Faglig ordbank. Mads Vesterager Madsen Maj Kompetencecenter for e-læring Sønderhøj Viby J

Transkript

1 Faglig Kompetencecenter for e-læring Sønderhøj Viby J Mads Vesterager Madsen Maj 2010 Tlf: info@ventures.dk Web:

2 Forfatter: Mads Vesterager Madsen Faglig og sproglig korrektur: Indhold i idéhæftet kan med kildeangivelse frit benyttes Kompetencecenter for e-læring Indhold i idéhæftet kan med kildeangivelse frit benyttes, dog ikke til kommercielt brug. (Creative Commons License Navngivelse-Ikke-kommerciel 2.5 Danmark)

3 Indholdsfortegnelse Faglig ordbank... 2 et ordbogsværktøj til at lære faglige og førfagligebegreber... 2 Indledning... 2 Faglig ordbank baggrund og introduktion... 3 Faglig ordbank eksempler på anvendelse Individuelt arbejde Fælles opbygning af ordbank Fælles opbygning af ordbank, der er sat i gang Portfolio og repetion... 7 Hvorfor multimodale læreprocesser?

4 Faglig ordbank et ordbogsværktøj til at lære faglige og førfagligebegreber Indledning Idéhæftet er rettet mod undervisere, som ønsker inspiration til at arbejde med elevernes/de studerendes forståelse af faglige og førfaglige ord og begreber i en faglig kontekst. Undervisere, som ønsker at takle de særlige udfordringer, elever og studerende med svage læse-skrive-kompetencer indebærer i planlægningen og gennemførslen af faglig undervisning. IT-værktøjet Faglig ordbank rummer en række muligheder, som foldes ud i dette hæfte. Formålet med dette hæfte er at give praksisnær inspiration til, hvordan elever og studerende, som har svage læse-skrive-kompetencer kan tilegne sig faglige og førfaglige ord og begreber. Idéhæftet beskriver eksempler på den konkrete faglige, pædagogiske sammenhæng Faglig ordbank bør indgå i på værkstedet eller i undervisningen. Idéhæftet har en tæt sammenhæng med temahæftet: IT-værktøjer til udvikling af læse-skrivekompetencer, som giver viden og inspiration om it-støtte og svage læse-skrive-kompetencer og temahæftet: Blended learning som støtte i faglige læse- og skriveprocesser, som giver inspiration til konkret anvendelse af forskellige modeller for blended learning i undervisningen. 2

5 Kapitel 1: Faglig ordbank baggrund og introduktion På alle uddannelser og i mange faglige sammenhænge er der et behov for at beskrive og fastholde faglige begreber. De fleste elever og studerende (herefter benævnt ES) laver deres egne notater og ordlister. Med Faglig ordbank - et it-baseret multimodalt ordbogsværktøj - er det muligt systematisk at udarbejde ordforklaringer i fællesskab og at udveksle og videreudvikle dem. Ofte kan utilstrækkeligt kendskab til faglige begreber udgøre en barriere for læsning og faglig forståelse. Det sker desuden, at faglige begreber forklares med ord og udtryk, som ES heller ikke kender. Mange førfaglige ord, begreber og talemåder også kaldet gråzonesprog forventer underviseren eller undervisningsmaterialet, at ES kender. Her kan den faglige ordbank udgøre et nyttigt værktøj. ES kan arbejde individuelt med faglige og førfaglige ord i en personlig multimodal ordbog. Her kan de enkelte ordbogsopslag kombineres med billeder, link, illustrationer og lyde. Og ordene kan forklares gennem eksempler, synonymer, antonymer, ordenes bøjningsformer kan vises, og andre relevante aspekter af ordene kan noteres, lagres og genbruges til opgaveløsning og repetition. ES kan arbejde i grupper om ordforklaringer, og ordene kan eksporteres til en fælles, faglig ordbank for klassen og faget. ES kan ligeledes hente ord og forklaringer fra klassens fælles ordbank, gemme dem i egen ordbank og tilføje egne kommentarer. 3

6 Kapitel 2: Faglig ordbank praktiske oplysninger Udviklet af: det Nationale evidencenter. Hvor henvender man sig?: Du og din klasse får adgang til Faglig ordbank ved at maile til E-VidenCentret skal bruge en klasseliste med mailadresser og navne samt navne og mailadresser på de undervisere, der skal have adgang til ordbanken. Du får herefter tilsendt brugernavne og login. Hvor finder man Faglig ordbank? Når du og din klasse har brugernavne og login, finder I ordbanken på linket: En brugervejledning: kan hentes her (link indsættes). Bemærk begrænsninger i filstørrelse og muligheden for at genbruge tekster fra nettet. Centrale funktioner: Ordbanken er opdelt i Fælles ord og Mine ord Det er muligt at sende ord fra den ene del til den anden og dermed dele ord med hinanden. 4

7 Billeder og lyde: Til hvert opslag kan der oploades et billede/en illustration og en lyd på op til ca. 2 minutters varighed fx ved standardoptagelse på en mobil (< 100kb pr. lyd/billede). Lyden kan også optages på pc en. Se yderligere oplysninger i brugervejledningen. Enkel betjening: Det har været et vigtigt mål at gøre Faglig ordbank helt enkelt at betjene og ligeledes at gøre adgangen via nettet enkel, så brugeren ikke er afhængig af at have et bestemt program på sin pc for at kunne afvikle ordbanken. Lærerkompetencer: Selv om værktøjet er ganske enkelt, bør underviseren selv have prøvet at logge på, lægge ord ind, lægge billeder og lyde ind, slette etc. På den måde kender man bedre mulighederne og begrænsningerne, som også fremgår af brugervejledningen. Når det er sagt, vil de fleste ES kunne hjælpe og vejlede med eventuelle tekniske spørgsmål. 5

8 Kapitel 3: Faglig ordbank eksempler på anvendelse 1. Individuelt arbejde Faglig ordbank kan anvendes på forskellige måder. I princippet kan den enkelte ES nøjes med at udarbejde sin helt egen personlige samling af ordforklaringer i form af tekster, billeder, lyde og illustrationer. På sundhedsuddannelserne kan ES s egen faglige ordbank måske indeholde centrale faglige begreber fra anatomi og fysiologi med henvisninger til nettet og lærebogen og personlige forklaringer/eksempler. På teknisk skole kan det være værktøjer og arbejdsteknikker, der forklares og illustreres. I de pædagogiske uddannelser kan den faglige ordbank måske fungere som en linksamling og guide til pædagogiske, didaktiske og metodiske begreber på nettet og udvalgte materialer. Arbejdet med Faglig ordbank kan give overblik over fagets faglige begreber, og det er muligt også at forklare nødvendige førfaglige ord og begreber - gråzonesprog. Det giver mening at indsamle billeder og illustrationer på sin mobiltelefon og overføre dem til Faglig ordbank. Et billede af en krumtap, et par støttestrømper, en spuns, en illustration af en svejseproces etc. fastholdes med mobilen og måske indtales/optages en kort forklaring, som så bidrager til indholdet af ordopslag. Når ES arbejder selvstændigt med ordbanken, ligger ansvaret for at forklaringerne mv. er korrekte hos ES. Det kræver for nogle grupper af ES en del motivation og overblik at arbejde så systematisk på egen hånd. Ikke alle har disse læringskompetencer. Også af den årsag kan det være en fordel (eller nødvendigt) at arbejde med en fælles ordbank. 2. Fælles opbygning af ordbank Man kan vælge at arbejde med Faglig ordbank som en integreret del af et fag, et undervisningsforløb eller en uddannelse. Grupper af ES kan udarbejde ordforklaringer, som de efterfølgende formidler på holdet. Grupperne kan få feedback på opslagene og inspiration til at forbedre dem. Ordbanken kan blive rammen om et fagligt forløb i et fag fx Det moderne gennembrud i dansk på et gymnasium eller Købsadfærd i Salg og Service på hg. Fagligheden udfoldes og er senere til rådighed ved repetition. Grupperne kan så på baggrund af respons i klassen, i gruppen eller fra underviseren arbejde videre med opslagene, og underviseren kan efterfølgende vælge at læse indholdsmæssig korrektur, så ordbankens faglige indhold kvalitetstjekkes. Der er forskellige pointer i ikke at rette dybt i det sproglige og indholdsmæssige. Dels ligger opnåelsen af læringsmålet i høj grad i ES s proces med at producere opslagene, rette dem til, forfine og udbygge dem. Dels kan det blive for omfattende et arbejde for underviseren og uhensigtsmæssig brug af tid. Det er den, der arbejder med opslagene, der lærer. Når det ønskede antal opslag er færdige (eller undervejs i processen) kan ordforklaringerne sendes til den fælles ordbank og dermed gøres tilgængelige. Resten af holdet har så mulighed for at hente ordforklaringerne fra Fælles ord. På den måde bliver nogle fælles ord til den enkelte ES s egne, og det er muligt for den enkelte at arbejde videre med ordforklaringerne under Mine ord. 6

9 Den to-sprogede tilføjer måske ordforklaringer på sit modersmål, og den læse-skrive-svage indtaler måske eksempler og forklaringer og gemmer. Formidlingen i klassen er væsentligt for læringen. Der foretages forståelseskontrol, og det lærte fastholdes, forfines og automatiseres. 3. Fælles opbygning af ordbank, der er sat i gang Underviseren kan vælge i starten af et undervisningsforløb på forhånd at lægge ord og enkelte forklaringer ind i Faglig ordbank. Eller lægge en samling af centrale faglige ord ind uden tilhørende forklaringer. Holdet bruger så Faglig ordbank som et fælles videndelingssted og fælles referenceramme. Underviseren er på den måde mere styrende med hensyn til valg af nødvendige faglige begreber og strukturen i forklaringerne. Det kan være et krav om, at der skal være eksempler, at der skal skrives henvisninger med sidetal i lærebogen etc. etc. Underviserens rammesætning kan være med til at sikre, at de faglige begreber, der fx indgår i en proces bearbejdes og bliver til aktivt ordforråd for ES (på sygeplejeuddannelsen fx i forbindelse med den pædagogiske og den kliniske plejeplan: dataindsamling, sygeplejediagnose, vurdering, analyse, planlægning, udførelse, refleksion i handling, evaluering etc.). 4. Portfolio og repetion Faglig ordbank vil have sin centrale funktion i den daglige læreproces, men det er oplagt, at ordbanken indgår i den enkeltes portfolio. Det er samtidig en ressource, som ES kan trække på, når nye faglige og førfaglige ord og udtryk forklares ved hjælp af allerede gennemgåede. Under opgaveløsning kan ordbanken være faglig ressource og med til at støtte, at ES benytter centrale faglige modeller og begreber i besvarelsen. Endelig vil det være oplagt at bruge Faglig ordbank som et repetitionsværktøj. 7

10 Kapitel 4: Hvorfor multimodale læreprocesser? Multimodalitet betyder Samspil mellem flere udtryksformer fx billede, skrift, lyd og bevægelse som skal afkodes og forstås forskelligt. Gennem IT og nye medier bliver udtryksformerne kombineret og læreprocesserne stimuleres gennem komplekse sanseindtryk og en bredere kommunikationsform end den tekstbaserede kommunikation. Lyd og billeder (både dem, man selv fremstiller og dem, man finder og inddrager) bliver dele af en pædagogisk virkelighed, hvor alle ES både dem med læse-skrive-vanskeligheder og dem uden lærer at bruge medierne i kreative, produktive processer og måske samtidigt at forholde sig kritisk til de medier, de bruger hver dag både i og uden for skolen. Det er vigtigt, at ES arbejder med nye faglige ord og udtryk i mange sammenhænge og på mange måder. Det multimodale er centralt, og det er væsentligt, at fagsproget anvendes i relevant kontekst. I jo flere sammenhænge, man arbejder med et ord, jo dybere et kendskab får man til det - og jo bedre forstår man det. Jo flere repræsentationer af det nye ord, man konstruerer i sin bevidsthed, jo bedre har man lært, og jo bedre husker man det. Multimodalitet får samtidig en inkluderende funktion i forhold til ES med læse-skrivevanskeligheder. Når alle ES i forbindelse med undervisningen arbejder med deres computer, med scannede digitaliserede tekster, med lyde og billeder enten på computeren eller på mp3-afspilleren, med YouTube-klip og optagelser fra mobiltelefonen, så arbejder alle med faglighed ved hjælp af mange medier og udtryksformer. Der er på den måde ikke noget særligt eller særligt iøjnefaldende ved at have brug for en it-rygsæk med særlige støtteprogrammer som for eksempel oplæsningsprogrammer, hvis alle ES arbejder med lyd, billede og tekst på computerne. Det opfattes derfor ikke som noget afvigende for de andre i klassen, og ES med it-rygsæk vil ikke i samme udstrækning føle sig specielle. Inddragelse af multimodale udtryksformer kan således virke inkluderende for ES med særlige handicap og særlige behov. Faglig ordbank er en af mulighederne for multimodale læreprocesser. Her kan den enkelte ES vælge at vægte fx lyd og billede og dermed fastholde og gøre det faglige indhold lettere tilgængeligt Det er væsentligt at have det multimodale aspekt med i alle dele af læreprocessen, når der arbejdes med læse-skrive-kompetencer. Hvis fx afleverings- og evalueringsformerne udelukkende er skriftlige, vil værdien af det multimodale i resten af processen få reduceret betydning. Det multimodale må ikke blot tænkes ind ved anvendelse af Faglig ordbank, men bør også af hensyn til inklusion af de læse-skrive-svage være en integreret del af hele læreprocessen: Se forslag til, hvordan det multimodale kan inddrages og anvendes i de fire faser i temahæftet: Blended learning som støtte i faglige læse- og skriveprocesser. 8

11 Opsummering Dette hæfte giver en række konkrete ideer til, hvordan værktøjet Faglig ordbank kan anvendes i fagundervisning. Den multimodale tilgang, som Faglig ordbank understøtter, tilgodeser variation og forskellige læringsstile og er inkluderende i forhold til udsatte grupper af ES med svage læse-skrive-kompetencer og andre særlige vanskeligheder. Det er væsentligt at inddrage det multimodale i alle faser af læreprocessen. Det giver dem øgede muligheder for at arbejde med det faglige indhold og dermed tilegne sig faglig viden og faglige kompetencer. Faglig ordbank skal integreres i den konkret faglige, pædagogiske sammenhæng på værkstedet eller i undervisningen. 9

12 Referencer og linksamling Arnbak, Elisabeth, Faglig læsning fra læseproces til læreproces, Gyldendal 2003 Georgsen, Marianne: Kvalitet og fleksibilitet i netstøttet læring en indledning. I: Fleksibel læring og undervisning erfaringer, konsekvenser og muligheder med ikt (redigeret af Marianne Georgsen og Jens Bennedsen), Aalborg Universitetsforlag Kallestrup, Mette og Bødker Olesen, Birgitte: De digitale medier er lærernes nye udfordring, Magasinet Systime, 2009 Litteratur og ressourcer til yderligere inspiration Andersen, Dines: 4 år efter grundskolen. 19-årige om valg og veje i ungdomsuddannelserne, (Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut nu Anvendt Kommunal Forskning) Arendal, Erik: IT i undervisningen på FVU-læsning, Udarbejdet for Undervisningsministeriet 2001 Arendal, Erik m.fl.: Hjælpemidler til mennesker med ordblindhed. Hjælpemiddelinstituttet, Tåstrup, 2006 Dørge, Henrik: For svært at boge den. Weekendavisen, 28. november 2008 Effektiv kommunikation. Rapport fra valgfagsundervisning på Niels Brock, Copenhagen, Business College, april Horsens Kommune, Børn og Unge: Læsepolitisk Handleplan Horsens Kommune 2008, 2008 Pilegaard Jensen, T., Andersen, A. & Halgreen T. (2001) Læsefærdigheder og deltagelse i samfundet. AKF (Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut nu Anvendt Kommunal Forskning) Projekt pc-læsning, Bent Saaby Jensen, mfl.: Pilegaard Jensen, Torben: Unges færdigheder i international sammenligning. Akf-nyt nr. 1, 2002 Saabye Jensen, Bent m.fl.: På vej mod et inkluderende læsebegreb. Tidsskriftet Viden om læsning, 2008 Unge ordblinde skriver løs med it, projektrapport, Holger Juul og Julie Kock Clausen, Dansk Videnscenter for Ordblindhed, oktober Indhold i temahæftet kan med kildeangivelse frit benyttes - 10