Kirsten M. Danielsen & Flemming Madsen august 2007 maj Oplægget kan downloades på

Transkript

1 FLEMMING MADSEN & KIRSTEN M. DANIELSEN, 2008

2 Kirsten M. Danielsen & Flemming Madsen august 2007 maj 2008 Oplægget kan downloades på Republikken Vesterbrogade 24 o.g København V CVR Tel Mail: info@kulkom.dk Web: Laura Volkmar Moltzen Kultur & Kommunikation 2008 Citat er tilladt med kildeangivelse. Enhver kommerciel anvendelse eller udnyttelse er kun tilladt med udtrykkelig tilladelse fra ophavsrettighedsindehaver.

3 DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE EN VISION FOR FOLKESKOLEN 11 VORES MISSION 11 VÆRDIER 11 ARBEJDSMETODER OG VÆRKTØJER 11 FLEXIBILITET POLITIK OG STRATEGI VISIONSPROCES 17 PLACERING AF FOLKESKOLEN I KOMMUNENS BRANDING DIDAKTIK OG LEDELSE ERFARINGSGRUPPER OG NETVÆRK 25 FAGSTRATEGIER 29

6 3. PÆDAGOGIK OG METODE 4. BILAG INNOVATION I SKOLEN 33 INDFØRELSE AF INNOVATIONSLEDELSE 33 LÆRERE OG PÆDAGOGER 33 CAMP 34 TEAMBUILDING 34 IMPLEMENTERINGSSTØTTE 34 UNDERVISNINGSMODULER OG UNDERVISNINGSMETODER 35 PROJEKTUGE 35 TEMADAG 36 NETVÆRK I FORÆLDREGRUPPER 36 OM INTELLIGENS, VIDEN OG KREATIVITET 47 KREATIVITETENS REGIONALE OG LOKALE ØKONOMI 53 PERSONERNE 59 Notatet er udformet, så første hovedafsnit er relevant for alle modtagere, mens de tre midterste hovedafsnit er målrettet henholdsvis kommunernes politiske og administrative ledelse, forvaltning og centre for undervisningsmidler samt skolerne. Notatet kan således fungere som en håndbog.

7 I den seneste reform i 2007 har folkeskolen fået fælles målestokke for fagligheden, og der er indført tests og evalueringer. Reformen understreger det skifte i vores mentale og reelle samfundsmodel, som har været i gang siden slutningen af 1980 erne: Vi bevæger os fra velfærdsstat mod konkurrencestat. Derfor skal vi opdrage og uddanne borgere til arbejdsstyrken. Resultaterne skal kunne måles og sammenlignes. Men som Stefan Hermann skriver i sin bog om folkeskolens udvikling og reformer fra 1950 til , så behøver der ikke at være en modsætning mellem udviklingen af hele og lykkelige mennesker, som er aktive deltagere i demokratiet, og uddannelsen af mennesker til arbejdsstyrken. Den personlige udvikling af nutidens børn skal have en retning og en form - nogle rammer at udfolde sig indenfor, som børnene må finde sig i, ja måske ligefrem kan nyde godt af?! Faste rammer og mål er ikke dårlige i sig selv, når man samtidig giver plads til at børnene udfolder deres potentiale som kreative, handlekraftige og selvstændige mennesker. Til gengæld må arbejdsmarkedets udfordringer indtænkes i en større horisont, som omfatter menneskerettigheder, kulturel mangfoldighed og demokrati. Ellers går det galt, når vi skal navigere i den globale verden. Globalisering handler med andre ord om andet end konkurrenceevne. Folkeskolens opgave er at favne begge dele, og det er tilsyneladende lykkedes godt indtil nu ifølge arbejdsmarkedsforskerne. Når danske virksomheders konkurrenceevne skal forklares, hæfter man følgende ord på de danske medarbejdere og ledere: Kreative, kritiske, selvstændige, fleksible og omstillingsparate. Derfor skal folkeskolen holde fast i sit grundlag som udvikler af hele og kreative mennesker, der får de bedste betingelser for at realisere deres personlige potentiale, samtidig med at de deltager i fællesskabets processer og får erfaring. Kun derved sikres netop konkurrenceevnen på det lange sigt. Det andet skridt, som reformerne kalder på, er at begynde arbejdet med at udvikle en ny, tværgående faglighed og pædagogisk metode hos lærere og ledelse med fokus på innovation, iværksætteri og entreprenørskab Fra regeringens side har man sat fokus på innovation og iværksætteri i hele uddannelsessystemet, fra de videregående uddannelser til folkeskolen. Iværksætterakademiet IDEA og Selvstændighedsfonden støtter udvikling af nye uddannelser og fagtilbud, eksperimenter, undervisningsmaterialer med mere. 1 =>?@ABCDEFA=G 2 HHHAA>=AHHHBAIAAA DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE9

8 Men det er i kommunerne, at varen leveres, når det gælder folkeskolen. Så hvorfor ikke begynde at levere en vare, som både borgerne, erhvervslederne samt lokale og nationale politikere efterlyser og prioriterer: innovation og iværksætteri? Chancen for bonus i form af øget opmærksomhed og prioritering i de kommende års kamp om ressourcerne, vil øges betragteligt. Vores bud er, at en innovativ og velfungerende folkeskole kan blive et væsentligt parameter i konkurrencen om fremtidens borgere. Fordi den innovative skole er en skole med fokus på udvikling og virkeliggørelse af nye idéer. En skole, hvor man bevidst og systematisk arbejder med innovationsprocesser, der skaber værdi, både i forhold til samfundets overordnede målsætning - og for skolens brugere. Til gengæld ligger der en udfordring i at italesætte folkeskolen i forhold til konkurrencestatens mål om vækst, så folkeskolen får en plads også i denne kontekst. Det gælder om at skabe sammenhæng mellem skoleområdet og kommunens offensive strategiområder, som handler om vækst og udvikling, inden for områder som bosætning, turisme, erhverv. Med dette papir vil vi være med til at sætte fokus på de muligheder, som den danske folkeskole i disse år har for at sætte en dagsorden. Vel at mærke på den positive facon. Vi er klar over, at kommunerne befinder sig vidt forskellige steder i processen. Nogle har brug for at nytænke hele paletten, fra vision og politik til pædagogiske dage for lærerne og kursustilbud til eleverne. Andre er klar til at arbejde meget konkret på de enkelte skoler. Derfor har vi gjort os umage for at beskrive en række muligheder for at komme i gang. Vores vision er, at folkeskolen bliver kommunens innovative spydspids. God læselyst! Kirsten M. Danielsen Flemming Madsen DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE10

9 Vores vision er, at kommunen udvikler en innovativ folkeskole, præget af kreativitet og entreprenørskab, som ruster eleverne til at møde udfordringerne i fremtidens viden- og oplevelsessamfund. En folkeskole, som er kendetegnet af Innovationskultur, iværksætterånd og lyst til at afprøve og nedbryde grænser En klar profil i det nære lokalsamfund Offensive mål for at bidrage til samfundets udvikling & vækst En strategi, som placerer skolen i kommunens øvrige politikområder Den innovative folkeskole synliggør den faglige kompetence og understøtter et højt ambitionsniveau hos ledelse og lærere. Samtidig videreudvikler den de gode relationer og samarbejder mellem ledelse, lærere, børn og forældre. Vores mission er at understøtte udviklingen af den innovative folkeskole i kommunen og på den enkelte skole, så potentialet udfoldes bedst muligt. Samarbejde. Vi tilrettelægger og løser alle opgaver i tæt samarbejde med opdragsgiver og aktører. Ejerskab. Gennem samarbejde og involvering skaber vi et fælles ejerskab. Selvledelse. Vi arbejder for, at de involverede personer i så stort omfang, som de selv ønsker det, tager ansvar for processen og står for ledelsen af den. Helhed. Vi skaber sammenhæng til andre områder, strategier og projekter inden for folkeskoleområdet og i kommunen. Læring. Vi giver mulighed for, at der finder læring sted for alle involverede parter i form af ny viden, erkendelse og dagsordener, som bringes i spil. Bæredygtighed. Vi lægger vægt på bæredygtighed og langsigtede løsninger samt en visionær dagsorden, der engagerer og peger fremad. Entreprenørskab. Vi understøtter en dynamisk og social proces, hvor personer individuelt eller i samarbejde identificerer nogle muligheder, og arbejder for at omforme ideer til praktisk og målrettet aktivitet, det være sig i social, kulturel eller økonomisk sammenhæng. Inddragelse. Vi inddrager aktører på alle niveauer ud fra principperne om brugerdreven innovation. Det gælder internt i forvaltningen, på skolerne og i forhold til den eksterne verden. Kreative processer. Vi designer processer, som får deltagerne ud på gulvet billedligt eller bogstaveligt. Målet er at gøre deltagelse spændende, frem for en halvsur pligt. Kreative udtryk. Vi giver processen et kreativt udtryk, som tiltrækker sig opmærksomhed. Elementer kan være camp3, workshops, messer, stande og deltagerinvolverende aktiviteter. Plancher, notater, power point-oplæg, film, SMS- og web-baserede løsninger er mulige redskaber. VI SØGER KOMMUNER, SOM TØR VÆRE MED TIL AT GIVE FOLKESKOLEN EN TYDELIG INNOVATIONSPROFIL OG TØR SÆTTE SKOLEN I SPIL I SAMMENHÆNG MED HELE KOMMUNENS STRATEGISKE PLANLÆGNING. VI SØGER LÆRERE OG SKOLELEDERE, SOM TØR ANVENDE DE NYESTE METODER INDEN FOR INNOVATIV DIDAKTIK OG PÆ- DAGOGIK, SOM FRISÆTTER ELEVERNES POTENTIALER TIL AT UDNYTTE DERES FAGLIGHED TIL AT SE MULIGHEDER OG SKABE LØSNINGER, SOM HAR VÆRDI FOR ANDRE. VI SØGER BESLUTNINGSTAGERE, SOM HAR LYST TIL, AT DERES FOLKESKOLE IGEN SKAL BLIVE ET AF KOMMUNENS VIGTI- GE PARAMETRE, NÅR DET GÆLDER TILTRÆKNING AF RESSOURCESTÆRKE BORGERE OG KREATIVE VIRKSOMHEDER. 3 AJK=L=BM>L=L DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE11

10

11 Siden 1950 erne, hvor industrialiseringen for alvor slog igennem i Danmark, har folkeskolen været i centrum som et af de vigtigste instrumenter i bestræbelserne på at skabe fundamentet for, at Danmark kan klare sig og udvikles. Stefan Hermann beskriver i sin bog, Magt og Oplysning Folkeskolen fra , de store reformer, som har flyttet fokus undervejs ernes reformer hvor det hele menneske og lykkelige barn blev sat i centrum. Læreren er pædagog og den autoritative opdragelsesform sættes under pres erne fokuserede på fællesskabet og evnen til at forstå, hvordan det demokratiske samfund er opbygget for at kunne indgå som aktiv medborger. Læreren er ven og socialpædagog, som favner alle, også de svageste erne vendte sig mod individet og det personlige udviklingsprojekt med differentiering og evaluering som nogle af redskaberne. Læreren bliver coach for individets selvudvikling erne bringer fokus på at højne det faglige. Fagenes mål gøres bindende, og der indføres tests og planer, så målopfyldelsen kan kontrolleres. Den nationale kulturarv, kristendom og historie får en større rolle. Læreren er en undervisningsekspert. Hermann argumenterer overbevisende for, at skolen både er til dannelse og faglighed. Muhammed-krisen understregede for os alle, at vi ikke alene lever i et globaliseret arbejdsmarked, præget af konkurrence men også i en globaliseret offentlighed, som fordrer oplyste borgere, som tager ansvar og kan argumentere ud fra et værdisæt og en kultur. Og som kan rumme forskellighederne. Samtidig indebærer en for ensidig fokusering på den personlige udvikling og dannelsen risikoen for at ende med, hvad Goethe kalder sensualister uden hjerte. Eller måske aktivister med selvtillid, men uden fundering? Derfor er det helt relevant at relancere retning, mål og faglighed elementer i folkeskolen. Men en faglighed, som glubsk jager tests og verdensmesterskaber, betegner han som en forfaldsform og måleriets stræbsomme dovenskab. Han skriver til slut i en kronik i Berlingske august 2007: Jeg bilder mig ind, at det betyder noget for både lærere og forældre, at skolen ikke alene er for deres børns egen skyld eller for konkurrenceevnens. at det store projekt om fremme af demokrati, menneskerettigheder og oplysning har sin potens i skolens dagligdag, hvor elever langsomt bliver til borgere. DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE 12

12 Vi tilstræber at beskrive hele vejen i processen fra formulering af de overordnede, politiske mål frem til den enkelte lærer, der skal overføre målene til god undervisning i udvikling. Vi er især opmærksomme på det sted i processen, hvor målene er sat, og det er tid til handling, men det kan være vanskeligt at overføre de store visioner til det daglige arbejde. Innovationsledelse og innovativ pædagogik i skolerne skal ikke betragtes som endnu en byrde, som skal løftes. Tværtimod. Innovativ pædagogik og ledelse er metoder til at løfte de nye opgaver og stigende krav på en lettere og bedre måde. Udvalg og direktion Forvaltning Skolecentre Konsulenter Medarbejdere Folkeskoler Skoleledere og lærere Elever og forældre Skolebestyrelser Politik og strategi Didaktik og ledelse Pædagogik og metode Visions- og strategiproces Handleplan Kurser og udviklingsforløb for skolebestyrelser, ledere og lærere Kobling til øvrige strategiområder i kommunen Netværk Ledelses- og lærerudvikling Undervisningsmoduler Implementeringsstøtte Etablering af eksterne netværk med erhvervsliv og forskning Fagstrategier Undervisningsmidler Projektuge Temadag Branding Forældrenetværk Kommunerne befinder sig forskellige steder i udviklingen af folkeskolen. Udviklingsprocesser tager tid og kræver ressourcer, derfor vælger mange kommuner at støtte sig til eksterne rådgivere for at fastholde fokus og fart. Det er vigtigt, at de eksterne kræfter kan træde ind netop dér, hvor behovet er, og med netop de tilbud, der dækker de konkrete behov. Tilbuddene skal på samme tid udgøre en sammenhængende proces og kunne stå alene. Hvor i processen befinder din kommune sig, og hvilke er de næste relevante skridt? DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE 13

13 Et bud på et procesforløb kan illustreres således: Nøgleord Ejerskab Analyse Formidling Mål og indhold Rammer Faglighed Ledelse Samarbejde Kompetencer Undervisning Branding Sammenhæng Netværk aktører Forvaltning Direktion Borgere Politiske udvalg Forældre Direktion Forvaltning Skoleledelse Skolebestyrelse Konsulenter Pædagogisk center Skolecenter Lærere Skolebestyrelse Skoleledelse Lærere og elever Skole Kommune Erhvervsliv Procesniveau Vision, Værdier & Mål Strategi Handleplan udvikling Implementering Opfølgning & synergi Procesredska- Forberedende fase med inddragelse af borgere og analyse Formulering af vision og mål Formidling Data, Fokusgrupper, Camps Analyser Formulering af strategi Facilitere netværk med: Erhverv Forskning, Videncenter og CVU Koordinere arbejde mellem kommune og skole. Understøtte implentering af vision, værdier mål og strategier Temamøder Kurser Supervision Coaching Pædagogisk dag Camp Teambuilding Emnemøder Kurser Fagstrategi Implementeringsstøtte Pædagogisk dag Camp Undervisningsmoduler Undervisningsmetoder Temadage Temauger praktik Evaluering effektvurdering Placere folkeskolen i kommunens profil DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE14

14 DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE15

15

16 Det følgende er et idékatalog, som beskriver processer og aktiviteter, som udvalg og direktion kan igangsætte. En visionsproces kan designes på forskellige måder: Begrænset proces for politisk udvalg og direktion. Større proces med involvering af repræsentanter for udvalg, direktion, forældrebestyrelser, skoleledelse, lærere og evt. elever. Bred proces, som startes på hver enkelt skole og bringer forældre, elever, lærere, skoleledere og nærsamfundet, især i form af virksomheder og institutioner, sammen Benchmarks 4 og studietur Processerne leder frem til udarbejdelse af oplæg, som høres og diskuteres i en bredere sammenhæng, for eksempel ved en pædagogisk dag for hele kommunen, ved arrangementer på den enkelte skole og/eller i kommunalbestyrelsen. I processerne kan indgå: Indledende interviews med de centrale personer, der afklarer udgangspunkt og prioriteringer og evt. forskelle Seminarer med eksterne oplæg og arbejdsgrupper Workshops og camp med innovative og kreative processer Arbejde med deloplæg i mindre deltagergrupper Udarbejdelse af notater og oplæg IGANGSÆTNINGEN AF EN VELKVALIFI- CERET, INNOVATIV PROCES PÅ FOLKE- SKOLEOMRÅDET KAN VÆRE KATALYSATOR FOR DE ØVRIGE KOMMUNALE OMRÅDER. VÆR IKKE BANGE FOR AT GÅ FORREST OG TÆNKE OFFENSIVT! DE KOMMUNER, SOM HAR INDFØJET IN- NOVATION I VISIONERNE OG DE STRATE- GISKE MÅL FOR FOLKESKOLEN, KAN SIKRE SIG ET FORSPRING. Procesdesignet udarbejdes typisk på et par møder med opdragsgiver, og der nedsættes en styregruppe (fx direktion, udvalgsformand og forvaltning) og/eller en projektgruppe (fx skoleledere, skolekonsulenter, forvaltning). 4 NOPA>>=LMI>==M>@=B= A?IB=L=LAF=B=AO== ===>>==>CA=B=F Q=>>O=LMI>=BAO= A=A>C==>>>AA A=AEC>>>CABAL=L@A=O =@=B?IB===F=>C >AR=R=A=A=F DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE17

17 Folkeskolen skal skabe sin egen klare profil og sætte mål for sin indsats i relation til væsentlige strategiområder i kommunen som erhvervsudvikling, bosætning og øgning af attraktivitet. Ligesom skolen har sin plads i det kriminalpræventive arbejde og som hjemsted for kultur, idræt og folkeoplysning, skal skolen ind i de mere offensive strategier. Skolen skal ikke kun ses som en udgiftspost i det kommunale budget, men også som en investering med offensive formål. Ledelse, bestyrelser og lærere skal kunne finde sig selv og deres skole i den helhed, som en kommune udgør. Samtidig skal folkeskolen markere sig med selvstændige værdier, strategier og delmål, hvis effektuering og succes skal kunne måles. Alene den udfordring at tænke folkeskolen i sammenhæng med kommunens øvrige forvaltningsområder, erhvervsstrategi og offensive branding, fordrer en folkeskole, der er i stand til at præsentere sig selv som værdiskaber på flere måder. Aktiviteterne kan omfatte: Analyse og afdækning af øvrige strategiområder og muligheder for positionering af folkeskolen heri Interviews med erhvervschef, planafdeling samt virksomhedsrepræsentanter Formulering af folkeskolens policygrundlag for at indgå i hvert enkelt delområde. At placere folkeskolen i kommunens helhed som bidragsyder til væksten er ikke et spørgsmål om at lave skolen om, men et spørgsmål om at analysere de faktorer, som de øvrige politikområder tillægger værdi og har som indikatorer - og så italesætte skolen aktivt og offensivt heri. Det er en proces, som oftest vil tage nogen tid og kræve politisk opbakning og behandling. En folkeskole, placeret offensivt i forhold til de vækstorienterede områder i kommunen, kan give skoledirektør og udvalg et nyt udgangspunkt for prioriteringer af ressourcer. NETVÆRKSVIRKSOMHEDEN WOGN ASSIS- TERER MED OG RÅDGIVER OM ETABLERING AF FLERE FORSKELLIGE FORMER FOR NET- VÆRK. I BOGEN NETVÆRKSTEDET HÅNDBOG I DESIGN OG FACILITERING AF NETVÆRK BE- SKRIVER DE MOTIVER OG DRIVKRÆFTER I FORSKELLIGE TYPER AF NETVÆRK MED FOR- SKELLIGE MÅL. LÆRINGS- OG VI- DENDELINGSNETVÆRK ER ET AF DE CEN- TRALE NETVÆRK, SOM WOGN HAR ETABLERET FOR BLANDT ANDRE DJØF, NOR- DEA OG UDENRIGSMINISTERIET. PÅ ENGHAVESKOLEN PÅ VESTERBRO I KØ- BENHAVN HAR TORE WANSCHER MED STOR SUCCES I SINE EGNE BØRNS KLASSER ETAB- LERET FORÆLDRESAMARBEJDET SOM ET NETVÆRK, DER FØLGER OPSKRIFTERNE FRA BOGEN. RESULTATERNE ER ET MERE DYNA- MISK, AKTIVT OG MÅLRETTET FORÆLDRE- SAMARBEJDE, SOM I HØJERE GRAD SPILLER AN AKTIV ROLLE PÅ SKOLEN OG I KLASSEN. KILDE: FOLKESKOLEN 2007 KULTUR & KOMMUNIKATION ER EN DEL AF DEN KREATIVE REPUBLIK, DANMARKS STØR- STE KREATIVE ARBEJDSFÆLLESSKAB. HER DE- LER VI LOKALER, DRØMME OG OPGAVER MED 60 KREATIVE FREELANCERE OG MINDRE VIRKSOMHEDER. WOGN ER EN AF DE RES- SOURCER, SOM VI KAN TRÆKKE IND SOM SPECIALISTER I PROCESSERNE. SE DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE18

18 Folkeskolen har den store fordel, at så godt som alle børn og forældre, og dermed borgere og erhvervsdrivende i kommunen, i en periode af deres opvækst har været en del af skolen. Derfor er udgangspunktet for at skabe netværk rundt om skolen godt, og mange steder fungerer samarbejdet glimrende på flere niveauer: Mellem skolebestyrelse og skoleledelse, mellem bestyrelse og kontaktforældre og mellem lærere og forældre i klasserne. Manuel Castells beskriver i sin nyeste bog Netværkssamfundet og dets opståen de sociale og økonomiske dynamikker, som kendetegner, hvad han betegner som den nye informationsalder 5. De, som placerer sig i centrum i kraft af stærke og omfattende netværk, besidder magten. Selv om Castells overvejende taler om det globale mediesamfund, så er pointen også til at forstå for folkeskolen: I det 21. århundrede bliver det mere og mere vigtigt at etablere netværk og samarbejde mellem den kommunale folkeskole og en række aktører, såvel: i lokalsamfundet med erhvervs- og foreningsliv i kommunen på tværs af forvaltningsområderne nationalt med videregående uddannelsesinstitutioner, forskning med mere internationalt Netværk kan understøtte målet om at placere folkeskolen i forhold til øvrige strategiområder, erhvervs- og vækststrategierne, bosætning, fysisk udvikling og branding. Her kan skolen ved aktiv deltagelse i eksisterende netværk markere sig og sikre sig støtte. Folkeskolen kan sagtens være den initiativtagende part til at etablere netværk. Det er vigtigt, at grundlaget, den rigtige dagsorden, for netværket er til stede. Dette skal ifølge vores erfaring snarere bygge på omgivelsernes behov og virkelighed end på folkeskolens. Man skal tænke folkeskolen ud i den eksterne verden og nøje undersøge behovene hos dem, man vil etablere samarbejde med. Dernæst analyserer man muligheder for samspil og bidrag fra skolen til området. Så kan den rigtige dagsorden formuleres! Køreplanens elementer kan være: 5 QBF=>@AAC@ S?B=TUAC=A=?NVQWXG K DABJ Formulering af strategiske mål for netværk og relationer Analyse af politikområder og interessenter Prioriteringer Dagsorden udviklet i samarbejde med parterne Handleplan Vi medvirker til, at folkeskolen udarbejder en plan for sine netværk og fører denne ud i livet. Et centralt element kan være et uddannelsesforløb for medarbejdere, lærere og ledere i kommunen. Et forløb, som omhandler facilitator-rollen og som giver nye redskaber til at arbejde innovativt med relationer i netværk. LEDELSE AF NETVÆRK KALDER VI AT FACILITERE. ORDET KOMMER FRA FRANSK: FACIL LET. FACILITATOREN LETTER VEJEN FREM TIL DE OVERORDNEDE MÅL, MAN HAR SAT SIG. OPMÆRKSOMHEDEN ER PÅ PROCES- SEN OG RELATIONERNE DELTAGERNE IMELLEM OG DEN OVERORDNEDE DAGSORDEN. HERVED ADSKILLER FACILITATOREN SIG FRA PROJEKTLEDEREN, SOM HAR FOKUS PÅ MÅL, MILEPÆLE, INDIKATORER OG SUCCESKRITERIER, SOM FASTLÆGGES PÅ FORHÅND. FACILITATOREN ER VELEGNET TIL AT SKABE RAMMER FOR INNOVATION, NYTÆNKNING OG POSITIVE RELATIONER. PROJEKTLEDEREN ER VELEGNET TIL IMPLE- MENTERING. DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE19

19 MED REGERINGENS GLOBALISERINGSS- TRATEGI ER DER SAT POLITISK FOKUS PÅ PARTNERSKABER MELLEM DEN OF- FENTLIGE SEKTOR OG ERHVERVSLIV OG ORGANISATIONER. DER OPFORDRES ISÆR TIL PARTNER- SKABER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET, OG TONEANGIVENDE ERHVERVSVIRK- SOMHEDER OG ORGANISATIONER HAR FORPLIGTET SIG TIL AT INDGÅ PARTNER- SKABER FOR AT UDBREDE INNOVATION I SKOLERNE OG INVOLVERE ERHVERVSLI- VET I SKOLERNES HVERDAG. UNDERVISNINGSMINISTERIET, HK OG DANSK ERHVERV INDGIK DEN 28. AU- GUST 2007 ET PARTNERSKAB OM UDVIK- LING AF INNOVATIONSKRAFTEN I MIN- DRE OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG ERHVERVSSKOLER VED AT GEN- NEMFØRE FÆLLES WORKSHOPFORLØB FOR BÅDE SKOLER OG VIRKSOMHEDER, HVOR MEDARBEJDERNES OG LEDEL- SERNES INNOVATIVE KOMPETENCER STYRKES. En innovativ og iværksættende folkeskole kan anvendes strategisk af kommunen i dens branding over for potentielle, attraktive tilflyttere. Herved brandes også over for virksomheder, som i stigende grad lytter til ledende medarbejderes vurderinger af attraktive steder. Folkeskolen skal definere sine USP er, Unique Selling Points sine unikke tilbud, projekter og resultater, som kan differentiere kommunens folkeskole positivt i forhold til resten af regionen og dermed anvendes aktivt i markedsføringen. Processen omfatter interviews og kortlægning samt benchmarks. Vi assisterer med analyse og proces, hvor kommunens folkeskole definerer sine styrkepunkter og de steder, hvor der er en kant og profil i forhold til konkurrenterne. Det involverer naturligvis lærere og ledelse, som skal levere varerne. Man kan også designe en proces og et forløb, som stiller spørgsmålet Hvad er vi rigtig gode til på vores skole? meget bredt til børn og forældre. Eller med udvidelsen Hvad vil vi gerne blive rigtig gode til? og dermed få sat nogle mål for fremtiden. Det kan for eksempel gøres ved en pædagogisk dag eller et emneuge på skolen. Sådanne tiltag har sikkert fundet sted i mange versioner landet over. Forskellen er, at vi på forhånd ved, hvad vi skal bruge svarene til. Desuden kan vi tilføre den kreative og pædagogiske proces nogle hard facts og analytisk viden i form af nøgletal, som beskriver præstationer i forhold til andre kommuner og skoler. Når denne proces er tilendebragt, skal der formuleres en strategi for, hvordan folkeskolen kan indgå i konkrete kampagneforslag og markedsføringsaktiviteter. KIRSTEN HAR UDVIKLET PARTNERSKABET SAMMEN MED REPRÆSENTANTER FRA HK OG DANSK ERHVERV, HERUNDER BIDRAGET TIL UDVIKLINGEN AF WORK- SHOPFORLØBENE. DEN FÆLLES PRESSEMEDDELELSE KAN LÆSES HER: DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE20

20 KULTUR OG KOMMUNIKATION KAN UD- TRYKKE PROCES OG VISION KREATIVT. FORSLAG OG RAPPORTER BEHØVER IKKE VÆRE KEDELIGE. PROCESSER OG RESULTATER MÅ GERNE UDTRYKKE SIG LIGE SÅ INNOVATIVT, SOM MÅLENE FOR PROCESSERNE FORMUL- ERES. NEDENSTÅENDE BILLEDER ER FRA PROC- ESSEN BALLERUP VISION 2020, SOM KUL- TUR & KOMMUNIKATION FACILITEREDE. En undersøgelse gennemført af Copenhagen Business School viser, at den kreative klasse (mennesker med en videregående uddannelse) tiltrækkes af en kombination af stedkvalitet og spændende jobmuligheder. Rapporten konkluderer, at der i Danmark helt overordnet er tre typer regioner, der i særlig stor grad formål at tiltrække den kreative klasse: store byer som København og Århus, byer med en særlig stedkvalitet som Svendborg og byer med høj grad af specialisering som Sønderborg. Omvendt er et tyndt arbejdsmarked med begrænsede karrieremuligheder, et begrænset udbud af kultur og oplevelser i hverdagen og i det hele taget mangel på tolerance og diversitet, demotiverende for bosætning. Et mangfoldigt kultur- og oplevelsestilbud, tolerance & åbenhed, tilstedeværelsen af kunstnere (bohemer) samt god offentlig service og institutioner, er med til at determinere valget af bosted. Andre bosætningsanalyser angiver ønsket om større bolig og familiemæssige årsager som primære grunde til flytning og attraktivt byliv, gode uddannelsesmuligheder samt grønne områder som de vigtigste kvaliteter ved det valgte bosted. Kilder: The Geography of the Danish Creative Class, Imagine CBS 2006 Plan09-sekretariatet: By og Bosætningsanalyse I planarbejdet (En undersøgelse af Århus) DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE21

21

22 Når kommunalbestyrelsens vision og strategiske mål for en innovativ folkeskole er vedtaget, skal beslutningerne følges op af en målrettet handleplan, der skaber sammenhæng mellem kommunens overordnede vision og den konkrete udmøntning i skolernes hverdag. Processen skal bygge på et godt samarbejde mellem forvaltning og skoler om den bedst kvalificerede gennemførelse af de politiske mål. Den målrettede implementeringsproces skal på samme tid kunne indeholde: En fælles handleplan for hele den kommunale folkeskole, hvor skoleforvaltningen driver processen og igangsætter fælles og tværgående initiativer. Rum til de enkelte skolers handleplaner, hvor ledelse og medarbejdere med udgangspunkt i skolens profil driver egen proces og igangsætter egne og tværgående initiativer. Handleplanen kan overordnet bestå af følgende elementer Fastlæggelse af det fælles grundlag: Vision og værdigrundlag Strategiske mål Succeskriterier Tidsperspektiv Fælles handleplan: Organisering af indsatsen, for eksempel styregruppe, innovationsambassadører, skoler, der fungerer som spydspidser i udviklingen og erfaringsnetværk Inspirationsmøde for skolebestyrelserne Ledelsesseminar om innovationsledelse Efteruddannelse og kompetenceløft for lærere og pædagoger Fagstrategi og undervisningsmidler Den enkelte skoles handleplan: Sammen med skolebestyrelsen: Prioritering af innovation i eget værdigrundlag Pædagogisk dag: Den innovative skole og innovativ didaktik og pædagogik Etablering af partnerskab med erhvervslivet Kompetenceudvikling for medarbejderne Konkrete tilbud, aktiviteter og undervisningsforløb for skoleeleverne Formidling Evaluering og effektmåling af skolernes indsats, herunder Inddragelse af innovationsaspektet i de årlige kvalitetsrapporter Grundlaget for handleplanen formuleres typisk i tæt samarbejde mellem forvaltning og skoleudvalg og de eventuelle eksterne konsulenter, hvor det fælles grundlag og den overordnede strategi lægges. Herefter beskrives processen, og der nedsættes en styregruppe og eventuelt en udførende projektgruppe med repræsentation af lærere, skoleledere, skolekonsulenter og forvaltning. Handleplanen med de konkrete handlepunkter udarbejdes af forvaltningen/eksterne konsulenter sammen med projektgruppen, i løbende dialog med styregruppen og med skoleudvalget som ansvarlig politisk beslutningstager. KULTUR & KOMMUNIKATION HAR SAM- MEN MED FORSKNINGSCENTER RISØ UD- GIVET METODENOTAT ANVENDELSE AF FREMSYN I KOMMUNALE OG REGIONALE UDVIKLINGS- OG PLANSTRATEGIPROCES- SER. NOTATET INDEHOLDER FORSLAG TIL TIL- RETTELÆGGELSE AF ET REGIONALT FREM- SYN MED BESKRIVELSE AF PROCESSENS ENKELTE ELEMENTER. NOTATET GIVER EN INTRODUKTION TIL FORSKELLIGE FREM- SYNSMETODER OG GIVER EN INTRODUK- TION TIL ANDRE TILGANGE TIL REGIONAL UDVIKLING. METODEN HAR VÆRET ANVENDT I BALLE- RUP KOMMUNE. FLEMMING SKREV NOTA- TET SAMMEN MED SENIORFORSKER BIRGITTE RASMUSSEN, RISØ. LINK: DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE23

23 Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at kommunen skal deltage i konkurrencen om årets iværksætterby ( og et enigt børne- og skoleudvalg beslutter, at skolevæsenet skal gå aktivt ind i at understøtte kommunens iværksætterprofil. Skolechefen skal for udvalget forelægge en handleplan for, hvordan folkeskolerne kan udgøre en aktiv faktor i processen, som også giver skolevæsenet en positiv omtale i sammenhæng med kommunens erhvervsliv. Det overordnede mål er at vinde konkurrencen det følgende år, så der er kort tid og behov for synlige resultater. Skolechefen starter sit arbejde med at undersøge erhvervsudvalgets mål for deltagelse i konkurrencen om årets iværksætterby og går ind i en tæt dialog med børne- og skoleudvalget om mål og succeskriterier for handleplanen. Det besluttes at afsætte ressourcer til en projektgruppe, der skal udarbejde forslag til en handleplan, som skolerne må forventes at tage ejerskab af og bakke op om. Projektgruppen nedsættes med en skolekonsulent som formand og med deltagelse af en lærer, en SFO-pædagog, en UU-vejleder og en medarbejder fra skoleforvaltningen. Projektgruppen refererer til en styregruppe, hvor skolechefen, en skoleleder, en repræsentant fra skolebestyrelserne og en repræsentant fra de lokale erhvervsliv deltager. Skolechefen udarbejder et kommissorium for projektgruppen, der ud over de konkrete krav til handle- og tidsplan blandt andet stiller krav om dialog mellem erhvervs- og iværksætterrepræsentanter samt skoleledere og lærere om interessefællesskaber, fælles værdier og fælles mål, om udbredelse af ejerskab til handleplanen og om sikring af pædagogisk og faglig kvalitet af de konkrete aktiviteter. Forslaget til handleplan skal indeholde budget og finansiering. DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE24