Relationen som forandringsagent i arbejdet med hjemløse på forsorgshjem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Relationen som forandringsagent i arbejdet med hjemløse på forsorgshjem"

Transkript

1 BACHELORPROJEKT JUNI 2013 SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Relationen som forandringsagent i arbejdet med hjemløse på forsorgshjem En kvalitativ undersøgelse af fem beboeres livsverdener på Roskildehjemmet Relationships as an agent of change in working with homeless people living in hostels A study based on five qualitative interviews with residents at Roskildehjemmet Isabella Rasmussen Gruppe 16 NY_SocV10RosA 7.semester Vejleder: Kevin Perry Må gerne udlånes Projektrapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Rapporten foreligger urettet og ukommenteret fra University College Sjællands side, og er således udtryk for den studerendes egne synspunkter. Denne rapport eller -dele heraf- må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse.

2 Isabella Rasmussen, Bachelor Projekt 7.semester, Socialrådgiveruddannelsen UCSJ Side 2 af 105 Résumé I Danmark er samfundet under konstant udvikling. I en tid med lavkonjunktur er fokus rettet mod de økonomiske aspekter i det sociale arbejde 1. Evidensbaseret undersøgelser og viden er efterhånden blevet primus motor for, hvordan vores arbejde i det sociale felt kan tilrettelægges. Målene er, at politikkernes visioner bliver udført, og landets økonomi kan vokse. Sociale problemer løses på samfundsniveau fra politikkernes side, og der er tale om en stram Top Down strategi, hvor magten helt klart ligger hos politikkerne. Det sociale problem hjemløshed forsøges løst på mange forskellige måder. En af måderne er etableringen af bosteder jf. 110 i Lov om Social Service som eksempelvis forsorgshjem. Min undersøgelse er specifikt baseret på fem fortællinger fra beboere på Roskildehjemmet. De fortællinger skal medvirke til at kortlægge, hvorvidt relationsarbejdet imellem beboer og den tildelte kontaktperson fra Roskildehjemmet influerer på skabelsen af forandring i beboernes liv. Hele pointen med min undersøgelse er, at skabe fokus på det sociale område, hvor vi, som professionelle, går et andet menneske med sociale problemer i møde. Jeg ønsker at skabe refleksion omkring relationens betydning i det sociale arbejde. Den nye viden i min undersøgelse, håber jeg, kan give inspiration til at udvikle nye metoder på det sociale område. Denmark is a country, where society is dynamic and in constant development. Because of the recent recession, the economic aspects of social work are in focus. Evidence based research and knowledge drives the social field, and political visions are implemented in order to tackle the flagging economy (footnote 1). When it comes to tackling social problems in local communities, the approach tends to be central and top-down. Establishment of shelters like homeless hostels is one way of tackling the problem of homelessness. This study is based on five stories from homeless men residing at Roskildehjemmet. The stories help to identify how the relationships between the residents and their mentors manifest, and how any necessary change can be implemented. The aim of the study is to focus on methods in social work and the way professionals approach people with social problems. Furthermore, the findings from my study can serve as an inspiration to developing new ways of working in the field of social work. 1 Udenfor nummer 24/Socialrådgiveren 2012.

3 Isabella Rasmussen, Bachelor Projekt 7.semester, Socialrådgiveruddannelsen UCSJ Side 3 af 105 Indhold Résumé... 2 Kapitel 1 - Indledning... 5 Afgrænsning... 6 Relevans for socialt arbejde... 7 Metodisk tilgang... 7 Teori og centrale begreber... 8 Projektets opbygning... 8 Kapitel 2 - Hjemløs på et forsorgshjem... 9 Hjemløshed... 9 Lovgivning Roskildehjemmet Kapitel 3 - Hermeneutik Kapitel 4 - Empirisk undersøgelsesmetode Dataindsamlingsmetode Databearbejdning Analysestrategi Kodning Kapitel 5 - Projektets teoretiske udgangspunkt George Herbert Mead Gestus og signifikant gestus Perspektivtagning Den anden og Den generaliserende anden Jeg et og mig et Kapitel 6 - Præsentation af empiri Målgruppen De fysiske rammer Kapitel 7 - Analyse Fortolkning af interaktionen imellem beboer og kontaktperson Tilgængelighed Magtforhold Relationens betydning Relationens betydning for beboernes forandringsprocesser... 25

4 Isabella Rasmussen, Bachelor Projekt 7.semester, Socialrådgiveruddannelsen UCSJ Side 4 af 105 Thomas Peter Stephen Lars Erik Kapitel 8 - Etik protokol Validiteten Reliabilitet Kapitel 10 - Konklusion og perspektivering Litteratur- og kildefortegnelser Bilag 1 - Spørgeguide Bilag 2 Transkription af Interview med Peter Bilag 3 - Transkription af interview med Lars Bilag 4 - Transkription af interview med Stephen Bilag 5 - Transkription af interview med Erik Bilag 6 Transkription af interview med Thomas Sidst i opgaven findes "bekræftelse for udfærdigelse af skriftlig opgave"

5 Isabella Rasmussen, Bachelor Projekt 7.semester, Socialrådgiveruddannelsen UCSJ Side 5 af 105 Kapitel 1 - Indledning Det Nationale forskningscenter for velfærd SFI har siden 2007, én gang hvert andet år, gennemført en national kortlægning af hjemløse i Danmark. Den seneste undersøgelse fra 2011 viser at antallet af hjemløse i Danmark er stigende. Der var i 2011 registreret hjemløse, hvilket er 292 flere end der blev registreret i De registrerede hjemløse har alle været i kontakt med enten myndigheder, eller de har været placeret i sociale tilbud i undersøgelsesperioden, uge 6 i Dertil kommer et ukendt antal hjemløse, der ikke har været synlige eller har haft kontakt til nogen, der har kunnet registrere dem 3. Hjemløshed er et socialt problem i Danmark, der søges løst på flere forskellige måder, eksempelvis ved etablering af forsorgshjem. I dette projekt vil jeg særligt koncentrere mig om et af de sociale tilbud, vi har til hjemløse i Danmark, nemlig Forsorgshjemmet Roskildehjemmet, som jeg i resten af projektet vil referere til som RH. Grunden til at jeg har valgt RH er, at jeg som tidligere ansat tilkaldevikar på bostedet, har gjort mig nogle observationer samt haft samtaler med nogle af beboerne, der har gjort mig nysgerrig på relationens betydning i det sociale arbejde. RH er et tilbud til hjemløse efter 110 i Lov om Social Service (som jeg efterfølgende vil referere til som SEL). Denne og andre paragraffer i Lov om Social Service, jeg refererer til i projektet er offentligt tilgængelige på flere portaler på internettet, som eksempelvis Retsinfo.dk eller socialjura.dk. I SEL 110 står der, at kommunerne er forpligtet til at sørge for en plads i en midlertidig boform til alle personer med særlige sociale problemer, som enten ikke har egen bolig, eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som derudover har brug for at opholde sig på et bosted og få tilbudt støtte, omsorg samt efterværn. Står man i en situation, hvor man ikke har noget sted at opholde sig eller bo, kan man henvende sig personligt på et forsorgshjem, eller offentlige myndigheder kan henvise dertil. Det er lederen af boformen, der beslutter om optagelse, og dermed om indskrivning kan finde sted jf. SEL 110 stk. 3. RH henvender til følgende målgruppe: Roskildehjemmet henvender sig til dig, der ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som på grund af særlige vanskeligheder mangler botilbud eller støtte og omsorg. Særlige vanskeligheder kan være dårlig opvækst, ingen eller beskeden uddannelse, misbrug af rusmidler, konfliktfyldte eller voldelige parforhold, kriminalitet, 2 SFI rapport Hjemløshed i Danmark 2011 s.9 hentet d SFI rapport Hjemløshed i Danmark 2011 s.10 hentet d

6 Isabella Rasmussen, Bachelor Projekt 7.semester, Socialrådgiveruddannelsen UCSJ Side 6 af 105 psykiske lidelser eller ensomhed. Disse ting medvirker til, at det for dig typisk er svært at indgå i samfundet på almindelig vis. Måske har du mistet kontakten til venner, familie eller arbejdsmarkedet. 4 Da beboerne oftest er ramt af flere sociale problemer udover hjemløshed såsom kriminalitet, misbrug, ensomhed 5 m.v. søger RH at hjælpe dem til at arbejde hen imod en løsning af disse. Det sociale arbejde består blandt andet i at udvikle beboernes sociale kompetencer således, at de på sigt kan begå sig i egen bolig samt tilpasse sig samfundets sociale normer og værdier. Der er tale om resocialisering. Denne opgave løses tværfagligt, hvor faggrupperne pædagoger, sygeplejerske, socialrådgivere, social og sundhedspersonale samt køkkenpersonale inddrages i det daglige arbejde med beboerne. En metode man har valgt at benytte på RH er, at hver enkelt beboer skal tilknyttes én kontaktperson blandt det daglige personale. Kontaktpersonen fordeles efter tur. Det vil sige, at når en ny beboer flytter ind på RH får beboeren den kontaktperson, der har en ledig plads. Kontaktpersonen har ansvaret for løbende at følge egne beboere og yde den støtte og omsorg der er nævnt i SEL 110, herunder afholdelse af samtaler samt planlægning af opholdsplan. Kontaktpersonen har en central rolle i beboernes liv under opholdet, og derfor ønsker jeg at få besvaret følgende forsknings spørgsmål: Hvordan kan interaktionen imellem beboerne på Roskildehjemmet og deres respektive kontaktpersoner fortolkes, og hvilken betydning har relationen for beboerens forandringsprocesser? Afgrænsning Projektet tager udgangspunkt i forsorgshjemmet RH på adressen Gammelgårdsvej 1, 4000 Roskilde. Mit fokus er rettet imod den interpersonelle relation, der kommer til udtryk i interaktionen beboer og kontaktperson imellem. Jeg interesserer mig for de mekanismer, der opstår i den interpersonelle relation. Derudover har jeg en formodning om, at relationen spiller en væsentlig rolle i at motivere beboeren til at skabe forandringer i sit liv, der kan gøre ham i stand til at klare sig selv i egen bolig. Helt konkret indtager jeg i projektet en interaktionistisk position, både i mit valg af undersøgelsesmetoder og i mit valg af teorier. Jeg har besluttet at lave en ensidig kvalitativ undersøgelse udelukkende baseret på beboernes egne oplevelser fordi, at jeg med mit hermeneutiske perspektiv er nysgerrig på deres livsverdener omkring interaktionen med deres kontaktperson, samt deres evne og vilje til at 4 Roskildehjemmets hjemmeside hentet d SFI rapport Hjemløshed i Danmark 2011 s.13 hentet d

7 Isabella Rasmussen, Bachelor Projekt 7.semester, Socialrådgiveruddannelsen UCSJ Side 7 af 105 skabe forandringer. Det er interessant at undersøge, om der ud fra min fortolkning er resonans eller diskrepans i mine informanters livsverdener. Jeg kunne have valgt, at interviewe én eller flere kontaktpersoner på RH for at belyse den professionelle side af relationsarbejdet. Dette er et bevidst fravalg, fordi formålet med mit projekt, og dermed min undersøgelse er, at få en afklaring omkring den interpersonelle relations betydning set ud fra beboerens perspektiv. Region Sjælland har udarbejdet en tilsynsrapport for RH i januar , hvori der er udtalelser fra ledelsen, fem medarbejdere og fem beboere, som jeg ligeledes vil inddrage i projektet. Denne rapport vil jeg fremover i projektet referere til som tilsynsrapporten. Forhåbentligt vil min undersøgelse frembringe resultater, der vil kunne anvendes til at udvikle på metoder til praksis i socialt arbejde. På baggrund af fem kvalitative interviews vil jeg lave en teoretisk fortolkning med udgangspunkt i beboernes narrativer, hvor jeg vælger at tro på beboeren som værende eksperten i eget liv, samt den der har størst indsigt i egen udvikling(kruuse, 2007:212). Relevans for socialt arbejde Formålet er, at kortlægge hvordan relationsarbejdet, beboer og kontaktperson, imellem influerer på skabelsen af forandring i beboernes liv. Hele pointen med min undersøgelse er, at skabe fokus på vores måde at gå et andet menneske i møde på, som professionelle, samt skabe refleksion omkring relationens betydning i det sociale arbejde. Hvad kan vi lære af RH beboeres fortællinger? Hvordan kan vi udvikle vores metoder i at skabe forandringsprocesser hos mennesker med sociale problemer? Metodisk tilgang Der findes flere fremgangsmåder i undersøgelsen af sociale fænomener. Ifølge Mingione 1996 er der to forskningsperspektiver. Det ene er makroanalysen, der foregår på samfundsniveau styret af diskurser og strukturer i samfundet. Det andet er på mikroniveau, hvor der tages udgangspunkt i individets oplevelser af fænomenet (Meeuwisse og Svärd,2002:141). Dog findes der et tredje niveau Mingione ikke nævner, nemlig mesoniveauet. Dette har jeg fravalgt at gå i dybden med, da jeg i mit projekt har begrænset min undersøgelse til beboernes livsverdener, og jeg indtager dermed et forskningsperspektiv på mikroniveau. Det er her mit primære fokus vil ligge. Derudover har jeg valgt at anvende kvalitative interviews som forskningsmetode. Min primære empiri er fem interviews med beboere på RH. Formålet med den primære empiri er, at få en beskrivelse af informanternes 6 Tilsynsrapport for Roskildehjemmet januar 2012, hentet d

8 Isabella Rasmussen, Bachelor Projekt 7.semester, Socialrådgiveruddannelsen UCSJ Side 8 af 105 verden, som jeg efterfølgende vil fortolke. Jeg vil supplere den primære empiri ved at anvende oplysninger fra tilsynsrapporten. Hele analysen vil være baseret på informanternes subjektive oplevelser. Dette betyder, at den objektive sandhed kan være en anden. I undersøgelsen har jeg i min tilgang brugt den abduktive metode (Thagaard, 2004: 182). Dette begrunder jeg med, at jeg forinden min undersøgelse havde en formodning om, at den interpersonelle relation har en betydning for beboerens muligheder og motivation til at skabe forandringer. Derudfra valgte jeg at udarbejde en semi-struktureret spørgeguide( bilag 1), baseret på spørgsmål formuleret ud fra de teorier, jeg havde forestillet mig at benytte i projektet. Da interviewene var foretaget, fik jeg øje på en problematik især omkring relationen beboer og kontaktperson imellem, og jeg valgte at bruge mit projekt til at belyse det yderligere med nogle andre teorier end først antaget. Fra at have været optaget af behovs og motivationsteorier er jeg blevet nysgerrig på relationsteorier. Til at underbygge min undersøgelse, har jeg valgt at inddrage sekundær empiri i form af elektroniske kilder såsom rapporter samt relevant litteratur. Teori og centrale begreber Hensigten med mit projekt er at synliggøre, hvordan beboerne opleverer forholdet til deres respektive kontaktpersoner, samt om den mellemmenneskelige relation er medvirkende til at skabe de forandringer hos beboeren der skal til, for at beboeren kan blive socialiseret og flytte i egen bolig. Det betyder, at beboeren skal lære at tilpasse sin adfærd til de normer, værdier og regelsæt, der er i samfundet(koester og Frandsen, 2005: 382). Begrebet hjemløs vil jeg benytte ud fra Brandts 1999 definition, og jeg vil anvende Blumers 1936 definition på sociale problemer. Der findes flere relevante teoretikere udklækket af Chicago School (Meeuwisse og Swärd, 2004:150) til at beskrive og fortolke min indsamlede empiri. I stedet for at benytte mig af en kombination af dele af flere teorier i mit projekt, har jeg valgt at fordybe mig i Mead 1934 og anvende hans teori om menneskets jeg og sociale identitetsudvikling med fokus på de centrale begreber: interaktion, gestus, signifikant gestus, perspektivtagning, den anden, den generaliserende anden, jeg et og mig et (Meeuwisse og Swärd, 2004: ). Meads teorier tager udgangspunkt i selve interaktionen imellem mennesker og har god forklaringskraft på de mekanismer, der opstår i den forbindelse. I projektet vil jeg i teoriafsnittet beskrive den nominelle betydning af de centrale begreber, og i analyseafsnittet vil jeg bevæge mig over i den operationelle definition af begreberne (Harboe, 2010:134). Projektets opbygning I mit projekt er jeg inspireret af funnelteknikken (Kruuse, 2007:157), hvor jeg starter med at indtage et makroperspektiv samt generelt beskriver situationen omkring hjemløse i Danmark.

9 Isabella Rasmussen, Bachelor Projekt 7.semester, Socialrådgiveruddannelsen UCSJ Side 9 af 105 Dernæst bevæger jeg mig ned på organisationsniveau, hvor det handler om forsorgshjem og mere specifikt RH og dets funktion. Til slut snævrer jeg problemstillingen ned på individniveau, hvor det bliver interessant at fortolke RHs beboeres subjektive oplevelse af interaktionen med deres respektive kontaktpersoner. Når jeg har været igennem hele analysen, vurderet hele processen, vil jeg i min konklusion besvare spørgsmålene i min problemformulering og herefter perspektivere på de fundne resultater. Projektet er bygget op omkring Blooms taksonomi for indlæringsmål (Rienicker & Jørgensen, 2008:60). Kapitel 2 Hjemløs på et forsorgshjem I dette kapitel vil jeg kortlægge og definere begrebet hjemløshed, derudover vil jeg beskrive hvilken rolle et forsorgshjem har i arbejdet med hjemløse og mere specifikt RH, samt hvilken lovgivning der anvendes på området. Hjemløshed I indledningen viste jeg, at antallet af hjemløse er stigende i Danmark. Men hvad betyder det at være hjemløs? I projektet vil jeg tage udgangspunkt i Preben Brandts definition af hjemløshed: ikke bare at mangle en bolig, men også at være den svage i forhold til at bevare en bolig, eller måske ligefrem at være ude af stand til at klare sig i en bolig. Eller uden vilje til og dermed uden ønske om at leve sit liv med fast bolig. (Ejrnæs m.fl, 2004:173) Ifølge Brandt 1999 handler hjemløshed om, dels at man ikke kan eller vil opholde sig i en fast bolig, og dels at man er ramt af andre sociale problemer, psykisk sygdom eller noget helt tredje. Ud fra Blumers 1936 definition af sociale problemer (Meeuwisse og Svärd,2002:144), eksisterer hjemløshed som et socialt problem qua det, at samfundet retter opmærksomhed imod hjemløshed ved eksempelvis at lave undersøgelser i form SFI rapporter og iværksættelse af projekter som projekt udenfor 7. Ankestyrelsens undersøgelse af brugere af botilbud efter SEL 110 fra 2011 viser at antallet af brugere af botilbudene er steget fra brugere i 2010 til i 2011 samtidig med at antallet af pladser er faldet fra i 2010 til 2100 i Det gennemsnitlige antal af overnatninger pr. bruger er ligeledes steget fra 47 overnatninger i 2010 til 53 i Ser man på fordelingen af køn er det overvejende mænd der bruger botilbudene. Langt de fleste af de indskrevne brugere, nemlig 42 %, er kontanthjælpsmodtagere og herefter repræsenterer 28 procent modtagere af social pension Projekt Udenfor hentet d Ankestyrelsen statistikker, Brugere af botilbud efter Servicelovens 110 årsstatistik 2011

10 Isabella Rasmussen, Bachelor Projekt 7.semester, Socialrådgiveruddannelsen UCSJ Side 10 af 105 Ud fra ovenstående tal, kan man konkludere at de midlertidige boformer er nødvendige. Lovgivning Fra national politisk side er der i Lov om Social Service formuleret en bestemmelse om midlertidige botilbud i form af eksempelvis forsorgshjem jf. SEL 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse. (Retsinfo.dk) Det betyder, at kommunerne er forpligtet til at tilbyde hjemløse en midlertidig boform, hvor der gives støtte, omsorg samt efterværn. Støtten og hjælpen efter botilbudet jf. SEL 110 ydes med henblik på at udsluse beboeren til et socialt boligtilbud med støtte eller en selvstændig tilværelse i egen bolig. Roskildehjemmet RH er et af disse midlertidige boformer, der huser socialt udsatte voksne. Det er en døgnbemandet selvejende institution oprettet af Landsforeningen Arbejde Adler 9. Region Sjælland er ansvarlig for driften og fører tilsyn én gang om året 10. Der er plads til 38 beboere på hjemmet, hvor hver især bor på et værelse med eget bad og toilet. Der er en fælles spisestue med dertil hørende kantine samt to fjernsynsstuer og et billiardrum. Beboerne har desuden adgang til motionsrum, vaskerum og værksted. Derudover er der endnu fem pladser i nogle udslusningsboliger placeret i det sydlige Roskilde 11. Såfremt man henvender sig til RH og det vurderes, at man er en del af målgruppen, vil der under indskrivningen eller snarest derefter blive udarbejdet en plan for opholdet kaldet opholdsplan 12. Man vil få tildelt en vilkårlig kontaktperson, der er ansat på RH. Som beboer skal man samarbejde med sin kontaktperson omkring opholdsplanen, definere personlige mål for opholdet samt introduceres til støttemuligheder fra forsorgshjemmet. Opholdsplanen revideres én gang hver tredje måned og skal koordineres med samt indgå i kommunens handleplan jf. SEL 141. Derudover gøres en ny beboer opmærksom på, at have pligt til at betale for kost og logi under 9 Arbejde Adler er en folkekirkeligt forankret social forening, hvis formål er at støtte mennesker, som i kortere eller længere tid befinder sig i en vanskelig livssituation pga. hjemløshed, misbrug eller psykisk sygdom. 10 Tilsynsrapport for Roakildehjemmet januar 2012, hentet d hentet d hentet d

11 Isabella Rasmussen, Bachelor Projekt 7.semester, Socialrådgiveruddannelsen UCSJ Side 11 af 105 hele opholdet. Beboeren oplyses desuden om regler og retningslinier på RH 13. Kontaktpersonen er som hovedregel, den person beboeren skal gå til såfremt, han har brug for hjælp. Kontaktpersonen skal stå til rådighed og leve op til de forpligtelser, der står beskrevet i SEL 110. Kontaktpersonen skal medvirke til resocialisering af beboeren og har derfor en motiverende rolle i forhold til at hjælpe beboeren med at skabe de forandringer, der skal til, for at kunne bo i egen bolig og begå sig i samfundet. Beboerens og kontaktpersonens kommunikation og samspil influerer på relationsdannelsen. Det fremgår desuden også af tilsynsrapporten, at den samlede bedømmelse af RH er god. Under tilsynet blev der talt med forstanderen, den pædagogiske leder, værkstedslederen, fem medarbejdere og fem beboere. Regionen har på baggrund af tilsynet i 2012 formuleret otte anbefalinger 14, hvor jeg i projektet vælger at have særligt fokus på de to som følger: Fortsat at have opmærksomhed på omsorgen til de svagest fungerende beboere At foretage en målrettet indsats på medarbejdernes synlighed og på de enkelte medarbejderes omgangstone overfor beboerne Derudover finder jeg det interessant at ledelsen på RH har formuleret en politik vedr. relationen beboer og kontaktperson imellem. Det fortæller mig, at man på RH er bevidst om relationens betydning i interaktionen imellem beboer og kontaktperson. I handleplanen for Roskildehjemmet står der: Ledelsen indskærper løbende overfor personalet, at de skal være bevidste over hvordan de møder beboeren og hvordan beboeren oplever dem. Da det er i relationen personalet kan arbejde pædagogisk med beboeren. På Roskildehjemmet er der en forståelse for, at beboerne ofte står i en svær livssituation, der gør, at de let bliver frustreret og ked af det. Dette stiller store krav til hvordan beboerne bliver mødt af personalet, hvilket der bliver arbejdet løbende fagligt med på Roskildehjemmet. Hvis ledelsen hører, ser eller får kendskab til en uhensigtsmæssig kontaktform fra en medarbejders side vil det blive påtalt. 15 Ud fra de fem interviews med beboere på RH vil jeg undersøge dette samspil. Med udgangspunkt i deres narrativer, vil jeg med mine hermeneutiske briller fortolke interaktionen dem og deres kontaktpersoner imellem. 13 hentet d Tilsynsrapport for Roskildehjemmet januar 2012,s.4 hentet d s. 5 Tilsynsrapport for Roskildehjemmet januar 2012, hentet d

12 Isabella Rasmussen, Bachelor Projekt 7.semester, Socialrådgiveruddannelsen UCSJ Side 12 af 105 Kapitel 3 - Hermeneutik Hermeneutikken tager udgangspunkt i dialektikken i den interpersonelle relation. Det er i kraft af interaktionen imellem mennesker, at der opstår viden, der herefter gives videre i samfundet. Den hermeneutiske cirkel symboliserer at individ og samfund eksisterer i samspil med hinanden og den ene kan ikke eksistere uden den anden(juul m.fl., 2012: 404). Hermeneutikken er en videnskabsteori, hvor der findes flere sandheder, der udspringer af vores forskellige virkelighedsopfattelser, som mennesker(kruuse, 2007:212). RHs beboeres forskellige livsverdener er fem forskellige sandheder, hvilket ses i min empiri. De fem sandheder kan fortolkes forskelligt, alt efter hvilke øjne der ser, og hvilke metoder/teorier der anvendes. Man kan sige, at den objektive sandhed hviler på ontologien, og at de fem subjektive fortællinger udspringer af epistemologien (Juul m.fl., 2012:404). Den producerede viden eksisterer kun i kraft af den mellemmenneskelige kommunikation. I projektet er viden blevet produceret under interviewene i interaktionen imellem mig som forsker og beboerne som informanter. Det betyder, at jeg ved hjælp af min spørgeguide og mine spørgsmål, har kunne styre mine interviews hen imod de svar, jeg har søgt i forbindelse med min undersøgelse. Undervejs i projektet vil jeg foretage hermeneutiske analyser også kaldet kvalitative indholdsanalyser, hvilket betyder at min analyse af de kvalitative interviews bygger på min fortolkning baseret på udvalgte teorier(harboe, 2010: 157). Som menneske møder jeg det ukendte og fremmede med fordomme, hvilket vil sige, at jeg har en forforståelse af andre mennesker samt af omverdenen. Denne forforståelse medvirker til, at jeg fortolker, det jeg ser og hører ud fra min egen viden og erfaring(juul m.fl., 2012: 422 ). Det vil sige, at undersøgelsens resultater kunne være blevet tolket anderledes, hvis en anden havde lavet undersøgelsen og skrevet projektet. Min tilgang til projektet er udelukkende subjektiv, og resultaterne hviler på min personlige fortolkning af den anvendte empiri i projektet. Kapitel 4 - Empirisk undersøgelsesmetode Jeg har i projektet valgt at undersøge interaktionen imellem beboer og kontaktperson på RH ud fra fem udvalgte beboeres narrativer. De fem informanter hører indenfor målgruppen. Jeg har i mit arbejde som vikar haft en god kontakt til dem, hvilket gjorde, at jeg fik deres accept om at blive interviewet med det samme, da jeg spurgte. Jeg har foretaget fem kvalitative interviews baseret på en fælles semi-struktureret spørgeguide(bilag 1). Spørgeguiden er blevet udarbejdet med henblik på at få en indsigt i, hvorvidt relationen beboer og kontaktperson

13 Isabella Rasmussen, Bachelor Projekt 7.semester, Socialrådgiveruddannelsen UCSJ Side 13 af 105 imellem har en betydning i forhold til forandringsskabelse. Ved udførelsen af interviewene havde jeg, som forsker, en elaborativ tilgang (Harboe, 2010: 56-57), i det jeg flere gange udover min spørgeguide måtte tage udgangspunkt i informanternes svar og formulere nye spørgsmål. Dette var en tilgang jeg valgte, for at få mere dybde i svarene og en større helhedsforståelse af informanternes livsverdener (ibid). Jeg trak blandt andet på nogle psykologiske spørgeteknikker baseret på passive spørgeteknikker, hvor jeg med min indlevelsesevne brugte mit kropssprog samt aktive lytning til at få informanten til at fortælle mere. Desuden brugte jeg også aktive spørgeteknikker, når det var nødvendigt at få informanten til at åbne op for flere narrativer(harboe, 2010: 76-77). Min sekundære empiri består af flere bøger, hvor Mead er blevet fortolket af andre forfattere. Meads originale skrifter er vanskelige at opdrive, og derfor finder man oftest Blumers skrifter vedr. Meads teorier samt flere fortolkninger af andre forfattere i fagpsykologiske bøger men også i sociologi relateret litteratur (Meuwisse og Swärd, 2004:88). Dataindsamlingsmetode Jeg har forsøgt, som Bo 2008 anbefaler det, at udvise empatiske evner og sætte mig i informanternes sted for at opnå fem vellykkede interviews. Da jeg har været ansat som tilkaldevikar på RH, havde jeg et forudgående kendskab til informanterne og omvendt, hvilket har medvirket til at informanterne kunne slappe af i mit selskab. Derudover har jeg i udarbejdelsen af spørgeguiden samt skabelsen af interviewrammerne bestræbt mig på at få informanterne til at føle sig så tilpas som muligt(billesø og Baltzer, 2007: 122). Databearbejdning Alle fem interviews er optaget på diktafon. Der har været tekniske vanskeligheder ved det første interview, der har medført, at de først 10 minutter af samtalen ikke var blevet optaget. Det lykkedes mig dog senere i interviewet at få stillet nogle af de indledende spørgsmål igen således at empirien var brugbar. Efterfølgende har jeg transkriberet de fem interviews. Jeg har valgt kun at medtage tekst uden pauser samt undladt tøvende udtryk som øh, hm og åh, da det er indholdet af interviewene, der er relevant i min analyse(harboe, 2010: ). Med transkriptionen af de fem interviews genopfriskes og synliggøres alle detaljerne fra interviewene, hvilket gør det nemmere at bearbejde empirien(kruuse, 2007: ). Derudover har jeg valgt at undlade demografiske oplysninger i transkriptionerne af hensyn til anonymiseringen af beboerne. Beboerne har ikke selv ytret ønske om at være anonyme. Det er min beslutning at sløre både informanternes og de nævnte nuværende og tidligere medarbejderes identitet, for at undgå, at det kunne få uhensigtsmæssige konsekvenser for dem. Til gengæld har informanterne givet tilladelse til, at jeg må anvende citater og uddrag af

14 Isabella Rasmussen, Bachelor Projekt 7.semester, Socialrådgiveruddannelsen UCSJ Side 14 af 105 interviewene via feltarbejdsaftalerne. Det vil jeg benytte mig af i analysen i kapitel 7. Derudover vil jeg bruge statistikker og relevante rapporter som dokumentation for mine fund. Analysestrategi Min tilgang til analysen vil være hermeneutisk. Ifølge Fangen vil der i en hermeneutisk tilgang være tre niveauer af fortolkninger(christensen og Kreiner, 1991:40). 1. fortolkninger af 1. grad På dette niveau vil jeg fortolke informanternes livsverdener ud fra mit perspektiv som socialrådgiverstuderende og forsker, med det formål at forsøge at forstå deres oplevelse af relationen med deres kontaktperson. 2. fortolkninger af 2. grad På andet niveau vil jeg anvende erfaringsnære begreber, som er informantens fortællinger samt erfaringsfjerne begreber, som er teori i en vekselvirkning til at fortolke informanternes narrativer. Dette kaldes dobbelthermeneutik. 3. fortolkninger af 3. grad På tredje og sidste niveau vil jeg fremhæve de underliggende betydninger i de kvalitative interviews, men også i tilsynsrapporten. Jeg har et menneskesyn, en habitus og et doxa, der ligger latent i mig, men som bevidst og ubevidst vil tone frem, når jeg analyserer på observationer, adfærd og situationer(järvinen m.fl., 2003:15-16). Det betyder, at mine egne personlige holdninger og meninger vil komme til udtryk i projektet, særligt når jeg skal tolke på den skjulte mening af beboernes oplevelser og empirien i tilsynsrapporten. Kodning For at finde frem til den del af empirien, der kan lede til et svar på min problemformulering, har jeg anvendt en kodningsmetode. Jeg har udarbejdet en liste af begreber og emner jeg ønskede at finde frem til i interviewene. Hvert af disse begreber eller emner har fået en farve. I min gennemgang af transkriptionerne farvede jeg elementerne løbende, hvilket gjorde det nemmere for mig at finde frem til kilder og citater til udarbejdelsen af kapitel 7. Her rekontekstualiserede jeg dem, det vil sige, at jeg har anvendt citater med de kodede begreber eller emner i en ny kontekst i min analyse til at forklare dem, og dermed give dem mening i en anden sammenhæng(harboe, 2010: ). Kapitel 5 - Projektets teoretiske udgangspunkt I dette kapitel vil jeg detaljeret beskrive og forklare, hvilken teori jeg vil anvende i analysen af den indsamlede empiri. Jeg har valgt at tage afsæt i interaktionismen i mit valg af teorier for at forklare mekanismerne, der opstår i den interpersonelle relation beboer og kontaktperson

15 Isabella Rasmussen, Bachelor Projekt 7.semester, Socialrådgiveruddannelsen UCSJ Side 15 af 105 imellem. I interaktionismen er fokus rettet på processer(meeuwisse og Svärd,2002: 144). Tre af grundtankerne i interaktionisme er: 1) At den manifesterer sig på mikroniveau, hvilket betyder, at man interesserer sig for det konkrete og specifikke. Der er fokus på mennesket som subjekt. 2) At der er fokus på, at der findes flere betydninger og sandheder i kraft af, at hvert enkelt individ danner egne mentale billeder af oplevelser. 3) At individ og samfund, det indre og ydre samt subjekt og objekt tilsyneladende er modsætninger, men forstås her som to sider af samme sag(meeuwisse og Svärd,2002:145). George Herbert Mead George Herbert Mead betragtes af mange som interaktionismens vigtigste filosof. Han blev født i Massachusetts i 1863 og døde i Chicago i I hans værk Mind, Self and Society kan man finde mange af retningens grundideer. Et væsentligt grundsyn hos Mead er at den sociale interaktion mellem mennesker er lig med det sociale livs virkelighed(meeuwisse og Svärd,2002:146). Det at have en selvbevidsthed og selvrefleksion er udtryk for, at man som menneske evner at sætte sig i en andens sted, og derved kan forudse, hvordan modparten, og man selv vil reagere i givne situationer. Igennem sproget kommunikerer vi med hinanden ved hjælp af symboler. Disse symboler kommer til udtryk både verbalt men også nonverbalt. Når der i kommunikationen med symboler opstår en gensidig forståelse af symbolerne i en interaktion er der tale om signifikante symboler(ibid). Et andet grundsyn for Mead er, at man som menneske skal kunne sætte sig i andres sted og på den måde objektgøre sig selv, for at blive klogere på sig selv og andre. Mead kalder det perspektivtagning. Det er en måde, hvorpå man kan udvikle sine sociale færdigheder. For at illustrere det, forklarer Mead, at børn i deres første levemåneder primært er instinktive og imitative, og først senere i legestadiet lærer at sætte sig i andres sted, eksempelvis i forældrenes eller søskendes sted. Dette lærer barnet at se på sig selv som objekt, og dermed lære om egen og andres adfærd og tankemønstre(ibid). Et tredje grundsyn Mead har, er at identiteten er bygget op omkring jeg et, som værende den impulsive og øjebliksbilledet og mig et, der er den kontrollerende og selvbevidste komponent. Begge er ifølge Mead produkter af den sociale interaktion, her mener han at Jeg et og mig et udvikles processuelt parallelt med individets socialisation(meeuwisse og Svärd, 2002:147). Mead tænker den sociale interaktion og relationer imellem mennesker som omdrejningspunktet for menneskets udvikling. Han mener, at den kollektive bevidsthed er med til at skabe den individuelle bevidsthed og omvendt. Menneskets forestillinger bliver kun en mulighed i kraft af samspillet med andre. Den sociale interaktion imellem mennesker

16 Isabella Rasmussen, Bachelor Projekt 7.semester, Socialrådgiveruddannelsen UCSJ Side 16 af 105 medfører kognition, der gør mennesket til et bevidst væsen. For Mead er menneskets bevidsthed et socialt fænomen(billesø og Baltzer, 2007: 117). Gestus og signifikant gestus Mead differencierer imellem gestus og signifikant gestus. Gestus alene er udtryk for manifestation af instinkter, og manglende refleksion samt overvejelser i interaktionen blandt dyr f. eks. hundeslagsmål, hvor den ene handling fremkalder en reaktion uden der bliver tænkt over det. Signifikant gestus derimod fordrer bevidste overvejelser i interaktionen imellem mennesker. Gestus hos dyrene bliver til signifikant gestus hos mennesket, når mennesket formår at kommunikere således, at modtageren opnår samme forståelse som afsenderen (Billesø og Baltzer, 2007:118). Sproget er i det tilfælde en signifikant gestus. Kommunikation karakteriseres ved signifikante symboler ifølge Mead (Billesø og Baltzer,2007: 129). Perspektivtagning For at forklare dette bruger Mead metaforerne Legen og Spillet. Legen handler om at være sammen/lege sammen, eksempelvis hentyder Mead til børns leg, når de er flere børn, der leger egocentrisk. Det vil sige at børnene leger parallelt med hinanden, når de eksempelvis spiller Nintendo side om side. De er ikke afhængige af hinanden i legen(ibid). At spille sammen handler derimod om, at man bruger hinanden i legen, og at man kan tage hinandens perspektiver og forholde sig til hinanden. Man bevæger sig fra det egocentriske perspektiv til det de centrerede perspektiv. I spillet er der flere aktører og det er interaktionen imellem dem, der er med til at udvikle mennesket(ibid). Ifølge Meads fylogenetiske teori er udviklingen fra legen til spillet ikke særligt for børn men kan overføres til det voksne menneske. Denne udvikling er afgørende for at mennesket opnår kognition, selvbevisthed og et sammenhængende selv. Det er den decentrerende bevægelse der danner kognition og selvbevisthed (Mead 1034:173 i Billesø og Baltzer, 2007:121). Kommunikationsprocessen illustreres med metaforerne legen og spillet. For at spillet kan fungere, skal man som spiller have evnen til at sætte sig i den andens sted og forestille sig, hvordan modspilleren vil reagere på ens adfærd. Hvis man ikke har denne evne er interaktionen ikke mulig, og dermed vil kommunikationen ikke eksistere. Denne situation kan overføres til en samtalesituation, hvor kontaktpersonen vil mangle gennemslagskraft samt evne til at formidle viden til beboerne. Derimod hvis kontaktpersonen er bevidst om, hvordan beboeren vil modtage og tage ejerskab af informationen, kan kontaktpersonen tage højde for det i sin formidling. Som eksempel på dette bruger Mead boldspillet, hvor kaster og modtager indretter sig efter hinandens perspektiver, ved at den, der kaster bolden, kaster den i

17 Isabella Rasmussen, Bachelor Projekt 7.semester, Socialrådgiveruddannelsen UCSJ Side 17 af 105 modtagerens retning, men at modtageren er parat til at flytte sig efter retningen af bolden og placere sig der, hvor bolden tænkes at lande(billesø og Baltzer, 2007: 122). Den anden og Den generaliserende anden Kommunikation formes af interaktionen, der baseres på deltagernes perspektivtagning. Det er en intersubjektivitet, der udspringer af en selvbevidsthed der i sidste ende muliggør objektivitet i form af eksempelvis sprog( Billesø og Baltzer, 2007:123). I perspektivtagningen udvikles den anden og den generaliserende anden som konstruktioner i hjernen. Den anden opstår ved, at man ved at leve sig ind i en modpart, ser på sig selv med modpartens øjne, og derved bliver man klogere på sig selv. Man objektgør sig selv(billesø og Baltzer, 2007: 123). Den anden kan manifestere sig på individ og gruppeniveau. Den generaliserende anden er en udvikling af den anden og symboliserer det, der er en gældende norm eller værdi i samfundet. Den generaliserende anden influerer på interaktionen imellem mennesker ved at være latent til stede i form af normer, regler og love implementeret i samfundet. Vores meninger og holdninger reguleres af den generaliserende anden og påvirker vores måde at kommunikere og være sociale væsener på i interaktionen med andre. Individet definerer sig selv ud fra de gældende strukturer der er i samfundet. Et eksempel kan være at, truende adfærd overfor myndighedspersoner er strafbart, og at individet nu forstår at truende adfærd er uacceptabelt og ulovligt i samfundet, og dermed lader være med at opføre sig truende overfor andre. Når man spørger vedkommende om begrundelsen for at undlade den truende adfærd, og svaret er, at det er forkert, eller sådan er jeg ikke, betyder det at den generaliserende anden er fuldt integreret. Socialiseringen og den sociale integration er dermed vellykket ifølge Mead(Billesø og Baltzer, 2007:124). Jeg et og mig et Ovenfor står mekanismerne i interaktionen mellem mennesker ud fra det kommunikative aspekt i samspillet med andre. Men der er også et individ perspektiv, hvor Mead skelner imellem jeg et - det handlende spontane væsen og mig et individets selvbillede og selvobjektivering, begge som værende en del af identiteten.( Billesø og Baltzer, 2007:127) Begge eksisterer parallelt med hinanden, men mig et vil være dominerende i det jeg et er et øjebliksbillede og mig et repræsenterer eftertænksomhed og trækker på tidligere erfaringer samt læner sig opad den anden og den generaliserende anden (Billesø og Baltzer, 2007:128). Interaktionen imellem mennesker er dynamisk, og der opstår en reciprok udveksling af signaler og gestuser, hvor en forståelse for hinandens ontologi er udslagsgivende for om kommunikationen lykkes eller ej. For at kommunikationen lykkes

18 Isabella Rasmussen, Bachelor Projekt 7.semester, Socialrådgiveruddannelsen UCSJ Side 18 af 105 fordrer det, at perspektivtagning forekommer, og der således opstår en gensidig forståelse for meningen med de benyttede symboler. Kapitel 6 - Præsentation af empiri Målgruppen Målgruppen for forsorgshjem generelt er alle voksne over 18 år, uden bolig, eller der ikke i stand til at varetage en, og som derudover har andre problematikker som eksempelvis misbrug, psykisk sygdom, vold, kriminalitet, arbejdsløshed, manglende netværk, ensomhed og fattigdom. I 2011 var antallet af brugere af bosteder oppe på mænd og kvinder. Ser man på aldersinddelingen i 2011 er der flest brugere mellem 40 og 49 år nemlig 1.851, dernæst kommer aldersgruppen 50 til 59 år med i alt På baggrund af dette har jeg valgt at målgruppen for min undersøgelse er mænd i alderen 40 +, der i februar 2013 residerede på RH. Ifølge SFI rapporten Hjemløshed i Danmark er en af årsagerne til at denne aldersgruppe er så stærkt repræsenteret, at denne gruppe overnatter mindre hos venner og familie. 18 Jeg har derfor kontaktet fem mænd på Roskildehjemmet over 40 år og tilbudt dem at deltage i personlige interviews, hvilket de har takket ja til. De fysiske rammer Alle fem interviews er blevet foretaget i et lånt lokale på RH. Rummet var stort og lyst. Der var ro til at gennemføre interviewene uden at blive forstyrret, da lokalet er placeret i en bygning for sig selv. For at værne om anonymiteten i interviewene trak jeg gardinerne for ud til gården, hvor andre beboere og personale færdes. Omgivelserne er kendte for beboerne, og for at fremme den hjemlige stemning, havde jeg indrettet med en sofa til informanten, en stol til mig, og på et lille cafébord imellem os, havde jeg kaffe og vand stående til fri afbenyttelse samt nogle tændte fyrfadslys. Det var vigtigt for mig, at gøre informanterne så tilpas som muligt. For at interview skal være optimalt og informanten yder sit bedste er de ydre rammer vigtige(kruuse, 2007, s.159). Kapitel 7 - Analyse I dette Kapitel har jeg valgt at dele analysen op i to hovedafsnit med udgangspunkt i de to spørgsmål i min problemformulering. Jeg vil begrænse mig til at bruge George Herbert Mead 16 Ankestyrelsen statistikker, Brugere af botilbud efter Servicelovens 110 årsstatistik SFI rapport Hjemløshed i Danmark 2011 s.13 hentet d SFI rapport Hjemløshed i Danmark 2011 s.41 hentet d

19 Isabella Rasmussen, Bachelor Projekt 7.semester, Socialrådgiveruddannelsen UCSJ Side 19 af 105 som teoretikker til at fortolke den indsamlede empiri. Mead tager udgangspunkt i symboler, når der analyseres på social adfærd. Symbolerne kan være sproget, kropssproget eller en handling. Adfærden stimuleres af det, det er rettet i mod, det være sig et objekt, omgivelser eller øjeblikket( Blumer Herbert, 1936: 515). Jeg vil fortolke de fem beboeres oplevelse af relationen med deres kontaktpersoner og herefter finde frem til, hvorvidt den interaktion har medvirket til at skabe forandringer i deres liv. De fem beboere er Peter, Stephen, Thomas, Lars og Erik. Udover at de alle er over 40 år, så har de det til fælles, at de er hjemløse og midlertidigt er logeret på RH. Derudover har nogle af dem alkoholmisbrugsproblemer og/eller posttraumatisk stresssyndrom. Peter, Stephen og Thomas har fået tildelt kontaktpersonen Svend. Lars og Eriks kontaktperson er Martin. Fortolkning af interaktionen imellem beboer og kontaktperson I dette afsnit vil jeg skrive om forudsætningen for at interaktionen kan finde sted, og hvordan den i givet fald manifesterer sig. Tilgængelighed Ledelsen på Roskildehjemmet har et helt klart billede af hvordan tilgængeligheden af personalet skal være: For så vidt angår at nogle beboere beskriver, at der er personaler der ikke fremstår så tilgængelige som andre personaler, finder ledelsen, at de gør meget ud af at signalere, at medarbejderne skal stå til rådighed for beboerne. Ledelsen giver udtryk for, at de tror at beboerne fortsat kan opleve personalets tilgængelighed meget forskelligt 19 Ledelsen på Roskildehjemmet melder klart ud, at personalet SKAL stå til rådighed for beboerne. Det at kontaktpersonen er tilgængelig for beboeren, er et vigtigt element i interaktionen. For at der kan være en interaktion, skal der være to parter. Såfremt den ene udebliver, vil der aldrig opstå interaktion(billesø og Baltzer, 2007:10 og 60). Til trods for ledelsens udmeldinger oplever Erik, at det stadig kan være vanskeligt at møde personalet på kontoret: nu er det ikke sådan at jeg løber på kontoret hele tiden eller noget, men jeg synes at 90% af gangene man løber derover, der støder man hovedet ind i en lukket dør. (bilag 5 s.78). Erik udtaler sig generelt om, hvordan han oplever tilgængeligheden til personalet. Han udtrykker mest bekymring på de øvrige beboeres vegne, der måtte have et 19 Tilsynsrapport for Roskildehjemmet januar 2012,s.9 hentet d

20 Isabella Rasmussen, Bachelor Projekt 7.semester, Socialrådgiveruddannelsen UCSJ Side 20 af 105 stort behov for at have kontakt til medarbejderne. Eriks egen oplevelse bakkes op af beboernes udtalelser i tilsynsrapporten. Heri udtaler beboerne om deres oplevelse: Det oplyses af beboerne, at de generelt oplever at de svagest fungerende beboere, overlades mere til sig selv og at respekten fra nogle personaler, kan opleves at være mindre overfor denne gruppe. Omgangstone og tiltaleform: de adspurgte giver udtryk for at denne problematik er meget individuel og at de desværre ikke oplever en ændring. Beboerne oplyser at de fleste medarbejdere gør et rigtigt godt stykke arbejde og at de oplever at 2-3 medarbejdere fremstår at være på Roskildehjemmet for lønnens skyld. De adspurgte kommer med eksempler herpå og oplyser videre, at beboerrådet taler med leder om det, og at leder ved hvilke medarbejdere der er tale om. 20 Hertil siger medarbejderne, at de ikke kan genkende problematikken, og at det vanskeligt at forholde sig til, når der ikke er sat navne på de pågældende(se fodnote 18) Oplevelsen af hvor tilgængelige kontaktpersonerne er, opleves meget forskelligt afhængig af om man er ledelse, personale eller beboer. At personalet giver udtryk for, at de ikke genkender problemet, tyder på, at de har svært ved at anerkende, at der er et problem og dermed kan de ikke sætte sig i beboernes sted. Dette fører til, at der opstår en konflikt i mellem begge gruppers opfattelser(meuswisse og Svärd, 2004: 148). Dertil vil jeg gerne tilføje, at jeg i min fortolkning har taget udgangspunkt i de fem medarbejderes udtalelser fra tilsynsrapporten. Det er muligt, at det øvrige personale, dels er blevet ansat siden sidste rapport blev udarbejdet, og dels ikke er blevet spurgt i undersøgelsen, og måske har en anden opfattelse og adfærd overfor beboerne. I den beskrevne situation fejler perspektivtagningen hos medarbejderne. Gestusen, den fysiske tilstedeværelse af personalet, som signifikant symbol udebliver. Mead vil sandsynligvis her karakterisere interaktionen beboere og kontaktpersoner imellem som værende en leg ( Billesø og Baltzer, 2007: 119). Personalets evner til at være den anden samtidig med at være sig selv udvikles ikke (Thuen og Vaage, 2000:101). Til trods for andre beboers oplevelse af den svære tilgængelighed til personalet, fortæller Stephen, at han nemt træffer sin kontaktperson Svend, men desværre er det svært for ham at få en tid til en samtale (bilag 4 s.62). Jeg forstår det som, at Svend er nem at komme i kontakt med, men at det ikke er muligt at tale med ham ved behov, der skal bestilles tid, hvilket er 20 Tilsynsrapport for Roskildehjemmet januar 2012,s.8 hentet d

21 Isabella Rasmussen, Bachelor Projekt 7.semester, Socialrådgiveruddannelsen UCSJ Side 21 af 105 vanskeligt. Hvor er støtten og omsorgen her? Står man til rådighed som kontaktperson? Stephen kan opfatte det, at der skal bestilles tid før en samtale, som værende manglende interesse og vilje til at hjælpe ham. Såfremt dette billede tegner sig generelt, kan det for nogle beboere måske udløse en uhensigtsmæssig adfærd i form af vrede og frustrationer, der i værste fald kan udvikle sig til vold. Som hjemløs med andre problematikker står man i forvejen i en sårbar situation. En manglende forståelse for hinanden kan lede til manglende tillid og dermed gøre samarbejdet vanskeligt. Magtforhold At man skal bestille tid til at samtale hos sin kontaktperson uanset hvor vigtigt, det er for beboeren, kan have karakter af magtanvendelse. Med det mener jeg, at det undrer mig, at kontaktpersonen sætter dagsordenen på den måde uden at inddrage beboeren. Der ses bort fra dialogprincippet i Retssikkerhedslovens 4 21, hvor borgeren skal have mulighed for at medvirke i sin sag. Endnu en beboer, Thomas, oplever Svend som værende kontrollerende. Han udtaler om Svend: Han tjekker mere af om man har styr på de ting og regler som er her ik (bilag 6 s.95). Derudover mener Thomas, at kontaktpersonens rolle, er at holde øje med beboerne, og ikke én der skal følge ham til dørs. Dette kan tolkes som, at kontaktpersonen påtager sig rollen som den generaliserende anden, der sørger for at reglerne og rammerne på RH overholdes(billesø og Baltzer, 2007: 124). Thomas giver udtryk for, at han ingen forventninger har til at få hjælp fra Svend. Han ser det ikke som Svends ansvar, at sørge for at Thomas når sine mål. Denne oplevelse forstærkes yderligere af følgende udsagn, da Thomas pålægges at tage antabus på ufrivillig basis, da konsekvensen efter ham selv, er at han vil blive smidt ud, såfremt han nægter(bilag 6 s.88): Da jeg fik proppet det der ned over hovedet, der sagde min kontaktperson, jamen jeg bliver banket i hovedet ovenfra ik. Så det var jo sådan set ikke ham, der var interesseret i, at jeg gik på antabus, det var jo selv ledelsen ik (bilag 6 s.98) Det lader til at Thomas godt kan sætte sig i Svends sted og har en forståelse for, hvorfor Svend handler, som han gør. Svend derimod indtager ikke Thomas perspektiv. Svend vælger at overføre ansvaret for hans handling over på ledelsen. Han pålægger Thomas, at tage 21 Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 4 se retsinfo.dk

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn 2013 107, 108 og 110 tilbud

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn 2013 107, 108 og 110 tilbud Frederiksberg kommune, voksenområdet Opfølgende tilsyn 2013 107, 108 og 110 tilbud Tilbuddets navn og adresse: Bakkegården Bakkegårdens Allé 18 1804 Frederiksberg - 38 21 39 60 gith01@frederiksberg.dk

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune sammen med en repræsentant her fra aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

UDDYBNING AF METODE FOR INTERVIEWS MED UNDERVISERE PÅ SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN OG GENNEMGANG AF LEKTIONSPLANER

UDDYBNING AF METODE FOR INTERVIEWS MED UNDERVISERE PÅ SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN OG GENNEMGANG AF LEKTIONSPLANER November 206 BILAG 3 UDDYBNING AF METODE FOR INTERVIEWS MED UNDERVISERE PÅ SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN OG GENNEMGANG AF LEKTIONSPLANER GRUPPEINTERVIEWS De fire gruppeinterviews, der er gennemført med i alt

Læs mere

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bofællesskabet Bregnerødvej 55-57 28. maj 2008 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bofællesskabet Bregnerødvej 55 Bregnerødvej 55 3460

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune Torsdag den 23. februar 2012 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Malmhøj. Generelt er formålet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Ophold på forsorgshjem mv.

Ophold på forsorgshjem mv. Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 110 Ophold på forsorgshjem mv. Godkendt af socialudvalget 2. december 2014 Indhold 1 Forudsætninger... 3

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune Gartneriet Oringe og værkstedet på Færgegårdsvej, Hyldevang-Skovhjælpere, Præstø værkstedet, Butikken i Vordingborg

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Botilbud beliggende i Holstebro Kommune: SOCIALAFDELINGEN

TILSYNSRAPPORT. Botilbud beliggende i Holstebro Kommune: SOCIALAFDELINGEN 7 TILSYNSRAPPORT Botilbud beliggende i : UANMELDT TILSYN DEN: 18.09.2013 Bofællesskabet Lægårdvej og opholdsstedet Fyrtårnet SOCIALAFDELINGEN Dokument: ::odma\captia\http://captia/sjp/dok4193191 Sidst

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bofællesskabet Gl. Holtegade 17. november 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bofællesskabet Gl. Holtegade Gl. Holtegade 9 2840

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd Mand genopdag dine værdier - og styrk din sundhedsadfærd Adfærdsændring gennem narrativer Fakta om den sociale ulighed i danske mænds sundhed Fortællingens struktur og relationelle karakter De tre dimensioner

Læs mere

Botilbud til voksne med særlige behov

Botilbud til voksne med særlige behov Kollegiet Axeltorv Lejligheder og kollegieværelser for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede med pædagogisk støtte, vejledning og beskæftigelse. I henhold til lov om social service 85 Adresse Kollegiet

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 9.00. Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Aabybro Plejehjem.

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 29. august 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bostedet Gl. Kongevej Tilbudstype og form Botilbud jævnfør

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper?

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Hvordan opleves de studerendes evne til at håndtere

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt anmeldt tilsynsbesøg På Hjørnet. Formålet med

Læs mere