Succesfuld bekæmpelse af Ager-Tidsel uden kemi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Succesfuld bekæmpelse af Ager-Tidsel uden kemi"

Transkript

1 NYHEDSBREVET Nr. 3 Juni 2003 Succesfuld bekæmpelse af Ager-Tidsel uden kemi Ager-Tidsel har i de seneste år været et stigende problem i de danske kornmarker, særligt i de økologiske sædskifter. Ved en målrettet indsats har man på Forskningscenter Flakkebjerg vist, at selv meget kraftige og store kolonier af tidsler kan bekæmpes indenfor en relativ kort tidshorisont, uden brug af herbicider Projektet, der udføres i samarbejde med FØJO, har bevidst satset på bekæmpelsesstrategier, der kan anvendes indenfor økologisk jordbrug, i dette tilfælde forskellige mekaniske bekæmpelsesmetoder, alene eller i kombination med konkurrencestærke afgrøder. Afhugning og konkurrence Bag valget af strategier ligger der to grundlæggende antagelser. 1. gentagne afhugninger af tidsler henover vækstsæsonen, udført i en afgrødetype, der tåler en sådan behandling, vil kunne udsulte og svække tidslen i en sådan grad, at den i den efterfølgende sæson ikke vil være i stand til at konkurrere med en kornafgrøde. 2. ved at indskyde en meget konkurrencestærk afgrøde i sædskiftet vil man ligeledes kunne udsulte tidslerne og dermed opnå en tilsvarende effekt den efterfølgende vækstsæson. I et af forsøgene blev der i 2001 udført gentagne afhugninger, ca. hver 14. dag i perioden medio april til medio juli, i en kløvergræsmark. I 2002 blev der sået vårbyg på samme mark, og ved høst blev tidselbiomassen opgjort til 390 g/m 2 i parceller uden nogen behandling og til 90 g/m 2 i parceller, hvor der var udført afhugninger, altså et fald på ca. 80 % som følge af de gentagne afhugninger. Dette gav samtidig en udbyttestigning på ca. 50 %. I et andet forsøg blev der i stedet for afhugninger udført radrensninger med samme interval og i samme tidsrum. Behandlingerne blev udført i 2001 i en vårbygmark, sået med en rækkeafstand på 24 cm og med kløvergræs som efterafgrøde. I 2002 blev der sået vårbyg, og ved høst havde radrensningen det foregående år betydet en reduktion af tidselbiomassen Tidslens vækstform med særdeles kraftige underjordiske udløbere gør, at et enkelt individ på få år kan blive til en omfangsrig og tabsvoldende koloni. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2 Effekter af forskellige typer af mekanisk bekæmpelse på tilstedeværelsen af tidsler samt høstudbyttet. Forsøg med gentagne afhugninger Forsøg med radrensning Tidseltørvægt Udbytte Tidseltørvægt Udbytte g/m 2 hkg/ha g/m 2 hkg/ha Ubehandlede parceller Behandlede parceller der giver betydelige udbyttereduktioner, eller der er tale om en præventiv indsats mod endnu ikke veletablerede kolonier, kan man indenfor en to års periode opnå gode resultater ved at vælge en mekanisk bekæmpelse på det rigtige tidspunkt i sædskiftet. Bortset fra et forsøg med rødkløver, der næsten eliminerer tilstedeværelsen af tidsler, har det at indskyde konkurrencestærke afgrøder i sædskiftet ikke vist at have den forventede effekt. på ca. 95 % i de radrensede parceller i forhold til de ubehandlede parceller. Dette fald i mængden af tidsler påvirkede dog ikke udbyttet, hvilket formentlig skyldtes, at mængden af tidsler i de ubehandlede parceller har ligget på et ikke-tabsgivende niveau. Gode resultater i løbet af et par år Hvad enten der er tale om et akut problem med meget tætte tidselkolonier, Forsker Enrico Graglia, Afd. for Plantebeskyttelse, tlf , Mange kilder til forurening af grundvandet Forskningsprofessor Arne Helweg har fundet tiden inde til at gå på pension. Arne Helweg er internationalt kendt for sin forskning i pesticiders effekt og skæbne i jordmiljøet Efter ca. 37 år med tilknytning til, men med afstikkere til Oxford og DTU, holder forskningsprofessor Arne Helweg afskedsforelæsning i Flakkebjerg den 26. juni for at sige tak for mange gode år. Arne Helweg udtrykker, at han går på pension fra et af de mest spændende job, man kan forestille sig indenfor forskningsverdenen. Mulighederne i Danmarks Jordbrugs- Forskning tidligere Statens Planteavlsforsøg har været overordentlig gode. Specielt fremhæver Arne Helweg den enestående mulighed, vi i sektorforskningen har for at udnytte vores forskningsresultater, lige fra den internationale meriterende publikation over præsentation af resultaterne i undervisning og studentervejledning, og til udnyttelsen som vejledningsgrundlag for konsulentvirksomheden og foredrag for praktikere. Forskning både for erhverv og samfund Denne brede kontakt sikrer, at forskningsopgaverne i vidt omfang er umiddelbart relevante for samfundet, ikke snævert for et erhverv, men dog med sigte på de problemer, dette erhverv har og giver for det øvrige samfund. Vi har gennem kontakten med konsulenter og erhverv indblik i, hvor disse problemer kan opstå, vi har med vores forskerbase indblik i hvilke

3 spørgsmål, vi skal stille, og hvordan problemerne skal løses, og vi har kontakt med dem, som kan være med til at løse problemerne. Arne Helwegs arbejde på miljøfronten startede med et semester i Oxford, hvorefter han kom til Statens Planteavls-Laboratorium i Lyngby hos den internationalt kendte mikrobiolog Dr. H.L. Jensen. Efter tre år ved Økologi og Miljølære på DTU blev det til godt 20 år ved Forskningscenter Flakkebjerg. Opgaverne har omfattet pesticiders effekt og skæbne i jordmiljøet, herunder effekter på mikrobiologiske omsætninger, nedbrydning af pesticider og deres binding og transport i jorden. Til at illustrere Arne Helwegs seneste arbejdsopgaver ses figuren i denne artikel, som både er blevet brugt i et engelsk tidsskrift i 1994 og adskillige gange i danske publikationer. Der er mange kilder til forurening af grundvandet Figuren illustrerer, at når man har konstateret forureninger i grundvand, i overfladevand eller i brønde og boringer, skal man være opmærksom på en række kilder for at finde forklaringen på problemet. De forskellige forureningskilder er: 1. Direkte forurening af brønde og boringer på grund af pesticidanvendelse i umiddelbar nærhed af boring eller brønd 2. Udvaskning fra fylde- og vaskepladser for sprøjter, idet spild og rester fra afvaskning og sprøjterengøring kan gøre pladsen til en punktkilde 3. Spredning af forureninger fra nedgravet pesticidaffald og fra lossepladser. Omfanget er ukendt, men nedgravning og lossepladser har været anvendt til pesticidaffald 4. Nedvaskning af pesticider udsprøjtet på marken. Nye problemer er dukket op med transport gennem makroporer og særlige problemer om efteråret 5. Forurening efter pesticidanvendelse på særlig sårbare områder, hvor overfladen ofte vil være dækket af grus og sten, og hvor en særlig godkendelsesprocedure vil være nødvendig. Ikke altid landbrugets skyld! Det har ikke altid været let at få forståelse for, at når man havde konstateret forureninger i grundvand og i brønde og boringer, så var det vigtigt at se på, hvor forureningerne kom fra, og ikke blot acceptere, at den mest synlige kilde, landmandens sprøjtning af markerne, altid var årsagen. Der er de senere år kommet mere bredde i debatten, selv om hovedparten af interessen og forskningsmidlerne stadig går til at checke anvendelsen på marken. Specielt er der nu også kommet fokus på vaske- og fyldepladserne, og på at anvendelsen af ukrudtsmidler i nærheden af boringer og brønde kan være vigtige forureningskilder. Forhåbentlig kan der indenfor et halvt års tid komme bud på, hvordan nogle af problemerne ved vask og fyldning kan reduceres, specielt således at man får fjernet processen fra de grusdækkede gårdspladser. Vi mangler stadig mange svar Arne Helweg peger dog på, at der stadig på området forureningskilderne og deres betydning, er problemer, der skal findes svar på: Er det f.eks. sikkert at foretage vask og skylning i marken på den måde, man må formode det vil ske på, hvis man ikke længere må bruge gårdspladsen. Hvilken risiko er der for spredning af pesticider fra de eksisterende punktkilder (vaske- og fyldepladser og nedgravet affald), og hvad skal man gøre for at afhjælpe en forureningsrisiko mulighed og behov for oprensning. Hvor mange steder er pesticider gravet ned. Problemet er stadig ikke løst, men en spørgeundersøgelse med hjælp fra Dansk Landbrugsrådgivning kan måske hjælpe med at få svaret. Det kræver dog nok Frit lejde og oprydningsstøtte at få folk til at udpege og oprense lokaliteterne. Er der skjulte problemer med andre metabolitter end BAM og metribuzin, som trænger til at blive nærmere belyst. Arne Helweg håber, at man i den nye Pesticidhandlingsplan vil afsætte midler og indskrive forsøg på at løse nogle af disse problemer. Fremtidsudsigterne for sektorforskningen er dog ikke de bedste, illustreret ved de mange fyringer det sidste år. Man må håbe, at de bevilgende myndigheder ikke glemmer, at der er opbygget en omfattende viden, som hurtigt kan lide ubodelig skade. Forskningsprofessor Arne Helweg, Afd. for Plantebeskyttelse, tlf ,

4 Fodringen kan påvirke fedtsyrerne i oksekød og måske gøre kødet sundere En undersøgelse af fedtsyresammensætning, CLA og andre fedtsyrer med specielle positive eller negative egenskaber i stude- og ungtyrekød Der foregår en løbende debat om, hvad der er sundt og hvad der er usundt ved vores fødevarer. De fleste kostanbefalinger går på, at vi skal begrænse vores totale fedtindtag og at vi skal sikre den rette balance mellem de forskellige fedtkilder, så vi får et sundt indtag af de forskellige fedtsyrer. Ofte er justeringen af kostplanen derfor, at vi danskere skal spise mindre fedt fra kød og mælkeprodukter og mere fra planteolier og fisk. Men er det muligt, at også oksekød kan beriges, så fedtet (også kaldet talgen) får en mere hensigtsmæssig sammensætning set ud fra et sundhedsmæssigt synspunktet? Og er der eventuelt visse fedtsyrer i oksekød og talg, som har specielle positive effekter på den humane sundhed? Svaret er ja, for det er faktisk muligt at manipulere med oksekødets fedtsyrer til en vis grad. Og fedtindhold og fedtsyresammensætning i oksekød har stor betydning for smag, holdbarhed og kødets ernærings- og sundhedsmæssige værdi. CLA fedtsyrer Og ja, der findes nogle fedtsyrer kaldet CLA i oksekød og -talg, som kan have positiv effekt på menneskers sundhed. Ved den mikrobielle aktivitet i vommen vil en del af de umættede fedtsyrer i foderet hydrogeneres. Herved dannes både mættede og umættede fedtsyrer. De mikrobielt syntetiserede fedtsyrer findes både som cis og trans former. En speciel gruppe af linolsyrer (C18:2), hvor dobbeltbindingerne sidder i konjugation kaldes conjugated linoleic acid (forkortet: CLA). Disse fedtsyrer tillægges mange positive effekter på mange processer i den menneskelige organisme. Det er bl.a. vist, at CLA 1) kan stimulere antigen-specifik antistof produktion i mennesker, 2) kan øge energiomsætningen og påvirke kropssammensætning, så der bliver større muskelmasse og mindre fedt, 3) har positive effekter på blodets fedtstoffer og blodets størkning, og 4) kan hæmme kræftcellers vækst. Imidlertid medfører et øget indhold af umættede fedtsyrer, som fx CLA, en øget risiko for oxidation af fedtet ved lagring, hvorved spisekvaliteten og den ernæringsmæssige kvalitet forringes. Fodringsmæssige tiltag, der øger indholdet af umættede fedtsyrer, bør derfor følges op af undersøgelser der belyser, om behovet for antioxidanter i kødet er opfyldt. Vi har i et samarbejde med DTU Biocentrum i Lyngby undersøgt talg fra i alt 88 stude samt 10 traditionelt opfodrede ungtyre. Den væsentligste forskel på stude og ungtyre er, at fedtindholdet i kødet (det intramuskulære fedt) er ca. 5-8% i en stud og 1-2% i en ungtyr. Når oksekød spises som bøffer vil en vis del af fedtkanten også blive spist, og derfor er det også relevant at undersøge denne. Formålet var således at fastlægge fedtsyre-sammensætning og indholdet af specielle fedtsyrer (bl.a. CLA) i stude- og ungtyrekød og talg fra dyr produceret under danske forhold. Højere CLA indhold i stude end i tyre Resultaterne viser, at CLA indholdet er væsentligt højere i stude end i ungtyre, og at Jersey stude har mere CLA i talgen end SDM stude. Talgen fra stude har et CLA indhold, der er lavest i april efter en vinterfodring på helsædsensilage, stiger under afgræsning frem til august, falder en smule i efteråret, hvis der gives korntilskud på græs, og er efter en lang afgræsningsperiode frem til november stadig meget højt i december, selv efter en kort slutfedning med helsædsensilage og korn. Der kan altså påvises et højere indhold af CLA og et mere gunstigt fedtsyremønster (n-3 og n-6 fedtsyreforhold) i studekød i forhold til ungtyrekød, og det er vist, at fodringen/ produktionssystemet kan påvirke kødets og talgens CLA-indhold i en ønsket retning. I øjeblikket undersøges kødets smag med henblik på at sammenholde fedtsyrebestemmelserne med kødets smag, holdbarhed og sundhedsmæssige egenskaber. Dansk Kvæg og FØJO II har støttet projektet økonomisk. Seniorforsker Mogens Vestergaard, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, tlf ,

5 Fase 1 af SvineGenom projektet er fuldført Det store dansk-kinesiske samarbejdsprojekt har resulteret i det første kendskab til de fleste af svinets gener. Projektet har meget stor betydning for forskningen indenfor bl.a. dyresundhed og -avl, men også forskningen i det menneskelige genom kan nyde godt af projektet (DJF) har sammen med Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), Danske Slagterier og de kinesiske samarbejdspartnere Beijing Genomics Institute og Chinese Academy of Science stået for den store forskningsmæssige indsats og gennemført første fase af det dansk-kinesiske projekt SvineGenomet. Projektets første del Omkring 3 millioner stykker genomisk DNA er blevet kortlagt (sekventeret) i den første fase af projektet. Det vil sige: deres DNA-kode (base-rækkefølge) er afdækket. Tilsammen udgør fragmenterne derfor brikkerne i det enorme puslespil, som når det bliver samlet i næste fase af Svine- Genom projektet vil give et meget detaljeret DNA-kort over svinets arveanlæg med alle dets gener og øvrige basale DNA-komponenter. Derudover er der sekventeret 1 million cdna-fragmenter (EST-sekvenser), som stammer direkte fra de aktive gener i det væv, som cdna-samlingen er lavet udfra. De sekventerede cdna-fragmenter stammer fra 100 forskellige organer og væv udtaget fra voksne og unge svin såvel som fra svinefostre. Hermed er der ikke blot opnået kendskab til de fleste af svinets gener, men også til hvornår og i hvilke væv disse gener er aktive. Samtidig har sekventeringen af fragmenterne givet en masse viden om den genetiske variation og om svinegenomets øvrige DNA-komponenter. Puslespillet samles i næste fase I genomprojektets næste fase skal puslespillet samles. Et meget omfattende forskningsarbejde, der bl.a. inkluderer en mere intensiv sekventering, er dog nødvendigt inden det vil blive muligt at samle DNA-sekvenserne til meget store kontinuerte stykker af kromosomerne. Dette er et meget stort (læs: dyrt) projekt for Danmark og Kina alene, og vi undersøger for øjeblikket muligheden af at udvide samarbejdet, således projektet kan afsluttes som et større internationalt samarbejde. Samtidig er der i Danmark med støtte fra det statslige forskningsprogram Større Tværgående Forskergrupper dannet et forskningsnetværk, der samarbejder om at udnytte de data, der kommer ud af genomprojektet. I dette netværk indgår husdyrforskere ved KVL og DJF, bioinformatikere ved Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet samt medicinsk genetiske forskere ved Aarhus Universitet. Den forskningsmæssige betydning Forventningerne til projektets forskningsmæssige betydning er meget store. Deltaljeret kendskab til svinegenomet vil have afgørende indflydelse på en lang række forskningsområder, både inden for husdyrsektoren, det humanmedicinske felt og mere grundvidenskabelige forskningsgrene. Eksempelvis vil gener med betydning for dyresundhed og -velfærd meget hurtigere og nemmere kunne identificeres. Komparative analyser af svinets og menneskets gensekvenser vil muliggøre identifikation af nye menneskegener, hvilket vil være af stor grundvidenskabelig værdi og af stor interesse for medicinalindustrien. Sådanne undersøgelser vil også med stor sandsynlighed kunne danne grundlaget for udvikling af en lang række efterspurgte svinemodeller for sygdomme hos mennesker. Forskningsleder Christian Bendixen, Afd. for Husdyravl og Genetik, tlf ,

6 Tildeling af kvælstof til frøgræs I et forskningsprogram med nationalt og internationalt perspektiv undersøges, hvordan den store danske produktion af frøgræs får det bedste ud af de begrænsede mængder kvælstof, det er tilladt at tilføre planterne Danmark har en fremtrædende placering blandt verdens græsfrø-producerende lande. Vi eksporterer ca. 93% af vores produktion, og denne eksport har en værdi af ca. 1,1 mia. kr (incl. EU støtte). Årsagen til Danmarks fremtrædende position er bl.a. en lang tradition for dyrkning af frøgræs samt favorable klimatiske forhold, herunder en lang frøfyldningsperiode. Forskningsprogram Frøavl Traditionen for dyrkning af frøgræs er fulgt op af et ønske fra frøbranchen om en fortsat udvikling og fornyelse af dyrkningssystemerne, samt et ønske om at styrke den mere basale forskning inden for frøgræs. Forskningsprogram Frøavl II ( ) er et eksempel på et samfinansieringsprojekt mellem erhverv, DJF og Direktoratet for FødevareErhverv, og et delprojekt inkluderer Ph.D.-studiet Dynamics of Nitrogen Use Efficiency in Grass Seed Crops. Som de eneste frøgræsavlere i verden er de danske pålagt restriktioner for anvendelsen af kvælstof. Da talrige forsøg viser en positiv sammenhæng mellem mængden af tilført kvælstof og frøudbytte, er en optimal udnyttelse af det tilførte kvælstof afgørende for et højt udbytte. Undersøgelse af effekten For at optimere udnyttelsen af kvælstof er det vigtigt at kvantificere effekten af kvælstof på de enkelte udbyttedannende komponenter, der samlet giver det endelige frøudbytte. Effekten af en sen kvælstoftilførsel på antallet af sideskud samt akkumuleringen af kvælstof i plante-organerne rod, stængel og blade blev derfor undersøgt i vandkultur- og potteforsøg. Udnyttelsen af den sene kvælstoftilførsel var afhængig af plantens aktuelle kvælstofstatus, hvor en lav kvælstofstatus medførte akkumulering af kvælstof i hele planten samt en øget skudproduktion. Ved en høj kvælstofstatus blev den ekstra kvælstoftildeling derimod akkumuleret i blade, hvor transportvejen til frøet ved den efterfølgende indlejring er kort. Muligt at udligne forskelle Tilgængeligheden af kvælstof på markniveau er varierende, og resultatet heraf er en uens udvikling af frøafgrøden og i mange tilfælde et varierende frøudbytte. Tilførsel af kvælstof sent i vækstsæsonen er en mulighed for at udligne forskelle i afgrødeudviklingen samt at øge frøudbyttet. Men hvordan og hvornår identificeres de områder af marken, hvor en tildeling er fordelagtig? Markforsøg viste, at det bedste udviklingstrin for at definere områder i marken, hvor tilgængeligheden af kvælstof er lav, er i frøafgrødens strækningsfase. Med kendskab til afgrødens varierende kvælstofstatus kan tilførslen koncentreres til de dele af marken, hvor en supplerende tilførsel er mest optimal. Datamateriale Udvikling af en gødningsstrategi med en optimeret kvælstofudnyttelse forudsætter et stort datamateriale, hvor kvælstofindholdet er analyseret i planteprøver gennem vækstsæsonen og fra planter dyrket under varierende vækstforhold. Datamaterialet skal vise sammenhængen mellem afgrødens kvælstofindhold og frøudbyttet, og ved hvilken kvælstofstatus en supplerende tilførsel er fordelagtig. Hundegræs Hurtiganalyse Ét resultat fra Ph.D.-studiet var udviklingen af en hurtiganalysemetode til bestemmelse af kvælstofindhold i planteprøver. I samarbejde med Levnedsmiddelteknologi på Landbohøjskolen og ved bl.a. at anvende forsøg fra Landscenteret i Skejby blev der udviklet en kalibrering til analyse af det totale kvælstofindhold i græsprøver ved anvendelse af nær-infrarød refleksionsspektroskopi (NIR). Fordelen ved NIRmetoden er, at den er mindre arbejdskrævende og billigere end traditionelle vådkemiske analysemetoder. Usikkerheden på NIR blev vurderet til at være tilfredsstillende til formålet. På sigt vil implementeringen af denne metode gøre det muligt på en hurtig og billige måde at bestemme kvælstofindholdet i græsprøver med det formål at kvantificere den sene kvælstoftilførsel. I et internationalt perspektiv er resultaterne fra Ph.D.-projektet vigtige for frøavlerne i lande, hvor kvælstofrestriktioner er nært forestående. Den franske frøavlerorganisation er f.eks. en oplagt samarbejdspartner i et europæisk projekt. Forskningsassistent René Gislum, Afd. for Plantebiologi, tlf ,

7 Temamøde om Pelsdyrproduktion Onsdag den 24. september 2003 afholder Danmarks Jordbrugs- Forskning temamøde om pelsdyrproduktion på Forskningscenter Foulum. Mødet vil sætte fokus på en række aktuelle emner inden for minkavl: adfærd og velfærd, avl og genetik samt fodring og fordøjelighed af foder. Det endelige program og oplysninger om tilmelding kan ses på Afskedsreception for Arne Helweg Forskningsprofessor Arne Helweg har ønsket at gå på pension. På Forskningscenter Flakkebjerg afholdes torsdag d. 26. juni 2003 en afskedsforelæsning kl. 14 med titlen Pesticider i jordmiljøet: Hvem satte fokus på problemet? Forskerne og træk af udviklingen oplevet gennem 37 års pesticidforskning Efter forelæsningen er afdelingen vært ved en reception. Tilmelding til eller tlf , senest tirsdag d. 24. juni kl Se desuden artiklen side 2-3. Nye publikationer fra DJF MARKBRUG Review: Wheat grain composition and implications for bread quality. J. Emanuelson, S.B.F. Andersen og C.R. Jensen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, B. Wollenweber og J.R. Jørgensen, Afd. for Plantebiologi, DJF. DIAS report no. 92. Pris 50 kr. Sukker i græs. Indhold og analysemetoder. Karen Søegaard, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Knud Erik Bach Knudsen og Martin Riis Weisbjerg, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg, og Karsten Attermann Nielsen, Landscentret. Grøn Viden nr Pris 20 kr. HUSDYRBRUG Driftsledelsesmæssige udfordringer ved etablering af automatiske malkesystemer (AMS) i eksisterende mælkeproduktionssystemer. Egon Noe og Troels Kristensen, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø. DJF rapport nr. 47. Pris 50 kr. Fodringsstrategier for diegivende søer. Viggo Danielsen, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi. Grøn Viden nr. 33. Pris 20 kr. Forsøg med ekstra lysin til diegivende søer. Viggo Danielsen, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi. Grøn Viden nr. 34. Pris 20 kr. Publikationerne kan ses på hvor de også kan bestilles. Der kan desuden tegnes abonnement på DJFs publikationsserier ved henvendelse til biblioteket på Forskningscenter Foulum, tlf ,

8 NORDISK MILJØMÆRKNING Nyhedsbrev nr Svampesygdomme i korn vil om få år kunne afsløres af DNA-chip Et nyt forskningsprojekt DNA-chip til monitering af svampe i korn vil både kunne bedre fødevaresikkerheden og give større viden om, hvad der forårsager svampene I samarbejde med KVL, DTU og Bioteknologisk Institut deltager Afd. for Plantebeskyttelse i et nyt 4 årigt projekt under Direktoratet for FødevareErhvervs program Fødevareteknologi, sikkerhed og kvalitet. Det overordnede formål er dels hurtigt og sikkert at kunne påvise toksin producerende Fusarium i korn og dels at undersøge hvilke miljøforhold der fremmer produktionen af toksiner under naturlige forhold. I projektet vil der blive udviklet metoder til detektion af Fusarium ved hjælp af DNAchips (microarray), og gen-ekspressions profiler af toksin-gener i Fusarium vil blive undersøgt under forskellige miljøpåvirkninger, ligeledes vha. DNA-chips. Hvad er en DNA-chip En DNA-chip består typisk af en glasoverflade på størrelse med et objektglas, hvorpå der er sat små pletter med DNA stykker, som specifikt kan genkende DNA fra f. eks. patogene mikroorganismer. DNA fra en prøve kan mærkes med farvestoffer, således at man kan observere den specifikke genkendelse. Hvis DNA chippen f. eks. genkender DNA fra Fusarium, vil den pågældende plet lyse op, og prøven er positiv. Der kan sidde flere tusind sådanne pletter på en enkelt glasoverflade, og man er således i stand til at undersøge for et stort antal patogener i én arbejdsgang. Aksfusarium Fusarium et problem for fødevaresikkerheden Til sikring af kvaliteten og sikkerheden af fødevarer er det nødvendigt med gode råvarer. Korn inficeret med Fusarium udgør en alvorlig trussel mod sikkerheden, da sekundære metabolitter fra svampen, f.eks. T2- toxin, nivalenol (NIV) og deoxynivalenol (DON), er toksiske overfor både dyr og mennesker. Forekomsten af Fusarium, men også dens produktion af toksiner, er afhængig af en række faktorer såsom kvælstoftilførslen, plantens vandstatus og tilstedeværelsen af andre svampe. For at sikre korn af god kvalitet er det nødvendigt med hurtige, effektive og billige moniteringsmetoder, som f.eks. DNA chip teknologi. Samtidig er det nødvendigt med en bedre viden om forskellig faktorers indflydelse på produktionen af toksiner for således at kunne kontrollere toksinniveauet i korn. Projektets formål Det er formålet med det nye projekt at: a. udvikle en effektiv detektionsmetode for Fusarium. Metoden skal kunne analysere for og skelne flere Fusarium arter i samme arbejdsgang og metoden skal samtidig give et groft estimat af mængden af Fusarium i prøven samt af risikoen for tilstedeværelsen af toksiner. b. opnå et bedre kendskab til faktorer, der indvirker på produktionen af sekundære metabolitter hos Fusarium. I dette projekt vil vi fokusere på kvælstofniveau, tørkestress samt interaktionen med andre svampe. Seniorforsker Mogens Nicolaisen, Afd. for Plantebeskyttelse, tlf Nyhedsbrevet Udgives af (DJF), Postbox 50, 8830 Tjele Tlf Fax Oplag Ansvarshavende: Michael Laustsen Redaktionsgruppe: Carl Otto Ottosen, Bernd Wollenweber, Leif Hagelskjær, Lars Elsgaard, Peter Holm, Morten Dam Rasmussen Mogens Vestergaard, Britt-Ea Jensen Fotos: Forside (Tidselmark): Henrik Grøndahl, s.3: Sine Claudell, s.4: Mogens Vestergaard, s.6: René Gislum, s.7 portræt og s. 8: Henny Bodil Rasmussen Grafisk tilrettelæggelse: Enggaardens Tegnestue Tryk: Rounborgs Grafiske Hus Abonnement DJFs publikationsserier kan ses på DJFs hjemmeside, men ønsker man at få f.eks. nyhedsbrevet i papirudgave kan der tegnes abonnement ved henvendelse til den nævnte adresse. De første numre af nyhedsbrevet sendes uden beregning til abonnenterne på det nu nedlagte magasin JordbrugsForskning. Uddrag af tekster, der er udgivet af DJF, kan benyttes mod tydelig kildeangivelse

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Markbrug nr. 284a 2003 1 Markbrug nr. 284a Oktober 2003 Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Solvejg K. Mathiassen og Per Kudsk, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Referat af møde i FØJOs bestyrelse

Referat af møde i FØJOs bestyrelse 1. november 2006 Referat af møde i FØJOs bestyrelse Tirsdag den 24. oktober 2006 på Forskningscenter Bygholm Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Karen Søegaard, Erik Steen Jensen, Dorte Lau Baggesen,

Læs mere

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050?

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Landboforeningen Odder-Skanderborg

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Referat af møde i FØJO's bestyrelse

Referat af møde i FØJO's bestyrelse 23. juni 2004 Referat af møde i FØJO's bestyrelse Onsdag den 26. maj 2004 på Forskningscenter Flakkebjerg Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Hanne Bach, Hanne Østergård, Karen Søegaard, Stig

Læs mere

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Peter Stougaard og Charlotte Frydenlund Michelsen* Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Genetik og Mikrobiologi

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB Mælkens mangfoldighed En seminarrække om mælk og mejeriprodukter i alle afskygninger De enkelte seminarer vil blive afholdt fra oktober 2013 og frem til medio

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Anbefalingerne er udarbejdet i LIFE-projektet TOPPS, som har til formål at forebygge punktkildeforurening med pesticider. Transport 1. Transporter bekæmpelsesmidler

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Plantens liv under jorden

Plantens liv under jorden 38 Plantens liv under jorden Plantens rødder er helt centrale, når jordens begrænsede ressourcer skal udnyttes optimalt. Derfor studerer forskere ivrigt rodsystemerne på vigtige afgrøder for at udvikle

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Introduktion Lone Søvad Madsen M.Sc. Fødevareteknologi (Bromatologi 1996) Speciale i

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Knud Erik Bach Knudsen Institut for Husdyrvidenskab knuderik.bachknudsen@anis.au.dk Punkter Præsentation af BioBase Præsentation af Grøn

Læs mere

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Ca. 60 personer, 60% internationale, i bygning 1540 + 1535, 1.sal Hans Røy Rikke Meyer (inano) Niels Peter Revsbech Kai Finster Kjeld Ingvorsen Kasper

Læs mere

Budget for 2008 og oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2007

Budget for 2008 og oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2007 Lyngby, den 22. september 2007 NS-J.Nr. 07-177 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 16 Budget for 2008 og oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2007 Indhold 1. Opgradering af Forskningsnettet

Læs mere