Hvorfor i Himlens Navn?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor i Himlens Navn?"

Transkript

1 Hvorfor i Himlens Navn? - Unge i Indre Mission Anja Klitgaard-Jensen Ditte Kræn Østergaard Kristina Hejlesen Lene Kold Kristiansen Marie Rosenvang Mathiesen Aalborg Universitet Humanistisk Informatik 2. semester, maj 2008 Vejleder: Inger Stistrup Antal tegn: Normalsider: 87,5 1

2 2

3 Evangeliet og Nutiden hører sammen som Hunger og Brød. Trods den kolossale Ophobning af Begivenheder, Problemer, Lærer og Idéer i Nutiden findes der et kraftigt sugende Tomrum, som Tiden er fyldt med. Hvad trænger Nutidens Mennesker til? Aktivitet? Nej, Hvile. Dog ikke Nervesanatoriets totale Afkobling, som ofte betegner en Tilstand af aandelig Bankerot, men en frisk Hvile, Sjælens og Aandens Hvile i Gud. Kan man tale om aktiv Stilhed? Jeg mener en Stilhed, hvor hele det indre Liv er vendt mod Gud for at tage imod Kraft, som Dødsrigets Porte ikke kan faa Magt over. Indre Fred midt i Striden, Stilhed midt i Uroen, Evangeliet om Syndernes Forladelse midt i den Syndens Sammenhæng, som er denne Verden. Af Allan Svantesson i Fôrsamlingsbladet,

4 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Forord Indledning Problemformulering Præsentation af empiri Temarammeredegørelse Metode Videnskabsteoretisk tilgang Fænomenologi Hermeneutik Objektivitet Empirisk metode Kvalitativ eller kvantitativ? Deltagende observation Interview Design af interviewguide Struktur og opbygning Teori Kulturanalyse Gruppepsykologi Samfundet og individet

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Thomas Ziehe Anthony Giddens Operationalisering af teori Analyse Fællesskab, tro og identitet Minoriteten versus majoriteten Diskussion Konklusion Perspektivering Procesbeskrivelse Refleksion Begrebsafklaring Ansvarsliste Litteraturliste Bilag 6

7 FORORD Forord Vi vil gerne benytte dette forord til at takke foreningen Over Broen for deres imødekommenhed. En særlig tak skal gå til de informanter, der har medvirket i vores interviews. Uden deres hjælp havde dette projekt ikke været muligt. Sidst men ikke mindst vil vi rette en stor tak til vores vejleder, Inger Stistrup, for godt samarbejde God læselyst! 7

8 8

9 INDLEDNING Indledning Musiken dundrede i dansetakt. Børnene havde aldrig set magen, men på vejen hjem forklarede Tea dem sandheden. Det var den lede dansedjævel, som kom frem og gjorde sine streger for at lokke skikkelige mennesker i fortabelse. [Kirk, Hans: Fiskerne, s. 39] Dette citat fra Fiskerne af Hans Kirk, giver et klart billede af de holdninger og fordomme omkring Indre Mission, der har eksisteret i mange årtier. Fordomme, der har stemplet de kristne som værende kedelige og grå. Men er der noget om snakken? Eller er fordommene blot klicheer, der er blevet skabt af folk, som ikke har et egentligt kendskab til bevægelsen? Folk, som kun har et firkantet billede af de kristne, fordi de aldrig selv har gidet sætte sig ind i den Indre Missionske grundtanke, og derfor ser det som den nemmeste løsning at ride med på bølgen om den forudindtagede holdning. Eller er det i bund og grund medlemmerne fra Indre Mission selv, der har opstillet disse fordomme om samfundets holdninger og på den måde skabt distance? Ja, man skulle vel ikke dømme, men det er nu den præst, som ikke gavner. Han har lavet en ungdomsforening som holder møde i forsamlingshuset. Bagefter er det tit, de danser. [Kirk, op. cit., s. 17] 9

10 INDLEDNING Indre Mission er en folkekirkelig missionsbevægelse, som er baseret på en evangelisk-luthersk kristendomsforståelse. I 1979 blev Indre Missions Ungdom (herefter forkortet IMU) etableret til at varetage foreningens ungdomsarbejde. Formålet er at samle unge i lokale ungdomsafdelinger. Bevægelsen er baseret på fælles forståelse og værdier, som de lever stærkt efter: At lede til Jesus leve i Ham [www.indremission.dk, bilag 1]. IMU lægger derudover også vægt på, at de unge, gennem fællesskab og bøn, må blive styrket i troen og herigennem opmuntres til tjeneste for Gud og deres medmennesker. Hvor ovenstående værdier og levevilkår til stadighed er bevaret hos IMU, har samfundet gennemgået en konstant udvikling, hvilket har medført en ændring af individets levevilkår. Skolerne udvider sig, videnskaben ændrer sig og menneskene udvikler sig. Alt bliver mere nyt og moderne. Vi er bevidste om, at det er svært at generalisere, men vi er af den opfattelse, at bevægelser som Indre Mission er stagneret i forhold til den udvikling, vi ser i resten af samfundet. Tidligere var skellet mellem ikke-kristne og kristne mindre tydeligt. Det var mere almindeligt at gå i kirke, og bordbønnen var en del af danskernes hverdag. Tidlige giftermål, og en vis jomfruelighed, hørte også tiden til. Vi skal ikke længere tilbage end 1960 erne for at finde lejekontrakter, hvori det var tilføjet, at man skulle være gift for at leve som et par i lejligheden. Hvis vi har det in mente, kan det ses, at de kristne dengang ikke skilte sig meget ud. Men i takt med udviklingen, er de blevet mere og 10

11 INDLEDNING mere polariseret i forhold til den ikke-kristne danske befolkning. De fleste har dog stadig det billede af Indre Mission, som Hans Kirk fremstiller i sin bog. De unge i IMU har derfor svært ved at formidle et eventuelt budskab eller en pointe, fordi samfundet ikke lytter til dem, som elsker Jesus og har fundet nåden. [Kirk, Hans: Fiskerne, s. 27] Fællesskabet Indre Mission består af mange forskellige individer, der deler nogle fælles værdier. Eftersom de alle har forskellige kulturelle baggrunde, må de selv have skabt deres individuelle identitet. De må, i hvert fald én gang i deres liv, have spurgt sig selv: Er det det her, jeg tror på? Det må kræve en stor vilje og et stærkt sind at stille sig op imod majoriteten og skulle forsvare sit livssyn. Især efter sekulariseringen, hvor adskillelsen mellem samfund og kirke er blevet væsentlig større end før i tiden. Udviklingen har betydet, at gudsbegrebet er blevet nedprioriteret til fordel for andre grundlæggende postulater. Af selv samme grund er det blevet mindre acceptabelt at leve efter de principper, som Gud opsatte i biblen. Som resultat af dette har vi en formodning om, at de kristne bruger hinanden som støtte og til at styrke deres tro. Denne form for solidaritet kan være grunden til, at tro og fællesskab ofte sættes i samme kontekst. Men hvorfor har de kristne brug for at bekræfte sig selv og deres tro gennem hinanden? Kan de ikke leve alene med deres tro i frygt for at miste den i et land som Danmark, hvor sex, alkohol og fester ligger på førstepladsen over 11

12 INDLEDNING fælles interesser blandt de unge? [www.sst.dk, bilag 2] Unge i Indre Mission må, i deres interaktion med andre unge, møde mange spørgsmål og megen undren. Resultatet af dette kan være, at de ser sig nødsaget til at beskytte sig imod eventuelle fordomme eller uforståenhed. Hvorfor har de lyst til at leve efter bestemte regler, som bevirker, at de ikke er herre over deres eget liv? De unge i IMU lever som sagt i et kristent fællesskab, men på visse tidspunkter er de nødt til at bevæge sig udenfor de trygge rammer og møde andre unge. Dette kan for eksempel være på universitetet, på arbejdspladsen eller hvor end, det enkelte individ måtte færdes. Mødet med ikke-kristne, samt en frygt for at blive stemplet, kan betyde, at de Indre Missionske unge til tider ønsker at holde tilbage omkring deres tro. Særligt hvis de ikke føler sig trygge ved at snakke om troen med folk, som de ikke kender. Men hvorfor vælger nogle at fortie deres tro, hvis den udgør så betydelig en del af deres identitet? Er det reelt at antage, at andre unge fra Indre Mission er stolte af deres levestil og derfor vælger at indvie andre mennesker deri? Det er en formodning, vi har, men vi kan ikke vide det med sikkerhed. I begge tilfælde må individet dog stadig til tider føle sig splittet mellem den kristne verden og det moderne samfund. Modsat rejser der sig et spørgsmål: Kunne det tænkes, at de er stolte af deres tro, lige meget hvad? Prøver de at missionere og omvende de ikke-kristne, som biblen foreskriver det? 12

13 INDLEDNING I dette projekt vil vi beskæftige os med det faktum, at større eller mindre enheder af individer i forskellige kontekster og på forskellige tidspunkter vil opleve virkeligheden og agere i deres omgivelser med en større grad af ensartethed, end de gør med mennesker tilhørende en anden enhed. [Gullestrup, Hans: Kulturanalyse en vej til tværkulturel forståelse, bagsiden] Vi vil forsøge at skabe større indsigt i, hvad der kan medvirke til denne menneskelige ensartethed og forskellighed. Derudover vil vi søge at skabe større forståelse for de unge i Indre Missions måde at opleve verden på. Det er interessant og givende, men af og til svært, at forstå individer, der kommer fra andre kulturer. Hvorfor tænker de, som de gør? Hvorfor gør de, som de gør? Vi er ofte os selv nærmest og forstår verden, og dermed andre mennesker, ud fra det, vi selv er vokset op med. Selvom vi gerne vil forstå andre, kan det være vanskeligt at finde ind til en sådan forståelse for hvordan skal vi håndtere det uforståelige og gøre det begribeligt? For at operationalisere ovenstående har vi som fokuspunkt valgt Over Broen. Denne forening er en mindre lokal ungdomsafdeling af Indre Mission, der danner ramme om et kristent fællesskab. Over Broen er en forholdsvis lille gruppe, i forhold til Bethesda (Aalborgs største Indre Missionske Ungdomsforening, der ligger i centrum), og derfor prioriteres fællesskabet højt. 13

14 INDLEDNING Problemindkredsning Formålet med dette projekt er at opnå forståelse af kulturer, folk og handlinger på en virkelighedsnær, og ikke for filosofisk, måde. Vi har en fornemmelse af, at det fordomsfulde syn på Indre Mission, som vi præsenterede i indledningen, bygger mere på uvidenhed end viden. Men vi tror alligevel, at det har en betydning for interaktionen mellem Indre Missionske unge og ikke-kristne, og at mødet mellem disse to parter kan være præget af fordomme. Men er det kun ikke-kristne, der har fordomme om IMU, eller er det modsatte også gældende? Har de Indre Missionske unge også et fordomsfuldt billede af ikke-kristne, der farver deres tilgang og omgang med dem? Som før nævnt er vores fokuspunkt de unge i Over Broen, hvorfor vi vil tage udgangspunkt i deres oplevelser. Det er klart, at troen er det centrale grundlag for deres møder i IMU, men vi har stadig en formodning om, at fællesskabet også er en stor del af rammen for, at de kan stå stærkt i deres tro. Vi antager, at fællesskabet kan tillægges stor betydning i forhold til troen. Derfor mener vi, at et spændende perspektiv er at undersøge, om det har en betydning for deres identitetsdannelse at stå i en gruppe i forhold til at danne sin identitet individuelt. 14

15 PROBLEMFORMULERING Problemformulering Med udgangspunkt i de tanker og overvejelser, vi gjorde os i indledningen, vil vi skrive et projekt, som belyser de vinkler, der knytter sig til føl gende problemformulering: Hvordan påvirker troen og fællesskabet de Indre Missionske unges identitet? Hvad betyder fællesskabet for troen, og hvilken rolle spiller troen i de unges interaktion med omverdenen? Vi vil afklare ovenstående problemformulering ud fra følgende hypoteser: Indre Missionske unge lever i to såkaldte verdener. Herunder har vi forestillinger om følgende: - De føler sig splittet mellem et trossamfund med faste rammer og det moderne samfund. - Fællesskabet har afgørende betydning for deres tro i forhold til at eksistere som minoritet i majoriteten. Vi vil arbejde frem mod en besvarelse af problemformuleringen ud fra en gennemgående kulturanalyse, samt bruge gruppeteori og teori fra Thomas 15

16 PROBLEMFORMULERING Ziehe og Anthony Giddens. Vi vil komme nærmere ind på en redegørelse for dette og beskrive vores bagvedliggende tanker for projektet i metodeafsnittet. 16

17 PRÆSENTATION AF EMPIRI Præsentation af empiri Præsentation af Over Broen Vi er en kristen ungdomsforening inden for Indre Mission i Danmark, som ønsker at fortælle det glædelige budskab, - nemlig at Jesus lever og ønsker at møde dig og lære dig at kende. Men hvem er vi, - og hvor mødes vi? Vi er en flok unge mennesker i alderen ca år, og vi venter egentlig bare på at møde dig! Vores dagligdag er meget forskellige, - vi er alt fra studerende -> frisør -> universitetsstuderende - > tømrer, - så der er helt sikkert også plads til dig!! Vi mødes hver tirsdag kl. 19:30 på Østergade 30 i Nørresundby (lige Over Broen). Her har vi f.eks. en på besøg der fortæller om et emne der vedrører kristenlivet, bibelgrupper hvor vi i mindre grupper snakker om livet med Gud, eller vi har filmaftener og hygge i hinandens selskab. Udover de faste møder om tirsdagen, har vi også nogle sociale arrangementer, lejre osv. [www.overbroen.dk] Sådan beskrives Over Broen på deres hjemmeside. Som en samling af unge mennesker, der mødes i deres fælles tro på Gud og Jesus. Hver tirsdag mødes medlemmerne af Over Broen i Nørresundby Missionshus, som de deler 17

18 PRÆSENTATION AF EMPIRI med en anden afdeling af Indre Mission. Lokalerne er hyggelige og er langt fra det billede, som Hans Kirk maler af Indre Missions tilholdssted i Fiskerne : Missionshuset var et stort rum med talerstol og nøgne, kalkede vægge. Kun på gavlvæggen var der et stort billede. Det forestillede Jesus i templet. [Kirk, Hans: Fiskerne, s. 121] Et tirsdagsmøde varer normalt cirka tre timer. Aftenens program er varierende men indeholder hver gang bedegrupper, debatter, sang og hygge over kaffe og kage. Gruppen får ofte besøg af en foredragsholder, eller et af medlemmerne holder et debatoplæg eller taler ud fra et skriftsted i biblen. Medlemmerne bruger meget tid på at diskutere de forskellige oplæg. Navnet Over Broen har flere betydninger [www.overbroen.dk, bilag 3]. Én er, at man skal over broen for at komme fra Aalborg til deres lokaler i Nørresundby. Derudover bygger navnet på metaforen om, at Jesus byggede bro mellem menneskene og Gud, da han kom til jorden. Over Broens beskrivelse af dem selv, passer fint overens med vores indtryk, dog bemærkede vi en overvægt af universitetsstuderende. De fleste medlemmer er mellem år, men der er også medlemmer på 17 og 30 år. Flere 18

19 PRÆSENTATION AF EMPIRI af medlemmerne er i indbyrdes forhold, og en del er gift. De fleste medlemmer er opvokset i en kristen familie, men der er også nogen, der har valgt troen senere hen. Præsentation af informanter IP1: Vores første informant er en mand på 27 år. Han kommer oprindeligt fra Baltimore, USA, men kom til Danmark for et år og ni måneder siden. Han arbejdede først som volontør, men de sidste syv måneder har han arbejdet for Indre Mission som missionærmedhjælper. Vores interviewperson er gift med en af vores andre interviewpersoner, IP5. De bor sammen og dyrker den kristne tro i fællesskab. Han er vokset op med en meget kristen mor, en mindre kristen far og en ældre kristen søster, som flyttede hjemmefra, da han var syv år gammel. Interviewer: Marie Rosenvang Mathiesen IP2: Denne er en mand på 27 år. Han har sin daglige gang på Aalborg Universitet, hvor han læser Informatik på 10. semester. Han har en kæreste, som han deler sin tro med, og hun er ligeledes medlem af Over Broen. Ingen af informantens forældre er kristne, så han fandt selv kristendommen, inden han skulle konfirmeres og har siden levet derefter. Interviewer: Kristina Hejlesen 19

20 PRÆSENTATION AF EMPIRI IP3: Næste interviewperson er en mand på 25 år, der arbejder som programmør. Han har en kæreste, som også er kristen og medlem af Over Broen. Hele hans familie er kristne, og han har været en del af Indre Mission hele livet. Han har været i flere forskellige afdelinger af IMU, inden han kom til Over Broen. Interviewer: Lene Kold Kristiansen IP4: Vores yngste informant er en kvinde på 23 år, der læser musik på Aalborg Universitet. Sidste år blev hun gift med et af de andre medlemmer fra Over Broen. Hendes forældre, søskende, bedsteforældre og hende selv har altid været kristne. Hun blev en del af Over Broen, da hun flyttede til Aalborg. Interviewer: Anja Klitgaard-Jensen IP5: Den sidste interviewperson er en kvinde på 24 år. Hun læser musikterapi på Aalborg Universitet og er på 4. semester. Som tidligere nævnt er hun gift med IP1. Hendes familiemedlemmer (forældre, tre søskende og bedsteforældre) er alle kristne og en del af Indre Mission, så kristendommen har fyldt en stor del af hendes barndom. Interviewer: Ditte Kræn Østergaard 20

21 PRÆSENTATION AF EMPIRI Kritik af empiri Vores projekt omhandler som sagt det at være ung i IMU. Som udgangspunkt for vores indsamling af empiri valgte vi de unge fra Over Broen. Denne gruppe udgør kun en lille del af IMU, hvilket kan danne grundlag for overvejelser om, hvor repræsentative de er for hele IMU. Over Broen er et lille fællesskab, i forhold til for eksempel Bethesda, og det kan derfor tænkes, at de oplever fællesskabet på en anderledes måde, end de gør i større foreninger. Problemfeltet i projektet er unge i IMU i sin helhed, og derved generaliseres disse, ud fra de resultater vi har arbejdet os frem mod på baggrund af informanterne fra Over Broen. Et mere dækkende og validt resultat kunne derved opnås, ved at have taget udgangspunkt i flere forskellige grupper inden for IMU. Over Broen består som sagt af cirka 25 medlemmer, hvilket i sig selv giver mulighed for nære relationer. Vi erfarede, i mødet med informanterne, at der var flere kærestepar tilknyttet foreningen. At informanterne er så tætte på hinanden i hverdagen, kan betyde, at de kan blive påvirket eller helt adoptere hinandens holdninger og meninger. Dette anføres som en fejlkilde, da bredden af de forskellige betragtninger kan mindskes, som følge af de tætte forhold. Som det er også er gældende ved førnævnte fejlkilde, kunne sandhedsværdien her forhøjes, ved at udvælge informanterne ud af en større gruppe. 21

22 TEMARAMMEREDEGØRELSE Temarammeredegørelse De overordnede oplysninger fra nedenstående afsnit stammer fra semesterbeskrivelsen [Temarammeredegørelse, bilag 4]. Vi har brugt disse oplysninger til at beskrive hovedformålene for 2. semester og dermed redegøre for, hvordan vi har brugt de forskellige kurser i vores projekt. Derudover vil vi beskrive, hvordan vores projekt passer ind i semestrets temaramme. Vores projekt er udarbejdet ud fra følgende temaramme: IKT og kommunikation i kulturel kontekst. Hovedformålet på 2. semester består af flere dele, hvoraf den første er, at de studerende tilegner sig forståelse af et udvidet begreb. Dette betyder, at der bliver bygget videre på det teoretiske og metodiske fokus fra 1. semester. De sproglige tekster udvides til et mere omfattende tekstbegreb til genstand for analysen, hvilket skal hjælpe os i projektarbejdet. Det udvidede tekstbegreb kan eksempelvis omhandle hjemmesider, men det kan også handle om selvskrevne tekster, som for eksempel feltnoter og interviewmateriale i forbindelse med empiriindsamling til projektet. Dette omfatter store dele af vidensområderne og hele genstandsfeltet for Humanistisk Informatik. I forhold til vores valg af emne, vil det omhandle interaktion mellem mennesker i bestemte sociale sammenhænge. 22

23 TEMARAMMEREDEGØRELSE Anden del handler om, at give os en øget forståelse for tekst i kontekst. Det vil sige, at det tekstanalytiske arbejde på 2. semester skal reflekteres i forhold til andre tekster, brugssammenhænge samt en bredere samfundsmæssig og kulturel forståelse. Teksten relateres til denne brede kontekst, og det er derfor nødvendigt at analysere både med hensyn til de historiske men også til de samtidsspecifikke relationer. Målet med 2. semester er således, at vi lærer at observere, beskrive og analysere, hvilket giver os en bredere videnskabelig horisont. Ud fra temarammen bliver problemstillinger, om interaktion og formidling i information i et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv, dermed fokus på dette semester. Målsætningen skal give os analytiske færdigheder, der kan: øge indsigten i de situationer og problemstillinger, der skal kom- munikeres og informeres om. opøve den studerendes evne til at udvikle mere optimale infor- mations- og kommunikationsløsninger. Temarammen skal diskuteres på baggrund af empiriske undersøgelser, og derfor bliver kvalitative og kvantitative analysemetoder introduceret. At arbejde empirisk er et vigtigt aspekt i hele uddannelsesforløbet, og derfor bliver det præsenteret allerede på 2. semester. For at give os studerende yderlig 23

24 TEMARAMMEREDEGØRELSE erfaring omkring dette, er det et krav at integrere det i projektarbejdet. På 2. semester bliver de studerende præsenteret for kurser af forskellig art, men vi i gruppen har valgt at beskæftige os med disse: Kurserne og deres relation til projektet Teknologi, medier og kulturhistorie (herefter forkortet TMK) handler om at se en sammenhæng mellem de tre begreber og skabe en forståelsesramme. På dette kursus blev nogle betydningsfulde, humanistiske og sociologiske teoretikere fra det 19. og 20. århundrede introduceret. I undervisningen har vi fået en gennemgang af de samfundsmæssige forandringer, der forekommer fra førmoderniteten til postmoderniteten. Det var også på kurset her, at vi blev præsenteret for Thomas Ziehe og Anthony Giddens, som vi har valgt at bruge som de to hovedteoretikere i vores projekt. Deres grundteser vil vi uddybe i teoriafsnittet. Kvalitativ metode og kulturanalyse har en dobbelt funktion. Kurset handler om at give de studerende bedre kendskab til, hvad kultur er, og hvordan begrebet bruges i videnskabelig kontekst. Derudover handler det også om at styrke de studerendes evne til at analysere. Fokus lægges derfor på den analytiske proces - fra dataindsamling til fortolkning. Kurset vil derfor give analytiske og fortolkningsmæssige redskaber, så viden kan bruges til noget 24

25 TEMARAMMEREDEGØRELSE konstruktivt. Desuden har vi haft klyngeundervisning, hvor vi fik mulighed for at bruge det kvalitative interview samt deltagende observation i praksis. I denne sammenhæng blev vi introduceret for Steinar Kvales InterView, som har givet os redskaber til interviewene samt til den efterfølgende analyse. Kurset har været spændende, og har givet os en god baggrund til at lave vores interviewguide og de efterfølgende interviews. Dermed har dette kursus haft har stor relevans for os i gruppen, da den kvalitative del fylder meget i vores projekt. I gruppen fandt vi præsentationen af forskellige kulturer på kurset yderst interessant, og vi lærte at se kritisk på ting, som vi måske før opfattede som banale. I teoridelen har vi skrevet et afsnit om kulturanalyse. Formålet er kort at forklare dette begreb, eftersom det er noget, som vi er blevet præsenteret for i forbindelse med kvalitativ metode. Det er en del af vores pensum, og vi finder det relevant for netop vores valg af emne, idet Indre Mission kan betegnes som en kultur. Fagrelateret videnskabsteori står på 2. semester i forlængelse af materialet fra 1. semester. Her bliver begreber som fænomenologi samt hermeneutik uddybet, og derudover bliver vi præsenteret for strukturalisme, pragmatik og semiotik. Vi i gruppen har valgt fænomenologi og hermeneutik som den 25

26 TEMARAMMEREDEGØRELSE videnskabelige tilgang i vores projekt. Dette uddyber vi under metoden i afsnittet om Videnskabsteori. InDesign var det afsluttende kursus på semesteret. Programmet er et alternativ til Word, og bruges til at sætte projekter op i. Kurset gav os et indblik i, hvordan vi skulle arbejde med programmet, og vi blev hurtigt enige om at sætte vores projekt op i InDesign, da der var mange flere layoutmæssige muligheder end i Word. Dette valg grundet, at vi synes det ville sætte prikken over i et og gøre vores projekt flot og overskueligt. Opsamling af semestrets hovedformål og temaramme IKT og kommunikation i kulturel kontekst er, som tidligere nævnt, temarammen for dette semester, og den har tre hovedformål: For det første skal den skabe en større forståelse for det udvidede tekstbegreb. For det andet er formålet, at vi studerende får en højnet opmærksomhed og forståelse for tekst i kontekst. For det tredje har den til formål, at vi skal øve os i de tekstanalytiske færdigheder fra 1. semester. Indenfor temarammen, er der udarbejdet forskellige kurser, som har til formål at viderebygge viden fra 1. semester samt give os ny viden, der kan hjælpe os til at arbejde med det udvidede tekstbegreb i en kulturel kontekst. 26

27 TEMARAMMEREDEGØRELSE Projektets relation til temarammen Vores projekt passer ind i temarammen, fordi det omhandler alle hovedformålene. 2. semester har givet os mulighed for at udvide tekstbegrebet fra 1. semester, hvor vi hovedsageligt arbejdede med skriftsproglige tekster. Denne udvidelse har gjort det muligt at indbringe ikke-skriftlige tekster, hvilket vi har lagt stor vægt på, da analysen i vores projekt udelukkende bygger på sådanne tekster. Analysedelen tager nemlig udgangspunkt i interviews med fem forskellige interviewpersoner. Vores fokuspunkt i projektet omhandler Indre Missionske unges interaktion med ikke-kristne unge, og det passer ind under det, som temarammen kalder for interaktion mellem mennesker i bestemte sociale sammenhænge( ) [Temarammeredegørelse, bilag 4]. Vores interviews (tekster) kan bruges i sammenhæng med hinanden, og de er samfunds- og kulturrelaterede, hvilket er endnu et krav i temarammeredegørelsen. Vi formoder, at kristendom er tabu i det danske samfund. Vi kan derfor ikke diskutere emnet uden at komme ind på de fordomme, som kristne må lægge øre til i samfundet, og hvilke konsekvenser det kan have. Det sidste hovedformål på 2. semester handler om at integrere enten kvalitativ eller kvantitativ empiri i projektet. Bearbejdelse og analyse af fem forskellige interviews udgør en stor del af vores projekt, og vi benytter os derfor af kvalitativ metode. Hvorfor vi har fravalgt kvantitative metode, vil vi forklare i metodeafsnittet under Empirisk metode. 27

28 TEMARAMMEREDEGØRELSE Som temarammen lyder, vil information og kommunikation gå som en rød tråd gennem projektet. Vi vil blandt andet analysere interaktionsforholdene mellem kristne unge og ikke-kristne unge, og interaktion vil derfor fylde en stor del af vores interviews. Samtidig vil andre interessante og relevante spørgsmål, indenfor emnet, også indgå i interviewguiden. Hensigten med dette er at opnå større information omkring det kristelige fællesskab i Indre Mission, da vi mener, at en form for misforstået kommunikation er opstået mellem kristne og ikke-kristne unge. 28

29 METODE Metode For at besvare vores problemformulering har vi igennem projektet gjort os nogle metodiske og teoretiske overvejelser, som vi vil eksplicitere i følgende afsnit. Herunder vil vi klarlægge vores videnskabsteoretiske tilgang, empirisk metode, struktur og op bygning, teorivalg og analysemetodik. Videnskabsteoretisk tilgang Videnskabsteoretiske metoder kan ses som forskellige perspektiver på det samme empiriske materiale. Som videnskabsteoretisk og metodisk grundlag, har vi valgt at inddrage og tage udgangspunkt i både fænomenologien og hermeneutikken. Fænomenologien og hermeneutikken tager begge udgangspunkt i individet, hvor individets motivationer og oplevelser er i fokus. Kulturanalyser interesserer sig for de erfaringer, kundskaber og værdier, som mennesker deler, og som de genskaber og forandrer i sociale sammenhænge. [Ehn, Billy et. al.: Kulturanalys s. 13]. Når formålet er at undersøge, hvordan individet oplever og håndterer en situation, så er den kvalitative metode mest velegnet. Ud fra valget af denne metode er fænomenologien og hermeneutikken de videnskabsteoretiske tilgange, vi tager udgangspunkt i. 29

30 METODE Fænomenologi Ved at benytte en fænomenologisk tilgang, undersøges fænomenet på fænomenets præmisser, og dermed kastes forforståelsen væk, når der observeres og undersøges. På baggrund af interviewene og den deltagende observation stræber vi efter at give en præcis og fordomsfri beskrivelse af det at være ung i Indre Mission. Vi er opmærksomme på, at det i praksis ikke er muligt fuldstændigt at fralægge sig sin forudindtagede viden. Vi vil derfor stille os kritisk overfor vores egne forudsætninger i belysningen af problemfeltet. Fænomenologien beskæftiger sig med fænomener, som vi subjektivt opfatter dem. Det vil sige, at måden, vi ser og oplever fænomener på, er præget af ens egen bevidsthed. Et fænomen opfattes derfor forskelligt, alt efter hvilken baggrund individet har. Det er centralt, i en fænomenologisk undersøgelse, at forstå forståelsen [Kristiansen, Søren et al.: Deltagende observation, s. 16]. Dette betyder, at vi skal søge forståelse for, hvordan andre mennesker forstår verdenen, og hvordan denne forståelse kommer til udtryk i deres konkrete adfærd. Selve fænomenet er det, som opstår i ens egen bevidsthed, og alle fænomener giver anledning til en yderligere undersøgelse. Vi vil derfor bruge fænomenologien til at finde de fænomener, vi vurderer, vil være interessante for projektet. 30

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende!

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Forumspil for deltagere til sommermødet på Snoghøj Folkehøjskole den 14. august 2004 Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Workshop

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Interviewguide til den 21. februar 2008

Interviewguide til den 21. februar 2008 Bilag H Interviewguide til den 21. februar 2008 Interview skal vare 1-1,5. Der vil muligvis blive indlagt en pause. Interviewer: Claire Facilitator: Samia Dikatafon: Johan Alle tager noter undervejs Samtykke:

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Mange taler om mission, men ofte ser vi ikke, at vi allerede er i mission.

Mange taler om mission, men ofte ser vi ikke, at vi allerede er i mission. Missions samtale Introduktion missionssamtalen Mange taler om mission, men ofte ser vi ikke, at vi allerede er i mission. En missionssamtale, som dette værktøj introducerer til, har til formål at skabe

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Bethesdas Unge - program og møde opbygning

Bethesdas Unge - program og møde opbygning Bethesdas Unge - program og møde opbygning 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1) Baggrund og kilde for nytænkning af BU s struktur 2) Mødeelementer a. Åbne fem minutter b. Forbøn c. Cellegrupper d. Undervisning

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

BILAG 1: FORÆLDRETILLADELSE TIL DELTAGELSE I INTERVIEW

BILAG 1: FORÆLDRETILLADELSE TIL DELTAGELSE I INTERVIEW BILAG 1: FORÆLDRETILLADELSE TIL DELTAGELSE I INTERVIEW Hej! Jeg hedder Vanessa Jensen, og jeg er ved at skrive mit speciale på kandidatuddannelsen i socialt arbejde på Aalborg Universitet i København.

Læs mere

Program for efteråret 2015

Program for efteråret 2015 Program for efteråret 2015 Indre Mission i Birkerød Velkommen til efterårets møder i Ansgar I løbet af efterårets program for tirsdagsmøderne berører vi forskellige aspekter ved livet med Gud. Formen er

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Denedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning!

Denedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning! På Indre Missions Lederkonference 23. - 25. marts 2012 var en del af undervisningen udformet som et "LK12-køkken" med Helene Svinth Mathiassen, Brian Madsen og Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen som de

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Året har budt på en del ændringer i IMU og mange store oplevelser sammen med jer. Vi har haft en masse sociale arrangementer, vi har arrangeret koncert med The Dawn,

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer

Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer Af: Morten Dalgaard Forretten: Forretten handler om at inddele visionen fra modul 1 eller hvis kredsen har én fra et helt andet sted. Find temaerne visionen

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere