Entreprenørskab og innovation i læreruddannelsen eksempler fra undervisningspraksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Entreprenørskab og innovation i læreruddannelsen eksempler fra undervisningspraksis"

Transkript

1 Entreprenørskab og innovation i læreruddannelsen eksempler fra undervisningspraksis Af: Lene Tanggaard, Rikke Johannesen & Kirsten Skov, arbejdsgruppen om innovation og entreprenørskab Introduktion Denne artikel har som ambition at give læseren et indblik i viden og praksisformer knyttet til undervisning i og via forløb i entreprenørskab og innovation i læreruddannelsen. Artiklen henvender sig især til undervisere, der har brug for at finde inspiration til arbejdet med disse fagelementer. Artiklen bygger videre på rapporten Entreprenørskab og innovation (LU 13, 2014), som den daværende tværgående arbejdsgruppe i innovation og entreprenørskab udarbejdede. Rapporten havde til hensigt at finde og systematisere den bedste og mest relevante viden angående den tværgående indsats om entreprenørskab og innovation i læreruddannelsen og folkeskolen. Nærværende artikel trækker dog også på andre forskningsresultater og praksiseksempler. Først og fremmest skal artiklen læses som en teaser for den lærer, der gerne vil arbejde med entreprenørskab og innovation i en undervisningspraksis, og vi giver eksempler på en række af de forskellige praksisformer, der findes i dette felt. Hvorfor entreprenørskab og innovation? Et første og relevant spørgsmål er naturligvis, hvorfor læreruddannelsen skal fokusere på entreprenørskab og innovation? Et umiddelbart svar vil være, at det er fordi, regeringen har besluttet, at det er vigtigt hvilket fx fremgår af innovationsstrategien Danmark løsningernes Land, som lægger vægt på, at alle uddannelser fra ABC til Ph.d skal styrke menneskers innovative kompetencer bl.a. gennem at lære og udprøves gennem innovation og entreprenørskab (FIVU, 2012). Går det ikke snart over? hører vi mange undervisere på læreruddannelsen og i skolen sige. Innovation og entreprenørskab er på en måde i puljen med andre pædagogiske indsatsområder som LP, Læringsstile og CL, som betragtes som fænomener der popper op, implementeres eller 1

2 siver ud igen. Innovation og entreprenørskab er en del af tidens trends. Og der sker det med trends, at de går over. Men denne trend går ikke over. Et foranderligt samfund fordrer mennesker, der er nyskabende - og som kan indvirke klogt i den verden, som de er en del af. Innovation og entreprenørskab er begreber, der ofte er i spil i læreruddannelsesmiljøerne. Vores oplevelse er, at man kan bruge begreberne så meget, at de til sidst mister betydning. Ikke mindst fordi begreberne stammer fra det merkantile felt, og at der endnu ikke er foretaget en god og meningsfuld oversættelse af begreberne i det pædagogiske felt. I en uddannelsesmæssig kontekst bør innovation være forbundet med en pædagogisk forandring, som er drevet af et ønske af mere ideologisk karakter. Det bør derfor ikke være en tilfældig forandring, men en målrettet og planlagt ændring, hvor man på forhånd har gjort sig klart, hvad man vil ændre, hvorfor og hvordan. I uddannelserne kan man fokusere på udvikling af en innovationskultur og et innovativt mindset, hvor elever og studerende vænnes til at tænke nye idéer og muligheder og får lyst til at realisere dem (Kromann og Skånstrøm, 2006). Det er en tilgang og et håndværk, der primært kan læres gennem kreativitet, entreprenørskab og innovation, snarere end ved at blive undervist i genstandsfeltet. Sondringen gennem og i er klassisk idenfor feltet, og det understreges, at det er forholdsvist nemt at undervise i, hvad kreativitet, innovation og entreprenørskab er, men langt sværere at skabe læringsmiljøer, der er kreative, innovative og entreprenante, og hvor man lærer gennem deltagelse i disse (Lave & Wenger, 2003; Hannon, 2006; Fayolle, 2010). Hvad ved vi fra forskning? Hovedkonklusionen på den forrige arbejdsgruppes forskningsreview var, at der findes en del forskning i entreprenørskab og innovation (både nationalt og internationalt), men ikke specifikt med folkeskolen 1 og læreruddannelsen som omdrejningspunkt. Langt de fleste studier har fokus på som entreprenørskab som iværksætteri og forretningsudvikling. 1 Inkl. preschool, middle school, secondary school, kindergarten m.fl. 2

3 Et enkelt forskningsprojekt fremstod dog som højst relevant 2. Det drejer sig om et stort nordisk forskningsprojekt fra , der har kortlagt de nordiske landes uddannelsestiltag inden for kreativitet, innovation og entreprenørskab fra børnehave til universitet. Her skelnes imellem to forskellige retninger: økonomisk- og pædagogisk entreprenørskab. Udviklingen går fra entreprenørskab, som udelukkende omfattende økonomi og iværksætteri, til en ny trend imod pædagogisk entreprenørskab, der har fokus på dannelsesmål samt personlig- og social udvikling. Pædagogisk entreprenørskab drejer sig om at tilrettelægge læringssituationer som fremmer de personlige egenskaber (værdier, viden, holdninger og færdigheder), som kendetegner entreprenører. 4 Af rapporten fremgår det, at det på det laveste alderstrin (børnehave og folkeskole) drejer sig om at fremme kreativ og skabende virksomhed, mens det senere (16-20 år) primært drejer sig om entreprenørskab og foretagsomhed. Styrken i pædagogisk entreprenørskab fremhæves som en læringsfremmende, motiverende, aktiverende og skabende arbejdsform. Endvidere ser det ud til at denne form for undervisning kan mindske frafald. En yderligere styrke er, at denne læringsform fremmer samspil med lokalsamfundets institutioner og således også uddanner eleverne til aktive samfundsborgere (ovenstående er uddrag fra rapporten). I Danmark er der pt. et Ph.d-projekt (endnu ikke publiceret, Hjort, 2015) om kreativitet og innovation i den danske gymnasieskole, som vi kan lære af i forhold til læreruddannelse og skole. Hjort konkluderer, at der i formålsparagraffen for gymnasieskolen ikke findes nærmere instruktioner til, hvordan begrebet kreativitet (eller innovation) skal forstås i en gymnasial kontekst eller hvilke trænings- og undervisningsprincipper, der kan anvendes til at styrke elevernes kreative kompetencer. Heller ikke i læreplanerne til de enkelte fag fremgår det, hvordan begrebet skal forstås og/eller anvendes. Der foreligger endvidere ikke tradition for eller retningslinjer til at evaluere elevernes kreative og innovative kompetencer i forbindelse med forskellige eksamensformer i det almene gymnasium. Det medfører, at det i høj grad bliver op til lærere og ledelse på den enkelte skole at afgøre, hvad der skal forstås ved begreberne, og hvordan man skal gribe undervisningen an i bestræbelserne på at styrke disse kompetencer i den daglige undervisning. At kravet har en sådan karakter medfører et vist fortolkningsarbejde for de involverede praktikere, som kan 2 3 Birte Lund et al. 2011: Kreativitet, Innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden, TemaNord 2011:517 4 Ibid,.s.18 3

4 vanskeliggøre overgangen fra de bekendtgørelsesmæssige krav til en implementeret praksis. Vi formoder, at dette også gør sig gældende i folkeskolen og på læreruddannelserne. Ifølge Kampylis, Berki & Saariluoma (2009) kan en sådan manglende viden og forståelse reducere underviseres interesse og motivation i forhold til at prioritere emnet. Kampylis et. al. finder fx i et studie af 132 græske undervisere holdninger til kreativitet, at only one out of five participants (22.3%) feels well-trained to facilitate students creativity (s. 26) og konkluderer i den sammenhæng, at lack of understanding creates a lack of teachers motivation for working towards the realisation of creativity at school (s. 19). En række forskere (Beghetto, 2006; Fasko, 2001; Runco, 2003; Westby & Dawson, 1995) peger endvidere på en interessant modsætning mellem mange underviseres positive syn på kreativitet og forskningsresultater, der afslører, at undervisere generelt ikke bryder sig om de personlighedstræk, der er forbundet med kreativitet hos elever - fx risikotagning, impulsivitet og uafhængighed. Mange lærere har således negative holdninger og lav tolerance overfor adfærd og kendetegn, der er forbundet med kreativitet, selv om de generelt giver udtryk for at værdsætte kreativitet. Det kan bl.a. skyldes underviseres opgave med at opretholde orden og disciplin i klasseværelset (Westby and Dawson, 1995) samt den usikkerhed og større forberedelse som aktiviteterne medfører (Aljughaiman & Mowrer-Reynolds, 2005). Det kan også hænge sammen med, at læringsprocesser, som fokuserer på at udvikle kreativitet, sætter den lærende og underviseren i et andet indbyrdes forhold, som udfordrer lærer-elev/studerende rollen. En anden grund kan være en indbygget konsensus om effektivitet og målbarhed i en bestemt forståelse pga. den enorme fokus på smalle og overvejende instrumentelle tests. Der skal mod til at gå mod strømmen og kaste sig nysgerrigt ud i noget, man ikke er sikker på. Flere forskere peger ligeledes på, at det store flertal af undervisere først kan forventes at arbejde intensivt med opgaven, når der indføres eksamensmæssige krav på området (Paulsen, 2012; Darsø, 2012). Hvis ikke elevernes kreative kompetencer måles til eksamen, vil lærerne ganske enkelt mangle et incitament og overlade opgaven til ildsjæle (Nielsen, 2012; Boysen, 2012). 4

5 Det er også blevet fremhævet, at kreativitet ikke alene bør reserveres til et særligt fag, eller til særlige projektuger mv., men i stedet integreres i hvert enkelt fag (fx Tanggaard, 2010:133). Ved at træne kreative kompetencer i alle fag og faglige situationer kan man dels forvente mere kvantitativ træning af kreative kompetencer, dels forvente mere bredspektret (kvalitativ) træning af kreative kompetencer. En lignende opfattelse findes fx hos Kampylisa et al. (2009), der foreslår, at creative education should not only be a specific subject in the curriculum but also a general function of education, integrating skills and knowledge from various school subjects (s. 27). Hvad står vi på? - teoretisk platform Entreprenørskab, kreativitet, foretagsomhed, iværksætteri og innovation er søsterbegreber, der ofte bruges i flæng - og nogle gange om det samme fænomen. Men begreberne afspejler forskelle, der er vigtige at forstå for at kunne skabe god undervisning i og gennem entreprenørskab og innovation. Og ikke mindst i forhold til at kunne afprøve studerende og elever inden for feltet. Entreprenørskabsundervisning er typisk en praksisform, hvor deltagerne trænes i at opdage, skabe og realisere nye værdiskabende muligheder (Sawyer, 2012). Essensen er, at undervisningen skal bruges til at skabe mere værdi for sig selv og andre. Værdien kan fx være værdi af økonomisk, social, kulturel og menneskelig art (FFE-YE, 2011). Begrebet mere værdi bliver knyttet til vækst-metaforen (FIVU, 2012), der signalerer, at noget gror, vokser op og udvikler sig. Vækst er således en konceptuel op-metafor for effekten af entreprenørskab (Greve, 2011). Metaforer er med til at bestemme, hvad vi tænker - og med vækstmetaforen siger vi altså, at noget skal blive bedre. Spørgsmålet er, hvilken form for vækst entreprenørskabsundervisning skal fremme i den pædagogiske arena for læreruddannelse og skole? En smal forståelse for vækstudvikling er knyttet til økonomisk entreprenørskab, der handler om, at studerende skal udvikle faglige kompetencer til at skabe ny business (Schumpeter, 1934; Blenker, Korsgaard, Neergaard & Thrane, 2011). En bred forståelse af vækstudvikling er knyttet til pædagogisk entreprenørskab, der handler om, at studerende udvikler en særlig indstilling og handling, som i langt højere grad er knyttet til almen livskompetence som det at kunne gribe muligheder i hverdagslivet (Gibb, 2002; Sarasvathy, 2003; Hannon, 2006; Surlemont, 2007; QAA, 2012; Kirketerp, 2012). Den 5

6 brede forståelse er endvidere knyttet til den menneskelige opfindsomhed og skabertrang, der kan stimuleres, læres og kvalificeres i bredere forstand end blot med sigte på at udvikle nye produkter eller forretningskoncepter (Tanggaard, 2014). Entreprenørskab handler således ikke om bare at skabe nyt eller mere af det samme, men at skabe reel fornyelse af det eksisterende, som fordrer, at man involver og engagerer sig i den verden/de menneskers behov, som man ønsker at skabe fornyelse for. Spinoza, Flores & Dreyfus udtrykker det på følgende vis: The life of skillful disclosing, conversely, is a life of intense engagement. The best way to explore disharmonies, in other words, is not by detached deliberation but by involved experimentation (Spinoza et al, 1999). Kreativitet og entreprenørskab er uløseligt forbundet. Entreprenørielle læreprocesser har at gøre med opmærksomhed på, udforskning af, eksperimentering med og realisering af nye opfindelser, der skaber reel værdi for konkrete mennesker. Kreativitets- og entreprenørskabsundervisning kan og bør derfor tage afsæt i sociale læringsteorier (Lave & Wenger, 2003), der understreger nødvendigheden af deltagelse i kreative læringsmiljøer og reelle innovationsbehov for konkrete mennesker. Studerende udtrykker, at akkurat dette aspekt er meget givende for deres engagement (Johannesen, 2015) Entreprenørskabsundervisning fordrer kreative læreprocesser hvor deltagerne 1) fordyber sig i feltet/traditioner/fag 2) udforsker, eksperimenterer og kombinerer viden og kompetencer på nye måder 3) møder modstand fra det materiale de arbejder med (Tanggaard, 2010; Tanggaard, 2014b). Kreativitet er også forudsat af at kunne forholde sig åbent og nysgerrigt til omverdenen, det nye og anderledes, hvilket adskiller sig fra at forholde sig til det forudsigelige og traditionelle. Rogoff udtrykker denne forskel i to begreber: the good eye og the curious eye (Rogoff, 2004). The curious eye er en betegnelse for en åben og nysgerrig måde at undersøge (visuelle) fænomener i omverdenen på. Dette fordomsfrie afsøgende blik har til hensigt at få øje på, hvad der måtte være at få øje på, at opdage sider og facetter, som man enten ikke vidste i forvejen eller kunne forudse. The curious eye udfordrer the good eye, som repræsenterer det klassisk korrekte, det hierarkiserende og fastlåsende, det forudsigelige og det traditionelle. Rogoff er optaget af, hvordan blikket kan frigøres fra autoritative metoder, så vi kan se, hvad der faktisk måtte være at SE frem for at lede efter bestemte svar, som bestemte typer spørgsmål afføder og derved operere inden for et vedtaget kodeks om det gode. Selv om Rogoff forsker i visuel kultur er det ikke et 6

7 spørgsmål, som kun er relevant i forbindelse med visuelle fag, idet der grundlæggende er tale om en tilgang, en attitude og en måde at forholde sig på. I forhold til undervisning inviterer the good eye-positionen til at tænke abstrakt, agere i nye og ukendte kontekster, forholde sig demokratisk, åbent og afsøgende. Curiousity implies a certain unsettling, a notion of things outside the realm of the known, of things not yet quite understood or articulated; the pleasures of the forbidden or the hidden of the unthought; the optimism of finding out something one had not known or been able to conceive of before (Rogoff 2004). Hermed peger Rogoff på betydningen af det ikkeforudsigelige og intuitionen, fornemmelsen af at der er noget uden for det kendte eller umiddelbart forståelige, som bare endnu ikke er artikuleret. Dette er en væsentlig ingrediens i en kreativ tilgang - og en kobling til udvikling af et mind set ift. kreativitet, entreprenørskab og innovation. Spinosa et al er inde på vigtigheden af samme værensmodus i forbindelse med entreprenørskab, som knytter an til en oplukkende proces, hvor mennesker er sensitive over for disharmonier og anamolier i deres omverden (Spinosa et al, 2004). Som Bager, Blenker, Rasmussen & Thrane udtrykker, er det akkurat fokuseringen på sensitiviteten, der gør entreprenørskab til en innovativ kunstart - og ikke til videnskab (Bager et al, 2011). Dermed repræsenterer the curious eye/ nysgerrighed en mulighed for at udforske et fænomen og udvikle på det - en mulighed som the good eye ikke ville kunne få øje på eller tillægge betydning. Mange undervisere bruger det nye kreativitetsfokus til at sætte fokus på æstetiske læreprocesser men det handler således ikke om at bygge flere papmaché giraffer i aulaen, men om at eksisterende viden, praksisser og koncepter transformeres til nye og bedre kombinationer. Derfor peger Tanggaard på, at et bedre ord for kreativitet er opfindsomhed (Tanggaard, 2014a), der er løsrevet fra den romantiske og æstetiske forståelse af kreativitetsbegrebet, som det er behæftet med. For at slå fast: de fleste nyere, empiriske kreativitetsstudier understreger, at kreativitet handler om sampling af viden, færdigheder og kompetencer (Tanggaard & Stadil, 2012) som finder sted i konkrete kontekster og bedst trives i kollaborative processer (Tanggaard & Stadil, 2012) Det kollaborative aspekt er ligeledes særlig centralt for entreprenørielle læreprocesser (FFE- 7

8 YE, 2014), som adskiller sig fra kreativitet ved at have en stærk betoning af værdiskabelse med fokus på andre og realisering af nyopfindelserne. Hvorfor dette fokus på kreative og entreprenørielle læreprocesser? Fordi innovation er det, der sker efter kreative og entreprenørielle processer, og som viser sig som fornyelse i sociale systemer. Definitionen på innovation er, at det nye accepteres af brugerne og implementeres, udbredes og tages i brug i sociale systemer (Sawyer, 2012) og det kræver, at studerende og brugere af opfindelserne har været igennem fælles værdiskabelsesprocesser. Dette er ofte ikke muligt under uddannelsen men i afsnittet om InnovationsAgenten skal vi dog se et eksempel, hvor det lykkes. Det er dog ikke alle fornyelser, der skaber mere værdi eller ønskværdige fornyelser. At arbejde med kreativitet, entreprenørskab og innovation er således også et normativt projekt, der kalder på etiske og moralske refleksioner. Vi ser for eksempel, at innovationsbegrebet gennem de senere år har fået et mere differentieret og menneskeligt ansigt i form af social innovation, som tager udgangspunkt i menneskers behov. Samfund og virksomheder er nødt til at tænke globalt og etisk et eksempel på dét er udviklingen af et sugerør, som kan rense vand, og derved afhjælpe problematikken med adgang til rent vand i visse områder af verden (INDEX-Design to improve Life). Der kategoriseres også i brugerdrevet innovation, medarbejderdrevet og velfærdsdrevet innovation, ligesom der tales om innovation af services, oplevelser og uddannelser (bl.a. Darsø 2008). Der er altså tale om en mangefacettering af innovationsbegrebet, som måske alle rummer det oprindelige økonomiske perspektiv, men som også tillægger menneskelige værdier og perspektiver en væsentlig og central betydning. Det er jo bare metode hører vi mange undervisere sige om entreprenørskabsundervisning. Svaret er, at det er det også, men det er MEGET MERE, og det er vigtigt at have blik på forskelle inden for entreprenørskabs-undervisning. Men det der kendetegner dem alle er, at de er præget af divergente processer, hvorfor der ikke kan laves entydige systemer og driftsikre modeller til at udvikle kreativitet og innovation. Dels kan der ikke udstedes garantier for, at der skabes og realiseres noget nyt og værdifuldt - dels er der tale om en hårfin balance, idet risikoen for at afvikle kreative, entreprenørielle og innovative kompetencer er til stede, jo mere formfaste metoder til udvikling af innovative kompetencer, der foreskrives og 8

9 benyttes. Der eksisterer nemlig et modsætningsforhold mellem styring, målbarhed og effektivitet på den ene side og intuition, sensitivitet og kreativitet på den anden. En særlig udfordring er, at læreruddannelsen opererer med ikke-elastiske forestillinger om, hvad faglighed er, og at der er tradition for at arbejde med lineære processer, som vi nemmere kan følge og sætte på formel. På den anden side er ledelse central, hvis den skaber elastiske rammer for at skabende praksisfællesskaber kan opstå. Her må den aktuelle kontekst være med til at sætte rammen og til dette er et blik på forskelle inden for entreprenørskabsundervisning konstruktivt. Ikke alle processer skal sigte mod det samme outcome konteksten er forskellig. Et blik på forskelle for undervisning Blenker et al (2011) identificerer 4 paradigmer som afspejler forskellige kontekster - for entreprenørskabsundervisning. Disse udtrykker hver især, at der er afgørende forskelle på spørgsmålet om, hvad, hvorfor og hvordan i entreprenørskabsundervisning og forlængelse heraf, at der er afgørende forskelle på det outcome, som der skal komme ud af entreprenørskabsundervisningen. Vi har set alle paradigmerne udfolde sig i forbindelse med læreruddannelse. Illustrationen er inspireret af Blenker et al (2011) og viser, at entreprenørskab har en form for progression på den måde, at kreativ foretagsomhed er menneskets klangbund for at 9

10 kunne handle entreprenørielt og innovativt. Nedenfor ses eksempler på, at kreative læringsmiljøer, innovation og entreprenørskab i læreruddannelsen kan organiseres med afsæt i de fire paradigmer. I det følgende viser vi eksempler på, hvordan dette afsæt giver mulighed for at skabe forskellige og forskellige relevante tilgange til undervisning i, for og gennem innovation og entreprenørskab. Kreativ foretagsomhed ligger til grund for de andre tilgange Denne tilgang til undervisningen handler om at stimulere studerende til at skabe muligheder og handle på at realisere dem. Dette er derfor forudsætningen for de andre tre tilgange. I praksis sker det ved at arbejde med nye tilgange, metoder og redskaber i undervisningen som fx er med til at stimulere de studerendes undren og nysgerrighed. Læreruddannelse har et dobbelt sigte: studerendes egen kompetenceudvikling og deres kompetencer til at skabe læreprocesser i skolen, som stimulerer elevernes kompetenceudvikling. Kan man gøre begge dele på samme tid i uddannelsen? Svaret er ja og forløbet Entreprenørskabsfacilitator er et eksempel på dette. Forløbet er et tre ugers intensivt forløb, hvor lærere fra skolen og studerende er på et fælles kursus i, hvordan man faciliterer kreative og entreprenørielle læreprocesser i skolen. De præsenteres for teori, præsenteres for og eksperimenter med metoder og værkstøjer, som de kan bruge i skolen. Produktet er, at de sammen udvikler og faciliterer en idegenereringsproces i klasse på en konkret skole. For eleverne er processen en del af det landsdækkende Edison-koncept, som er en idekonkurrence, der drives af Fonden for Entreprenørskab-Young Enterprise. Forløbet er et eksempel på, at kreativ foretagsomhed læres gennem kreativ foretagsomhed og at der tænkes i at udvikle noget nyt og nyttigt, mens man lærer. Fagfagligt entreprenørskab Vi er nok de værste du har fået fat i vi er naturfagsstuderende og ikke sådan nogen, der er kreative (studerende i naturfag) Nogle af de typiske forståelser vi møder hos studerende og undervisere er forestillingen om, at nogle fag pr. definition er mere kreative end andre. Ingen fag har patent på at være kreative, men for nogle fag er potentialet til at udvikle kreativitet måske tættere på. 10

11 Billedkunstfaget er et eksempel på et fag, hvor en væsentlig del af dna et er at arbejde med udvikling af kreativitet gennem processer og metoder, som opererer med åbne spørgsmål og løsninger - inden for klare og stramme rammer. Citatet ovenfor viser studerende, der også har indlejret denne forståelse. Men intet kunne være mere forkert alle fag bærer i sig muligheden for kreativitet, for kreativitet handler om fordybelse i fag/kendskab til tradition, modstand fra materialet og eksperimentering/sampling (Tanggaard, 2010). Dette erfarede de naturfagsstuderende også gennem et forløb, hvor de med afsæt i naturfag- og pædagogikfaget skulle eksperimentere med at udvikle ny undervisningspraksis til skoletjenesten i Botanisk have, Aarhus en praksis som kunne realiseres. Det skete faktisk for to af de studerendes projekter og for to af de studerende gav det studiejob. Skabelsesprocessen var udover at bringe deres faglighed i spil på nye måder med til at styrke deres arbejdsmarkedsparathed og skabelsen af nye karrieveje. Tænk hvilken afsmittende effekt det vil have på undervisningen og eleverne i folkeskolen, hvis kommende lærere har en forståelse af, at nogle fag pr. definition er mere kreative end andre? Et andet undervisningseksempel er fra læreruddannelsens billedfag, hvor en gruppe studerende satte sig for at undersøge fænomenet hjem - hvad karakteriserer et hjem, hvad er et hjem for fx en hjemløs, et mobilt hjem etc. og efterfølgende visuelt at konstruere på ny med afsæt i disse undersøgelser og eksperimenter. I undersøgelsesfasen registrerede de brugen af deres egne hjem gennem en uge ved at vise og pege på egne bevægelsesmønstre i hjemmet. En studerende viste det ved at afsætte små farvede tapestykker på gulvet overalt i lejligheden, hvor han bevægede sig. Det resulterede i en tydelig ophobning visse steder og tomhed andre. En anden anvendte punkter og forbindelseslinjer på gulvet. Det tredje gruppemedlem hængte hvide, smalle ruller papir (mange ruller toiletpapir) ned fra loftet i strimler dér, hvor hun bevægede sig. Det resulterede i rumregistreringer, som var fulde af hvide papirstrimler, som sluttede ca. 1,70 m over gulvet nogle steder helt tæt sammen, som viste hvor hun hyppigst bevægede sig rigtig meget, andre steder helt eller delvist uden strimler, fordi hun aldrig eller sjældent kom der. Man kan måske indvende, at det er en noget langhåret måde at arbejde på, og hvad skal det føre til? Men i vores optik viser og udvikler det nogle alternative måder at lave statistik 11

12 på, at foretage rumlige undersøgelser og dokumentere registreringer, og udvikle det visuelle formsprog i de forskellige visuelle forklaringsmåder. Konkretiseringen af bevægelser og bevægelsessystemer befordrede gruppens refleksioner over, hvordan vi bruger vores hjem, hvor meget/lidt plads vi overhovedet har brug for osv., ligesom de helt bogstaveligt så deres hjem i et nyt lys og med nye øjne. Med eksemplet illustreres betydningen af at gå nye veje i måder at arbejde på og en ny betydning af at have hands on. Mange innovationsteoretikere fremhæver betydningen af at arbejde kunstnerisk, æstetisk og konkret udforme modeller og prototyper for at befordre de kreative processer. Det er undersøgelsen af hjem et godt eksempel på. Iværksætteri Iværksætteri-tilgangen er knyttet til økonomisk entreprenørskab. Og så alligevel er det en tilgang, der bør ligge på kanten af læreruddannelsen, fordi undervisningen inden for dette fokuserer på, at studerende lærer at skabe egen virksomhed (entreprenørskab), udvikler nye tiltag/projekter/metoder inden for eksisterende virksomheder med (intraprenørskab). Skabelse og ledelse af virksomheder og projekter har mange fælles træk, mange af kompetencerne er de samme - og i en skole er der brug for medarbejdere, der proaktivt kan handle med økonomi som en aktør for realisering af nye og brugbare ideer. Virksomheden Elevakademiet 5 er stiftet af en lærerstuderende som et modsvar til mentor Danmark. Stifteren erfarede et behov for lektiehjælp ledet af hjælpere med en didaktisk faglighed til at kunne stimulere forskellige børns læreprocesser. Foreningen Global School Support er stiftet af to lærerstuderende fra læreruddannelsen i Aarhus. Deres forening har til sigte at skabe nye skoler og undervisnings-/arbejdsformer i Ghana et behov de identificerede under et praktikophold i Ghana. 6 Disse to eksempler afspejler meget godt to forskellige afsæt for iværksætteri: identificering af behov i omverdenen og motivation for at lave endnu mere inden for et interesseområde, som man allerede har. Og som man ønsker at smitte verden med. Men meget tyder på, at når iværksætterprojektet er i gang, er der brug for både at kunne identificere behov og til at Se: 12

13 kunne have engagement for et konkret område. Det er hårdt arbejde! Disse læreprocesser har fundet sted i studentervæksthuse, som er et nyt fysisk og didaktisk læringsrum, hvor der tilbydes ekstra-curriculære aktiviteter. Stedet opsøges af studerende af både forretningsdrevne og læringsdrevne grunde. Nogle vil simpelthen bare gerne lære at sætte noget i værk - som andre har gavn af uden at have en konkret ide. Andre har en konkret ide til en virksomhed eller et projekt, som de gerne vil sætte i værk og som kræver at de bevæger sig ud over sin kernefaglighed - fx jura, markedsføring og skatteforhold. Elevakademiet og Global School er eksempler på sidstnævnte. Studentervæksthuset er et læringsrum hvor studerende kan tage et langt, sejt træk med et projekt (fx bachelor - innovationsprojekt i skolen etc.) - et sejt træk hvor de både lærer og træner karaktertræk som vedholdende og engagement og træner den konkrete realisering af et nyskabt produkt/proces i skolen. Værdien af det formelle, semi-formelle og non-formelle eksperimenterende læringsrum, som fx studentervæksthusene kan tilbyde, skal virkelig frem i lyset, og det tyder på, at det kan bidrage positivt til at styrke de studerendes engagement for deres uddannelse og generelle liv (Johannesen, 2015). Med andre ord: der er andre og måske mere værdifulde måder at styrke de studerendes deltagelse end studieaktivitetsmodellen! Vækstskabelse Kurset InnovationsAgenten er et eksempel på samskabelsesproces mellem lærere, pædagoger og studerende. I 3 måneder faciliteres deltagerne til at samskabe nye bud med afsæt i reelle behov for udvikling af innovation og entreprenørskab i skolens fag. De er med til at skabe noget nyt og brugbart med afsæt i deres faglighed, samtidig med at de lærer teori, metoder og redskaber. Kurset finder i et kreativt iværksættermiljø i VIA Studentervæksthuse, er uden for curriculum hvorfor det er deltagerne egne kompetencer og potentialer, der er i fokus og ikke curriculære mål. For lærere og pædagoger er kurset en del af deres kompetenceudvikling, der aflønnes af Aarhus Kommune og er opstået på baggrund af en medfinansieringsaftale som Aarhus Kommune og VIA har indgået om at stimulere entreprenøriel kultur og praksis i uddannelserne - og i offentlige institutioner. Den fælles mission er at bidrage til at skabe innovative og entreprenørielle mennesker og organisationer. Kurset er derfor designet ud fra en tænkning om win-win; økonomisk som pædagogisk. Fx har kurset et overordnet 13

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Hovedpointer 1) Fællesgør ansvar 2) Du behøver ikke at kunne forme det i ler! 3) Bevæg jer på kanten I et forskningsmæssigt perspektiv At beskrive og

Læs mere

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Progressionsmodel: Entreprenørsk abs- og innovationsundervisning

Progressionsmodel: Entreprenørsk abs- og innovationsundervisning Handling Omverdensforståelse Kreativitet Personlig indstilling? Entreprenørskabs- og innovationsundervisning Progressionsmodel: www.ffe-ye.dk Progressionsmodel: Entreprenørskabs- og innovationsundervisning

Læs mere

Progressionsmodel: Entreprenørsk abs- og innovationsundervisning

Progressionsmodel: Entreprenørsk abs- og innovationsundervisning Handling Omverdensforståelse Kreativitet Personlig indstilling? Entreprenørskabs- og innovationsundervisning Progressionsmodel: www.ffe-ye.dk Progressionsmodel: Entreprenørskabs- og innovationsundervisning

Læs mere

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen 2 ffe-ye.dk Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab (I&E) er gennem de seneste år blevet en større del af det samlede danske

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Find vejen frem VIA Læreruddannelsen. VIA University College. Innovation og entreprenørskab

Find vejen frem VIA Læreruddannelsen. VIA University College. Innovation og entreprenørskab Find vejen frem VIA Læreruddannelsen VIA University College Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab i læreruddannelsen Entreprenørskabsbegrebet har været tæt forbundet med at skabe

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Rend mig i traditionerne

Rend mig i traditionerne Rend mig i traditionerne Om undervisningens innovative grundstof Traditionerne der skal brydes Essensen af Den Innovative pædagogik Det innovative grundstof Hvordan vinder underviseren prinsessen og dethalve

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Interdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I. Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation

Interdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I. Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation Interdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation Nyt center - ét fælles mål Overordnet mål: BRINGE FORSKNINGSBASERET VIDEN I

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium Hvorfor innovation? Innovation definition Innovation i gymnasiet Innovative processer Hvorfor innovation? Formålsparagraffen 1 stk. 4 Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Taksonomi i Entreprenørskabsuddannelse

Taksonomi i Entreprenørskabsuddannelse 2015 - perspektiver på mål, undervisning og evaluering www.ffe-ye.dk 2 - Perspektiver på mål, undervisning og evaluering udgives af: Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Ejlskovsgade 3D 5000 Odense

Læs mere

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship og ID-modellen Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen KIE-modellen Et pædagogisk-didaktisk værktøj

Læs mere

Innovation i og af skolen

Innovation i og af skolen Innovation i og af skolen Af Jan Grønnebæk, lektor, i samtale med Marianne Thrane, pæd. konsulent Innovationsbegrebet er i en offentlig sammenhæng i hvert fald i Danmark, en forholdsvis ny foreteelse.

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans

Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans Vision Verdens bedste folkeskole indvarsler en pragmatisk vending for såvel folkeskolen som læreruddannelsen, der betyder,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole (Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ Danske elevers

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skal alle være kreative?

Skal alle være kreative? 1 2 Dette var en forfilm til dette års Disney produktion til børn i alderen 4-6 år. Hvad sker der i filmen? Skal alle være kreative? Ja, og nej 3 4 med håbet om at lave en original impact på samfund, studerende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Energiskabere. Energiskabere

Energiskabere. Energiskabere Energi er vigtigere end arbejdstimer Hans Mikkelsen, adjungeret professor, Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet Pernille Eskerod, lektor, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere