet Forskningsprofessor Arne Helweg har fundet tiden inde til at gå på pension. Arne Helweg er internationalt kendt for sin forskning i pesticiders effekt og skæbne i jordmiljøet Efter ca. 37 år med tilknytning til, men med afstikkere til Oxford og DTU, holder forskningsprofessor Arne Helweg afskedsforelæsning i Flakkebjerg den 26. juni for at sige tak for mange gode år. Arne Helweg udtrykker, at han går på pension fra et af de mest spændende job, man kan forestille sig indenfor forskningsverdenen. Mulighederne i Danmarks Jordbrugs- Forskning tidligere Statens Planteavlsforsøg har været overordentlig gode. Specielt fremhæver Arne Helweg den enestående mulighed, vi i sektorforskningen har for at udnytte vores forskningsresultater, lige fra den internationale meriterende publikation over præsentation af resultaterne i undervisning og studentervejledning, og til udnyttelsen som vejledningsgrundlag for konsulentvirksomheden og foredrag for praktikere. Forskning både for erhverv og samfund Denne brede kontakt sikrer, at forskningsopgaverne i vidt omfang er umiddelbart relevante for samfundet, ikke snævert for et erhverv, men dog med sigte på de problemer, dette erhverv har og giver for det øvrige samfund. Vi har gennem kontakten med konsulenter og erhverv indblik i, hvor disse problemer kan opstå, vi har med vores forskerbase indblik i hvilke

3 spørgsmål, vi skal stille, og hvordan problemerne skal løses, og vi har kontakt med dem, som kan være med til at løse problemerne. Arne Helwegs arbejde på miljøfronten startede med et semester i Oxford, hvorefter han kom til Statens Planteavls-Laboratorium i Lyngby hos den internationalt kendte mikrobiolog Dr. H.L. Jensen. Efter tre år ved Økologi og Miljølære på DTU blev det til godt 20 år ved Forskningscenter Flakkebjerg. Opgaverne har omfattet pesticiders effekt og skæbne i jordmiljøet, herunder effekter på mikrobiologiske omsætninger, nedbrydning af pesticider og deres binding og transport i jorden. Til at illustrere Arne Helwegs seneste arbejdsopgaver ses figuren i denne artikel, som både er blevet brugt i et engelsk tidsskrift i 1994 og adskillige gange i danske publikationer. Der er mange kilder til forurening af grundvandet Figuren illustrerer, at når man har konstateret forureninger i grundvand, i overfladevand eller i brønde og boringer, skal man være opmærksom på en række kilder for at finde forklaringen på problemet. De forskellige forureningskilder er: 1. Direkte forurening af brønde og boringer på grund af pesticidanvendelse i umiddelbar nærhed af boring eller brønd 2. Udvaskning fra fylde- og vaskepladser for sprøjter, idet spild og rester fra afvaskning og sprøjterengøring kan gøre pladsen til en punktkilde 3. Spredning af forureninger fra nedgravet pesticidaffald og fra lossepladser. Omfanget er ukendt, men nedgravning og lossepladser har været anvendt til pesticidaffald 4. Nedvaskning af pesticider udsprøjtet på marken. Nye problemer er dukket op med transport gennem makroporer og særlige problemer om efteråret 5. Forurening efter pesticidanvendelse på særlig sårbare områder, hvor overfladen ofte vil være dækket af grus og sten, og hvor en særlig godkendelsesprocedure vil være nødvendig. Ikke altid landbrugets skyld! Det har ikke altid været let at få forståelse for, at når man havde konstateret forureninger i grundvand og i brønde og boringer, så var det vigtigt at se på, hvor forureningerne kom fra, og ikke blot acceptere, at den mest synlige kilde, landmandens sprøjtning af markerne, altid var årsagen. Der er de senere år kommet mere bredde i debatten, selv om hovedparten af interessen og forskningsmidlerne stadig går til at checke anvendelsen på marken. Specielt er der nu også kommet fokus på vaske- og fyldepladserne, og på at anvendelsen af ukrudtsmidler i nærheden af boringer og brønde kan være vigtige forureningskilder. Forhåbentlig kan der indenfor et halvt års tid komme bud på, hvordan nogle af problemerne ved vask og fyldning kan reduceres, specielt således at man får fjernet processen fra de grusdækkede gårdspladser. Vi mangler stadig mange svar Arne Helweg peger dog på, at der stadig på området forureningskilderne og deres betydning, er problemer, der skal findes svar på: Er det f.eks. sikkert at foretage vask og skylning i marken på den måde, man må formode det vil ske på, hvis man ikke længere må bruge gårdspladsen. Hvilken risiko er der for spredning af pesticider fra de eksisterende punktkilder (vaske- og fyldepladser og nedgravet affald), og hvad skal man gøre for at afhjælpe en forureningsrisiko mulighed og behov for oprensning. Hvor mange steder er pesticider gravet ned. Problemet er stadig ikke løst, men en spørgeundersøgelse med hjælp fra Dansk Landbrugsrådgivning kan måske hjælpe med at få svaret. Det kræver dog nok Frit lejde og oprydningsstøtte at få folk til at udpege og oprense lokaliteterne. Er der skjulte problemer med andre metabolitter end BAM og metribuzin, som trænger til at blive nærmere belyst. Arne Helweg håber, at man i den nye Pesticidhandlingsplan vil afsætte midler og indskrive forsøg på at løse nogle af disse problemer. Fremtidsudsigterne for sektorforskningen er dog ikke de bedste, illustreret ved de mange fyringer det sidste år. Man må håbe, at de bevilgende myndigheder ikke glemmer, at der er opbygget en omfattende viden, som hurtigt kan lide ubodelig skade. Forskningsprofessor Arne Helweg, Afd. for Plantebeskyttelse, tlf ,

4 Fodringen kan påvirke fedtsyrerne i oksekød og måske gøre kødet sundere En undersøgelse af fedtsyresammensætning, CLA og andre fedtsyrer med specielle positive eller negative egenskaber i stude- og ungtyrekød Der foregår en løbende debat om, hvad der er sundt og hvad der er usundt ved vores fødevarer. De fleste kostanbefalinger går på, at vi skal begrænse vores totale fedtindtag og at vi skal sikre den rette balance mellem de forskellige fedtkilder, så vi får et sundt indtag af de forskellige fedtsyrer. Ofte er justeringen af kostplanen derfor, at vi danskere skal spise mindre fedt fra kød og mælkeprodukter og mere fra planteolier og fisk. Men er det muligt, at også oksekød kan beriges, så fedtet (også kaldet talgen) får en mere hensigtsmæssig sammensætning set ud fra et sundhedsmæssigt synspunktet? Og er der eventuelt visse fedtsyrer i oksekød og talg, som har specielle positive effekter på den humane sundhed? Svaret er ja, for det er faktisk muligt at manipulere med oksekødets fedtsyrer til en vis grad. Og fedtindhold og fedtsyresammensætning i oksekød har stor betydning for smag, holdbarhed og kødets ernærings- og sundhedsmæssige værdi. CLA fedtsyrer Og ja, der findes nogle fedtsyrer kaldet CLA i oksekød og -talg, som kan have positiv effekt på menneskers sundhed. Ved den mikrobielle aktivitet i vommen vil en del af de umættede fedtsyrer i foderet hydrogeneres. Herved dannes både mættede og umættede fedtsyrer. De mikrobielt syntetiserede fedtsyrer findes både som cis og trans former. En speciel gruppe af linolsyrer (C18:2), hvor dobbeltbindingerne sidder i konjugation kaldes conjugated linoleic acid (forkortet: CLA). Disse fedtsyrer tillægges mange positive effekter på mange processer i den menneskelige organisme. Det er bl.a. vist, at CLA 1) kan stimulere antigen-specifik antistof produktion i mennesker, 2) kan øge energiomsætningen og påvirke kropssammensætning, så der bliver større muskelmasse og mindre fedt, 3) har positive effekter på blodets fedtstoffer og blodets størkning, og 4) kan hæmme kræftcellers vækst. Imidlertid medfører et øget indhold af umættede fedtsyrer, som fx CLA, en øget risiko for oxidation af fedtet ved lagring, hvorved spisekvaliteten og den ernæringsmæssige kvalitet forringes. Fodringsmæssige tiltag, der øger indholdet af umættede fedtsyrer, bør derfor følges op af undersøgelser der belyser, om behovet for antioxidanter i kødet er opfyldt. Vi har i et samarbejde med DTU Biocentrum i Lyngby undersøgt talg fra i alt 88 stude samt 10 traditionelt opfodrede ungtyre. Den væsentligste forskel på stude og ungtyre er, at fedtindholdet i kødet (det intramuskulære fedt) er ca. 5-8% i en stud og 1-2% i en ungtyr. Når oksekød spises som bøffer vil en vis del af fedtkanten også blive spist, og derfor er det også relevant at undersøge denne. Formålet var således at fastlægge fedtsyre-sammensætning og indholdet af specielle fedtsyrer (bl.a. CLA) i stude- og ungtyrekød og talg fra dyr produceret under danske forhold. Højere CLA indhold i stude end i tyre Resultaterne viser, at CLA indholdet er væsentligt højere i stude end i ungtyre, og at Jersey stude har mere CLA i talgen end SDM stude. Talgen fra stude har et CLA indhold, der er lavest i april efter en vinterfodring på helsædsensilage, stiger under afgræsning frem til august, falder en smule i efteråret, hvis der gives korntilskud på græs, og er efter en lang afgræsningsperiode frem til november stadig meget højt i december, selv efter en kort slutfedning med helsædsensilage og korn. Der kan altså påvises et højere indhold af CLA og et mere gunstigt fedtsyremønster (n-3 og n-6 fedtsyreforhold) i studekød i forhold til ungtyrekød, og det er vist, at fodringen/ produktionssystemet kan påvirke kødets og talgens CLA-indhold i en ønsket retning. I øjeblikket undersøges kødets smag med henblik på at sammenholde fedtsyrebestemmelserne med kødets smag, holdbarhed og sundhedsmæssige egenskaber. Dansk Kvæg og FØJO II har støttet projektet økonomisk. Seniorforsker Mogens Vestergaard, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, tlf ,

5 Fase 1 af SvineGenom projektet er fuldført Det store dansk-kinesiske samarbejdsprojekt har resulteret i det første kendskab til de fleste af svinets gener. Projektet har meget stor betydning for forskningen indenfor bl.a. dyresundhed og -avl, men også forskningen i det menneskelige genom kan nyde godt af projektet (DJF) har sammen med Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), Danske Slagterier og de kinesiske samarbejdspartnere Beijing Genomics Institute og Chinese Academy of Science stået for den store forskningsmæssige indsats og gennemført første fase af det dansk-kinesiske projekt SvineGenomet. Projektets første del Omkring 3 millioner stykker genomisk DNA er blevet kortlagt (sekventeret) i den første fase af projektet. Det vil sige: deres DNA-kode (base-rækkefølge) er afdækket. Tilsammen udgør fragmenterne derfor brikkerne i det enorme puslespil, som når det bliver samlet i næste fase af Svine- Genom projektet vil give et meget detaljeret DNA-kort over svinets arveanlæg med alle dets gener og øvrige basale DNA-komponenter. Derudover er der sekventeret 1 million cdna-fragmenter (EST-sekvenser), som stammer direkte fra de aktive gener i det væv, som cdna-samlingen er lavet udfra. De sekventerede cdna-fragmenter stammer fra 100 forskellige organer og væv udtaget fra voksne og unge svin såvel som fra svinefostre. Hermed er der ikke blot opnået kendskab til de fleste af svinets gener, men også til hvornår og i hvilke væv disse gener er aktive. Samtidig har sekventeringen af fragmenterne givet en masse viden om den genetiske variation og om svinegenomets øvrige DNA-komponenter. Puslespillet samles i næste fase I genomprojektets næste fase skal puslespillet samles. Et meget omfattende forskningsarbejde, der bl.a. inkluderer en mere intensiv sekventering, er dog nødvendigt inden det vil blive muligt at samle DNA-sekvenserne til meget store kontinuerte stykker af kromosomerne. Dette er et meget stort (læs: dyrt) projekt for Danmark og Kina alene, og vi undersøger for øjeblikket muligheden af at udvide samarbejdet, således projektet kan afsluttes som et større internationalt samarbejde. Samtidig er der i Danmark med støtte fra det statslige forskningsprogram Større Tværgående Forskergrupper dannet et forskningsnetværk, der samarbejder om at udnytte de data, der kommer ud af genomprojektet. I dette netværk indgår husdyrforskere ved KVL og DJF, bioinformatikere ved Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet samt medicinsk genetiske forskere ved Aarhus Universitet. Den forskningsmæssige betydning Forventningerne til projektets forskningsmæssige betydning er meget store. Deltaljeret kendskab til svinegenomet vil have afgørende indflydelse på en lang række forskningsområder, både inden for husdyrsektoren, det humanmedicinske felt og mere grundvidenskabelige forskningsgrene. Eksempelvis vil gener med betydning for dyresundhed og -velfærd meget hurtigere og nemmere kunne identificeres. Komparative analyser af svinets og menneskets gensekvenser vil muliggøre identifikation af nye menneskegener, hvilket vil være af stor grundvidenskabelig værdi og af stor interesse for medicinalindustrien. Sådanne undersøgelser vil også med stor sandsynlighed kunne danne grundlaget for udvikling af en lang række efterspurgte svinemodeller for sygdomme hos mennesker. Forskningsleder Christian Bendixen, Afd. for Husdyravl og Genetik, tlf ,

6 Tildeling af kvælstof til frøgræs I et forskningsprogram med nationalt og internationalt perspektiv undersøges, hvordan den store danske produktion af frøgræs får det bedste ud af de begrænsede mængder kvælstof, det er tilladt at tilføre planterne Danmark har en fremtrædende placering blandt verdens græsfrø-producerende lande. Vi eksporterer ca. 93% af vores produktion, og denne eksport har en værdi af ca. 1,1 mia. kr (incl. EU støtte). Årsagen til Danmarks fremtrædende position er bl.a. en lang tradition for dyrkning af frøgræs samt favorable klimatiske forhold, herunder en lang frøfyldningsperiode. Forskningsprogram Frøavl Traditionen for dyrkning af frøgræs er fulgt op af et ønske fra frøbranchen om en fortsat udvikling og fornyelse af dyrkningssystemerne, samt et ønske om at styrke den mere basale forskning inden for frøgræs. Forskningsprogram Frøavl II ( ) er et eksempel på et samfinansieringsprojekt mellem erhverv, DJF og Direktoratet for FødevareErhverv, og et delprojekt inkluderer Ph.D.-studiet Dynamics of Nitrogen Use Efficiency in Grass Seed Crops. Som de eneste frøgræsavlere i verden er de danske pålagt restriktioner for anvendelsen af kvælstof. Da talrige forsøg viser en positiv sammenhæng mellem mængden af tilført kvælstof og frøudbytte, er en optimal udnyttelse af det tilførte kvælstof afgørende for et højt udbytte. Undersøgelse af effekten For at optimere udnyttelsen af kvælstof er det vigtigt at kvantificere effekten af kvælstof på de enkelte udbyttedannende komponenter, der samlet giver det endelige frøudbytte. Effekten af en sen kvælstoftilførsel på antallet af sideskud samt akkumuleringen af kvælstof i plante-organerne rod, stængel og blade blev derfor undersøgt i vandkultur- og potteforsøg. Udnyttelsen af den sene kvælstoftilførsel var afhængig af plantens aktuelle kvælstofstatus, hvor en lav kvælstofstatus medførte akkumulering af kvælstof i hele planten samt en øget skudproduktion. Ved en høj kvælstofstatus blev den ekstra kvælstoftildeling derimod akkumuleret i blade, hvor transportvejen til frøet ved den efterfølgende indlejring er kort. Muligt at udligne forskelle Tilgængeligheden af kvælstof på markniveau er varierende, og resultatet heraf er en uens udvikling af frøafgrøden og i mange tilfælde et varierende frøudbytte. Tilførsel af kvælstof sent i vækstsæsonen er en mulighed for at udligne forskelle i afgrødeudviklingen samt at øge frøudbyttet. Men hvordan og hvornår identificeres de områder af marken, hvor en tildeling er fordelagtig? Markforsøg viste, at det bedste udviklingstrin for at definere områder i marken, hvor tilgængeligheden af kvælstof er lav, er i frøafgrødens strækningsfase. Med kendskab til afgrødens varierende kvælstofstatus kan tilførslen koncentreres til de dele af marken, hvor en supplerende tilførsel er mest optimal. Datamateriale Udvikling af en gødningsstrategi med en optimeret kvælstofudnyttelse forudsætter et stort datamateriale, hvor kvælstofindholdet er analyseret i planteprøver gennem vækstsæsonen og fra planter dyrket under varierende vækstforhold. Datamaterialet skal vise sammenhængen mellem afgrødens kvælstofindhold og frøudbyttet, og ved hvilken kvælstofstatus en supplerende tilførsel er fordelagtig. Hundegræs Hurtiganalyse Ét resultat fra Ph.D.-studiet var udviklingen af en hurtiganalysemetode til bestemmelse af kvælstofindhold i planteprøver. I samarbejde med Levnedsmiddelteknologi på Landbohøjskolen og ved bl.a. at anvende forsøg fra Landscenteret i Skejby blev der udviklet en kalibrering til analyse af det totale kvælstofindhold i græsprøver ved anvendelse af nær-infrarød refleksionsspektroskopi (NIR). Fordelen ved NIRmetoden er, at den er mindre arbejdskrævende og billigere end traditionelle vådkemiske analysemetoder. Usikkerheden på NIR blev vurderet til at være tilfredsstillende til formålet. På sigt vil implementeringen af denne metode gøre det muligt på en hurtig og billige måde at bestemme kvælstofindholdet i græsprøver med det formål at kvantificere den sene kvælstoftilførsel. I et internationalt perspektiv er resultaterne fra Ph.D.-projektet vigtige for frøavlerne i lande, hvor kvælstofrestriktioner er nært forestående. Den franske frøavlerorganisation er f.eks. en oplagt samarbejdspartner i et europæisk projekt. Forskningsassistent René Gislum, Afd. for Plantebiologi, tlf ,

7 Temamøde om Pelsdyrproduktion Onsdag den 24. september 2003 afholder Danmarks Jordbrugs- Forskning temamøde om pelsdyrproduktion på Forskningscenter Foulum. Mødet vil sætte fokus på en række aktuelle emner inden for minkavl: adfærd og velfærd, avl og genetik samt fodring og fordøjelighed af foder. Det endelige program og oplysninger om tilmelding kan ses på Afskedsreception for Arne Helweg Forskningsprofessor Arne Helweg har ønsket at gå på pension. På Forskningscenter Flakkebjerg afholdes torsdag d. 26. juni 2003 en afskedsforelæsning kl. 14 med titlen Pesticider i jordmiljøet: Hvem satte fokus på problemet? Forskerne og træk af udviklingen oplevet gennem 37 års pesticidforskning Efter forelæsningen er afdelingen vært ved en reception. Tilmelding til eller tlf , senest tirsdag d. 24. juni kl Se desuden artiklen side 2-3. Nye publikationer fra DJF MARKBRUG Review: Wheat grain composition and implications for bread quality. J. Emanuelson, S.B.F. Andersen og C.R. Jensen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, B. Wollenweber og J.R. Jørgensen, Afd. for Plantebiologi, DJF. DIAS report no. 92. Pris 50 kr. Sukker i græs. Indhold og analysemetoder. Karen Søegaard, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Knud Erik Bach Knudsen og Martin Riis Weisbjerg, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg, og Karsten Attermann Nielsen, Landscentret. Grøn Viden nr Pris 20 kr. HUSDYRBRUG Driftsledelsesmæssige udfordringer ved etablering af automatiske malkesystemer (AMS) i eksisterende mælkeproduktionssystemer. Egon Noe og Troels Kristensen, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø. DJF rapport nr. 47. Pris 50 kr. Fodringsstrategier for diegivende søer. Viggo Danielsen, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi. Grøn Viden nr. 33. Pris 20 kr. Forsøg med ekstra lysin til diegivende søer. Viggo Danielsen, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi. Grøn Viden nr. 34. Pris 20 kr. Publikationerne kan ses på hvor de også kan bestilles. Der kan desuden tegnes abonnement på DJFs publikationsserier ved henvendelse til biblioteket på Forskningscenter Foulum, tlf ,

8 NORDISK MILJØMÆRKNING Nyhedsbrev nr Svampesygdomme i korn vil om få år kunne afsløres af DNA-chip Et nyt forskningsprojekt DNA-chip til monitering af svampe i korn vil både kunne bedre fødevaresikkerheden og give større viden om, hvad der forårsager svampene I samarbejde med KVL, DTU og Bioteknologisk Institut deltager Afd. for Plantebeskyttelse i et nyt 4 årigt projekt under Direktoratet for FødevareErhvervs program Fødevareteknologi, sikkerhed og kvalitet. Det overordnede formål er dels hurtigt og sikkert at kunne påvise toksin producerende Fusarium i korn og dels at undersøge hvilke miljøforhold der fremmer produktionen af toksiner under naturlige forhold. I projektet vil der blive udviklet metoder til detektion af Fusarium ved hjælp af DNAchips (microarray), og gen-ekspressions profiler af toksin-gener i Fusarium vil blive undersøgt under forskellige miljøpåvirkninger, ligeledes vha. DNA-chips. Hvad er en DNA-chip En DNA-chip består typisk af en glasoverflade på størrelse med et objektglas, hvorpå der er sat små pletter med DNA stykker, som specifikt kan genkende DNA fra f. eks. patogene mikroorganismer. DNA fra en prøve kan mærkes med farvestoffer, således at man kan observere den specifikke genkendelse. Hvis DNA chippen f. eks. genkender DNA fra Fusarium, vil den pågældende plet lyse op, og prøven er positiv. Der kan sidde flere tusind sådanne pletter på en enkelt glasoverflade, og man er således i stand til at undersøge for et stort antal patogener i én arbejdsgang. Aksfusarium Fusarium et problem for fødevaresikkerheden Til sikring af kvaliteten og sikkerheden af fødevarer er det nødvendigt med gode råvarer. Korn inficeret med Fusarium udgør en alvorlig trussel mod sikkerheden, da sekundære metabolitter fra svampen, f.eks. T2- toxin, nivalenol (NIV) og deoxynivalenol (DON), er toksiske overfor både dyr og mennesker. Forekomsten af Fusarium, men også dens produktion af toksiner, er afhængig af en række faktorer såsom kvælstoftilførslen, plantens vandstatus og tilstedeværelsen af andre svampe. For at sikre korn af god kvalitet er det nødvendigt med hurtige, effektive og billige moniteringsmetoder, som f.eks. DNA chip teknologi. Samtidig er det nødvendigt med en bedre viden om forskellig faktorers indflydelse på produktionen af toksiner for således at kunne kontrollere toksinniveauet i korn. Projektets formål Det er formålet med det nye projekt at: a. udvikle en effektiv detektionsmetode for Fusarium. Metoden skal kunne analysere for og skelne flere Fusarium arter i samme arbejdsgang og metoden skal samtidig give et groft estimat af mængden af Fusarium i prøven samt af risikoen for tilstedeværelsen af toksiner. b. opnå et bedre kendskab til faktorer, der indvirker på produktionen af sekundære metabolitter hos Fusarium. I dette projekt vil vi fokusere på kvælstofniveau, tørkestress samt interaktionen med andre svampe. Seniorforsker Mogens Nicolaisen, Afd. for Plantebeskyttelse, tlf Nyhedsbrevet Udgives af (DJF), Postbox 50, 8830 Tjele Tlf Fax Oplag Ansvarshavende: Michael Laustsen Redaktionsgruppe: Carl Otto Ottosen, Bernd Wollenweber, Leif Hagelskjær, Lars Elsgaard, Peter Holm, Morten Dam Rasmussen Mogens Vestergaard, Britt-Ea Jensen Fotos: Forside (Tidselmark): Henrik Grøndahl, s.3: Sine Claudell, s.4: Mogens Vestergaard, s.6: René Gislum, s.7 portræt og s. 8: Henny Bodil Rasmussen Grafisk tilrettelæggelse: Enggaardens Tegnestue Tryk: Rounborgs Grafiske Hus Abonnement DJFs publikationsserier kan ses på DJFs hjemmeside, men ønsker man at få f.eks. nyhedsbrevet i papirudgave kan der tegnes abonnement ved henvendelse til den nævnte adresse. De første numre af nyhedsbrevet sendes uden beregning til abonnenterne på det nu nedlagte magasin JordbrugsForskning. Uddrag af tekster, der er udgivet af DJF, kan benyttes mod tydelig kildeangivelse

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet? Kristen Sejrsen og Tina Skau Nielsen Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring DJF

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium

Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium Jens Due Jensen - jensdue@life.ku.dk Ph.d.-studerende Institut for Plantebiologi og Bioteknologi Formål At belyse sammenhænge mellem mulige fremtidige

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Agertidsler - biologi og bekæmpelse

Agertidsler - biologi og bekæmpelse Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

grønne > 8 forskerhistorier 2009

grønne > 8 forskerhistorier 2009 grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED

Læs mere

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Rapport nr 98 Forfattere Lorenzo Misciattelli Torben Hvelplund Martin R. Weisbjerg Danmarks JordbrugsForskning Jørgen Madsen Den Kgl.

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Efterårskonference 2000

Efterårskonference 2000 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Efterårskonference 2000 Arrangeret af Danmarks JordbrugsForskning og

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug. Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO

Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug. Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO Program 9:00 Velkomst 9:15 Forskning i plantebeskyttelse Ilse A. Rasmussen 9:45 Problemer

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Økologiske fødevarer og menneskers sundhed

Økologiske fødevarer og menneskers sundhed Økologiske fødevarer og menneskers sundhed Kirsten Brandt Forskergruppe for Fødevarekvalitet og Naturstofkemi Økologiske fødevarer og menneskets sundhed Rapport fra en vidensyntese udført i regi af Forskningsinstitut

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater

Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater Hussam Hassan Nour-Eldin Lektor DynaMo Grundforskningscenter Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Plantekongres Herning 2013 Raps udgør

Læs mere

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07117/Dep sagsnr: 25735 Den 16. april 2014 FVM 269 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

P R O G R A M. Efterårskonference. Planteavl. Tirsdag den 24. september Hotel Nyborg Strand. Landsudvalget for Planteavl. Danmarks JordbrugsForskning

P R O G R A M. Efterårskonference. Planteavl. Tirsdag den 24. september Hotel Nyborg Strand. Landsudvalget for Planteavl. Danmarks JordbrugsForskning P R O G R A M Efterårskonference Planteavl 2002 Tirsdag den 24. september Hotel Nyborg Strand Landsudvalget for Planteavl og Danmarks JordbrugsForskning Invitation til Efterårskonference 2002 Landsudvalget

Læs mere

KO SE UD? SOBcows. Brugergruppemøde. AU-Foulum 2. juni 2015 Arne Munk HVORDAN SKAL FREMTIDENS. STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug

KO SE UD? SOBcows. Brugergruppemøde. AU-Foulum 2. juni 2015 Arne Munk HVORDAN SKAL FREMTIDENS. STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug AU-Foulum 2. juni 2015 Arne Munk SOBcows Brugergruppemøde HVORDAN SKAL FREMTIDENS KO SE UD? STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Projektet SOBcows er en del af Organic RDD programmet, som er koordineret

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER

Læs mere

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Birgit Jensen Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Hvad er mikrobiologisk plantebeskyttelse? Brug af gavnlige

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder.

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (MBM) baseret på udvalgte mikroskopiske svampe har stort potentiale til forebyggelse af plantesygdomme.

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

Et medlemskab af SNU koster: 200,- kr. for ordinære medlemmer 100,- kr. for studerende 500,- kr. for virksomheder

Et medlemskab af SNU koster: 200,- kr. for ordinære medlemmer 100,- kr. for studerende 500,- kr. for virksomheder Et medlemskab af SNU koster: 200,- kr. for ordinære medlemmer 100,- kr. for studerende 500,- kr. for virksomheder Kontingentet for 2012 bedes indbetalt senest den 28. februar. Beløbet kan indbetales på

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 15. september 2003 via Magistraten J.nr. Ref.: Tlf.nr. JHN 2489 Reduceret

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug 11-05-2005 Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Hvordan optimerer vi den kemiske ukrudtsbekæmpelse med henblik på kløver?

Hvordan optimerer vi den kemiske ukrudtsbekæmpelse med henblik på kløver? Hvordan optimerer vi den kemiske ukrudtsbekæmpelse med henblik på kløver? Sammenfatning af forsøg og erfaringer fra plænegræs og frøgræs A A R H U S U N I V E R S I T E T Peter Hartvig, Forskningscenter

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

Højere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010

Højere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010 Højere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010 Formål Formålet med kampagnen er at give erhvervet en indikation på indholdet af DON (deoxynivalenol) og

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere