De findes, de frivillige. Ingen

Transkript

1 FRIVILLIGHED OG FACEBOOK Der er et stort potentiale i at få kommunens borgere til at give en hånd med i de grønne områder. Facebook er et glimrende udgangspunkt Aalborg Kommune bruger Facebook til at aktivere borgerne. Tivoligrunden Karolinelund var begyndelsen. De findes, de frivillige. Ingen ved hvor mange. Men de fleste - fra regeringen til de lokale naturforvaltere - mener at der er et enormt potentiale i de frivillige. Hvis man kan få dem ud af busken og bruge dem rigtigt, kan der opstå nye og blomstrende samspil mellem den frivillige verden og det offentlige lokalt rundt om i Danmark, som det hed i det frivillighedscharter regeringen kom med i sommer. Næsten alle fordragsholdere på Danske Parkdage understregede dog samtidig at potentialet ikke er økonomisk. Men der er andre fordele ved at få engageret kommunens borgere i det grønne arbejde, pointerede Julie Molin på baggrund af sin ph.d. på Københavns Universitet. Fordelene ved frivillighed handler først og fremmest om at forbedre demokratiet, give ejerskab og drage nytte af lokalkendskab. Med kommunalreformen er der bl.a. kommet større afstand til borgerne, så der er behov for nye former for lokaldemokrati, understregede Julie Molin som i sin ph.d. har undersøgt ti danske parkforvaltningers holdninger til frivillige og har set på erfaringerne fra England hvor frivillighed har været brugt flittigt i mange år. Erfaringerne viser meget klart at de ikke kan varetage langsigtede driftsopgaver. De frivilliges arbejdsindsats er meget svingende, og de fleste grupper manglede både ekspertise og rutine til at gøre det. De havde heller ikke lyst til det, forklarede Julie Molin. Frivillige ind i kommunen Til gengæld viser de engelske erfaringer at de frivillige grupper gerne vil være en del af noget. De vægter regelmæssig kontakt til parkforvaltningen højt og vil gerne værdsættes for deres arbejde. Præcis det samme er tilfældet i Danmark, viste en undersøgelse som de to parkforvaltere Steen Himmer fra Odense Kommune og Martin Tranholm Frøst fra Randers Kommune præsenterede. Undersøgelsen viste desuden at 77% af de frivillige kun er interesserede i at deltage i enkeltstående arrangementer. Igen et tegn på at den langsigtede drift ikke kan tørres af på frivillige. Der er dog fortsat flere spørgsmål end viden på området. Derfor opfordrede Himmer og Frøst deltagerne til at besøge hvor der er oprettet et punkt til deling af erfaringer med frivillige i kommunerne. Med tiden vil der forhåbentlig komme flere svar. Måske også spørgsmålet om man sikrer en vedvarende motivation hos mennesker der ikke får løn og kan stoppe uden varsel? Himmer og Frøst havde ikke svaret, men vurderede at samarbejde med frivillige giver parkforvalteren en ny rolle: Vi mener at koordinering af organiserede frivillige skal være en særskilt opgave, håndteret med de rette kompetencer og tid. Forvalteren kan være det faglige medlem af en gruppe frivillige. En del af organisationen Hvis de frivilliges potentiale skal frigøres, må kommunerne inddrage borgerne på en helt ny måde. Det var pointen fra medindehaver af FrivilligDanmark og eks-direktør i Haveselskabet, Ole Münster. I er nødt til at tænke frivillig ind som en del af organisationen. Det kræver selvfølge- Danske Parkdage Parker og natur - mellem beskyttelse, benyttelse og drift. Det var temaet da den årlige konference Danske Parkdage blev holdt i Varde september. Med tre artikler refererer Grønt Miljø konferencen. Bag konferencen står Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, Kommunale Park- og Naturvaltere og den kommune der er vært, denne gang Varde Kommune. Konferencen er de kommunale park- og naturforvalteres faste, centrale mødested og inspirationstur og inkluderer foreningens generalforsamling. ligt et ledelsesmæssigt paradigmeskifte hvor der skal afgives kontrol og magt. Men vi kan ikke blive ved med at håndtere de frivillige som vi gør nu, lød det fra Münster. Ifølge Naturstyrelsens frivillighedspolitik skal de frivillige i videst muligt omfang selv definere deres aktiviteter og opgaver. Det viser hvad der er galt i synet på de frivillige. Frivillighed opfattes som amatørarbejde. Og at de frivilliges arbejdet helst skal håndteres eksternt, i armslængde fra kommunen. Men der kan sagtens stilles krav, understregede Ole Münster. De frivillige skal ikke definere deres egne opgaver. Prøv at forestille dig en jobansøgning som siger at du selv finder på hvad du skal lave. Det duer ikke. Der skal stilles krav, for hvis man ikke stiller krav siger man implicit at det er ligegyldigt om opgaven bliver løftet eller ej. Og præcis ligesom parkforvaltere går de fleste frivillige i gang fordi de gerne vil gøre en forskel, sagde Münster der også havde et par råd til hvordan kommunen kommer i gang med de frivillige. For det første: Tænk 4 GRØNT MILJØ 7/2013

2 Lige ud af døren. Arnbjergparken ligger lige bag Hotel Arnbjerg i Varde hvor Danske Parkdage foregik. stort, start småt, eskaler hurtigt. For det andet: Opsøg muligheder, kontakt borgere der er engagerede i forvejen. For det tredje: Lær af og brug andres dokumentationscases. Hvad gør de andre da? Desværre findes der næsten ingen danske dokumentationscases. Der er godt nok masser af frivillige i gang i kommunerne, men ingen har overblik over antal frivillige eller har samlet erfaringer fra tidligere frivilligprojekter. Varde Kommunes formand for udvalget for Plan og Teknik Preben Olesen (V) fortalte dog at kommunen har mange og gode erfaringer med frivillige. Når boligforeningerne ved stranden inviterer til strandrensning om foråret møder der rask væk 150 personer op. Kommunen selv har også konceptet Service plus. Det betyder at vi holder grundniveauet, men hvis borgerne vil yde noget ekstra et sted i kommunen, så kan de godt få lov til det og så giver vi dem en hånd, f.eks. ved at give dem en tur i bilen eller købe blomster og stille redskaber til rådighed. Det kræver noget ekstra af driftsmedarbejderne, men det fungerer hvis man er vaks ved havelågen. Man skal slå til så snart de spørger. Den slags skal ikke gennem et udvalgsmøde først, understregede Preben Olesen. De små beløb bliver trukket fra vej- og parkafdelingens driftkonto. Facebook-demokratiet Det lyder fint med demokrati og borgerinddragelse, men hvordan får man fat i andre end Tordenskjolds soldater? Som kommunikationskonsulent Trine Egebjerg Elkjær fra Aalborg Kommune fortalte, har kommunen glimrende erfaringer med at benytte Facebook til både at inddrage og fastholde borgernes interesse. Af Aalborg Kommunes godt indbyggere er de på Facebook. Kommunens Facebook-profil blev oprettet da byens tidligere tivoligrund Karolinelund, skulle inddrages i en byomdannelse. Her viste Facebook hurtigt sin styrke. I debatperioden om Karolinegrunden modtog kommunen 40 høringssvar på mail, mens der kom 128 via Facebook. De interesserede borgere har faktisk holdt ved så Facebookprofilen i dag har likes og udgør et online mødested for parkens brugere der også bruger det til at netværke i forhold til frivillig-grupper. Det medvirkede til at skabe et bredt demografisk engagement og aktiverede borgere som aldrig nogensinde ville have interesseret sig for eller deltaget i et byfornyelsesprojekt. Desuden skabte det kendskab til projekterne, og gav transparens for alle dem, som tænker hvad laver de om inde på kommunen, fortalte Trine Egebjerg Elkjær som også kunne fortælle at der igennem processen foregik en oplæring i demokrati. Vi blev overraskede over hvor meget vi måtte forklare om de basale processer i demokratiet. To dage efter høringsfristen var afsluttet, var der f.eks. en der på skrev på Facebook: Nåh, hvad bliver det så til? Så måtte vi jo til at forklare om demokratiet, om debatperioder, beslutningsprocessen osv. Aalborg Kommune som helhed har også en Facebookprofil som over borgere følger. Her orienterer kommunen bl.a. om glatførebekæmpelse om vinteren. Strategien er at man ikke svarer på enkelthenvendelser fra borgerne men i stedet laver en daglig statusopdatering. Og når kommunen gør det på Facebook, er der hul igennem. Et af kommunens opslag om nattens glatførebekæmpelse efter et voldsomt snefald blev set af personer. Til sammenligning var blot 251 inde og kigge på samme besked på kommunens hjemmeside. Men hvad med reglerne om borgerhenvendelser? Et skriftligt spørgsmål kræver jo et skriftligt svar. Gælder det også på Facebook? Det er ikke helt klart, og sådan er der så meget med frivillighed. Hvilken forsikring dækker hvis en frivillig saver armen af sig selv eller får en gren til at falde ned i hovedet på en parkgæst? Kommunerne er ved at tage de første, spæde skridt ud i at organisere de frivillige og inddrage Facebook i den offentlige kommunikation. Det skal de bare blive ved med, lød rådet fra Aalborg Kommunes kommunikationskonsulent: Vi må lære af de skridt vi tager, mens vi tager dem. GRØNT MILJØ 7/2013 5

3 DEBATTEN Især planloven og kommunernes evner, ansvar og muligheder som naturforvaltere var på dagsordenen. Flere ønskede statslige rammer bl.a. for at sikre de mindre prestigefulde grønne områder i byerne Er parkeringspladser vigtigere end træer, spurgte ordstyrer og P1-journalist Søren Carlsen flere gange den ene af debatpanelets fire deltagere, folketingspolitiker og medlem af miljøudvalget, Hans Christian Thoning (V). I flere omgange talte han uden om. Spørgsmålet skyldes at der i planloven er fastsat krav om antal og placering af p-pladser når kommunerne planlægger f.eks. nye boligområder, mens der ingen krav er for de grønne områder. Her havde en anden af panelets deltagere, formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere Kirsten Lund Andersen ikke fuld tiltro til at alle kommuner husker de grønne områder når de f.eks. udstykker nye parcelhuskvarterer: Nationalt burde man have et instrument som ligesom med p-pladser angiver minimumskrav i forhold til grønne områder. Vi oplever jo desværre at der visse steder bliver hapset af de grønne områder, især i de kommuner hvor der er tilgang af mennesker og sker en fortætning af byerne. Hvor debatten endte Hans Christian Thoning frarådede bindende regler: Vi bliver nødt til at holde for øje at vi er 98 kommuner der alle er forskellige. Jeg tror nu engang at de lokale byråd og kommunalbestyrelser er de bedste til at styre det. Her endte debatten flere gange. På den ene side folketingspolitikernes langsigtede og politiske perspektiver - med risiko for at underkende lokale forhold. På den anden side kommunernes lokale indsigt og engagement - med risiko for kortsigtede løsninger og manglende overblik og samarbejde med andre kommuner. I 2007 overtog kommunerne amternes naturforvaltning, så panelets tredje deltager, afdelingsleder i Friluftsrådet Anker Madsen, var heller ikke i tvivl om hvor ansvaret for forvaltningen af de grønne værdier Åbningsdebatten ved Danske Parkdage. Til venstre ved panelet er formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere Kirsten Lund Andersen i gang med at formidle en grøn pointe. Derefter sidder Anker Madsen fra Friluftsrådet, Preben Olesen formand for Varde Kommunes planog teknikudvalg og folketingspolitiker Hans Christian Thoning (V). ligger. I har ansvaret i kommunerne. I kan ikke sige: Vi mangler regler. Det er en kamp I må kæmpe selv, og I må slå igennem med de grønne argumenter, understregede Anker Madsen. Discountens ødegårde Der er stadig masser af kampe at kæmpe, mente Svend Andersen der fra salen pegede på en manglende prioritering af det grønne i planloven: Der er et område hvor jeg dagligt græmmes, og det er alle de discountbutikker der ligger som ødegårde omgivet af p-pladser i byerne. Der er næsten ingen krav, så de planter måske et par træer på p- arealerne som med garanti går ud. Men naturen i byerne er en forudsætning for at folk også tager naturen uden for byerne alvorligt. Lige nu er reglerne tydeligvis helt utilstrækkelige, så der bør sættes et minimum for det grønne når virksomhederne etablerer sig, sagde Svend Andersen. Vi får hug fra KL hvis vi gør det, fastslog folketingspolitiker Hans Christian Thoning straks efter og fortsatte. De vil sige: Nu vil I centralisere og tage ansvar væk fra kommunerne igen. Men det vil jeg ikke. Jeg har stor tillid til dem. Det var der dog flere af tilhørerne der ikke havde. Deres frygt var at der er kommet så stort fokus på store prestigeprojekter at drift og udvikling af de traditionelle grønne områder bliver glemt. Ikke i Varde, understregede panelets fjerde deltager, formand for udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune Preben Olesen (V). Der bliver ikke slækket på vores grønne områder i byen fordi vi har fået en Nationalpark mod syd. Varde del Sol Varde har nemlig også prestigeprojekter. Der er Nationalpark Vadehavet, men også genopretningen af Filtsø hører til i kategorien, og kommunen er også ved at få certificeret Naturpark Vesterhavet - et nyt koncept som er etableret sammen med Friluftsrådet. Og al den natur ligger ikke glemt hen. Faktisk er Varde den kommune med flest turistbesøg efter København, og det er i høj grad den unikke 6 GRØNT MILJØ 7/2013

4 GRØNNE DRIFTSUDBUD Der er langt mellem tillidsbaserede offentlige-private samarbejder. Men de er på vej fordi ressourcerne mindskes. Og her er digitaliseringen et nødvendigt skridt natur der trækker. Men trækker den nok? Politikerne i panelet ville gerne have mulighed for at bygge i kystnærhedszonen fra 300 meter til 3 km ind i landet, for både at tiltrække turister og nye indbyggere som kunne bidrage med et højere skatteprovenu. Men vi ved jo godt at det er naturen der er vores store ressource, så vi vil ikke fylde op med hoteller og feriehuse. Vi har ingen intentioner om at skabe et Varde Del Sol, pointerede Preben Olesen. Men han og Hans Christian Thoning ville gerne give kommunerne mulighed for - ligesom under den forrige regering - at bygge i denne zone. Den mulighed er nu rullet tilbage. I hvert fald skal kommunerne spørge om lov først, og det mente Anker Madsen fra Friluftsrådet er på sin plads. Det er jo ikke sådan at det er blevet forbudt at bygge her. Man har bare sagt: Lad os lige tænke os om. Den tanke var Kirsten Lund Andersen med på. Jeg ved at I passer godt på jeres natur i Varde, men det er ikke alle steder hvor det grønne vejer lige så tungt. Så der er brug for regler for at sikre at der ikke kommer en kommunalbestyrelse og tænker meget kortsigtet fordi de f.eks. oplever et fald i turistindtægterne. En bølge af store, grønne driftsudbud vælter ud fra kommunerne. De private står parate, men der mangler stadig tillid mellem parterne hvis det offentlige-private samarbejde skal kunne løfte så meget som er nødvendigt. Det var en af pointerne i oplægget fra konsulent Anette Friis fra Formation Consult der arbejder med at hjælpe kommuner igennem store udbudsrunder. I disse år skal der flyttes rigtigt mange penge rundt på de kommunale budgetter og over til velfærdssektoren. Desuden har produktivitetskommissionen fastslået at kommunerne skal bruge ressourcerne på værdiskabelse for borgerne, og ikke internt. Der skal kort sagt resultater til, fortalte Anette Friis. Men hvordan får man så resultater? Det gør man jo ikke ved at gøre som man altid har gjort. Jeg synes at mange i disse år begår den fejl at de bare udbyder de samme opgaver som kommunen altid har udført til en privat entreprenør. Han kan så optimere og gøre nogle af opgaverne lidt billigere eller hurtigere, men hvor er den store udvikling i det? Det er blot at videreføre bestiller-udfører-modellen. Der er behov for massiv nytænkning og innovation hvis opgaven skal løftes over de kommende år, og til det er der brug for de styrker som både de private og det offentlige har. Der er så meget synergi mellem de to sektorer at det ikke giver nogen mening blot at udskifte et offentligt monopol med et privat, mente Anette Friis. Hun understregede at hvis vi skal lykkes med de store dagsordener, er vi nødt til at have næsen den samme vej alle sammen og stole på hinanden. Bl.a. ved at kommunen stopper med at afgive kontrolbud. De steder hvor man har valgt at undlade at lave kontrolbud, lader det til at tingene går bedre. Det betyder at man kan skabe noget ro i den offentlige organisation og fastslår at nu har I nogle opgaver, og så får I denne samarbejdspartner fordi vi ønsker en privat til at hjælpe med nogle af vores problemer, sagde Anette Friis. Esbjerg roterer udbud Bestiller-udfører-modellen (BUM) er nok under angreb i disse dage hvor tillid er blevet et nøgleord, men den er stadig reglen snarere end undtagelsen ude i kommunerne. Det blev illustreret ved at Esbjerg Kommunes oplæg ved Danske Parkdage blev holdt af både bestiller (parkchef Mette Jørgensen) og udfører (entreprenørchef Jørn Madsen). Kommunen indførte BUM i 2000, men siden 2011 har udbudsformen været udbud efter økonomisk mest fordelagtige bud. Dvs. at tilbuddene både bedømmes efter pris og kvalitet. Der udbydes 1/5 af driften hvert år, og hvert 6. år holdes der udbudspause. Ved at alle områder udbydes løbende, vil kommunen sikre at driften udføres til konkurrencedygtige priser, og at alt kortmateriale og alle kvalitetsbeskrivelser jævnligt bliver opdateret. Entrepriselængden er Borgere i færd med oprydning i det gamle Varde Sommerland. Gruppen har 250 medlemmer der bl.a. kommunikerer sammen via Facebook. Foto: Kim Schou / Initiativgruppen for Varde Sommerland. GRØNT MILJØ 7/2013 7

5 6 år med option på 2x1 år fordi en lang entrepriseperiode sikrer at der bliver afgivet realistiske priser. Samtidig skal personalet ikke så tit udsættes for at skulle igennem en virksomhedsoverdragelse hvilket er temmelig belastende, understregede Mette Jørgensen. Det kræver digitaliserede løsninger til dokumentation og kvalitetskontrol hvis kommunen vil bruge de begrænsede ressourcer optimalt. I Esbjerg Kommune bruger kommunikations- og kvalitetssikringssystemet BrugerGIS. Det er en mobil-applikation der via GPS viser relevante kontrolelementer på den aktuelle lokalitet. Med udgangspunkt i GISregistreringer kan systemet bl.a. bruges til Indberetninger og skadesanmeldelser, Kvalitetssikring med adgang til arbejdsbeskrivelser og kontrolmodul og Tegning i kortet og rettelser i oplysninger om arealet. Foto: Esbjerg Kommune. Parker og natur mellem beskyttelse, benyttelse og drift. Danske Parkdages tema. Foto: Varde Kommune. Ni myter om de private Netop virksomhedsoverdragelser er et af de følsomme punkter ved de mange driftsudbud. Usikkerhed i processen og opsigelser i kølvandet på udliciteringen kan være nogle af udfordringerne, men det behøver det ikke at være, fortalte Danske Anlægsgartneres direktør, Michael Petersen. Han præsenterede og modsvarede 8 myter som stadig eksisterer om private entreprenører og offentlige driftsopgaver. En af dem er at kommunen mister fleksibilitet ved større udbud. Det gør de ikke, for entreprenøren både kan og bør organisere sig efter kommunens behov. En anden myte er at plejeniveauet er fastlåst i entrepriseperioden. Nej, for inden for et tillidsfuldt samarbejde baseret på åbne regnskaber kan man ændre i de aftalte serviceniveauer. Derimod kan rigide krav baseret på tidligere driftspræmisser fastholde leverandøren i en statisk rolle. I diskussionen efter Michael Petersens oplæg kom en 9. myte på banen fra en tilhører i salen. Nemlig at medarbejdere overdraget til private virksomheder ofte fyres eller sendes på opgaver meget langt væk. Her pointerede Michael Petersen at kommunerne nogle gange gennemfører virksomhedsoverdragelser hvor de ved præcist hvilke medarbejdere entreprenøren bliver nødt til at afskedige bagefter. Jeg mener at kommunerne også har et ansvar for at tage hånd om dette og ordne eventuelle aftrædelsesordninger i god ro og orden inden virksomhedsoverdragelsen. Det er afgørende at man afstemmer omfanget af udbudte opgaver med antallet af medarbejdere. Hvis ikke, må entreprenøren naturligvis reducere medarbejderantallet, men det fremmer ikke en succesfuld overgangsperiode, sagde han. Men 3F er jo stærke, lød det fra salen. Ja, men det var efter Michael Petersen mening ikke en gyldig grund til at sende sorteper videre til de private entreprenører. Digitalisering must sein Uanset om man vil fortsætte med BUM-modellen eller vil kaste sig over mere tillidsbaserede samarbejder, er én ting sikkert. Man skal bruge så få ressourcer som muligt på kontrol og dokumentation. Derfor bliver der afprøvet et væld af forskellige elektroniske metoder til dokumentation og kvalitetskontrol rundt om i kommunerne. Bl.a. i Svendborg Kommune som løb ind i en masse uheldig omtale sidste forår da politikerne ville trække et udbud tilbage som Skælskør Anlægsgartnere havde vundet. Den affære overdøvede helt den indsats som kommunen havde gjort for at lave et godt udbudsmateriale. Det er ikke billigt at skulle lave et totaludbud for første gang, men ifølge afdelingsleder i Svendborg Kommune Jan Yttesborg, kunne kommunen have brugt langt flere penge end de 3,3 mio. kr. som de endte med at betale. De valgte nemlig at droppe at få en landinspektør til at lave opmåling af alle kommunens arealer og fik i stedet i samarbejde med Hvenegaard & Jens Bo Landinspektører opmålingen foretaget via MapInfo. Det betød at landinspektøren kunne sidde ved computeren og lave et komplet kortmateriale over kommunen i stedet for at drøne rundt i den virkelige verden. De samlede landinspektøromkostninger endte derefter på kr. i stedet for 2 mio. Til gengæld er opmålingerne ikke så præcise som efter en reel opmåling. Kommune har derfor afsat en pulje på 1 milo. kr. til at betale for de korrektioner som nødvendigvis må komme. Indtil videre har kommunen brugt af denne million, og der er stadig nogle småting som mangler at blive korrigeret, forklarede Jan Yttesborg. Han fortæller at kommunen har et godt samarbejde med entreprenøren, og har sparet omkring 20 % på driften udover den den lille million man nok ender med at spare på landinspektøren. Og også i Svendborg er en krone sparet, en krone tjent. Reportagen omfatter ikke konferencens sidste tema om naturforvaltning hvor bl.a. Jens Kvorning fortalte om naturen i fremtidens byer, og Anders Busse Nielsen fortalte om kommunal skov. Disse indlæg gengives i stedet som artikler i næste nummer. 8 GRØNT MILJØ 7/2013