Omgangstone og kollegialitet
|
|
- Hedvig Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Omgangstone og kollegialitet Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress!
2 Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Omgangstone og kollegialitet er det femte værktøj i serien Vi finder os ikke i stress!. Serien består af 8 procesværktøjer, til at forebygge stress. Læs Vejledning til Vi finder os ikke i stress! før I går i gang med værktøjerne. Her finder I også en uddybende litteraturliste, hvis I ønsker at vide mere om emnet. Værktøjerne henvender sig både til ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter og til ansatte i arbejdsmiljøenheder, HR- og uddannelsesafdelinger. Værktøjerne er udviklet i 2007 af arbejdspsykolog Pia Ryom i samarbejde med 19 arbejdspladser på ældreområdet, sygehusområdet, handicapområdet og børne- og ungeområdet og revideret af Ditte Lindvig og Lise Keller i Få hjælp til værktøjerne på Her kan I blandt andet finde kataloget Nye ideer til mindre stress. Det giver inspiration til, hvordan I kan arbejde med værktøjerne på en måde, der passer til jer og en måde, der får jeres udviklings- og stressindsats til at slå rod. Arbejdspladserne kan bruge værktøjerne på egen hånd, men de kan også udføres i samarbejde med konsulenter fx en arbejdsmiljøkonsulent i kommunen eller i regionen. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 2010 Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 3. sal København K sekretariat@3bar.dk April 2010 Projektleder for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed: Lise Keller. Styregruppen bag værktøjerne består af repræsentanter for Danske regioner, BUPL, Dadl, Danske Bioanalytikere, Dansk Sygeplejeråd, FOA Fag og Arbejde, KL, Socialpædagogerne og 3F. Tekst: Arbejdspsykolog Pia Ryom og journalist Søren Svith Revideret tekst og udgave: Psykolog Ditte Lindvig og Arbejdspsykolog Lise Keller Layout: Kenneth Bruhn Nielsen Collage: Periskop med fotos fra Creative Commons. Se fotografnavne på periskop.dk/collagefotos Evaluering: Søren Kristiansen og Anne-Kirstine Mølholt, Ålborg Universitet. Værktøjerne er afprøvet og udviklet i samarbejde med 19 arbejdspladser Læs mere om værktøjerne og få hjælp til at bruge dem på Læs mere om arbejdsmiljø på
3 Introduktion til værktøjet Formål Formålet med dette værktøj er at sætte arbejdspladsen i stand til at forebygge stress vha. en bedre omgangstone og ved at få formuleret, hvordan den enkelte ønsker at få hjælp og omsorg, hvis vedkommende bliver stresset. Processen kort 1. del: Omgangstone Første del af mødet handler om omgangstone og spilleregler. Det starter med et lille oplæg på omkring 15 minutter fra stresskonsulenterne. Efter oplægget går deltagerne i mindre grupper, der arbejder en halv time med at lave spilleregler for omgangstonen. 2. del: Omsorg og kollegialitet Anden del starter med stress-konsulenternes oplæg om omsorg og kollegial støtte ved stress. Det varer cirka 15 minutter. To og to diskuterer deltagerne derefter, hvordan de gerne vil have omsorg og kollegial støtte, hvis de kommer ud for stress-situationer. Det tager en halv time og inkluderer, at deltagerne skriver deres ønsker ned, så arbejdsmiljøgruppen kan bruge dem i arbejdet med en stress-politik. Del 1 og del 2 tager tilsammen to-tre timer. Værktøjets to dele kan bruges sammen, men I kan også sagtens adskille dem. I kan altså udvælge den del af værktøjet, der er mest relevant for jer og arbejde videre med den. Til sidst mødes alle deltagere i en halv time og aftaler fælles spilleregler.
4 Overblik Indhold: 1. Omgangstone og spilleregler for omgangstonen 2. Omsorg og kollegial støtte ved stress 4
5 u Omgangstone og spilleregler Omgangstone og spilleregler for omgangstonen TIDSFORBRUG 15 minutter Måder at kommunikere på i stress-situationer Vi har forskellige måder at kommunikere på, når vi er stressede eller ved at blive stressede. Nogle reagerer ved at blive mere irritable og bide af andre Andre reagerer ved at blive meget pessimistiske og opgivende Andre igen reagerer ved ikke at sige så meget Offersprog Når vi oplever stress, har mange en tendens til at tale offer-sprog. Vi bruger ord som aldrig, altid, man og nogen. Og fraser som det bliver aldrig bedre, der er altid for lidt tid, eller klassikeren det er også for dårligt at. Der er tale om overgeneraliseringer ofte af negativ art og på et generelt niveau. Det kaldes offersprog, fordi det kommer til at fremstå, som om den enkelte ikke har indflydelse på og medansvar for det, der ikke fungerer, men udelukkende er offer for omstændigheder eller andres handlinger. Sproget sætter grænser Måden vi taler om vores arbejde på er med til at bestemme om en dag opleves som stressende. I dette værktøj kan I læse et bud på, hvordan I kan få et aktivt og fremadrettet sprog åbner op for nye handlemuligheder. Den erkendelsesmæssige forudsætning for den værdsættende tilgang er, at meget skabes i relationer mellem mennesker og i sproget. Således hævder den tyske filosof Wittgenstein, der har været en stor inspirator for den værdsættende tilgang, at: Grænserne for mit sprog, er grænserne for min verden Sproget er således med til at skabe virkeligheden. I psykologiske eksperimenter har man vist, at: Sproget skaber det, det benævner Følgende eksempel viser dette på klassisk vis: En klasse med ens faglige og sociale forudsætninger og ens social baggrund deles i to. Der ansættes to nye klasselærere til de to klasser. Den ene klasselærer får at vide at hun skal have skolens mest lovende 5.klasse, med dygtige elever, fagligt og socialt, og gode forældre. Den anden klasselærer får at vide at hun virkelig skal kridte skoene og stå fast, for nu skal hun have en virkelig dårlig femte klasse med umotiverede, udygtige elever med belastende forældre. I løbet af et år er der skabt en selvopfyldende profeti, hvor den første af klasserne er blevet markant dygtigere, mens den anden er blevet markant dårligere. En lære fra skoleeksempler kunne være, at vi skal prøve at tale op til hinanden. 5 Fortsættes
6 u Omgangstone og spilleregler for omgangstonen Pearce s ni bud til værdsættende kommunikation: Konsulenten Bernard Pearce har skabt en sprog-kodeks til, hvordan man via kommunikationen kan opmuntre og motivere hinanden og anerkende hinandens indsats. Eller med andre ord, hvordan man kan tale op til hinanden. 1. Få hver enkelt til at føle, at han hører til at han er ønsket her 2. Forsøg at hjælpe hvert menneske til at opnå noget succes, hver dag 3. Anerkend den enkeltes indsats og anstrengelser 4. Få ikke andre til at tvivle på deres værd undlad at gøre dem skamfulde og flove 5. Svar åbent, ærligt og opmærksomt på spørgsmål når det er muligt 6. Anerkend alt det du kan hos den anden 7. Du skal opmuntre den anden til at tale stolt og værdigt om sig selv 8. Hav øjenkontakt, når folk taler til dig 9. Lyt med nærvær og opmærksomhed VEJLEDNING TIL KONSULENTGRUPPEN Tilpas oplægget efter jeres eget behov og lav eventuelt PowerPoint eller overheads ud af det. Oplægget skal være ganske kort. Det vigtigste formål er at sikre en fælles forståelse af, hvor vigtigt det I siger til hinanden er, og hvordan sproglige vaner i sig selv kan være stress-fremkaldende. Det skrevne er blot en inspiration, så hvis I føler trang til at sige noget andet, der indholdsmæssigt dækker, kan I sagtens gøre det. Miniøvelse: Taler vi op eller ned til hinanden Alle medarbejderne bliver nu bedt om at tænke over følgende spørgsmål for sig selv: Tænk over en konkret situation, hvor du følte dig talt ned til. Hvad var det, der gjorde at du følte dig talt ned til? Hvilken effekt har det at blive talt ned til? Tænk over en konkret situation, hvor du følte dig talt op til. Hvad var det, der gjorde at du følte dig talt op til? Hvilken effekt har det at blive talt op til? Hvornår oplever jeg, at jeg taler op til andre? Hvilken effekt har det at tale op til andre? Bruges kun til inspiration og til at få tankegangen påvirket 6 NB: Denne øvelse kan også udføres som gruppearbejde med efterfølgende opsamling. Så skal der blot afsættes længere tid til den. Fortsættes
7 u Omgangstone og spilleregler for omgangstonen GRUPPEARBEJDE TIDSFORBRUG 30 minutter Udarbejdelse af spilleregler for omgangstonen Grupper på 3 5 personer diskuterer: 1. Hvad er de værste stress-ord, vi bruger? (stress-ord er ord, der er med til at stresse jer selv eller andre) 2. Hvad tror vi, at de nyeste medarbejdere vil sige om det? Hvad vil folk, der kommer ind på arbejdspladsen bemærke? 3. Hvilke ord, af dem vi bruger, virker mest stress-nedsættende? 4. Hvad gør vi, hvordan handler vi, når vi pisker en stemning op? 5. Hvad gør vi, der virker stress-forebyggende? Stil på den baggrund tre regler op for omgangstonen, som I tror, vil virke stress-forebyggende. Skriv dem op på et flip-over-papir til præsentationen. VEJLEDNING TIL KONSULENTGRUPPEN Vær meget opmærksom på tiden i dette gruppearbejde. Gå rundt til grupperne, når der er 10 minutter igen. Hvis ikke de har nået at opstille spilleregler, skal I opfordre dem til at springe det over, de mangler og gå i gang med at formulere spilleregler. 7 Fortsættes
8 u Omgangstone og spilleregler for omgangstonen TIDSFORBRUG 30 minutter Tilbagemelding og aftaler Alle flip-over papirerne hænges op, og hver gruppe præsenterer deres forslag til spilleregler. Diskuter dernæst i fællesskab hvilke tre spilleregler, der er vigtigst. Bliv enige om de tre vigtigste spilleregler. I kan eventuelt også finde frem til de tre spilleregler på en anden måde: Skriv alle spillereglerne op og afgør dernæst hvilke tre der er de vigtigste med en afstemning. Udstyr alle med en tush og tre stemmer. De tre spilleregler, der har fået flest stemmer, er de tre vigtigste. Konsulentgruppen gør arbejdet færdigt, hvis I ikke kan nå det på de 30 minutter, der er afsat. Arbejdet skal slutte med at konsulentgruppen sørger for at spillereglerne bliver vedtaget og nedfældet. Husk, der må kun være tre regler (i nødstilfælde: fire) VEJLEDNING TIL KONSULENTGRUPPEN For at holde fast i virkningen af værktøjet efter I har kørt det igennem, er det vigtigt, at I laver nogle opfølgende aktiviteter. Giv alle medarbejdere et eksemplar af spillereglerne på skrift og sørg for at placere reglerne på et centralt sted, hvor I alle ser dem dagligt. I kan lave en opfølgning på gruppearbejdet ved at drøfte og konkretisere spillereglerne efter underpunkterne: Hvordan er det gået med at følge spillereglerne? Hvad går godt og hvad går mindre godt? Hvad skal vi gøre mere af? Hvad skal vi gøre mindre af? Lad spillereglerne komme til diskussion løbende på personalemøder og sørg for, at nyansatte får dem udleveret som del af introduktionsmaterialet og bliver introduceret til baggrunden for spillereglerne. I kan evt. udnævne en eller to i konsulent- eller medarbejdergruppen til at være omgangstone-ambassadører. De får til opgave at sætte nye medarbejdere ind i spillereglerne og bringe det op på personalemødet 8
9 v Omsorg og kollegial støtte ved stress Omsorg og kollegial støtte ved stress TIDSFORBRUG 15 minutter Omsorg og kollegial støtte ved stress Kollegial støtte kan forhindre stres Kollegial støtte og omsorg er af afgørende betydning for om mennesker udvikler stress eller ej i situationer, hvor det er svært på arbejdspladsen. Et godt og velfungerende kollegialt netværk er derfor af stor betydning for trivslen. Erfaring, empati og distance På arbejdspladsen oplever vi ting og situationer forskelligt. Skal vi forstå de andre og deres reaktioner, er det vigtigt, at vi bruger vores erfaring, empati og distance. Det lyder måske umiddelbart mærkeligt, at vi skal holde den professionelle distance til en kollega, der trænger til omsorg. Det skyldes, at meget omsorg uden professionel distance ofte opleves som omklamrende. Det kan få kollegaen til at føle sig mindre forstået og i stedet for at føle sig hjulpet og forstået, føler vedkommende sig en kende umyndiggjort, og oplever sig hensat i en barnerolle. At arbejde med andre mennesker forudsætter respekt og forståelse for andres personlighed, men også erkendelsen af ens egne stærke og svage sider. At forstå og acceptere ens egen måde at være på, er derfor forudsætningen for at kunne møde andre på åben vis. Omsorg med empati og distance Når vi skal hjælpe en kollega, der har brug for omsorg, kan vi holde os til disse retningslinjer: Vær indfølende overfor din kollega (Empatisk) Hold den professionelle distance af respekt for din kollega Lyt tal kun lidt Stil spørgsmålstegn ved din kollegas brug af offer-sprog (Forsigtigt) Spørg om der er noget, du kan gøre, ud over at lytte (Vent med det til langt henne i snakken) Tag fx udgangspunkt i kan-krav og skal-krav (Jf. værktøj 1: Prioritering), hvis din kollega ønsker, at du kommer med ideer til at komme videre. 9 Fortsættes
10 v Omsorg og kollegial støtte ved stress Selvværd Måden du giver omsorg på, har betydning for din kollegas selvværd. Den betydning som vi tillægger det, vi oplever, er afgørende for om vi føler os belastede eller stimulerede. Som nævnt ovenfor kan en overbeskyttende omsorg betyde at man oplever sig hensat i en barne-rolle og dermed bliver selvværdet negativt påvirket, fordi vi så nemt tænker tanker som jeg er da også for dum/svag etc.. Derimod vil en omsorg, der indeholder distance, og som gives på modtagerens præmisser føre til et øget selvværd. Selvværdet er af central betydning for udviklingen af stress. Man kan tåle meget stress og mange negative og uforudsete begivenheder, hvis man kan bevare et positivt billede af sig selv, sine egne evner og muligheder. Derfor er det så vigtigt, at omsorgen og støtten bliver givet på den måde, der passer den enkelte bedst. Udvikling af selvværd Udviklingen og vedligeholdelsen af mit selvværd er forbundet med: Måden jeg tænker om mig selv Måden jeg omtaler mig selv Måden jeg viser andre, hvem jeg er gennem min adfærd At være bevidst om egne ressourcer og værdier At sætte pris på mine talenter og hele tiden udvikle og vedligeholde dem (Frit efter Irene Oestrich) Alle disse punkter bliver påvirket af måden, vi kommunikerer med hinanden i personalegruppen. Derfor skal vi nu arbejde med det i grupper. VEJLEDNING TIL KONSULENTGRUPPEN Tilpas oplægget efter jeres egne behov. Husk igen at oplægget kun er en inspiration hvis I har andre måder at fortælle det samme på er det fint! Hovedpointen som det er vigtigt, I giver videre handler om vores forskellighed som mennesker. Om vores behov for omsorg og behovet for at den gives med professionel distance. Samt at det er vigtigt med distancen og afstanden for at lade folk beholde deres værdighed og selvværd under omsorg. 10 Fortsættes
11 v Omsorg og kollegial støtte ved stress TIDSFORBRUG 30 minutter Gå sammen to og to og tal ud fra nedenstående spørgsmål: Hvordan ønsker du at få omsorg, hvis du er stresset? Hvilke ønsker har du til måden, du bliver talt til på? Hvordan vil du gerne behandles fx fysisk (berøring/ikke-berøring)? Hvilke ønsker har du til din leder, hvis du er stresset? Efter 20 minutters dialog begynder I at skrive ned, hvordan I hver især ønsker, at jeres kolleger skal drage omsorg for jer, hvis I oplever stress. NB: Denne proces kan bruges til flere ting: 1) Det kan skærpe den fælles opmærksomhed på betydningen af kollegial støtte 2) Det kan hjælpe den enkelte til at blive mere bevidst om, hvad de selv har brug for 3) Det kan åbne medarbejdernes øjne for, at det den ene har behov for ikke nødvendigvis er det samme, som det den anden har behov for i stressende situationer 4) Svarene kan bruges som input til en kommende stresspolitik 5) Lederen kan vælge at bruge svarene fra øvelsen til eventuelle stress-samtaler med medarbejdere, der er blevet stressede. Hvis I gør det, skal alle skrive deres svar ned på et ark, og give dem tilbage til den arbejdsgruppe, der udformer stresspolitikken. 11 Fortsættes
12 v Omsorg og kollegial støtte ved stress VEJLEDNING TIL KONSULENTGRUPPEN Hvis I har planer om at bruge øvelsen som input til en stresspolitik, er det vigtigt, at I fortæller det fra starten, så formålet med øvelsen er helt tydelig. Og så skal alle skrive deres svar ned på et ark, og give dem tilbage til den arbejdsgruppe, der udformer stresspolitikken. Det er også vigtigt, at I pointerer følgende: Vi kan kun sikre, at alles individuelle grænser bliver respekteret i stress-situationer, hvis vi drøfter vores personlige grænser åbent. Og vi kan kun yde reel hjælp til hinanden, hvis vi kender og respekterer de individuelle grænser. Mødeafslutning Mødeafslutning Mødet kan afsluttes med en runde, hvor alle medarbejdere svarer på spørgsmålet: Hvad er den vigtigste ting, jeg tager med mig fra snakken om kollegial støtte og omsorg? 12
Omgangstone og kollegialitet. Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 omgangstone og kollegialitet
Omgangstone og kollegialitet Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 omgangstone og kollegialitet Indhold 1. Omgangstone og spilleregler for omgangstonen 2. Omsorg og kollegial støtte ved
Læs mereSAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.
VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone
Læs mereDet gode personalemøde og arbejdspladskulturen
TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og
Læs mereTEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!
TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder
Læs mereAnerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV
Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV Indhold 1. Energi og stolthed i nutiden 2. Fremtiden 3. Præsentation af drømmene Fælles 4. Prioritering 5. Hvordan
Læs mereDet gode personalemøde og arbejdspladskulturen. Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! DET GODE PERSONALEMØDE OG ARBEJDSPLADSKULTUREN
Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 DET GODE PERSONALEMØDE OG ARBEJDSPLADSKULTUREN Indhold 1. Det gode personalemøde 2. Kortlægning af arbejdspladskulturen
Læs mereTEMA Psykisk arbejdsmiljø. Prioritering. Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress!
TEMA Psykisk arbejdsmiljø Prioritering Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! Prioritering er det første værktøj i serien Vi finder os ikke
Læs mereKollegial feedback og supervision
TEMA Psykisk arbejdsmiljø Kollegial feedback og supervision Værktøj nr. 7 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 7 i serien Vi finder os ikke i stress! Kollegial feedback/supervision er det syvende
Læs merePrioritering. Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! PRIORITERING
Prioritering Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 PRIORITERING Indhold 1. Program for processen Oplæg: Kan og skal - krav 2. Gruppearbejde 3. Fælles Grupper 4. Fælles Konsulent 5. Gruppearbejde
Læs mereKollegial feedback og supervision. Værktøj nr. 7 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 KOLLEGIAL FEEDBACK OG SUPERVISION
Kollegial feedback og supervision Værktøj nr. 7 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 KOLLEGIAL FEEDBACK OG SUPERVISION Indhold 1. Oplæg: Supervision forebygger stress og udbrændthed 2. Øvelse: Den gode
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse
Læs mereSAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.
VI FOREBYGGER 9 og sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone
Læs mereTEMA Psykisk arbejdsmiljø. Stresspolitik. Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress!
TEMA Psykisk arbejdsmiljø Stresspolitik Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! Stresspolitik er det ottende værktøj i serien Vi finder os
Læs mereIntroduktion. 8 procesværktøjer til en sundere arbejdsplads. 1 introduktion
Introduktion 8 procesværktøjer til en sundere arbejdsplads 1 introduktion 1. Introduktion til projektet Vi finder os ikke i stress! 2. Den værdsættende tilgang 3. Litteratur, links m.v. Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereVi finder os ikke i stress!
psykisk arbejdsmiljø Vi finder os ikke i stress! Introduktion til otte forebyggende værktøjer Udgivet af Indhold Otte korte og koncentrerede forløb 3 Tag udgangspunkt i jeres ønsker og behov 4 Branchearbejdsmiljørådet
Læs mereStresspolitik. Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 STRESSPOLITIK
Stresspolitik Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 STRESSPOLITIK Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3. 1455 København K. 2010. Redesign 2014 ISBN: 978-87-92364-81-4 Tekst: Arbejdspsykolog
Læs merePersonlige strategier mod stress. Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 PERSONLIGE STRATEGIER MOD STRESS
Personlige strategier mod stress Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 PERSONLIGE STRATEGIER MOD STRESS Indhold 1. Stress og personlige strategier Oplæg 2. Vi oplever krav forskelligt Gruppearbejde
Læs merePersonlige strategier mod stress. Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 Personlige strategier mod stress
Personlige strategier mod stress Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 Personlige strategier mod stress Indhold 1. Stress og personlige strategier Oplæg 2. Vi oplever krav forskelligt Gruppearbejde
Læs mereDet vi skal gøre, og det vi kan gøre
værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre hvis der er tid og overskud værktøj 2 1 Indhold 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Prioritering af tiden 4 Kerneydelserne og det ekstra 4 Kerneydelserne
Læs merePersonlige strategier mod stress
TEMA Psykisk arbejdsmiljø Personlige strategier mod stress Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress! Personlige strategier mod stress er det
Læs mereDet vi skal gøre, og det vi kan gøre
TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne
Læs mereAnerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet
Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6
Læs mereLederens arbejde med stress
TEMA Psykisk arbejdsmiljø Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Lederens arbejde med stress er det fjerde værktøj
Læs mereStyrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen
Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,
Læs mereVI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6.
VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone
Læs mereLederens arbejde med stress. Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress
Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress Indhold 1. Stress-samtaler 2. Stressforebyggende lederstil 3. Lederens egen stress Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereAnerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER
Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6 Fortælledage 7 Kom rundt
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereDet vi gør godt og gerne vil kendes på
TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng
Læs mereVI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6.
VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereAnerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER
Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6 Fortælledage 7 Kom rundt
Læs mereAt dele stjernestunder
TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse
Læs mereNye ideer til mindre stress
TEMA Psykisk arbejdsmiljø Nye ideer til mindre stress Supplement til serien Vi finder os ikke i stress! Nye ideer til mindre stress Indhold: Del 1: Hjælp til en god proces side 4 Del 2: Korte øvelser side
Læs mereStresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D
Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen
Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning
Læs mereværktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6
værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6
Læs mereDet der giver os energi
TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereIdéer til mindre stress. Supplement til serien Vi finder os ikke i stress! IDEER TIL MINDRE STRESS
Idéer til mindre stress Supplement til serien Vi finder os ikke i stress! 1 IDEER TIL MINDRE STRESS Indhold DEL 1 Hjælp til en god proces 5 Dialog mellem lokale og centrale 8 Afklar behovet og muligheden
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereDet vi gør godt og gerne vil kendes på
værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision værktøj 5 1 Indhold 3 Introduktion 3 Processen 3 Lav et oplæg til at indlede processen 4 Mening og
Læs mereArbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen
Læs mereMed udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.
Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere
Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere 8 Vi forebygger stress sammen Vi forebygger stress sammen er en revideret og udvidet serie på 10 værktøjshæfter. Værktøjerne
Læs mereObservation af social kapital i en arbejdsgruppe
Observation af social kapital i en arbejdsgruppe Observation af social kapital i en arbejdsgruppe Formålet: Formålet med observationen er, at den kan danne baggrund for en dialog i gruppen (et team, en
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereSAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.
VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereTrivselsundersøgelsen
Trivselsundersøgelsen Fra rapport til handling Staben, HR-afdelingen 2014 Revideret, september 2016 Aabenraa Kommunes trivselsundersøgelse er et værktøj til at arbejde med det psykiske på arbejdspladsen,
Læs mereBrevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Læs mereDrejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereObservation af social kapital i en arbejdsgruppe
Observation af social Observation af social Formålet: Formålet med observationen er, at den kan danne baggrund for en dialog i gruppen (et team, en arbejdsgruppe, en afdeling, en enhed eller anden afgrænset
Læs mereItalesætte social kapital med et filmklip
Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.
Læs mereSamarbejde. Fokusgruppeinterview. Drejebog til lederen og intervieweren. Forbedringsafdelingen
Samarbejde Fokusgruppeinterview Forbedringsafdelingen Drejebog til lederen og intervieweren Fakta Mål: Varighed: At få et mere dybtgående kendskab til et tema og evt. ideer til forbedringer At få synliggjort
Læs mereTEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op
TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereItalesætte social kapital med et filmklip
Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.
Læs mereVærktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59
hvor vi lader op Værktøj 9 1 NY_9 tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 Indhold 3 Introduktion 4 Oplæg til drøftelse af pausepraksis 5 Pausekultur som et godt værn mod stress 6 Instruktion til et lille pusterum
Læs mereSamarbejde. Skab arbejdsglæde. En drejebog til mødelederen. Forbedringsafdelingen
Samarbejde Skab arbejdsglæde Forbedringsafdelingen En drejebog til mødelederen Fakta om metoden Mål: Varighed: Deltagere: Mødeleder: Mødets form: Mødelokale: At fokusere på, hvad der skaber arbejdsglæde
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereGør tingene rigtigt og gør de rigtige ting!
Gør tingene rigtigt og gør de rigtige ting! BAR SoSu s værktøjer til forbedring af arbejdsmiljøet Arbejdstilsynet, 29. oktober 2009 BAR SoSu Vi leverer fælles information fra arbejdsgivere og fagforeninger
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereTrin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher
Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe
Læs mereTrivselstermometeret
Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere
Læs mereDet gode personalemøde og arbejdspladskulturen
TEMA Stress Tekst indsættes Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Personlige strategier mod
Læs mereLedere og Chefer 31.08.07
Ledere og Chefer 31.08.07 Information Jeg har adgang til den information, som jeg har brug for i mit arbejde. Mine lederkolleger er gode til at give information. Min chef er god til at informere. Mine
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere
Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere 8 Vi forebygger stress sammen Vi forebygger stress sammen er en revideret og udvidet serie på 10 værktøjshæfter. Værktøjerne
Læs mereSAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.
VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereVORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver
Læs mereFør I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.
FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger
Læs mereTema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb
Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Formål Formålet med forløbet er at sætte fokus på de unges identitet og selvværd. Mål: Målet med forløbet er, at eleverne skal blive bevidste
Læs mereDet er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen
Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.
Læs mereVI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6.
VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone
Læs mereForflytningskultur. Værktøj til arbejdet med udvikling af forflytningspraksis
Forflytningskultur Værktøj til arbejdet med udvikling af forflytningspraksis INDHOLD Den gode forflytningspraksis 3 Forflytningsblomsten 4 Ny forflytningskultur - hvordan? 6 Den gode forflytning i praksis
Læs mereDIALOGVÆRKTØJ: Tag snakken bryd vanerne. Forebyg muskel- og skeletbesvær (MSB) på arbejdspladsen DIALOGVÆRKTØJ: TAG SNAKKEN BRYD VANERNE 1
DIALOGVÆRKTØJ: Tag snakken bryd vanerne Forebyg muskel- og skeletbesvær (MSB) på arbejdspladsen DIALOGVÆRKTØJ: TAG SNAKKEN BRYD VANERNE 1 Indhold Et kort møde - trin for trin...3 Personalemøde - trin for
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereVEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013
VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.
Læs mereDialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode
dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er
Læs mereDialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv
Workshop nr. 405 tirsdag den 20. november 2018 kl. 10:15-11:30 Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv Oplægsholder: Henrik Dreyer-Andersen, HR-og arbejdsmiljøkonsulent, Region Sjælland, Koncern
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereSådan oversætter du centrale budskaber
Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel
Læs mereDe stressreducerende strategier
TEMA Stress Værktøj 8 De stressreducerende strategier Anbefalinger og øvelser til forebyggelse af stress 1 Indhold Introduktion 1. Individuel øvelse 2. Fælles øvelse Hvis I arbejder med flere grupper De
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereKom godt i gang med social kapital
Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Overvejelser og afklaringer inden I går i gang og undervejs i en indsats for at opbygge arbejdspladsens sociale kapital. Anvendelse
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereSådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads
Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk
Læs mereMobning. Forbedringsafdelingen. Håndtering af mobning på Rigshospitalet
Mobning Forbedringsafdelingen Håndtering af mobning på Rigshospitalet Læsevejledning Denne vejledning er lavet som støtte til ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på Rigshospitalet,
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereAt skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Læs mereInspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø
Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Forord et godt arbejdsmiljø betaler sig Socialpædagoger mødes af store udfordringer og skal kunne håndtere disse udfordringer. Men uanset
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering
Læs mereTrivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede
Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mere