Netværket omkring Det Arabiske Initiativ. Nyhedsbrev nr. 50 Den 14.maj 2007

Transkript

1 Netværket omkring Det Arabiske Initiativ Nyhedsbrev nr. 50 Den 14.maj 2007 Kære Netværksdeltager Hvordan kan man inddrage nydanskere med mellemøstlig baggrund i Det Arabiske Initiativ? Mellemfolkeligt Samvirke kommer med sit bud på denne udfordring her i nyhedsbrevet, hvor du kan læse om en lang række aktiviteter med særlig fokus på involvering af nydanskere, som MS har søsat. Læs også om dans i Beirut, der bryder seksuelle tabuer og om P3 s søster-radiostation i Damaskus, Radio Arabesque. I debatsektionen fortsætter serien Speciale Special - denne gang med artiklen Frihed, lighed og Broderskab? skrevet af Anne Kahl, der for nylig har afleveret speciale om islamisk aktivisme og politisk forandring i den arabiske verden. Desuden kan du læse en artikel af Rikke Hostrup Haugbølle, amanuensis på Syddansk Universitet. Hun kommer med en kritisk gennemgang af EuroMed samarbejdet og stiller spørgsmålstegn ved, om Danmark kan siges at være en selvstændig og uafhængig aktør i partnerskabsaftaler med landene syd for Middelhavet. Næste nyhedsbrev udkommer torsdag den 14. juni. Deadline for inputs fredag den 8.juni. Inputs og kommentarer sendes til Camilla Wass på cw@dccd.dk INDHOLD : Dialog MS vil inddrage flere nydanskere i DAI MS søsætter følgende aktiviteter Dansk-Egyptisk Dialoginstitut Nye artikler på Medier Radio Arabesque- P3 à la Damaskus Kultur Forbudte kys på dansescenen i Beirut Stor interesse for biennale i Alexandria Ungdom Danmission arrangerer kursus i Beirut for unge Sommerlejr med fokus på religionsdialog DUF arrangerer seminar i Amman Ung dialog på tegnsprog i Yemen

2 Nyt om stillinger Ny mellemøstkoordinator til DUF KVINFO udsender Gender Expert til Jordan Kalender Debat og inspiration Frihed, lighed og Broderskab? Danmark som aktør i Middelhavs-samarbejdet På tegnsprog gennem Yemen DIALOG MS vil inddrage flere nydanskere i DAI Da Udenrigsministeriet i forrige måned holdt et orienteringsmøde om Det Arabiske Initiativ, kom det frem, at inddragelse af nydanskere med mellemøstlig baggrund har høj prioritet i fremtidens aktiviteter. Derfor søsætter Mellemfolkeligt Samvirke (MS) nu en række dialogaktiviteter, der aktivt retter sig mod nydanskere. Vi vil gerne undersøge, hvor bred interessen er for at bruge afsættet som ung med mellemøstlig baggrund til aktiviteter i regionen. Dels fordi de unge nydanskere er en del af vores samfund, dels fordi vi har en formodning om, at der er nogle ressourcer, der ikke bliver udnyttet, siger Gerd Elmark, programkoordinator i MS. MS er netop nu i gang med at undersøge, hvad det er, der optager organisationer for nydanskere med mellemøstlig baggrund. Mange nydanske unge har engageret sig i foreninger, der repræsenterer deres etnicitet eller religion og det store spørgsmål er, om dette engagement også kan rettes udad. I MS har vi stor erfaring med frivilligt arbejde på græsrodsniveau, men blandt nydanskere er der ikke en særlig stor tilslutning til vores aktiviteter. Vi kan se, at der skal nogle særlige tiltag til for at tiltrække denne gruppe af unge, siger Gerd Elmark. Hun fortæller, at MS blandt de nydanske organisationer har oplevet en stor interesse for at engagere sig i aktiviteterne i Mellemøsten, men en vis tilbageholdenhed mod at påtage sig et decideret projektansvar. MS har dog allerede nu påbegyndt et samarbejde flere organisationer, heriblandt Muslimer i Dialog og European Muslim Network. Desuden vil MS involvere dagspressen og sætte en kursusrække i gang om muslimsk identitet i Europa. Overordnet set er hele processen et forsøg på at præge debatten i Danmark og engagere muslimske unge i en debat om, hvad vi kan gøre for at imødegå radikalisering. Vi har brug for en mere lødig diskussion og for at sætte fokus på de mange ressourcer, som nydanskerne er i besiddelse af, siger Gerd Elmark.

3 MS søsætter følgende aktiviteter: 1. Konference om europæisk islam, 8. juni 2007, Danmark Konferencen finder sted i Politikens Hus den 8. juni. Under overskriften Muslimsk Reformation? sættes der fokus på spørgsmål om, hvordan dansk/europæisk muslimsk ungdom ser præmisserne er for europæisk islam og hvordan de tackler ekstremisme som en samfundstendens. For MS er spørgsmålet om identitet og religion relevant at tage op, fordi MS er interesseret i at facilitere en udvikling, der fremmer marginaliserede gruppers integration og engagement i Danmark. MS s vurdering er, at debatten om identitet, religion og integration er et led i denne udvikling og kræver et særligt fokus. 2. Workshop om social inklusion, august 2007, Jordan Ungdomsorganisationer fra Jordan og Danmark sætter fokus på eksklusionsprocesser, og hvordan man kan fremme social inklusion af marginaliserede grupper. Workshoppen vil træne repræsentanter fra civilsamfundsorganisationer, der både repræsenterer palæstinensiske unge, der lever i jordanske flygtningelejre, jordanske unge, knyttet til dialogcentret i Amman, etnisk danske unge og nydanske unge. Træningen vil give deltagerne konkrete værktøjer til, hvordan man fremmer social forandring og inklusion i deres samfund, og vil blive kombineret med besøg hos relevante NGO ere, klageorganer og formelle institutioner, der arbejder med spørgsmål om diskrimination og inklusion. 3. Next Stop studieture til Jordan/Syrien, Marokko, juli /august 2007 Studieturene har til formål at give danske unge, herunder nydanske unge og unge fra Mellemøsten og Nordafrika indsigt i eksklusionsmekanismer og værktøjer til at fremme inklusion af marginaliserede grupper. Studieturernes temaer dækker over spørgsmål relateret til demokratisk og politisk inklusion af etniske og religiøse mindretal samt kvinder. I Jordan vil der blive afholdt en særlig workshop, der sætter fokus på valg og politisk deltagelse af unge. 4. International konference og workshops om dialog, inklusion og samarbejde med islamiske/islamistiske organisationer, august/september 2007, Danmark Arrangementerne skal gennem et fokus på islamiske/islamistiske organisationers virke sætte spørgsmål om samarbejde og inklusion på dagsorden i relation til dialog- og reformarbejde i den arabiske region. Aktiviteterne falder ind under det overordnede formål om at styrke den interkulturelle dialog og forståelse mellem den arabiske region og Danmark. Konkret skal arrangementerne øge danskernes kendskab til islamiske/islamistiske organisationers sociale arbejde og politiske rolle i udvalgte lande i Mellemøsten og Nordafrika. Arrangementerne skal også sætte fokus på strategier for at imødegå radikaliseringstendenser blandt muslimske unge og afvikling af de internationale politiske spændinger, hvor islamismen indgår som part. Dette indebærer at engagere unge med mellemøstlig baggrund i formuleringen af fremadrettede bud på, hvordan man afværger radikalisering af muslimsk ungdom og hvordan man kan fremme politisk inklusion og dialog med islamiske grupper/organisationer.

4 Nye artikler på Parlamentsvalg på syrisk den 22.april Hvordan vil det ultimative udemokratiske parlamentsvalg se ud? Her er et seriøst bud: Noget i retning af 5 % af vælgerne stemmer (nogle endda fordi deres arbejdsplads fragter dem hen til valgstedet). Hverken valghandlingen eller den efterfølgende optælling er under nogen overvågning fra uafhængige. Valget strækker sig over to dage, og der går flere dage, før resultatet annonceres. Medierne er helt på regimets hænder. Stort set alle kandidater er kendte loyalister over for styret...mere NGO vil forsyne vestlige medier med nyt værktøj Egypten har netop fået en ny NGO, som har til formål at fremme interkulturel forståelse. Center for Arab-West Understanding hedder organisationen, og på kontoret i Kairo er en international medarbejderstab allerede i fuld gang med at udvikle en online database, der skal give især vestlige medier og universiteter et nyt engelsksproget informationsredskab...mere Valget i Mauretanien Et bedre liv ønsker mange mauretaniere, og et lille skridt på vejen kom de med det seneste i en række tiltag, som landets præsident indtil marts 2007, Oberst Ely Ould Mohammed Vall, har iværksat siden sit kup den 3.august Præsidentvalget i Mauretanien i marts 2007 påkaldte sig ikke verdens opmærksomhed. Måske var der for lidt dramatik, eller måske kan de færreste bare sætte fingeren på kortet og sige: "Der ligger landet"...mere Forfatningsændringer i Egypten Mandag den 19. marts vedtog parlamentet, med 315 stemmer for og 109 imod, en række ændringsforslag til den egyptiske forfatning og den 26. marts blev ændringerne så sat til folkeafstemning...mere 2 i den egyptiske Forfatning Den 26. marts 2007 vedtog Egypten en omfattende ændring af 34 paragraffer i sin Forfatning. En af de paragraffer, der ikke blev ændret, er den kontroversielle 2, som i sin formulering fra 1980 siger, at Islam er statens religion, arabisk er dens officielle sprog, og principperne i den islamiske sharia er hovedkilden til lovgivningen...mere

5 MEDIER Radio Arabesque P3 à la Damaskus Basel Awads øjne hænger helt nede på kinderne. I en hel uge har den unge radiovært fra Damaskus været på kursus på Danmarks Radio P3, og det betyder, at han er stået op med fuglene for at være med i studiet hos God Morgen P3. Vi starter først med at sende kl. 9 om morgenen hos os, så det har været meget hårdt for mig at stå op kl. 4, siger han. Basel er i Danmark for at hente inspiration til sit morgenshow på Radio Arabesque i Damaskus. De to radiostationer samarbejder som en del af twinningprogrammet under Det Arabiske Initiativ, og Basel tager både friske interviews og nye erfaringer med sig tilbage til Syrien. Jeg synes, at alt er meget organiseret i Danmark hos os improviserer vi langt mere. Vi taler om problemer på en sjov måde og prøver på den måde at uddanne vores lyttere men her i Danmark taler I ikke om problemer. Måske har I ikke nogen problemer?, siger Basel. Midt i Damaskus ligger Basels daglige arbejdsplads, Radio Arabesque, der gik i luften for ti måneder siden som en af de første uafhængige radiostationer i Syrien. Går man ned af en vakkelvorn vindeltrappe, kommer man til et studie beklædt med rød velour. Bag mikrofonerne er fire unge værter i gang med radioens morgenshow. Her er lipgloss, skægstubbe og dans i studiet. Det ene øjeblik gynger værterne med på arabiske rytmer, det næste er det Gwen Stefanis nyeste hit, der strømmer ud af højttalerne. Med sin unge, funky stil er Radio Arabesque på rekordtid blevet en af de mest lyttede radiostationer i Damaskus. Seriøse emner serveres med tempo og humor, og for første gang i Syrien er der mulighed for, at lytterne kan ringe ind og komme direkte i radioen. Dog er der en hellig trekant af emner, som det syriske regime har forbudt dem at tale om: sex, religion og politik. Mange lyttere har forsøgt at bruge radioen som ventil for deres kritik af det syriske regime, men her må de unge værter sætte bremseklodserne i. Hvis vi - eller lytterne - går over stregen, bliver vores sendetilladelse inddraget. Vi prøver hele tiden at dreje samtalen over til at handle om, hvad man selv kan gøre for at ændre sin situation frem for at tale om regeringen, siger Obaidah Zytoon, en af de unge værter. Samarbejdet med P3 blev sat i gang sidste efterår, og producer og programmanager Lina Chawaf er begejstret. Vi har ingen erfaringer med at lave radio på denne måde i Syrien, så vi har virkelig brug for at hente inspiration i udlandet. Samtidig minder vi så meget om P3, at vi kan bruge hinanden på mange felter. Vi kan feks være med til at give et ungt og anderledes billede af Damaskus, pointerer hun. Interviewet med Lina Chawaf bliver overdøvet af lyden fra en DJ pult i hjørnet af det lille studie. Morgenshowet er forbi og det er tid til dagens musikalske indsprøjtning. DJ musik fylder en stor del af sendefladen hos Radio Arabeques og også på dette område trækkes der links til Danmark. Netop nu er Radio Arabesque og P3 nemlig i gang med at forberede en fælles DJ koncert, der finder sted den 14. juni i gårdhaven på Det Danske Institut i Damaskus. Jeg var med på ideen med det samme. Akustikken på det Danske Institut er fantastisk, og det kan vi lige så godt udnytte. En af de ting vi opnår ved at holde koncerten her, er at bringe syriske

6 unge i forbindelse med deres egen kulturarv, siger Jørgen S. Nielsen, direktør på Det Danske Institut i Damaskus. KULTUR Forbudte kys på dansescenen i Beirut Under den nyligt afholdte dansefestival Masahat fik publikum i Beirut sig en stor overraskelse. Med bare lår og tæt kvindedans tog den unge libanesiske danser Zei Khauli i sin forestilling Big My Secret livtag med det store tabu om at være lesbisk og stærkt religiøs. I Libanon skal alle manuskripter til teaterforestillinger godkendes af myndighederne, og er emnerne for kontroversielle, træder censurmaskinen i kraft. Men sådan er det ikke, når det gælder dans. Jeg kan slippe af sted med meget, fordi der ikke er et manuskript til min forestilling dog har jeg alligevel været meget nervøs for konsekvenserne. Men hvis de vil fængsle mig, så må de gøre det - jeg har brug for at fortælle denne historie, siger Zei Khauli. Da hendes forestilling blev vist, sad en stor gruppe kvinder fra Beiruts undercover lesbiske miljø blandt publikum. Da de kvindelige to dansere gav hinanden et langt, lidenskabeligt kys på scenen, kunne man mærke et sus gå gennem publikumsrækkerne. Og da forestillingen var slut havde mange blandt publikum røde pletter på kinderne. Kysset var godt. Vi har været med til nogle af prøverne, og har anbefalet danserne at kysset skulle være langt, når nu vi endelig havde mulighed for at opleve det på en scene, lød den kontante bedømmelse fra en af kvinderne. Masahat (Landskaber) er et nyt netværk for moderne dans i Mellemøsten, der fra dansk side støttes af Center for Kultur og Udvikling (CKU). For første gang nogensinde har Masahat i år arrangeret en regional dansefestival, der fandt sted på samme tid i Ramallah, Beirut og Amman. Maskinen bag Masahat er den unge danser og kulturiværksætter Omar Rajeh. Jeg har en stor drøm om at at gøre moderne dans til en etableret kunstart i regionen. Masahat er et forsøg på at skabe en scene, hvor dansere på én gang kan optræde og opbygge et stærkt kunstnerisk netværk i regionen, siger han. Omar Rajeh har på egen hånd bygget festivalen op fra bunden. I 2002 stiftede han den libanesiske dansefestival Bipod, der i de følgende år har fået vokseværk. Jeg kommer næsten til at grine, når jeg tænker på, hvor lille festivalen var dengang. Vi var to dansere og to koreografer, og publikum bestod af en lille flok af vores venner, siger Omar Rajeh. I år er over 20 dansekompagnier på scenen. Mens angsten for, at en ny borgerkrig skal bryde ud kan mærkes overalt i Beirut, bliver der hver aften danset for fulde huse. Vi har brug for at tænke på noget andet end krig og problemer. Det er vigtigt for et land som Libanon at have et sted, hvor folk kan skabe, drømme og eksplodere og faktisk udrette noget kunstnerisk samtidig, siger Omar Rajeh inden tæppet går for endnu en libanesisk danseforestilling.

7 Stor interesse for biennale i Alexandria I slutningen af november dette år afholdes en kæmpemæssig biennale i Alexandria med deltagelse af kunstnere fra Mellemøsten og Europa. Kunstnerne repræsenterer samtlige kunstarter fra litteratur over teater og musik til gastronomi. De unge kunstnere får blandt andet mulighed for at udstille på det verdensberømte bibliotek i Alexandria og indgå i byens multikulturelle historie. Temaet for biennalen er kairos, som betyder overgangstid. Ansøgningsfristen for unge danske kunstnere under 30 år for at deltage i biennalen er nu udløbet. Center for Kultur og Udvikling er glade for at have modtaget meget forskelligartede ansøgninger alle af høj kunstnerisk standard. Maleri, lydinstallationer, musik, film, teater og performance indgår blandt budene på deltagelse. Udvælgelsen vil ske i løbet af maj og juni. For flere informationer, kontakt Annemari B. Clausen på abc@dccd.dk UNGDOM Danmission arrangerer kursus i Beirut for unge Brænder du for at skabe dialog mellem vesten og Mellemøsten, er mellem 22 og 30 år og har tid og overskud til at engagere dig, så læs videre. ' Dialogue in Diversity ' er et projekt som skal være med til at bygge bro mellem libanesere og danskere og skabe bedre religiøs og kulturel forståelse mellem muslimer og kristne gennem dialog. I dette projekt udvælges 4 danskere og 4 libanesere med lige fordeling af muslimer og kristne fra begge lande som deltagere. De skal sammen opholde sig 6 uger i Beirut, hvor de skal udvikle færdigheder indenfor dialogarbejde, project management, conflict resolution og holde 4-6 workshops under deres ophold samt lave organisatorisk arbejde i de samarbejdsorganisationer som er med i dette projekt i Libanon. De tre måneder strækker sig fra midt juli til start september 2007 herefter er der yderligere planlagt en uges besøg i efteråret til Libanon, hvor de 8 deltager igen afholder workshops sammen og på tilsvarende måde besøger de libanesiske deltagere Danmark i foråret 2008, hvor der også afholdes workshops. For at kunne deltage skal man være mellem 22 og 30 år og tilknyttet en af de danske samarbejdsorganisationer. Udover det skal man brænde for at skabe dialog og være indstillet på at kunne givet projektet den fornødne tid og opmærksomhed samt være opmærksom på det er frivilligt arbejde og derfor ulønnet. Det er nødvendigt at beherske flydende engelsk, samt at have organisatorisk erfaring for at kunne bidrage til projektet. Transportomkostninger, kost og logi bliver dækket. For at kunne komme i betragtning sendes en ansøgning, CV og mellem 1-3 udtalelser som senest d. 29. maj sendes til Louise Buch Viftrup: louisebuch@hotmail.com tlf: Muniza Rehman: muniza@rehman.dk tlf: Sommerlejr med fokus på religionsdialog Vil du være med til at skabe dialog mellem forskellige kulturer og religioner? Så er dette lige noget for dig. FDCD (Forum for Development, Culture and Dialogue) i Libanon og Danmission i Danmark inviterer dig med til International Work and Study Camp, som i år afholdes i Danmark. 12 personer fra Mellemøsten og 12 personer fra Vesten skal i 7 dage fra søndag den 1. juli til lørdag den 7. juli høre foredrag, snakke, spise, hygge og arbejde sammen. Lejrens formål er at skabe venskaber på tværs af sprog, etnicitet og religion. Vi håber, at lejren som ringe i vandet, kan være med til at skabe fred og forsoning i verden.

8 Praktiske oplysninger: Du skal være mellem år. Du skal kunne tale og forstå engelsk. Det koster 750 kr. med overnatning, transport, mad, undervisning og kulturelle oplevelser. Tilmelding til: Mette M. Madsen, Tlf Tilmeldingsfrist: fredag den 25. maj! Der er begrænsede pladser, så skynd dig at tilmelde dig. DUF arrangerer seminar i Amman Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) afvikler den maj et projektudviklingsseminar i Amman. 100 unge fra ca. 45 ungdomsorganisationer deltager i seminaret, hvis sigte er at udvikle projektsamarbejder mellem de deltagende ungdomsorganisationer. De 16 deltagende danske ungdomsorganisationer har den sidste måned hver især været i dialog med flere mellemøstlige ungdomsorganisationer og har efterfølgende hver udvalgt 1-2 mulige partnere. En stor del af seminaret vil bestå af uddannelse i projektteknik med vægt på kapacitetsopbygning og organisationsudvikling. DUF forventer at seminaret, ud over at højne niveauet for mellemøstprojekter, også vil få nye danske børne- og ungdomsorganisationer på banen i mellemøstarbejdet. For yderlige info kontakt Claus L. Mikkelsen på clm@duf.dk Ung dialog på tegnsprog i Yemen Fra april var en gruppe elever fra døveskolen Aalborgskolen i Yemen, blandt andet for at deltage i en stor international døveuge. Besøget er en del af dialog-arbejdet under Dansk Røde Kors projekter i Yemen, men døveskolen i Aalborg havde selv rejst penge til at komme af sted. Under besøget konstruerede de unge deres eget internationale tegnsprog. Læs mere her. NYT OM STILLINGER Ny mellemøstkoordinator til DUF Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har ansat Birgitte Søgaard Andersen som ny konsulent til projekterne under Det Arabiske Initiativ. Birgitte afløser Claus L. Mikkelsen, som har været områdeansvarlig siden initiativet blev lanceret. Birgitte Søgaard Andersen har sin faglige baggrund i arabisk-studiet på Carsten Niebuhr Instiuttet samt fra Lunds og Damaskus Universitet. Hun har arbejdet som konsulent og international medarbejder de sidste fem år i forskellige NGO-er med fokus på dialog-, demokrati og menneskerettigheder. Birgitte Søgaard Andersen tiltræder den nye stilling 15. maj Den nye medarbejder kan kontaktes på: bsa@duf.dk KVINFO udsender Gender Expert til Jordan. Fra den 1. juni 2007 og et år frem vil Lise Malling Olsen være udstationeret for KVINFO i Amman. Lise Malling Olsen har flere års international erfaring som Gender Expert og skal rådgive samt kapacitetsopbygge den jordanske kvinde kommission (JNCW) i forbindelse med KVINFO s engagement i projektet Engendering the Public Sphere. Projektet løber over tre år og fokuserer på at skabe bedre muligheder for kvinder på såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.

9 KALENDER 8. juni konference om islam i Europa Konferencen arrangeres af Mellemfolkeligt Samvirke i samarbejde med Politiken og finder sted i Politikens hus. Info om tid og sted for konferencen følger snarest. Koncerten er et led i samarbejdet mellem DR P3 og Radio 14. juni fælles DJ koncert på Arabesque i Damaskus, som støttes af twinningprogrammet Det Danske Institut i Damaskus under DAI. For flere informationer, kontakt Rasmus Steen på rs@i-m-s.dk DEBAT OG INSPIRATION I nyhedsbrevets debat-og inspirations-sektion kan du finde debatindlæg om reformprocesserne i Mellemøsten og artikler, der går i dybden med aktiviteter eller projekter, der har relation til Det Arabiske Initiativ. Du kan også finde boganmeldelser, artikler fra udlandet eller andet, der kan give inspiration til det daglige arbejde med Mellemøsten. Du er velkommen til at sende bidrag til Camilla Wass på cw@dccd.dk Ny serie i nyhedsbrevet: Speciale Special Som noget nyt kan du i løbet af foråret og sommeren få en smagsprøve på nye specialer fra Universitetet, der har den aktuelle situation eller reformprocesserne i Mellemøsten som omdrejningspunkt. Alt for mange specialer ender deres dage på et støvet kontor, på trods af at de ofte indeholder både nytænkning og grundig research. Tanken med serien Speciale Special er at give organisationer og andre, der arbejder med Mellemøsten, mulighed for at holde sig ajour på specialefronten på en overkommelig måde. I dette nyhedsbrev kan du læse artiklen Frihed, lighed og Broderskab? om islamisk aktivisme og politisk forandring i den arabiske verden, skrevet af Anne Kahl. Anne Kahl er nyuddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet. Hun har skrevet speciale om islamisk aktivisme med særlig fokus på Det Muslimske Broderskab, og har som en del af sit speciale interviewet en lang række af Broderskabets centrale personligheder. Anne Kahl kan kontaktes på annekahl@hotmail.com /

10 Frihed, lighed og Broderskab? Islamiske grupper er de seneste 10 år blevet vigtige politiske aktører i store dele af den arabiske verden, og har vundet frem i lokal- og parlamentsvalg i bl.a. Marokko, Algeriet, Egypten og Jordan. Fælles for de islamiske grupper, der kan betegnes som moderate islamiske bevægelser er, at de har frasagt sig brugen af vold og nu arbejder inden for rammerne af de etablerede politiske systemer. De moderate islamiske bevægelser har stor folkelig opbakning og udgør i flere arabiske lande de største oppositionsgrupper, og vil derfor uundgåeligt få stor indflydelse på den arabiske verdens politiske fremtid. Hvor panarabismen og socialismen tidligere dominerede regionen, er det nu islamiske slogans som det Muslimske Broderskabs islam is the solution. Denne udvikling gør det essentielt og nødvendigt at undersøge, hvilke politiske visioner de moderate islamiske grupper har. Af Anne Kahl Moderate islamiske grupper er i stigende grad begyndt at anvende demokratisk retorik, hvilket kan betragtes som en udvikling i islamisk politisk tænkning og/eller som en reaktion på et øget pres for demokratisering. Der er både eksternt og internt pres for demokrati i regionen: eksternt i form af de mange demokratiseringsinitiativer rettet mod den mellemøstlige region, der bygger på tesen om, at demokrati og fred skaber sikkerhed, og internt fra de arabiske befolkninger, hvor flere undersøgelser viser, at flertallet ønsker demokrati. De moderate islamiske bevægelser er ikke medtaget som partnere i de vestlige demokratiseringsinitiativer, som primært henvender sig til de sekulære politiske grupper. Spørgsmålet er, om islamisternes øgede succes er et window of opportunity for en igangsættelse af den stagnerede demokratisering af Mellemøsten og et alternativ til de siddende regeringer, eller om islamistisk magtovertagelse vil føre til islamisk teokrati? Ønsker de moderate islamister reelt at indføre demokrati, eller er det nærmere en realisering af scenariet one man, one vote, one time, hvori demokratisering er et taktisk middel til opnåelse af magt? Hvilken potentiel politisk forandring er der i de moderate islamisters politiske projekt, og hvordan skal man fra vestlig side forholde sig til en politisk udvikling, hvor islamiske grupper flere steder fremstår som det oppositionelle alternativ til de siddende regeringer? Det Muslimske Broderskab i Egypten Det Muslimske Broderskab i Egypten har været igennem en politisk udvikling fra at være en antistatslig velgørenhedsorganisation til nu at være en parlamentarisk, politisk aktør. Organisationen har siden 1970erne afvist brugen af vold, og har deltaget aktivt i egyptisk parlamentarisk politik siden starten af 1980erne. I december 2005 vandt Broderskabet ved parlamentsvalget 88 af det parlamentets 444 pladser, svarende til ca. 20 %. Broderskabet er nu den oppositionsgruppe, der har flest pladser i parlamentet, og er pt. det eneste organiserede alternativ til den siddende regering. Selvom organisationen officielt er ulovlig, har den bred opbakning i den egyptiske befolkning og ville højst sandsynligt vinde, hvis der var frit valg i morgen. Broderskabet kan ud fra teori om sociale bevægelser betragtes som en organisation indenfor den bredere sociale bevægelse islamisk aktivisme. Denne teoretiske tilgang fokuserer kort fortalt på, hvilke muligheder en social bevægelse har for politisk handling, hvordan der mobiliseres støtte og rekrutteres medlemmer samt, hvordan samfundspolitiske problemstillinger og løsninger hertil fremsættes. Ved italesættelsen heraf dannes der et bindeled mellem den mulige handling og mobiliseringen til kollektiv handling. Ud fra denne teori kan tre faktorer fremhæves som havende været afgørende for Broderskabets politiske og organisatoriske udvikling. For det første har Broderskabet som en rationel politisk aktør udnyttet de politiske muligheder der har været for øget politisk deltagelse. Politisk liberalisering og øget statslig tolerance over for de

11 mere moderate islamister i begyndelsen af Hosni Mubaraks præsidentperiode i starten af 1980erne gav Broderskabet mulighed for at begynde at deltage i national politik. Ved at indgå i alliancer med godkendte politiske partier, og ved ikke at føre en konfronterende politik, har Broderskabet som strategisk aktør udnyttet de politiske mulighedsstrukturer. Disse er dog er stærkt betinget af det egyptiske politiske systems semiautoritære karakter. For det andet har den islamiske sektor, der har fungeret som et parallelt system i det egyptiske samfund, været essentiel for politisk mobilisering til den islamiske aktivisme, og dermed Broderskabet. Den islamiske sektor har givet støtte til og mulighed for et politisk islamisk alternativ, bl.a. gennem netværksopbygning samt økonomisk og social støtte. Private moskeer har brudt det statslige monopol på udlægning af religionen og dermed dannet et alternativt forum til diskussion og fortolkning af de islamiske budskaber. Derudover har islamiske organisationer udbudt sociale ydelser, og dermed fremstået som et konkret islamisk alternativ til den egyptiske regerings i bedste fald manglende sociale sikkerhedsnet. Økonomisk støtte til islamisk aktivisme og Broderskabets deltagelse i studenter- og fagforeningspolitik har yderligere været med til at give organisationen politisk erfaring og mulighed for at vise politiske resultater overfor potentielle støtter. Den overordnede stigende islamiske vækkelse i den arabiske verden har ligeledes haft en positiv indvirkning på støtten til Broderskabets kamp for islamiske værdier og principper. For det tredje har Broderskabets politiske visioner om demokratiske reformer inden for rammerne af islamisk shari a, som de har været fremsat siden midten af 1990erne, mødt folkelig opbakning, da de har appelleret til ønsket om politisk forandring og frihed, og samtidig italesat islamisk aktivisme som en forpligtelse for den rettroende muslim. Islam har som ideologisk fundament legitimeret den politiske tænkning igennem hele organisationens historie, men har været påvirket af og formet sig efter samtidige kulturelle og politiske forhold. Broderskabets ideologi var eksempelvis ved dannelsen i 1928 påvirket af den samtidige kolonisering af Egypten og senere af Nassers socialisme. De visioner, Broderskabets grundlægger Hassan al-banna havde om at danne den rette islamiske stat gennem reformering af den enkelte muslims hjerte og sjæl, fremstilles nu som et ønske om demokratisering som led i islamiseringen af samfundet. Broderskabets politiske positionering og folkelige opbakning i det egyptiske samfund og den arabiske region mere generelt gør det essentielt at opnå en forståelse af dets politiske projekt, og hvilken form for politiske reformer øget indflydelse til organisationen vil medføre. Potentiale for politiske reformer ud fra Broderskabets politiske visioner Broderskabets politiske vision er baseret på demokratisk reform, der inden for rammerne af islamisk shari a skal sikre et retfærdigt og frit samfund. Strategien hertil er funderet på Broderskabets grundlægger Hassan al-bannas fokus på en gradvis reformering af samfundet, og ikke den direkte magtovertagelse og politiske repræsentation. Reformeringen skal ske gennem en islamisering og demokratisering af samfundet, og disse processer italesættes af Broderskabet som både teoretisk forenelige og ideologisk uadskillelige. Realiserbarheden af og troværdigheden i Broderskabets politiske projekt problematiseres af en række gråzoner, hvor grundlæggende demokratiske principper og islam som ideologisk fundament ikke naturligt harmonerer. Afgørende er uklarheden om forståelsen af shari a, dvs. omfanget og indholdet af islamisk lovgivning i et politisk system under ledelse af Broderskabet. Andre emner er tvivlen om Broderskabets accept af politisk pluralisme, minoritetsrettigheder for det kristne, koptiske mindretal og kvinders rettigheder i et system baseret på islam, samt organisationens holdning til voldsanvendelse. En afklaring af holdningerne på disse områder udgør lakmusprøven for, hvorvidt Broderskabet reelt ønsker et demokratisk system. Denne afklaring afhænger først og fremmest af en intern holdningsafklaring i organisationen. Hvorvidt denne afklaring vil komme som reaktion på en officiel inklusion af Broderskabet som politisk aktør, kan betragtes som begrænset af det egyptiske systems mangel på demokrati. Troværdigheden af det demokratiske element i Broderskabets politiske projekt kan ligeledes afprøves gennem eksterne aktørers anerkendelse af og krav til Broderskabet som politisk aktør. Potentialet for politisk reformering er afhængigt af

12 en afklaring af gråzonerne i mødet mellem de demokratiske principper og det islamiske værdigrundlag i Broderskabets politiske visioner. Ekstern anerkendelse af Broderskabet som politisk aktør på demokratiske præmisser? Det demokratiske element i Broderskabets politiske visioner og forståelsen af islam kan som tidligere nævnt betragtes som en tilpasning til den nuværende politiske kontekst, hvor demokrati er nøgleordet i forhold til eksterne aktørers opmærksomhed på den arabiske verden. Broderskabets historie indikerer dog, at en islamisk bevægelse kan ændre karakter, mål og strategi over tid. Broderskabet udvikling viser, at det ikke er muligt at tale om islam i generelle termer, da islam som ideologisk fundament ikke kan diskuteres uden at medtage den historiske og politiske kontekst. Broderskabets brug af demokratisk retorik kan derfor betragtes som udspringende af den samtidige kontekst, hvor demokrati udgør den dominerende internationale politiske diskurs. En inklusion og anerkendelse af Broderskabet som politisk aktør vil kræve en accept af, at det italesatte islamiske demokrati er baseret på andre præmisser end de vestlige demokratier. En accept af Broderskabet som politisk aktør nødvendiggør en udvidet forståelse af demokratiske præmisser, hvor religion har en anden rolle end i et vestligt sekulært system, idet folkestyret er baseret på et transcendentalt fundament. Eksterne aktørers holdning til moderate islamisters øgede fremgang og opbakning har afgørende betydning for potentialet for politisk reformering. Mulighed for anerkendelse af Broderskabet vil kræve en ny accept af, hvad der er betragtes som en politisk aktør på demokratiske præmisser. Islamisk aktivisme består af mange forskellige grupperinger, og dialog med islamiske aktivister kan derfor ikke blot afvises under henvisning til, at målet er etablering af et teokrati. Udover at skelne imellem radikale og moderate grupper inden for islamisk aktivisme er det nødvendigt at skelne mellem de forskellige moderate grupper. Et første skridt kunne være at indlede en dialog med de moderate islamister og dermed acceptere, at en ændring af status quo kræver en anerkendelse af den arabiske verdens politiske virkelighed. Dialog mellem eksterne aktører og moderate islamister kan skabe større forståelse og afklaring om de moderate islamisters politiske visioner. Derudover kan den være med til at hindre en eventuel radikalisering, der kan frygtes som konsekvens, hvis den passive islamiske revolution aldrig bliver omsat til islamisk magtovertagelse. En påbegyndelse kunne være dialog med de største og mest indflydelsesrige bevægelser som det Muslimske Broderskab i Egypten. Som det nuværende alternativ til de siddende regeringer, vil moderate islamiske grupper få en afgørende rolle i den arabiske verdens politiske fremtid, og politiske reformer vil kun blive effektive og troværdige, hvis folkeligt støttede grupper som Broderskabet og andre moderate islamiske grupper inddrages. At indgå i dialog med moderate islamiske kræfter vil være et brud på Vestens hidtidige støtte til regionens semiautoritære regimer ud fra et sikkerhedspolitisk fokus om stabilitet ved at opretholde status quo. Et sådant brud ville indikere, at Vesten oprigtigt ønsker frihed og politisk forandring bundet op på folkelig legitimitet, og derfor tør satse på en langsigtet strategi om politisk frihed frem for et kortsigtet ønske om stabilitet i regionen. Danmark som aktør i Middelhavs-samarbejdet Er Danmark en selvstændig og uafhængig aktør i partnerskabsaftaler med landene i det sydlige Middelhav eller en del af et EU-Mediterranean partnerskab? Artiklen diskuterer Danmarks og EU s engagement i det sydlige Middelhav og sætter fokus på en række aktuelle kritikker af Euro-Med-samarbejdet. Artiklen blev bragt første gang i Mellemøstinformation fra Syddansk Universitet, nr Af Rikke Hostrup Haugbølle

13 Har Danmark en kolonial fortid i Mellemøsten? Svaret synes nemt og entydigt: Nej. Frankrig tog sig af Nordafrika, Italien af Libyen, og briterne og franskmændene delte i fællesskab resten. Mere kompliceret bliver det, når Danmarks medlemskab i et EU, hvoraf nogle lande bestemt har en kolonial fortid, tages med som aspekter af spørgsmålet. For bør også de EU-lande, som ikke har været kolonimagter i Mellemøsten også forholde sig til, at nogle EU-lande har en kolonial fortid, eller kan lande som Danmark agere fuldstændig upåvirket af diskussionen om Europas koloniale fortid og forhold til EU s engagement i Middelhavsområdet? Danmark som selvstændig aktør I 2003 lancerede regeringen Det Arabiske Initiativ (DAI) som en del af regeringens nye udenrigspolitiske strategi En verden i forandring. DAI omfattede et multilateralt spor, dvs. sammenhænge hvor flere lande indgår i samarbejdet, og et bilateralt spor, hvor Danmark laver samarbejder og aftaler direkte med ét andet land. Som det udtrykkes i analyserapporten fra 2006 skulle det bilaterale spor styrke den danske dialog med landene i Middelhavsområdet og støtte reformprocesser igangsat af aktører i regionen. Målet for det multilaterale område var bl.a. at styrke Danmarks profil i større sammenhænge, udenrigspolitiske fora så som EU og Euro-Medsamarbejdet. Også her gjorde ønsket om at yde et aktivt bidrag til reformprocesserne i regionen sig gældende. I starten af 2004 påbegyndtes det, der blev kaldt pilotfasen. I pilotfasen skulle der indhentes erfaringer og resultater, der kunne ligge til grund for udformningen af den næste fase af initiativet. Næste fase af DAI blev igangsat i 2006, men der er fortsat åbenhed om, at initiativet bygger på et try-and-error - princip, og at man stadig er ved at lære og indhente erfaringer. Udgangspunktet er, at Danmark har meget lidt kendskab til regionen, da vi ingen historisk tradition har i området. Udgangspunktet synes på den ene side således at være, at Danmark er jomfrueligt og uerfarent, og at vi derfor bare må prøve os frem. Og på den anden side at Danmark vil markere sig som et centralt land i samarbejder, som nu kører med mere end ti års erfaring. Denne fremstilling hænger imidlertid svært sammen med den anden del af Det Arabiske Initiativ, nemlig det multilaterale, samt det faktum, at Danmark er medlem af EU, og at EU siden den såkaldte Barcelona-proces og Europaen-Mediterranean Partnership i 1995 efterfulgt af European Neighbourhood Policy i 2004 har haft et klart formuleret program for og gjort sig erfaringer i samarbejdet med landene omkring Middelhavet. På Udenrigsministeriets hjemmeside kan man læse, at Danmark netop har spillet en central rolle i udviklingen af partnerskabet. Gennem en udbygning og strømlining af EU s eksisterende og fremtidige samarbejdsprogrammer med regionen har programmet til formål at fremme demokrati og reformer i Middelhavsområdet. Af udenrigsminister Per Stig Møllers svar på en forespørgsel om at redegøre for The Euro- Mediterranean Partnership i Folketinget d. 16. januar 2007 fremgår det også, at Danmark er aktivt med i EU-samarbejdet i Middelhavsregionen. Således hedder det i udenrigsministerens svar, at Gennem vores engagement i Euro-Middelhavs-partnerskabet arbejder vi for at fremme reformprocesser, der er igangsat af aktører i regionen Både hensigtserklæringen om, at Danmark skal styrke sin profil i EU og Euro-Med-samarbejdet og udenrigsministerens refereren til den medvirken, Danmark allerede har i EU s Middelhavssamarbejde understreger det faktum, at Danmark er en del af EU, og at vi dermed også er en del af den større sammenhæng, på baggrund af hvilken, Euro-Med-samarbejdet foregår samt også er berørt af og må tage stilling til den kritik, der rejses af EU s engagement i Middelhavsregionen Kritikken af EU s Middelhavsprojekt Kritikken af EU s Middelhavsprojekt centrerer sig i øjeblikket omkring fire punkter. Det første angår problemstillinger knyttet til det faktum, at en række europæiske lande har en kolonial fortid i

14 de arabiske lande. Dette kan observeres som et paradoks i EU s ageren i internationale relationer og dermed også i forhold til partnerne omkring Middelhavet. EU opfører sig som en ny, alternativ stormagt i området; et alternativ til USA s meget militante fremfærd i regionen. EU synes således på den ene side at stå ved Robert Kagans berømte men også noget stereotype fremstilling af, at EU og Europa i modsætning til USA anvender bløde instrumenter så som handelsaftaler, forhandlinger, samarbejde og guleroden frem for pisken. Set i den prisme kan EU s måde at agere på ses som konsekvens af, at EU og Europa har lært af sin fortid og nu er i færd med at realisere en udenrigspolitik, der i modsætning til kolonitiden ikke længere er baseret på magt og styrke. Men den kritiske tilgang til denne positive og optimistiske fremstilling af EU som international aktør fremhæver, at EU på den anden side har meget svært ved at erkende sin koloniale fortid og forholde sig til den. For EU optræder meget tilbageholdende og meget lidt proaktiv i de forskellige konflikter, regionen omkring Middelhavet har været præget af Libanon sommeren 2006, Israel-Palæstina konflikten, Cypern-Tyrkiet konflikten samt i forhold til de undertrykkende regimer og dårlige sociale forhold for landenes befolkninger. Kritikere vil endog påpege, at mange af de problemer, der karakteriserer de arabiske partnerlande er en direkte arv efter netop de europæiske nationers kolonisering og dominans i området: Nationalstaten er opbygget som den europæiske og ikke på baggrund af traditioner og rammer knyttet lokalt til regionen, administrationen er en direkte overtagelse af den franske eller britiske i stedet for en egen udviklet, skolesystemet er indrettet efter vestligt curriculum med lærebøger, der i mange lande først for nyligt er skrevet på arabisk, for at efterlade uløste konflikter som i Vestsahara og Palæstina etc. EU kritiseres for ikke at vedkende sig det ansvar, der fulgte med det tidligere engagement i området, for at være ude af stand til at besvare de forventninger, der er om hjælp særligt i befolkningerne rundt om Middelhavet og for at til stadighed at opbygge en større dem og os kløft frem for at betone og agere i forhold til den fælles fortid, som ikke ligger langt tilbage i historien. Det andet centrale punkt i kritikken af EU s Middelhavsprojekt kobler demokratiprojekterne med det sikkerhedsmæssige aspekt. Med åbningen af EU s indre grænser med Maastricht-traktaten i 1992 udtryktes der bekymring over at migranter nu kunne bevæge sig frit rundt i Europa, når først de havde passeret de ydre grænser. For mange europæere blev migranter anset som værende lig med kriminelle, fattige og ikke mindst muslimske befolkningsgrupper, som derfor ville trække Europa i den forkerte retning mod forværrede forhold En nøjere gennemlæsning af EUdeklarationer udtrykker således indledningsvis stor bekymring over den fattigdom, krige og religiøs undertrykkelse, der finder sted i Europas nabolande. Derfor, erklæres det, ser EU det som en vigtig opgave at hjælpe disse nabolande til en bedre økonomi og højere grad af demokrati. Den egentlige forklaring kommer senere i dokumenterne: Fordi humanitære katastrofer og undertrykkelse skaber flygtningestrømme, som i øjeblikket alle synes at have kursen sat direkte mod Europa. Devisen bliver derfor at I skal demokratisere jer, for at vi kan få sikkerhed. I sammenholdelsen af demokratiprojekterne og sikkerhedsaspektet anføres det, at demokrati ikke er slutmålet men snarere midlet til at nå andre forhold så som netop sikkerhed, stabilitet og fortsat økonomisk og social forbedringer i Europa. Det tredje kritikpunkt angår økonomi, liberalisering og privatisering, som har stået centralt i EU s hidtidige samarbejde med de sydlige Middelhavslande. Udenrigsminister Per Stig Møller opsummerede EU s ræsonnement i sin redegørelse i Folketinget, idet han sagde, at ud fra en sikkerhedspolitisk såvel som en udviklingspolitisk synsvinkel er der god grund til at støtte øget frihandel som middel til økonomisk fremgang og politisk stabilitet i dette vigtige nærområde for Europa. Virkeligheden viser sig imidlertid at være en anden, idet der reelt sker det diametralt modsatte med liberalisering af de arabiske økonomier, nemlig at kun en snæver politisk elite med nære bånd til regimet får mulighed for at erhverve sig de virksomheder, der privatiseres og få andel i penge, der frigives i systemet. Dette kan observeres i Egypten og i Tunesien, hvor familiære bånd til og traditionelle, tætte alliancer med regeringen spiller en afgørende rolle for, hvem der får mulighed for at deltage i det liberale eventyr. I Libyen er stammerelationer siden 1990 erne ligeledes igen blevet centrale for magt og etablering af nye administrative enheder. En

15 elite der baserer sig på stammetilhørsforhold og som traditionelt havde siddet på magten i Libyen, har siden Qadhafi s kup eller revolution - i 1969 været helt marginaslieret. Men i 1993 blev denne elite bragt tilbage i det politiske spil. At alliancer, familierelationer og stammetilhørsforhold spiller så central en rolle i de sydlige Middelhavslande for fordeling af magt og adgang til det politiske system og civilsamfundet har hidtil ikke været en del af EU s overvejelser om karakteren af de forskellige politiske, økonomiske og sociale reformer, man har søgt at støtte og kræve gennemført i de arabiske partnerlande. Det bliver stadig mere tydeligt, at andre forhold gør sig gældende i de arabiske samfund end dem, der er til stede i en europæisk kontekst. Derfor anføres det, at de værktøjer, EU hidtil har søgt at anvende for at opnå reformer, er rodfæstet i en europæisk historisk kulturel tradition og at værdier og principper derfor ikke uden videre kan overføres til en arabisk kontekst. EU opfordres til at fravige sin normative opfattelse af, hvad demokrati er og hvem politiske og civilsamfundsaktører er, og i stedet acceptere og agere i forhold til de historiske, kulturelle vilkår og traditioner, der gør sig gældende i de sydlige partnerlande. Det sidste kritikpunkt angår misforholdet mellem EU s krav og ønske om demokrati og bredere politisk deltagelse på den ene side og modstanden mod og sanktion af islamiske bevægelser som Hamas på den anden side. Mens EU på den ene side arbejder for gennemførelsen af demokratiske valg og politisk pluralisme, kan det på den anden side konstateres, at denne åbenhed kun gælder, så længe de der bringes til magten i de frie valg ikke er islamistiske partier. Siden Hamas valg sejr i Palæstina har partnerskabsaftalen mellem Palæstina og EU været stillet i bero ligesom den økonomiske støtte til området er stoppet. På samme måde kunne franskeuropæisk indblanding i valget i Algeriet i 1992 observeres, hvor islamisterne stod til at vinde en stor sejr. Den arabiske befolkning opfatter EU som talende med to tunger: Frie valg er godt bare de ikke bringer islamisterne til magten. Kritikkens betydning for DAI Anbefalingerne til EU lyder derfor kort sammenfattet, at EU må vedkende sig sin koloniale arv i regionen, slette bindestregen i Euro-Med dvs. ikke opfatte de sydlige middelhavslande som fremmede men betragte dem som ligeværdige naboer, med hvem man deler en nær historisk fortid og agere ansvarligt i forhold til de problematikker, denne fortid også har medført. I en dansk sammenhæng bliver en konsekvens heraf, at man i tiltag som Det Arabiske Initiativ også må erkende, at nok har Danmark ikke sin egen koloniale fortid i området, men at Danmark samtidig er medlem af et EU og en del af et Europa, som har denne fortid i området, og som stadig er en del af det image, Europa har i den arabiske forståelse. Man kan ikke med den ene hånd føre pennen i udformningen af EU s politikker og deklarationer om Middelhavssamarbejdet og fremhæve Danmarks indsats i denne sammenhæng, og med den anden hånd skrive bilaterale aftaler ud fra en opfattelse af Danmark som værende uden fortid og dermed uden erfaring i regionen. EU og Europa har årtiers erfaringer i området positive som negative, og dem må Danmark benytte og agere i forhold til. Endvidere lyder anbefalingerne til EU, at man fraviger sin meget snævre opfattelse af, hvem man samarbejder med i regionen og være villig til at åbne for samarbejde med islamiske grupperinger og strukturer, der baserer sig på familie- og stammetilhørsforhold. Her kunne vidensdelingen gå den modsatte vej fra DAI og til EU. Projekterne under DAI s bilaterale spor er funderet på, at de danske aktører selv og uden indblanding fra Udenrigsministeriet finder deres partnere i de arabiske lande og at samarbejdet bliver et meget nært forhold mellem den danske og den arabiske partner. En række projekter tydeliggør, at de danske partnere ikke er afvisende over for samarbejde med utraditionelle bevægelser og grupperinger heriblandt regligiøst funderet, ligesom det tætte samarbejde kan forventes hurtigt at bibringe de danske partnere en dybere indsigt i og forståelse for familie- og stammesystemets betydning og indretning. Netop sådanne erfaringer kan bringe DAI og Danmark et hestehoved foran i succes i Middelhavssamarbejdet og dermed positionere Danmark i en EU-sammenhæng.

16 På tegnsprog gennem Yemen Otte elever og tre lærere fra døveskolen Aalborgskolen var i april på studietur i Yemen. Turen var en del af Dansk Røde Kors dialogprogram i Yemen og er blevet sponsoreret via fondsmidler. Leo Knudsen, viceinspektør på Aalborgskolen, har indsendt denne beretning om de døves oplevelser i Yemen. Af Leo Knudsen Aalborgskolens elever, som alle er døve, er blevet indviet i en kultur og et samfund, som de næppe vil opleve igen. Deres kontakt til de døve i Yemen har været enestående, og der har ikke været en eneste konflikt at løse eller en eneste elev der har kedet sig eller ikke vidst hvad vedkommende skulle lave. Der har været tale om en integration ud over det sædvanlige. I hovedstaden Sana a var vi med til åbningen af en idrætsuge og deltog desuden i åbningskonferencen med hovedoverskriften: Hvordan lærer man døve at læse og skrive? Her havde vi et indlæg om de danske erfaringer med forudsætninger for undervisningen, og undervisningens konkrete tilrettelæggelse. Et element i vores foredrag omhandlende operation af døve, blev senere på ugen et ønske der blev forelagt sundhedsministeren. Han lovede efterfølgende, at der ville blive påbegyndt operation af døve. Vores erfaringer fra Danmark har fået os til at overveje, at vi muligvis ville kunne indgå i et fremtidig samarbejde, med det formål at opbygge et pædagogisk miljø omkring de opererede døve. Vi deltog endvidere i en demonstration sammen med ca. 500 døve. Demonstrationen gik igennem hovedstaden op til sundhedsministeren, hvor der blev fremlagt ønsker fra døveforbundet for det kommende år. En stor oplevelse for alle. Herefter begav vi os på en tur rundt i landet, hvor vi skulle besøge døveskoler, døveorganisationer og NGO`er. På turen deltog ud over os, 9 elever fra døveskolen, 2 hørende brødre til 2 af pigerne og viceinspektøren fra døveskolen. Vi kørte alle i døveskolens bus, hvilket gav en fin mulighed for yderligere integration eleverne imellem. Eleverne oplevede her at møde mange andre døve såvel elever som voksne, og overalt havde de en evne til at kommunikere med hinanden på et konstrueret internationalt tegnsprog. Imponerende for os at overvære. Vi kørte i en enestående natur skiftende imellem bjerge, frodige dale og ørken, som kunne tage pippet fra enhver, og selv pubertetselever måtte sande, at det var en utrolig oplevelse ud over det sædvanlige. For os som professionelle var det interessant at erfare, hvor stort et ønske der var for at få vestlig viden og erfaring vedr. undervisning af døve. Vi blev flere gange interviewet til tv, radio og aviser og via besøgene på døveskolerne, kunne vi se hvor meget viden vi ville kunne give til de folk, der arbejder med døve i landet. Den undervisning vi overværede, bar præg af stor uvidenhed om døveundervisning, men med stor forståelse for de særlige behov, der gør sig gældende i forbindelse med døveundervisning. Vi har i den forbindelse gjort os flere notater, som ville kunne bruges i evt. fremtidige projekter i Yemen. Ud over at vore elever fik en enestående kontakt til de døve elver i Yemen, oplevede vi en rigtig god evne til at tilpasse sig det fremmede. Der var ingen sure miner over ventetid, fremmed mad og til tider ekstrem varme. På shopping ture i den indre by i Sana`a oplevede vi tværtimod vore elever som ganske dygtige, via deres tegnsprog, til at kommunikere med handelsfolkene i de små boder, og de kunne stolt fortælle, når det var lykkedes for dem at forhandle en pris ned til et lavere niveau. Vi oplevede Yemen som et statsstyret kontrolleret land med mange checkpoints. Vores første oplevelse i den henseende gav ventetid på 3 timer, inden vi kunne køre videre. Dette resulterede i, at guvernøren i Haddja som kompensation for vores uheldige oplevelse, gav os gratis ophold på en af byens hoteller med middag og politieskorte på resten af turen rundt i landet, hvilket eleverne syntes var ret fedt. Til slut en stor tak til alle, der har været medvirkede til at denne uforglemmelige tur har kunnet ladet sig gøre.

17