Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I MIDDELALDER- OG RENÆSSANCEARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I MIDDELALDER- OG RENÆSSANCEARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2006

2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Middelalder- og Renæssancearkæologi ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, Studienævnet for Middelalder- og Renæssancearkæologi. 2. Formålet med kandidatuddannelsen er at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen). Stk. 2. Kandidatuddannelserne inden for det humanistiske område kvalificerer således den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, herunder i de gymnasiale uddannelser, på baggrund af faglig viden og indsigt i humanistiske og andre teorier og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse. 3. Kompetencebeskrivelse Kvalifikationer Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Indgående kendskab til middelalderens og renæssancens materielle levn. Sikkerhed i metodiske og teoretiske redskaber anvendt inden for middelalder- og renæssancearkæologi og forståelse for deres indvirkning på det videnskabelige resultat. Bredt kendskab til væsentlige problemstillinger inden for middelalderens og renæssancens kultur. Faglig formidling og selvstændighed i arbejdsprocessen. Sikkerhed i vidensindsamling, analyse og refleksion på et videnskabeligt niveau. Kulturanalytiske redskaber. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige kompetencer: Evne til at sammensætte og fremstille et videnskabeligt argument samt forholde sig kritisk til data, metode og teoretisk grundlag i et fagligt problemkompleks. Evne til at indsamle, tilrettelægge og strukturere et empirisk materiale samt udarbejde problemløsninger over undersøgelsens resultat. Evne til hurtigt at sætte sig ind i de overordnede problemstillinger i et materiale og udskille det væsentlige. Evne til at integrere andre fagligheder i eget arbejde. Evne til at samarbejde tværfagligt og indgå i konkrete arbejdsprocesser med andre. Sikkerhed i at analysere og vurdere en faglig problemstilling. Evne til at formidle arkæologiske arbejdsfelter og resultater gennem forskellige medier til et fagligt såvel som et ikke-fagligt miljø. Kontekstualisering af en given problemstilling. 2

3 Kapitel 2: Adgangskrav 4. Adgang til kandidatuddannelsen i Middelalder- og Renæssancearkæologi forudsætter en bestået bacheloruddanelse med Middelalder- og Renæssancearkæologi som centralt fag eller en bacheloruddannelse bestående af et andet centralt fag og et suppleringsfag i Middelalder- og Renæssancearkæologi. Kapitel 3: Uddannelsens lovgrundlag 5. Uddannelsen er tilrettelagt med hjemmel i følgende love og bekendtgørelser: Universitetsloven Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Bekendtgørelse nr. 867 af 19 august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser Karakterskalabekendtgørelsen Adgangs- og indskrivningsbekendtgørelsen Stk. 2. Med hjemmel i Universitetsloven samt bekendtgørelserne i stk. 1 har universitetet fastsat uddybende bestemmelser herunder regler og vejledning om eksamen, regler om disciplinære foranstaltninger for studerende samt regler om administrativ udmeldelse ved studieinaktivitet. Gældende universitære regler og vejledninger kan sammen med den til enhver tid gældende studieordning læses på fakultetets hjemmeside. Studerende er forpligtigede til selv at holde sig orienteret om gældende regler for uddannelsen. Kapitel 4: Uddannelsestruktur 6. Kandidatuddannelsen består af to års studier i middelalder- og renæssancearkæologi. Stk. 2. Uddannelsen er samlet normeret til 120 ECTS-point, jf Kandidatuddannelsen er opbygget af moduler. Et modul er et sammenhængende studieforløb relateret til et fagligt emneområde/fagelement inden for et fag. Et modul kan bestå af en eller flere discipliner og har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer. 8. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Arts efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. Kapitel 5: Almene eksamensbestemmelser 9. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 10. En studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet for Middelalder- og Renæssancearkæologi kan ved dispensation tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. 3

4 Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Tredje, fjerde og femte gang kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve. 11. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 12. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (13-skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 13. Ved prøver, der kan aflægges ved undervisningsdeltagelse, findes aktivitetskravet defineret under de enkelte prøver. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 14. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 15. Følgende prøveformer er mulige: Individuel prøve samt gruppeprøve, som normalt højst kan omfatte tre deltagere, og hvor hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. 16. For prøver hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter afholdelsen, fastsætter studienævnet en dato for hvornår bedømmelsen bliver offentliggjort. Datoen bliver meddelt den studerende ved opslag eller på anden måde. Stk. 2. Datoen efter stk. 1 skal ligge senest seks uger efter prøvens afholdelse, for specialets vedkommende dog senest to måneder efter, at specialet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 3. Studienævnet kan fravige de i stk. 1 og 2 fastsatte frister, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dato, skal studienævnet hurtigst muligt underrette den studerende herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen vil blive offentliggjort. Stk. 4. Bedømmelsen af samtlige prøver bliver offentliggjort på universitetets hjemmeside på studerendes selvbetjening, hvor hver enkelt studerende kan få personlig adgang. 17. Studienævnet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af nævnet, godkende, at beståede uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen (merit). Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen. Stk. 2. Gennemførte/beståede/godkendte fagelementer m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres som bestået/godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 13-skalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakter. 4

5 Stk. 3. Specialet kan ikke meritoverføres. 18. ECTS-point markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudier. 19. Universitetet udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse. Beviset skal være den færdiguddannede i hænde senest to måneder efter, at den sidste prøve er afsluttet og resultatet offentliggjort. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 2. Beviset udfærdiges på dansk og engelsk. Stk. 3. Som bilag til eksamensbeviset udsteder universitetet et engelsksproget Diploma Supplement der beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Stk. 4. Forlader den studerende uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder universitetet på foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point. 20. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 1400 typeenheder (tegn + mellemrum). 21. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Stk. 2. Skriftlige opgaver, der ikke overholder det angivne sideantal i den enkelte disciplins eksamensbestemmelser, kan ikke bedømmes bestået, da de ikke overholder studieordningens formkrav. 22. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog der er skrevet på, indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen. 23. Studienævnet for Middelalder- og Renæssancearkæologi kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens moduler og prøver 24. Kandidatuddannelsen i Middelalder- og Renæssancearkæologi afvikles på følgende måde: 2 års studier i middelalder- og renæssancearkæologi, hvor op til ½ år kan afvikles ved prøver uden for faget. 25. Kandidatuddannelsen består af følgende prøver: Moduler og prøver Censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering Bygnings- og genstandskundskab Bygningskundskab, 32 Intern skala 7. semester Genstandskundskab, 33 Intern skala 8. semester 5

6 Metode og teori Metode og teori, 36 Ekstern skala 7. semester Danmark og Europa Danmarks kulturtopografi, 39 Intern 10 Best./Ikke best. 8. semester Europæisk problemkompleks, 40 Intern skala 8. semester Valgfag/praktik, Intern 30 Best./Ikke best. 9. semester Speciale, 48 Ekstern skala 10. semester 26. Uddannelsens prøver er samlet i moduler. Stk. 2. Modul i Bygnings- og genstandskundskab består af følgende discipliner: Bygningskundskab og Genstandskundskab. Stk. 3. Modul i Metode og teori består af disciplinen: Metode og teori. Stk. 4. Modul i Danmark og Europa består af disciplinerne: Danmarks kulturtopografi og Europæisk problemkompleks. Stk.5. Modul i Valgfag/Praktik kan sammensættes af følgende discipliner: Valgfag 1, Valgfag 2, Praktik 1, Praktik 2 og Praktik Modulet Valgfag/Praktik kan den studerende frit sammensætte inden for en samlet ramme af 30 ECTS-point. Stk. 2. Vælger den studerende valgfag fra andre af fakultetets kandidatuddannelser eller kandidatuddannelser uden for fakultetet, eksamineres der af det udbydende studienævn og iht. den der gældende studieordning. Der meritoverføres efterfølgende iht. 17, stk. 1. Kapitel 7: Studieforløb og progression 28. Den studerende kan først aflevere specialet, når samtlige andre prøver på kandidatuddannelsen er bestået. 29. For uddannelsens prøver gælder, at studienævnet efter ansøgning fra den studerende kan give tilladelse til omprøve og sygeeksamen i samme eksamenstermin. Stk. 2. Ved ansøgning om sygeeksamen kræves vedlagt lægeerklæring. En lægeerklæring er det nødvendige, men ikke altid tilstrækkelige grundlag for at få adgang til sygeeksamen. 6

7 Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte moduler, discipliner og prøver 30. Modulet i Bygnings- og genstandskundskab indeholder følgende discipliner: Bygningskundskab og Genstandskundskab. 31. Modulet skal give den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder : Indgående viden om udvalgte, detailstuderede bygnings- og genstandsgrupper. Viden om specielle problemstillinger knyttet til middelalderens og renæssancens arkæologiske og andre faglige kilder. Kendskab til metoder inden for bygnings- og genstandsforskning. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Selvstændighed i vidensindsamling og strukturering af et arkæologisk materiale. Evne til at reflektere over metoder og teorier inden for bygnings- og genstandsforskningen. Evne til at afgrænse en problemstilling og sammenfatte den både mundtligt og skriftligt. 32. Bygningskundskab (Landscape, Township, and Buildings) Disciplinen gennemføres som en øvelsesrække omkring et bundet tema fortrinsvis med udgangspunkt i et bygningsmæssigt problemkompleks, hvor den enkelte studerende får mulighed for at fordybe sig i et enkelt anlæg eller problemstilling. Der kræves fortrolighed med et emneområde inden for middelalderens og renæssancens bebyggelseskultur, herunder kirkelige eller verdslige bygninger, byplanmæssige, erhvervsmæssige (herunder landbrugsmæssige), fortifikatoriske eller samfærdselsfremmende foranstaltninger. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a) En skriftlig opgave (sagsfremstilling, boganmeldelse eller lignende) på ca. 10 sider skrevet i tilknytning til en bunden øvelsesrække (se 13 og 14) samt en mundtlig fremstilling heraf under øvelsesrækken. Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skala. Eller b) En en bunden skriftlig prøve under tilsyn. Emnet formuleres af faglærer og pensumliste indleveret i overensstemmelse med studienævnets generelle bestemmelse herom. Hjælpemidler: Kun udleveret materiale. Varighed: 6 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skala. 7

8 33. Genstandskundskab (Artefact Studies) Disciplinen gennemføres som en øvelsesrække omkring et bundet tema fortrinsvis med udgangspunkt i et genstandsmæssigt problemkompleks, hvor den enkelte studerende får mulighed for at fordybe sig i et afgrænset område. Der kræves fortrolighed med en gruppe genstande fra middelalderen og/eller renæssancen omfattende forståelse af disses teknologi-, funktions- og merkantilhistoriske kildeværdi. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a) En skriftlig opgave (sagsfremstilling, boganmeldelse eller lignende) på ca. 10 sider skrevet i tilknytning til en bunden (se 14) øvelsesrække samt en mundtlig fremstilling heraf under øvelsesrækken. Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skala. Eller b) En bunden skriftlig prøve under tilsyn. Emnet skal være godkendt af faglærer og pensumliste indleveret i overensstemmelse med studienævnets generelle bestemmelse herom. Hjælpemidler: Kun udleveret materiale. Varighed: 6 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skala. 34. Modulet i Metode og teori indeholder følgende disciplin: Metode og teori 35. Modulet skal give den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Fagets teori og metode. Relationer mellem middelalderens og renæssancens komplekse kildetyper. Materiel kultur som afspejling af individ og social praksis, regionalitet og kulturel identitet. Forandring og kontinuitet. Kompetencer Den studerende skal opnå følgende faglige og sociale kompetencer: Evne til at problematisere viden. Evne til i mundtlig og skriftlig form at fremsætte og diskutere faglige synspunkter på et videnskabeligt niveau. 8

9 36. Metode og teori (Methods and Theory) Målet med disciplinen er gennem forelæsninger og øvelser at give den studerende indsigt i fagets metode og teori, herunder brugen af og relationerne mellem forskellige kildetyper, samt teorier om og fortolkning af materiel kultur som afspejling af fortiden. Der kræves fortrolighed med fagets metode og teori samt evne til at forholde sig kritisk til data og teser i et problemkompleks. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges som en skriftlig hjemmeopgave, der skal afleveres inden en af studienævnet fastsat dato. Emnet er bundet. Prøveform: Individuel bunden, skriftlig hjemmeopgave. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 20 point. 37. Modulet Danmark og Europa indeholder følgende discipliner: Danmarks kulturtopografi og Europæisk problemkompleks 38. Modulet skal give den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Viden om kulturtopografiske relationer mellem forskellige arkæologiske levn i kulturlandskabet. Et kulturtopografisk overblik. Viden om udvalgte europæiske problemkomplekser inden for middelalder- og renæssancearkæologi. Viden om specielle problemstillinger i middelalderens og renæssancens komplekse kildetyper til danske og europæiske, kulturtopografiske og emnemæssige arbejdsfelter. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Selvstændighed i vidensindsamling og strukturering af et kulturhistorisk overblik. Evne til at reflektere over metoder og teorier inden for kulturtopografiske studier. Evne til at fremlægge sammenfatninger af kulturtopografiske studier mundtlig og skriftligt. 39. Danmarks kulturtopografi (Cultural Topography of Medieval and Renaissance Denmark) Undervisningen gennemføres som en kombination af forelæsninger og øvelser. Forløbet fokuserer på emner som: Præsentation af afsluttede arbejder om lokaliteter og områder. Topografisk litteratur. Geologi og landskab. Kildetyper og deres benyttelse. Der vil endvidere blive arbejdet med kulturtopografiske undersøgelser af afgrænsede områder fortrinsvis som gruppearbejder. 9

10 Den studerende skal demonstrere forståelse af samspillet mellem naturlandskaber og kulturelementer samt demonstrere kendskab til forskellige redskaber til udforskning af kulturtopografien i middelalderen og renæssancen. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a) En skriftlig gruppeopgave omfattende et afgrænset, dansk område udarbejdet af en gruppe på tre til fem personer, hvor hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt, samt fremlagt mundtligt og diskuteret i forbindelse med undervisningsforløbet. Prøveform: Gruppeprøve med indtil fem deltagere. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Eller b) En bunden skriftlig prøve under tilsyn. Emnet gives af en faglærer og pensumliste (både generelt og specifikt) indleveres jf. 14. Hjælpemidler: Kun udleveret materiale. Varighed: 6 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. 40. Europæisk problemkompleks (European Topics) Målet med disciplinen er, at den studerende fordyber sig i et europæisk (ikke dansk) problemkompleks udvalgt inden for middelalder- og renæssancearkæologiens arbejdsfelt. Disciplinen udbydes som et bundet forløb knyttet til et tematisk, regionalt eller kronologisk emne. Undervisningen foregår som en blanding af forelæsninger og øvelser og kan i visse tilfælde være knyttet til en studierejse. Den studerende skal kunne demonstrere indsigt i middelalder- og renæssancearkæologiens arbejdsmetoder og forskningsstatus i et afgrænset område uden for det middelalderlige Danmark. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven omfatter en mundtlig prøve i et stofområde knyttet til det senest udbudte undervisningsforløb. Hjælpemidler: Ingen. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. 41. Modulet i Valgfag/Praktik indeholder følgende discipliner: Valgfag 1, Valgfag 2, Praktik 1, Praktik 2 og Praktik 3. 10

11 42. Gennem modulet Valgfag/Praktik får de studerende mulighed for at orientere deres kandidatuddannelse i en bestemt faglig retning - herunder at inddrage andre fagområder og dermed skærpe den individuelle kompetenceprofil. Kompetencebeskrivelse af Valgfag Modulet giver de studerende mulighed for at opnå nogle af følgende faglige kompetencer: Evne til at inddrage forskellige vidensområder i løsningen af faglige problemstillinger og dermed opnå ny forståelse af et givet forskningsfelt. Evne til at belyse et emne fra flere forskellige vinkler og reflektere over perspektivets betydning for emnets afgrænsning og den producerede viden. Evne til at indgå i tværfagligt samarbejde med personer med andre uddannelses- og kompetenceprofiler og bringe faglig viden fra ét område i relation til viden inden for andre fagområder. Kompetencebeskrivelse af Praktikmodul Praktikforløbet giver de studerende praktiske kompetencer i at anvende faglige færdigheder i en konkret jobmæssig sammenhæng samt indsigt i, hvordan en arbejdsplads fungerer og hvad en virksomhed forventer af humanistiske kandidater. Praktikforløbet giver de studerende følgende faglige og sociale kompetencer: Evne til at arbejde selvstændigt og praksisorienteret og anvende faglig viden, metoder og færdigheder i løsningen af specifikke arbejdsopgaver. Evne til at videreudvikle og perspektivere de faglige kompetencer i arbejdet med konkrete, praktiske opgaver. Evne til at samarbejde tværfagligt og indgå i konkrete arbejdsprocesser sammen med andre. Evne til at kunne strukturere et arbejde inden for en given tidsramme. Kunne tilrettelægge og strukturere arbejdsopgaver hensigtsmæssigt inden for begrænset tid og ressourcer, herunder overholde deadlines og levere en effektiv arbejdsindsats. Kunne samarbejde med personer med andre uddannelsesbaggrunde om opnåelse af projektmål. Kunne samarbejde i større og mindre teams omkring projekter af kortere eller længere varighed. 43. Valgfag 1 (Optional Topic 1) Disciplinen skal give den studerende mulighed for at udbygge og målrette de arkæologiske færdigheder med andre fagområders eller arkæologiske specialområders faglighed og/eller perspektivere dem i forhold til en erhvervsmæssig sammenhæng. Studienævnet kan hvert år udbyde et eller flere forløb inden for følgende overordnede temaer: Arkæologi i samfundet Disciplinen indeholder forskellige sider af arbejdet med arkæologi på museerne. Eksempelvis kulturarvsloven og dens administration på museerne eller formidlingen af arkæologien på museerne. Hertil kommer mere teoretiske aspekter af forholdet mellem arkæologi og samfund. Arkæologi og naturvidenskab I disciplinen vil der blive mulighed for at fordybe sig i én eller flere naturvidenskabelige metoder af relevans for arkæologiske undersøgelser samt i konservering og materialeanalyse. Arkæologi og landskab Disciplinen kan være et generelt forløb om samspillet mellem landskab, arkæologi og landskabstolkning eller et regulært kursus i GIS eller et bygningsarkæologisk kursus med tilhørende restaureringsfaglig diskussion, hvor emnet aftales med eksaminator. Arkæologi og materiel kultur Disciplinen beskæftiger sig med tolkninger af de materielle levn som udtryk for menneskelige og samfundsmæssige relationer som: magt, status, religion, køn m.v. 11

12 Undervisningen gennemføres som en kombination af øvelser og forelæsninger koncentreret om vekslende temaer inden for området. De forskellige forløb vil ikke nødvendigvis blive udbudt hvert år. Den studerende skal Kunne inddrage forskellige vidensområder i løsningen af faglige problemstillinger og dermed opnå ny forståelse af et givet arbejdsfelt. Kunne belyse et emne fra flere forskellige faglige perspektiver og reflektere over disses betydning for emnets afgrænsning og den producerede viden. Kunne videreudvikle egen faglig profil med metoder, teorier og analyseredskaber fra andre fag- eller specifikke arkæologiområder. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på en af følgende to måder: a) Prøven aflægges gennem aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i et undervisningsforløb samt udarbejdelse af en skriftlig opgave på ca. 10 sider i tilknytning til undervisningsforløbet samt en mundtlig fremstilling heraf under forløbet. Eller en individuel portfolio, der indeholder bidrag fra aktiviteter gennemført under undervisningsforløbet. Eksamensform (fri opgave eller portfolio) fastlægges ved undervisningsudbuddet. Prøveform: Individuel eller gruppeprøve med indtil tre deltagere, hvor hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. Censur og bedømmelse: Intern censur og bestået/ikke-bestået. Vægtning: 10 point Eller b) Prøven aflægges ved tilfredsstillende besvarelse af en fri skriftlig opgave, hvor emnet aftales med eksaminator. Omfanget af opgaven er 20 sider pr. studerende. Prøveform: Individuel eller gruppeprøve med indtil tre deltagere, hvor hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. Censur og bedømmelse: Intern censur og bestået/ikke-bestået. Vægtning: 10 point 44. Valgfag 2 (Optional Topic 2) Disciplinen skal give den studerende mulighed for at udbygge og målrette de arkæologiske færdigheder med andre fagområders eller arkæologiske specialområders faglighed og/eller perspektivere dem i forhold til en erhversmæssig sammenhæng. Studienævnet kan hvert år udbyde et eller flere forløb inden for følgende overordnede temaer: Arkæologi i samfundet Disciplinen indeholder forskellige aspekter af arbejdet med arkæologi på museerne. Eksempelvis kulturarvsloven og dens administration på museerne eller formidlingen af arkæologien på museerne. Hertil kommer endvidere mere teoretiske aspekter af forholdet mellem arkæologi og samfund. Arkæologi og naturvidenskab I disciplinen vil der blive mulighed for at fordybe sig i én eller flere naturvidenskabelige metoder af relevans for arkæologiske undersøgelser samt i konservering og materialeanalyse samt kulturarvens bevaring. 12

13 Arkæologi og landskab Disciplinen kan være et generelt forløb om samspillet mellem landskab, arkæologi og landskabstolkning eller et regulært kursus i GIS eller et bygningsarkæologisk kursus med tilhørende restaureringsfaglig diskussion, hvor emnet aftales med eksaminator. Arkæologi og materiel kultur Disciplinen beskæftiger sig med tolkninger af de materielle levn som udtryk for menneskelige og samfundsmæssige relationer som: magt, status, religion, køn m.v. Undervisningen gennemføres som en kombination af øvelser og forelæsninger koncentreret om vekslende temaer inden for området. De forskellige forløb vil ikke nødvendigvis blive udbudt hvert år. Den studerende skal Kunne inddrage forskellige vidensområder i løsningen af faglige problemstillinger og dermed opnå ny forståelse af et givet arbejdsfelt. Kunne belyse et emne fra flere forskellige faglige perspektiver og reflektere over disses betydning for emnets afgrænsning og den producerede viden. Kunne videreudvikle egen faglig profil med metoder, teorier og analyseredskaber fra andre fag- eller specifikke arkæologiområder. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges gennem aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i et undervisningsforløb samt ved udarbejdelse af en skriftlig opgave på ca. 10 sider i tilknytning til undervisningsforløbet og en mundtlig fremstilling heraf under forløbet. Eller en individuel portfolio, der indeholder bidrag fra aktiviteter gennemført under undervisningsforløbet. Eksamensform (fri opgave eller portfolio) fastlægges ved undervisningsudbuddet. Endvidere udarbejdes en fri, skriftlig hjemmeopgave, hvor emnet aftales med eksaminator. Prøveform: Deltagelse eller individuel portfolio samt individuel fri, skriftlig hjemmeopgave varighed 14 dage, omfang 20 sider. Censur og bedømmelse: Intern censur og bestået/ikke-bestået. Vægtning: 20 point 45. Praktik 1 (Practical Experience 1) Disciplinen består af relevant arbejde (fem uger) på et godkendt praktiksted samt udarbejdelse af en rapport over praktikforløbet. Som grundlag for praktikopholdet følges de vejledende rammer for praktikforløb aftalt mellem studienævnet og praktikstedet. Det er de studerendes egen forpligtigelse at skaffe sig et praktiksted, men betingelsen, for at praktikforløbet kan godkendes, er en nærmere aftale om opholdet mellem studienævn og praktiksted. Den studerende skal demonstrere indsigt i og praktisk erfaring med arbejdsgange på et relevant arbejdssted for uddannede arkæologer. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges gennem aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i et godkendt praktikforløb på fem uger ved samt udarbejdelse af en rapport på ca. 10 sider, der beskriver praktikforløbet og som forholder sig til de arbejdsprocesser, den studerende er blevet optrænet i. 13

14 Censur og bedømmelse: Intern censur og bestået/ikke-bestået. 46. Praktik 2 (Practical Experience 2) Disciplinen består af relevant arbejde (10 uger) på et godkendt praktiksted samt udarbejdelse af en rapport over praktikforløbet. Som grundlag for praktikopholdet følges de vejledende rammer for praktikforløb aftalt mellem studienævnet og praktikstedet. Det er de studerendes egen forpligtigelse at skaffe sig et praktiksted, men betingelsen, for at praktikforløbet kan godkendes, er en nærmere aftale om opholdet mellem studienævn og praktiksted. Den studerende skal demonstrere indsigt i og praktisk erfaring med arbejdsgange på et relevant arbejdssted for uddannede arkæologer. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges gennem aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i et godkendt praktikforløb på 10 uger samt ved udarbejdelse af en rapport på ca. 20 sider, der beskriver praktikforløbet og som forholder sig til de arbejdsprocesser, den studerende er blevet optrænet i. Censur og bedømmelse: Intern censur og bestået/ikke-bestået. Vægtning: 20 point 47. Praktik 3 (Practical Experience 3) Disciplinen består af relevant arbejde (15 uger) på et godkendt praktiksted samt udarbejdelse af en rapport over praktikforløbet. Som grundlag for praktikopholdet følges de vejledende rammer for praktikforløb aftalt mellem studienævnet og praktikstedet. Det er de studerendes egen forpligtigelse at skaffe sig et praktiksted, men betingelsen, for at praktikforløbet kan godkendes, er en nærmere aftale om opholdet mellem studienævn og praktiksted. Den studerende skal demonstrere indsigt i og praktisk erfaring med arbejdsgange på et relevant arbejdssted for uddannede arkæologer. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges gennem aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i et godkendt praktikforløb på 15 uger samt ved udarbejdelse af en rapport på ca. 30 sider, der beskriver praktikforløbet og som forholder sig til de arbejdsprocesser, den studerende er blevet optrænet i. Censur og bedømmelse: Intern censur og bestået/ikke-bestået. Vægtning: 30 point 48. Speciale (Master s Thesis) Ved udarbejdelsen af specialet skal den studerende demonstrere fortrolighed med almindelige principper for videnskabelig metode, færdighed i at anvende metoder og teorier og evne til selvstændigt at afgrænse og behandle problemstillinger inden for middelalder- og renæssancearkæologi. 14

15 Afhandlingen skal dokumentere, at den studerende besidder evne for kritisk tænkning og selvstændig stillingtagen til emnets faglige perspektiver, men behøver ikke nødvendigvis at repræsentere en original videnskabelig præstation. Den skal endvidere dokumentere eksaminandens færdighed i at formidle en arkæologisk undersøgelse på et videnskabeligt niveau. Specialet skal indeholde et resumé på maks. to sider på engelsk. Resumeet vil indgå i den samlede bedømmelse. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en fri skriftlig opgave af et omfang på sider. Specialeområdet, der skal vedrøre et væsentligt aspekt inden for faget, aftales med specialevejlederen, som i samråd med den studerende udformer opgavens titel senest en måned før aflevering. Prøveform: Individuel eller gruppeprøve med indtil tre deltagere, hvor hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. Censur og bedømmelse: Ekstern censur efter 13-skala. Vægtning: 30 point. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 49. Ordningen træder i kraft 1. september Oversigt over meritoverførsel fra seneste ordning til denne ordning. Studerende, der har påbegyndt studiet inden ovennævnte tidspunkt, kan overføres til denne studieordning i henhold til nedenstående: 1999-studieordningen Bygningskundskab Genstandskundskab Arkæologisk metode, teori og formidling 2006-studieordningen Bygningskundskab Genstandskundskab Metode og teori 51. Ingen discipliner i tidligere studieordninger ækvivalerer Danmark kulturtopografi og Europæisk problemkompleks samt Valgfag 1-2 og Praktik 1-3. Godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september