Informationsmøde For deltidslandmænd I Djurslands Landboforening

Transkript

1 Informationsmøde For deltidslandmænd I Djurslands Landboforening

2 Program Gul Kort De momsmæssige regler Spørgsmål Side februar 2014

3 Gul kort

4 Gul kort Der er ingen regler for gul kort, derfor heller ingen ret til forventning. Der har været sporadiske initiativer, bl.a. 1) Skat Midtjylland sendte i breve ud til landmænd med underskud 2) I 2011 og 2012 poppede en tekst op, hvis man selvangav underskud (på landsplan) Breve og pop op tekst var ikke advarsler, men information om at overveje, hvorvidt man reelt drev erhvervsmæssig virksomhed. Side februar 2014

5 Gul kort Det har været nævnt, at der pt. køres en særlig hetz mod deltidslandmænd med underskud. Det er ikke rigtigt. SKAT kører i øjeblikket et kontrolprojekt mod underskudsvirksomheder. Udsøgninger har vist, at ca personer har underskud i (alle 3 år) og samtidig lønindtægt. Heraf er kun ca. 20% landmænd. Side februar 2014

6

7 Erhvervsvirksomheder Nettoresultat medregnes til den skattepligtige indkomst (Indtægter SL 4) (driftsudgifter SL 6 a) = nettoresultat, der både kan være positiv og negativ. Hobbyvirksomhed Positiv nettoresultat medregnes til den skattepligtige indkomst (Indtægter SL 4) + Hobbynæring 5 a) (driftsudgifter SL 6 a) = nettoresultat, der kun kan være positiv. Driftsudgifter er udgifter, der i årets løb er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger. Side februar 2014

8 Vurdering: Er der udsigt til at virksomheden før eller siden vil give overskud (rentabel) Er underskud forbigående eller er der altid behov for andre indtægter Er der forud for virksomhedens start foretaget undersøgelser af lønsomhed (driftsplaner og budgetter) Har virksomheden den fornødne intensitet og seriøsitet Har ejeren de fornødne faglige forudsætninger Ligger der andre formål mere private formål bag opstarten Har indehaveren været afskåret fra at anvende aktiverne til privat brug Side februar 2014

9 Vurdering (fortsat) Er virksomhedens omfang/varighed af en vis størrelse Er driftsformen sædvanlig for virksomheder af den pågældende art Lever virksomheden op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv Kan virksomheden sælges til tredjemand, dvs. selv om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, den person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet Side februar 2014

10 De nævnte momenter indgår i bedømmelsen af, hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig virksomhed eller hobby. Ikke alle punkter skal være opfyldt. Afgørelsen skal ske ud fra en helhedsvurdering. Den skattemæssige bedømmelse af deltidslandbrug: 2 højesteretsdømme, nemlig U1975,1065H samt U 1976,68H grundlagde i sin tid den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, og det var på grund af dem, at det særlige lystgårdscirkulære blev udarbejdet. SD-Cirkulære nr.489 af 10.november 1976 om Lystgårdspraksis ophævet ved TSS-cirk Side februar 2014

11 U1975,1065H En virksomhedsejer købte 2 landbrugsejendomme i nærheden sin virksomhed Sønnen drev begge ejendomme og boede på den ene Der var andre motiver end landbrugsdrift forbundet med købet Ingen besætning grundet bygningernes dårlige stand Jord og maskiner også i dårlig forfatning Søgt sagkyndig bistand, som blev benyttet til at forbedre landejendommens generelle stand Derfor sagde Landsret og Højesteret, at gårdene var forsvarligt drevet. Underskuddet skyldtes, at gårdene ved købet var i dårlig forfatning Side februar 2014

12 U1976,68H Tidligere ansat ved landbruget og været på landbrugsskole Ved køb af gården havde han i mange år arbejdet i forsikringsbranchen Startede med svinehold og jordbrugsproduktion Gik over til hestestutteri og jordbrugsproduktion, idet han skønnede at svineholdet ikke i længden ville kunne give overskud Landsretten lagde vægt på, at han havde drevet gården på erhvervsmæssig vis, og at han havde uddannelse dertil Drevet på en måde, der var almindelig der på egnen, og på en måde, der rummede mulighed for at give overskud Dette blev tiltrådt af højesteret Side februar 2014

13 Læren af de 2 domme Det kan udledes af dommene, at der ved bedømmelsen af, om deltidslandbrug drives erhvervsmæssigt også skal tages hensyn til forudgående omstændigheder, der kan forårsage underskuddet. (Landbrugets tilstand ved overtagelse) Hvis disse omstændigheder samtidig med at landbruget drives teknisk landbrugsfaglig forsvarligt fører til underskud, så bør det ikke føre til, at landbruget ikke anses for erhvervsmæssigt drevet De forudgående omstændigheder kan jo være afgørende for, hvor lang tid, det kan tage at gøre driften overskudsgivende De to domme førte til udfærdigelse af Lystgårdscirkulæret SD-Cirkulære nr.489 af 10.november 1976 om Lystgårdspraksis ophævet ved TSS-cirk Side februar 2014

14 SD-Cirkulære nr.489 af 10.november 1976 om Lystgårdspraksis ophævet ved TSS-cirk I dette cirkulære kunne blandt andet læses at: en egentlig landbrugsejendom, der efter en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse drives forsvarligt under en for et landbrug som det pågældende sædvanlig driftsform, normalt må anses for at være drevet erhvervsmæssigt, også selv om landbruget har været underskudsgivende gennem en årrække. Der nævnes intet om forudgående momenter (mærkeligt) Der er lagt vægt på det teknisk faglige (det ene moment i dommene), Der er ikke lagt vægt på de forudgående omstændigheder (det andet moment i dommene). Har noget med rentabiliteten at gøre Side februar 2014

15 Den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug (vurdering af rentabilitet) Almindelige virksomheder Rimelig fortjeneste = dækning af løbende driftsudgifter, regnskabsmæssige afskrivninger, forrentning af fremmedkapital, rimelig forrentning af egenkapital og driftsherreløn. Østre Landsrets dom af , SKM ØLR, rejsebureau dømt ej erhvervsmæssig ej udsigt til rimelig fortjeneste hverken i forhold til honorerings af arbejdsindsats eller forrentning af investeret kapital. Deltidslandbrug Lempeligere praksis hvorefter Rimelig fortjeneste = dækning af løbende driftsudgifter og regnskabsmæssige afskrivninger. Side februar 2014

16 Den retningsgivende dom Højesteretsdommen af TfS H 1) Fradrag for underskud kan efter den mangeårige ligningspraksis fratrækkes på betingelse af, at ejendommen er drevet sædvanligt og forsvarligt bedømt ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok med det sigte at nå et rimeligt driftsresultat 2) Dog ikke fradrag, hvis landbruget selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende Fører til ophævelse af lystgårdscirkulæret Tydeliggørelse af rentabilitet Side februar 2014

17 Teknisk landbrugsfaglig forsvarligt 1) Være uddannet eller på anden måde have indsigt 2) Gøre sig umage (intens og seriøs) 3) Udnytte givne muligheder (sted, størrelse, bygninger, materiel) 4) Sadle om, hvis en driftsform er dårlig 5) Afstemme produktion og kapacitet Side februar 2014

18 Rentabilitet 1) Sammenhæng med teknisk landbrugsfaglig forsvarlig 2) Sadle om hvis driftsform er dårlig 3) Eventuel forsøge bortforpagtning 4) Man er jo efter 1994 dommen afhængig af, at driften efter en længere årrække skal kunne give et overskud på eller omkring 0 Side februar 2014

19 Intensitet: Der kan henvises til Højesterets dom af offentliggjort i TfS HR Minkfarm med avlsdyr omsætning kr. Retten lagde i overensstemmelse med afgiven syns- og skønserklæring til grund, at minkfarmen kunne drives erhvervsmæssigt, hvis kapaciteten blev udnyttet. Driften havde imidlertid ikke haft så stort et omfang, at den kunne anses for erhvervsmæssig. Der kan også henvises til Østre Landsrets domme af henholdsvis og offentliggjort i TfS ØLR og TfS ØLR, hvor der i begge tilfælde blev nægtet fradrag grundet manglende intensitet. Side februar 2014

20 Intensitet (fortsat) Nedre grænse for intensitet, se Landsskatterettens kendelse af , j.nr Ejendom med skovbrug på 2,75 ha (pyntegrønt) I perioden lav omsætning og negativ resultat Fra gennemsnitlig omsætning på kr./år Overskud i 2012 på kr. SKAT og Skatteankenævnet dømte herefter hobby for 2009 og 2010 Landsskatteretten dømte dog efter konkret vurdering erhverv, grundet overskud i 2012 og udsigt til fremtidig overskud. Side februar 2014

21 Eksempler hvor driften ikke blev anset for teknisk landbrugsfaglig forsvarlig I TfS2008,1151Br blev stutterivirksomheden ikke anses for drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt, da der siden 1998 ikke havde været produceret føl og dette var medvirkende til det negative dækningsbidrag. Her er det altså intensiteten med bedækningen af dyrene, som ikke har forsvarlig. I TfS2007,157H blev en landbrugsejendom med ammekøer ikke anset for drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt, selvom selve produktionen med dyrene var helt regelmæssig. Det der gjorde udslaget i denne sag var, at der var blevet opført en nyere staldbygning, hvis pris og størrelse ikke svarede til, hvad de få dyr nogensinde ville kunne indtjene. Dette førte til for høje kapacitetsomkostninger + for store bygningsafskrivninger. Side februar 2014

22 Eksempler hvor driften ikke blev anset for teknisk landbrugsfaglig forsvarlig (fortsat) I TfS2007,580H blev en landbrugsejendom med fårefold heller ikke anset for drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt af flere grunde. For det første var avlsbesætningen mindre end sædvanligt ved fårehold, og en investering i en minilæsser stod ikke i proportion med dyreholdet. Men det der gjorde det væsentligste udslag var, at dyrlægeomkostningerne var for store i forhold til moderfårets værdi, dette indikerede ikke professionel drift, idet synsmanden og retten mente, at det måtte være den større tilknytning til dyrene der gjorde udslaget her. Ligeledes havde producenten ikke søgt om økonomisk tilskud i de omhandlede år. Side februar 2014

23 Hensyn til særlige forhold i driften Indkørings- og omstillingsperiode, jf dommen (længde må bero på konkrete forhold) I SKM H blev der udtalt, at der skal indrømmes en rimelig tid til at få produktionen op igen efter der har været sygdom i besætningen. Hvor lang en sådan rimelig periode må være, må komme an på det enkelte landbrug samt sygdommens omfang og sikring af, at denne ikke kommer igen. Ligeledes er det i andre domme blevet fastslået, at udefrakommende forhold som deltidslandmanden ikke selv er herre over også kan være specielle forhold, herunder fx oprensning af dræn. Hertil skal det dog også bemærkes, at manglende EU-tilskud ikke er specielle forhold idet det er almen viden at et sådan kan opnås. Svingende afregningspriser er ikke særlige forhold. Sådanne er forventelige. Side februar 2014

24 Meget små virksomheder Praksis for, hvornår et deltidslandbrug normalt må anses for erhvervsmæssigt drevet, kan sammenfattes således: at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig at det tilsigtes at opnå et rimeligt driftsresultat, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende at virksomhedens omsætning ikke er af ganske underordnet omfang Side februar 2014

25 Meget små virksomheder (fortsat) Ved bedømmelsen af, om der foreligger et rimeligt driftsresultat, lægges der vægt på, om ejendommen efter driftsmæssige afskrivninger, det vil sige før renter, har udsigt til at give et resultat omkring 0 eller blive overskudsgivende. De to første betingelser fremgår af TfS 1994, 364 H, og den sidste fremgår af SKM HR. Den sidste betingelse er måske årsag til, at helt små landejendomme på under 5,5 ha vurderingsmæssigt nedlægges, hvorved de bliver til parcelhuse (med store haver). Der er mulighed for at bede om en 4 vurdering. Grundet de problemer, der i øjeblikket er med ejendomsvurderingerne, er denne mulighed stillet i bero til marts Side februar 2014

26 Meget små virksomheder (fortsat) Nedlagte landbrug (parcelhuse på op til 5,5 ha) vil typisk være hobbylandbrug. Det kan dog ikke afvises, at de kan drives erhvervsmæssigt. Bemærk følgende: 1) Ingen fradrag for bygningsforsikringer 2) Ingen fradrag for vedligeholdelse eller afskrivning af bygninger 3) Fradrag for ejendomsskat af driftsjord (ej have) 4) Bygninger og jord kan ikke indgå i virksomheds- eller kapitalafkastordning 5) Ingen ejendomsavanceskat ved salg (parcelhusreglen) Side februar 2014

27 Ikke erhvervsmæssig virksomhed konsekvenser 1) Ingen mulighed for underskudsfradrag 2) Ikke omfattet af afskrivningsloven dog mulighed for afskrivning (driftsøkonomisk) efter statsskatteloven 3) Ikke mulighed for at anvende virksomhedsordning eller kapitalafkastordning hermed ikke fradrag i personlig indkomst for renteudgifter og hermed beskatning af opsparet overskud 4) Ingen mulighed for genanbringelse af ejendomsavance i ny ejendom, hvis denne ikke er erhvervsmæssig 5) Ej mulighed for indbetaling til ophørspension 6) Driftsmidler anses for overført til privat (genvundne afskrivninger) Side februar 2014

28 De momsmæssige regler De momsmæssige regler og de skattemæssige regler er ikke helt ens. Skattemæssig tages der udgangspunkt i begrebet erhvervsmæssig virksomhed, hvor det afgørende er tale om en virksomhed der på sigt giver overskud. Momsmæssig tages der udgangspunkt i begrebet økonomisk virksomhed, idet momspligtige personer er juridiske og fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed (jf. momsloven 3 stk. 1.) Side februar 2014

29 De momsmæssige regler Begrebet økonomisk virksomhed Begrebet er ikke nærmere defineret i momsloven, men den danske momslov skal være i overensstemmelse med EU s momssystemdirektiv rådets direktiv af artikel 9. Som afgiftspligtig person anses enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver en af de i stk. 2 nævnte former for økonomisk virksomhed uanset formålet med og resultatet af den pågældende virksomhed. Side februar 2014

30 De momsmæssige regler I artikel 9 stk. 2 står der: De former for økonomisk virksomhed, der er omfattet i stk. 1, er alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Som økonomisk virksomhed anses blandt andet transaktioner, der omfatter udnyttelse af materielle og immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Side februar 2014

31 De momsmæssige regler Såfremt der drives en økonomisk virksomhed 1) Så har virksomheden ret til at blive momsregistreret, og 2) så er der fradragsret for indgående afgift efter reglerne i momsloven 37 m.fl. Der er dog kun fradrag for de udgifter der har direkte sammenhæng med momspligtig salg. Side februar 2014

32 De momsmæssige regler Det betyder at: økonomisk virksomhed er aktiviteter der er rettet mod gennemførelse af afgiftspligtige transaktioner (der skal gennemføres en levering mod vederlag). indtægterne skal være af en vis varig karakter (tilfældige og enkeltstående indtægter er ikke nok) jf. Renate Enkler sagen, med lejlighedsvis udlejning af en autocamper. virksomhedens erklærede hensigt er afgørende, men vi kan kræve at personen kan bevise sin erklærede hensigt med at starte selvstændig virksomhed f.eks. ved budgetter o. lign. den erklærede hensigt skal støttes af objektive momenter, se f.eks. Tfs , hvor hensigten ikke blev understøttet af objektive momenter (Selskab entreprenørvirksomhed iflg. vedtægter. Ej understøttet af objektive momenter Landsskatterettens sagde holdingselskab). Side februar 2014

33 De momsmæssige regler Uanset formålet med og resultatet af den pågældende virksomhed I princippet er det de samme momenter der er afgørende i momsmæssig og skattemæssig sammenhæng MEN begrebet økonomisk virksomhed er væsentlig bredere end det skattemæssige begreb erhvervsmæssig virksomhed Det forhold at momsloven er bundet op på EU-momsdirektivet betyder også at afgørelser i EU-retten bliver afgørende. En meget vigtig sag her er INZO-dommen, der betyder at en virksomhed ikke kan afmeldes med tilbagevirkende kraft, hvis den er registreret på et korrekt grundlag. (Sagen vedrørte forberedende handlinger) En afmelding kan derfor som udgangspunkt kun ske med fremadrettet virkning. En virksomhed kan kun afmeldes med bagudrettet virkning, hvis der er Side februar 2014 tale om svig eller misbrug

34 De momsmæssige regler INZO-dommen Domstolens Dom (Femte Afdeling) af 29. februar Intercommunale voor zeewaterontzilting (INZO) mod Den belgiske stat. Anmodning om præjudiciel afgørelse: Rechtbank van eerste aanleg Brugge - Belgien. Moms - begrebet økonomisk virksomhed - afgiftspligtig person - virksomhed begrænset til undersøgelse af rentabiliteten af et senere opgivet projekt. Sag C-110/94. Side februar 2014

35 De momsmæssige regler RESUME: Den momsmæssige vurdering og den skatteretlige vurdering er to forskellige vurderinger, se Tfs 1997,639. (Bådudlejning ej svig eller misbrug). Den skattemæssige afgørelse har ingen afsmitning på den momsmæssige afsgørelse, iflg. Skatteministeriets kommentar til INZO-dommen Momsmæssig kan virksomheder kun afmeldes med bagudrettet virkning, hvis de er tale om svigagtige forhold eller åbenbar misbrug af reglerne Registreringen kan dog afmeldes (undtagelsesvis også med bagudrettet virkning) hvis vi kan påvise at den økonomiske virksomhed er ophørt og den afgiftspligtige person ikke har opfyldt sin pligt til at afmelde virksomheden Hvis vi vil afmelde en virksomhed fremadrettet, skal vi påvise, at der IKKE drives økonomisk virksomhed., d.v.s. at vi skal se på den afgiftspligtiges hensigt med virksomheden og se på om denne understøtte af objektive momenter. Hvis der er skabt indtægter af en vis varig karakter, er nettoresultatet i sig selv ikke afgørende og kan ikke begrunde en afmelding. Side februar 2014

36 Så er der mulighed for Telefon Told Letløn Fax Mail Som borger logges på via skattemappen Som virksomhed logges på tastselv erhverv Tak for i dag. Side februar 2014