Kirsten M. Danielsen & Flemming Madsen august 2007 maj Oplægget kan downloades på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirsten M. Danielsen & Flemming Madsen august 2007 maj 2008. Oplægget kan downloades på www.kulkom.dk"

Transkript

1 FLEMMING MADSEN & KIRSTEN M. DANIELSEN, 2008

2 Kirsten M. Danielsen & Flemming Madsen august 2007 maj 2008 Oplægget kan downloades på Republikken Vesterbrogade 24 o.g København V CVR Tel Mail: Web: Laura Volkmar Moltzen Kultur & Kommunikation 2008 Citat er tilladt med kildeangivelse. Enhver kommerciel anvendelse eller udnyttelse er kun tilladt med udtrykkelig tilladelse fra ophavsrettighedsindehaver.

3 DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE EN VISION FOR FOLKESKOLEN 11 VORES MISSION 11 VÆRDIER 11 ARBEJDSMETODER OG VÆRKTØJER 11 FLEXIBILITET POLITIK OG STRATEGI VISIONSPROCES 17 PLACERING AF FOLKESKOLEN I KOMMUNENS BRANDING DIDAKTIK OG LEDELSE ERFARINGSGRUPPER OG NETVÆRK 25 FAGSTRATEGIER 29

6 3. PÆDAGOGIK OG METODE 4. BILAG INNOVATION I SKOLEN 33 INDFØRELSE AF INNOVATIONSLEDELSE 33 LÆRERE OG PÆDAGOGER 33 CAMP 34 TEAMBUILDING 34 IMPLEMENTERINGSSTØTTE 34 UNDERVISNINGSMODULER OG UNDERVISNINGSMETODER 35 PROJEKTUGE 35 TEMADAG 36 NETVÆRK I FORÆLDREGRUPPER 36 OM INTELLIGENS, VIDEN OG KREATIVITET 47 KREATIVITETENS REGIONALE OG LOKALE ØKONOMI 53 PERSONERNE 59 Notatet er udformet, så første hovedafsnit er relevant for alle modtagere, mens de tre midterste hovedafsnit er målrettet henholdsvis kommunernes politiske og administrative ledelse, forvaltning og centre for undervisningsmidler samt skolerne. Notatet kan således fungere som en håndbog.

7 I den seneste reform i 2007 har folkeskolen fået fælles målestokke for fagligheden, og der er indført tests og evalueringer. Reformen understreger det skifte i vores mentale og reelle samfundsmodel, som har været i gang siden slutningen af 1980 erne: Vi bevæger os fra velfærdsstat mod konkurrencestat. Derfor skal vi opdrage og uddanne borgere til arbejdsstyrken. Resultaterne skal kunne måles og sammenlignes. Men som Stefan Hermann skriver i sin bog om folkeskolens udvikling og reformer fra 1950 til , så behøver der ikke at være en modsætning mellem udviklingen af hele og lykkelige mennesker, som er aktive deltagere i demokratiet, og uddannelsen af mennesker til arbejdsstyrken. Den personlige udvikling af nutidens børn skal have en retning og en form - nogle rammer at udfolde sig indenfor, som børnene må finde sig i, ja måske ligefrem kan nyde godt af?! Faste rammer og mål er ikke dårlige i sig selv, når man samtidig giver plads til at børnene udfolder deres potentiale som kreative, handlekraftige og selvstændige mennesker. Til gengæld må arbejdsmarkedets udfordringer indtænkes i en større horisont, som omfatter menneskerettigheder, kulturel mangfoldighed og demokrati. Ellers går det galt, når vi skal navigere i den globale verden. Globalisering handler med andre ord om andet end konkurrenceevne. Folkeskolens opgave er at favne begge dele, og det er tilsyneladende lykkedes godt indtil nu ifølge arbejdsmarkedsforskerne. Når danske virksomheders konkurrenceevne skal forklares, hæfter man følgende ord på de danske medarbejdere og ledere: Kreative, kritiske, selvstændige, fleksible og omstillingsparate. Derfor skal folkeskolen holde fast i sit grundlag som udvikler af hele og kreative mennesker, der får de bedste betingelser for at realisere deres personlige potentiale, samtidig med at de deltager i fællesskabets processer og får erfaring. Kun derved sikres netop konkurrenceevnen på det lange sigt. Det andet skridt, som reformerne kalder på, er at begynde arbejdet med at udvikle en ny, tværgående faglighed og pædagogisk metode hos lærere og ledelse med fokus på innovation, iværksætteri og entreprenørskab Fra regeringens side har man sat fokus på innovation og iværksætteri i hele uddannelsessystemet, fra de videregående uddannelser til folkeskolen. Iværksætterakademiet IDEA og Selvstændighedsfonden støtter udvikling af nye uddannelser og fagtilbud, eksperimenter, undervisningsmaterialer med mere. 1 2 HHHAA>=AHHHBAIAAA DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE9

8 Men det er i kommunerne, at varen leveres, når det gælder folkeskolen. Så hvorfor ikke begynde at levere en vare, som både borgerne, erhvervslederne samt lokale og nationale politikere efterlyser og prioriterer: innovation og iværksætteri? Chancen for bonus i form af øget opmærksomhed og prioritering i de kommende års kamp om ressourcerne, vil øges betragteligt. Vores bud er, at en innovativ og velfungerende folkeskole kan blive et væsentligt parameter i konkurrencen om fremtidens borgere. Fordi den innovative skole er en skole med fokus på udvikling og virkeliggørelse af nye idéer. En skole, hvor man bevidst og systematisk arbejder med innovationsprocesser, der skaber værdi, både i forhold til samfundets overordnede målsætning - og for skolens brugere. Til gengæld ligger der en udfordring i at italesætte folkeskolen i forhold til konkurrencestatens mål om vækst, så folkeskolen får en plads også i denne kontekst. Det gælder om at skabe sammenhæng mellem skoleområdet og kommunens offensive strategiområder, som handler om vækst og udvikling, inden for områder som bosætning, turisme, erhverv. Med dette papir vil vi være med til at sætte fokus på de muligheder, som den danske folkeskole i disse år har for at sætte en dagsorden. Vel at mærke på den positive facon. Vi er klar over, at kommunerne befinder sig vidt forskellige steder i processen. Nogle har brug for at nytænke hele paletten, fra vision og politik til pædagogiske dage for lærerne og kursustilbud til eleverne. Andre er klar til at arbejde meget konkret på de enkelte skoler. Derfor har vi gjort os umage for at beskrive en række muligheder for at komme i gang. Vores vision er, at folkeskolen bliver kommunens innovative spydspids. God læselyst! Kirsten M. Danielsen Flemming Madsen DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE10

9 Vores vision er, at kommunen udvikler en innovativ folkeskole, præget af kreativitet og entreprenørskab, som ruster eleverne til at møde udfordringerne i fremtidens viden- og oplevelsessamfund. En folkeskole, som er kendetegnet af Innovationskultur, iværksætterånd og lyst til at afprøve og nedbryde grænser En klar profil i det nære lokalsamfund Offensive mål for at bidrage til samfundets udvikling & vækst En strategi, som placerer skolen i kommunens øvrige politikområder Den innovative folkeskole synliggør den faglige kompetence og understøtter et højt ambitionsniveau hos ledelse og lærere. Samtidig videreudvikler den de gode relationer og samarbejder mellem ledelse, lærere, børn og forældre. Vores mission er at understøtte udviklingen af den innovative folkeskole i kommunen og på den enkelte skole, så potentialet udfoldes bedst muligt. Samarbejde. Vi tilrettelægger og løser alle opgaver i tæt samarbejde med opdragsgiver og aktører. Ejerskab. Gennem samarbejde og involvering skaber vi et fælles ejerskab. Selvledelse. Vi arbejder for, at de involverede personer i så stort omfang, som de selv ønsker det, tager ansvar for processen og står for ledelsen af den. Helhed. Vi skaber sammenhæng til andre områder, strategier og projekter inden for folkeskoleområdet og i kommunen. Læring. Vi giver mulighed for, at der finder læring sted for alle involverede parter i form af ny viden, erkendelse og dagsordener, som bringes i spil. Bæredygtighed. Vi lægger vægt på bæredygtighed og langsigtede løsninger samt en visionær dagsorden, der engagerer og peger fremad. Entreprenørskab. Vi understøtter en dynamisk og social proces, hvor personer individuelt eller i samarbejde identificerer nogle muligheder, og arbejder for at omforme ideer til praktisk og målrettet aktivitet, det være sig i social, kulturel eller økonomisk sammenhæng. Inddragelse. Vi inddrager aktører på alle niveauer ud fra principperne om brugerdreven innovation. Det gælder internt i forvaltningen, på skolerne og i forhold til den eksterne verden. Kreative processer. Vi designer processer, som får deltagerne ud på gulvet billedligt eller bogstaveligt. Målet er at gøre deltagelse spændende, frem for en halvsur pligt. Kreative udtryk. Vi giver processen et kreativt udtryk, som tiltrækker sig opmærksomhed. Elementer kan være camp3, workshops, messer, stande og deltagerinvolverende aktiviteter. Plancher, notater, power point-oplæg, film, SMS- og web-baserede løsninger er mulige redskaber. VI SØGER KOMMUNER, SOM TØR VÆRE MED TIL AT GIVE FOLKESKOLEN EN TYDELIG INNOVATIONSPROFIL OG TØR SÆTTE SKOLEN I SPIL I SAMMENHÆNG MED HELE KOMMUNENS STRATEGISKE PLANLÆGNING. VI SØGER LÆRERE OG SKOLELEDERE, SOM TØR ANVENDE DE NYESTE METODER INDEN FOR INNOVATIV DIDAKTIK OG PÆ- DAGOGIK, SOM FRISÆTTER ELEVERNES POTENTIALER TIL AT UDNYTTE DERES FAGLIGHED TIL AT SE MULIGHEDER OG SKABE LØSNINGER, SOM HAR VÆRDI FOR ANDRE. VI SØGER BESLUTNINGSTAGERE, SOM HAR LYST TIL, AT DERES FOLKESKOLE IGEN SKAL BLIVE ET AF KOMMUNENS VIGTI- GE PARAMETRE, NÅR DET GÆLDER TILTRÆKNING AF RESSOURCESTÆRKE BORGERE OG KREATIVE VIRKSOMHEDER. 3 AJK=L=BM>L=L DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE11

10

11 Siden 1950 erne, hvor industrialiseringen for alvor slog igennem i Danmark, har folkeskolen været i centrum som et af de vigtigste instrumenter i bestræbelserne på at skabe fundamentet for, at Danmark kan klare sig og udvikles. Stefan Hermann beskriver i sin bog, Magt og Oplysning Folkeskolen fra , de store reformer, som har flyttet fokus undervejs ernes reformer hvor det hele menneske og lykkelige barn blev sat i centrum. Læreren er pædagog og den autoritative opdragelsesform sættes under pres erne fokuserede på fællesskabet og evnen til at forstå, hvordan det demokratiske samfund er opbygget for at kunne indgå som aktiv medborger. Læreren er ven og socialpædagog, som favner alle, også de svageste erne vendte sig mod individet og det personlige udviklingsprojekt med differentiering og evaluering som nogle af redskaberne. Læreren bliver coach for individets selvudvikling erne bringer fokus på at højne det faglige. Fagenes mål gøres bindende, og der indføres tests og planer, så målopfyldelsen kan kontrolleres. Den nationale kulturarv, kristendom og historie får en større rolle. Læreren er en undervisningsekspert. Hermann argumenterer overbevisende for, at skolen både er til dannelse og faglighed. Muhammed-krisen understregede for os alle, at vi ikke alene lever i et globaliseret arbejdsmarked, præget af konkurrence men også i en globaliseret offentlighed, som fordrer oplyste borgere, som tager ansvar og kan argumentere ud fra et værdisæt og en kultur. Og som kan rumme forskellighederne. Samtidig indebærer en for ensidig fokusering på den personlige udvikling og dannelsen risikoen for at ende med, hvad Goethe kalder sensualister uden hjerte. Eller måske aktivister med selvtillid, men uden fundering? Derfor er det helt relevant at relancere retning, mål og faglighed elementer i folkeskolen. Men en faglighed, som glubsk jager tests og verdensmesterskaber, betegner han som en forfaldsform og måleriets stræbsomme dovenskab. Han skriver til slut i en kronik i Berlingske august 2007: Jeg bilder mig ind, at det betyder noget for både lærere og forældre, at skolen ikke alene er for deres børns egen skyld eller for konkurrenceevnens. at det store projekt om fremme af demokrati, menneskerettigheder og oplysning har sin potens i skolens dagligdag, hvor elever langsomt bliver til borgere. DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE 12

12 Vi tilstræber at beskrive hele vejen i processen fra formulering af de overordnede, politiske mål frem til den enkelte lærer, der skal overføre målene til god undervisning i udvikling. Vi er især opmærksomme på det sted i processen, hvor målene er sat, og det er tid til handling, men det kan være vanskeligt at overføre de store visioner til det daglige arbejde. Innovationsledelse og innovativ pædagogik i skolerne skal ikke betragtes som endnu en byrde, som skal løftes. Tværtimod. Innovativ pædagogik og ledelse er metoder til at løfte de nye opgaver og stigende krav på en lettere og bedre måde. Udvalg og direktion Forvaltning Skolecentre Konsulenter Medarbejdere Folkeskoler Skoleledere og lærere Elever og forældre Skolebestyrelser Politik og strategi Didaktik og ledelse Pædagogik og metode Visions- og strategiproces Handleplan Kurser og udviklingsforløb for skolebestyrelser, ledere og lærere Kobling til øvrige strategiområder i kommunen Netværk Ledelses- og lærerudvikling Undervisningsmoduler Implementeringsstøtte Etablering af eksterne netværk med erhvervsliv og forskning Fagstrategier Undervisningsmidler Projektuge Temadag Branding Forældrenetværk Kommunerne befinder sig forskellige steder i udviklingen af folkeskolen. Udviklingsprocesser tager tid og kræver ressourcer, derfor vælger mange kommuner at støtte sig til eksterne rådgivere for at fastholde fokus og fart. Det er vigtigt, at de eksterne kræfter kan træde ind netop dér, hvor behovet er, og med netop de tilbud, der dækker de konkrete behov. Tilbuddene skal på samme tid udgøre en sammenhængende proces og kunne stå alene. Hvor i processen befinder din kommune sig, og hvilke er de næste relevante skridt? DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE 13

13 Et bud på et procesforløb kan illustreres således: Nøgleord Ejerskab Analyse Formidling Mål og indhold Rammer Faglighed Ledelse Samarbejde Kompetencer Undervisning Branding Sammenhæng Netværk aktører Forvaltning Direktion Borgere Politiske udvalg Forældre Direktion Forvaltning Skoleledelse Skolebestyrelse Konsulenter Pædagogisk center Skolecenter Lærere Skolebestyrelse Skoleledelse Lærere og elever Skole Kommune Erhvervsliv Procesniveau Vision, Værdier & Mål Strategi Handleplan udvikling Implementering Opfølgning & synergi Procesredska- Forberedende fase med inddragelse af borgere og analyse Formulering af vision og mål Formidling Data, Fokusgrupper, Camps Analyser Formulering af strategi Facilitere netværk med: Erhverv Forskning, Videncenter og CVU Koordinere arbejde mellem kommune og skole. Understøtte implentering af vision, værdier mål og strategier Temamøder Kurser Supervision Coaching Pædagogisk dag Camp Teambuilding Emnemøder Kurser Fagstrategi Implementeringsstøtte Pædagogisk dag Camp Undervisningsmoduler Undervisningsmetoder Temadage Temauger praktik Evaluering effektvurdering Placere folkeskolen i kommunens profil DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE14

14 DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE15

15

16 Det følgende er et idékatalog, som beskriver processer og aktiviteter, som udvalg og direktion kan igangsætte. En visionsproces kan designes på forskellige måder: Begrænset proces for politisk udvalg og direktion. Større proces med involvering af repræsentanter for udvalg, direktion, forældrebestyrelser, skoleledelse, lærere og evt. elever. Bred proces, som startes på hver enkelt skole og bringer forældre, elever, lærere, skoleledere og nærsamfundet, især i form af virksomheder og institutioner, sammen Benchmarks 4 og studietur Processerne leder frem til udarbejdelse af oplæg, som høres og diskuteres i en bredere sammenhæng, for eksempel ved en pædagogisk dag for hele kommunen, ved arrangementer på den enkelte skole og/eller i kommunalbestyrelsen. I processerne kan indgå: Indledende interviews med de centrale personer, der afklarer udgangspunkt og prioriteringer og evt. forskelle Seminarer med eksterne oplæg og arbejdsgrupper Workshops og camp med innovative og kreative processer Arbejde med deloplæg i mindre deltagergrupper Udarbejdelse af notater og oplæg IGANGSÆTNINGEN AF EN VELKVALIFI- CERET, INNOVATIV PROCES PÅ FOLKE- SKOLEOMRÅDET KAN VÆRE KATALYSATOR FOR DE ØVRIGE KOMMUNALE OMRÅDER. VÆR IKKE BANGE FOR AT GÅ FORREST OG TÆNKE OFFENSIVT! DE KOMMUNER, SOM HAR INDFØJET IN- NOVATION I VISIONERNE OG DE STRATE- GISKE MÅL FOR FOLKESKOLEN, KAN SIKRE SIG ET FORSPRING. Procesdesignet udarbejdes typisk på et par møder med opdragsgiver, og der nedsættes en styregruppe (fx direktion, udvalgsformand og forvaltning) og/eller en projektgruppe (fx skoleledere, skolekonsulenter, forvaltning). 4 A?IB=L=LAF=B=AO== ===>>==>CA=B=F Q=>>O=LMI>=BAO= A=A>C==>>>AA >AR=R=A=A=F DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE17

17 Folkeskolen skal skabe sin egen klare profil og sætte mål for sin indsats i relation til væsentlige strategiområder i kommunen som erhvervsudvikling, bosætning og øgning af attraktivitet. Ligesom skolen har sin plads i det kriminalpræventive arbejde og som hjemsted for kultur, idræt og folkeoplysning, skal skolen ind i de mere offensive strategier. Skolen skal ikke kun ses som en udgiftspost i det kommunale budget, men også som en investering med offensive formål. Ledelse, bestyrelser og lærere skal kunne finde sig selv og deres skole i den helhed, som en kommune udgør. Samtidig skal folkeskolen markere sig med selvstændige værdier, strategier og delmål, hvis effektuering og succes skal kunne måles. Alene den udfordring at tænke folkeskolen i sammenhæng med kommunens øvrige forvaltningsområder, erhvervsstrategi og offensive branding, fordrer en folkeskole, der er i stand til at præsentere sig selv som værdiskaber på flere måder. Aktiviteterne kan omfatte: Analyse og afdækning af øvrige strategiområder og muligheder for positionering af folkeskolen heri Interviews med erhvervschef, planafdeling samt virksomhedsrepræsentanter Formulering af folkeskolens policygrundlag for at indgå i hvert enkelt delområde. At placere folkeskolen i kommunens helhed som bidragsyder til væksten er ikke et spørgsmål om at lave skolen om, men et spørgsmål om at analysere de faktorer, som de øvrige politikområder tillægger værdi og har som indikatorer - og så italesætte skolen aktivt og offensivt heri. Det er en proces, som oftest vil tage nogen tid og kræve politisk opbakning og behandling. En folkeskole, placeret offensivt i forhold til de vækstorienterede områder i kommunen, kan give skoledirektør og udvalg et nyt udgangspunkt for prioriteringer af ressourcer. NETVÆRKSVIRKSOMHEDEN WOGN ASSIS- TERER MED OG RÅDGIVER OM ETABLERING AF FLERE FORSKELLIGE FORMER FOR NET- VÆRK. I BOGEN NETVÆRKSTEDET HÅNDBOG I DESIGN OG FACILITERING AF NETVÆRK BE- SKRIVER DE MOTIVER OG DRIVKRÆFTER I FORSKELLIGE TYPER AF NETVÆRK MED FOR- SKELLIGE MÅL. LÆRINGS- OG VI- DENDELINGSNETVÆRK ER ET AF DE CEN- TRALE NETVÆRK, SOM WOGN HAR ETABLERET FOR BLANDT ANDRE DJØF, NOR- DEA OG UDENRIGSMINISTERIET. PÅ ENGHAVESKOLEN PÅ VESTERBRO I KØ- BENHAVN HAR TORE WANSCHER MED STOR SUCCES I SINE EGNE BØRNS KLASSER ETAB- LERET FORÆLDRESAMARBEJDET SOM ET NETVÆRK, DER FØLGER OPSKRIFTERNE FRA BOGEN. RESULTATERNE ER ET MERE DYNA- MISK, AKTIVT OG MÅLRETTET FORÆLDRE- SAMARBEJDE, SOM I HØJERE GRAD SPILLER AN AKTIV ROLLE PÅ SKOLEN OG I KLASSEN. KILDE: FOLKESKOLEN 2007 KULTUR & KOMMUNIKATION ER EN DEL AF DEN KREATIVE REPUBLIK, DANMARKS STØR- STE KREATIVE ARBEJDSFÆLLESSKAB. HER DE- LER VI LOKALER, DRØMME OG OPGAVER MED 60 KREATIVE FREELANCERE OG MINDRE VIRKSOMHEDER. WOGN ER EN AF DE RES- SOURCER, SOM VI KAN TRÆKKE IND SOM SPECIALISTER I PROCESSERNE. SE DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE18

18 Folkeskolen har den store fordel, at så godt som alle børn og forældre, og dermed borgere og erhvervsdrivende i kommunen, i en periode af deres opvækst har været en del af skolen. Derfor er udgangspunktet for at skabe netværk rundt om skolen godt, og mange steder fungerer samarbejdet glimrende på flere niveauer: Mellem skolebestyrelse og skoleledelse, mellem bestyrelse og kontaktforældre og mellem lærere og forældre i klasserne. Manuel Castells beskriver i sin nyeste bog Netværkssamfundet og dets opståen de sociale og økonomiske dynamikker, som kendetegner, hvad han betegner som den nye informationsalder 5. De, som placerer sig i centrum i kraft af stærke og omfattende netværk, besidder magten. Selv om Castells overvejende taler om det globale mediesamfund, så er pointen også til at forstå for folkeskolen: I det 21. århundrede bliver det mere og mere vigtigt at etablere netværk og samarbejde mellem den kommunale folkeskole og en række aktører, såvel: i lokalsamfundet med erhvervs- og foreningsliv i kommunen på tværs af forvaltningsområderne nationalt med videregående uddannelsesinstitutioner, forskning med mere internationalt Netværk kan understøtte målet om at placere folkeskolen i forhold til øvrige strategiområder, erhvervs- og vækststrategierne, bosætning, fysisk udvikling og branding. Her kan skolen ved aktiv deltagelse i eksisterende netværk markere sig og sikre sig støtte. Folkeskolen kan sagtens være den initiativtagende part til at etablere netværk. Det er vigtigt, at grundlaget, den rigtige dagsorden, for netværket er til stede. Dette skal ifølge vores erfaring snarere bygge på omgivelsernes behov og virkelighed end på folkeskolens. Man skal tænke folkeskolen ud i den eksterne verden og nøje undersøge behovene hos dem, man vil etablere samarbejde med. Dernæst analyserer man muligheder for samspil og bidrag fra skolen til området. Så kan den rigtige dagsorden formuleres! Køreplanens elementer kan være: 5 S?B=TUAC=A=?NVQWXG K DABJ Formulering af strategiske mål for netværk og relationer Analyse af politikområder og interessenter Prioriteringer Dagsorden udviklet i samarbejde med parterne Handleplan Vi medvirker til, at folkeskolen udarbejder en plan for sine netværk og fører denne ud i livet. Et centralt element kan være et uddannelsesforløb for medarbejdere, lærere og ledere i kommunen. Et forløb, som omhandler facilitator-rollen og som giver nye redskaber til at arbejde innovativt med relationer i netværk. LEDELSE AF NETVÆRK KALDER VI AT FACILITERE. ORDET KOMMER FRA FRANSK: FACIL LET. FACILITATOREN LETTER VEJEN FREM TIL DE OVERORDNEDE MÅL, MAN HAR SAT SIG. OPMÆRKSOMHEDEN ER PÅ PROCES- SEN OG RELATIONERNE DELTAGERNE IMELLEM OG DEN OVERORDNEDE DAGSORDEN. HERVED ADSKILLER FACILITATOREN SIG FRA PROJEKTLEDEREN, SOM HAR FOKUS PÅ MÅL, MILEPÆLE, INDIKATORER OG SUCCESKRITERIER, SOM FASTLÆGGES PÅ FORHÅND. FACILITATOREN ER VELEGNET TIL AT SKABE RAMMER FOR INNOVATION, NYTÆNKNING OG POSITIVE RELATIONER. PROJEKTLEDEREN ER VELEGNET TIL IMPLE- MENTERING. DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE19

19 MED REGERINGENS GLOBALISERINGSS- TRATEGI ER DER SAT POLITISK FOKUS PÅ PARTNERSKABER MELLEM DEN OF- FENTLIGE SEKTOR OG ERHVERVSLIV OG ORGANISATIONER. DER OPFORDRES ISÆR TIL PARTNER- SKABER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET, OG TONEANGIVENDE ERHVERVSVIRK- SOMHEDER OG ORGANISATIONER HAR FORPLIGTET SIG TIL AT INDGÅ PARTNER- SKABER FOR AT UDBREDE INNOVATION I SKOLERNE OG INVOLVERE ERHVERVSLI- VET I SKOLERNES HVERDAG. UNDERVISNINGSMINISTERIET, HK OG DANSK ERHVERV INDGIK DEN 28. AU- GUST 2007 ET PARTNERSKAB OM UDVIK- LING AF INNOVATIONSKRAFTEN I MIN- DRE OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG ERHVERVSSKOLER VED AT GEN- NEMFØRE FÆLLES WORKSHOPFORLØB FOR BÅDE SKOLER OG VIRKSOMHEDER, HVOR MEDARBEJDERNES OG LEDEL- SERNES INNOVATIVE KOMPETENCER STYRKES. En innovativ og iværksættende folkeskole kan anvendes strategisk af kommunen i dens branding over for potentielle, attraktive tilflyttere. Herved brandes også over for virksomheder, som i stigende grad lytter til ledende medarbejderes vurderinger af attraktive steder. Folkeskolen skal definere sine USP er, Unique Selling Points sine unikke tilbud, projekter og resultater, som kan differentiere kommunens folkeskole positivt i forhold til resten af regionen og dermed anvendes aktivt i markedsføringen. Processen omfatter interviews og kortlægning samt benchmarks. Vi assisterer med analyse og proces, hvor kommunens folkeskole definerer sine styrkepunkter og de steder, hvor der er en kant og profil i forhold til konkurrenterne. Det involverer naturligvis lærere og ledelse, som skal levere varerne. Man kan også designe en proces og et forløb, som stiller spørgsmålet Hvad er vi rigtig gode til på vores skole? meget bredt til børn og forældre. Eller med udvidelsen Hvad vil vi gerne blive rigtig gode til? og dermed få sat nogle mål for fremtiden. Det kan for eksempel gøres ved en pædagogisk dag eller et emneuge på skolen. Sådanne tiltag har sikkert fundet sted i mange versioner landet over. Forskellen er, at vi på forhånd ved, hvad vi skal bruge svarene til. Desuden kan vi tilføre den kreative og pædagogiske proces nogle hard facts og analytisk viden i form af nøgletal, som beskriver præstationer i forhold til andre kommuner og skoler. Når denne proces er tilendebragt, skal der formuleres en strategi for, hvordan folkeskolen kan indgå i konkrete kampagneforslag og markedsføringsaktiviteter. KIRSTEN HAR UDVIKLET PARTNERSKABET SAMMEN MED REPRÆSENTANTER FRA HK OG DANSK ERHVERV, HERUNDER BIDRAGET TIL UDVIKLINGEN AF WORK- SHOPFORLØBENE. DEN FÆLLES PRESSEMEDDELELSE KAN LÆSES HER: DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE20

20 KULTUR OG KOMMUNIKATION KAN UD- TRYKKE PROCES OG VISION KREATIVT. FORSLAG OG RAPPORTER BEHØVER IKKE VÆRE KEDELIGE. PROCESSER OG RESULTATER MÅ GERNE UDTRYKKE SIG LIGE SÅ INNOVATIVT, SOM MÅLENE FOR PROCESSERNE FORMUL- ERES. NEDENSTÅENDE BILLEDER ER FRA PROC- ESSEN BALLERUP VISION 2020, SOM KUL- TUR & KOMMUNIKATION FACILITEREDE. En undersøgelse gennemført af Copenhagen Business School viser, at den kreative klasse (mennesker med en videregående uddannelse) tiltrækkes af en kombination af stedkvalitet og spændende jobmuligheder. Rapporten konkluderer, at der i Danmark helt overordnet er tre typer regioner, der i særlig stor grad formål at tiltrække den kreative klasse: store byer som København og Århus, byer med en særlig stedkvalitet som Svendborg og byer med høj grad af specialisering som Sønderborg. Omvendt er et tyndt arbejdsmarked med begrænsede karrieremuligheder, et begrænset udbud af kultur og oplevelser i hverdagen og i det hele taget mangel på tolerance og diversitet, demotiverende for bosætning. Et mangfoldigt kultur- og oplevelsestilbud, tolerance & åbenhed, tilstedeværelsen af kunstnere (bohemer) samt god offentlig service og institutioner, er med til at determinere valget af bosted. Andre bosætningsanalyser angiver ønsket om større bolig og familiemæssige årsager som primære grunde til flytning og attraktivt byliv, gode uddannelsesmuligheder samt grønne områder som de vigtigste kvaliteter ved det valgte bosted. Kilder: The Geography of the Danish Creative Class, Imagine CBS 2006 Plan09-sekretariatet: By og Bosætningsanalyse I planarbejdet (En undersøgelse af Århus) DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE21

21

22 Når kommunalbestyrelsens vision og strategiske mål for en innovativ folkeskole er vedtaget, skal beslutningerne følges op af en målrettet handleplan, der skaber sammenhæng mellem kommunens overordnede vision og den konkrete udmøntning i skolernes hverdag. Processen skal bygge på et godt samarbejde mellem forvaltning og skoler om den bedst kvalificerede gennemførelse af de politiske mål. Den målrettede implementeringsproces skal på samme tid kunne indeholde: En fælles handleplan for hele den kommunale folkeskole, hvor skoleforvaltningen driver processen og igangsætter fælles og tværgående initiativer. Rum til de enkelte skolers handleplaner, hvor ledelse og medarbejdere med udgangspunkt i skolens profil driver egen proces og igangsætter egne og tværgående initiativer. Handleplanen kan overordnet bestå af følgende elementer Fastlæggelse af det fælles grundlag: Vision og værdigrundlag Strategiske mål Succeskriterier Tidsperspektiv Fælles handleplan: Organisering af indsatsen, for eksempel styregruppe, innovationsambassadører, skoler, der fungerer som spydspidser i udviklingen og erfaringsnetværk Inspirationsmøde for skolebestyrelserne Ledelsesseminar om innovationsledelse Efteruddannelse og kompetenceløft for lærere og pædagoger Fagstrategi og undervisningsmidler Den enkelte skoles handleplan: Sammen med skolebestyrelsen: Prioritering af innovation i eget værdigrundlag Pædagogisk dag: Den innovative skole og innovativ didaktik og pædagogik Etablering af partnerskab med erhvervslivet Kompetenceudvikling for medarbejderne Konkrete tilbud, aktiviteter og undervisningsforløb for skoleeleverne Formidling Evaluering og effektmåling af skolernes indsats, herunder Inddragelse af innovationsaspektet i de årlige kvalitetsrapporter Grundlaget for handleplanen formuleres typisk i tæt samarbejde mellem forvaltning og skoleudvalg og de eventuelle eksterne konsulenter, hvor det fælles grundlag og den overordnede strategi lægges. Herefter beskrives processen, og der nedsættes en styregruppe og eventuelt en udførende projektgruppe med repræsentation af lærere, skoleledere, skolekonsulenter og forvaltning. Handleplanen med de konkrete handlepunkter udarbejdes af forvaltningen/eksterne konsulenter sammen med projektgruppen, i løbende dialog med styregruppen og med skoleudvalget som ansvarlig politisk beslutningstager. KULTUR & KOMMUNIKATION HAR SAM- MEN MED FORSKNINGSCENTER RISØ UD- GIVET METODENOTAT ANVENDELSE AF FREMSYN I KOMMUNALE OG REGIONALE UDVIKLINGS- OG PLANSTRATEGIPROCES- SER. NOTATET INDEHOLDER FORSLAG TIL TIL- RETTELÆGGELSE AF ET REGIONALT FREM- SYN MED BESKRIVELSE AF PROCESSENS ENKELTE ELEMENTER. NOTATET GIVER EN INTRODUKTION TIL FORSKELLIGE FREM- SYNSMETODER OG GIVER EN INTRODUK- TION TIL ANDRE TILGANGE TIL REGIONAL UDVIKLING. METODEN HAR VÆRET ANVENDT I BALLE- RUP KOMMUNE. FLEMMING SKREV NOTA- TET SAMMEN MED SENIORFORSKER BIRGITTE RASMUSSEN, RISØ. LINK: DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE23

23 Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at kommunen skal deltage i konkurrencen om årets iværksætterby (www.ivaerksaetterbyen.dk), og et enigt børne- og skoleudvalg beslutter, at skolevæsenet skal gå aktivt ind i at understøtte kommunens iværksætterprofil. Skolechefen skal for udvalget forelægge en handleplan for, hvordan folkeskolerne kan udgøre en aktiv faktor i processen, som også giver skolevæsenet en positiv omtale i sammenhæng med kommunens erhvervsliv. Det overordnede mål er at vinde konkurrencen det følgende år, så der er kort tid og behov for synlige resultater. Skolechefen starter sit arbejde med at undersøge erhvervsudvalgets mål for deltagelse i konkurrencen om årets iværksætterby og går ind i en tæt dialog med børne- og skoleudvalget om mål og succeskriterier for handleplanen. Det besluttes at afsætte ressourcer til en projektgruppe, der skal udarbejde forslag til en handleplan, som skolerne må forventes at tage ejerskab af og bakke op om. Projektgruppen nedsættes med en skolekonsulent som formand og med deltagelse af en lærer, en SFO-pædagog, en UU-vejleder og en medarbejder fra skoleforvaltningen. Projektgruppen refererer til en styregruppe, hvor skolechefen, en skoleleder, en repræsentant fra skolebestyrelserne og en repræsentant fra de lokale erhvervsliv deltager. Skolechefen udarbejder et kommissorium for projektgruppen, der ud over de konkrete krav til handle- og tidsplan blandt andet stiller krav om dialog mellem erhvervs- og iværksætterrepræsentanter samt skoleledere og lærere om interessefællesskaber, fælles værdier og fælles mål, om udbredelse af ejerskab til handleplanen og om sikring af pædagogisk og faglig kvalitet af de konkrete aktiviteter. Forslaget til handleplan skal indeholde budget og finansiering. DEN INNOVATIVE FOLKESKOLE24

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE FOR PROJEKTET INNOVATION I FOLKEKSKOLEN

PROJEKTBESKRIVELSE FOR PROJEKTET INNOVATION I FOLKEKSKOLEN PROJEKTBESKRIVELSE FOR PROJEKTET INNOVATION I FOLKEKSKOLEN 2011-2014 Indledning Hvorfor innovation i skolen? Fordi: Nutidens børn og unge er fremtidens kompetente medarbejdere, ledelse og iværksættere

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Ordrup Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Ordrup Skole Grønnevænge 16 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 59 59 www.ordrupskole.dk

Læs mere

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Et unikt samarbejde mellem erhvervslivet, folkeskolen og Herning Kommune. Historik 1 årigt pilotprojekt december 2008 december 2009 Erhvervsforeningerne

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere