Nyheder fra Kystdirektoratet 2012

Transkript

1 Nyheder fra Kystdirektoratet 2012 Årets første storm - den tredje på godt en måned 6. januar 2012 Kystdirektoratets Stormflodsberedskab var endnu engang i aktion, da stormen natten til i onsdag ramte især den jyske vestkyst og det nordlige Jylland. Selvom stormen og den højere vandstand virkede voldsom, var der på intet tidspunkt indført højere beredskabsgrad, end det daglige beredskab, som Kystdirektoratet har hele året rundt. Stormflodsberedskabet valgte alligevel på baggrund af prognoser fra DMI at bemande centralen i Lemvig. Herfra sendte beredskabet i løbet af tirsdag aften og natten til onsdag patruljer ud til flere områder langs Vestkysten, hvor havet under de sidste storme i november og december har taget bidder af kysten. Nattens patruljer kunne konstatere, at vandet flere steder stod helt ind mod klitfoden. Det medførte flere steder nogle skred i klitten og tilbagerykning af kysten, der de pågældende steder nu er blevet smallere. Erosionen var henover det pågældende døgn generelt intet at sammenligne med stormen den 9. december En række steder på Vestkysten er det synlige bevis på erosion meget stejle klitter. Det betyder ikke, at der ved en efterfølgende storm er fare for gennembrud. En visuel inspektion af Vestkysten i løbet af onsdagen har vist, at de steder, hvor klitterne nu er smallest, i forvejen er med i de foreløbige planer for dette års kystfodringer, der begynder sidst på foråret. Detailplanlægningen for kystfodringerne 2012 ligger dog først klar efter vinteren, når risikoen for flere storme er drevet over. Få yderligere oplysninger hos Kystdirektoratet: Ole Navntoft, kommunikationschef, el. ona@kyst.dk Bliv klog på sandfodring på Vestkysten 3. februar 2012 I kølvandet på efterårets og vinterens - indtil videre - tre storme, har vi i Kystdirektoratet valgt at lave en sektion på vores hjemmeside, der fortæller om sandfodring på Vestkysten. I sektionen kan du blandt andet læse om principperne for sandfodring og få forklaret, hvordan

2 sandfodringen har betydet et generelt stop for tilbagerykning af den jyske vestkyst. Her forklarer vi også, hvorfor hårde konstruktioner ikke nødvendigvis er svaret på kystbeskyttelse i Danmark. Tiltaget skal ses i sammenhæng med, at en lang række borgere langs Vestkysten efter de tre storme har ytret bekymring for kystens tilstand og den sikkerhed mod oversvømmelse, som kysten, klitter og diger er med til at yde. Der er sket stor erosion på dele af den såkaldte fællesstrækning fra Lodbjerg i nord til Nymindegab i syd, men der er intet sted, hvor det på nuværende tidspunkt er kritisk smalt. De tre storme betyder dog, at Kystdirektoratet i den kommende sæson for sandfodring må omprioritere en del af indsatsen for Fodringsstrækninger og fodringsmængder er endnu ikke endelig helt fastlagt, men det er stormsæsonen heller ikke. Bor eller færdes du ikke på Vestkysten, er der alligevel meget at hente. For principperne er de samme for moderne kystbeskyttelse over hele landet. I Kystdirektoratet er vi altid klar til at gå i dialog med borgere, og alle er velkomne til at kontakte os med yderligere spørgsmål. Det kan ske pr. mail eller på telefon. Gå til sektionen om sandfodring på Vestkysten Magasin sætter fokus på planlægning i kystområder 8. februar 2012 I den seneste udgave af magasinet Byplan Nyt sætter Dansk Byplanlaboratorium sammen med Kystdirektoratet fokus på de særlige vilkår, der forbundet med planlægningen i Danmarks kystområder. De åbne kystlandskaber i Danmark er af stor naturmæssig og rekreativ kvalitet, og derfor er det også en særlig udfordring at planlægge for dem. De er dynamiske, attraktive og altid fyldt af potentielle interessekonflikter. Ud over de velkendte dilemmaer som forholdet mellem benyttelse og beskyttelse, og hvornår man skal sikre værdierne på land, skal man i stigende grad tage stilling til spørgsmålet om blandt andet klimaændringer og vandspejlsstigninger. En god kystplanlægning kræver samarbejde på tværs af sektorer og kommunegrænser, hvis den skal lykkes. Den nyeste udgave af Byplan Nyt fortæller om Kystdirektoratets nye kystbeskyttelsesstrategi, som bl.a. sætter fokus på, hvordan man kan arbejde helhedsorienteret med kysternes planlægning.

3 En anden artikel beskriver, de udfordringer grundejerne møder, når de går sammen om et kystbeskyttelsesprojekt. I Slagelse Kommune har man kortlagt værdierne i alle de lavtliggende bassiner i kommune, og endelig omhandler en artikel oversvømmelsesdirektivet og dets konsekvenser for kommuner og borgere. Seneste udgave af Byplan Nyt med fokus på planlægning i kystområder kan ses på Dansk Byplanlaboratoriums hjemmeside her Kystdirektoratet med blandt de unge forskere 12. marts 2012 Endnu engang var Kystdirektoratet med, da DANCORE, der er et nationalt netværk af planlæggere, ingeniører, miljøfolk og andre med interesse på og ved de danske kyster, i fredags havde indbudt engagerede unge forskere til en inspirationsdag. Arrangementet "Young Professionals Day" foregik på Københavns Universitet, hvor unge forskere og nyuddannede fik lov at præsentere igangværende forskning og problemstillinger. Fra Kystdirektoratet fremlagde kysttekniker Marianne Skov sidste nye viden indenfor fænomenet sandbugtninger og disses bevægelser langs kysterne. Langs den jyske vestkyst er der eksempelvis mange steder, hvor stranden er henholdsvis bredere eller smallere end gennemsnittet. Disse bugtninger bevæger sig fra år til år, og Kystdirektoratet bruger den viden om bevægelserne i arbejdet med kystbeskyttelse, så vi kan optimere indsatsen med f. eks. sandfodring. Som nyuddannet cand. scient. fra Københavns Universitet, tiltrådte Marianne Skov for godt ét år siden en stilling som kysttekniker i Kystdirektoratet, og hun har lige siden arbejdet indgående med havets transport af sand og andet sediment langs kysterne. Tænk vandstandsstigninger ind 19. marts 2012 Når der skal planlægges et byggeri, et anlæg eller anden udnyttelse på og ved de danske kyster, er det nødvendigt at tænke fremtidens stigende vandstande ind i projekterne. Sidste nye tal fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) viser, at havene omkring Danmark generelt stiger

4 mellem 20 og 140 cm indenfor de næste 100 år. Og det er uden at tage hensyn til lokale landhævninger eller -sænkninger. Ved stormflod vil effekterne af den generelle vandstandsstigning, landhævning og øget vindpres bevirke, at stormflodsvandstanden i Vadehavet i år 2100 vil øges med cm i forhold til i dag. For de indre danske farvande vil den tilsvarende stigning i stormflodsvandstande være cm i år Ved f.eks. et nyt kystnært byggeri eller vedligeholdelse af et eksisterende anlæg bør der fremover foretages risikovurderinger på det pågældende sted, og til det formål stiller blandt andre Kystdirektoratet en række værktøjer til rådighed. De kan findes under sektionen klimaforandringer. Kystdirektoratet er også med i arbejdet på Danmarks officielle portal for alt vedrørende klimaforandringer, klimatilpasning.dk, hvor der kan søges både viden og værktøjer i forbindelse med klimatilpasning. Få yderligere oplysninger hos Kystdirektoratet: Per Sørensen, kystteknisk chef, tlf el. pso@kyst.dk Carlo Sørensen, kysttekniker, tlf el. cas@kyst.dk Klitter afgraves ved Thorsminde 23. marts 2012 I disse dage ændres både udseendet og udsynet på sydsiden af tangen ved indsejlingen til Thorsminde forholdsvist markant. For store entreprenørmaskiner fjerner i øjeblikket toppen af den høje klitrække, og flytter sandet ud mod stranden foran klitten. Klitterne har gennem en årrække vokset sig så høje, at sandet fra de øverste par meter af klitterne lige så godt kan benyttes som kystfodringssand i det dynamiske område helt tæt på stranden. Genbrug af fodringssand Det sand, som klitterne er skabt af, er i bund og grund fodringssand, som vind og vejr siden sandfodringerne begyndte i 1980 erne med tiden har ført mod øst og efterfølgende er blevet aflejret helt tæt langs Vesthavnens vestlige begrænsning. Nu er tiden så altså kommet til, at dette sand igen kan flyttes ud og gøre reel nytte som kystbeskyttelse foran klitten. For at dæmpe sandflugten vil der efter afgravningen blive opsat faskiner og plantet hjelme i hele området. Der vil med afgravningen ikke være nogen øget risiko for gennembrud af klitten. Tværtimod bliver klitten nu bredere og mere modstandsdygtig ved storme, og sandet har tilmed mulighed for ved naturens hjælp at blive fordelt ned langs kysten.

5 Nyt sand til Vestkysten 30. marts 2012 Kystdirektoratet underskriver i dag kontrakt på kystfodringer for samlet 130 mio. kr. Kontrakten indgås med firmaet Rohde Nielsen A/S fra København, som efter et såkaldt begrænset EUudbud var billigst af i alt fem afgivne bud på tre entrepriser. De fire andre afgivne bud var fra udenlandske virksomheder. Fællesudbuddet på opgaverne er et samlet udbud for årene 2012 og 2013, og det omhandler kystfodringer på Vestkysten. Kystfodringerne i 2012 vil betyde, at Rohde Nielsens sandsugere skal leveres ca. tre mio. m3 sand på seks delstrækninger mellem Agger og Houvig. I 2013 er der indtil nu planlagt fodringer med m3 sand. Arbejdet forventes at begynde med kystnær fodring foran kysten ved Agger og Fjaltring i starten af april - alt efter hvad vejret tillader. Der vil i 2012 både skulle foretages kystnære fordringer på lavt vand og fodringer helt oppe på stranden. Derimod vil fodringerne i 2013 alene foregå som kystnære fodringer. Sandet til kystfodringerne indvindes dels i Nordsøen og dels i forbindelse med en oprensning i Thyborøn Kanal. Et detaljeret kort og en tidsplan over årets kystfodringer vil senere blive lagt på kyst.dk under sektionen Sandfodring på Vestkysten. Sanddiger skal samle...sand 11. april 2012 En række kunstige diger på strandene foran klitterne på tangerne ved Thorsminde skal hen over sommeren forsøge at opsamle fygesand. De kunstige diger er blevet til ved at skrabe sand sammen i lange rækker over nogle udvalgte strækninger på strandene både nord og syd for Thorsminde. Digernes skal så fungere som faskiner, hvor fygende sand vil aflejres på bagsiden og skabe en højere forklit. Dermed forsøges det at undgå, at en del af sandet skal fyge helt over klitterne og lægge sig på den bagvedliggende landevej til og fra Thorsminde. De forhøjede forklitter vil med tiden blive en del af den samlede klitrække med vegetation og være med til at yde den nødvendige kystbeskyttelse af de bagvedliggende områder.

6 Analyse af revlefodringer 13. april 2012 Kystdirektoratet sandfodrer hvert år den jyske vestkyst. For at optimere fodringsindsatsen analyserer vi løbende effekten af fodringernes virkning på revledynamikken. Kysten er dynamisk, og revlerne flytter sig efter strøm og bølgeforhold. Revledynamikken på strækningen mellem Husby Klit og Houvig er undersøgt i forbindelse med tre revlefodringer i Tilstedeværelsen af en revle har stor betydning for den mængde energi, som rammer kysten. I Kystdirektoratet er vi interesseret i, at bølgen frigiver energi på revlen i stedet for, at bølgen løber helt ind på stranden og gnaver af kysten. Revlefodring har været med til at opbygge og fastholde en relativt stærk ydre revle samt favoriseret opbygningen af en indre revle. Revlefodring har således forstærket revlen og opbygget kystprofilet. Syd for revlefodringerne kan der dog konstateres nedbrydning af yderste revle, formentligt på grund af en såkaldt læsideeffekt og nedsat tilførsel af sand fra den stabile fodringsrevle. Kystdirektoratet vil fortsat revlefodre for således at opbygge og sikre kysten. Arbejdet er finansieret med støtte fra COADAPT Danish Coasts and Climate adaptation. Læs mere om undersøgelserne her Så er kystfodringen på Vestkysten skudt i gang 27. april 2012 Kystbeskyttelsesarbejdet på den centrale del af den jyske Vestkyst med sand er nu begyndt. Entreprenørfirmaet Rohde Nielsen A/S har sendt de to sandsugere Modi R og Kronborg R til Vestkysten. Modi R begyndte arbejdet den 3. april ved Fjaltring, hvor der arbejdes på en syv kilometer lang strækning. Mellem høfde 96 og 97 nord for Agger pumper Kronborg R lige nu sand ind på stranden. Se årets fodringsprogram

7 Tidsplanen holder trods det dårlige vejr 16. maj 2012 Kystfodringen på Vestkysten har været plaget af det ustadige vejr den sidste måned. Det har således ikke været muligt at arbejde i næsten en 1/3 af dagene, siden Rohde Nielsen A/S begyndte kystfodringen i begyndelsen af april. Men trods blæsevejret, så holder tidsplanen for arbejdet, og de to sandsugere, vi har på Vestkysten lige nu, leverer masser af sand til kystfodringen. Revlefodringen ved Fjaltring Her har sandsugeren "Modi R" nu leveret m3 af de planlagte m3, så her en tredjedel af opgaven færdig. Vi forventer at Modi R bliver færdig med opgaven sidst i august eller først i september. Strandfodring Agger Sandsugeren "Kronborg R" er nu sejlet til Esbjerg, men til gengæld er den lidt større sandsuger "Magni R" kommet til Vestkysten og fortsætter med strandfodringen nord for høfde 96. Der er nu leveret m3 af de planlagte m3 sand på stranden. Der resterer nu ca. seks arbejdsdage på opgaven, men med det blæsevejr, med vindstød af stormstyrke, som vi har haft og som vejrudsigten nu igen forudsiger de kommende dage, så kan det trække ud, inden Magni R er færdig ved Agger. Der har ikke været arbejdet på opgaven med strandnær fodring på Agger Tange siden den 13. april Fem nye film om kystbeskyttelse 2. juli 2012 Kystbeskyttelse vil på den ene eller anden måde påvirke de naturlige processer på en kyststrækning. Derfor bør der også kun kystbeskyttes, hvis det er nødvendigt. Hvis det sker, bør det udføres så naturligt som muligt og fremstå som en helhedsorienteret løsning, der tager hensyn til en række forhold. Da der sjældent findes to kyster, som er ens, er det derfor vigtigt, at de lokale forhold omkring bølger, vind, sedimenttransport, vanddybde mv. medtages i projekteringen af et kystbeskyttelsesanlæg. Dermed opnås den bedst mulige effekt, og negative følgevirkninger minimeres. I vores sektion om kystbeskyttelse har vi gjort fem små nye film tilgængelige, hvor kystteknisk chef Per

8 Sørensen fortæller om virkemåderne af fire typiske kystbeskyttelsesmetoder til en erosionskyst. Læs meget mere om kystbeskyttelsesmetoder og se filmene på siderne her PRESSEMEDDELELSE 3. juli 2012 Danmarks sidste minefelt er nu ryddet Med udgangen af juni blev Danmarks allersidste minefelt på halvøen Skallingen vest for Esbjerg erklæret for ryddet. Det markeres officielt ved et arrangement den 5. juli 2012 kl på Skallingen, hvor transportminister Henrik Dam Kristensen bortsprænger en sidste mine fundet på arealerne ved Minerydning Skallingens tredje fase på den sydligste del af Skallingen. Dermed har Danmark overholdt sine internationale forpligtelser i henhold til Ottawa-konventionen, hvor Danmark i lighed med en række andre lande forpligter sig til en fuldstændig destruktion af farlige minefelter på de pågældende landes territorium. "Det glæder mig meget, at Danmark har kunnet overholde denne meget vigtige konvention. Danmark har stor tradition for at yde støtte ved forskellige minerydningsprojekter over hele verden, og derfor er det glædeligt, at vi nu har sikret, at alle minefelter på dansk jord er fjernet for tid og evighed", siger transportminister Henrik Dam Kristensen. Udenrigsminister Villy Søvndal udtrykker også stor tilfredshed: "Danmark støtter jo minerydning i konfliktramte lande, så det glæder mig, at vi nu også kan erklære os selv minefri. De menneskelige konsekvenser af disse våben er afskyelige. Vores indsats her er et udtryk for den vægt regeringen lægger på nedrustning, ikke-spredning og våbenkontrol, og ligger i naturlig forlængelse af den sammenhængende politik på området, som vi lancerede i begyndelsen af året." Kystdirektoratet har siden foråret 2006 og frem til foråret 2012 minutiøst gennemgået det gamle tyske minefelt fra 2. verdenskrig over tre faser, og under rydningen er der fundet ca miner eller dele deraf. En del af disse miner var så farlige, at de er blevet bortsprængt på stedet. Alene under rydningens fase tre er der over halvandet år ofte fundet op til ca. 100 miner eller minedele om dagen. Rydningen er over de tre faser gennemført så skånsomt, at området er tilbageført til det oprindelige landskab. Det betyder, at hele Skallingen nu igen er frit tilgængelig for de mere end gæster, der hvert år nyder den storslåede natur på strande og klitter.

9 I forbindelse med minerydningen har Kystdirektoratet støttet tilblivelsen af en bog med titlen "Minerydning Skallingen" historien om rydningen af Danmarks sidste minefelt. Bogen vil blive præsenteret ved arrangementet på Skallingen af transportminister Henrik Dam Kristensen. "Det er en stor glæde at kunne præsentere det flotte værk, som minutiøst gennemgår og fortæller den fantastiske historie om det store arbejde, det har været at rydde Skallingen. Bogen skildrer således også nogle af verdens mest moderne metoder for minerydning", siger Henrik Dam Kristensen. Kystdirektoratet har under tredje og sidste fase af rydningen samarbejdet med det danske konsortium Damasec /J.Jensen Group samt Bureau Veritas til den eksterne overvågning af arbejdets kvalitet. Danmark har støttet humanitær minerydning siden 1992 og implementerer dermed også Ottawakonventionens bestemmelser om at støtte minerydning samt yde støtte til mineofre og til mineoplysningskampagner. Den danske støtte bliver kanaliseret igennem en række internationale organisationer og via danske NGO'er, der arbejder med minerydningsaktiviteter i konfliktramte lande som f.eks. Somalia, Afghanistan og Libyen. Danmark støtter også FN's arbejde med humanitær minerydning. I gennemsnit er den danske støtte på mio. kr. årligt. Yderligere oplysninger kan fås hos Kommunikationschef Ole Navntoft (ona@kyst.dk tlf ) eller Projektchef Erik Willadsen (erw@kyst.dk tlf ), Kystdirektoratet. Sidste miner bortsprængt 5. juli 2012 De sidste miner fra minefelterne på Skallingen er tilintetgjort. Det sørgede borgmester i Varde Kommune, Gylling Haahr og transportminister Henrik Dam Kristensen for, da de med to små tryk på udløseren bragte henholdsvis en pansermine og en samlet bunke farlige personelminer til sprængning. Det skete under markeringen af afslutningen på rydningen af Danmarks sidste minefelt på Skallingen torsdag formiddag. Små 100 gæster havde taget opstilling til talerne ved åbningen af den tredje og sidste fase af Minerydning Skallingen og de efterfølgende brag. I sin tale fremhævede transportminister Henrik Dam Kristensen bl.a.:

10 "Minerydningens sidste fase, som vi markerer afslutning på i dag, har været det mest komplicerede område at rydde. Arbejdet gik i gang i juli 2010 og er afsluttet med den endelige kvalitetssikring for kort tid siden. I dette sidste område er der fundet i alt miner og minedele. Jeg er samtidig stolt af, at metoderne for dette minerydningsprojekt i Danmark også har påkaldt sig international opmærksomhed. Fremtidige internationale rydningsopgaver kan trække på de mange erfaringer indsamlet i dette projekt." Læs om hele Minerydning Skallingen her Bogen om Minerydning Skallingen 24. juli 2012 Kystdirektoratet har fået en del henvendelser om bogen, der beskriver projektet Minerydning Skallingen. Bogen er udgivet i et samarbejde mellem Kystdirektoratet og forfatterne Thorsten Asbjørn Lauritsen og Peter Borberg, som over de sidste to år intensivt har fulgt projektet. Selve bogen er historien om rydningen af Danmarks sidste minefelt, og den tegner et billede af, hvordan miner blev udlagt på halvøen Skallingen af den tyske værnemagt under 2. Verdenskrig som led i opbygningen af Atlantvolden. Det er også historien om den første og farefulde minerydning i årene og om miner, som aldrig blev fjernet og ikke mindst de sidste seks års intensive og endelige rydning af området under ledelse af Kystdirektoratet. Bogen kan købes i landets boghandler. Yderligere information om bogen kan hentes hos forlaget TURBINE her UPDATE: Kystfodring ved Blåvand 31. juli 2012 Varde Kommune har med Kystdirektoratet indgået en aftale om kystbeskyttelse på strækningen ved Blåvand. Det medfører, at der fra medio september vil blive kystfodret på visse dele af strækningen. Opgaven udføres af Rohde Nielsen A/S, som vil pumpe omkring m3 ind på stranden.

11 Oprindeligt var det meningen, at fodringen skulle foregå fra midten af august, men en forsinkelse hos eet af skibene har gjort, at fodringen først begynder i september. Sandet til kystfodringen bliver suget op fra havbunden af sandsugerne i særlige indvindingsområder. Sandet pumpes derefter direkte fra sandsugeren gennem en rørledning, som ligger på havbunden, og ind på stranden. Her bliver sandet fordelt langs stranden med rørledninger og maskiner. Stranden vil fortsat være offentlig tilgængelig, men vi opfordrer alle til for en sikkerheds skyld at holde god afstand til maskiner og materiel, når der arbejdes på stranden. Arbejdet kan også medføre støjgener, så derfor beder vi om forståelse fra turister og fastboende i området. Det smalle sted får det glatte lag 7. september 2012 Op til 300 kubikmeter indpumpet sand for hver meter strand. Så markant store mængder sand vil kysten ved Krylen og Krogen nord for Søndervig modtage, når Kystdirektoratet fra næste uge og seks uger frem kystfodrer strækningen mellem Houvig og Sidselbjerg. Strækningen var sidste vinterstormes største bytte på Vestkysten, hvor klitrækken efter stormene nu er blevet så smalle, at en kort strækning er kommet under grænsen for, hvad Kystdirektoratets stormflodsberedskab har som sikkerhed. Enkelte steder vil det nyindpumpede sand skulle helt op i fem meters højde. Her vil den nye høje strand efterfølgende blive tilplantet med hjelme som sandflugtsdæmpende foranstaltning og give mulighed for at blive til egentlige klitter. Der vil i alt over hele strækningen blive indpumpet m3 sand, og det er i sig selv en usædvanlig stor mængde i forhold til en almindelig sandfodring på stranden. Hele Vestkysten vil i 2012 samlet modtage 3,1 mio. m3 sand. Det bliver entreprenørfirmaet Rohde Nielsen A/S fra Københavns nyeste skib, "Njord R", som skal klare opgaven ved Houvig. "Njord R" kan laste op til m3 sand og pumpe lasten ind på stranden på 1,5 time. I forbindelse med kystfodringen har Kystdirektoratet aftalt med Ringkøbing-Skjern Museum, at fire bunkere på stranden ved Krylen bliver afskærmet inden arbejdet påbegyndes. Det vil forhindre sandet i at løbe ind i de fire bunkere, der efterfølgende vil få adgangsvejene gravet fri af hensyn til besøgende. Læs meget mere om sandfodring på Vestkysten her Yderligere oplysninger fås hos Kystdirektoratet: Michael Rasmussen, projektleder, tlf el. mcr@kyst.dk Per Sørensen, kystteknisk chef, tlf el. pso@kyst.dk

12 UPDATE: Nyt havnedeponi i Esbjerg i første høringsfase 1. oktober 2012 Måde Havnedeponi i Esbjerg er den nyeste løsning på et slutdepot for havnesediment, som Kystdirektoratet og Esbjerg Havn sammen med Naturstyrelsen nu har ude i første offentlighedsfase. Det sker som et led i en kommende VVM-redegørelse og arbejdet med en kommuneplan for området ved Mådevej, der ligger sydøst for Esbjerg Havn. Kystdirektoratet har siden 2007 haft oprensningspligten i Esbjerg Havn, og selvom havnen bliver renere og renere, så er der stadig bundmateriale, der ikke umiddelbart kan tilbageføres til Vadehavet. Derfor er det nødvendigt med et område, hvor materialet med for høje værdier af miljøskadelige stoffer kan deponeres. Måde Havnedeponi tænkes opført på et areal ved siden af Måde Affaldsdeponi, som i forvejen er udlagt til netop affaldsdeponi. Anlægget forventes at stå færdig i 2015 og det vil være i brug i mindst 25 år frem. Kystdirektoratet har sammen med Esbjerg Havn anmeldt projektet til Naturstyrelsen, som herefter står for VVM-processen. Første offentlighedsfase er nu afsluttet, og Kystdirektoratet arbejder derfor videre med VVM-redegørelsen og vil indarbejde de bemærkninger og forslag, som Naturstyrelsen finder relevante. Læs meget mere om Måde Havnedeponi her Yderligere oplysninger kan fås hos Kystdirektoratet: Signe Ingvardsen, miljøkoordinator, tlf el. smi@kyst.dk Fodring ved Houvig går planmæssigt 5. oktober 2012 Den store sandfodring ved Houvig er nu halvvejs, og der er indtil nu leveret af de planlagte m 3 sand. Så længe vejret tillader det, arbejder Rohde Nielsens sandpumper Njord R i døgndrift. Den kan medføre ca m 3 pr. last og dermed levere omkring m 3 sand i døgnet. Sandfodringen startede i den nordlige ende af området og er nu nået ned til lige nord for de store bunkers på stranden ved Krylen. På den ca. 400 m lange strækning foran Krogen er der indpumpet en ekstra stor mængde sand ind på stranden. I gennemsnit er her kommet 500 m 3 for hver meter strand ind, og det har hævet stranden betragteligt. Toppen af det indpumpede sand ved klitten er flere steder syv meter over havets overflade, de vil sige i samme højde som den eksisterende klit. Slutteligt vil der blive plantet hjelme øverst på det indpumpede sand.

13 Hvis vejret og tidsplanen holder, er arbejdet ved Houvig færdig med udgangen af oktober. Derefter begynder vi strandfodringen ved Ferring, hvor der leveres m 3 sand foran Ferring Sø mellem høfde 4 og op til den sydlige del af Vejlby. Klitforstærkning ved Blåvand afsluttet 18. oktober 2012 Varde Kommune og Kystdirektoratets fælles projekt med sandfodring og klitforstærkning ved Blåvand er nu afsluttet. Der er blevet tilført ca m 3 som klitforstærkning fra høfde 9 til omtrent midt imellem 9 og 10. Derudover er der indpumpet godt m 3 sand til opbygning af strand og klit mellem høfde 10 og 10A, hvorefter stranden er blevet afrettet. En del af sandet er placeret som et lille dige, der sammen med ny beplantning skal virke som vindfang for eventuelt fygesand. Tilbage ligger nu blot entreprenørens indpumpningsrør, der vil blive afhentet af en slæbebåd i nærmeste fremtid. Houvig klar til vestenvind 31. oktober 2012 Sandfodringen ved Houvig er nu afsluttet, og ét af de smalleste steder på Vestkysten efter sidste vinters storme er klar til den og de kommende vintres erosion på kysten. I alt nåede entreprenøren at levere ikke mindre end m 3 sand på delstrækningen Houvig og Sidselbjerg. Og det er ca m 3 mere end først planlagt. Det betyder også at nogle af de mest udsatte steder fik mellem 350 og 500 m 3 pr. løbende meter strand, og dermed er hævet til kote 7 altså syv meter over daglig middelvandstand. På toppen er der slutteligt plantet hjelme og sat faskiner af fyrretoppe som sandflugtshæmmende foranstaltning. På billederne kan udviklingen af stranden under fodringen ses efterhånden som sandet bliver pumpet ind. Den røde cirkel markerer den samme bunker.

14 Det Falsterske Dige er sikkert 8. november 2012 Det Falsterske Dige har en god sikkerhed, også hvis der tages hensyn til de forventede fremtidige havspejlsstigninger. Det er resultatet af en helt ny styrkevurdering af det Falsterske Dige, som det Tekniske Universitet i Braunschweig i Tyskland har gennemført for Digelaget for Det Falsterske Dige, der er en 17,6 km lang højvandsbeskyttelse på Falsters østkyst. Beskyttelsen består af en kombination af et dige og en naturlig klit. Styrkeberegningen blev derfor opdelt i tre faser for at undersøge i første omgang, hvilken styrke diget og klitten enkeltvis har og bagefter vurdere den samlede styrke af højvandsbeskyttelsen bestående af et dige og en klit (se figuren). I første fase blev erosionen af klitten undersøgt for en 100 års vandstand i dag. Beregningerne viser, at der vil ske mindre erosion, men klitten holdt. Ved fremtidens havspejlsstigninger på plus 100 cm, viste beregningerne en betydeligt større erosion i klitten. Klitten efterlades som en banke foran diget, som derfor tages som udgangspunktet i de videre beregninger. I anden fase blev der set bort fra klitten foran diget, og der blev beregnet bølgeop- og overløb for hele digestrækningen for en række scenarier. Ved det værste scenario, blev bølgeoverløbsgrænsen overskredet en række steder. For dette scenario betød det, at diget uden en klit ikke vil være i stand til at klare en storm. I tredje fase handlede det både om dige og klit. Med beregningerne fra fase 1 blev klitten transformeret til en banke af klitsand foran diget, inden der er beregnet bølgeopløb på diget. Beregningerne i tredje fase viste, at kun ved værste scenario ville bølgeoverløbet et enkelt sted være over den kritiske overløbsgrænse på 0,5 l/s pr. m dige - ved gangpassagen ud for Marielyst. Med undtagelse af gangpassagen ved Marielyst, kan den samlede højvandsbeskyttelse i form af dige med klit foran således modstå påvirkningerne i fremtiden. På grundlag af undersøgelsesresultaterne blev der således konkluderet, at der ikke er behov for at gennemføre forstærkninger af diget. Det er dog en forudsætning, at vedligeholdelsen af dige og klit fortsættes som hidtil. Rapporten om styrkevurderingen og yderligere informationer om det Falsterske Dige kan findes på digelagets hjemmeside.

15 Nyt bølgeatlas til dagens og fremtidens klima 29. november 2012 Danmarks 7300 km kystlinje er mange steder under nedbrydning fra havets bølger. Fremtiden vil byde på øget nedbrydning af de danske kyster. For at kunne foretage den optimale klimatilpasning er viden om nutidens og fremtidens bølgeklima vigtig, idet den danner grundlag for at kunne vurdere kysternes dynamik. Kystdirektoratet har derfor gennem klimatemaet i deres tekniske udviklingsprogram fået udarbejdet bølgeroser for nutidens bølgeklima på 40 lokaliteter i Danmark. For 10 af disse er fremtidens bølgeklima for perioden beregnet. En bølgerose er et grafisk billede af den procentvise fordeling af signifikante bølgehøjder og bølgeretninger indsamlet over en given tid. Med bølgeroserne har myndigheder, kommuner, rådgivere og borgere i Danmark fået et forbedret grundlag for at tilpasse de danske kyster til fremtidens klima i henhold til Regeringens klimatilpasningsstrategi, fortæller senior kysttekniker i Kystdirektoratet, John Jensen. Det betyder også, at vi selv har et forbedret videngrundlag for rådgivning om kystbeskyttelse og for, hvordan Danmarks kyster kan håndteres i forbindelse med implementering af Kystbeskyttelsesstrategien, tilføjer John Jensen. Læs meget mere om bølgeroser og se bølgerosernes lokaliteter her Få yderligere oplysninger hos Kystdirektoratet: John Jensen, senior kysttekniker, el. jj@kyst.dk Velbesøgt temadag om den fremtidige anvendelse af søterritoriet 4. december 2012 Kystdirektoratet afholdte onsdag d. 28. november en temadag under titlen "Fremtidig anvendelse af søterritoriet". Temadagen i København blev en stor succes, da den var velbesøgt af både kommuner, grønne organisationer, erhvervslivet og af andre med interesse for søterritoriet. Anledning for temadagen var, at Kystdirektoratet arbejder på at udarbejde et administrationsgrundlag for fremtidig forvaltning af det danske søterritorium. Specialkonsulent Lodewijk Abspoel fra det hollandske ministerium for infrastruktur og miljø, holdt et oplæg vedrørende Hollands erfaringer med planlægning på søterritoriet, da specielt Holland har en længere tradition for planlægning på søterritoriet.

16 Dagen indeholdt også flere korte og intensive oplæg fra forskellige interessegrupper for søterritoriet, således det blev belyst, hvilke forskellige interesser og forventninger, der er for den fremtidige anvendelse af søterritoriet. Dagen sluttede med workshop og paneldiskussion, hvor de forskellige synspunkter og interesser blev diskuteret. Både under workshoppen og diskussionerne kom der en række konstruktive forslag til indhold af et fremtidigt administrationsgrundlag. Kystdirektoratet vil gerne takke for den store opbakning og engagement, der blev udvist under temadagen. Vi vil nu arbejde videre med at udarbejde et administrationsgrundlag for søterritoriet, hvor mange af de konstruktive input fra temadagen vil være en del af arbejdet. Download powerpoints fra temadagen her Danmark afleverer officiel erklæring om minerydning 5. december 2012 Danmark har i dag officielt afgivet sin erklæring på, at landet nu i henhold til Ottawakonventionens artikel 5 ikke længere har minefelter. Det skete ved det 12. møde for de deltagende stater under konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og distribution af personelminer samt destruktion af disse miner. På den danske regerings vegne var det direktøren for Kystdirektoratet, Jesper Holt Jensen, der ved mødet afgav erklæringen. Det gjorde han i egenskab af ansvarlig for den sidste danske minerydning af området på halvøen Skallingen vest for Esbjerg, som blev erklæret minefrit i sommeren Her har Kystdirektoratet siden 2006 ryddet et areal på 186 ha. Der blev gennem tre faser fundet og destrueret i alt 3198 anti-personelminer, 259 antitank miner og 59 andre typer miner. Hertil kommer en lang række minedele. Læs mere om det 12. møde i organisationen mod antipersonelminer her

17