Aftale mellem Rehabiliteringssektionen og Sundheds- og Omsorgschef Inge Bank

Transkript

1 Aftale mellem Rehabiliteringssektionen og Sundheds- og Omsorgschef Inge Bank 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution drives under. Parterne udformer og indgår en aftale, som beskriver hvordan de politiske mål konkretiseres og udmøntes på den enkelte institution eller serviceområde. Derudover kan der fastlægges mål for institutionens arbejde, som ike direkte er afledt af bevillingsmålene. Aftalen udarbejdes på grundlag af de opnåede resultater fra foregående års aftale, det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem det politiske fagudvalg og afdelingschefen, samt det aktuelle års budget. Aftalen omfatter både den økonomiske og den faglige styring, således at der skabes klarhed og balance i forventningerne til institutionens udvikling og serviceniveau, og at dette afstemmes med de økonomiske rammer, som er til rådighed for institutionen. 2. Mission og Vision Ældre- og Sundhedsudvalget har følgende mission og vision: Mission Ældre- og Sundhedsudvalgets mission er at fremme borgerens mestringsevne gennem forebyggende og rehabiliterende indsatser forankret i Sandhedens Øjeblik med prioritering af værdig hjælp til de mest sårbare. Vision Ældre- og Sundhedsudvalgets vision er et bæredygtigt ældre- og sundhedsområde skabt i samspil med borgeren, hvor dialog, medansvar, respekt, frihed og livskvalitet er i fokus. Bevillingens mål Ældre- og Sundhedsudvalgets mål for bevillingsåret 2013 er oplistet i bilag 1. Rehabiliteringssektionen har følgende mission og vision Mission Vi Hjælpemidler og Træning er en del af den rehabiliterende indsats. I samspil med andre støtter vi den enkelte borger i at mestre sit liv med størst mulig livskvalitet. Vi medvirker til at skabe et sikkerhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø for plejepersonalet i Sundheds- og Omsorgsafdelingen. Vision Vi er kendt for at få mennesker til at gro alene og sammen med andre. 1

2 3. Økonomi budgetforudsætninger for Rehabiliteringssektionen a. Økonomisk decentralisering Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar og kompetence er delegeret til den enkelte aftaleholder. I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler, vedrørende overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling, som er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i Budget i overblik. Aftaleholderen tildeles således et driftsbudget i forhold til det vedtagne budget og de deri vedtagne tildelingsmodeller for området. Institutionslederen kan i årets løb frit disponere indenfor nettorammen. Som udgangspunkt skal institutionens nettoramme dække alle udgifter til løsningen af institutionens kerneopgaver samt administrative udgifter. Eventuelle reguleringer af budgetrammen sker ved budgetopfølgningerne. Reguleringer sker i henhold til de godkendte tildelingsmodeller, som følge af politiske ændringer i serviceniveauet og i forhold til aftaler om korrektioner på administrativt niveau. Lederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. b. Rehabiliteringssektionens budgetforudsætninger Rehabiliteringssektionens budget består af følgende delelementer: Hjælpemidler: - Et lønbudget, som dækker administrative og sundhedsfaglige medarbejdere samt administrationen - Et budget til hjælpemidler, forbrugsgoder, boligtilpasning og handicapbiler jf. SL 112, 113, 114 og 116 og - Et budget til drift af hjælpemiddeldepot, såvel personaleudgifter som drift og vedligeholdelse af bygninger - Administration af sygeplejedepot (udgift ligger i områderne) Træning: - Udgifter til ydelser som falder under sundhedslovens Udgifter til tilkøb af ydelser fra private fysioterapeuter for at modvirke ventelister - Drift af Remstruplund Genoptræningscenter og træningsfaciliteter i Kjellerup - Drift af de decentrale træningsfaciliteter - Udgifter til ydelser som falder under servicelovens 86 - Udgifter til ydelser i forbindelse med Mestringspakken efter servicelovens 86 c. Opfølgning på mål og budget Efter indgåelse af kvalitetsaftalerne sikrer en fortsat dialog mellem aftaleparterne, at begge parter arbejder for at opfylde de mål, der er sat i kvalitetsaftalen, både de mål, der er afledt af bevillingsaftalens mål og de øvrige mål, der er aftalt for det enkelte område. Byrådet og fagudvalgene kan beslutte ændringer i aftaleholders kerneopgave og ansvarsområder, herunder ændringer som følge af ny lovgivning mv. Såfremt der besluttes sådanne ændringer drøftes disse i relation til kvalitetsaftalen. 2

3 Der følges op på ovenstående mål og budget i forbindelse med de større årlige budget- og målopfølgninger, der gennemføres ultimo januar (status på det forgangne år), marts, juli og oktober. Ud fra dette udgangspunkt aftales der mellem aftaleparterne, hvordan og hvor ofte der skal rapporteres fra institutionsniveau til afdelingschefen og dette beskrives i målskemaet. Målene kan ved budgetopfølgningerne justeres som følge af lovændringer eller beslutninger, ændrede rammebetingelser mv. I denne forbindelse sikres sammenhæng mellem de justerede mål og budgettet. Ved budgetoverskridelser iværksættes korrigerende handlinger, således årets budget overholdes. Afdelingscheferne afleverer budget- og målopfølgninger til behandling i fagudvalg, økonomiudvalg og byråd og disse lægger samtidig op til de store begivenheder i løbet af året: målseminaret, oplæg til målaftalen, budgetseminaret og bevillings- og kvalitetsaftalerne. 4. Mål for Rehabiliteringssektionen for 2013 Med afsæt i den overordnede vision, mission og byrådets og udvalgets mål samt Koncernledelsens indsatsområder har rehabiliteringssektionen opstillet følgende mål: Mål Handlinger Succeskriterium Udbrede kendskabet til og arbejde ud fra sektionens nye fælles mission og vision Mission og vision gøres synlig fysisk og elektronisk Alle grupper forholder sig til missionen og visionen i deres gruppe og hvordan begreberne operationaliseres. Ledere og medarbejdere anvender missionen og visionen i det daglige arbejde. Mission og vision er indarbejdet i de reviderede kvalitetsstandarder. Mission og vision anvendes i stillingsopslag og på kommunens nye hjemmeside. Der er udarbejdet handlinger for de enkelte grupper som stemmer overens med missionen og visionen. Ledere og medarbejdere har ejerskab for missionen og visionen. Mission og vision anvendes i MUS Øge brugertilfredshed og den gode borgerservice gennem en styrket kommunikationsindsats Sektionen gøres mere tilgængelig for borgerne vha.: 1. Den nye hjemmeside 2. Nye elektroniske løsninger 3. Telefontider evalueres 4. Tilgængeligheden ved personlige henvendelser evalueres Sektionens nye hjemmeside er opbygget Der kan kommunikeres med borgere på sikker mail. 3

4 Kunne håndteres borgere og samarbejdspartneres forventninger, i forhold til lovgivning/servicestandarder. Åben for nye muligheder Søge en tidligere dialog Øget samarbejde med andre afdelinger i kommunen Det tværgående hjerneskadeteam er etableret i Oprettelse af pårørendegrupper i genoptræningscentret. Der er beskrevet snitflader til Handicap og Psykiatri i forhold til børnehjælpemiddelsager. Sektionen indgår i mestringsog afklaringsteam i forhold til implementeringen af mestring. Der arbejdes videre med mulighed for dokumentation på stedet. Borgere guides over mod elektroniske løsninger, hvor det er hensigtsmæssigt Intern undervisning af relevante medarbejdere Schultz lovguide indtænkes (intern brug) Udfordring ved eksisterende elektroniske løsninger påpeges overfor de ansvarlige, for eksempel sikker post, OM i forhold til børn. De gode historier skal formidles I medierne I det interne nyhedsbrev Borgerundersøgelser for at få feedback på vores indsats (Birthe undersøger mulighederne). Der er etableret et tæt samarbejde med Region Midtjylland omkring borgere med høreapparat. Rettidig og relevant dokumentation Færre personlige/telefon ansøgninger og flere elektroniske ansøgninger, der hvor mulighederne er til stede. Elektronisk kommunikation lykkedes hurtigt og direkte. 3 gode historier i MJA, Ekstraposten og på den nye hjemmeside. Der udarbejdes en film om en arbejdsplads Ændring af praksis på baggrund af læring gennem borgerundersøgelser Medarbejderne og ledernes kompetencer hæves Kompetenceudviklingsstrategi skal udarbejdes, hvor mestring passes ind. Der følges løbende op på kon- Der er udarbejdet en kompetenceudviklingsstrategi, som er bragt i anvendelse ultimo Læringen skal fastholdes og 4

5 flikthåndtering fra implementeres i hele rehabiliteringssektionen. At ruste medarbejderne/lederne i rehabiliteringssektionen til at håndtere forandringer/udfordringer i 2013 Arbejdsopgaverne forandres i takt med implementeringen af mestring. Arbejdsgange og samarbejdsrelationer forandres som følge af mestring. Forandringer er et fast punkt på MED dagsorden. At styrke og samordne arbejdsmiljøorganiseringen Igangsættelse af tiltag der fremmer medarbejdernes/ledelses evne til at håndtere forandringer (konflikthåndtering, stress, trivsel). Innovation sættes på dagsordenen i forhold til forandringerne i 2013 og hvordan arbejdsopgaver kan udføres smartere og enklere. At mestrings- og afklaringsteams er etableret og fungerende. Medarbejdernes trivselsniveau fra 2012 fastholdes. Sygefraværet stiger ikke pga. forandringer. Der bliver afholdt to fælles arbejdsmiljømøder i sektionen. Der afholdes 2 tværgående arrangementer. 5. Rammerne for ledelsens arbejde De politiske udvalgs mål og budgettet udgør rammen for institutionernes arbejde. Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar i vidt omfang er uddelegeret til den enkelte institutionsleder. I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler for Silkeborg Kommune, hvor principperne bag overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i Budget i overblik. Aftalerne offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 31. januar 2013, med mindre andet er aftalt. 5

6 Bilag 1. Ældre- og sundhedsudvalgets bevillingsmål for 2013 Bevilling 71 På de følgende sider fremgår målene for bevilling 71 Sundhedsområdet, der skal være medvirkende til at opfylde Byrådets seks overordnede politiske mål. Målene i bevillingsaftalen afspejler udvalgets prioritering af Byrådets seks overordnede mål. Mål, der skal indgå i Byrådets kvalitetskontrakt 2013, er angivet med (K). Mål Handlinger Succeskriterium Mindske den sociale ulighed i sundhed ved at styrke handlekompetence og øge mestringsevne gennem relevante og veldokumenterede sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Gennem en opsøgende tilgang til de borgere, der ikke af sig selv er opsøgende i forhold til sundhedstilbud, udvikles der differentierede tilbud med henblik på at styrke handlekompetence. Der udvikles og anvendes et dokumentationsredskab i forhold til indsatser på det sundhedsfremmende område, hvor køn, alder, uddannelsesbaggrund og opnåede resultater fremgår. K - Styrke sundheden i Silkeborg Kommune Udvikle sundhedsindsatsen med udgangspunkt i dataunderstøttede analyser. Der tilbydes forløb indenfor rygestop, motions- og kostvejledning i lokalmiljøer, på udvalgte arbejdspladser, ungdomsuddannelsesinstitutioner og på institutioner for borgere med psykiske lidelser og /eller handicap. Der tilbydes undervisning i sundhedsfremmende og forebyggende metoder til ansatte i kommunen i afdelinger og institutioner, der arbejder med borgere med særlige sundhedsmæs-sige udfordringer. Implementere de nationale forebyggelsespakker inden for - rygning - alkohol - fysisk inaktivitet - kost - overvægt - mental sundhed - seksuel sundhed - hygiejne - stoffer - indeklima i skoler - sol Der arbejdes på at tilvejebringe sundhedsdata, så der kan foretages analyser om- Der er gennemført forløb på 5 udvalgte arbejdspladser. Der er gennemført forløb på 5 ungdomsuddannelser. Der er gennemført forløb i samarbejde med 5 institutioner for borgere med psykiske lidelser og/eller handicap. Der gennemføres kompetenceudviklingsforløb for 30 medarbejdere, der arbejder med borgere med særlige sundhedsmæssige udfordringer. Handleplanen for sundhedsfremme- og forebyggelsespolitikken implementeres i henhold til tidsplanen. Med udgangen af 2013 er der tilbud inden for alle 11 forebyggelsespakker At der genereres dataanalyser ved samkøring af data fra Patientregisteret (hospitals- 6

7 kring årsagssammenhænge med henblik på at opnå kendskab til årsager til (gen)indlæggelser. Der indgå samarbejde med andre afdelinger om sammenkøring af data. data), EOJ-data (Sundhed og Omsorgsjournal) og DREAMdata (arbejdsmarkedsdata), herunder at analysemuligheder i KØS anvendes. Udvikle og anvende koncept for målrettet indsats i forhold til de ledige åriges sundhedstilstand i samarbejde med Job- og Borgerservice Der undersøges muligheder for datawarehouse-løsning på tværs af forvaltningsområder. I samarbejde med Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget udarbejdes koncept for målrettet indsats i forhold til de ledige årige. Der opstilles klare mål og succeskriterier for konceptet. Konceptet ibrugtages. Konceptet evalueres i Konceptet justeres løbende på baggrund af erfaringerne fra de første 25 borgerforløb. Konceptet er udviklet og er afprøvet af 25 borgere. Bevilling 73 På de følgende sider fremgår målene for bevilling 73 Ældreområdet, der skal være medvirkende til at opfylde Byrådets seks overordnede politiske mål. Målene i bevillingsaftalen afspejler udvalgets prioritering af Byrådets seks overordnede mål. Mål, der skal indgå i Byrådets kvalitetskontrakt 2013, er angivet med (K). Mål Handlinger Succeskriterium Silkeborg Kommune skal være proaktiv i udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Der skal investeres i initiativer som på sigt kan nedbringe udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering. Der sikres kompetencer til at Silkeborg Kommune kan bidrage til udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Mulighederne for at inddrage lægefaglighed i de kommunale tilbud afprøves. At kompetencerne styrkes gennem afprøvning af fx elektroniske hjælpemidler. Der er etableret aftale med en eller flere læger om samarbejde inden for den kommunale del af det nære sundhedsvæsen. Udbredelse af kompetencerne i akutfunktionen til også at omfatte dagtid. På baggrund af konkrete registreringer kan det sandsynliggøres, at udgifterne til akutfunktionen opvejes af mindre- 7

8 udgifter til (gen)indlæggelser. Den rehabiliterende tilgang fra de kommunale medarbejdere styrkes således at borgeres mestringspotentiale altid søges afprøvet og styrket Øge samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Silkeborg Kommune Der sker en udviskning af snitflader imellem afdelinger og sektorer og optimering af samarbejdet. Der afprøves teknologier og aftaler med hospital og praktiserende læger med henblik på at varetage flere tilbud i borgerens eget hjem, fx åbne kar, intravenøs væske og fremskudt visitation. Der undersøges muligheder for at indføre forebyggende helbredssamtaler/undersøgel-ser i samarbejde med Region Midtjylland og de praktiserende læger. Der er fortsat stort ledelsesmæssigt fokus på at udbrede mestringstankegangen i drift og myndighed. Der gennemføres uddannelsesforløb ( mestringsforløb ) med samarbejdspartere Udarbejde status medio Samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer skal fortsat udvikles også på nye samarbejdsområder Udarbejde handleplan i forlængelse af den overordnede frivilligstrategi for Silkeborg Kommune Handleplan omfatter blandt andet idéer til, hvordan der kan samarbejdes med frivillige og de nære netværk i forhold til borgere, der får hjemmehjælp. Samarbejdet styrkes på flere niveauer politisk, ledelsesmæssigt, mellem myndighedsafdelinger og på driftsniveau. Forløbsprogrammet for borgere med lænde-ryg-problematikker Dokumenteret reduktion af udgifter til medfinansiering i forhold til de iværksatte investeringer, fx med fokus på diagnosegrupper eller alder. Der foreligger anbefaling ultimo At alle medarbejdere har gennemført mestringsforløbet og at den rehabiliterende tilgang er implementeret som praksis hos alle medarbejdere i Sundhed og Omsorg. Der er et fortsat fald i andelen af varige modtagere af hjemmehjælp. Der er tilknyttet motionsvenner til alle plejecentre. Den nuværende inddragelse af frivillige er kortlagt Med afsæt i kortlægningen, er der udpeget fem nye kan - opgaver, som frivillige kan bidrage til. Frivillighedsstrategien er implementeret. Borgeren oplever en sammenhængende og koordineret sagsbehandling på tværs af afdelinger. 8

9 implementeres i relevante afdelinger i kommunen og i samarbejde med hospitaler og praktiserende læger. Der implementeres koncept for kræftrehabilitering, herunder et samarbejde med Job og Borgerservice, skoleafdeling, PPR og sundhedspleje i forhold til at give tilbud til sygemeldte og børn. Velfærdsteknologi vælges og implementeres målrettet, hvor der vurderes potentiale for at gøre en forskel for Sundhed og Omsorgafdelingens brugere og økonomi. Borgere i den sidste fase med behov for palliation skal i videst mulige omfang selv bestemme, hvor de ønsker at tilbringe den sidste tid. Medicinprofilen implementeres (*under antagelse af den er frigivet til brug). Evalueringer og test af velfærdsteknologiske hjælpemidler inddrages i business cases. Nye og innovative løsninger skal fortsat afprøves f.eks. afprøvning af virtuel hjemmetræning, telemedicinske løsninger og elektroniske pilleæsker Videreudvikle den palliative indsats med fokus på en øget anvendelse af den palliative sygeplejefunktion. Videreudvikle den palliative fysioterapeutiske indsats. Undersøge mulighederne for øget specialisering på de midlertidige pladser, således at Fuglemosen og Gødvad har særlige kompetencer inden for palliativ behandling. Etablere palliative dag- og/eller natophold på midlertidig plads. Der udarbejdes en stratificering, hvor det fremgår, hvilke patienter der kan benytte de forskellige tilbud. Kvalitetsstandard for tilbuddet udarbejdes. Der fokuseres på borgerinvolvering og samarbejde med det nære netværk. At der implementeres mindst én velfærdsteknologisk løsning, som giver målbare besparelser Tilbuddet anvendes af målgruppen. Borgere og pårørende er tilfredse med tilbuddet. 9

10 Akut team udvides til døgndækkende funktion. At pårørende til borgere med erhvervet hjerneskade opnår øget viden om konsekvenserne af de kognitive problematikker og den ændrede livssituation. Beskrive tilbuddets indhold. Opstart af tilbud om pårørendegruppe på Remstruplund. Pårørende til borgere med erhvervet hjerneskade, som er tilknyttet Remstruplund har tilbud om netværksdannelse med ligesindede. Bilag 2 10

11 Bilaget er blevet skrevet på baggrund af de drøftelser, der var på kvalitetsseminaret i Rehabiliteringssektionen den 13. december Bilaget opsummerer i notatform de drøftelser, der var til de enkelte temaer på kvalitetsseminaret. Tema 1: Ledelse og strategi Spørgsmål: Hvad gør Rehabiliteringssektionen for at udvikle jeres kerneydelse? 1. Styrker: a. Der er mange specialiseringer i Rehabiliteringssektionen i. Dog oftest centreret i egne grupper. b. Dygtige til at opdatere sig på den seneste viden. i. Der skabes rum for at hente den nye viden, hvilket er nødvendigt fordi området er i en rivende udvikling. 2. Forbedringsmuligheder: a. Hvordan efterlever sektionen alle de nye krav, der hele tiden bliver stillet både fagligt, men også fra borgere og pårørende. b. Det er en økonomisk udfordring at der arbejdes efter mål og ikke i forhold til pakker. i. Kan man lave en fleksibel pakkeløsning, som gør økonomistyringen lettere. c. Hjemmeside i. Fra SK s hjemmeside kan der vær en sti til Rehab. hjemmeside. ii. Procesplan: Hvem skal jeg som borger kontakte og hvad skal jeg forvente iii. Info til pårørende d. Udviklingsstrukturen i sektionen i. Kvalificering af hvad udviklingopgaverne er. ii. Hvordan samles trådene for udviklingsprojekterne? iii. Hvordan sikres den fortsatte udvikling i de enkelte teams? iv. Hvordan kommer der mere struktur på videndeling 1. Der skal sikkert være flere forskellige modeller 2. Samle viden om hvilken udvikling der er i gang og hvilken retning vi er på vej i. Tema 2. Ressourcer Spørgsmål: Hvad gør Rehabiliteringssektionen for at udvikle samarbejdet med borgerne? 1. Styrker: a. Gode til dialog og opstille mål for borgere. 2. Forbedringsmuligheder: a. Blive bedre til at lytte til borgerne b. Blive bedre til det gode afslag i. Bedre til individualitet i afgørelser og afslag c. Forventningsafstemning er helt centralt og kan altid forbedres. I den forbindelse er der en udfordring i forhold til at der ofte bliver forventningsafstemt fra flere sider. Eksempelvis sygehus, genoptræning og til sidst hjælpemidler. i. Der kan tit være forskel på afstemningen i de forskellige led og borgeren kan udvikle sig igennem forløbet. 1. Der skal mere intern koordinering til 2. Der skal tidligere koordinering til ii. Med visitationen 11

12 1. Hvordan forbedres forholdet. Oplevelsen er ofte at man ser borgerne fra forskellige vinkler d. Udfordring med digital dialog med borgerne. Der er meget dialog, som ville være nemmere pr. mail, men som skal klares pr. brev bl.a. pga. persondataloven. i. Både Rehabiliteringssektionen og mange borgere har lysten og muligheden for digital dialog, men reglerne begrænser. e. Brugertilfredshedsundersøgelse i. Tilknytte handleplaner ii. Undersøgelse af Rehabiliteringssektionens praksis med involvering af borgerne. iii. Er et af målene samarbejde med borgerne f. Borgernes møde med kommunen i. Tit kan der være forskellige samarbejdspartnere ind over samme borger. Det er en udfordring i forhold til hvem der tager initiativ til fælles fodslag Tema 3. Medarbejdere Spørgsmål: Hvad gør Rehabiliteringssektionen for at udvikle og vedligeholde medarbejdernes kompetencer? 1. Styrker: a. Medarbejderne har gode netværk (både mellemkommunalt og regionalt) b. Generelt et højt kompetenceniveau c. Gode til videndeling, men noget der kan forbedret i den forholdsvis nye organisation. d. Der er overskud til udvikling på trods af pres gennem en løbende udvikling i hele sektionen. 2. Forbedringsmuligheder: a. Blive bedre til at videndele i. Internt i organisationen ii. Med andre kommuner iii. Erfa-grupper b. Forbedring af samarbejdet med Handicap og Psykiatri i. Der er som regel godt samarbejde imellem sagsbehandlere ii. Den store knast er oftest økonomien c. Strategi for bredt kompetenceforløb i. Supervision af den enkelte. Kan være på gruppeniveau i nogle sager ii. Indeholdende mestring iii. Hvad skal prioriteres d. Flere tværgående aktiviteter i. Generelle vinkler: Kommunikation, supervision mv. e. Mere opfølgning på de skibe der bliver sat i søen. Tema 5. Brugerresultater Spørgsmål: Vurder borgernes tilfredshed med Rehabiliteringssektionen? 1. Styrker: a. Meget høj tilfredshed med ydelserne 2. Forbedringsmuligheder: a. Der er fortsat ventetider i. Det giver dårligt image ii. Som minimum bør borgeren modtage kvittering for modtagelse af ansøgning 12

13 iii. Blive bedre til skriftlig information om overskridelse af ventetider. b. Der eksisterer et image om, at borgerne ikke bliver bevilliget visse ydelser pga. besparelser, selv om meget er direkte lovbestemt. c. Holde et højere internt informationsniveau i. Derigennem kan rigtig mange udfordringer imødegås. d. Udvikling af hjemmesiden eller sektionens eget materiale på hjemmesiden i. Bedre skriftligt materiale ii. Foretage en undersøgelse af hvad der skal være på hjemmesiden og om det skriftlige materiale skal forbedres eller udvides. e. En mere kvalificeret første kontakt med kommunen i. Undersøgelse af mulighederne for mere kvalitet i kontakten f. Der er væsentlige digitale udfordringer for borgere og kommunen, Tema 6. Medarbejderresultater Spørgsmål: Vurder medarbejdernes tilfredshed med at arbejde i Rehabiliteringssektionen 1. Styrker: a. Høj grad af selvtilrettelæggelse og stort ansvar blandt medarbejderne b. Der er meget lav personaleomsætning kan både være godt og skidt i. Godt: Kontinuitet og medarbejderne er tilfredse med arbejdspladsen ii. Skidt: Der kommer ikke friske kræfter. iii. Der er meget udvikling på sektionens arbejdsområder, så medarbejdere behøver ikke søge væk for at finde nye udfordringer. 2. Forbedringsmuligheder: a. Store forandringer i 2013 derfor behov for: i. Ekstra fokus på trivsel b. Behov for at opstille mål og rammer for medarbejdere og borgere tidligere i forløb 3. Nyhedsbrev. Det er en god ide, men der skal følges op på formen a. Hvad skal medtages b. Hvem kan bruge det c. Evaluering af om medarbejderne få læst brevet. 4. Opfølgning på målene for 2013 skal ske løbende. Tema 7. Faglige resultater Spørgsmål: Vurder kerneydelsens faglige kvalitet i forhold til de faglige mål og standarder? 1. Styrker: a. 2. Forbedringsmuligheder: a. Mange af sektionens opgaver er meget komplekse, hvilket giver en udfordring i forhold til tidsforbruget. Der arbejdes efter mål og ikke inden for pakker. b. Den faglige kvalitet kan drøftes i 2013 i grupperne. i. I forhold il gruppens faglighed mangler der noget? c. Generel diskussion om der leveres for meget. Skal overliggeren sænkes på visse områder. d. Evaluering af genoptræningsplanerne er de alle sammen reelle? e. Fokus på at høj faglighed sparer penge (Der giver afslag som er helt rigtige og i tråd med lovgivningen) f. Kan man give lidt slip på sagsbehandlingen på visse sager. Når det er dyrere at sagsbehandle end bare at give ydelsen (eksempelvis badebænke mv.) g. Dokumentation i. Det kræver meget tid ii. Kan dokumentationen udfordres dokumenteres der for meget??? 13

14 iii. Implementering af fælles sprog 2 h. Endnu mere tværfagligt samarbejde i. Det er meget vigtigt og det kan altid forbedres. Udfordres endvidere af de forskellige fysiske placeringer. 14