Samarbejdsdrevet Innovation

Transkript

1 Samarbejdsdrevet Innovation CLIPS nyhedsbrev nr. 3 Marts 2011 Om CLIPS Forkortelsen CLIPS står for Collaborative Innovation in the Public Sector. CLIPS er et stort forskningsprojekt, hvor målet er at kortlægge drivkræfter og barrierer for at skabe innovation i den offentlige sektor gennem samarbejde mellem relevante offentlige og private parter. Projektet fokuserer på fire indsatsområder: - Sikkerhed i det offentlige rum - Uddannelse - Sundhed - Udvikling af by og landskab Indhold Forord s. 2 Folkeskoleelever bygger egen bro til videre uddannelse s. 3 Bedre samarbejde i kommunerne skal hjælpe unge i uddannelse s. 4 Offentlig innovation mod bandekriminalitet s. 5 Innovativ kommunal plankultur på dagsordenen s. 6 Unge inddrages i udviklingen af mindre byer s. 7 Ny forskningskonference om innovatyion i den offentlige sektor s. 8 Stakeholdere sættes i spil på teaterworkshops s. 9 Offentlig innovation gennem designtænkning s. 10 Involvering af brugerne i samarbejdsdrevet innovation s. 11 CLIPS gruppen s.12 CLIPS samarbejde Forskningsprojektet CLIPS gennemføres i et samarbejde mellem: Professionshøjskolen Metropol Copenhagen Business School Københavns Universitet Aalborg Universitet Dacapo-teatret COK FTF Tilmeld dig CLIPS nyhedsbrev på hjemmesiden CLIPS er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd

2 Forord CLIPS godt på vej Af Eva Sørensen CLIPS-projektet har nu været i gang i godt halvandet år. Det har været en spændende tid. Hovedaktiviteten har frem til nu hovedsageligt været rettet mod at afdække, hvilken rolle innovation spiller i den danske offentlige sektor, og herunder ikke mindst hvilke barrierer og drivkræfter, der er for samarbejdsdrevet innovation. Vi har afholdt teaterworkshops, hvor en lang række relevante og berørte politikere, administratorer, medarbejdere, brugere, borgere, virksomheder og foreninger blev bragt i dialog med hinanden omkring konkrete problemstillinger godt hjulpet på vej af nogle skuespillere. Disse workhops viste, at der kan komme innovation ud af at tale sammen på tværs af erfaringer, kompetencer og organisationsgrænser, når det sker under nye former. De viste også, at der er en række barrierer, der skal overvindes, hvis der for alvor skal tænkes nyt. Vi har også sammen med FTF gennemført en survey blandt 1612 offentlige og private ledere med henblik på at afdække deres syn på offentlig innovation: hvor vigtigt er det, at den offentlige sektor er innovativ? Hvem skaber offentlig innovation? Har lederne de ressourcer og kompetencer, der skal til for at kunne udøve af innovationsledelse? Undersøgelsen peger på, at innovationsdagsordenen er slået igennem blandt offentlige og private ledere, men peger samtidig på, at lederne kun i begrænset omfang er klar til for alvor at opstarte og indgå i samarbejdsdrevne innovationsprocesser. Læs mere om undersøgelsen på side 6 eller på CLIPS hjemmeside Endvidere har vi gennemført et delphi-studie af 55 innovationseksperters syn på og erfaring med samarbejdsdrevet innovation. Delphi-studiet er en netbaseret fokusgruppemetode, hvor man samler et ekspertpanel, stiller dem en række spørgsmål, og sætter dem til at kommentere på hinandens svar. Ekspertpanelet pegede bl.a. på, at der er meget stort behov for samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor, at der er behov for en særlig form for innovationsledelse, hvis den skal befordre og ikke bremse samarbejdsdrevet innovation, samt at der bør etableres nogle særlige innovationsrum, hvor politikerne får mulighed for at undslippe rampelyset og være med. Vil du vide mere, kan du læse Delphi-rapporten på vores hjemmeside CLIPS er nu godt i gang med at gennemføre omkring 28 casestudier af samarbejdsdrevne innovationsprocesser rundt omkring i den offentlige sektor. Casestudierne, hvoraf mange fokuserer på samarbejdsdrevne innovationsprocesser, der har med børn og unge at gøre, beskæftiger sig med forskellige problemfelter, der fortrinsvist har at gøre med sundhed, uddannelse, sikkerhed i det offentlige rum, og planlægning. Det er spændende ting, vi finder, og selv om de fleste casestudier langt fra er afsluttet, kan vi allerede nu sige, at der finder masser af innovation sted i den offentlige sektor. Studierne viser imidlertid også, at det er vanskeligt at lave om på veletablerede tankesæt, relationer og rutiner. I dette nummer af CLIPS nyhedsbrev har vi valgt at præsentere de første spæde resultater af 5 af disse casestudier. I de kommende numre vil vi præsentere resultaterne af yderligere en række casestudier. God læselyst! De bedste hilsner Projektleder og professor Eva Sørensen, Eva Sørensen, Roskilde Universitet Publikationer På CLIPS hjemmeside kan du læse alle publikationer og working papers. Læs mere på 2

3 Tema: CLIPS casestudie Folkeskoleelever bygger egen bro til videre uddannelse Skal jeg læse videre efter folkeskolen? Det spørgsmål skal folkeskoleelever finde svar på i de ældste klasser. Det uformelle møde, hvor folkeskoleelever samarbejder med ældre elever i gang med en ungdomsuddannelse, er mere virkningsfulde end traditionelle informationskampagner om uddannelse. Det mener man på Erritsø Centralskole, som var vært for Inno- Camp 2010 i oktober. På campen blev kommunens 8. klasseelever sat til at løse en særlig opgave i samarbejde med ældre elever fra det almene gymnasium og HF. Opgaven gik på at udvikle et innovativt produkt eller koncept til en virksomhed. Det fik eleverne til at samarbejde på tværs af alder og klasser. Gennem samarbejdet oplevede folkeskoleeleverne, at de fik adgang til nogle mere almindelige historier om ungdomsuddannelserne, end når ungdomsuddannelsernes lærere og elever informerer om uddannelserne på mere formel vis. Samarbejdet gav også eleverne mulighed for at identificere sig med de ældre unge, og forestille sig, at de selv kan klare en ungdomsuddannelse, hvilket man i kommunen håber og tror virker motiverende. Inno-Camp 2010 Inno-Camp blev til i et samarbejde mellem kommunen, folkeskolerne, ungdomsuddannelserne og 7 af kommunens virksomheder. 200 elever fra 8. klasser i kommunen og 150 elever fra kommunens ungdomsuddannelser deltog, og blev delt ind i grupper. Lærerne stillede forskellige opgaver, som de havde udviklet til idegenerering og produkt - eller konceptudvikling. På Inno- Campens sidste dag blev det bedste produkt/koncept kåret som vinder. Af Jule Borup Jensen Aalborg Universitet Ideen kom fra eleverne Ideen om en innovationscamp kom fra elever på Erritsø Centralskole, som over efteråret 2010 har dannet ramme om et af CLIPS casestudier. Eleverne havde gennemgået en lignende camp i 2009 for folkeskoleelver, hvor de opdagede, at de i deres samarbejde om at løse en opgave lærte af elever fra andre skoler. Det var her de fik ideen til at arrangere en camp med ældre elever fra forskellige uddannelser længere fremme i uddannelsessystemet. Måske kunne de få en fornemmelse af ungdomsuddannelserne, hvis de oplevede, hvordan de ældre elever løste en opgave på en camp. Det kunne bedre sætte nysgerrigheden over for videre uddannelse i gang, end at høre på information, mente de. Lærerne mente straks, at ideen gav god mening ud fra pædagogisk faglighed og viden om motivationens betydning for fremtidsvalg, og de gik sammen med skoleleder videre med ideen. På campen fik lærerne som bonus et klarere billede af, hvad der venter eleverne på ungdomsuddannelserne, og underviserne fra ungdomsuddannelserne oplevede, at folkeskolelærerne havde mange kreative ideer, som de kunne bruge i deres egen undervisning. Inno-Camp 2010 fik opbakning fra både forældre, lærere, skoleledere, kommunen og lokale erhvervsvirksomheder. Casestudiet er interessant for CLIPS, fordi der ud over Inno-campen er eksempler på, at samarbejds- og brugerperspektivet er udgangspunkt for innovationer. Det betyder, at fagpersoner, embedsmænd, konsulenter og lokalsamfund i måden at samarbejde på er åbne for at lære noget af hinanden ved at føre en brugeridé ud i livet. Uddannelse er et af de fire indsatsområder som CLIPS fokuserer på i forskningen. De øvrige indsatsområder er sikkerhed i det offentlige rum, sundhed og udvikling af by og landskab 3

4 Tema: CLIPS casestudie Bedre samarbejde i kommunerne skal hjælpe unge i uddannelse Ph.d.-stipendiat Gitte Miller Balslev er i gang med et studie af samarbejdsdrevet innovation, som skal sikre at flere unge færdiggør en ungdomsudannelse. Studiet er et led i et af CLIPS-projektets udvalgte policy-områder: Uddannelse. Som ung kan det være svært at manøvrere i et offentligt system, hvor de professionelle ikke altid samarbejder hvad skal man tro, når en voksen siger ét og en anden noget andet? De unge tænker ikke deres liv som opdelt i forvaltningsniveauer, lovgivningsområder og organisatoriske siloer de unge tænker ikke på, at fx socialrådgiveren og folkeskolelæreren er underlagt forskellig lovgivning. Den nuværende regerings mål er, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Men dette mål er langt fra nået. Fra 2000 til 2008 er frafaldsprocenten på ca 20% af en ungdomsårgang stort set uændret. En af grundene til frafaldet skal findes i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelsen. UU-Center Sydfyn (ungdommmens uddannelsesvejledning), Svendborg Erhvervsskole og Sydfyns Erhvervsforskole har taget initiativ til et projekt om uddannelseskvalificering og uddannelsesfastholdelse blandt socialt og uddannelsessvage unge på Midt- og Sydfyn. Projektet retter sig mod de ca. 20 % af en ungdomsårgang, der i dag ikke får en ungdomsuddannelse. Formålet er at hjælpe de unge i udskolingsklasserne af deres folkeskoleforløb ved at støtte dem i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Samarbejdet omkring indsatsen foregår mellem deltagere fra de fire syd- og midtfynske kommuner. I alt er fire folkeskoler knyttet til projektet, og på hver skole har man én særlig Transitmentor til eleverne. Disse knap 100 elever vil blive fulgt og støttet indtil, de er godt i gang med en ungdomsuddannelse dvs. har afsluttet et grundforløb. Af Gitte Miller, Projektet er, set med innovationsbrillerne på, et eksempel på en organisatorisk innovation, hvor parterne netop gennem øget samarbejde forsøger at arbejde på tværs af organisationer og forvaltninger og således imødegå silotænkning. Det er afgørende at opbygge en anderledes form for organisation omkring mentorerne en organisation der har en karakter, som understøtter deres indsats og skaber ro omkring deres arbejde med de unge til glæde for de unge. Det er interessant at undersøge, hvilke organisatoriske rammer der understøtter et samarbejde på tværs af organisationer og samtidig analysere, hvilken form for ledelse der er vigtig i de forskellige dele af projektet. Er der fx forskel på den type ledelse, der fremmer eller hæmmer idégenerering og den type ledelse, der fremmer eller hæmmer implementering? Hvad sker der, når en god projketidé rammer virkelighedens samarbejdsrelationer, og hvilke former for samarbejde understøtter innovative projekter, der går på tværs i den offentlige sektor? Ved at studere det fynske projekt, der dækker et komplet UU-centerområde, er det målet at opbygge en viden om samarbejdsdrevet innovation, som andre forhåbentlig - ikke mindst andre UU-centerområder - kan lade sig inspirere af. Den nuværende regerings mål er, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Men dette mål er langt fra nået. Fra 2000 til 2008 er frafaldsprocenten på ca 20% af en ungdomsårgang stort set uændret. En af grundene til frafaldet skal findes i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelsen. 4

5 Tema: CLIPS casestudie Offentlig innovation mod bandekriminalitet - fra Indre Nørrebro til Oakland Jacob Torfing og Eva Sørensen fra CLIPS projektet er i forbindelse med et forskningsophold på UC Berkely begyndt at studere bandeindsatsen i Oakland. Efter af have afsluttet dataindsamlingen til et spændende casestudie af samarbejdsdreven innovation i forhold til bandeindsatsen på Indre Nørrebro er CLIPS-forskere taget over Atlanten for at lave en sammenlignende studie af tilsvarende indsats i Oakland i Californien. Med op til 150 mord om året og flere tusinde bande-medlemmer er Oakland udråbt til USA s 5. farligste by. Bystyret arbejder imidlertid ihærdigt på at løse problmerne og tilgangsmåden er meget præget af et tæt samarbejde mellem de forskellige offentlige myndigheder og private organisationer og borgergrupper. De føderale myndigheder var i midten af 90 erne primus motor i lanceringenaf et stort Weed and Seed program, der tog udgangspunkt i borgerne oplvelse af problemerne og forslag til løsninger. Senere udviklede politiet en Community Police strategi, der involverer borgerne i kriminalitetsbekæmpelse i boligblokke og lokale kvarterer gennem forskellige former for styringsnetværk. Sidste skud på stammen er Measure Y, som er en stor plan for bekæmpelse af bandevold, der blev vedtaget ved en folkeafstemning i Measure Y Measure Y har sat gang i en masse små og store projekter. Der er lavet tværfaglige teams, der rykker up og laver indsats på gadeplan de steder, hvor der er begået et mord. Der er lavet særlige indsatser for at integrere unge, der kommer ud af ungdomsfængsel og skal genoptage deres skolegang. Der er ungdomscentre, der forsøger at uddanne unge i risikogruppen til lokale ledere, der kan tale i mod bandevold. Der er uddannelsesprogrammer, der søger at få kriminelle unge uddannet til mentorer for andre unge og i sidste Af Jacob Torfing, ende til skolelærere i belastede kvarterer. Disse og mange andre projekter er udviklet i samarbejde med lokale civilsamfundsorganisationer, der også driver mange af projekterne sammen med bystyret og politiet. Samarbejdet øger kreativiten og ejerskabet til den nye indsats, men samarbejdet har været svært fortæller flere af vores interviewpersoner: I starten var det med samarbejde mest varm luft. Det var noget alle snakkede om for at skaffe flere penge til indsatsen. Men efter vi har fået filet kanterne af og skabt mere tillid mellem parterne har vi overvundet den første forhindring, og samarbejdet går bedre selvom, der stadig er konflikter. Ideen er at vælge 2-3 eksempler på offentlig innovation i bandeindsatsen og se nærmere på samarbejdsrelationerne og de gensidige læreprocesser. Ved at studere barrierer og drivkræfter for samarbejdsdrevet innovation i Oakland og sammenligne resultatet med den danske case kan vi blive klogere på, hvad der virker og ikke virker. Der er store forsklle på den offentlige sektor i Danmark og USA, men ambitionen om at skabe innovation gennem samarbejde er lige stærk. Oakland Med op til 150 mord om året og flere tusinde bandemedlemmer er Oakland udråbt til USA s farligste by. Samarbejdsdrevet innovation skal være med til at finde løsningen på problemet. 5

6 Tema: CLIPS casestudie Innovativ kommunal plankultur på dagsordenen I CLIPS projektet har et studie af barrierer og drivkræfter for samarbejdende innovation vist, at der findes en række barrierer internt i det offentlige for at opnå innovation. Væsentlige barrierer er bl.a. silo opbygningen i den offentlige forvaltning og fastlåste faglige kulturer. På planlægningsområdet har det affødt et projekt om udvikling af en innovativ plankultur i kommunerne. Af Karina Sehested, Københavns Universitet Ni danske kommuner og et kommunesamarbejde er gået sammen med en projektgruppe af CLIPS forskere fra Skov og Landskab KU, KL-konsulenter, Byplanlaboratoriet og konsulenter fra Bascon A/S om at udvikle en innovativ plankultur. Projektet støttes af Realdania. Formålet med projektet er i et tæt samarbejde med de deltagende kommuner at starte en ændringsproces i kommunerne mod en plankultur, der er både mere proaktiv, tværfaglig og samarbejdende: Proaktiv for at være på forkant med udviklingen, men også udfarende for at få løst problemer Tværfaglig for at inddrage mange typer af viden i planlægningen Samarbejdende med mange typer af aktører og stakeholdere, fordi det offentlige ikke kan løse problemerne alene. Formålet med den innovative plankultur er at finde frem til nye og mere kreative løsninger på komplekse problemer i by- og landskabsplanlægningen. Men også at skabe ejerskab til løsningerne, så de bliver gennemført og brugt efter hensigten. Vi vil vise, at det er muligt at bygge nye spændende byer, og samtidig forbedre miljøet og klimaet kort sagt vil vi give mere tilbage, end vi tager. Vi ser hver enkelt ejendom, hver enkelt indbygger som en del af løsningen på fremtidens miljøudfordringer. Det kræver nye samarbejder på alle fronter, fx forskningsinstitutioner, virksomheder, embedsfolk, borgere, investorer osv. Projekt Innovativ plankultur er en ideel platform for dette udviklingsarbejde siger plan- og byggechef Hans Jørgen Tougaard, Randers kommune, der er med i projektet. Projektet skal arbejde med ændring af plankulturen gennem konkrete udviklingsprojekter i den enkelte kommune, fx udvikling af et byområde eller udvikling af en plankultur. På den baggrund udvikles generelle værktøjer til ændring af plankultur i kommunerne der bl.a. formidles gennem en kogebog til kommunerne og gennem Byplanlaboratoriets og KL s kurser samt Skov og Landskabs uddannelser af landskabsarkitekter og bydesignere. De deltagende kommuner er: Lolland, Randers, Skanderborg, Frederiksberg, Frederikshavn, Skive, Roskilde, Svendborg samt kommunesamarbejdet Trekantsområdet. Projektet løber over de næste to år. Læs mere om studiet af barrierer og drivkræfter for samarbejdende innovation på CLIPS hjemmeside eller kontakt Line Svenningsen på lisv@ruc.dk Københavns Universitet er en del af CLIPS projektet sammen med Copenhagen Business School, Aalborg Universitet,, Professionshøjskolen Metropol, Dacapo Teatret A/S, Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF). 6

7 Tema: CLIPS casestudie Unge inddrages i udviklingen af mindre byer CLIPS projektet har et særligt fokus på, hvordan unge kan inddrages i samarbejdsdrevet innovation. Det har givet anledning til et studie af, hvordan unge kan inddrages i at finde kreative og nye løsninger til udvikling af mindre byer. Socialministeriet støtter projektet økonomisk. Af Karina Sehested, Københavns Universitet Mange unge forlader de mindre byer i Danmark når de skal i gang med den videre skolegang, og de vender typisk ikke tilbage. Hvis mindre byer skal overleve, skal de udvikles, så de unge får lyst til at blive i eller igen bosætte sig i dem. Det kræver, at de unge inddrages i at udvikle byerne, og får mulighed for at give udtryk for deres ønsker, drømme og forventninger til byernes udvikling. De traditionelle inddragelsesmetoder er ikke altid velegnede til at inddrage unge. Derfor har CLIPS forskere fra Skov og Landskab KU sammen med konsulenter fra Vejle Kommune og et private konsulentfirma tilknyttet Skive kommune udarbejdet et samarbejdsprojekt, hvor der i tre mindre byer skal udvikles og eksperimenteres med nye inddragelsesformer for unge. Formålet er at skabe nye og kreative løsninger i mindre byers udvikling, der appellerer til unge. Desuden undersøger projektet, hvordan erfaringer fra de tre byer kan indlejres i den kommunale forvaltningspraksis, så det fremover bliver normal praksis at inddrage unge i mange forskellige udviklingsopgaver i kommunerne. De tre byer er Glyngøre i Skive kommune og Smidstrup og Thyregod i Vejle kommune. Projektet løber over 1 ½ år. Vil du læse mere? På CLIPS hjemmeside kan du læse mere om casestudierne Tilmeld dig CLIPS nyhedsbrev på Nyhedsbrevet udkommer 2 gange om året og giver dig et overblik over aktiviteterne i CLIPS. Karina Sehested, Seniorforsker, KU, Skov og Landskab 7

8 Ny forskningskonference Ny forskningskonference om innovation i den offentlige sektor CLIPS er i fuld gang med forberedelserne til en ny forskningskonference om Innovation i den offentlige sektor. Konferencen bliver afholdt i december Konferencens formål er at samle alle danske samfundsforskere og eksperter, der interesserer sig for innovation i den offentlige sektor (universitetsforskere, sektorforskere, konsulenter, et mindre antal udvalgte studerende) med henblik på at skabe et bæredygtigt miljø for forskning i offentlig innovation. Konferencen fokuserer på følgende spørgsmål: Hvad er det særlige ved offentlig innovation? Hvor innovativ er den danske offentlige sektor? Hvilke barrierer og drivkræfter er der for at fremme politik- og serviceinnovation? I hvilken udstrækning kan den offentlige sektors innovationskapacitet øges gennem etablering af samarbejde mellem forskellige aktørgrupper? Hvilken rolle kan politikere, administratorer, fagprofessionelle, borgere, brugere og private virksomheder og NGO er spille i tilvejebringelsen af offentlig innovation? Hvordan kan forskellige ledelsesformer og institutionelle design bidrage hertil? Hvilke forskelle er der i betingelserne for at fremme innovation indenfor forskellige politik- og serviceområder? Af Line Svenningsen, Konferencen er bygget op omkring en kombination af foredrag, paneldebatter, plenumdiskussioner og paper-præsentationer. CLIPS inviterer danske forskere med interesse for dette forskningsfelt til konference på Sørup Herregård, den 8. og 9. december, Hvis du er interesseret i at deltage på CLIPS forskningskonference kan du henvende dig til projetadministrator Line Svenningsen på lisv@ruc.dk eller Publikationer På CLIPS hjemmeside kan du læse working papers og øvrige publikationer 8

9 Teaterworkshops i CLIPS Stakeholdere sættes i spil på teaterworkshops Dacapo har afviklet en række teaterworkshops, hvor stakeholdere inviteres ind i teaterimprovisationens og storytellingens univers via den ukomplette fortællings dynamik. Som en dynamisk del af CLIPS s fremdrift og Dacapo s konsulentpraksis i øvrigt har vi sat særligt fokus på at bringe stakeholdere i spil. Det har vi gjort i særligt iscenesatte processer på teaterworkshops. Her har potentialet for samarbejdsdreven innovation haft en central plads i vores bevidsthed. Der har således været afviklet en række workshops, som har haft til formål på meget kort tid at generere relevant viden om barrierer og drivkræfter for samarbejdsdreven innovation inden for konkrete policyfelter. Denne del af formålet er lykkedes ganske udmærket, medens et andet formål at skabe eksperimentelle rammer for, at samarbejdsdreven innovation kan opstå har vist sig at rumme et kæmpe udviklingspotentiale. Det handler i høj grad om politikudvikling i den offentlige sektor. Politikere, ledere, forskere, konsulenter, medarbejdere og ikke mindst borgere af enhver art har været involveret. Hvis vi skal tage en idé om samarbejdsdreven innovation alvorlig, kræver det, at involverede aktører sammen og hver for sig tør at tage skridt ud i det ukendte og slippe idéen om at have kontrol over sig selv og begivenhederne. Ikke dermed sagt, at vi ikke alle i den sidste ende må kunne stå inde for vores eget bidrag til de mønstre af ny viden og indsigt, som måtte opstå i processen. Af Claus Have, Dacapo De metodeovervejelser, som har dannet grundlag for gennemførelsen, bygger dels på en forståelse af læring som en aktivitet blandt gensidigt afhængige aktører, dels på en forståelse af, at transformativ læring indebærer en identitetsforandring hos den/ de lærende. Desuden har workshoppene bygget på mange års erfaring hos facilitatoren med at invitere stakeholdere ind i teaterimprovisationens og storytellingens univers via den ukomplette fortællings dynamik. Disse tilgange har været bragt i spil for at få processens deltagere til at koble sig til og tage ejerskab for, at fælles historier kan komme i bevægelse. Den ukomplette fortælling kan være iscenesat eller råimproviseret og være svaret på andre ukomplette fortællinger, som bare opstår. Den ukomplette fortælling i form af interviews, dramatik, teaterimprovisationer m.m. er motoren i processen. For CLIPS har erfaringerne fra de forskellige teaterworkshops vist, at der er et behov for at anvende nye metoder i arbejdet med sammarbejdsdreven innovaton. Fortælling fra en workshop... Med inspiration fra dramatikken og refleksioner inviteres deltagerne til at repræsentere de roller, vi netop har spillet. Eleven har netop været i samtale med klasselæreren og vejlederne om fremtidsvalgene. Alle i rummet har i deres analyse og refleksioner over dramaet, hvor skuespillerne var aktører, været enige om, at de professionelle er overansvarlige og forsøger at få deres egen eller systemets dagsorden igennem uden at tage den unges perspektiv helt alvorligt. Vi bryder rammen endnu engang. Invitationen til gensidighed, som blev skabt via dramatikken, er nu blevet til en ny invitation, hvor de professionelle voksne tager hhv. lærer og vejlederrolle og arbejder live i en samtale med hver deres elev. Workshoppen er nu inde i en helt afgørende fase... 9

10 Ministeriernes Innovationsakademi Offentlig innovation gennem designtænkning Banny Bannerjee, direktør for Stanfords design program, holdt et spændende oplæg om co-creation på den velbesøgte anden workshop i Ministeriernes Innovationsakademi (MIA) Udgangspunktet for Banny Bannerjees oplæg var en iagttagelse af at mange problemer i dag er komplekse, dynamiske og tværgående. Den offentlige sektors opdeling i organisatorisk afgrænsede siloer er derfor et dårligt udgangspunkt, når det handler om at finde innovative løsninger på de problemer, vi står overfor. Innovation handler om at definere problemerne og skabe fremtidige løsninger gennem transformation af de aktuelle systemer. Med et stigende antal komplekse og sammenfiltrede problemer skabes innovation bedst i et samarbejde mellem mange aktører og forskellige fagligheder. Politiske beslutningstagere, forskere, eksperter, medborgere, virksomheder, kunder, brugere, mv. skal bringes sammen for at skabe innovative løsninger i fællesskab. Fokus på design kan hjælpe os til at forstå samarbejdsdrevne innovationsprocesser. Design-tænkning handler nemlig grundlæggende set om at gøre ting på en ny og bedre måde. Design startede med at fokusere på møbler, arkitektur og urbane rum, men har i stigende grad rettet sig mod design af samfundsmæssige løsninger gennem inddragelse af tværfaglige ekspertiser. Designere søger løsninger på bestemte problemer. De inviterer aktører med mangfoldige erfaringer og fagligheder til i fællesskab at undersøge forskellige muligheder og afprøve prototyper. Fejlslagne løsninger ses i denne proces som en del af en åben læreproces. Målet er at skabe et nyt paradigme, forstået som en ny og anderledes måde at gøre tingene på, der bryder med den etablerede viden og vanetænkning på området. Af Jacob Torfing, Roskilde Universitet I en offentlig sektor, hvor der kun i begrænset omfang arbejdes systematisk med innovation, og hvor ansvaret for innovation ofte er placeret hos nogle få personer, handler det først og fremmest om at skabe en innovationskultur og en tradition for samarbejde. Begge dele tager tid og kræver mange små skridt. Innovationskultur skabes ved at se innovation som en ressource og gøre offentlige organisationer til organisationssystemer. Samarbejdstraditioner kan etableres ved at drikke en øl med folk fra andre organisationer, hvilket kan føre til vedvarende kontakter, der skaber forbindelse mellem siloerne. Hvis kontakterne understøttes fra oven og belønnes af lederne skabes der langsomt men sikkert en samarbejdskultur, der understøtter innovationskulturen. Banny Bannerjee på MIA workshop, oktober 2010 Du kan læse mere om Banny Bannerjees oplæg på MIA s hjemmeside under workshop nr MIA er igangsat på initiativ af CLIPS og en række ministerier. Ideen er at bringe repræsentanter fra alle ministerier sammen med henblik på at skabe fælles læring om, hvordan ministerierne kan blive bedre til samarbejds-drevet innovation.

11 Ministeriernes Innovationsakademi Involvering af brugerne i samarbejdsdrevet innovation På næste workshop i Ministeriernes Innovationsakademi (MIA) onsdag d. 9. marts 2011 handler det om involvering af brugerne i samarbejdsdrevet innovation. På denne side kan du få en smagsprøve på de spændende oplæg, som sætter rammerne for dagens debat. Af Line Svenningsen, Kristian Wendelboe, departementchef fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet holder et oplæg om, hvordan man som topchef i staten kan understøtte kreativitet, engagement og medarbejderdrevet innovation. Kristian Wendelboes oplæg tager udgangspunkt i erfaringer fra en organisationsændring, som blev gennemført i Sundhedsministeriet i efteråret Professor Eva Sørensen (RUC) vil præsentere nogle af de første resultater fra CLIPS casestudier af samarbejdsdrevet innovation indenfor den offentlige sektor. Hun vil blandt andet tale om en af de helt store udfordringer, der ligger i at afklare, hvordan man bedst inddrager brugerne i samarbejdsdrevne innovaionsprocesser. For det første kan det være vanskeligt at afgøre, hvem brugerne egentlig er. Dernæst står man overfor spørgsmålet om, hvilke brugere der skal inddrages. Endelig kan det være svært at finde ud af præcist hvor og hvornår brugerne skal inddrages og med hvilket formål. Chris Yapp, Associate Fellow fra Warwick Business School,vil herefter holde et oplæg om engelske erfaringer med involvering af brugerne i forbindelse med redesign af ydelser. Han vil præsentere en række eksempler fra 1996 og frem til i dag og kigge på, hvilken retning udviklingen går. Chris Yapp stiller skarpt på de udfordringer der opstår i arbejdet med redesign og involvering af brugerne. Her diskuterer han blandt andet identificering af brugerne og hvordan brugernes stemmer får indflydelse på processen. Anne-Mette Scheibel fra KL vil herefter præsentere en model for bruger- og medarbejderdreven innovation, der er udviklet af KL s Konsulentvirksomhed (KLK) på baggrund af fem forskellige innovationsforløb i Århus, Odense og Haderslev Kommuner. De fem forløb er gået på tværs af sektorer og fagligheder - og metoderne har skabt nytækning og merværdi indenfor: sundhedsplejen, madservice, erhvervsservice, på et socialcenter og på et produktionsværksted for Udviklingshæmmede. Konsulent Anne-Mette Scheibel vil sætte spot på erfaringer og læringspunkter med arbejdet med metoder og mindset i de fem projekter og generelt i kommunerne. Christian Harsløf, Chefkonsulent i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, vil til sidst præsentere dagens case: Brugerdrevet innovation i Sund Vækst. Sund Vækst er et eksempel på en projekt, som skal gennemføres under inddragelse af kompetencer fra både Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement og styrelser og i samarbejde med eksterne parter. Christian Harsløf vil med afsæt i projektet give et eksempel på hvordan opgaven og ikke organisationsdiagrammet kan blive styrende for den måde, et projekt gennemføres på. I oplægget diskuteres endvidere udfordringer vedrørende samarbejde inden for Indenrigs- og Sundhedsministeriets egen koncern og udfordringer i forhold til samarbejde med andre ministerier. Kommende workshops i MIA Onsdag d. 9. marts Tema: Involvering af brugerne i samarbejdsdrevet innovation. Onsdag d. 9. juni Tema: Effektivitet som drivkraft for samarbejdsdrevet innovation Onsdag d. 13. oktober Tema: Innovationsledelse 11

12 Forkortelsen CLIPS står for Collaborative Innovation in the Public Sector CLIPS gruppen Faglig leder og professor Eva Sørensen Professor Jacob Torfing Professor Birgit Jæger Adjunkt Peter Aagaard Post.doc Troels Schultz Larsen PhD-stud. Nana Vaaben PhD-stud. Gitte Balslev Miller PhD-stud. Maria Louise Galamba PhD-stud. Elisa Kankaala PhD-stud. Kristine Bark Professor Jenny Lewis Kontorfuldmægtig Michael Brodthagen AC- Fuldmægtig Line Svenningsen Københavns Universitet Seniorforsker Karina Sehested Lektor Lone Søderkvist Kristensen Post.doc. Dorthe Hedensted Lund PhD-stud. Betina Vind Ebbesen Copenhagen Business School Lektor Anne Reff Pedersen Adjunk Susanne B. Waldorff Aalborg Universitet Lektor Birthe Lund PhD-stud. Julie Borup Jensen Professionshøjskolen Metropol Chefkonsulent Jørgen Danelund Chefkonsulent Tue Sanderhauge DACAPO Teatret Konsulent Claus Have Adm. direktør Lone Thellesen COK Regionschef Tine Hessner FTF Personalechef Marianne Heide På CLIPS hjemmeside kan du læse mere om forksningsprojektet CLIPS Universitetsvej Roskilde Hus 24.2 Tlf: clips@ruc.dk 12