Hvorfor i Himlens Navn?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor i Himlens Navn?"

Transkript

1 Hvorfor i Himlens Navn? - Unge i Indre Mission Anja Klitgaard-Jensen Ditte Kræn Østergaard Kristina Hejlesen Lene Kold Kristiansen Marie Rosenvang Mathiesen Aalborg Universitet Humanistisk Informatik 2. semester, maj 2008 Vejleder: Inger Stistrup Antal tegn: Normalsider: 87,5 1

2 2

3 Evangeliet og Nutiden hører sammen som Hunger og Brød. Trods den kolossale Ophobning af Begivenheder, Problemer, Lærer og Idéer i Nutiden findes der et kraftigt sugende Tomrum, som Tiden er fyldt med. Hvad trænger Nutidens Mennesker til? Aktivitet? Nej, Hvile. Dog ikke Nervesanatoriets totale Afkobling, som ofte betegner en Tilstand af aandelig Bankerot, men en frisk Hvile, Sjælens og Aandens Hvile i Gud. Kan man tale om aktiv Stilhed? Jeg mener en Stilhed, hvor hele det indre Liv er vendt mod Gud for at tage imod Kraft, som Dødsrigets Porte ikke kan faa Magt over. Indre Fred midt i Striden, Stilhed midt i Uroen, Evangeliet om Syndernes Forladelse midt i den Syndens Sammenhæng, som er denne Verden. Af Allan Svantesson i Fôrsamlingsbladet,

4 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Forord Indledning Problemformulering Præsentation af empiri Temarammeredegørelse Metode Videnskabsteoretisk tilgang Fænomenologi Hermeneutik Objektivitet Empirisk metode Kvalitativ eller kvantitativ? Deltagende observation Interview Design af interviewguide Struktur og opbygning Teori Kulturanalyse Gruppepsykologi Samfundet og individet

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Thomas Ziehe Anthony Giddens Operationalisering af teori Analyse Fællesskab, tro og identitet Minoriteten versus majoriteten Diskussion Konklusion Perspektivering Procesbeskrivelse Refleksion Begrebsafklaring Ansvarsliste Litteraturliste Bilag 6

7 FORORD Forord Vi vil gerne benytte dette forord til at takke foreningen Over Broen for deres imødekommenhed. En særlig tak skal gå til de informanter, der har medvirket i vores interviews. Uden deres hjælp havde dette projekt ikke været muligt. Sidst men ikke mindst vil vi rette en stor tak til vores vejleder, Inger Stistrup, for godt samarbejde God læselyst! 7

8 8

9 INDLEDNING Indledning Musiken dundrede i dansetakt. Børnene havde aldrig set magen, men på vejen hjem forklarede Tea dem sandheden. Det var den lede dansedjævel, som kom frem og gjorde sine streger for at lokke skikkelige mennesker i fortabelse. [Kirk, Hans: Fiskerne, s. 39] Dette citat fra Fiskerne af Hans Kirk, giver et klart billede af de holdninger og fordomme omkring Indre Mission, der har eksisteret i mange årtier. Fordomme, der har stemplet de kristne som værende kedelige og grå. Men er der noget om snakken? Eller er fordommene blot klicheer, der er blevet skabt af folk, som ikke har et egentligt kendskab til bevægelsen? Folk, som kun har et firkantet billede af de kristne, fordi de aldrig selv har gidet sætte sig ind i den Indre Missionske grundtanke, og derfor ser det som den nemmeste løsning at ride med på bølgen om den forudindtagede holdning. Eller er det i bund og grund medlemmerne fra Indre Mission selv, der har opstillet disse fordomme om samfundets holdninger og på den måde skabt distance? Ja, man skulle vel ikke dømme, men det er nu den præst, som ikke gavner. Han har lavet en ungdomsforening som holder møde i forsamlingshuset. Bagefter er det tit, de danser. [Kirk, op. cit., s. 17] 9

10 INDLEDNING Indre Mission er en folkekirkelig missionsbevægelse, som er baseret på en evangelisk-luthersk kristendomsforståelse. I 1979 blev Indre Missions Ungdom (herefter forkortet IMU) etableret til at varetage foreningens ungdomsarbejde. Formålet er at samle unge i lokale ungdomsafdelinger. Bevægelsen er baseret på fælles forståelse og værdier, som de lever stærkt efter: At lede til Jesus leve i Ham [www.indremission.dk, bilag 1]. IMU lægger derudover også vægt på, at de unge, gennem fællesskab og bøn, må blive styrket i troen og herigennem opmuntres til tjeneste for Gud og deres medmennesker. Hvor ovenstående værdier og levevilkår til stadighed er bevaret hos IMU, har samfundet gennemgået en konstant udvikling, hvilket har medført en ændring af individets levevilkår. Skolerne udvider sig, videnskaben ændrer sig og menneskene udvikler sig. Alt bliver mere nyt og moderne. Vi er bevidste om, at det er svært at generalisere, men vi er af den opfattelse, at bevægelser som Indre Mission er stagneret i forhold til den udvikling, vi ser i resten af samfundet. Tidligere var skellet mellem ikke-kristne og kristne mindre tydeligt. Det var mere almindeligt at gå i kirke, og bordbønnen var en del af danskernes hverdag. Tidlige giftermål, og en vis jomfruelighed, hørte også tiden til. Vi skal ikke længere tilbage end 1960 erne for at finde lejekontrakter, hvori det var tilføjet, at man skulle være gift for at leve som et par i lejligheden. Hvis vi har det in mente, kan det ses, at de kristne dengang ikke skilte sig meget ud. Men i takt med udviklingen, er de blevet mere og 10

11 INDLEDNING mere polariseret i forhold til den ikke-kristne danske befolkning. De fleste har dog stadig det billede af Indre Mission, som Hans Kirk fremstiller i sin bog. De unge i IMU har derfor svært ved at formidle et eventuelt budskab eller en pointe, fordi samfundet ikke lytter til dem, som elsker Jesus og har fundet nåden. [Kirk, Hans: Fiskerne, s. 27] Fællesskabet Indre Mission består af mange forskellige individer, der deler nogle fælles værdier. Eftersom de alle har forskellige kulturelle baggrunde, må de selv have skabt deres individuelle identitet. De må, i hvert fald én gang i deres liv, have spurgt sig selv: Er det det her, jeg tror på? Det må kræve en stor vilje og et stærkt sind at stille sig op imod majoriteten og skulle forsvare sit livssyn. Især efter sekulariseringen, hvor adskillelsen mellem samfund og kirke er blevet væsentlig større end før i tiden. Udviklingen har betydet, at gudsbegrebet er blevet nedprioriteret til fordel for andre grundlæggende postulater. Af selv samme grund er det blevet mindre acceptabelt at leve efter de principper, som Gud opsatte i biblen. Som resultat af dette har vi en formodning om, at de kristne bruger hinanden som støtte og til at styrke deres tro. Denne form for solidaritet kan være grunden til, at tro og fællesskab ofte sættes i samme kontekst. Men hvorfor har de kristne brug for at bekræfte sig selv og deres tro gennem hinanden? Kan de ikke leve alene med deres tro i frygt for at miste den i et land som Danmark, hvor sex, alkohol og fester ligger på førstepladsen over 11

12 INDLEDNING fælles interesser blandt de unge? [www.sst.dk, bilag 2] Unge i Indre Mission må, i deres interaktion med andre unge, møde mange spørgsmål og megen undren. Resultatet af dette kan være, at de ser sig nødsaget til at beskytte sig imod eventuelle fordomme eller uforståenhed. Hvorfor har de lyst til at leve efter bestemte regler, som bevirker, at de ikke er herre over deres eget liv? De unge i IMU lever som sagt i et kristent fællesskab, men på visse tidspunkter er de nødt til at bevæge sig udenfor de trygge rammer og møde andre unge. Dette kan for eksempel være på universitetet, på arbejdspladsen eller hvor end, det enkelte individ måtte færdes. Mødet med ikke-kristne, samt en frygt for at blive stemplet, kan betyde, at de Indre Missionske unge til tider ønsker at holde tilbage omkring deres tro. Særligt hvis de ikke føler sig trygge ved at snakke om troen med folk, som de ikke kender. Men hvorfor vælger nogle at fortie deres tro, hvis den udgør så betydelig en del af deres identitet? Er det reelt at antage, at andre unge fra Indre Mission er stolte af deres levestil og derfor vælger at indvie andre mennesker deri? Det er en formodning, vi har, men vi kan ikke vide det med sikkerhed. I begge tilfælde må individet dog stadig til tider føle sig splittet mellem den kristne verden og det moderne samfund. Modsat rejser der sig et spørgsmål: Kunne det tænkes, at de er stolte af deres tro, lige meget hvad? Prøver de at missionere og omvende de ikke-kristne, som biblen foreskriver det? 12

13 INDLEDNING I dette projekt vil vi beskæftige os med det faktum, at større eller mindre enheder af individer i forskellige kontekster og på forskellige tidspunkter vil opleve virkeligheden og agere i deres omgivelser med en større grad af ensartethed, end de gør med mennesker tilhørende en anden enhed. [Gullestrup, Hans: Kulturanalyse en vej til tværkulturel forståelse, bagsiden] Vi vil forsøge at skabe større indsigt i, hvad der kan medvirke til denne menneskelige ensartethed og forskellighed. Derudover vil vi søge at skabe større forståelse for de unge i Indre Missions måde at opleve verden på. Det er interessant og givende, men af og til svært, at forstå individer, der kommer fra andre kulturer. Hvorfor tænker de, som de gør? Hvorfor gør de, som de gør? Vi er ofte os selv nærmest og forstår verden, og dermed andre mennesker, ud fra det, vi selv er vokset op med. Selvom vi gerne vil forstå andre, kan det være vanskeligt at finde ind til en sådan forståelse for hvordan skal vi håndtere det uforståelige og gøre det begribeligt? For at operationalisere ovenstående har vi som fokuspunkt valgt Over Broen. Denne forening er en mindre lokal ungdomsafdeling af Indre Mission, der danner ramme om et kristent fællesskab. Over Broen er en forholdsvis lille gruppe, i forhold til Bethesda (Aalborgs største Indre Missionske Ungdomsforening, der ligger i centrum), og derfor prioriteres fællesskabet højt. 13

14 INDLEDNING Problemindkredsning Formålet med dette projekt er at opnå forståelse af kulturer, folk og handlinger på en virkelighedsnær, og ikke for filosofisk, måde. Vi har en fornemmelse af, at det fordomsfulde syn på Indre Mission, som vi præsenterede i indledningen, bygger mere på uvidenhed end viden. Men vi tror alligevel, at det har en betydning for interaktionen mellem Indre Missionske unge og ikke-kristne, og at mødet mellem disse to parter kan være præget af fordomme. Men er det kun ikke-kristne, der har fordomme om IMU, eller er det modsatte også gældende? Har de Indre Missionske unge også et fordomsfuldt billede af ikke-kristne, der farver deres tilgang og omgang med dem? Som før nævnt er vores fokuspunkt de unge i Over Broen, hvorfor vi vil tage udgangspunkt i deres oplevelser. Det er klart, at troen er det centrale grundlag for deres møder i IMU, men vi har stadig en formodning om, at fællesskabet også er en stor del af rammen for, at de kan stå stærkt i deres tro. Vi antager, at fællesskabet kan tillægges stor betydning i forhold til troen. Derfor mener vi, at et spændende perspektiv er at undersøge, om det har en betydning for deres identitetsdannelse at stå i en gruppe i forhold til at danne sin identitet individuelt. 14

15 PROBLEMFORMULERING Problemformulering Med udgangspunkt i de tanker og overvejelser, vi gjorde os i indledningen, vil vi skrive et projekt, som belyser de vinkler, der knytter sig til føl gende problemformulering: Hvordan påvirker troen og fællesskabet de Indre Missionske unges identitet? Hvad betyder fællesskabet for troen, og hvilken rolle spiller troen i de unges interaktion med omverdenen? Vi vil afklare ovenstående problemformulering ud fra følgende hypoteser: Indre Missionske unge lever i to såkaldte verdener. Herunder har vi forestillinger om følgende: - De føler sig splittet mellem et trossamfund med faste rammer og det moderne samfund. - Fællesskabet har afgørende betydning for deres tro i forhold til at eksistere som minoritet i majoriteten. Vi vil arbejde frem mod en besvarelse af problemformuleringen ud fra en gennemgående kulturanalyse, samt bruge gruppeteori og teori fra Thomas 15

16 PROBLEMFORMULERING Ziehe og Anthony Giddens. Vi vil komme nærmere ind på en redegørelse for dette og beskrive vores bagvedliggende tanker for projektet i metodeafsnittet. 16

17 PRÆSENTATION AF EMPIRI Præsentation af empiri Præsentation af Over Broen Vi er en kristen ungdomsforening inden for Indre Mission i Danmark, som ønsker at fortælle det glædelige budskab, - nemlig at Jesus lever og ønsker at møde dig og lære dig at kende. Men hvem er vi, - og hvor mødes vi? Vi er en flok unge mennesker i alderen ca år, og vi venter egentlig bare på at møde dig! Vores dagligdag er meget forskellige, - vi er alt fra studerende -> frisør -> universitetsstuderende - > tømrer, - så der er helt sikkert også plads til dig!! Vi mødes hver tirsdag kl. 19:30 på Østergade 30 i Nørresundby (lige Over Broen). Her har vi f.eks. en på besøg der fortæller om et emne der vedrører kristenlivet, bibelgrupper hvor vi i mindre grupper snakker om livet med Gud, eller vi har filmaftener og hygge i hinandens selskab. Udover de faste møder om tirsdagen, har vi også nogle sociale arrangementer, lejre osv. [www.overbroen.dk] Sådan beskrives Over Broen på deres hjemmeside. Som en samling af unge mennesker, der mødes i deres fælles tro på Gud og Jesus. Hver tirsdag mødes medlemmerne af Over Broen i Nørresundby Missionshus, som de deler 17

18 PRÆSENTATION AF EMPIRI med en anden afdeling af Indre Mission. Lokalerne er hyggelige og er langt fra det billede, som Hans Kirk maler af Indre Missions tilholdssted i Fiskerne : Missionshuset var et stort rum med talerstol og nøgne, kalkede vægge. Kun på gavlvæggen var der et stort billede. Det forestillede Jesus i templet. [Kirk, Hans: Fiskerne, s. 121] Et tirsdagsmøde varer normalt cirka tre timer. Aftenens program er varierende men indeholder hver gang bedegrupper, debatter, sang og hygge over kaffe og kage. Gruppen får ofte besøg af en foredragsholder, eller et af medlemmerne holder et debatoplæg eller taler ud fra et skriftsted i biblen. Medlemmerne bruger meget tid på at diskutere de forskellige oplæg. Navnet Over Broen har flere betydninger [www.overbroen.dk, bilag 3]. Én er, at man skal over broen for at komme fra Aalborg til deres lokaler i Nørresundby. Derudover bygger navnet på metaforen om, at Jesus byggede bro mellem menneskene og Gud, da han kom til jorden. Over Broens beskrivelse af dem selv, passer fint overens med vores indtryk, dog bemærkede vi en overvægt af universitetsstuderende. De fleste medlemmer er mellem år, men der er også medlemmer på 17 og 30 år. Flere 18

19 PRÆSENTATION AF EMPIRI af medlemmerne er i indbyrdes forhold, og en del er gift. De fleste medlemmer er opvokset i en kristen familie, men der er også nogen, der har valgt troen senere hen. Præsentation af informanter IP1: Vores første informant er en mand på 27 år. Han kommer oprindeligt fra Baltimore, USA, men kom til Danmark for et år og ni måneder siden. Han arbejdede først som volontør, men de sidste syv måneder har han arbejdet for Indre Mission som missionærmedhjælper. Vores interviewperson er gift med en af vores andre interviewpersoner, IP5. De bor sammen og dyrker den kristne tro i fællesskab. Han er vokset op med en meget kristen mor, en mindre kristen far og en ældre kristen søster, som flyttede hjemmefra, da han var syv år gammel. Interviewer: Marie Rosenvang Mathiesen IP2: Denne er en mand på 27 år. Han har sin daglige gang på Aalborg Universitet, hvor han læser Informatik på 10. semester. Han har en kæreste, som han deler sin tro med, og hun er ligeledes medlem af Over Broen. Ingen af informantens forældre er kristne, så han fandt selv kristendommen, inden han skulle konfirmeres og har siden levet derefter. Interviewer: Kristina Hejlesen 19

20 PRÆSENTATION AF EMPIRI IP3: Næste interviewperson er en mand på 25 år, der arbejder som programmør. Han har en kæreste, som også er kristen og medlem af Over Broen. Hele hans familie er kristne, og han har været en del af Indre Mission hele livet. Han har været i flere forskellige afdelinger af IMU, inden han kom til Over Broen. Interviewer: Lene Kold Kristiansen IP4: Vores yngste informant er en kvinde på 23 år, der læser musik på Aalborg Universitet. Sidste år blev hun gift med et af de andre medlemmer fra Over Broen. Hendes forældre, søskende, bedsteforældre og hende selv har altid været kristne. Hun blev en del af Over Broen, da hun flyttede til Aalborg. Interviewer: Anja Klitgaard-Jensen IP5: Den sidste interviewperson er en kvinde på 24 år. Hun læser musikterapi på Aalborg Universitet og er på 4. semester. Som tidligere nævnt er hun gift med IP1. Hendes familiemedlemmer (forældre, tre søskende og bedsteforældre) er alle kristne og en del af Indre Mission, så kristendommen har fyldt en stor del af hendes barndom. Interviewer: Ditte Kræn Østergaard 20

21 PRÆSENTATION AF EMPIRI Kritik af empiri Vores projekt omhandler som sagt det at være ung i IMU. Som udgangspunkt for vores indsamling af empiri valgte vi de unge fra Over Broen. Denne gruppe udgør kun en lille del af IMU, hvilket kan danne grundlag for overvejelser om, hvor repræsentative de er for hele IMU. Over Broen er et lille fællesskab, i forhold til for eksempel Bethesda, og det kan derfor tænkes, at de oplever fællesskabet på en anderledes måde, end de gør i større foreninger. Problemfeltet i projektet er unge i IMU i sin helhed, og derved generaliseres disse, ud fra de resultater vi har arbejdet os frem mod på baggrund af informanterne fra Over Broen. Et mere dækkende og validt resultat kunne derved opnås, ved at have taget udgangspunkt i flere forskellige grupper inden for IMU. Over Broen består som sagt af cirka 25 medlemmer, hvilket i sig selv giver mulighed for nære relationer. Vi erfarede, i mødet med informanterne, at der var flere kærestepar tilknyttet foreningen. At informanterne er så tætte på hinanden i hverdagen, kan betyde, at de kan blive påvirket eller helt adoptere hinandens holdninger og meninger. Dette anføres som en fejlkilde, da bredden af de forskellige betragtninger kan mindskes, som følge af de tætte forhold. Som det er også er gældende ved førnævnte fejlkilde, kunne sandhedsværdien her forhøjes, ved at udvælge informanterne ud af en større gruppe. 21

22 TEMARAMMEREDEGØRELSE Temarammeredegørelse De overordnede oplysninger fra nedenstående afsnit stammer fra semesterbeskrivelsen [Temarammeredegørelse, bilag 4]. Vi har brugt disse oplysninger til at beskrive hovedformålene for 2. semester og dermed redegøre for, hvordan vi har brugt de forskellige kurser i vores projekt. Derudover vil vi beskrive, hvordan vores projekt passer ind i semestrets temaramme. Vores projekt er udarbejdet ud fra følgende temaramme: IKT og kommunikation i kulturel kontekst. Hovedformålet på 2. semester består af flere dele, hvoraf den første er, at de studerende tilegner sig forståelse af et udvidet begreb. Dette betyder, at der bliver bygget videre på det teoretiske og metodiske fokus fra 1. semester. De sproglige tekster udvides til et mere omfattende tekstbegreb til genstand for analysen, hvilket skal hjælpe os i projektarbejdet. Det udvidede tekstbegreb kan eksempelvis omhandle hjemmesider, men det kan også handle om selvskrevne tekster, som for eksempel feltnoter og interviewmateriale i forbindelse med empiriindsamling til projektet. Dette omfatter store dele af vidensområderne og hele genstandsfeltet for Humanistisk Informatik. I forhold til vores valg af emne, vil det omhandle interaktion mellem mennesker i bestemte sociale sammenhænge. 22

23 TEMARAMMEREDEGØRELSE Anden del handler om, at give os en øget forståelse for tekst i kontekst. Det vil sige, at det tekstanalytiske arbejde på 2. semester skal reflekteres i forhold til andre tekster, brugssammenhænge samt en bredere samfundsmæssig og kulturel forståelse. Teksten relateres til denne brede kontekst, og det er derfor nødvendigt at analysere både med hensyn til de historiske men også til de samtidsspecifikke relationer. Målet med 2. semester er således, at vi lærer at observere, beskrive og analysere, hvilket giver os en bredere videnskabelig horisont. Ud fra temarammen bliver problemstillinger, om interaktion og formidling i information i et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv, dermed fokus på dette semester. Målsætningen skal give os analytiske færdigheder, der kan: øge indsigten i de situationer og problemstillinger, der skal kom- munikeres og informeres om. opøve den studerendes evne til at udvikle mere optimale infor- mations- og kommunikationsløsninger. Temarammen skal diskuteres på baggrund af empiriske undersøgelser, og derfor bliver kvalitative og kvantitative analysemetoder introduceret. At arbejde empirisk er et vigtigt aspekt i hele uddannelsesforløbet, og derfor bliver det præsenteret allerede på 2. semester. For at give os studerende yderlig 23

24 TEMARAMMEREDEGØRELSE erfaring omkring dette, er det et krav at integrere det i projektarbejdet. På 2. semester bliver de studerende præsenteret for kurser af forskellig art, men vi i gruppen har valgt at beskæftige os med disse: Kurserne og deres relation til projektet Teknologi, medier og kulturhistorie (herefter forkortet TMK) handler om at se en sammenhæng mellem de tre begreber og skabe en forståelsesramme. På dette kursus blev nogle betydningsfulde, humanistiske og sociologiske teoretikere fra det 19. og 20. århundrede introduceret. I undervisningen har vi fået en gennemgang af de samfundsmæssige forandringer, der forekommer fra førmoderniteten til postmoderniteten. Det var også på kurset her, at vi blev præsenteret for Thomas Ziehe og Anthony Giddens, som vi har valgt at bruge som de to hovedteoretikere i vores projekt. Deres grundteser vil vi uddybe i teoriafsnittet. Kvalitativ metode og kulturanalyse har en dobbelt funktion. Kurset handler om at give de studerende bedre kendskab til, hvad kultur er, og hvordan begrebet bruges i videnskabelig kontekst. Derudover handler det også om at styrke de studerendes evne til at analysere. Fokus lægges derfor på den analytiske proces - fra dataindsamling til fortolkning. Kurset vil derfor give analytiske og fortolkningsmæssige redskaber, så viden kan bruges til noget 24

25 TEMARAMMEREDEGØRELSE konstruktivt. Desuden har vi haft klyngeundervisning, hvor vi fik mulighed for at bruge det kvalitative interview samt deltagende observation i praksis. I denne sammenhæng blev vi introduceret for Steinar Kvales InterView, som har givet os redskaber til interviewene samt til den efterfølgende analyse. Kurset har været spændende, og har givet os en god baggrund til at lave vores interviewguide og de efterfølgende interviews. Dermed har dette kursus haft har stor relevans for os i gruppen, da den kvalitative del fylder meget i vores projekt. I gruppen fandt vi præsentationen af forskellige kulturer på kurset yderst interessant, og vi lærte at se kritisk på ting, som vi måske før opfattede som banale. I teoridelen har vi skrevet et afsnit om kulturanalyse. Formålet er kort at forklare dette begreb, eftersom det er noget, som vi er blevet præsenteret for i forbindelse med kvalitativ metode. Det er en del af vores pensum, og vi finder det relevant for netop vores valg af emne, idet Indre Mission kan betegnes som en kultur. Fagrelateret videnskabsteori står på 2. semester i forlængelse af materialet fra 1. semester. Her bliver begreber som fænomenologi samt hermeneutik uddybet, og derudover bliver vi præsenteret for strukturalisme, pragmatik og semiotik. Vi i gruppen har valgt fænomenologi og hermeneutik som den 25

26 TEMARAMMEREDEGØRELSE videnskabelige tilgang i vores projekt. Dette uddyber vi under metoden i afsnittet om Videnskabsteori. InDesign var det afsluttende kursus på semesteret. Programmet er et alternativ til Word, og bruges til at sætte projekter op i. Kurset gav os et indblik i, hvordan vi skulle arbejde med programmet, og vi blev hurtigt enige om at sætte vores projekt op i InDesign, da der var mange flere layoutmæssige muligheder end i Word. Dette valg grundet, at vi synes det ville sætte prikken over i et og gøre vores projekt flot og overskueligt. Opsamling af semestrets hovedformål og temaramme IKT og kommunikation i kulturel kontekst er, som tidligere nævnt, temarammen for dette semester, og den har tre hovedformål: For det første skal den skabe en større forståelse for det udvidede tekstbegreb. For det andet er formålet, at vi studerende får en højnet opmærksomhed og forståelse for tekst i kontekst. For det tredje har den til formål, at vi skal øve os i de tekstanalytiske færdigheder fra 1. semester. Indenfor temarammen, er der udarbejdet forskellige kurser, som har til formål at viderebygge viden fra 1. semester samt give os ny viden, der kan hjælpe os til at arbejde med det udvidede tekstbegreb i en kulturel kontekst. 26

27 TEMARAMMEREDEGØRELSE Projektets relation til temarammen Vores projekt passer ind i temarammen, fordi det omhandler alle hovedformålene. 2. semester har givet os mulighed for at udvide tekstbegrebet fra 1. semester, hvor vi hovedsageligt arbejdede med skriftsproglige tekster. Denne udvidelse har gjort det muligt at indbringe ikke-skriftlige tekster, hvilket vi har lagt stor vægt på, da analysen i vores projekt udelukkende bygger på sådanne tekster. Analysedelen tager nemlig udgangspunkt i interviews med fem forskellige interviewpersoner. Vores fokuspunkt i projektet omhandler Indre Missionske unges interaktion med ikke-kristne unge, og det passer ind under det, som temarammen kalder for interaktion mellem mennesker i bestemte sociale sammenhænge( ) [Temarammeredegørelse, bilag 4]. Vores interviews (tekster) kan bruges i sammenhæng med hinanden, og de er samfunds- og kulturrelaterede, hvilket er endnu et krav i temarammeredegørelsen. Vi formoder, at kristendom er tabu i det danske samfund. Vi kan derfor ikke diskutere emnet uden at komme ind på de fordomme, som kristne må lægge øre til i samfundet, og hvilke konsekvenser det kan have. Det sidste hovedformål på 2. semester handler om at integrere enten kvalitativ eller kvantitativ empiri i projektet. Bearbejdelse og analyse af fem forskellige interviews udgør en stor del af vores projekt, og vi benytter os derfor af kvalitativ metode. Hvorfor vi har fravalgt kvantitative metode, vil vi forklare i metodeafsnittet under Empirisk metode. 27

28 TEMARAMMEREDEGØRELSE Som temarammen lyder, vil information og kommunikation gå som en rød tråd gennem projektet. Vi vil blandt andet analysere interaktionsforholdene mellem kristne unge og ikke-kristne unge, og interaktion vil derfor fylde en stor del af vores interviews. Samtidig vil andre interessante og relevante spørgsmål, indenfor emnet, også indgå i interviewguiden. Hensigten med dette er at opnå større information omkring det kristelige fællesskab i Indre Mission, da vi mener, at en form for misforstået kommunikation er opstået mellem kristne og ikke-kristne unge. 28

29 METODE Metode For at besvare vores problemformulering har vi igennem projektet gjort os nogle metodiske og teoretiske overvejelser, som vi vil eksplicitere i følgende afsnit. Herunder vil vi klarlægge vores videnskabsteoretiske tilgang, empirisk metode, struktur og op bygning, teorivalg og analysemetodik. Videnskabsteoretisk tilgang Videnskabsteoretiske metoder kan ses som forskellige perspektiver på det samme empiriske materiale. Som videnskabsteoretisk og metodisk grundlag, har vi valgt at inddrage og tage udgangspunkt i både fænomenologien og hermeneutikken. Fænomenologien og hermeneutikken tager begge udgangspunkt i individet, hvor individets motivationer og oplevelser er i fokus. Kulturanalyser interesserer sig for de erfaringer, kundskaber og værdier, som mennesker deler, og som de genskaber og forandrer i sociale sammenhænge. [Ehn, Billy et. al.: Kulturanalys s. 13]. Når formålet er at undersøge, hvordan individet oplever og håndterer en situation, så er den kvalitative metode mest velegnet. Ud fra valget af denne metode er fænomenologien og hermeneutikken de videnskabsteoretiske tilgange, vi tager udgangspunkt i. 29

30 METODE Fænomenologi Ved at benytte en fænomenologisk tilgang, undersøges fænomenet på fænomenets præmisser, og dermed kastes forforståelsen væk, når der observeres og undersøges. På baggrund af interviewene og den deltagende observation stræber vi efter at give en præcis og fordomsfri beskrivelse af det at være ung i Indre Mission. Vi er opmærksomme på, at det i praksis ikke er muligt fuldstændigt at fralægge sig sin forudindtagede viden. Vi vil derfor stille os kritisk overfor vores egne forudsætninger i belysningen af problemfeltet. Fænomenologien beskæftiger sig med fænomener, som vi subjektivt opfatter dem. Det vil sige, at måden, vi ser og oplever fænomener på, er præget af ens egen bevidsthed. Et fænomen opfattes derfor forskelligt, alt efter hvilken baggrund individet har. Det er centralt, i en fænomenologisk undersøgelse, at forstå forståelsen [Kristiansen, Søren et al.: Deltagende observation, s. 16]. Dette betyder, at vi skal søge forståelse for, hvordan andre mennesker forstår verdenen, og hvordan denne forståelse kommer til udtryk i deres konkrete adfærd. Selve fænomenet er det, som opstår i ens egen bevidsthed, og alle fænomener giver anledning til en yderligere undersøgelse. Vi vil derfor bruge fænomenologien til at finde de fænomener, vi vurderer, vil være interessante for projektet. 30

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Det kulturelle kredsløb

Det kulturelle kredsløb Det kulturelle kredsløb - Kropskommunikation med baggrund i fitness Et studie af de unges kropskommunikation i fitnesskulturen inden for dette semesters temaramme: IKT og kommunikation i kulturel kontekst

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Introduktion til rapporten Vi vil i starten af rapporten komme frem til vores forskningsspørgsmål samt en samling spørgsmål, der bruges til at underbygge vores

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer

Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer Af: Morten Dalgaard Forretten: Forretten handler om at inddele visionen fra modul 1 eller hvis kredsen har én fra et helt andet sted. Find temaerne visionen

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

BILAG 1 Fortroligt. BILAG 2 Fortroligt BILAG 3. Interviewguide. Spørgeramme i kategorier

BILAG 1 Fortroligt. BILAG 2 Fortroligt BILAG 3. Interviewguide. Spørgeramme i kategorier BILAG 1 Fortroligt BILAG 2 Fortroligt BILAG 3 Interviewguide Spørgeramme i kategorier 1. Fakta (Hvem og hvad? både Conny Ericon og Unisans som virksomhed) 2. Oplevelser og oplevelsesøkonomi generelt i

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

RefleX - At skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion

RefleX - At skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion 1 RefleX - At skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion - den vigtige samtale mellem unge og betydningsfulde voksne en undersøgelse et metodeudviklingsprojekt med en række refleksions/samtale-værktøjer

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

jettehannibal/observationer/side 1 af 5

jettehannibal/observationer/side 1 af 5 jettehannibal/observationer/side 1 af 5 Observationsundersøgelser Det lyder umiddelbart ligetil at foretage observationer, men hvis man skal foretage videnskabelige observationer, er det ikke så let, som

Læs mere

Bethesdas Unge - program og møde opbygning

Bethesdas Unge - program og møde opbygning Bethesdas Unge - program og møde opbygning 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1) Baggrund og kilde for nytænkning af BU s struktur 2) Mødeelementer a. Åbne fem minutter b. Forbøn c. Cellegrupper d. Undervisning

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Titelblad. Betina Schrøder Jensen. Julie Aaen Kjelgaard. Kristian Wulff. Lea-marie Tejlmand Østerberg. Mads Reventlov Husted Nielsen

Titelblad. Betina Schrøder Jensen. Julie Aaen Kjelgaard. Kristian Wulff. Lea-marie Tejlmand Østerberg. Mads Reventlov Husted Nielsen Titelblad December 2010 Aalborg Universitet Humanistisk Informatik, 3. semester Gruppe 4 Vejleder: Lasse Burri Gram-Hansen Typeenheder (96.4 sider/231.376 anslag) Betina Schrøder Jensen Julie Aaen Kjelgaard

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hokus Pokus (?) Dit liv er i fokus 1

Indholdsfortegnelse. Hokus Pokus (?) Dit liv er i fokus 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemfelt 4 Problemformulering 5 Temaramme 7 IKT og kommunikation i en kulturel kontekst 7 Kurser og mål 7 Metode 9 Videnskabsteori 9 Struktur til metode 9 Projektets

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

At opleve og leve med et Høretab

At opleve og leve med et Høretab - en kvalitativ undersøgelse af personer, med nedsat hørelse. Speciale i Sociologi, Forår 2010, 10. semester Antal ord: Af Susanne Søndergaard Kollerup Vejleder: Rasmus Antoft Forord På mit 8. semester,

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere