Samtaler med en medarbejder, der er stresset

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samtaler med en medarbejder, der er stresset"

Transkript

1 TEMA Stress Værktøj 10 Lederens arbejde med stress Samtaler med en medarbejder, der er stresset 1

2 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj 3 3 Hvordan forholder du dig til en medarbejder der måske er stresset? Almindelige dilemmaer Samtaler med en stresset medarbejder Bekymring for, om en medarbejder er stresset Samtaler med en medarbejder, der er stresset Samtaler med en medarbejder, der skal vende tilbage til Arbejdspladsen efter en sygefraværsperiode pga. stress 8 Udgivet af Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 3. sal København K Marts 2011 Tekst: Konsulent Gitte Daugaard, Luama Layout: 1508 a/s. Styregruppen bag værktøjerne består af repræsentanter for KL, Danmarks Lærerforening, FOA Fag og Arbejde, Skolelederforeningen, Gymnasieskolernes Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening og Undervisningsministeriet. Værktøjerne er udviklet i samarbejde med 16 uddannelsesinstitutioner. Læs mere om værktøjerne og få hjælp til at bruge dem på og på

3 Introduktion Som leder har du et særligt ansvar for at forebygge og håndtere stress på arbejdspladsen ved at sikre en fornuftig balance mellem krav og ressourcer, overordnet og i hverdagen. Som leder kan du også selv blive stresset, og du har ligesom andre brug for at have dine strategier til at forebygge og håndtere stress. BAR U&F har udgivet hæftet Skolelederens psykiske arbejdsmiljø. Hæftet giver en række bud på, hvad man som skoleleder selv kan gøre for at forbedre sit psykiske arbejdsmiljø og skabe et handlemæssigt frirum, der kan hjælpe én til at opnå flere og bedre resultater og øget arbejdstilfredshed. Derudover har BAR Social og sundhed udgivet fire hæfter om lederens psykiske arbejdsmiljø. Her kan du læse om, hvordan man klæder sig på til lederrollen og får idéer til at styrke arbejdsglæden. Som leder skal du overveje, hvad du vil dele med medarbejderne, og hvad du vil dele andre steder f.eks. i ledergruppen eller i et netværk, en supervisionsgruppe eller i individuel coaching/supervision. Dette og meget mere kan du finde inspiration til i de fire hæfter. Indholdet af de fire hæfter er: 1. Tag lederfrakken på om at finde sin personlige lederrolle. 2. Ledere i netværk om at etablere og udvikle netværk med andre ledere. 3. Ledercoaching om coaching som metode og om at vælge sin egen coach. 4. Lederens egen APV om at kortlægge og udvikle lederens eget psykiske arbejdsmiljø. 5. Trivsel i lederrollen om at styrke lederens trivsel og arbejdsglæde. Hæfterne kan hentes gratis på dk eller købes i Arbejdsmiljøbutikken Formålet med dette værktøj Formålet med værktøjet er at give lederen inspiration til, hvordan hun/han kan håndtere nogle af de vanskeligheder og dilemmaer, der kan opstå i forbindelse med: bekymring for, om en medarbejder er stresset samtaler med en medarbejder, der er stresset samtaler med en medarbejder, der skal vende tilbage til arbejdspladsen efter en sygefraværsperiode pga. stress. Hvordan forholder du dig til en medarbejder der måske er stresset? På temadage om stress er ofte stillede spørgsmål; hvordan kan jeg blive bedre til at spotte stress hos medarbejderne/kollegaerne?, Hvad skal man gøre, når man opdager, at en medarbejder er stresset? og Hvad nu hvis de benægter deres stress? Overordnet er det vigtigt at huske, at mennesker, der er stressede, er lige så forskellige som mennesker, der ikke er stressede. Stress er ikke forbeholdt de andre, vi kan alle sammen blive bragt i situationer, der fører til stress, så en mulig rette snor kan være at tænke og handle ud fra: hvordan ville jeg sætte pris på at andre reagerede overfor mig? Fordi en person er stresset, er vedkommende ikke pludseligt et helt andet menneske. Men personens reaktioner kan være meget anderledes, end de var før. Følsomheden er større, måske er det vanskeligt at få overblik, og det kan være rigtig vanskeligt at træffe valg. Det er almindeligt og forståeligt at den stressede føler sig mere sårbar. Nogen føler sig flove og bange over at være blevet stressede. Når man er stresset, bruger man ofte meget energi på at holde sammen på sig selv. Når et menneske er meget påvirket af stress, er det ikke hensigtsmæssigt at stille mange spørgsmål, sætte mange valg op eller bede vedkommende om at analysere og forklare. Her er det vigtigt, at du gør samtalen enkel og træffer valg. Er medarbejderen mindre stresset kan det virke formynderisk, at du 3

4 ikke stiller spørgsmål, og at I ikke sammen drøfter muligheder. Så det helt rette at gøre vil afhænge af personen, jeres sædvanlige relation og hvor meget stress, der er på spil. Følgende er overvejelser, anbefalinger og gode råd der tager udgangspunkt i dilemmaer og spørgsmål, som ledere har udtrykt. Brug dem som inspiration til at finde din måde at håndtere stress hos medarbejderne på. Du kan også brug dem i en dialog med lederkollegaer eller arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentant på arbejdspladsen. Efterfølgende er der nogle anbefalinger til samtaler med en stresset medarbejder, før stressen er italesat, når stressen er italesat, og når en medarbejder skal tilbage på arbejdspladsen efter at have været sygemeldt med stress. Almindelige dilemmaer Hvad skal jeg blande mig i? Det er almindeligt at være usikker på, hvordan og hvor meget man som leder skal blande sig i, eller hvor tæt man skal gå på en medarbejder med stress. Det er heller ikke altid let, dels kan du have et stort ønske om at hjælpe, og dels kan en stresset medarbejder selv have svært ved at finde grænserne for, hvad der skal deles på arbejdspladsen. Så der er ikke en facitliste. Mennesker er forskellige, og det er forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvor tæt vi er på hinanden. Men det kan være værd at huske på, at konteksten er, at I er på en arbejdsplads jeres relation er en leder-/medarbejder relation det, der omhandler noget, du som leder kan/skal gøre noget ved for at skabe balance mellem krav og ressourcer i arbejdet, er relevant Er der forhold som vedkommende udtrykker at have vanskeligt ved at tackle, f. eks. konflikter, relationer, balance mellem forberedelse og undervisning osv. vil du næppe være i tvivl, om at du skal forholde dig til det. Siger medarbejderen derimod f.eks. jeg tror selv, at min stress handler meget om min aktuelle situation, vi er midt i en skilsmisse og Så kan du som leder godt spørge ind til, hvad det konkret betyder for medarbejderens overskud på arbejdet? Om der er opgaver, det er lettere at håndtere lige nu? Om der er tiltag, der kunne støtte medarbejderen? Hvad der lige nu ville kunne gøre, at medarbejderen kan være på arbejdspladsen på en hensigtsmæssig måde, selv om hun/han aktuelt har en belastende situation i privatlivet? Men det er ikke din opgave som leder at være ægteskabs- eller skilsmisserådgiver. Tilsvarende når medarbejderen udtrykker at hun/han har svært ved at få arbejdet til at hænge sammen, og bruger meget tid på forberedelse. Så tal om, hvad I organisatorisk og strukturelt kan gøre for at afhjælpe situationen lige nu og på længere sigt. Vær tydelig om arbejdspladsens forventninger og dens rummelighed, men lad være med at terapeutisere på medarbejderens perfektionisme eller overansvarlighed. Du kan godt udtrykke, hvad du oplever, men forbliv i en professionel lederrolle. Sig f. eks. Jeg oplever, at du er en meget dygtig og velforberedt medarbejder, det sætter jeg naturligvis pris på, men mindre kunne altså også godt gøre det. Skal vi sammen se på, hvordan vi kan skabe mere balance mellem krav og ressourcer i dine opgaver?. Hold fast i, at konteksten er arbejdspladsen og arbejdet. Prøv at find en fornuftig balance. Det er skidt at blande sig for meget, men det er også skidt at blande sig for lidt! Hvad nu hvis medarbejderen ikke kan sige, hvad årsagen til stressen er? Og hvad nu hvis årsagen til stress slet ikke er arbejdet? Det er en almindelig vildfarelse at tro, man først og fremmest skal finde årsagen til stressen. Stress er komplekst og opstår som oftest i et samspil mellem forskellige forhold. Er vi belastede på en front, påvirker det på andre. Den, der er stresset kan selv have svært ved at finde hoved og hale i, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. 4

5 Forskellige behandlere/eksperter vil for den samme person finde forskellige årsager eller forklaringer, det være sig perfektionisme, angstlidelse, svært ved at planlægge, for meget arbejde eller uklare forventninger til arbejdsopgaven osv. Så i stedet for at lede efter årsagen, vil I have større nytte af at lede efter det, der virker eller i første omgang det, som I tror vil virke. F. eks. at få skabt mere tydelighed i forventningerne. Brug evt. opdeling i skalog kan-krav, tilpasning af arbejdsmængden, støtte til at gennemføre vanskelige samtaler, håndtering af aktuelle konflikter osv. I stedet for at spørge til årsagen til stress, kan du spørge Hvad tror du, vil hjælpe til at gøre din stress mindre? eller Hvad kan vi her på arbejdspladsen gøre, for at du bliver mindre påvirket af stress? De fleste mennesker vil i et livsforløb opleve belastende eller lidelsesfulde begivenheder i privatlivet, som giver risiko for en stressreaktion. Set i forhold til arbejdspladsen er det et spørgsmål om, hvor rummelig arbejdspladsen er i sådanne situationer. Vær opmærksom på, at mange vil gå langt for at klare deres job, også i situationer hvor de er meget belastede. Det kan her være en leders opgave at bevare overblikket og skærme medarbejderen. Et andet dilemma som mange ledere nævner, er de situationer hvor medarbejderen har nogle meget krævende fritidsaktiviteter eller job ved siden af jobbet og bliver stressede. De er også svære at håndtere, for hvad er utidig indblanding? Måske giver det vedkommende energi og overskud at være fritidsmusiker og optræde i weekenderne, måske gør det, at vedkommende ikke kan overkomme sit arbejde og bliver stresset? Der findes næppe et enkelt svar, men er dilemmaet der, så italesæt det. Husk konteksten og forbliv i din professionelle rolle. Jeg skal som leder både tage hensyn til den, der er stresset og til de tilbageværende kolleger, der nu får mere at lave. Du vil som leder ofte sidde i et dilemma mellem at have mange opgaver, der skal løses, skåne den der er stresset og at skulle passe på ikke at overbruge de tilbageværende kollegaer. Men hold fast i, at det er et ledelsesmæssigt dilemma. Et dilemma du som leder kan vende med din ledelsesgruppe, netværksgruppe eller hos en supervisor, men ikke med en medarbejder der er påvirket af stress. Jo mere åbent du informerer, jo lettere vil det være for andre at forholde sig til situationen. Alle må acceptere, at vi kan være nødt til at skære ned på kravene og ambitionerne, for at der skal være balance mellem krav og ressourcer. Måske har de tilbageværende kollegaer brug for din hjælp til at prioritere, hvad der skal skæres i eller ændres på, når en kollega er stresset og måske sygemeldt. Ligesom de vil have brug for at opleve sig anerkendt for deres indsats for at få tingene til at fungere, når en kollega er stresset og har brug for, at der tages særlige hensyn. Når en stresset medarbejder sygemeldes? Der er meget delte meninger om, hvorvidt man skal gå på arbejde eller sygemeldes, når man er stresset. Kan man klare at være på arbejdspladsen, selv om man er stresset, forudsætter det naturligvis, at der på arbejdspladsen tages højde for, at arbejdet indrettes så kravene matcher de ressourcer, medarbejderen aktuelt har. Så uanset om medarbejderen bliver i arbejde eller sygemeldes på deltid, skal I aftale hvordan der skabes balance mellem krav og ressourcer. Hvis medarbejderen sygemeldes, er det godt, at arbejdspladsen holder en passende kontakt - ikke for at presse medarbejderen men for at støtte og fastholde. Når en medarbejder sygemeldes, er det vigtigt at få aftalt hvad der meldes ud til kollegaer, elever og forældre. Hvad ønsker medarbejderen? Hvad er hensigtsmæssig information? Det kan også være nyttigt, at du som leder melder ud, at en stresset medarbejder meget gerne må ses i gadebilledet, på træningscentret osv. Mange kan ikke lide at færdes i det offentlige rum, når de er syge. Når 5

6 man er sygemeldt med stress, er det at komme ud, få noget motion og nogle gode oplevelser en del af processen for at få det bedre. Samtaler med en stresset medarbejder At have en samtale med en stresset medarbejder er forskellig, alt efter om den finder sted før stressen er italesat, når den er italesat, eller når en medarbejder skal tilbage på arbejdspladsen efter at have været sygemeldt med stress. Bekymring for om en medarbejder er stresset Som leder er det dit ansvar at forebygge og håndtere stress, når det opstår på arbejdspladsen. Det betyder ikke, at du skal lede med lys og lygte efter symptomer på stress, men du må heller ikke ignorere mistanker, fordi du synes, det er svært at håndtere. Det er lettest, hvis I på arbejdspladsen kan tale åbent og fordomsfrit om stress, så det ikke er et tabu. Selv om du er leder, ser du ikke alt, og du er afhængig af, at den enkelte eller de nærmeste kollegaer reagerer. I kan derfor f.eks. aftale, at: man selv henvender sig, hvis man oplever, at man er stresset og har svært ved at overskue arbejdet. Det er ikke et nederlag det er fornuftigt. man reagerer, når man bekymrer sig for en kollega. Direkte til vedkommende og efterfølgende til leder det er ikke at sladre. du som leder vil reager på bekymringer og tale med den det drejer sig om. Det er din pligt. De reaktioner I skal være opmærksomme på i forbindelse med stress, er primært ændret adfærd. Bliver en kollega mere indadvendt, trist, tvær, får let til tårer eller virke mere opfarende end normalt, kan det være symptomer på stress. Men nogle viser ikke ret mange symptomer udadtil, de bider bare tænderne sammen og kører på. Der er også bestemte situationer, som du skal være særlig opmærksom på, f. eks. vold, konflikter, samarbejdsvanskeligheder, nye arbejdsopgaver/områder, klager over arbejdet, nye medarbejdere, belastende begivenheder i privatlivet. Det kan være svært at se andres stress, ligesom det kan være svært at erkende egen stress. Det er derfor, godt at have åben dialog og fællesaftaler. En fællesaftale er et godt skridt på vejen. Men det kræver, at den bliver brugt, og at du som leder føler dig klædt på til at følge op, og at du bruger dit netværk og de muligheder du har for at få uddannelse, supervision og coaching. Er der mistanke om stress, så tag en samtale med medarbejderen. Er du blevet gjort opmærksom på, eller har du selv mistanke om, at en medarbejder har stress, er første skridt at kontakte vedkommende og få lavet en aftale om at tale sammen. Vær oprigtig, udtryk at du har en bekymring, og du ønsker, at I sammen finder ud af, om du har grund til det. Sørg for at I kan tale sammen uforstyrret og giv dig god tid til at lytte. Udtryk hvad det er, der bekymrer dig. Vær direkte, nænsom og konkret. Det er ikke din opgave som leder at diagnosticere, så tilskynd i stedet medarbejderen til at søge læge, hvis du er bekymret for, om hun/han er stresset. Det sker, at mennesker ikke har erkendt et problem, men selv mener, at det hele vil blive anderledes, når dette eller dette er overstået. Det er heller ikke ualmindeligt med udtalelser som Det er ikke mig, der er noget galt med, det er eleverne, der er helt umulige., hvis bare.. Så husk på, at din opgave ikke er at afsløre en stress, men at hjælpe til at skabe balance mellem krav og ressourcer og give plads til at en stress kan udtrykkes. I sådanne tilfælde er det bedst at finde ud af, hvordan vedkommende kan støttes lige nu og så aftale at tale sammen senere det er vigtigt. Det vigtige er ikke, hvis skyld det er, det vigtige er, at der skal gøres noget, hvis det ikke fungerer. 6

7 Måske handler det om, at stressen ikke er erkendt, men det sker på den anden side også nogle gange, at vi bliver bekymrede på andres vegne uden grund. Giver medarbejderen udtryk for, at der er hold i bekymringen, så skal I finde ud af, hvad der skal gøres. Er der forhold på arbejdspladsen, som fremmer stressen? Hvad kan du/i gøre i forhold til det? Hvad ville kunne aflaste og støtte den stressede medarbejder? Det er ikke sikkert, at I skal tale en hel masse ved første samtale, måske skal medarbejderen og du have mulighed for at tænke lidt i fred. I kan aftale en opfølgende samtale snarest, hvor I taler sammen om, hvad der vil være relevant at gøre og hvilke muligheder der er. I næste afsnit er nogle forslag til, hvad du kan inddrage til et efterfølgende møde. Samtaler med en medarbejder, der er stresset I en samtale om stress skal du ligesom i andre medarbejdersamtaler være klar på, hvorfor du skal have denne samtale, og hvordan du planlægger, at den skal gennemføres. Indled med at sige, hvorfor I skal have denne samtale. Vær tydelig og konkret. Husk konteksten. Vær tålmodig, lyt og anerkend. Slut af med at opsummere hvad I har aftalt, og hvornår I skal mødes igen. Husk at gøre medarbejderen opmærksom på, at hun/ han kan vælge at have en bisidder med til mødet, f. eks. tillidsrepræsentanten. Mange føler sig skyldige eller svage, fordi de reagerer med stress. Vær opmærksom på ikke at understøtte dette. Er medarbejderen meget påvirket af stress, så hold jer til at få talt om de absolut nødvendige ting, det der skal gøres eller aftales lige her og nu. Du skal under alle omstændigheder forholde dig til: Hvilke muligheder har du for at tilbyde hjælp, f. eks. terapi eller supervision? Hvordan skaber I balance mellem krav og ressourcer? Hvad gør I her og nu. Hvad er realistisk muligt i den aktuelle situation? Hvad og hvordan informeres der til kollegaer og evt. elever og forældre? Overvejelser om den enkeltes stress giver anledning til at kigge på nogle måske mere generelle forhold på arbejdspladsen. Drøft dette i arbejdsmiljøorganisationen. Er medarbejderen knap så påvirket, kan I også have mere åben dialog om langsigtede planer. Nedenstående er nogle forskellige teknikker, I kan gøre brug af i samtalen. Medarbejderen kan have forberedt sig i forvejen, eller I kan lave dem sammen på mødet. Overordnet handler det om, at I finder en fornuftig balance mellem krav og ressourcer. Bed medarbejderen lave en liste over sine opgaver, så I sammen kan se på, hvilke der kan ændres eller fjernes for at skabe balance mellem krav og de ressourcer, medarbejderen har lige nu. Det kan også handle om at tilføre noget på ressourcesiden, f. eks. kollegial støtte i bestemte situationer, uddannelse eller supervision til at håndtere bestemte situationer. I kan bruge forskellige teknikker til at se nærmere på opgaverne: Det der dræner og det der giver energi Se på hvilke opgaver, der giver energi og hvilke, der dræner for energi. Udvælg f.eks. de tre, der henholdsvis giver og dræner mest. I kan se på opgaverne ud fra opgavelisten, eller opgaverne kan registreres over en periode på f. eks. 5 dage. Den helt korte teknik er blot at nævne de tre, der giver mest energi, og de tre der dræner mest. Brug det til at tale om, hvad der kan ændres på? Og hvordan. 7

8 Skal- og kan opgaver I kan også gøre brug af definitionerne i værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre, hvis der er tid og overskud på skal- og kan opgaver. Har I på arbejdspladsen brugt dette værktøj, kan det let inddrages. Selv hvis I ikke har gjort det, kan I godt i en samtale på et møde se på opgaverne og sortere via det der i denne situation skal gøres, og det der kan gøres, de dage hvor overskuddet er der. Det er vigtigt, at I sætter et realistisk lavt ambitionsniveau. Det er befordrende at nå mere end man skal, mens det er stressfremmende hvis man til stadighed ikke når det, man skal. Lagkagemodellen Lagkagemodellen kan bruges til at afklare, hvor meget tid der bruges på forskellige dele af arbejdet og undersøge, om der skal prioriteres om. Lagkagemodellen kan være god til at visualisere, at vi kun har den tid, vi har. Når noget kommer til at fylde mere, så er der andet, der skal fylde mindre. Men vær her opmærksom på, at der er forskel på faktisk tid og mental tid. Det kan godt være, at der er en samtale, som faktisk kun tager 5 minutter, men hvis medarbejderen bruger meget mental tid på at tænke over samtalen før eller efter selve samtalen, så kan de 5 minutter være et væsentligt stykke af lagkagen, også selv om det ikke synes af meget før det er sat i perspektiv via giver eller dræner. Så brug teknikkerne efter behov, men glem aldrig den sunde fornuft og evne til at lytte. De individuelle strategier Endelig kan I inddrage De individuelle strategier, værktøj 7 Kend din stress tæm din stress!, værktøj 8 De stressreducerende strategier eller værktøj 9 Pauser! pauser hvor vi lader op. Husk, du skal ikke være behandler men støttende leder. Du kan f. eks. spørge, om medarbejderen har set værktøjerne og evt. kan finde noget nyttigt i dem. Det kan også være, der er noget hun/han har lyst til at tale med dig eller sine kollegaer om, så brug dem til det. Det er naturligvis lettest, hvis I i forvejen har talt om dem på arbejdspladsen, så har I allerede et fælles sprog, så at sige. Samtaler med en medarbejder, der skal vende tilbage til arbejdspladsen efter en sygefraværsperiode pga. stress Har du en medarbejder, der skal tilbage på arbejde efter at have været sygemeldt pga. stress, er det rigtig vigtigt at få lavet nogle aftaler om, hvordan I gør dette. Husk at gøre opmærksom på muligheden for en bisidder. Få talt sammen, inden hun/han begynder på arbejdet. Måske kan I aftale det hele på et møde, men ellers er det bedre at tale sammen, flere gange, end at få presset aftaler igennem, som I ikke helt tror på eller har det godt med. Der kan være forhold, I lige skal have undersøgt eller overvejet en ekstra gang, inden I laver en aftale eller plan. Hvor mange timer om ugen? Det er vigtigt at få lavet nogle klare og realistiske aftaler om, hvor mange timer om ugen vedkommende kan arbejde. Måske har den sygemeldte haft kontakt med en behandler, der har givet et bud på dette. Det er de færreste, der kan starte på fuld tid efter en sygemelding pga. stress, I kan derfor gøre brug af muligheden for delvis raskmelding. Lyt til den sygemeldtes egen vurdering, men vær opmærksom på at den, der har været sygemeldt, kan have et stort ønske om at vise, at hun/han gerne vil gøre en indsats. Derfor kan vedkommende komme til at overvurdere egen kapacitet. I kan ikke på forhånd vide, hvad der er det rigtige niveau, så I må være parate til at prøve jer frem og justere undervejs. Det er en god idé at italesætte dette fra starten, så det ikke er et nederlag at justere. Hvilke opgaver? Et er antal timer, noget andet er aftaler om opgaver. Få talt grundigt om, hvilke opgaver der skal løses, og hvilke der i første omgang ikke skal løses, hvilke aktiviteter der skal deltages, i og hvilke der ikke skal deltages i. Der kan være god mening i, at I har forberedt jer hver især til dette punkt. Den sygemeldte kan have en liste over, hvilke opgaver han/hun forestiller sig at kunne løse. I kan også sammen se på, hvad der dræner, og hvad der giver energi. Brug de samme teknikker som beskrevet i afsnittet ovenfor. Hvad der er 8

9 realistisk, afhænger helt af, hvor påvirket medarbejderen stadig er. I nogle tilfælde har der været lavet aftaler om bare at komme på arbejdspladsen stort set uden at have opgaver. I andre tilfælde laves der aftaler om en række opgaver. Det afgørende er, at I får talt sammen om, hvilke opgaver det er realistisk at håndtere, og hvilke der i første omgang opleves uoverskuelige. Husk, der skal være balance mellem de ressourcer, vedkommende har, og de krav der stilles. Få talt igennem hvad den sygemeldte vil have det godt med, og hvad der vil være hensigtsmæssigt på netop jeres arbejdsplads. Aftal løbende opfølgning og justering Sørg for at lave aftaler om løbende at følge op på og justere jeres aftale. I begyndelsen er det godt at mødes hyppigt, f. eks. en gang om ugen. Lyt til hvordan det går. Det er naturligt, at det ikke bare går over stok og sten, men at der også kommer nogle dyk og nedture undervejs. Husk igen, at du som leder ikke har en behandlerfunktion men har en vigtig opgave i at afstemme krav og ressourcer. Er der i det store perspektiv balance, eller skal der justeres lidt? Du skal naturligvis anerkende og støtte, men lad være med at presse. Det kan godt tage tid at komme sig helt, hvis man først har været syg af stress. Medarbejderen har måske brug for at finde nye måder at gøre tingene på, hvis de gamle var en af årsagerne til stressen. Det er ofte ved tilbagekomsten til arbejdet, at dette bliver tydeligt, og der skal arbejdes med dette. Har I i de indledende samtaler talt om emner, som du skal være særligt opmærksom på eller behjælpelig i forhold til, så følger I op på disse. Hvad skal meldes ud til hvem og hvordan? Det er vigtigt, at få aftalt hvad der skal meldes ud. I skal sammen beslutte, hvad der skal meldes ud, om hvilke vilkår den sygemeldte vender tilbage på. Hvad har den sygemeldte lyst til, at der skal meldes ud, om hvordan hun/han har det? Har han/hun lyst til at kollegaer spørger til stressen, eller foretrækker han/ hun at være mere privat omkring dette. Ønsker hun/ han selv at vælge, med hvem og hvornår der skal tales om det? Skal der meldes noget ud til samarbejdspartnere, elever eller forældre? Hvad skal der informeres om, og hvem gør det? 9

10 Dette værktøjshæfte indgår i en serie på 10 værktøjshæfter: Værktøjer til de indledende faser: Værktøj 1: Det der giver os energi, og det der dræner os for energi Værktøj 2: Det vi skal gøre, og det vi kan gøre, hvis der er tid og overskud! Værktøjer, der understøtter kommunikation og relationer: Værktøj 3: Møder der skaber mere klarhed. At arbejde med vores møder Værktøj 4: Gode kollegiale samtaler der støtter og udvikler Værktøjer med fokus udvikling: Værktøj 5: Det vi gør godt og gerne vil kendes på! Værktøj 6: At dele stjernestunder Stressværktøjer til individuelt brug: Værktøj 7: Kend din stress tæm din stress! Værktøj 8: De stressreducerende strategier Værktøj 9: Pauser! Pauser hvor vi lader op Værktøj til brug for ledere: Værktøj 10 Lederens arbejde med stress Samtaler med en medarbejder, der er stresset Arbejdsgivere og arbejdstagere inden for undervisnings- og forskningssektoren samarbejder om at skabe trivsel og gode arbejdspladser. Rådets vision er attraktive arbejdspladser, hvor det er naturligt, at et godt arbejdsmiljø er grobund for udvikling, medindflydelse og glæde. I Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning deltager repræsentanter for KL, Undervisningsministeriet, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, AC, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, Uddannelsesforbundet og FOA Fag og Arbejde. Yderligere information om arbejdsmiljø i den offentlige og finansielle sektor på

Lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress TEMA Stress Værktøj 10 Lederens arbejde med stress Samtaler med en medarbejder, der er stresset 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Hvordan forholder du dig til en medarbejder, der kan være

Læs mere

Lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress Lederens arbejde med stress samtaler med en medarbejder, der er stresset Værktøj 10 1 NY_10_ Lederens arbejde med stress_tryk.indd 1 01-07-2015 21:26:59 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

Kend din stress tæm din stress

Kend din stress tæm din stress TEMA Stress Værktøj 7 Kend din stress tæm din stress Om at se din stress udefra 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Individuel refleksion Fælles refleksion 4 Udgivet af Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6 værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre hvis der er tid og overskud værktøj 2 1 Indhold 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Prioritering af tiden 4 Kerneydelserne og det ekstra 4 Kerneydelserne

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Værktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59

Værktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 hvor vi lader op Værktøj 9 1 NY_9 tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 Indhold 3 Introduktion 4 Oplæg til drøftelse af pausepraksis 5 Pausekultur som et godt værn mod stress 6 Instruktion til et lille pusterum

Læs mere

Gode kollegiale samtaler

Gode kollegiale samtaler TEMA Stress Værktøj 4 Der støtter og udvikler 1 Indhold Introduktion Formålene med dette værktøj Før I går i gang Hvordan kommer I i gang Processen trin for trin Redskab 1: Tre typer af samtaler Tre typer

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision værktøj 5 1 Indhold 3 Introduktion 3 Processen 3 Lav et oplæg til at indlede processen 4 Mening og

Læs mere

De stressreducerende strategier

De stressreducerende strategier TEMA Stress Værktøj 8 De stressreducerende strategier Anbefalinger og øvelser til forebyggelse af stress 1 Indhold Introduktion 1. Individuel øvelse 2. Fælles øvelse Hvis I arbejder med flere grupper De

Læs mere

De stressreducerende strategier

De stressreducerende strategier værktøj 8 De stressreducerende strategier - anbefalinger og øvelser til forebyggelse af stress værktøj 8 1 Indhold 3 Introduktion 3. Individuel øvelse 4. Fælles øvelse 5. De stressreducerende råd Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Inspiration og metoder til et sundt arbejdsliv På www.etsundtarbejdsliv.dk finder du en vifte af værktøjer og metoder til at

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Jeg jo ikke lige psykolog men

Jeg jo ikke lige psykolog men Jeg jo ikke lige psykolog men v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø: Hvad er det for

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer.

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer. Trivselspolitik for Hoven Friskole og Børnehus Indledning Målet med en trivselspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Møder der skaber mere klarhed

Møder der skaber mere klarhed TEMA Stress Værktøj 3 Møder der skaber mere klarhed At arbejde med vores møder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin Redskab 1: Det gode

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Møder der skaber mere klarhed

Møder der skaber mere klarhed værktøj 3 Møder der skaber mere klarhed - at arbejde med vores møder værktøj 3 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 5 Arbejdsgruppens forberedelse 6 Processen trin for trin 9 Redskab 1:

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Produktudvikling og formgivning

Produktudvikling og formgivning TEMA Fysisk arbejdsmiljø Produktudvikling og formgivning Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX Om faktabladet Faktabladet om produktudvikling og formgivning er en

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Gode ledere har et godt arbejdsmiljø

Gode ledere har et godt arbejdsmiljø Gode ledere har et godt arbejdsmiljø Introduktion til fire værktøjshæfter om større trivsel og arbejdsglæde for ledere Værktøj for ledere 1 Projekt Hjælp til selvhjælp Dette hæfte er et led i projektet

Læs mere

Lone Beier Lauridsen Stresscoach Mindfulnessinstruktør Organisationskonsulent

Lone Beier Lauridsen Stresscoach Mindfulnessinstruktør Organisationskonsulent Lone Beier Lauridsen Stresscoach Mindfulnessinstruktør Organisationskonsulent Opskrift! På arbejdet: Krav, ændringer, borgerklager, teamsamarbejde, værdikonflikter, pres, for lidt dialog Privat: Parforhold,

Læs mere

Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning?

Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning? Velkommen til workshoppen Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning? AM:2010, den 8. november v/ Signe Tønnesen Bergmann, arbejdsmiljøkonsulent, Lederne Trine Dilèng, Ledelsesrådgiver, Lederne Indhold

Læs mere

Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012.

Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012. Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening September 2012 Maj 2012 Dagens program kl. 13.30-17.00 13:30: Åbning af workshop Introduktion

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Retningslinjer i forhold til stress

Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk TEMADAG. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet

Giv volden en skalle. forebygvold.dk TEMADAG. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet TEMADAG forebygvold.dk OPSKRIFTEN PÅ EN TEMADAG OM VOLD OG TRUSLER Sæt vold og trusler på dagsordenen Vold

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007)

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I KARLA GRØN Indledning: I Karla Grøn har vi lavet en syge - og fraværspolitik, der dels beskriver hvordan vi forholder os til sygdom

Læs mere

Arbejdsmiljøseminar 2016, workshop. Konflikt mellem arbejde og privatliv d. 1. december 2016

Arbejdsmiljøseminar 2016, workshop. Konflikt mellem arbejde og privatliv d. 1. december 2016 Arbejdsmiljøseminar 2016, workshop Konflikt mellem arbejde og privatliv d. 1. december 2016 v/psykolog Majken Blom Søefeldt Udfordringer for arbejdspladsen Berøringsangst Fordomme Når årsagerne synes umulige

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

TEMA Fysisk arbejdsmiljø. Byggeværksted. Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX

TEMA Fysisk arbejdsmiljø. Byggeværksted. Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX TEMA Fysisk arbejdsmiljø Byggeværksted Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX Om faktabladet Faktabladet om byggeværksted er en del af branchevejledningen»når klokken

Læs mere

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP Revideret den 18.04.2016 Januar Møde i AMG den 19.01 Februar MEDmøde den 24.02.2016 Marts AM-gruppe April Nyhedsbrev Maj Personalemøder

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Du skal vejlede og påvirke holdninger Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side

Læs mere

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress. Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen: Hvem gør hvad? IGLO står for: Individet - Den enkelte medarbejder Gruppen - Teamet/afdelingen Ledelsen - Mellemledelsen Organisationen

Læs mere

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole November 2016, kl. 10.00-12.30 Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Formål At få viden om stress Hvad er stress? Hvordan forebygges stress?

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

Produktudvikling og formgivning. Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX PRODUKTUDVIKLING OG FORMNING 1

Produktudvikling og formgivning. Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX PRODUKTUDVIKLING OG FORMNING 1 Produktudvikling og formgivning Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX PRODUKTUDVIKLING OG FORMNING 1 Indhold Indhold 4 Arbejdsmiljø 4 Førstehjælp Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Hvad kan du bruge Arbejdstilsynet til?

Hvad kan du bruge Arbejdstilsynet til? F O A f a g o g a r b e j d e Hvad kan du bruge Arbejdstilsynet til? Denne Kort & Godt pjece henvender sig til dig som medlem af FOA. Pjecen informerer om: n Hvad Arbejdstilsynet kan. n Hvilken rolle,

Læs mere

Hvordan passer vi bedre på os selv og hinanden? Fra viden til handling. V. Helle Niewald, Ergoterapeut, MeD Videncenter for Arbejdsmiljø

Hvordan passer vi bedre på os selv og hinanden? Fra viden til handling. V. Helle Niewald, Ergoterapeut, MeD Videncenter for Arbejdsmiljø Hvordan passer vi bedre på os selv og hinanden? Fra viden til handling V. Helle Niewald, Ergoterapeut, MeD Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet 1. INDLEDNING Faxe Kommunes nærværpolitik er en del af Faxe Kommunes Personalepolitik,

Læs mere

Skab ROBUSTE forandringer

Skab ROBUSTE forandringer Skab ROBUSTE forandringer AM:2015 9. november 14.00-15.15 På en skala fra 1-10 Tænk på en forandringsproces på arbejdspladsen, du har stået eller står i: Reflektér: I hvilken grad forstod du baggrunden

Læs mere

Stresspolitik i Varde Kommune

Stresspolitik i Varde Kommune Stresspolitik i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 13. marts 2014 Stressforebyggelse og trivselsfremme en del af en sund Kommune Formålet med stresspolitikken er at forebygge stress og fremme

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af? Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress TEMA Psykisk arbejdsmiljø Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Lederens arbejde med stress er det fjerde værktøj

Læs mere

Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj.

Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj. Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj. Værdier for fælles personalepolitik i Distrikt Østerhøj: Respekt anerkendelse Udvikling faglighed Initiativ engagement Loyalitet ærlighed Humor arbejdsglæde

Læs mere

Byggeværksted. Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX BYGGEVÆRKSTED

Byggeværksted. Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX BYGGEVÆRKSTED Byggeværksted Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX BYGGEVÆRKSTED 1 Indhold Indhold 4 Arbejdsmiljø 4 Førstehjælp Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3. sal 1455

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV

Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV Indhold 1. Energi og stolthed i nutiden 2. Fremtiden 3. Præsentation af drømmene Fælles 4. Prioritering 5. Hvordan

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Stresspolitik. Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Stresspolitik. Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Stresspolitik Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 8 i serien Vi finder os ikke i stress! Stresspolitik er det ottende værktøj i serien Vi finder os

Læs mere