Kirsten M. Danielsen & Flemming Madsen august 2007 maj Oplægget kan downloades på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirsten M. Danielsen & Flemming Madsen august 2007 maj 2008. Oplægget kan downloades på www.kulkom.dk"

Transkript

1 FLEMMING MADSEN & KIRSTEN M. DANIELSEN, 2008

2 Kirsten M. Danielsen & Flemming Madsen august 2007 maj 2008 Oplægget kan downloades på Republikken Vesterbrogade 24 o.g København V CVR Tel Mail: Web: Laura Volkmar Moltzen Kultur & Kommunikation 2008 Citat er tilladt med kildeangivelse. Enhver kommerciel anvendelse eller udnyttelse er kun tilladt med udtrykkelig tilladelse fra ophavsrettighedsindehaver.

3 DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE EN VISION FOR FOLKESKOLEN 11 VORES MISSION 11 VÆRDIER 11 ARBEJDSMETODER OG VÆRKTØJER 11 FLEXIBILITET POLITIK OG STRATEGI VISIONSPROCES 17 PLACERING AF FOLKESKOLEN I KOMMUNENS BRANDING DIDAKTIK OG LEDELSE ERFARINGSGRUPPER OG NETVÆRK 25 FAGSTRATEGIER 29

6 3. PÆDAGOGIK OG METODE 4. BILAG INNOVATION I SKOLEN 33 INDFØRELSE AF INNOVATIONSLEDELSE 33 LÆRERE OG PÆDAGOGER 33 CAMP 34 TEAMBUILDING 34 IMPLEMENTERINGSSTØTTE 34 UNDERVISNINGSMODULER OG UNDERVISNINGSMETODER 35 PROJEKTUGE 35 TEMADAG 36 NETVÆRK I FORÆLDREGRUPPER 36 OM INTELLIGENS, VIDEN OG KREATIVITET 47 KREATIVITETENS REGIONALE OG LOKALE ØKONOMI 53 PERSONERNE 59 Notatet er udformet, så første hovedafsnit er relevant for alle modtagere, mens de tre midterste hovedafsnit er målrettet henholdsvis kommunernes politiske og administrative ledelse, forvaltning og centre for undervisningsmidler samt skolerne. Notatet kan således fungere som en håndbog.

7 I den seneste reform i 2007 har folkeskolen fået fælles målestokke for fagligheden, og der er indført tests og evalueringer. Reformen understreger det skifte i vores mentale og reelle samfundsmodel, som har været i gang siden slutningen af 1980 erne: Vi bevæger os fra velfærdsstat mod konkurrencestat. Derfor skal vi opdrage og uddanne borgere til arbejdsstyrken. Resultaterne skal kunne måles og sammenlignes. Men som Stefan Hermann skriver i sin bog om folkeskolens udvikling og reformer fra 1950 til , så behøver der ikke at være en modsætning mellem udviklingen af hele og lykkelige mennesker, som er aktive deltagere i demokratiet, og uddannelsen af mennesker til arbejdsstyrken. Den personlige udvikling af nutidens børn skal have en retning og en form - nogle rammer at udfolde sig indenfor, som børnene må finde sig i, ja måske ligefrem kan nyde godt af?! Faste rammer og mål er ikke dårlige i sig selv, når man samtidig giver plads til at børnene udfolder deres potentiale som kreative, handlekraftige og selvstændige mennesker. Til gengæld må arbejdsmarkedets udfordringer indtænkes i en større horisont, som omfatter menneskerettigheder, kulturel mangfoldighed og demokrati. Ellers går det galt, når vi skal navigere i den globale verden. Globalisering handler med andre ord om andet end konkurrenceevne. Folkeskolens opgave er at favne begge dele, og det er tilsyneladende lykkedes godt indtil nu ifølge arbejdsmarkedsforskerne. Når danske virksomheders konkurrenceevne skal forklares, hæfter man følgende ord på de danske medarbejdere og ledere: Kreative, kritiske, selvstændige, fleksible og omstillingsparate. Derfor skal folkeskolen holde fast i sit grundlag som udvikler af hele og kreative mennesker, der får de bedste betingelser for at realisere deres personlige potentiale, samtidig med at de deltager i fællesskabets processer og får erfaring. Kun derved sikres netop konkurrenceevnen på det lange sigt. Det andet skridt, som reformerne kalder på, er at begynde arbejdet med at udvikle en ny, tværgående faglighed og pædagogisk metode hos lærere og ledelse med fokus på innovation, iværksætteri og entreprenørskab Fra regeringens side har man sat fokus på innovation og iværksætteri i hele uddannelsessystemet, fra de videregående uddannelser til folkeskolen. Iværksætterakademiet IDEA og Selvstændighedsfonden støtter udvikling af nye uddannelser og fagtilbud, eksperimenter, undervisningsmaterialer med mere. 1 2 HHHAA>=AHHHBAIAAA DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE9

8 Men det er i kommunerne, at varen leveres, når det gælder folkeskolen. Så hvorfor ikke begynde at levere en vare, som både borgerne, erhvervslederne samt lokale og nationale politikere efterlyser og prioriterer: innovation og iværksætteri? Chancen for bonus i form af øget opmærksomhed og prioritering i de kommende års kamp om ressourcerne, vil øges betragteligt. Vores bud er, at en innovativ og velfungerende folkeskole kan blive et væsentligt parameter i konkurrencen om fremtidens borgere. Fordi den innovative skole er en skole med fokus på udvikling og virkeliggørelse af nye idéer. En skole, hvor man bevidst og systematisk arbejder med innovationsprocesser, der skaber værdi, både i forhold til samfundets overordnede målsætning - og for skolens brugere. Til gengæld ligger der en udfordring i at italesætte folkeskolen i forhold til konkurrencestatens mål om vækst, så folkeskolen får en plads også i denne kontekst. Det gælder om at skabe sammenhæng mellem skoleområdet og kommunens offensive strategiområder, som handler om vækst og udvikling, inden for områder som bosætning, turisme, erhverv. Med dette papir vil vi være med til at sætte fokus på de muligheder, som den danske folkeskole i disse år har for at sætte en dagsorden. Vel at mærke på den positive facon. Vi er klar over, at kommunerne befinder sig vidt forskellige steder i processen. Nogle har brug for at nytænke hele paletten, fra vision og politik til pædagogiske dage for lærerne og kursustilbud til eleverne. Andre er klar til at arbejde meget konkret på de enkelte skoler. Derfor har vi gjort os umage for at beskrive en række muligheder for at komme i gang. Vores vision er, at folkeskolen bliver kommunens innovative spydspids. God læselyst! Kirsten M. Danielsen Flemming Madsen DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE10

9 Vores vision er, at kommunen udvikler en innovativ folkeskole, præget af kreativitet og entreprenørskab, som ruster eleverne til at møde udfordringerne i fremtidens viden- og oplevelsessamfund. En folkeskole, som er kendetegnet af Innovationskultur, iværksætterånd og lyst til at afprøve og nedbryde grænser En klar profil i det nære lokalsamfund Offensive mål for at bidrage til samfundets udvikling & vækst En strategi, som placerer skolen i kommunens øvrige politikområder Den innovative folkeskole synliggør den faglige kompetence og understøtter et højt ambitionsniveau hos ledelse og lærere. Samtidig videreudvikler den de gode relationer og samarbejder mellem ledelse, lærere, børn og forældre. Vores mission er at understøtte udviklingen af den innovative folkeskole i kommunen og på den enkelte skole, så potentialet udfoldes bedst muligt. Samarbejde. Vi tilrettelægger og løser alle opgaver i tæt samarbejde med opdragsgiver og aktører. Ejerskab. Gennem samarbejde og involvering skaber vi et fælles ejerskab. Selvledelse. Vi arbejder for, at de involverede personer i så stort omfang, som de selv ønsker det, tager ansvar for processen og står for ledelsen af den. Helhed. Vi skaber sammenhæng til andre områder, strategier og projekter inden for folkeskoleområdet og i kommunen. Læring. Vi giver mulighed for, at der finder læring sted for alle involverede parter i form af ny viden, erkendelse og dagsordener, som bringes i spil. Bæredygtighed. Vi lægger vægt på bæredygtighed og langsigtede løsninger samt en visionær dagsorden, der engagerer og peger fremad. Entreprenørskab. Vi understøtter en dynamisk og social proces, hvor personer individuelt eller i samarbejde identificerer nogle muligheder, og arbejder for at omforme ideer til praktisk og målrettet aktivitet, det være sig i social, kulturel eller økonomisk sammenhæng. Inddragelse. Vi inddrager aktører på alle niveauer ud fra principperne om brugerdreven innovation. Det gælder internt i forvaltningen, på skolerne og i forhold til den eksterne verden. Kreative processer. Vi designer processer, som får deltagerne ud på gulvet billedligt eller bogstaveligt. Målet er at gøre deltagelse spændende, frem for en halvsur pligt. Kreative udtryk. Vi giver processen et kreativt udtryk, som tiltrækker sig opmærksomhed. Elementer kan være camp3, workshops, messer, stande og deltagerinvolverende aktiviteter. Plancher, notater, power point-oplæg, film, SMS- og web-baserede løsninger er mulige redskaber. VI SØGER KOMMUNER, SOM TØR VÆRE MED TIL AT GIVE FOLKESKOLEN EN TYDELIG INNOVATIONSPROFIL OG TØR SÆTTE SKOLEN I SPIL I SAMMENHÆNG MED HELE KOMMUNENS STRATEGISKE PLANLÆGNING. VI SØGER LÆRERE OG SKOLELEDERE, SOM TØR ANVENDE DE NYESTE METODER INDEN FOR INNOVATIV DIDAKTIK OG PÆ- DAGOGIK, SOM FRISÆTTER ELEVERNES POTENTIALER TIL AT UDNYTTE DERES FAGLIGHED TIL AT SE MULIGHEDER OG SKABE LØSNINGER, SOM HAR VÆRDI FOR ANDRE. VI SØGER BESLUTNINGSTAGERE, SOM HAR LYST TIL, AT DERES FOLKESKOLE IGEN SKAL BLIVE ET AF KOMMUNENS VIGTI- GE PARAMETRE, NÅR DET GÆLDER TILTRÆKNING AF RESSOURCESTÆRKE BORGERE OG KREATIVE VIRKSOMHEDER. 3 AJK=L=BM>L=L DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE11

10

11 Siden 1950 erne, hvor industrialiseringen for alvor slog igennem i Danmark, har folkeskolen været i centrum som et af de vigtigste instrumenter i bestræbelserne på at skabe fundamentet for, at Danmark kan klare sig og udvikles. Stefan Hermann beskriver i sin bog, Magt og Oplysning Folkeskolen fra , de store reformer, som har flyttet fokus undervejs ernes reformer hvor det hele menneske og lykkelige barn blev sat i centrum. Læreren er pædagog og den autoritative opdragelsesform sættes under pres erne fokuserede på fællesskabet og evnen til at forstå, hvordan det demokratiske samfund er opbygget for at kunne indgå som aktiv medborger. Læreren er ven og socialpædagog, som favner alle, også de svageste erne vendte sig mod individet og det personlige udviklingsprojekt med differentiering og evaluering som nogle af redskaberne. Læreren bliver coach for individets selvudvikling erne bringer fokus på at højne det faglige. Fagenes mål gøres bindende, og der indføres tests og planer, så målopfyldelsen kan kontrolleres. Den nationale kulturarv, kristendom og historie får en større rolle. Læreren er en undervisningsekspert. Hermann argumenterer overbevisende for, at skolen både er til dannelse og faglighed. Muhammed-krisen understregede for os alle, at vi ikke alene lever i et globaliseret arbejdsmarked, præget af konkurrence men også i en globaliseret offentlighed, som fordrer oplyste borgere, som tager ansvar og kan argumentere ud fra et værdisæt og en kultur. Og som kan rumme forskellighederne. Samtidig indebærer en for ensidig fokusering på den personlige udvikling og dannelsen risikoen for at ende med, hvad Goethe kalder sensualister uden hjerte. Eller måske aktivister med selvtillid, men uden fundering? Derfor er det helt relevant at relancere retning, mål og faglighed elementer i folkeskolen. Men en faglighed, som glubsk jager tests og verdensmesterskaber, betegner han som en forfaldsform og måleriets stræbsomme dovenskab. Han skriver til slut i en kronik i Berlingske august 2007: Jeg bilder mig ind, at det betyder noget for både lærere og forældre, at skolen ikke alene er for deres børns egen skyld eller for konkurrenceevnens. at det store projekt om fremme af demokrati, menneskerettigheder og oplysning har sin potens i skolens dagligdag, hvor elever langsomt bliver til borgere. DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE 12

12 Vi tilstræber at beskrive hele vejen i processen fra formulering af de overordnede, politiske mål frem til den enkelte lærer, der skal overføre målene til god undervisning i udvikling. Vi er især opmærksomme på det sted i processen, hvor målene er sat, og det er tid til handling, men det kan være vanskeligt at overføre de store visioner til det daglige arbejde. Innovationsledelse og innovativ pædagogik i skolerne skal ikke betragtes som endnu en byrde, som skal løftes. Tværtimod. Innovativ pædagogik og ledelse er metoder til at løfte de nye opgaver og stigende krav på en lettere og bedre måde. Udvalg og direktion Forvaltning Skolecentre Konsulenter Medarbejdere Folkeskoler Skoleledere og lærere Elever og forældre Skolebestyrelser Politik og strategi Didaktik og ledelse Pædagogik og metode Visions- og strategiproces Handleplan Kurser og udviklingsforløb for skolebestyrelser, ledere og lærere Kobling til øvrige strategiområder i kommunen Netværk Ledelses- og lærerudvikling Undervisningsmoduler Implementeringsstøtte Etablering af eksterne netværk med erhvervsliv og forskning Fagstrategier Undervisningsmidler Projektuge Temadag Branding Forældrenetværk Kommunerne befinder sig forskellige steder i udviklingen af folkeskolen. Udviklingsprocesser tager tid og kræver ressourcer, derfor vælger mange kommuner at støtte sig til eksterne rådgivere for at fastholde fokus og fart. Det er vigtigt, at de eksterne kræfter kan træde ind netop dér, hvor behovet er, og med netop de tilbud, der dækker de konkrete behov. Tilbuddene skal på samme tid udgøre en sammenhængende proces og kunne stå alene. Hvor i processen befinder din kommune sig, og hvilke er de næste relevante skridt? DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE 13

13 Et bud på et procesforløb kan illustreres således: Nøgleord Ejerskab Analyse Formidling Mål og indhold Rammer Faglighed Ledelse Samarbejde Kompetencer Undervisning Branding Sammenhæng Netværk aktører Forvaltning Direktion Borgere Politiske udvalg Forældre Direktion Forvaltning Skoleledelse Skolebestyrelse Konsulenter Pædagogisk center Skolecenter Lærere Skolebestyrelse Skoleledelse Lærere og elever Skole Kommune Erhvervsliv Procesniveau Vision, Værdier & Mål Strategi Handleplan udvikling Implementering Opfølgning & synergi Procesredska- Forberedende fase med inddragelse af borgere og analyse Formulering af vision og mål Formidling Data, Fokusgrupper, Camps Analyser Formulering af strategi Facilitere netværk med: Erhverv Forskning, Videncenter og CVU Koordinere arbejde mellem kommune og skole. Understøtte implentering af vision, værdier mål og strategier Temamøder Kurser Supervision Coaching Pædagogisk dag Camp Teambuilding Emnemøder Kurser Fagstrategi Implementeringsstøtte Pædagogisk dag Camp Undervisningsmoduler Undervisningsmetoder Temadage Temauger praktik Evaluering effektvurdering Placere folkeskolen i kommunens profil DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE14

14 DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE15

15

16 Det følgende er et idékatalog, som beskriver processer og aktiviteter, som udvalg og direktion kan igangsætte. En visionsproces kan designes på forskellige måder: Begrænset proces for politisk udvalg og direktion. Større proces med involvering af repræsentanter for udvalg, direktion, forældrebestyrelser, skoleledelse, lærere og evt. elever. Bred proces, som startes på hver enkelt skole og bringer forældre, elever, lærere, skoleledere og nærsamfundet, især i form af virksomheder og institutioner, sammen Benchmarks 4 og studietur Processerne leder frem til udarbejdelse af oplæg, som høres og diskuteres i en bredere sammenhæng, for eksempel ved en pædagogisk dag for hele kommunen, ved arrangementer på den enkelte skole og/eller i kommunalbestyrelsen. I processerne kan indgå: Indledende interviews med de centrale personer, der afklarer udgangspunkt og prioriteringer og evt. forskelle Seminarer med eksterne oplæg og arbejdsgrupper Workshops og camp med innovative og kreative processer Arbejde med deloplæg i mindre deltagergrupper Udarbejdelse af notater og oplæg IGANGSÆTNINGEN AF EN VELKVALIFI- CERET, INNOVATIV PROCES PÅ FOLKE- SKOLEOMRÅDET KAN VÆRE KATALYSATOR FOR DE ØVRIGE KOMMUNALE OMRÅDER. VÆR IKKE BANGE FOR AT GÅ FORREST OG TÆNKE OFFENSIVT! DE KOMMUNER, SOM HAR INDFØJET IN- NOVATION I VISIONERNE OG DE STRATE- GISKE MÅL FOR FOLKESKOLEN, KAN SIKRE SIG ET FORSPRING. Procesdesignet udarbejdes typisk på et par møder med opdragsgiver, og der nedsættes en styregruppe (fx direktion, udvalgsformand og forvaltning) og/eller en projektgruppe (fx skoleledere, skolekonsulenter, forvaltning). 4 A?IB=L=LAF=B=AO== ===>>==>CA=B=F Q=>>O=LMI>=BAO= A=A>C==>>>AA >AR=R=A=A=F DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE17

17 Folkeskolen skal skabe sin egen klare profil og sætte mål for sin indsats i relation til væsentlige strategiområder i kommunen som erhvervsudvikling, bosætning og øgning af attraktivitet. Ligesom skolen har sin plads i det kriminalpræventive arbejde og som hjemsted for kultur, idræt og folkeoplysning, skal skolen ind i de mere offensive strategier. Skolen skal ikke kun ses som en udgiftspost i det kommunale budget, men også som en investering med offensive formål. Ledelse, bestyrelser og lærere skal kunne finde sig selv og deres skole i den helhed, som en kommune udgør. Samtidig skal folkeskolen markere sig med selvstændige værdier, strategier og delmål, hvis effektuering og succes skal kunne måles. Alene den udfordring at tænke folkeskolen i sammenhæng med kommunens øvrige forvaltningsområder, erhvervsstrategi og offensive branding, fordrer en folkeskole, der er i stand til at præsentere sig selv som værdiskaber på flere måder. Aktiviteterne kan omfatte: Analyse og afdækning af øvrige strategiområder og muligheder for positionering af folkeskolen heri Interviews med erhvervschef, planafdeling samt virksomhedsrepræsentanter Formulering af folkeskolens policygrundlag for at indgå i hvert enkelt delområde. At placere folkeskolen i kommunens helhed som bidragsyder til væksten er ikke et spørgsmål om at lave skolen om, men et spørgsmål om at analysere de faktorer, som de øvrige politikområder tillægger værdi og har som indikatorer - og så italesætte skolen aktivt og offensivt heri. Det er en proces, som oftest vil tage nogen tid og kræve politisk opbakning og behandling. En folkeskole, placeret offensivt i forhold til de vækstorienterede områder i kommunen, kan give skoledirektør og udvalg et nyt udgangspunkt for prioriteringer af ressourcer. NETVÆRKSVIRKSOMHEDEN WOGN ASSIS- TERER MED OG RÅDGIVER OM ETABLERING AF FLERE FORSKELLIGE FORMER FOR NET- VÆRK. I BOGEN NETVÆRKSTEDET HÅNDBOG I DESIGN OG FACILITERING AF NETVÆRK BE- SKRIVER DE MOTIVER OG DRIVKRÆFTER I FORSKELLIGE TYPER AF NETVÆRK MED FOR- SKELLIGE MÅL. LÆRINGS- OG VI- DENDELINGSNETVÆRK ER ET AF DE CEN- TRALE NETVÆRK, SOM WOGN HAR ETABLERET FOR BLANDT ANDRE DJØF, NOR- DEA OG UDENRIGSMINISTERIET. PÅ ENGHAVESKOLEN PÅ VESTERBRO I KØ- BENHAVN HAR TORE WANSCHER MED STOR SUCCES I SINE EGNE BØRNS KLASSER ETAB- LERET FORÆLDRESAMARBEJDET SOM ET NETVÆRK, DER FØLGER OPSKRIFTERNE FRA BOGEN. RESULTATERNE ER ET MERE DYNA- MISK, AKTIVT OG MÅLRETTET FORÆLDRE- SAMARBEJDE, SOM I HØJERE GRAD SPILLER AN AKTIV ROLLE PÅ SKOLEN OG I KLASSEN. KILDE: FOLKESKOLEN 2007 KULTUR & KOMMUNIKATION ER EN DEL AF DEN KREATIVE REPUBLIK, DANMARKS STØR- STE KREATIVE ARBEJDSFÆLLESSKAB. HER DE- LER VI LOKALER, DRØMME OG OPGAVER MED 60 KREATIVE FREELANCERE OG MINDRE VIRKSOMHEDER. WOGN ER EN AF DE RES- SOURCER, SOM VI KAN TRÆKKE IND SOM SPECIALISTER I PROCESSERNE. SE DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE18

18 Folkeskolen har den store fordel, at så godt som alle børn og forældre, og dermed borgere og erhvervsdrivende i kommunen, i en periode af deres opvækst har været en del af skolen. Derfor er udgangspunktet for at skabe netværk rundt om skolen godt, og mange steder fungerer samarbejdet glimrende på flere niveauer: Mellem skolebestyrelse og skoleledelse, mellem bestyrelse og kontaktforældre og mellem lærere og forældre i klasserne. Manuel Castells beskriver i sin nyeste bog Netværkssamfundet og dets opståen de sociale og økonomiske dynamikker, som kendetegner, hvad han betegner som den nye informationsalder 5. De, som placerer sig i centrum i kraft af stærke og omfattende netværk, besidder magten. Selv om Castells overvejende taler om det globale mediesamfund, så er pointen også til at forstå for folkeskolen: I det 21. århundrede bliver det mere og mere vigtigt at etablere netværk og samarbejde mellem den kommunale folkeskole og en række aktører, såvel: i lokalsamfundet med erhvervs- og foreningsliv i kommunen på tværs af forvaltningsområderne nationalt med videregående uddannelsesinstitutioner, forskning med mere internationalt Netværk kan understøtte målet om at placere folkeskolen i forhold til øvrige strategiområder, erhvervs- og vækststrategierne, bosætning, fysisk udvikling og branding. Her kan skolen ved aktiv deltagelse i eksisterende netværk markere sig og sikre sig støtte. Folkeskolen kan sagtens være den initiativtagende part til at etablere netværk. Det er vigtigt, at grundlaget, den rigtige dagsorden, for netværket er til stede. Dette skal ifølge vores erfaring snarere bygge på omgivelsernes behov og virkelighed end på folkeskolens. Man skal tænke folkeskolen ud i den eksterne verden og nøje undersøge behovene hos dem, man vil etablere samarbejde med. Dernæst analyserer man muligheder for samspil og bidrag fra skolen til området. Så kan den rigtige dagsorden formuleres! Køreplanens elementer kan være: 5 S?B=TUAC=A=?NVQWXG K DABJ Formulering af strategiske mål for netværk og relationer Analyse af politikområder og interessenter Prioriteringer Dagsorden udviklet i samarbejde med parterne Handleplan Vi medvirker til, at folkeskolen udarbejder en plan for sine netværk og fører denne ud i livet. Et centralt element kan være et uddannelsesforløb for medarbejdere, lærere og ledere i kommunen. Et forløb, som omhandler facilitator-rollen og som giver nye redskaber til at arbejde innovativt med relationer i netværk. LEDELSE AF NETVÆRK KALDER VI AT FACILITERE. ORDET KOMMER FRA FRANSK: FACIL LET. FACILITATOREN LETTER VEJEN FREM TIL DE OVERORDNEDE MÅL, MAN HAR SAT SIG. OPMÆRKSOMHEDEN ER PÅ PROCES- SEN OG RELATIONERNE DELTAGERNE IMELLEM OG DEN OVERORDNEDE DAGSORDEN. HERVED ADSKILLER FACILITATOREN SIG FRA PROJEKTLEDEREN, SOM HAR FOKUS PÅ MÅL, MILEPÆLE, INDIKATORER OG SUCCESKRITERIER, SOM FASTLÆGGES PÅ FORHÅND. FACILITATOREN ER VELEGNET TIL AT SKABE RAMMER FOR INNOVATION, NYTÆNKNING OG POSITIVE RELATIONER. PROJEKTLEDEREN ER VELEGNET TIL IMPLE- MENTERING. DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE19

19 MED REGERINGENS GLOBALISERINGSS- TRATEGI ER DER SAT POLITISK FOKUS PÅ PARTNERSKABER MELLEM DEN OF- FENTLIGE SEKTOR OG ERHVERVSLIV OG ORGANISATIONER. DER OPFORDRES ISÆR TIL PARTNER- SKABER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET, OG TONEANGIVENDE ERHVERVSVIRK- SOMHEDER OG ORGANISATIONER HAR FORPLIGTET SIG TIL AT INDGÅ PARTNER- SKABER FOR AT UDBREDE INNOVATION I SKOLERNE OG INVOLVERE ERHVERVSLI- VET I SKOLERNES HVERDAG. UNDERVISNINGSMINISTERIET, HK OG DANSK ERHVERV INDGIK DEN 28. AU- GUST 2007 ET PARTNERSKAB OM UDVIK- LING AF INNOVATIONSKRAFTEN I MIN- DRE OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG ERHVERVSSKOLER VED AT GEN- NEMFØRE FÆLLES WORKSHOPFORLØB FOR BÅDE SKOLER OG VIRKSOMHEDER, HVOR MEDARBEJDERNES OG LEDEL- SERNES INNOVATIVE KOMPETENCER STYRKES. En innovativ og iværksættende folkeskole kan anvendes strategisk af kommunen i dens branding over for potentielle, attraktive tilflyttere. Herved brandes også over for virksomheder, som i stigende grad lytter til ledende medarbejderes vurderinger af attraktive steder. Folkeskolen skal definere sine USP er, Unique Selling Points sine unikke tilbud, projekter og resultater, som kan differentiere kommunens folkeskole positivt i forhold til resten af regionen og dermed anvendes aktivt i markedsføringen. Processen omfatter interviews og kortlægning samt benchmarks. Vi assisterer med analyse og proces, hvor kommunens folkeskole definerer sine styrkepunkter og de steder, hvor der er en kant og profil i forhold til konkurrenterne. Det involverer naturligvis lærere og ledelse, som skal levere varerne. Man kan også designe en proces og et forløb, som stiller spørgsmålet Hvad er vi rigtig gode til på vores skole? meget bredt til børn og forældre. Eller med udvidelsen Hvad vil vi gerne blive rigtig gode til? og dermed få sat nogle mål for fremtiden. Det kan for eksempel gøres ved en pædagogisk dag eller et emneuge på skolen. Sådanne tiltag har sikkert fundet sted i mange versioner landet over. Forskellen er, at vi på forhånd ved, hvad vi skal bruge svarene til. Desuden kan vi tilføre den kreative og pædagogiske proces nogle hard facts og analytisk viden i form af nøgletal, som beskriver præstationer i forhold til andre kommuner og skoler. Når denne proces er tilendebragt, skal der formuleres en strategi for, hvordan folkeskolen kan indgå i konkrete kampagneforslag og markedsføringsaktiviteter. KIRSTEN HAR UDVIKLET PARTNERSKABET SAMMEN MED REPRÆSENTANTER FRA HK OG DANSK ERHVERV, HERUNDER BIDRAGET TIL UDVIKLINGEN AF WORK- SHOPFORLØBENE. DEN FÆLLES PRESSEMEDDELELSE KAN LÆSES HER: DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE20

20 KULTUR OG KOMMUNIKATION KAN UD- TRYKKE PROCES OG VISION KREATIVT. FORSLAG OG RAPPORTER BEHØVER IKKE VÆRE KEDELIGE. PROCESSER OG RESULTATER MÅ GERNE UDTRYKKE SIG LIGE SÅ INNOVATIVT, SOM MÅLENE FOR PROCESSERNE FORMUL- ERES. NEDENSTÅENDE BILLEDER ER FRA PROC- ESSEN BALLERUP VISION 2020, SOM KUL- TUR & KOMMUNIKATION FACILITEREDE. En undersøgelse gennemført af Copenhagen Business School viser, at den kreative klasse (mennesker med en videregående uddannelse) tiltrækkes af en kombination af stedkvalitet og spændende jobmuligheder. Rapporten konkluderer, at der i Danmark helt overordnet er tre typer regioner, der i særlig stor grad formål at tiltrække den kreative klasse: store byer som København og Århus, byer med en særlig stedkvalitet som Svendborg og byer med høj grad af specialisering som Sønderborg. Omvendt er et tyndt arbejdsmarked med begrænsede karrieremuligheder, et begrænset udbud af kultur og oplevelser i hverdagen og i det hele taget mangel på tolerance og diversitet, demotiverende for bosætning. Et mangfoldigt kultur- og oplevelsestilbud, tolerance & åbenhed, tilstedeværelsen af kunstnere (bohemer) samt god offentlig service og institutioner, er med til at determinere valget af bosted. Andre bosætningsanalyser angiver ønsket om større bolig og familiemæssige årsager som primære grunde til flytning og attraktivt byliv, gode uddannelsesmuligheder samt grønne områder som de vigtigste kvaliteter ved det valgte bosted. Kilder: The Geography of the Danish Creative Class, Imagine CBS 2006 Plan09-sekretariatet: By og Bosætningsanalyse I planarbejdet (En undersøgelse af Århus) DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE21

21

22 Når kommunalbestyrelsens vision og strategiske mål for en innovativ folkeskole er vedtaget, skal beslutningerne følges op af en målrettet handleplan, der skaber sammenhæng mellem kommunens overordnede vision og den konkrete udmøntning i skolernes hverdag. Processen skal bygge på et godt samarbejde mellem forvaltning og skoler om den bedst kvalificerede gennemførelse af de politiske mål. Den målrettede implementeringsproces skal på samme tid kunne indeholde: En fælles handleplan for hele den kommunale folkeskole, hvor skoleforvaltningen driver processen og igangsætter fælles og tværgående initiativer. Rum til de enkelte skolers handleplaner, hvor ledelse og medarbejdere med udgangspunkt i skolens profil driver egen proces og igangsætter egne og tværgående initiativer. Handleplanen kan overordnet bestå af følgende elementer Fastlæggelse af det fælles grundlag: Vision og værdigrundlag Strategiske mål Succeskriterier Tidsperspektiv Fælles handleplan: Organisering af indsatsen, for eksempel styregruppe, innovationsambassadører, skoler, der fungerer som spydspidser i udviklingen og erfaringsnetværk Inspirationsmøde for skolebestyrelserne Ledelsesseminar om innovationsledelse Efteruddannelse og kompetenceløft for lærere og pædagoger Fagstrategi og undervisningsmidler Den enkelte skoles handleplan: Sammen med skolebestyrelsen: Prioritering af innovation i eget værdigrundlag Pædagogisk dag: Den innovative skole og innovativ didaktik og pædagogik Etablering af partnerskab med erhvervslivet Kompetenceudvikling for medarbejderne Konkrete tilbud, aktiviteter og undervisningsforløb for skoleeleverne Formidling Evaluering og effektmåling af skolernes indsats, herunder Inddragelse af innovationsaspektet i de årlige kvalitetsrapporter Grundlaget for handleplanen formuleres typisk i tæt samarbejde mellem forvaltning og skoleudvalg og de eventuelle eksterne konsulenter, hvor det fælles grundlag og den overordnede strategi lægges. Herefter beskrives processen, og der nedsættes en styregruppe og eventuelt en udførende projektgruppe med repræsentation af lærere, skoleledere, skolekonsulenter og forvaltning. Handleplanen med de konkrete handlepunkter udarbejdes af forvaltningen/eksterne konsulenter sammen med projektgruppen, i løbende dialog med styregruppen og med skoleudvalget som ansvarlig politisk beslutningstager. KULTUR & KOMMUNIKATION HAR SAM- MEN MED FORSKNINGSCENTER RISØ UD- GIVET METODENOTAT ANVENDELSE AF FREMSYN I KOMMUNALE OG REGIONALE UDVIKLINGS- OG PLANSTRATEGIPROCES- SER. NOTATET INDEHOLDER FORSLAG TIL TIL- RETTELÆGGELSE AF ET REGIONALT FREM- SYN MED BESKRIVELSE AF PROCESSENS ENKELTE ELEMENTER. NOTATET GIVER EN INTRODUKTION TIL FORSKELLIGE FREM- SYNSMETODER OG GIVER EN INTRODUK- TION TIL ANDRE TILGANGE TIL REGIONAL UDVIKLING. METODEN HAR VÆRET ANVENDT I BALLE- RUP KOMMUNE. FLEMMING SKREV NOTA- TET SAMMEN MED SENIORFORSKER BIRGITTE RASMUSSEN, RISØ. LINK: DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE23

23 Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at kommunen skal deltage i konkurrencen om årets iværksætterby (www.ivaerksaetterbyen.dk), og et enigt børne- og skoleudvalg beslutter, at skolevæsenet skal gå aktivt ind i at understøtte kommunens iværksætterprofil. Skolechefen skal for udvalget forelægge en handleplan for, hvordan folkeskolerne kan udgøre en aktiv faktor i processen, som også giver skolevæsenet en positiv omtale i sammenhæng med kommunens erhvervsliv. Det overordnede mål er at vinde konkurrencen det følgende år, så der er kort tid og behov for synlige resultater. Skolechefen starter sit arbejde med at undersøge erhvervsudvalgets mål for deltagelse i konkurrencen om årets iværksætterby og går ind i en tæt dialog med børne- og skoleudvalget om mål og succeskriterier for handleplanen. Det besluttes at afsætte ressourcer til en projektgruppe, der skal udarbejde forslag til en handleplan, som skolerne må forventes at tage ejerskab af og bakke op om. Projektgruppen nedsættes med en skolekonsulent som formand og med deltagelse af en lærer, en SFO-pædagog, en UU-vejleder og en medarbejder fra skoleforvaltningen. Projektgruppen refererer til en styregruppe, hvor skolechefen, en skoleleder, en repræsentant fra skolebestyrelserne og en repræsentant fra de lokale erhvervsliv deltager. Skolechefen udarbejder et kommissorium for projektgruppen, der ud over de konkrete krav til handle- og tidsplan blandt andet stiller krav om dialog mellem erhvervs- og iværksætterrepræsentanter samt skoleledere og lærere om interessefællesskaber, fælles værdier og fælles mål, om udbredelse af ejerskab til handleplanen og om sikring af pædagogisk og faglig kvalitet af de konkrete aktiviteter. Forslaget til handleplan skal indeholde budget og finansiering. DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE24

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Projektlederuddannelse

Projektlederuddannelse Projektlederuddannelse Ryslinge Efterskole Fra Viden til Handling Telefon: 6267 1020 www.ryslinge-efterskole.dk Det er sjovt at være projektmager - og få HELT frie tøjler Til handling På Ryslinge Efterskole

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

Stillings- og personprofil

Stillings- og personprofil Stillings- og personprofil Skoleleder Søgårdsskolen April 2017 Adresse Søgårdsskolen C.L. Ibsens Vej 3 2820 Gentofte Tlf. 39 98 51 60 http://soegaardsskolen.skoleporten.dk Stilling Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen NOTAT Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen Fokusgruppen afleverer dette notat med henblik på en overordnet, politisk rammesætning af en fortsat udvikling af børne- og ungdomskulturen i Thisted

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Birgitte Agersnap E-mail:

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune 16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere