Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal

Transkript

1 Sagsnr.: K.391 BILAG 1 Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser 21. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * 6 14 Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2011, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,26 0,25 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2007, frekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, og frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udviklingsudvalget har siden 2010 fulgt Tradiums EU finansierede for-projekt, som via besøg i udlandet skal afklare mulighederne for et større EU projekt, hvori overfladebehandler uddannelsen kan indgå. For-projektet har været i gang siden 2011, hvor Tradium fik besøg af faglærer fra Tyskland. Tradium har i 2012 besøgt tyske uddannelsesinstitutioner og praktikvirksomheder inden for overfladebehandling. En repræsentant fra udviklingsudvalg for overfladebehandling deltog i også besøget i Tysk-

2 Sagsnr.: K.391 land. Udvalget har drøftet inputtene fra studiebesøget i Tyskland i løbet af foråret 2012 og det forventes, at inspirationen fra studiebesøget også vil blive anvendt i udviklingsudvalgets arbejde fremadrettet. Endvidere vil udvalget undersøge, om der skal gøres yderligere for at fremme brugen af PIU ordningen inden for over overfladebehandleruddannelsen. Teknologiudvikling; Flere af branchens virksomheder peger på, at automatisering vil blive mere udbredt i fremtiden. Dette vil øge behovet for, at uddannede overfladebehandlere kan betjene større og mere komplicerede procesanlæg. Hensynet til kvalitet og miljø gør, at der løbende introduceres nye malematerialer, som overfladebehandlerne skal have indsigt i. Samme udviklingstendens gør sig gældende i forhold til forbehandlingsprocesser. Dette integreres løbende i uddannelsens områdefag. Virksomhedernes udvikling Flere virksomheder inden for branchen giver udtryk for, at der i stigende grad er behov for overfladebehandlere som både kan være specialister og generalister. De færdigudlærte overfladebehandlerne skal have tilstrækkelig med specialistviden til at betjene komplicerede procesanlæg og udvikle kundetilpassede malingsløsninger. Samtidig skal de også kunne arbejde som generalister i forhold til resten af virksomheden, hvilket øger kravene til overfladebehandlernes kompetencer inden for skriftlig og mundtlig kommunikation, projektstyring, sikkerhed, lean, arbejdsmiljø, flowlogistik mv. Behovet for faglærte Generelt er der stor efterspørgsel på faglærte overfladebehandlere i branchen. Det vurderes, at der er behov for flere faglærte til branchen, hvorfor arbejdet med at skaffe praktikpladser har høj prioritet. Udviklingstendenser på tilgrænsende uddannelsesområder Udvalget har for nylig fået udarbejdet en analyse af AMU uddannelsesbehovene inden for overfladebehandlingsindustrien. Analysen har en række anbefalinger til, hvorledes man via AMU uddannelsespakker kan understøtte medarbejdernes kompetencer både i forhold til de teknisk-faglige kompetencer og i forhold til generalistkompetencer inden for IT, administration, kommunikation, samarbejde, kvalitet, videndeling olign. Udvalget vil, i forbindelse med implementeringen af analysens anbefalinger undersøge nærmere, hvorvidt anbefalingerne bør have konsekvenser for indholdet af den eksisterende erhvervsuddannelse på området Udviklingen i nøgletallene Udvalget kan konstatere at der i perioden fra 2010 til 2011 er sket en stigning i antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Den positive udvikling skal ses i lyset af, at der i den foregående periode fra har været et markant fald i antallet af indgåede praktikaftaler. Udvalget forventer at der i vil være svag stigning i antallet af uddannelsesaftaler. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Intet behov. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget har af flere omgange drøftet, hvorledes man kan fremme elevernes innovative kompetencer i overfladebehandleruddannelsen. Udvalget vurderer, at der er behov for følgende revisioner af uddannelsen:

3 Sagsnr.: K.391 I uddannelsens slutmål skal indgå et mål omhandlende elevens innovative kompetencer Indarbejdelse af faglige mål omkring lean kompetencer i uddannelsens hovedforløbsfag Indførelse af praktikopgaver, som kan styrke koblingen mellem skoleundervisningen og virksomhedspraktikken 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Intet behov. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Udviklingsudvalget er i løbende i dialog med området skuemestre og medlemmer af lokale uddannelsesudvalg vedr. uddannelsens kvalitet. Generelt er der stor tilfredshed uddannelsens kvalitet. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget ønskede at afskaffe uddannelsens trin 1 pga. manglende efterspørgsel. Dette ønske er sat i bero, da der af flere grunde er hensigtsmæssigt at have en afstigningsprøve efter uddannelsens første to år. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012 Af de aktuelle CAP rapporter er det særligt rapporten muligheder og barrierer for øget overgang til videregående uddannelser af AKF og Muligheder og barrierer på erhvervsuddannedes unges vej til videregående uddannelser af RUC, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning. Begge undersøgelser peger på, at der er mange barrierer for erhvervsuddannedes videreuddannelse. Udviklingsudvalget for overfladebehandlingsindustri har tidligere drøftet behovet for en styrkelse af videreuddannelsesaspektet for de færdige faglærte. Konklusionen på disse drøftelser var, at der i høj grad er behov for at øge synligheden for efteruddannelsesmuligheder i udlandet. Der vurderes ikke at være behov for flere KVU uddannede i branchen pt. Den mest aktuelle udfordring er at få flytte flere af branchens ufaglærte til faglært niveau. 8. Trin i uddannelsen Udviklingsudvalget vurderer løbende relevansen af uddannelsernes trindeling i forhold til, hvilket omfang trinnet anerkendes som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2013 og evt. de følgende et/to år. Overfladebehandleruddannelsen har i dag 91 godkendte praktikpladser. I 2009 blev der godkendt 10 virksomheder, i 2010 blev der godkendt 8 virksomheder, mens der i 2011 blev godkendt 18 virksomheder. I perioden 1. januar -1. juli 2012 blev der godkendt 5 virksomheder. Det peger i retning af, at antallet af nygodkendte virksomheder i 2012 vil blive mindre end i det foregående år. Udvalget forventer, at der i de kommende vil blive nygodkendt omkring 10 virksomheder årligt. Udvalget forventer, at niveauet af indgåede uddannelsesaftaler i de kommende år vil være svagt stigende i forhold til niveauet i 2011.

4 Sagsnr.: K En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Udvalget har i samarbejde med skolerne og de lokale uddannelsesudvalg stort fokus på at tilvejebringe flere praktikpladser og vil i 2013 arbejde med at optimere de praktikpladsopsøgende aktiviteter. Udvalget har deltaget på den årlige branchedag i maj 2012, hvor branchens virksomheder er inviteret. Branchedagen arrangeres af skolen og giver en unik mulighed for at markedsføre uddannelsen over for branchens virksomheder. Udvalget planlægger at deltage på næste års overfladebehandlermesse, som forventes at blive afholdt i foråret Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Udvalget har støttet et AER projekt, som er blevet ansøgt af det lokale uddannelsesudvalg på Tradium i april Udvalget afholder dialogmøde med de lokale uddannelsesudvalg en gang årligt, næste gang bliver i september Her drøftes praktikpladssituationen og mulige initiativer også. Herudover er udviklingsudvalget i løbende kontakt med de lokale uddannelsesudvalg omkring det praktikpladsopsøgende arbejde. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 21. september 2012 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

5 BILAG 2 Notat Kvalitet i AMU og EUD hvordan arbejder vi med det? Til brug for drøftelse af hvordan vi fremadrettet kan arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling for overfladebehandleruddannelserne (AMU og EUD) er der i det følgende en gennemgang af, hvilke aktører som er involveret i kvalitetsarbejdet. Hvem arbejder med kvalitet i forhold til EUD? I forhold til kvalitet i EUD er der flere aktører, som er involveret i kvalitetsarbejdet. I tabel 1 nedenfor er de enkelte aktører og deres ansvar beskrevet. Tabel 1: Aktører og ansvarsområde i forhold til kvalitet i EUD Aktør Ansvar og opgaver Ministeriet for Børn og Har det overordnede ansvar for at understøtte Undervisning udviklingen af kvalitet bl.a. gennem tilsyn og på baggrund af den rådgivning som Ministeriet modtager fra Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU). Centrale udvalg (Faglige udvalg) Har ansvar for at følge op på, om den konkrete uddannelse lever op til de forventede kvalitetskrav som er beskrevet for uddannelsen 1 Godkender praktikvirksomheder. Lokale uddannelsesudvalg Skal i samarbejde med de faglige udvalg og praktikvirksomhederne foretage løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af praktikdelen 2. 1 BEK nr. 834 af 27/06/ stk. 1 2 BEK nr. 834 af 27/06/ stk. 2 Side 1/5

6 Skolen Skal have et kvalitetssystem til brug for intern løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel 3. Danmarks Evalueringsinstitut Skolen skal sikre, at medarbejdere, elever samt det lokale uddannelsesudvalg inddrages i selvevalueringen og i arbejdet med planer for opfølgning 4 Kan af egen drift foretage evalueringer, som fokusere på kvalitet i EUD. Har senest gjort dette med evalueringen Sammenhæng mellem skole og praktik fra 2013 Hvem arbejder med kvalitet i forhold til AMU? I forhold til kvalitet i AMU er det de samme aktører, som er involveret i kvalitetsarbejdet. Ansvaret og opgaverne er lidt anderledes i forhold til EUD området. I tabel 2 nedenfor er de enkelte aktører og deres ansvar beskrevet. Tabel 2: Aktører og ansvarsområde i forhold til kvalitet i EUD Aktør Ansvar Ministeriet for Børn og Har det overordnede ansvar for at understøtte Undervisning (MBU) udviklingen af kvalitet bl.a. gennem tilsyn og på baggrund af den rådgivning som Ministeriet modtager fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse ((VEU). Ministeren kan efter udtalelse fra VEU- rådet fastsætte regler om kvalitetsudvikling og- kontrol 5 Ministeriet udvikler og vedligeholder kvalitetsstikringsredskaber for AMU og kan gennemføre stikprøveundersøgelser af uddannelsesstedernes og efteruddannelsesudvalgenes kvalitetssikring 6. 3 BEK nr. 834 af 27/06/ stk. 1 4 BEK nr. 834 af 27/06/ stk. 5 5 LBK 381 af 26/03/ stk. 1 6 BEK 724 af 21/06/ stk. 1 Side 2/5

7 Centrale udvalg (Efteruddannelsesudvalg) Bidrager til at udvikle og forny kvalitetsredskaber 7. Skal anvende de fælles kvalitetssikringsredskaber som er fastlagt af MBU 8 Skal ved hjælp af bl.a. de fælles kvalitetssikringsredskaber sikre, at de udviklede AMU kurser er relevante for virksomhederne og deltagerne 9 Lokale uddannelsesudvalg Medvirker til at løse efteruddannelsesudvalget opgaver i forhold til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Skolen Bidrager til at udvikle kvalitetsredskaber 10. Danmarks evalueringsinstitut Skal anvende de fælles kvalitetssikringsredskaber som er fastlagt af MBU 11 Skal systematisk foretage kvalitetssikring og udvikling af: 1. Målopfyldelse i de enkelte AMU kurser 2. Indledende kompetenceafklaring inden påbegyndelse af AMU (vurdering af basale færdigheder) 3. Individuel kompetenceafklaring Kan af egen drift foretage evalueringer, som fokusere på kvalitet i AMU. Har senest gjort dette med evalueringen Virksomhedernes brug og vurdering af AMU: Status i 2011 og udviklingen siden LBK 381 af 26/03/ stk. 2 8 BEK 724 af 21/06/ stk. 1 9 BEK 724 af 21/06/ LBK 381 af 26/03/ stk BEK 724 af 21/06/ stk. 1 Side 3/5

8 Kvalitet i uddannelserne hvordan? I det følgende gives mere konkrete eksempler på, hvordan de faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg kan arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i forhold til AMU og EUD. Kvalitet i praktikuddannelsen - EUD Det Faglige Udvalg har sammen med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne ansvaret for at kvaliteten i praktikken er som den skal være. Det Det er også en fælles opgave mellem de tre aktører at sikre, at der en god kobling mellem skoledelen og praktikken, da dette også påvirker uddannelsens samlede kvalitet. God kvalitet i praktikken opnås ved at eleven får mulighed for at øve sig i de opgaver og arbejdsfunktioner, som giver kompetencer inden for de praktikmål som er opstillet for uddannelsen. Man bør på lokalt niveau have en drøftelse af, hvilke praktikopgaver man forventer eleven som minimum kommer til at arbejde med. Samt drøfte, om man skal tage initiativer i forhold til at sikre, at eleven faktisk kommer igennem de opstillede praktikmål. Det kan f.eks. være at en beslutning om at udarbejde logbøger, som virksomhederne skal udfylde efter hvert praktikophold. Dette kan ses som en form for kvalitetssikring, hvor udvalget kan gribe ind, hvis logbøgerne udfyldes mangelfuldt. Det lokale uddannelsesudvalg kan også arbejde med kvalitetsudvikling af praktikdelen. Det kan for eksempel gøres ved, at det lokale uddannelsesudvalg udarbejder en vejledning til virksomhederne, hvor man klart opridser hvad man forventer af den faglige oplæring i virksomheden. Samt give virksomheden vejledning i, hvad der er for muligheder, hvis der er områder, hvor de ikke kan leve op til de fastlagte kvalitetskrav for praktiktiden. Kvalitet i skoledelen EUD I forhold til kvaliteten af skoledelen er dette en opgave for de lokale uddannelsesudvalg at overvåge kvaliteten. Det er skolens ansvar at tilrettelægge og gennemføre undervisningen i den fornødne kvalitet. Det lokale uddannelsesudvalg har flere forskellige redskaber til at overvåge kvaliteten i skoleundervisningen. Blandt andet kan det lokale uddannelsesudvalg se på følgende forhold: Side 4/5

9 At eleverne når målene i uddannelsens fag (områdefag, specialefag, valgfri specialefag) At skoledel og praktikdel understøtter hinanden At de valgte undervisningsmetoder understøtter de forskellige fag som indgår i uddannelsen At undervisningsudstyret giver eleverne den fornødne faglige indsigt i forhold til deres arbejdsopgaver i praktikken At lærerne har tilstrækkelige faglige og pædagogiske kvalifikationer og løbende får den fornødne efteruddannelse At eleverne får karaktere svarende til karakterne på tilsvarende elever på andre skoler At elevernes frafald ikke skyldes dårlig kvaltiet i undervisningen. Kvalitet i AMU kurserne Det lokale uddannelsesudvalg har også en rolle i forhold til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af AMU kurserne. For at kunne udføre denne opgave er det vigtigt, at det lokale uddannelsesudvalg får oplysninger om AMU brugernes tilfredshed med de kurser, som de har gennemført på skolen. Det kan blandt andet gøres ved, at det lokale uddannelsesudvalg sammen med skolen gennemgår resultaterne fra det fælles kvalitetssikringssystem som er evalueringsresultater fra skolens AMU kursister. Der er også andre metoder, det er noget man kan drøfte i det lokale uddannelsesudvalg, hvis man gerne vil gå nye veje i sin måde at kvalitetssikre AMU kurserne på. Side 5/5

10 BILAG 3 Notat Den 20. september 2013 CSH Miljømæssig bæredygtighed en mulighed i LUP Udviklingsudvalget har vurderet, at de nuværende kompetencemål for overfladebehandleruddannelsen giver gode muligheder for at styrke elevernes kompetencer inden for miljømæssig bæredygtighed. Hvad er miljømæssig bæredygtighed? En gængs definition på miljømæssig bæredygtighed er den, som anvendes i den såkaldte Brundtland-rapport fra 1983, som blev udgivet af FN s Verdenskommission for miljø og udvikling. Rapporten definerer bæredygtighed på følgende måde: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Der skelnes i FN regi med tre dimensioner inden for bæredygtighed: Den sociale-, den økonomiske- og den miljømæssige bæredygtighed. Det er samspillet mellem de tre dimensioner som er bestemmende for, at en bæredygtig udvikling kan opnås. I forhold til overfladebehandleruddannelsen er det udvalgets vurdering, at kompetencer inden for økonomiske bæredygtighed allerede indgår som en væsentlig faktor i både skoleundervisningen og i den praktiske oplæring. Miljømæssig bæredygtighed i skoleundervisningen 1 I forhold til miljømæssig bæredygtighed kan det indgå i skoleundervisningen på mange forskellige måder. I skoleundervisningen kan man styrke elevens kompetencer i miljømæssig bæredygtighed ved at undervise eleven i følgende: 1 Det følgende er hentet fra rapporten Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne i Region Sjælland, udarbejdet af Damvad i August 2010, særligt side Side 1/2

11 Viden om miljøbelastning forårsaget af de råvarer, halvfabrikata mv. der anvendes i produktionen samt hvordan man kan minimere disse Viden om miljøbelastninger forårsaget af en given produktion (energiforbrug, vandforbrug, forurening mv. ) og hvordan i produktionsprocessen kan minimere disse belastninger Viden om miljøbelastning forårsaget af transport af produkter og mennesker og bruge denne til at minimere belastning som følge af transport Viden om den miljøbelastning som følger af brugen af et givent produkt og hvordan man via rådgivning kan minimere denne belastning Viden om, hvordan business-to-business kunder inden for overfladebehandling agerer i forhold til bæredygtighed Viden om de miljømæssige konsekvenser af egen adfærd, der ikke er knyttet snævert til produkter Hvilke af disse kompetencer der er mest relevant vil formodentlig variere, alt efter hvilket områdefag der er tale om. F.eks. vil viden omkring råvarers miljøbelastning være mest relevant at lægge ind i undervisning af faget procesudvikling ved overfladebehandling, mens viden omkring miljøbelastninger ved produktionen vil være mest oplagt at lægge ind i undervisningen på faget Procesudvikling ved overfladebehandling osv. Undervisningsmaterialer - miljømæssig bæredygtighed I forhold til undervisningsmaterialer ligger der generelt undervisningsmateriale omkring miljømæssig bæredygtighed tilgængeligt på flere portaler. Nogle af de mest kendte portaler er oplistet nedenfor: Portal Link EMU Portalen for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Regional Center of Expertise Side 2/2

12 BILAG 4 Den 18. september 2013 CSH Indstillingsnotat Standardmeritter for personer som har bestået dele af eller hele vognmaleruddannelsen Sekretariatet har gennemgået alle behandlede meritsager for overfladebehandleruddannelsen i perioden Formålet har været at se, hvordan historikken omkring meritgivning i forhold personer som har bestået dele af eller hele vognmaleruddannelsen har været. Indstilling På baggrund af denne gennemgang indstiller sekretariatet i alt fire typer af standardmeritter for personer, som har bestået dele af eller hele vognmaleruddannelsen 1 : Teoretisk erfaring Praktisk erfaring Standardmerit Udlært vognmaler + Min. 4 års erfaring fra overfladebehandlerbranchen Trin 1 (skole og praktik) Udlært vognmaler + Ingen erfaring fra Grundforløb + ½ år af overfladebehandlerbranchen praktiktiden Bestået grundforløb Min. 2 års erfaring fra Grundforløb 20 uger vognmaler overfladebehandlerbranchen måneder af praktiktiden Bestået grundforløb Ingen erfaring fra De første 12 uger af + vognmaler overfladebehandlerbranchen grundforløbet De foreslåede standardmeritterne inkluderer en vægtning af den faglærte vognmalers praktiske erfaring med overfladebehandlingsbranchen. Således indstilles det, at der gives mere merit til udlærte vognmalere med praktisk erfaring fra overfladebehandlerbranchen, end udlærte vognmalere som ikke har nogen praktisk erfaring fra overfladebehandlerbranchen. Samme fremgangsmåde er valgt for elever som har bestået vognmaleruddannelsens grundforløb. 1 Tabellen skal læses vandret på følgende måde: Udlært vognmaler+ min. 4 års erfaring fra overfladebehandler branchen udløser merit for trin 1 (skole og praktik) Side 1/1

13 BILAG 5 Indstillingsnotat Den 27. september 2013 CSH Standardmeritter for de særlige kompetencemål for personer med relevant erhvervserfaring Overfladebehandleruddannelsen indeholder en række fælles kompetencemål på grundforløbet, som gælder for alle elever i indgangen produktion og udvikling. Der er12 uger til at undervise i de fælles kompetencemål. Desuden er der opstillet særlige kompetencemål, for de elever som skal på overfladebehandleruddannelsens hovedforløb. Der er afsat 8 uger til at undervise i de særlige kompetencemål. Indholdet af de generelle og særlige kompetencemål er gengivet nedenfor: Fælles kompetencemål for produktion og udvikling Eleven kan 1) udvælge og anvende almindeligt forekommende materialer til givne opgaver inden for indgangens jobområder på baggrund af opnået materialekendskab, 2) fremstille og anvende enkle skitser, tegninger, diagrammer og tilhørende beskrivelser, 3) foretage hensigtsmæssige valg af værktøjer og maskiner til udførelse af enkle arbejdsopgaver inden for indgangens jobområder, 4) udføre enkle faglige beregninger i forbindelse med gennemførelsen af faglige arbejdsopgaver, 5) udvise kendskab til de værdiskabende led og sammenhænge i organiseringen af håndværksmæssige og industrielle fremstillingsprocesser inden for indgangens jobområder, 6) forstå værdien af samarbejde med andre i forbindelse med håndværksmæssig og industriel fremstilling, 7) anvende og vedligeholde gængse kontrolværktøjer og har forståelse for betydningen af, at givne kvalitetskriterier og -specifikationer overholdes, 8) anvende informationsteknologiske værktøjer til ukompliceret fagrelateret informationssøgning og kommunikation og 9) udføre arbejdsopgaverne sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler. Stk. 2. For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne tillige opfylde målene for grundfaget Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge. Stk. 3. Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisning i det enkelte hovedforløb, er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen. Side 1/3

14 Særlige kompetencemål for overfladebehandleruddannelsen: Eleven kan 1. udføre enkle praktiske arbejdsopgaver inden for kemisk og mekanisk forbehandling, 2. udføre enkle praktiske metalliseringsopgaver, 3. udføre enkle arbejdsopgaver inden for vådlakering og 4. udføre enkle arbejdsopgaver inden for pulverlakering. Erfaringer med merit for erhvervserfaring Sekretariatet har gennemgået alle behandlede meritsager for overfladebehandleruddannelsen i perioden Formålet har været at se, hvordan der tidligere har været givet merit for henholdsvis de generelle kompetencemål på grundforløbet og de særlige kompetencemål på grundforløbet. Sekretariatet har endvidere orienteret sig i, hvordan praksis for meritgivning i forhold til erhvervserfaring er inden for transportuddannelserne. Her er praksis, at f.eks. chauffører med 4 års relevant erhvervserfaring får merit for hele grundforløbet samt får afkortet deres uddannelsesforløb med 60% Indstilling På baggrund af ovenstående indstiller sekretariatet seks standardmeritter for personer med relevant erhvervserfaring. Det skal notereres at det i alle tilfælde er forudsat, at de pågældende profiler får merit for de fælles kompetencemål på grundforløbet (første 12 uger). De seks indstillede meritter er gengivet i tabellen nedenfor 1 : Erhvervserfaring Ufaglært overfladebehandler 4 år Supplerende kursuskrav Mindst 3 AMU kurser inden for overfladebehandling samt epoxy-bevis Forslag til merit Grundforløbet (20 uger), svarende til alle fælles og særlige kompetencemål for grundforløbet Afkortning af praktiktiden med 1 år på trin 1 1 Tabellen skal læses vandret på følgende måde: Erfaring som overfladebehandler i 3 år+ min. 3 AMU kurser inden for overfladebehandling samt epoxy-beviser udløser merit for de 8 ugers særlige kompetencemål på overfladebehandlerens grundforløb. Side 2/3

15 Erhvervserfaring Ufaglært overfladebehandler og forbehandler i 4 år Supplerende kursuskrav Mindst 3 AMU kurser inden for overfladebehandling samt epoxy-bevis Forslag til merit Grundforløbet (20 uger), svarende til alle fælles og særlige kompetencemål for grundforløbet Faglært bygningsmaler med 5 års erhvervserfaring Afkortning af praktiktiden med seks måneder på trin 1 Epoxy-bevis Alle fælles kompetencemål på grundforløbet (12 uger) 5 uger (svarende til knap 2/3) af de særlige kompetencemål for grundforløbet Ufaglært maler/overfladebehandler i 2 år Afkortning af praktiktiden med 3 måneder på trin 1 Epoxy-bevis Grundforløbet (20 uger), svarende til alle fælles og særlige kompetencemål for grundforløbet Ufaglært vingeoperatør i 2 år Erfaring som arbejdsmand inden for overfladebehandling i 2 år Epoxy-bevis Grundforløbet (20 uger), svarende til alle fælles og særlige kompetencemål for grundforløbet Epoxy-bevis Grundforløbet (20 uger), svarende til alle fælles og særlige kompetencemål for grundforløbet Side 3/3

16 BILAG 6 Den 23. september 2013 CSH AMU behovsindmeldelse - overfladebehandling Brancheområde FKB Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse Overfladebehandlingsindustri FKB 2755 Overfladebehandling Flere virksomheder i branchen introducerer lean-koncepter i produktionen. Det er meget forskelligt, hvorledes virksomhederne implementerer lean-koncepterne, derfor er kompetencebehovene også meget differentierede. Udvalget vurderer, at virksomhedernes uddannelsesbehov i forhold til lean kan dækkes af den eksisterende portefølje inden for det arbejdsorganisatoriske område. Den generelle teknologiske udvikling i branchen går i retning af, at der stilles højere og højere krav til overfladebehandlingens holdbarhed. Dette betyder, at man ofte vælger løsninger som stiller større krav til arbejdsmiljøet, men som samtidig giver en lang produktlevetid. Udvalget er overvåger på, om denne udviklingstendens giver nye kompetencebehov. Analyse - Forhåndsanmeldelse af FKB - Forhåndsanmeldelse af uddannelsesmål Udvalget noterer sig, at der sker en kraftig udvikling i forhold til typer af malematerialer- og dokumentationskrav, især inden for overfladebehandling af komponenter. På baggrund af dette har udvalget igangsat en revision af de eksisterende pulverkurser på området. Udvalget forventer, at der vil også vil opstå nye kompetencebehov som følge af denne udvikling inden for de kommende år. 1 uddannelsesmål inden for Vådlakering komponenter Forhåndsanmeldelse af UV-midler Forhåndsanmeldelse af lærerudd. BEHOVSREDEGØRELSE 1 undervisningsmateriale inden for Vådlakering komponenter - uændret Forventet behov for tilskud til udvikling FKB 2755 Overfladebehandling Udvikling af uddannelsesmål Undervisningsmaterialer Læreruddannelse Analyser I alt kr kr kr kr kr kr.