Entreprenørskab og innovation i læreruddannelsen eksempler fra undervisningspraksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Entreprenørskab og innovation i læreruddannelsen eksempler fra undervisningspraksis"

Transkript

1 Entreprenørskab og innovation i læreruddannelsen eksempler fra undervisningspraksis Af: Lene Tanggaard, Rikke Johannesen & Kirsten Skov, arbejdsgruppen om innovation og entreprenørskab Introduktion Denne artikel har som ambition at give læseren et indblik i viden og praksisformer knyttet til undervisning i og via forløb i entreprenørskab og innovation i læreruddannelsen. Artiklen henvender sig især til undervisere, der har brug for at finde inspiration til arbejdet med disse fagelementer. Artiklen bygger videre på rapporten Entreprenørskab og innovation (LU 13, 2014), som den daværende tværgående arbejdsgruppe i innovation og entreprenørskab udarbejdede. Rapporten havde til hensigt at finde og systematisere den bedste og mest relevante viden angående den tværgående indsats om entreprenørskab og innovation i læreruddannelsen og folkeskolen. Nærværende artikel trækker dog også på andre forskningsresultater og praksiseksempler. Først og fremmest skal artiklen læses som en teaser for den lærer, der gerne vil arbejde med entreprenørskab og innovation i en undervisningspraksis, og vi giver eksempler på en række af de forskellige praksisformer, der findes i dette felt. Hvorfor entreprenørskab og innovation? Et første og relevant spørgsmål er naturligvis, hvorfor læreruddannelsen skal fokusere på entreprenørskab og innovation? Et umiddelbart svar vil være, at det er fordi, regeringen har besluttet, at det er vigtigt hvilket fx fremgår af innovationsstrategien Danmark løsningernes Land, som lægger vægt på, at alle uddannelser fra ABC til Ph.d skal styrke menneskers innovative kompetencer bl.a. gennem at lære og udprøves gennem innovation og entreprenørskab (FIVU, 2012). Går det ikke snart over? hører vi mange undervisere på læreruddannelsen og i skolen sige. Innovation og entreprenørskab er på en måde i puljen med andre pædagogiske indsatsområder som LP, Læringsstile og CL, som betragtes som fænomener der popper op, implementeres eller 1

2 siver ud igen. Innovation og entreprenørskab er en del af tidens trends. Og der sker det med trends, at de går over. Men denne trend går ikke over. Et foranderligt samfund fordrer mennesker, der er nyskabende - og som kan indvirke klogt i den verden, som de er en del af. Innovation og entreprenørskab er begreber, der ofte er i spil i læreruddannelsesmiljøerne. Vores oplevelse er, at man kan bruge begreberne så meget, at de til sidst mister betydning. Ikke mindst fordi begreberne stammer fra det merkantile felt, og at der endnu ikke er foretaget en god og meningsfuld oversættelse af begreberne i det pædagogiske felt. I en uddannelsesmæssig kontekst bør innovation være forbundet med en pædagogisk forandring, som er drevet af et ønske af mere ideologisk karakter. Det bør derfor ikke være en tilfældig forandring, men en målrettet og planlagt ændring, hvor man på forhånd har gjort sig klart, hvad man vil ændre, hvorfor og hvordan. I uddannelserne kan man fokusere på udvikling af en innovationskultur og et innovativt mindset, hvor elever og studerende vænnes til at tænke nye idéer og muligheder og får lyst til at realisere dem (Kromann og Skånstrøm, 2006). Det er en tilgang og et håndværk, der primært kan læres gennem kreativitet, entreprenørskab og innovation, snarere end ved at blive undervist i genstandsfeltet. Sondringen gennem og i er klassisk idenfor feltet, og det understreges, at det er forholdsvist nemt at undervise i, hvad kreativitet, innovation og entreprenørskab er, men langt sværere at skabe læringsmiljøer, der er kreative, innovative og entreprenante, og hvor man lærer gennem deltagelse i disse (Lave & Wenger, 2003; Hannon, 2006; Fayolle, 2010). Hvad ved vi fra forskning? Hovedkonklusionen på den forrige arbejdsgruppes forskningsreview var, at der findes en del forskning i entreprenørskab og innovation (både nationalt og internationalt), men ikke specifikt med folkeskolen 1 og læreruddannelsen som omdrejningspunkt. Langt de fleste studier har fokus på som entreprenørskab som iværksætteri og forretningsudvikling. 1 Inkl. preschool, middle school, secondary school, kindergarten m.fl. 2

3 Et enkelt forskningsprojekt fremstod dog som højst relevant 2. Det drejer sig om et stort nordisk forskningsprojekt fra , der har kortlagt de nordiske landes uddannelsestiltag inden for kreativitet, innovation og entreprenørskab fra børnehave til universitet. Her skelnes imellem to forskellige retninger: økonomisk- og pædagogisk entreprenørskab. Udviklingen går fra entreprenørskab, som udelukkende omfattende økonomi og iværksætteri, til en ny trend imod pædagogisk entreprenørskab, der har fokus på dannelsesmål samt personlig- og social udvikling. Pædagogisk entreprenørskab drejer sig om at tilrettelægge læringssituationer som fremmer de personlige egenskaber (værdier, viden, holdninger og færdigheder), som kendetegner entreprenører. 4 Af rapporten fremgår det, at det på det laveste alderstrin (børnehave og folkeskole) drejer sig om at fremme kreativ og skabende virksomhed, mens det senere (16-20 år) primært drejer sig om entreprenørskab og foretagsomhed. Styrken i pædagogisk entreprenørskab fremhæves som en læringsfremmende, motiverende, aktiverende og skabende arbejdsform. Endvidere ser det ud til at denne form for undervisning kan mindske frafald. En yderligere styrke er, at denne læringsform fremmer samspil med lokalsamfundets institutioner og således også uddanner eleverne til aktive samfundsborgere (ovenstående er uddrag fra rapporten). I Danmark er der pt. et Ph.d-projekt (endnu ikke publiceret, Hjort, 2015) om kreativitet og innovation i den danske gymnasieskole, som vi kan lære af i forhold til læreruddannelse og skole. Hjort konkluderer, at der i formålsparagraffen for gymnasieskolen ikke findes nærmere instruktioner til, hvordan begrebet kreativitet (eller innovation) skal forstås i en gymnasial kontekst eller hvilke trænings- og undervisningsprincipper, der kan anvendes til at styrke elevernes kreative kompetencer. Heller ikke i læreplanerne til de enkelte fag fremgår det, hvordan begrebet skal forstås og/eller anvendes. Der foreligger endvidere ikke tradition for eller retningslinjer til at evaluere elevernes kreative og innovative kompetencer i forbindelse med forskellige eksamensformer i det almene gymnasium. Det medfører, at det i høj grad bliver op til lærere og ledelse på den enkelte skole at afgøre, hvad der skal forstås ved begreberne, og hvordan man skal gribe undervisningen an i bestræbelserne på at styrke disse kompetencer i den daglige undervisning. At kravet har en sådan karakter medfører et vist fortolkningsarbejde for de involverede praktikere, som kan 2 3 Birte Lund et al. 2011: Kreativitet, Innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden, TemaNord 2011:517 4 Ibid,.s.18 3

4 vanskeliggøre overgangen fra de bekendtgørelsesmæssige krav til en implementeret praksis. Vi formoder, at dette også gør sig gældende i folkeskolen og på læreruddannelserne. Ifølge Kampylis, Berki & Saariluoma (2009) kan en sådan manglende viden og forståelse reducere underviseres interesse og motivation i forhold til at prioritere emnet. Kampylis et. al. finder fx i et studie af 132 græske undervisere holdninger til kreativitet, at only one out of five participants (22.3%) feels well-trained to facilitate students creativity (s. 26) og konkluderer i den sammenhæng, at lack of understanding creates a lack of teachers motivation for working towards the realisation of creativity at school (s. 19). En række forskere (Beghetto, 2006; Fasko, 2001; Runco, 2003; Westby & Dawson, 1995) peger endvidere på en interessant modsætning mellem mange underviseres positive syn på kreativitet og forskningsresultater, der afslører, at undervisere generelt ikke bryder sig om de personlighedstræk, der er forbundet med kreativitet hos elever - fx risikotagning, impulsivitet og uafhængighed. Mange lærere har således negative holdninger og lav tolerance overfor adfærd og kendetegn, der er forbundet med kreativitet, selv om de generelt giver udtryk for at værdsætte kreativitet. Det kan bl.a. skyldes underviseres opgave med at opretholde orden og disciplin i klasseværelset (Westby and Dawson, 1995) samt den usikkerhed og større forberedelse som aktiviteterne medfører (Aljughaiman & Mowrer-Reynolds, 2005). Det kan også hænge sammen med, at læringsprocesser, som fokuserer på at udvikle kreativitet, sætter den lærende og underviseren i et andet indbyrdes forhold, som udfordrer lærer-elev/studerende rollen. En anden grund kan være en indbygget konsensus om effektivitet og målbarhed i en bestemt forståelse pga. den enorme fokus på smalle og overvejende instrumentelle tests. Der skal mod til at gå mod strømmen og kaste sig nysgerrigt ud i noget, man ikke er sikker på. Flere forskere peger ligeledes på, at det store flertal af undervisere først kan forventes at arbejde intensivt med opgaven, når der indføres eksamensmæssige krav på området (Paulsen, 2012; Darsø, 2012). Hvis ikke elevernes kreative kompetencer måles til eksamen, vil lærerne ganske enkelt mangle et incitament og overlade opgaven til ildsjæle (Nielsen, 2012; Boysen, 2012). 4

5 Det er også blevet fremhævet, at kreativitet ikke alene bør reserveres til et særligt fag, eller til særlige projektuger mv., men i stedet integreres i hvert enkelt fag (fx Tanggaard, 2010:133). Ved at træne kreative kompetencer i alle fag og faglige situationer kan man dels forvente mere kvantitativ træning af kreative kompetencer, dels forvente mere bredspektret (kvalitativ) træning af kreative kompetencer. En lignende opfattelse findes fx hos Kampylisa et al. (2009), der foreslår, at creative education should not only be a specific subject in the curriculum but also a general function of education, integrating skills and knowledge from various school subjects (s. 27). Hvad står vi på? - teoretisk platform Entreprenørskab, kreativitet, foretagsomhed, iværksætteri og innovation er søsterbegreber, der ofte bruges i flæng - og nogle gange om det samme fænomen. Men begreberne afspejler forskelle, der er vigtige at forstå for at kunne skabe god undervisning i og gennem entreprenørskab og innovation. Og ikke mindst i forhold til at kunne afprøve studerende og elever inden for feltet. Entreprenørskabsundervisning er typisk en praksisform, hvor deltagerne trænes i at opdage, skabe og realisere nye værdiskabende muligheder (Sawyer, 2012). Essensen er, at undervisningen skal bruges til at skabe mere værdi for sig selv og andre. Værdien kan fx være værdi af økonomisk, social, kulturel og menneskelig art (FFE-YE, 2011). Begrebet mere værdi bliver knyttet til vækst-metaforen (FIVU, 2012), der signalerer, at noget gror, vokser op og udvikler sig. Vækst er således en konceptuel op-metafor for effekten af entreprenørskab (Greve, 2011). Metaforer er med til at bestemme, hvad vi tænker - og med vækstmetaforen siger vi altså, at noget skal blive bedre. Spørgsmålet er, hvilken form for vækst entreprenørskabsundervisning skal fremme i den pædagogiske arena for læreruddannelse og skole? En smal forståelse for vækstudvikling er knyttet til økonomisk entreprenørskab, der handler om, at studerende skal udvikle faglige kompetencer til at skabe ny business (Schumpeter, 1934; Blenker, Korsgaard, Neergaard & Thrane, 2011). En bred forståelse af vækstudvikling er knyttet til pædagogisk entreprenørskab, der handler om, at studerende udvikler en særlig indstilling og handling, som i langt højere grad er knyttet til almen livskompetence som det at kunne gribe muligheder i hverdagslivet (Gibb, 2002; Sarasvathy, 2003; Hannon, 2006; Surlemont, 2007; QAA, 2012; Kirketerp, 2012). Den 5

6 brede forståelse er endvidere knyttet til den menneskelige opfindsomhed og skabertrang, der kan stimuleres, læres og kvalificeres i bredere forstand end blot med sigte på at udvikle nye produkter eller forretningskoncepter (Tanggaard, 2014). Entreprenørskab handler således ikke om bare at skabe nyt eller mere af det samme, men at skabe reel fornyelse af det eksisterende, som fordrer, at man involver og engagerer sig i den verden/de menneskers behov, som man ønsker at skabe fornyelse for. Spinoza, Flores & Dreyfus udtrykker det på følgende vis: The life of skillful disclosing, conversely, is a life of intense engagement. The best way to explore disharmonies, in other words, is not by detached deliberation but by involved experimentation (Spinoza et al, 1999). Kreativitet og entreprenørskab er uløseligt forbundet. Entreprenørielle læreprocesser har at gøre med opmærksomhed på, udforskning af, eksperimentering med og realisering af nye opfindelser, der skaber reel værdi for konkrete mennesker. Kreativitets- og entreprenørskabsundervisning kan og bør derfor tage afsæt i sociale læringsteorier (Lave & Wenger, 2003), der understreger nødvendigheden af deltagelse i kreative læringsmiljøer og reelle innovationsbehov for konkrete mennesker. Studerende udtrykker, at akkurat dette aspekt er meget givende for deres engagement (Johannesen, 2015) Entreprenørskabsundervisning fordrer kreative læreprocesser hvor deltagerne 1) fordyber sig i feltet/traditioner/fag 2) udforsker, eksperimenterer og kombinerer viden og kompetencer på nye måder 3) møder modstand fra det materiale de arbejder med (Tanggaard, 2010; Tanggaard, 2014b). Kreativitet er også forudsat af at kunne forholde sig åbent og nysgerrigt til omverdenen, det nye og anderledes, hvilket adskiller sig fra at forholde sig til det forudsigelige og traditionelle. Rogoff udtrykker denne forskel i to begreber: the good eye og the curious eye (Rogoff, 2004). The curious eye er en betegnelse for en åben og nysgerrig måde at undersøge (visuelle) fænomener i omverdenen på. Dette fordomsfrie afsøgende blik har til hensigt at få øje på, hvad der måtte være at få øje på, at opdage sider og facetter, som man enten ikke vidste i forvejen eller kunne forudse. The curious eye udfordrer the good eye, som repræsenterer det klassisk korrekte, det hierarkiserende og fastlåsende, det forudsigelige og det traditionelle. Rogoff er optaget af, hvordan blikket kan frigøres fra autoritative metoder, så vi kan se, hvad der faktisk måtte være at SE frem for at lede efter bestemte svar, som bestemte typer spørgsmål afføder og derved operere inden for et vedtaget kodeks om det gode. Selv om Rogoff forsker i visuel kultur er det ikke et 6

7 spørgsmål, som kun er relevant i forbindelse med visuelle fag, idet der grundlæggende er tale om en tilgang, en attitude og en måde at forholde sig på. I forhold til undervisning inviterer the good eye-positionen til at tænke abstrakt, agere i nye og ukendte kontekster, forholde sig demokratisk, åbent og afsøgende. Curiousity implies a certain unsettling, a notion of things outside the realm of the known, of things not yet quite understood or articulated; the pleasures of the forbidden or the hidden of the unthought; the optimism of finding out something one had not known or been able to conceive of before (Rogoff 2004). Hermed peger Rogoff på betydningen af det ikkeforudsigelige og intuitionen, fornemmelsen af at der er noget uden for det kendte eller umiddelbart forståelige, som bare endnu ikke er artikuleret. Dette er en væsentlig ingrediens i en kreativ tilgang - og en kobling til udvikling af et mind set ift. kreativitet, entreprenørskab og innovation. Spinosa et al er inde på vigtigheden af samme værensmodus i forbindelse med entreprenørskab, som knytter an til en oplukkende proces, hvor mennesker er sensitive over for disharmonier og anamolier i deres omverden (Spinosa et al, 2004). Som Bager, Blenker, Rasmussen & Thrane udtrykker, er det akkurat fokuseringen på sensitiviteten, der gør entreprenørskab til en innovativ kunstart - og ikke til videnskab (Bager et al, 2011). Dermed repræsenterer the curious eye/ nysgerrighed en mulighed for at udforske et fænomen og udvikle på det - en mulighed som the good eye ikke ville kunne få øje på eller tillægge betydning. Mange undervisere bruger det nye kreativitetsfokus til at sætte fokus på æstetiske læreprocesser men det handler således ikke om at bygge flere papmaché giraffer i aulaen, men om at eksisterende viden, praksisser og koncepter transformeres til nye og bedre kombinationer. Derfor peger Tanggaard på, at et bedre ord for kreativitet er opfindsomhed (Tanggaard, 2014a), der er løsrevet fra den romantiske og æstetiske forståelse af kreativitetsbegrebet, som det er behæftet med. For at slå fast: de fleste nyere, empiriske kreativitetsstudier understreger, at kreativitet handler om sampling af viden, færdigheder og kompetencer (Tanggaard & Stadil, 2012) som finder sted i konkrete kontekster og bedst trives i kollaborative processer (Tanggaard & Stadil, 2012) Det kollaborative aspekt er ligeledes særlig centralt for entreprenørielle læreprocesser (FFE- 7

8 YE, 2014), som adskiller sig fra kreativitet ved at have en stærk betoning af værdiskabelse med fokus på andre og realisering af nyopfindelserne. Hvorfor dette fokus på kreative og entreprenørielle læreprocesser? Fordi innovation er det, der sker efter kreative og entreprenørielle processer, og som viser sig som fornyelse i sociale systemer. Definitionen på innovation er, at det nye accepteres af brugerne og implementeres, udbredes og tages i brug i sociale systemer (Sawyer, 2012) og det kræver, at studerende og brugere af opfindelserne har været igennem fælles værdiskabelsesprocesser. Dette er ofte ikke muligt under uddannelsen men i afsnittet om InnovationsAgenten skal vi dog se et eksempel, hvor det lykkes. Det er dog ikke alle fornyelser, der skaber mere værdi eller ønskværdige fornyelser. At arbejde med kreativitet, entreprenørskab og innovation er således også et normativt projekt, der kalder på etiske og moralske refleksioner. Vi ser for eksempel, at innovationsbegrebet gennem de senere år har fået et mere differentieret og menneskeligt ansigt i form af social innovation, som tager udgangspunkt i menneskers behov. Samfund og virksomheder er nødt til at tænke globalt og etisk et eksempel på dét er udviklingen af et sugerør, som kan rense vand, og derved afhjælpe problematikken med adgang til rent vand i visse områder af verden (INDEX-Design to improve Life). Der kategoriseres også i brugerdrevet innovation, medarbejderdrevet og velfærdsdrevet innovation, ligesom der tales om innovation af services, oplevelser og uddannelser (bl.a. Darsø 2008). Der er altså tale om en mangefacettering af innovationsbegrebet, som måske alle rummer det oprindelige økonomiske perspektiv, men som også tillægger menneskelige værdier og perspektiver en væsentlig og central betydning. Det er jo bare metode hører vi mange undervisere sige om entreprenørskabsundervisning. Svaret er, at det er det også, men det er MEGET MERE, og det er vigtigt at have blik på forskelle inden for entreprenørskabs-undervisning. Men det der kendetegner dem alle er, at de er præget af divergente processer, hvorfor der ikke kan laves entydige systemer og driftsikre modeller til at udvikle kreativitet og innovation. Dels kan der ikke udstedes garantier for, at der skabes og realiseres noget nyt og værdifuldt - dels er der tale om en hårfin balance, idet risikoen for at afvikle kreative, entreprenørielle og innovative kompetencer er til stede, jo mere formfaste metoder til udvikling af innovative kompetencer, der foreskrives og 8

9 benyttes. Der eksisterer nemlig et modsætningsforhold mellem styring, målbarhed og effektivitet på den ene side og intuition, sensitivitet og kreativitet på den anden. En særlig udfordring er, at læreruddannelsen opererer med ikke-elastiske forestillinger om, hvad faglighed er, og at der er tradition for at arbejde med lineære processer, som vi nemmere kan følge og sætte på formel. På den anden side er ledelse central, hvis den skaber elastiske rammer for at skabende praksisfællesskaber kan opstå. Her må den aktuelle kontekst være med til at sætte rammen og til dette er et blik på forskelle inden for entreprenørskabsundervisning konstruktivt. Ikke alle processer skal sigte mod det samme outcome konteksten er forskellig. Et blik på forskelle for undervisning Blenker et al (2011) identificerer 4 paradigmer som afspejler forskellige kontekster - for entreprenørskabsundervisning. Disse udtrykker hver især, at der er afgørende forskelle på spørgsmålet om, hvad, hvorfor og hvordan i entreprenørskabsundervisning og forlængelse heraf, at der er afgørende forskelle på det outcome, som der skal komme ud af entreprenørskabsundervisningen. Vi har set alle paradigmerne udfolde sig i forbindelse med læreruddannelse. Illustrationen er inspireret af Blenker et al (2011) og viser, at entreprenørskab har en form for progression på den måde, at kreativ foretagsomhed er menneskets klangbund for at 9

10 kunne handle entreprenørielt og innovativt. Nedenfor ses eksempler på, at kreative læringsmiljøer, innovation og entreprenørskab i læreruddannelsen kan organiseres med afsæt i de fire paradigmer. I det følgende viser vi eksempler på, hvordan dette afsæt giver mulighed for at skabe forskellige og forskellige relevante tilgange til undervisning i, for og gennem innovation og entreprenørskab. Kreativ foretagsomhed ligger til grund for de andre tilgange Denne tilgang til undervisningen handler om at stimulere studerende til at skabe muligheder og handle på at realisere dem. Dette er derfor forudsætningen for de andre tre tilgange. I praksis sker det ved at arbejde med nye tilgange, metoder og redskaber i undervisningen som fx er med til at stimulere de studerendes undren og nysgerrighed. Læreruddannelse har et dobbelt sigte: studerendes egen kompetenceudvikling og deres kompetencer til at skabe læreprocesser i skolen, som stimulerer elevernes kompetenceudvikling. Kan man gøre begge dele på samme tid i uddannelsen? Svaret er ja og forløbet Entreprenørskabsfacilitator er et eksempel på dette. Forløbet er et tre ugers intensivt forløb, hvor lærere fra skolen og studerende er på et fælles kursus i, hvordan man faciliterer kreative og entreprenørielle læreprocesser i skolen. De præsenteres for teori, præsenteres for og eksperimenter med metoder og værkstøjer, som de kan bruge i skolen. Produktet er, at de sammen udvikler og faciliterer en idegenereringsproces i klasse på en konkret skole. For eleverne er processen en del af det landsdækkende Edison-koncept, som er en idekonkurrence, der drives af Fonden for Entreprenørskab-Young Enterprise. Forløbet er et eksempel på, at kreativ foretagsomhed læres gennem kreativ foretagsomhed og at der tænkes i at udvikle noget nyt og nyttigt, mens man lærer. Fagfagligt entreprenørskab Vi er nok de værste du har fået fat i vi er naturfagsstuderende og ikke sådan nogen, der er kreative (studerende i naturfag) Nogle af de typiske forståelser vi møder hos studerende og undervisere er forestillingen om, at nogle fag pr. definition er mere kreative end andre. Ingen fag har patent på at være kreative, men for nogle fag er potentialet til at udvikle kreativitet måske tættere på. 10

11 Billedkunstfaget er et eksempel på et fag, hvor en væsentlig del af dna et er at arbejde med udvikling af kreativitet gennem processer og metoder, som opererer med åbne spørgsmål og løsninger - inden for klare og stramme rammer. Citatet ovenfor viser studerende, der også har indlejret denne forståelse. Men intet kunne være mere forkert alle fag bærer i sig muligheden for kreativitet, for kreativitet handler om fordybelse i fag/kendskab til tradition, modstand fra materialet og eksperimentering/sampling (Tanggaard, 2010). Dette erfarede de naturfagsstuderende også gennem et forløb, hvor de med afsæt i naturfag- og pædagogikfaget skulle eksperimentere med at udvikle ny undervisningspraksis til skoletjenesten i Botanisk have, Aarhus en praksis som kunne realiseres. Det skete faktisk for to af de studerendes projekter og for to af de studerende gav det studiejob. Skabelsesprocessen var udover at bringe deres faglighed i spil på nye måder med til at styrke deres arbejdsmarkedsparathed og skabelsen af nye karrieveje. Tænk hvilken afsmittende effekt det vil have på undervisningen og eleverne i folkeskolen, hvis kommende lærere har en forståelse af, at nogle fag pr. definition er mere kreative end andre? Et andet undervisningseksempel er fra læreruddannelsens billedfag, hvor en gruppe studerende satte sig for at undersøge fænomenet hjem - hvad karakteriserer et hjem, hvad er et hjem for fx en hjemløs, et mobilt hjem etc. og efterfølgende visuelt at konstruere på ny med afsæt i disse undersøgelser og eksperimenter. I undersøgelsesfasen registrerede de brugen af deres egne hjem gennem en uge ved at vise og pege på egne bevægelsesmønstre i hjemmet. En studerende viste det ved at afsætte små farvede tapestykker på gulvet overalt i lejligheden, hvor han bevægede sig. Det resulterede i en tydelig ophobning visse steder og tomhed andre. En anden anvendte punkter og forbindelseslinjer på gulvet. Det tredje gruppemedlem hængte hvide, smalle ruller papir (mange ruller toiletpapir) ned fra loftet i strimler dér, hvor hun bevægede sig. Det resulterede i rumregistreringer, som var fulde af hvide papirstrimler, som sluttede ca. 1,70 m over gulvet nogle steder helt tæt sammen, som viste hvor hun hyppigst bevægede sig rigtig meget, andre steder helt eller delvist uden strimler, fordi hun aldrig eller sjældent kom der. Man kan måske indvende, at det er en noget langhåret måde at arbejde på, og hvad skal det føre til? Men i vores optik viser og udvikler det nogle alternative måder at lave statistik 11

12 på, at foretage rumlige undersøgelser og dokumentere registreringer, og udvikle det visuelle formsprog i de forskellige visuelle forklaringsmåder. Konkretiseringen af bevægelser og bevægelsessystemer befordrede gruppens refleksioner over, hvordan vi bruger vores hjem, hvor meget/lidt plads vi overhovedet har brug for osv., ligesom de helt bogstaveligt så deres hjem i et nyt lys og med nye øjne. Med eksemplet illustreres betydningen af at gå nye veje i måder at arbejde på og en ny betydning af at have hands on. Mange innovationsteoretikere fremhæver betydningen af at arbejde kunstnerisk, æstetisk og konkret udforme modeller og prototyper for at befordre de kreative processer. Det er undersøgelsen af hjem et godt eksempel på. Iværksætteri Iværksætteri-tilgangen er knyttet til økonomisk entreprenørskab. Og så alligevel er det en tilgang, der bør ligge på kanten af læreruddannelsen, fordi undervisningen inden for dette fokuserer på, at studerende lærer at skabe egen virksomhed (entreprenørskab), udvikler nye tiltag/projekter/metoder inden for eksisterende virksomheder med (intraprenørskab). Skabelse og ledelse af virksomheder og projekter har mange fælles træk, mange af kompetencerne er de samme - og i en skole er der brug for medarbejdere, der proaktivt kan handle med økonomi som en aktør for realisering af nye og brugbare ideer. Virksomheden Elevakademiet 5 er stiftet af en lærerstuderende som et modsvar til mentor Danmark. Stifteren erfarede et behov for lektiehjælp ledet af hjælpere med en didaktisk faglighed til at kunne stimulere forskellige børns læreprocesser. Foreningen Global School Support er stiftet af to lærerstuderende fra læreruddannelsen i Aarhus. Deres forening har til sigte at skabe nye skoler og undervisnings-/arbejdsformer i Ghana et behov de identificerede under et praktikophold i Ghana. 6 Disse to eksempler afspejler meget godt to forskellige afsæt for iværksætteri: identificering af behov i omverdenen og motivation for at lave endnu mere inden for et interesseområde, som man allerede har. Og som man ønsker at smitte verden med. Men meget tyder på, at når iværksætterprojektet er i gang, er der brug for både at kunne identificere behov og til at Se: 12

13 kunne have engagement for et konkret område. Det er hårdt arbejde! Disse læreprocesser har fundet sted i studentervæksthuse, som er et nyt fysisk og didaktisk læringsrum, hvor der tilbydes ekstra-curriculære aktiviteter. Stedet opsøges af studerende af både forretningsdrevne og læringsdrevne grunde. Nogle vil simpelthen bare gerne lære at sætte noget i værk - som andre har gavn af uden at have en konkret ide. Andre har en konkret ide til en virksomhed eller et projekt, som de gerne vil sætte i værk og som kræver at de bevæger sig ud over sin kernefaglighed - fx jura, markedsføring og skatteforhold. Elevakademiet og Global School er eksempler på sidstnævnte. Studentervæksthuset er et læringsrum hvor studerende kan tage et langt, sejt træk med et projekt (fx bachelor - innovationsprojekt i skolen etc.) - et sejt træk hvor de både lærer og træner karaktertræk som vedholdende og engagement og træner den konkrete realisering af et nyskabt produkt/proces i skolen. Værdien af det formelle, semi-formelle og non-formelle eksperimenterende læringsrum, som fx studentervæksthusene kan tilbyde, skal virkelig frem i lyset, og det tyder på, at det kan bidrage positivt til at styrke de studerendes engagement for deres uddannelse og generelle liv (Johannesen, 2015). Med andre ord: der er andre og måske mere værdifulde måder at styrke de studerendes deltagelse end studieaktivitetsmodellen! Vækstskabelse Kurset InnovationsAgenten er et eksempel på samskabelsesproces mellem lærere, pædagoger og studerende. I 3 måneder faciliteres deltagerne til at samskabe nye bud med afsæt i reelle behov for udvikling af innovation og entreprenørskab i skolens fag. De er med til at skabe noget nyt og brugbart med afsæt i deres faglighed, samtidig med at de lærer teori, metoder og redskaber. Kurset finder i et kreativt iværksættermiljø i VIA Studentervæksthuse, er uden for curriculum hvorfor det er deltagerne egne kompetencer og potentialer, der er i fokus og ikke curriculære mål. For lærere og pædagoger er kurset en del af deres kompetenceudvikling, der aflønnes af Aarhus Kommune og er opstået på baggrund af en medfinansieringsaftale som Aarhus Kommune og VIA har indgået om at stimulere entreprenøriel kultur og praksis i uddannelserne - og i offentlige institutioner. Den fælles mission er at bidrage til at skabe innovative og entreprenørielle mennesker og organisationer. Kurset er derfor designet ud fra en tænkning om win-win; økonomisk som pædagogisk. Fx har kurset et overordnet 13

14 design - men de konkrete lærere der deltager har inden kursusstart været medskabere af konkretiseringen af designet for at sikre, at kurset også tager udgangspunkt i REELLE udviklingsbehov i skolen - og er med til at skabe REEL værdi for konkrete mennesker og praksisser. Kurset vandt Professionshøjskolerne Raketpris i Konklusion og perspektivering Indføringen af kreativitet og innovation i uddannelsessystemet er kommet for at blive. Det er et politisk ønske og krav, at alle fra børnehave til ph.d.-niveau skal arbejde med innovation, ligesom det i et samfundsperspektiv er nødvendigt med et forandringsorienteret mindset og ikke mindst, at studerende ser muligheder for at bidrage med egne kompetencer og ressourcer i en verden i forandring. Kreativitet og innovation udgør i sig selv forstyrrelser af det kodificerede gode, idet de udfordrer og danner modbegreber til konforme forståelser af viden, sandhed, faglighed og smalle evalueringsformer. At undervise med kreativitet og innovation stiller krav til undervisere om at sætte kompetencer i spil, som måske har ligget underdrejet pga. manglende anerkendelse ud fra vores genererede forståelser og fokusering på målbarhed. Begrebernes på en gang uafrettede og konstruktive potentialer skal finde sine ben at gå på, så alt på den ene side ikke er overladt til den enkelte underviser at opfinde, men på den anden side ikke sættes på så stram en formel udefra, at det bliver vanskeligt at være eksperimenterende, udforskende, nysgerrig, sensitiv og modig og at bokse med rammerne. I artiklen er der eksempler fra både den monofaglige undervisning (billedkunst) og fra fagoverskridende konstruktioner og projekter (Væksthuset og kurset InnovationsAgenten), som på forskellig måde iscenesætter kreative læringsmiljøer og rammesætter udvikling af kreative kompetencer. Disse eksempler understreger, at der ikke er en bestemt metodepalet til udvikling af kreativitet i uddannelsesfeltet, ligesom artiklens eksempler viser, at der både kan være tale om mere stille såvel som mere spektakulære innovationer. Det hierarkiseres der ikke imellem bl.a. i erkendelse af at anerkendelse innovation er kontekstafhængig, og fordi det er artiklens ønske at invitere til alle former for innovation. 14

15 I en tid med ekstra fokus på at øge studerendes selvinitiativ og udbytte af studiet giver det yderligere mening at understøtte udvikling af kreativitet og innovative læringsmiljøer. For eksempel ved til stadighed at understøtte og invitere til at eksperimentere med læring i institutionerne, til at tænke skråt, til at begå fejl, til at udvikle fingerspidsfornemmelse for at bruge det kendte til nye koblinger. For eksempel ved at tage særlige initiativer som oprettelse af workspaces med forskellige faciliteter inden for rækkevidde, eller innovationsvæksthuse. Selv om vi ikke taler for at udskille kreative miljøer og processer fra de daglige rutiner, er der alligevel en pointe i også at have fysiske, konkrete identifikationer i form af steder, huse, lokaliteter, som bevæger sig i krydsfeltet mellem det curriculære og det ikke-rammesatte, og tilbyder særlige muligheder med ekstra højt til loftet i samspil med benspænd. Mange studerende vil rigtig gerne noget anderledes, men usikkerheden tager over i forhold til, om det nu er det kodificerede rigtige, når det kommer til opgavetyper, bedømmelser og godkendelser. At have været på et kursus eller en camp i betydningen et mentalt frirum, og at have et fysisk lokaliseret frirum kan være brobyggeren til at udvikle de daglige mentale og fysiske rutiner. Der er behov for at udvikle en større bevidsthed om, hvilken viden og hvilke kompetencer, uddannelsessystemet har tradition for at anerkende, og hvordan det påvirker at/om forskellige videns- og aktionsformer genereres og legitimeres. Derfor et oplagt område at bruge udviklings- og forskningsmidler på i professionshøjskolerne. Vi skal vænne os til at gentænke faglighedsbegrebet, så kreativitet og innovation ikke identificeres som et særligt kulørt eller spektakulært indslag, men så det betragtes på linje med andre former for anerkendt viden og tillægges kulturel gyldighed, som kan inkludere forskellige former for undervisning, læring, erkendelse og aktioner. Måske det er besværligt og svært, men hvis organisationskulturen leger med, er det vores erfaring fra både teori og praksis, at der frigives energi og engagement til at overvinde modstand, til at dele og udvikle med andre og til kvalificeret leg. 15

16 Litteratur Aljughaiman, A., & Mowrer-Reynolds, E. (2005). Teachers conceptions of creativity and creative students. Journal of Creative Behavior, 39(1), Bager, L.T., Blenker, P., Rasmussen, P. & Thrane, C. (2011): Entreprenørskabsundervisning - proces, refleksion og handling. Aarhus Universitet Beghetto, R. A. (2006). Does creativity have a place in classroom discussions? Prospective teachers response preferences. Thinking Skills and Creativity, 2(1), Blenker, P., Korsgaard, S., Neergaard, H. & Thrane, C. (2011): The questions we care about: paradigms and progression in entrepreneurship education. Industry & Higher Education, Vol. 25, No. 6 Dewey, J. (1916/2006): Demokrati og Uddannelse. Klim. From English: Democracy and education. An introduction to the philosophy of education. Forlaget Macmilan. Fasko, D. (2001). Education and creativity. Creativity Research Journal, 13(3/4), Fink-Jensen, K. & Nielsen, A.M. (red) (2009): Æstetiske læreprocesser - i teori og praksis. Billesø & Baltzer FIVU (2012): Danmark - løsningernes land (Danmarks nationale Innovationsstrategi). Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise (2013). Effektmåling af entreprenørskabsundervisning i Danmark Gibb, A. (2002): In persuit of a new enterprice and entrepreneurship paradigm for learning: creative destruction, new values, new ways of doing things and new combinations of knowledge. In: International Journal of Management Reviews, Vol. 4/Issue 3 Greve, L. (2011): Lysende kyllinger - metaforer og diktonomier i entreprenørskabsretorikken. I: Entreprenørskabsundervisning, s Aarhus, Aarhus Universitetsforlag Hannon, P. D. (2006): Teaching pigeons to dance: sense and meaning in entrepreneurship education. Education plus training,

17 Holm Sørensen, B. (1998): Det æstetiske i et dannelsesperspektiv. DLH, København. Hjort, R. (2015): Abduktiv læring. Et eksplorativt studie af kreativitet og faglig læring på stx/hf. Upubliceret Ph.d.-afhandling. Institut for Kommunikation. Aalborg Universitet. Johannesen, R. (2015): Entrepreneurial Contexts and Engaged Students. VIA Kampylis, P., Eerki, E. & Saariluoma, P. (2009). In-service and prospective teachers conceptions of creativity. Thinking Skills and Creativity, 4 (2009) Kirketerp, A.L. (2012). Foretagsomhedspædagogik og Skub-metoden. Kognition & pædagogik, nr. 83, Korsgaard, S. et al (2009): En ny agenda for entreprenørskabsforskningen: Dansk forskning i entreprenørielle muligheder. I: Ledelse & erhvervsøkonomi, Vol.73, no.1 Lave, J. & Wenger, E. (2003): Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzels forlag. From English: Communities of Practice. Learning. Meaning and Identity. Cambridge University Press, 1998 Lund, B. et al. (2011): Kreativitet, Innovasjon og Entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden. TemaNord QAA (2012): Enterprise and entrepreneurship education. Guidance for UK higher education providers. Rogoff, Irit (2004): Studying visual culture. I: Mirzoeff, Nicholas (edit.) (2004): Visual Culture reader. Routledge new York Runco, M. A. (2003). Education for creative potential. Scandinavian Journal of Educational Research, 47(3), Sarasvathy, S.D. (2003). Entrepreneurship as a science of the artificial. Journal of Economic Psychology, 24: Sawyer, R. K. (2006). Educating for innovation. Thinking Skills and Creativity, 1(1),

18 Sawyer, K. (2007): Group Genius. The Creative Power of Collaboration. New York, Basic Books Schumpeter, J.A. (1934): The Theory of Economic Development. Harward University Press, MA Skånstrøm, Lasse (red) (2009): Innovation i undervisningen. Akademisk Forlag Spinoza, C., F. Flores & H.L. Dreyfus (1997): Disclosing New Worlds: Entrepreneurship, Democratic Action and the Cultivation of Solidarity (side 1-68). The MIT Press Surlemont, B. (2007): Promoting enterprising: a strategic move to get schools cooperation in promotion of entrepreneurship. In: Fayolle, A.: Handbook of Research in Entrepreneurship Education, Volume 2. UK, Edward Elgar Publishing Limited Tanggaard, L. (2010): Fornyelsens kunst. At skabe kreativitet i skolen. Akademisk Forlag Tanggaard, L. & S. Stadil (2012): I bad med Picasso. Gyldendal Business Tanggaard, L. (2014a): Opfindsomhed. København; Gyldendal Tanggaard, (2014b). Fooling around: creative learning pathways. Charlotte: Information Age Publishers. Westby, E. L., & Dawson, V. L. (1995). Creativity: Asset of burden in the classroom? Creativity Research Journal, 8(1),

Entreprenørskab og innovation i læreruddannelsen eksempler fra undervisningspraksis

Entreprenørskab og innovation i læreruddannelsen eksempler fra undervisningspraksis Danish University Colleges Entreprenørskab og innovation i læreruddannelsen eksempler fra undervisningspraksis Johannesen, Rikke Møller; Tanggaard, Lene ; Skov, Kirsten Publication date: 2015 Document

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første

Læs mere

Workshop om Innovation og Entrepenørskab

Workshop om Innovation og Entrepenørskab Rom og cola er en innovation; To kendte ting kombineres og skaber noget nyt Workshop om Innovation og Entrepenørskab v/ Per Bak Christensen og Torben 1 Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder

Læs mere

ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE NYERE DISKUSSIONER BLANDT FORSKERE OG UNDERVISERE Innovation vs. entreprenørskab Noget der er derude? Noget der skabes? Genstand

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Børns kreativitet det første f skridt Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Hvad er kreativitet? Det nye og betydningsfulde Hvad ved vi om kreativitet

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

En f. En fugl i hånden. Arbejdsseminar 2. oktober Lene Tortzen Bager

En f. En fugl i hånden. Arbejdsseminar 2. oktober Lene Tortzen Bager En f En fugl i hånden Arbejdsseminar 2. oktober Lene Tortzen Bager Sara Sarasvathy Causation/mål Afsæt i produkt/idé Analyse af marked Analyse af kundegrupper Analyse af interessenter Forretningsplan Effectuation/middel

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB PRÆSENTATION HVAD ER UDFORDRINGEN? HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER SKABE LØSNINGER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab

Læs mere

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise April 2012 Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Støttet af Større danske erhvervsvirksomheder og organisationer

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

METODE TIL TRÆNING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I SAMFUNDSFAG

METODE TIL TRÆNING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I SAMFUNDSFAG METODE TIL TRÆNING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I SAMFUNDSFAG You cannot sit and wait for innovation. You have to go after it with a club. - Jack London Hvad er det? Innovation - Hvad er det? Nyt, nyttigt,

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

Rend mig i traditionerne

Rend mig i traditionerne Rend mig i traditionerne Om undervisningens innovative grundstof Traditionerne der skal brydes Essensen af Den Innovative pædagogik Det innovative grundstof Hvordan vinder underviseren prinsessen og dethalve

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Pædagogisk udviklingsforum. Berit Ryhammer Udviklingskonsulent cand.cur., MLP -

Pædagogisk udviklingsforum. Berit Ryhammer Udviklingskonsulent cand.cur., MLP - Pædagogisk udviklingsforum 28 01 2014 Berit Ryhammer Udviklingskonsulent cand.cur., MLP - ber@ucn.dk 1 Dagen i dag Fokus på innovation, kreativitet, leg og udvikling Hvordan tilrettelægger vi innovative

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Innovasjon og profesjon

Innovasjon og profesjon Innovasjon og profesjon INNOS 29. november 2016 Charlotte Wegener, PhD, Aalborg Universitet, Danmark Fotos: Lisbeth Barfoed Hvis acceleration er problemet, så er resonans måske løsningen. Vi skal undgå

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Iværksætteri i uddannelsessystemet

Iværksætteri i uddannelsessystemet Iværksætteri i uddannelsessystemet Udvalget vedr. Regional Udvikling den 7. oktober 2015 v/ruth Strøm Iværksætteri Rationalet Øget produktivitet Flere job Innovation Bringer nye produkter, services og

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Et innovationsfremmende redesign af læringsrummet på Next Step, UCN Aalborg

Et innovationsfremmende redesign af læringsrummet på Next Step, UCN Aalborg Et innovationsfremmende redesign af læringsrummet på Next Step, UCN Aalborg Anne Natalie Westergaard Jensen & Janni Dorf Kristensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring

Læs mere

Progressionsmodel: Entreprenørsk abs- og innovationsundervisning

Progressionsmodel: Entreprenørsk abs- og innovationsundervisning Handling Omverdensforståelse Kreativitet Personlig indstilling? Entreprenørskabs- og innovationsundervisning Progressionsmodel: www.ffe-ye.dk Progressionsmodel: Entreprenørskabs- og innovationsundervisning

Læs mere

Progressionsmodel: Entreprenørsk abs- og innovationsundervisning

Progressionsmodel: Entreprenørsk abs- og innovationsundervisning Handling Omverdensforståelse Kreativitet Personlig indstilling? Entreprenørskabs- og innovationsundervisning Progressionsmodel: www.ffe-ye.dk Progressionsmodel: Entreprenørskabs- og innovationsundervisning

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

enkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc.

enkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc. DEN NYE SKOLE - DEN BRÆNDENDE PLATFORM For et par år siden indrykkede Gentofte Kommune en stillingsannonce med efterspørgsel på disse kompetencer: Du har relevant uddannelse. Har overblik, udsyn og initiativ.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s

AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP a r t s VELKOMMEN TIL! Målet med workshoppen: At kvalificere et læringsbegreb om

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) 10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Interdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I. Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation

Interdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I. Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation Interdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation Nyt center - ét fælles mål Overordnet mål: BRINGE FORSKNINGSBASERET VIDEN I

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

OPALL d. 19 juni 2013

OPALL d. 19 juni 2013 OPALL d. 19 juni 2013 Hvordan kan du arbejde med innovation? Oplæg v. Stinne Fraas og Hanne Skov Kreativitet Latin creare: at skabe, og det græske krainein der betyder at opfylde og indfri. Evnen til at

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere