Hvorfor i Himlens Navn?

Transkript

1 Hvorfor i Himlens Navn? - Unge i Indre Mission Anja Klitgaard-Jensen Ditte Kræn Østergaard Kristina Hejlesen Lene Kold Kristiansen Marie Rosenvang Mathiesen Aalborg Universitet Humanistisk Informatik 2. semester, maj 2008 Vejleder: Inger Stistrup Antal tegn: Normalsider: 87,5 1

2 2

3 Evangeliet og Nutiden hører sammen som Hunger og Brød. Trods den kolossale Ophobning af Begivenheder, Problemer, Lærer og Idéer i Nutiden findes der et kraftigt sugende Tomrum, som Tiden er fyldt med. Hvad trænger Nutidens Mennesker til? Aktivitet? Nej, Hvile. Dog ikke Nervesanatoriets totale Afkobling, som ofte betegner en Tilstand af aandelig Bankerot, men en frisk Hvile, Sjælens og Aandens Hvile i Gud. Kan man tale om aktiv Stilhed? Jeg mener en Stilhed, hvor hele det indre Liv er vendt mod Gud for at tage imod Kraft, som Dødsrigets Porte ikke kan faa Magt over. Indre Fred midt i Striden, Stilhed midt i Uroen, Evangeliet om Syndernes Forladelse midt i den Syndens Sammenhæng, som er denne Verden. Af Allan Svantesson i Fôrsamlingsbladet,

4 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Forord Indledning Problemformulering Præsentation af empiri Temarammeredegørelse Metode Videnskabsteoretisk tilgang Fænomenologi Hermeneutik Objektivitet Empirisk metode Kvalitativ eller kvantitativ? Deltagende observation Interview Design af interviewguide Struktur og opbygning Teori Kulturanalyse Gruppepsykologi Samfundet og individet

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Thomas Ziehe Anthony Giddens Operationalisering af teori Analyse Fællesskab, tro og identitet Minoriteten versus majoriteten Diskussion Konklusion Perspektivering Procesbeskrivelse Refleksion Begrebsafklaring Ansvarsliste Litteraturliste Bilag 6

7 FORORD Forord Vi vil gerne benytte dette forord til at takke foreningen Over Broen for deres imødekommenhed. En særlig tak skal gå til de informanter, der har medvirket i vores interviews. Uden deres hjælp havde dette projekt ikke været muligt. Sidst men ikke mindst vil vi rette en stor tak til vores vejleder, Inger Stistrup, for godt samarbejde God læselyst! 7

8 8

9 INDLEDNING Indledning Musiken dundrede i dansetakt. Børnene havde aldrig set magen, men på vejen hjem forklarede Tea dem sandheden. Det var den lede dansedjævel, som kom frem og gjorde sine streger for at lokke skikkelige mennesker i fortabelse. [Kirk, Hans: Fiskerne, s. 39] Dette citat fra Fiskerne af Hans Kirk, giver et klart billede af de holdninger og fordomme omkring Indre Mission, der har eksisteret i mange årtier. Fordomme, der har stemplet de kristne som værende kedelige og grå. Men er der noget om snakken? Eller er fordommene blot klicheer, der er blevet skabt af folk, som ikke har et egentligt kendskab til bevægelsen? Folk, som kun har et firkantet billede af de kristne, fordi de aldrig selv har gidet sætte sig ind i den Indre Missionske grundtanke, og derfor ser det som den nemmeste løsning at ride med på bølgen om den forudindtagede holdning. Eller er det i bund og grund medlemmerne fra Indre Mission selv, der har opstillet disse fordomme om samfundets holdninger og på den måde skabt distance? Ja, man skulle vel ikke dømme, men det er nu den præst, som ikke gavner. Han har lavet en ungdomsforening som holder møde i forsamlingshuset. Bagefter er det tit, de danser. [Kirk, op. cit., s. 17] 9

10 INDLEDNING Indre Mission er en folkekirkelig missionsbevægelse, som er baseret på en evangelisk-luthersk kristendomsforståelse. I 1979 blev Indre Missions Ungdom (herefter forkortet IMU) etableret til at varetage foreningens ungdomsarbejde. Formålet er at samle unge i lokale ungdomsafdelinger. Bevægelsen er baseret på fælles forståelse og værdier, som de lever stærkt efter: At lede til Jesus leve i Ham [ bilag 1]. IMU lægger derudover også vægt på, at de unge, gennem fællesskab og bøn, må blive styrket i troen og herigennem opmuntres til tjeneste for Gud og deres medmennesker. Hvor ovenstående værdier og levevilkår til stadighed er bevaret hos IMU, har samfundet gennemgået en konstant udvikling, hvilket har medført en ændring af individets levevilkår. Skolerne udvider sig, videnskaben ændrer sig og menneskene udvikler sig. Alt bliver mere nyt og moderne. Vi er bevidste om, at det er svært at generalisere, men vi er af den opfattelse, at bevægelser som Indre Mission er stagneret i forhold til den udvikling, vi ser i resten af samfundet. Tidligere var skellet mellem ikke-kristne og kristne mindre tydeligt. Det var mere almindeligt at gå i kirke, og bordbønnen var en del af danskernes hverdag. Tidlige giftermål, og en vis jomfruelighed, hørte også tiden til. Vi skal ikke længere tilbage end 1960 erne for at finde lejekontrakter, hvori det var tilføjet, at man skulle være gift for at leve som et par i lejligheden. Hvis vi har det in mente, kan det ses, at de kristne dengang ikke skilte sig meget ud. Men i takt med udviklingen, er de blevet mere og 10

11 INDLEDNING mere polariseret i forhold til den ikke-kristne danske befolkning. De fleste har dog stadig det billede af Indre Mission, som Hans Kirk fremstiller i sin bog. De unge i IMU har derfor svært ved at formidle et eventuelt budskab eller en pointe, fordi samfundet ikke lytter til dem, som elsker Jesus og har fundet nåden. [Kirk, Hans: Fiskerne, s. 27] Fællesskabet Indre Mission består af mange forskellige individer, der deler nogle fælles værdier. Eftersom de alle har forskellige kulturelle baggrunde, må de selv have skabt deres individuelle identitet. De må, i hvert fald én gang i deres liv, have spurgt sig selv: Er det det her, jeg tror på? Det må kræve en stor vilje og et stærkt sind at stille sig op imod majoriteten og skulle forsvare sit livssyn. Især efter sekulariseringen, hvor adskillelsen mellem samfund og kirke er blevet væsentlig større end før i tiden. Udviklingen har betydet, at gudsbegrebet er blevet nedprioriteret til fordel for andre grundlæggende postulater. Af selv samme grund er det blevet mindre acceptabelt at leve efter de principper, som Gud opsatte i biblen. Som resultat af dette har vi en formodning om, at de kristne bruger hinanden som støtte og til at styrke deres tro. Denne form for solidaritet kan være grunden til, at tro og fællesskab ofte sættes i samme kontekst. Men hvorfor har de kristne brug for at bekræfte sig selv og deres tro gennem hinanden? Kan de ikke leve alene med deres tro i frygt for at miste den i et land som Danmark, hvor sex, alkohol og fester ligger på førstepladsen over 11

12 INDLEDNING fælles interesser blandt de unge? [ bilag 2] Unge i Indre Mission må, i deres interaktion med andre unge, møde mange spørgsmål og megen undren. Resultatet af dette kan være, at de ser sig nødsaget til at beskytte sig imod eventuelle fordomme eller uforståenhed. Hvorfor har de lyst til at leve efter bestemte regler, som bevirker, at de ikke er herre over deres eget liv? De unge i IMU lever som sagt i et kristent fællesskab, men på visse tidspunkter er de nødt til at bevæge sig udenfor de trygge rammer og møde andre unge. Dette kan for eksempel være på universitetet, på arbejdspladsen eller hvor end, det enkelte individ måtte færdes. Mødet med ikke-kristne, samt en frygt for at blive stemplet, kan betyde, at de Indre Missionske unge til tider ønsker at holde tilbage omkring deres tro. Særligt hvis de ikke føler sig trygge ved at snakke om troen med folk, som de ikke kender. Men hvorfor vælger nogle at fortie deres tro, hvis den udgør så betydelig en del af deres identitet? Er det reelt at antage, at andre unge fra Indre Mission er stolte af deres levestil og derfor vælger at indvie andre mennesker deri? Det er en formodning, vi har, men vi kan ikke vide det med sikkerhed. I begge tilfælde må individet dog stadig til tider føle sig splittet mellem den kristne verden og det moderne samfund. Modsat rejser der sig et spørgsmål: Kunne det tænkes, at de er stolte af deres tro, lige meget hvad? Prøver de at missionere og omvende de ikke-kristne, som biblen foreskriver det? 12

13 INDLEDNING I dette projekt vil vi beskæftige os med det faktum, at større eller mindre enheder af individer i forskellige kontekster og på forskellige tidspunkter vil opleve virkeligheden og agere i deres omgivelser med en større grad af ensartethed, end de gør med mennesker tilhørende en anden enhed. [Gullestrup, Hans: Kulturanalyse en vej til tværkulturel forståelse, bagsiden] Vi vil forsøge at skabe større indsigt i, hvad der kan medvirke til denne menneskelige ensartethed og forskellighed. Derudover vil vi søge at skabe større forståelse for de unge i Indre Missions måde at opleve verden på. Det er interessant og givende, men af og til svært, at forstå individer, der kommer fra andre kulturer. Hvorfor tænker de, som de gør? Hvorfor gør de, som de gør? Vi er ofte os selv nærmest og forstår verden, og dermed andre mennesker, ud fra det, vi selv er vokset op med. Selvom vi gerne vil forstå andre, kan det være vanskeligt at finde ind til en sådan forståelse for hvordan skal vi håndtere det uforståelige og gøre det begribeligt? For at operationalisere ovenstående har vi som fokuspunkt valgt Over Broen. Denne forening er en mindre lokal ungdomsafdeling af Indre Mission, der danner ramme om et kristent fællesskab. Over Broen er en forholdsvis lille gruppe, i forhold til Bethesda (Aalborgs største Indre Missionske Ungdomsforening, der ligger i centrum), og derfor prioriteres fællesskabet højt. 13

14 INDLEDNING Problemindkredsning Formålet med dette projekt er at opnå forståelse af kulturer, folk og handlinger på en virkelighedsnær, og ikke for filosofisk, måde. Vi har en fornemmelse af, at det fordomsfulde syn på Indre Mission, som vi præsenterede i indledningen, bygger mere på uvidenhed end viden. Men vi tror alligevel, at det har en betydning for interaktionen mellem Indre Missionske unge og ikke-kristne, og at mødet mellem disse to parter kan være præget af fordomme. Men er det kun ikke-kristne, der har fordomme om IMU, eller er det modsatte også gældende? Har de Indre Missionske unge også et fordomsfuldt billede af ikke-kristne, der farver deres tilgang og omgang med dem? Som før nævnt er vores fokuspunkt de unge i Over Broen, hvorfor vi vil tage udgangspunkt i deres oplevelser. Det er klart, at troen er det centrale grundlag for deres møder i IMU, men vi har stadig en formodning om, at fællesskabet også er en stor del af rammen for, at de kan stå stærkt i deres tro. Vi antager, at fællesskabet kan tillægges stor betydning i forhold til troen. Derfor mener vi, at et spændende perspektiv er at undersøge, om det har en betydning for deres identitetsdannelse at stå i en gruppe i forhold til at danne sin identitet individuelt. 14

15 PROBLEMFORMULERING Problemformulering Med udgangspunkt i de tanker og overvejelser, vi gjorde os i indledningen, vil vi skrive et projekt, som belyser de vinkler, der knytter sig til føl gende problemformulering: Hvordan påvirker troen og fællesskabet de Indre Missionske unges identitet? Hvad betyder fællesskabet for troen, og hvilken rolle spiller troen i de unges interaktion med omverdenen? Vi vil afklare ovenstående problemformulering ud fra følgende hypoteser: Indre Missionske unge lever i to såkaldte verdener. Herunder har vi forestillinger om følgende: - De føler sig splittet mellem et trossamfund med faste rammer og det moderne samfund. - Fællesskabet har afgørende betydning for deres tro i forhold til at eksistere som minoritet i majoriteten. Vi vil arbejde frem mod en besvarelse af problemformuleringen ud fra en gennemgående kulturanalyse, samt bruge gruppeteori og teori fra Thomas 15

16 PROBLEMFORMULERING Ziehe og Anthony Giddens. Vi vil komme nærmere ind på en redegørelse for dette og beskrive vores bagvedliggende tanker for projektet i metodeafsnittet. 16

17 PRÆSENTATION AF EMPIRI Præsentation af empiri Præsentation af Over Broen Vi er en kristen ungdomsforening inden for Indre Mission i Danmark, som ønsker at fortælle det glædelige budskab, - nemlig at Jesus lever og ønsker at møde dig og lære dig at kende. Men hvem er vi, - og hvor mødes vi? Vi er en flok unge mennesker i alderen ca år, og vi venter egentlig bare på at møde dig! Vores dagligdag er meget forskellige, - vi er alt fra studerende -> frisør -> universitetsstuderende - > tømrer, - så der er helt sikkert også plads til dig!! Vi mødes hver tirsdag kl. 19:30 på Østergade 30 i Nørresundby (lige Over Broen). Her har vi f.eks. en på besøg der fortæller om et emne der vedrører kristenlivet, bibelgrupper hvor vi i mindre grupper snakker om livet med Gud, eller vi har filmaftener og hygge i hinandens selskab. Udover de faste møder om tirsdagen, har vi også nogle sociale arrangementer, lejre osv. [ Sådan beskrives Over Broen på deres hjemmeside. Som en samling af unge mennesker, der mødes i deres fælles tro på Gud og Jesus. Hver tirsdag mødes medlemmerne af Over Broen i Nørresundby Missionshus, som de deler 17

18 PRÆSENTATION AF EMPIRI med en anden afdeling af Indre Mission. Lokalerne er hyggelige og er langt fra det billede, som Hans Kirk maler af Indre Missions tilholdssted i Fiskerne : Missionshuset var et stort rum med talerstol og nøgne, kalkede vægge. Kun på gavlvæggen var der et stort billede. Det forestillede Jesus i templet. [Kirk, Hans: Fiskerne, s. 121] Et tirsdagsmøde varer normalt cirka tre timer. Aftenens program er varierende men indeholder hver gang bedegrupper, debatter, sang og hygge over kaffe og kage. Gruppen får ofte besøg af en foredragsholder, eller et af medlemmerne holder et debatoplæg eller taler ud fra et skriftsted i biblen. Medlemmerne bruger meget tid på at diskutere de forskellige oplæg. Navnet Over Broen har flere betydninger [ bilag 3]. Én er, at man skal over broen for at komme fra Aalborg til deres lokaler i Nørresundby. Derudover bygger navnet på metaforen om, at Jesus byggede bro mellem menneskene og Gud, da han kom til jorden. Over Broens beskrivelse af dem selv, passer fint overens med vores indtryk, dog bemærkede vi en overvægt af universitetsstuderende. De fleste medlemmer er mellem år, men der er også medlemmer på 17 og 30 år. Flere 18

19 PRÆSENTATION AF EMPIRI af medlemmerne er i indbyrdes forhold, og en del er gift. De fleste medlemmer er opvokset i en kristen familie, men der er også nogen, der har valgt troen senere hen. Præsentation af informanter IP1: Vores første informant er en mand på 27 år. Han kommer oprindeligt fra Baltimore, USA, men kom til Danmark for et år og ni måneder siden. Han arbejdede først som volontør, men de sidste syv måneder har han arbejdet for Indre Mission som missionærmedhjælper. Vores interviewperson er gift med en af vores andre interviewpersoner, IP5. De bor sammen og dyrker den kristne tro i fællesskab. Han er vokset op med en meget kristen mor, en mindre kristen far og en ældre kristen søster, som flyttede hjemmefra, da han var syv år gammel. Interviewer: Marie Rosenvang Mathiesen IP2: Denne er en mand på 27 år. Han har sin daglige gang på Aalborg Universitet, hvor han læser Informatik på 10. semester. Han har en kæreste, som han deler sin tro med, og hun er ligeledes medlem af Over Broen. Ingen af informantens forældre er kristne, så han fandt selv kristendommen, inden han skulle konfirmeres og har siden levet derefter. Interviewer: Kristina Hejlesen 19

20 PRÆSENTATION AF EMPIRI IP3: Næste interviewperson er en mand på 25 år, der arbejder som programmør. Han har en kæreste, som også er kristen og medlem af Over Broen. Hele hans familie er kristne, og han har været en del af Indre Mission hele livet. Han har været i flere forskellige afdelinger af IMU, inden han kom til Over Broen. Interviewer: Lene Kold Kristiansen IP4: Vores yngste informant er en kvinde på 23 år, der læser musik på Aalborg Universitet. Sidste år blev hun gift med et af de andre medlemmer fra Over Broen. Hendes forældre, søskende, bedsteforældre og hende selv har altid været kristne. Hun blev en del af Over Broen, da hun flyttede til Aalborg. Interviewer: Anja Klitgaard-Jensen IP5: Den sidste interviewperson er en kvinde på 24 år. Hun læser musikterapi på Aalborg Universitet og er på 4. semester. Som tidligere nævnt er hun gift med IP1. Hendes familiemedlemmer (forældre, tre søskende og bedsteforældre) er alle kristne og en del af Indre Mission, så kristendommen har fyldt en stor del af hendes barndom. Interviewer: Ditte Kræn Østergaard 20

21 PRÆSENTATION AF EMPIRI Kritik af empiri Vores projekt omhandler som sagt det at være ung i IMU. Som udgangspunkt for vores indsamling af empiri valgte vi de unge fra Over Broen. Denne gruppe udgør kun en lille del af IMU, hvilket kan danne grundlag for overvejelser om, hvor repræsentative de er for hele IMU. Over Broen er et lille fællesskab, i forhold til for eksempel Bethesda, og det kan derfor tænkes, at de oplever fællesskabet på en anderledes måde, end de gør i større foreninger. Problemfeltet i projektet er unge i IMU i sin helhed, og derved generaliseres disse, ud fra de resultater vi har arbejdet os frem mod på baggrund af informanterne fra Over Broen. Et mere dækkende og validt resultat kunne derved opnås, ved at have taget udgangspunkt i flere forskellige grupper inden for IMU. Over Broen består som sagt af cirka 25 medlemmer, hvilket i sig selv giver mulighed for nære relationer. Vi erfarede, i mødet med informanterne, at der var flere kærestepar tilknyttet foreningen. At informanterne er så tætte på hinanden i hverdagen, kan betyde, at de kan blive påvirket eller helt adoptere hinandens holdninger og meninger. Dette anføres som en fejlkilde, da bredden af de forskellige betragtninger kan mindskes, som følge af de tætte forhold. Som det er også er gældende ved førnævnte fejlkilde, kunne sandhedsværdien her forhøjes, ved at udvælge informanterne ud af en større gruppe. 21

22 TEMARAMMEREDEGØRELSE Temarammeredegørelse De overordnede oplysninger fra nedenstående afsnit stammer fra semesterbeskrivelsen [Temarammeredegørelse, bilag 4]. Vi har brugt disse oplysninger til at beskrive hovedformålene for 2. semester og dermed redegøre for, hvordan vi har brugt de forskellige kurser i vores projekt. Derudover vil vi beskrive, hvordan vores projekt passer ind i semestrets temaramme. Vores projekt er udarbejdet ud fra følgende temaramme: IKT og kommunikation i kulturel kontekst. Hovedformålet på 2. semester består af flere dele, hvoraf den første er, at de studerende tilegner sig forståelse af et udvidet begreb. Dette betyder, at der bliver bygget videre på det teoretiske og metodiske fokus fra 1. semester. De sproglige tekster udvides til et mere omfattende tekstbegreb til genstand for analysen, hvilket skal hjælpe os i projektarbejdet. Det udvidede tekstbegreb kan eksempelvis omhandle hjemmesider, men det kan også handle om selvskrevne tekster, som for eksempel feltnoter og interviewmateriale i forbindelse med empiriindsamling til projektet. Dette omfatter store dele af vidensområderne og hele genstandsfeltet for Humanistisk Informatik. I forhold til vores valg af emne, vil det omhandle interaktion mellem mennesker i bestemte sociale sammenhænge. 22

23 TEMARAMMEREDEGØRELSE Anden del handler om, at give os en øget forståelse for tekst i kontekst. Det vil sige, at det tekstanalytiske arbejde på 2. semester skal reflekteres i forhold til andre tekster, brugssammenhænge samt en bredere samfundsmæssig og kulturel forståelse. Teksten relateres til denne brede kontekst, og det er derfor nødvendigt at analysere både med hensyn til de historiske men også til de samtidsspecifikke relationer. Målet med 2. semester er således, at vi lærer at observere, beskrive og analysere, hvilket giver os en bredere videnskabelig horisont. Ud fra temarammen bliver problemstillinger, om interaktion og formidling i information i et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv, dermed fokus på dette semester. Målsætningen skal give os analytiske færdigheder, der kan: øge indsigten i de situationer og problemstillinger, der skal kom- munikeres og informeres om. opøve den studerendes evne til at udvikle mere optimale infor- mations- og kommunikationsløsninger. Temarammen skal diskuteres på baggrund af empiriske undersøgelser, og derfor bliver kvalitative og kvantitative analysemetoder introduceret. At arbejde empirisk er et vigtigt aspekt i hele uddannelsesforløbet, og derfor bliver det præsenteret allerede på 2. semester. For at give os studerende yderlig 23

24 TEMARAMMEREDEGØRELSE erfaring omkring dette, er det et krav at integrere det i projektarbejdet. På 2. semester bliver de studerende præsenteret for kurser af forskellig art, men vi i gruppen har valgt at beskæftige os med disse: Kurserne og deres relation til projektet Teknologi, medier og kulturhistorie (herefter forkortet TMK) handler om at se en sammenhæng mellem de tre begreber og skabe en forståelsesramme. På dette kursus blev nogle betydningsfulde, humanistiske og sociologiske teoretikere fra det 19. og 20. århundrede introduceret. I undervisningen har vi fået en gennemgang af de samfundsmæssige forandringer, der forekommer fra førmoderniteten til postmoderniteten. Det var også på kurset her, at vi blev præsenteret for Thomas Ziehe og Anthony Giddens, som vi har valgt at bruge som de to hovedteoretikere i vores projekt. Deres grundteser vil vi uddybe i teoriafsnittet. Kvalitativ metode og kulturanalyse har en dobbelt funktion. Kurset handler om at give de studerende bedre kendskab til, hvad kultur er, og hvordan begrebet bruges i videnskabelig kontekst. Derudover handler det også om at styrke de studerendes evne til at analysere. Fokus lægges derfor på den analytiske proces - fra dataindsamling til fortolkning. Kurset vil derfor give analytiske og fortolkningsmæssige redskaber, så viden kan bruges til noget 24

25 TEMARAMMEREDEGØRELSE konstruktivt. Desuden har vi haft klyngeundervisning, hvor vi fik mulighed for at bruge det kvalitative interview samt deltagende observation i praksis. I denne sammenhæng blev vi introduceret for Steinar Kvales InterView, som har givet os redskaber til interviewene samt til den efterfølgende analyse. Kurset har været spændende, og har givet os en god baggrund til at lave vores interviewguide og de efterfølgende interviews. Dermed har dette kursus haft har stor relevans for os i gruppen, da den kvalitative del fylder meget i vores projekt. I gruppen fandt vi præsentationen af forskellige kulturer på kurset yderst interessant, og vi lærte at se kritisk på ting, som vi måske før opfattede som banale. I teoridelen har vi skrevet et afsnit om kulturanalyse. Formålet er kort at forklare dette begreb, eftersom det er noget, som vi er blevet præsenteret for i forbindelse med kvalitativ metode. Det er en del af vores pensum, og vi finder det relevant for netop vores valg af emne, idet Indre Mission kan betegnes som en kultur. Fagrelateret videnskabsteori står på 2. semester i forlængelse af materialet fra 1. semester. Her bliver begreber som fænomenologi samt hermeneutik uddybet, og derudover bliver vi præsenteret for strukturalisme, pragmatik og semiotik. Vi i gruppen har valgt fænomenologi og hermeneutik som den 25

26 TEMARAMMEREDEGØRELSE videnskabelige tilgang i vores projekt. Dette uddyber vi under metoden i afsnittet om Videnskabsteori. InDesign var det afsluttende kursus på semesteret. Programmet er et alternativ til Word, og bruges til at sætte projekter op i. Kurset gav os et indblik i, hvordan vi skulle arbejde med programmet, og vi blev hurtigt enige om at sætte vores projekt op i InDesign, da der var mange flere layoutmæssige muligheder end i Word. Dette valg grundet, at vi synes det ville sætte prikken over i et og gøre vores projekt flot og overskueligt. Opsamling af semestrets hovedformål og temaramme IKT og kommunikation i kulturel kontekst er, som tidligere nævnt, temarammen for dette semester, og den har tre hovedformål: For det første skal den skabe en større forståelse for det udvidede tekstbegreb. For det andet er formålet, at vi studerende får en højnet opmærksomhed og forståelse for tekst i kontekst. For det tredje har den til formål, at vi skal øve os i de tekstanalytiske færdigheder fra 1. semester. Indenfor temarammen, er der udarbejdet forskellige kurser, som har til formål at viderebygge viden fra 1. semester samt give os ny viden, der kan hjælpe os til at arbejde med det udvidede tekstbegreb i en kulturel kontekst. 26

27 TEMARAMMEREDEGØRELSE Projektets relation til temarammen Vores projekt passer ind i temarammen, fordi det omhandler alle hovedformålene. 2. semester har givet os mulighed for at udvide tekstbegrebet fra 1. semester, hvor vi hovedsageligt arbejdede med skriftsproglige tekster. Denne udvidelse har gjort det muligt at indbringe ikke-skriftlige tekster, hvilket vi har lagt stor vægt på, da analysen i vores projekt udelukkende bygger på sådanne tekster. Analysedelen tager nemlig udgangspunkt i interviews med fem forskellige interviewpersoner. Vores fokuspunkt i projektet omhandler Indre Missionske unges interaktion med ikke-kristne unge, og det passer ind under det, som temarammen kalder for interaktion mellem mennesker i bestemte sociale sammenhænge( ) [Temarammeredegørelse, bilag 4]. Vores interviews (tekster) kan bruges i sammenhæng med hinanden, og de er samfunds- og kulturrelaterede, hvilket er endnu et krav i temarammeredegørelsen. Vi formoder, at kristendom er tabu i det danske samfund. Vi kan derfor ikke diskutere emnet uden at komme ind på de fordomme, som kristne må lægge øre til i samfundet, og hvilke konsekvenser det kan have. Det sidste hovedformål på 2. semester handler om at integrere enten kvalitativ eller kvantitativ empiri i projektet. Bearbejdelse og analyse af fem forskellige interviews udgør en stor del af vores projekt, og vi benytter os derfor af kvalitativ metode. Hvorfor vi har fravalgt kvantitative metode, vil vi forklare i metodeafsnittet under Empirisk metode. 27

28 TEMARAMMEREDEGØRELSE Som temarammen lyder, vil information og kommunikation gå som en rød tråd gennem projektet. Vi vil blandt andet analysere interaktionsforholdene mellem kristne unge og ikke-kristne unge, og interaktion vil derfor fylde en stor del af vores interviews. Samtidig vil andre interessante og relevante spørgsmål, indenfor emnet, også indgå i interviewguiden. Hensigten med dette er at opnå større information omkring det kristelige fællesskab i Indre Mission, da vi mener, at en form for misforstået kommunikation er opstået mellem kristne og ikke-kristne unge. 28

29 METODE Metode For at besvare vores problemformulering har vi igennem projektet gjort os nogle metodiske og teoretiske overvejelser, som vi vil eksplicitere i følgende afsnit. Herunder vil vi klarlægge vores videnskabsteoretiske tilgang, empirisk metode, struktur og op bygning, teorivalg og analysemetodik. Videnskabsteoretisk tilgang Videnskabsteoretiske metoder kan ses som forskellige perspektiver på det samme empiriske materiale. Som videnskabsteoretisk og metodisk grundlag, har vi valgt at inddrage og tage udgangspunkt i både fænomenologien og hermeneutikken. Fænomenologien og hermeneutikken tager begge udgangspunkt i individet, hvor individets motivationer og oplevelser er i fokus. Kulturanalyser interesserer sig for de erfaringer, kundskaber og værdier, som mennesker deler, og som de genskaber og forandrer i sociale sammenhænge. [Ehn, Billy et. al.: Kulturanalys s. 13]. Når formålet er at undersøge, hvordan individet oplever og håndterer en situation, så er den kvalitative metode mest velegnet. Ud fra valget af denne metode er fænomenologien og hermeneutikken de videnskabsteoretiske tilgange, vi tager udgangspunkt i. 29

30 METODE Fænomenologi Ved at benytte en fænomenologisk tilgang, undersøges fænomenet på fænomenets præmisser, og dermed kastes forforståelsen væk, når der observeres og undersøges. På baggrund af interviewene og den deltagende observation stræber vi efter at give en præcis og fordomsfri beskrivelse af det at være ung i Indre Mission. Vi er opmærksomme på, at det i praksis ikke er muligt fuldstændigt at fralægge sig sin forudindtagede viden. Vi vil derfor stille os kritisk overfor vores egne forudsætninger i belysningen af problemfeltet. Fænomenologien beskæftiger sig med fænomener, som vi subjektivt opfatter dem. Det vil sige, at måden, vi ser og oplever fænomener på, er præget af ens egen bevidsthed. Et fænomen opfattes derfor forskelligt, alt efter hvilken baggrund individet har. Det er centralt, i en fænomenologisk undersøgelse, at forstå forståelsen [Kristiansen, Søren et al.: Deltagende observation, s. 16]. Dette betyder, at vi skal søge forståelse for, hvordan andre mennesker forstår verdenen, og hvordan denne forståelse kommer til udtryk i deres konkrete adfærd. Selve fænomenet er det, som opstår i ens egen bevidsthed, og alle fænomener giver anledning til en yderligere undersøgelse. Vi vil derfor bruge fænomenologien til at finde de fænomener, vi vurderer, vil være interessante for projektet. 30