Der er i alt modtaget 58 høringssvar per 3. november Alle høringssvar fremlægges på byrådets læseværelse.

Transkript

1 Høringsparter: Følgende parter har modtaget udkast til byrådsindstillingen til høring i perioden 24. oktober 3. november 2005: Skoleledelsen, skolernes MED-udvalg, skolebestyrelserne, Ungdomsskolen, PPR, Ungdommens Uddannelsesvejledning, F & K, Børn- og Unge-Afdelingen, Familie- Afdelingen, Århus Skolelederforening, Århus Lærerforening, Århus SFO-lederforening, BUPL, FOA og herunder PMF, Foreningen af skolebestyrelser i Århus, Børn- og Ungerådet, Integrationsrådet, Sundhedsrådet, Den Særlige Arbejdsgruppe, SSP-samarbejdet, Skolevæsenets Fælles MED-udvalg, Skoleforvaltningens MED-udvalg,. Der er i alt modtaget 58 høringssvar per 3. november Alle høringssvar fremlægges på byrådets læseværelse. I nærværende sammenskrivning er høringssvarene for overskuelighedens skyld blevet inddelt i emner. Generelt om byrådsindstillingen. Rigtigt mange høringssvar udtrykker utilfredshed med den korte høringsfrist. Langt størstedelen af høringssvarene anbefaler indstillingen, dog med diverse bemærkninger. Samtidig giver langt størstedelen af høringssvarene udtryk for, at det er godt, at der er sat fokus på integrationsopgaven. Dog er det en gennemgående kommentar, at integrationsopgaven ikke kan løftes af folkeskolen alene men bør følges op af en proaktiv bolig- og arbejdsmarkedspolitik samt fokus på inddragelse af rollemodeller. Det udtrykkes, at en vifte af tiltag på folkeskoleområdet giver bedst mulighed for at løfte integrationsopgaven i folkeskolen. Det nævnes, at anvendelsen af L 594 kan betyde opblomstring af privatskoler, hvilket ikke styrker integrationen i folkeskolen Der udtrykkes bekymring for, om arbejdet med L 594 og heldagsskoler vil fjerne fokus fra arbejdet med Alletiders Folkeskole. Der udtrykkes bekymring for den hast, hvormed byrådsindstillingen er skrevet, og hasten hvormed både L 594 og heldagsskoler skal implementeres. Det nævnes også som problematisk, at der mangler fokus på modersmålets betydning, samt at der mangler en præcis definition af tosproget at operere ud fra. Det understreges, at integration bør gå begge veje, men at indstillingen alene fokuserer på mangler ved de tosprogede elever. To høringssvar nævner, at det i Århus Kommune ville være bedre at satse på frivillig spredning, ligesom en række høringssvar udtrykker ønske om, at magnetskolerne blev styrket yderligere frem for at tage L 594 i anvendelse. Der udtrykkes behov for arbejdsro i det lokale distriktssamarbejde. Et høringssvar nævner nødvendigheden af, at Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings (PPRs) erfaringer med specialklassebehov hos tosprogede børn kommer ud på samtlige skoler, for at kunne løfte opgaven med både L 594 og heldagsskoler. Det understreges, at hverken L 594 eller heldagsskoler alene bør fokusere på fagligheden; der skal også sættes fokus på socialpædagogiske tiltag for at sikre integration. Overordnet om anvendelsen af L 594. Over halvdelen af høringssvarene udtrykker stor bekymring ved tvangsaspektet i L 594 og tilsidesættelsen af det frie skolevalg for en gruppe elever; det opleves som et brud med demokratiske principper, og det udtrykkes, at anvendelsen af L 594 går imod intentionerne i magnetskolekonceptet og det frie skolevalg. Samtidig fratager L 594 en gruppe børn og unge muligheden fra at etablere et socialt liv i nærområdet. Mange høringssvar udtrykker ligeledes stor bekymring over, at søskende til elever med et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog ikke kan sikres en plads på samme modtagerskole. Behovet for fordeling i etniske grupper/sproggrupper fremgår af flere høringssvar, idet det understreges, at dette giver mulighed for at drage nytte af tosprogede medarbejdere. Et ønske om en klar implementeringsplan for, hvordan L 594 anvendes, er gennemgående i høringssvarene. 1

2 Det er ligeledes gennemgående, at høringssvarene udtrykker bekymring for, om de tosprogede elever på modtagerskolerne vil blive en del af skolemiljøet og lokalsamfundet, eller om de vil opleve segregering. Det opleves som meget problematisk, at de berørte forældre ikke er blevet hørt, fx i en offentlig høring. Der udtrykkes bekymring for, om børn med special-behov ikke opdages og derfor sendes rundt i busser uden hensyntagen hertil. Det nævnes i nogle få høringssvar, at det er forkert at kalde L 594 for et pædagogisk tilbud, når virkemidlet alene består i fordeling af tosprogede elever. Et enkelt høringssvar understreger, at L 594 til enhver tid bør anvendes for at hjælpe barnet, ikke for at hjælpe fraflytningsskolen. I den forbindelse udtrykker flere høringssvar bekymring om, at modtagerskolernes personale ikke gives de nødvendige kompetencer, før L 594 tages i anvendelse. Slutteligt er der et enkelt høringssvar, som støtter anvendelsen af L 594 og finder, at det støtter integrationspolitikkens fokus på beskæftigelse og uddannelse. Overordnet om heldagsskolerne. Indførelse af heldagsskole på tre magnetskoler får overvejende en positiv modtagelse. Der ses at være gode muligheder for herigennem at styrke både elevernes faglige og sociale udvikling. Med hensyn til en styrkelse af elevernes faglige udvikling vurderer høringssvarene, at der vil være tale om et langt, sejt træk, og at målet om videregående uddannelse kan være urealistisk pga. elevgruppens meget komplekse behov. Høringssvarene påpeger, at heldagsskolen styrker magnetskolekonceptet, som ellers kunne være i fare for at blive undergravet af loven om frit skolevalg. Heldagsskolen vurderes at være i god overensstemmelse med at yde en tidlig og lokal indsats overfor udsatte børn og unge. I den sammenhæng er det vigtigt, at udmøntningen giver mulighed for lokal tilpasning, at den tager udgangspunkt i det lokale samarbejde, og at personalet inddrages i implementeringsarbejdet. I de svar, som er kritiske over for indførelse af heldagsskolen, fokuserer de fleste på de mange timer, som eleverne fremover skal tilbringe i skoleregi. Der udtrykkes bekymring for, at specielt de yngste elever vil komme til at mangle egentlig fritid, og at nogle elever gøres mere skoletrætte og marginaliserede. Der savnes dokumentation for, at det er positivt for børn at være så lang tid væk fra hjemmet. Nogle høringssvar kredser om uklare formuleringer om heldagsskolen, og flere påpeger et behov for præcisering af visse elementer. Der savnes fx en afklaring af pædagogernes rolle i heldagsskolen og en tydeliggørelse overfor børnene af, hvornår der er tale om skolefaglige aktiviteter og mere fritidsprægede aktiviteter. Indfasningen af heldagsskolekonceptet står for nogle uklart, og der er konkret forslag om en indfasning for klasse fra 2006 og for klasse fra Endelig nævnes det, at ungdomsskolen kan gå ind og spille en aktiv rolle, fx ved at tilføre undervisere med en anden faglig baggrund end en rent pædagogisk. Transport og anvendelse af L 594. Rigtigt mange høringssvar udtrykker bekymring for den lange bustransporttid, som de tosprogede elever vil få. Der efterlyses dokumentation for, at bussing har gavnlig effekt på fx elevernes faglige udvikling. Endvidere fremhæves det problematiske i, at elever fra 4. klassetrin skal benytte offentlig transport. Det nævnes af et enkelt høringssvar, at økonomien til bustransport kunne benyttes bedre på pædagogiske tilbud. Mange nævner, at transporttiden tager tid fra deltagelse i fritidstilbud, ligesom den lange bustransporttid kan afholde de tosprogede forældre fra at lade børnene blive på modtagerskolen, når der ikke længere er et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog. Flere høringssvar udtrykker derudover bekymring for, om bustransporten vil føre til øget fravær blandt de tosprogede elever, som henvises til anden skole end distriktsskolen. 2

3 Der efterlyses fleksibilitet i forhold til skemalægning, når der kommer elever på modtagerskolerne, som er afhængige af hjemtransport. Der spørges også, hvem der skal passe de tosprogede elever i eventuelle fritimer om morgenen og om eftermiddagen. Endvidere efterlyses hjemtransport fra andre aktiviteter end SFO. To høringssvar udtrykker bekymring for, at der under bustransporten kan opstå uhensigtsmæssige gruppedannelser, som tages med ud på modtagerskolerne. Endelig udtrykker et enkelt høringssvar bekymring for, at den frie transport inddrages for de tosprogede forældre, som selv ad frivillighedens vej, har søgt anden skole end distriktsskolen. Det foreslås i den sammenhæng, at alle tosprogede elever gives fri transport, uanset årsag til fordelingen. Fritid og anvendelse af L 594. Mange høringssvar understreger betydningen af, at tosprogede elever, der henvises til anden skole end distriktsskolen, tilknyttes SFO og andre fritidstilbud på modtagerskolen for at sikre læring gennem kammeratskaber. Nogle høringssvar foreslår i den forbindelse, at der etableres nye visitationskriterier for optag i disse fritidstilbud, mens et enkelt høringssvar udbygger med, at nye visitationskriterier kan skabe frustration hos de grupper, som ikke omfattes heraf. Flere høringssvar udtrykker endvidere bekymring for, om de tosprogede elever under L 594 vil blive en del af fx foreningslivet i modtagerskolens distrikt, da eleverne er afhængige af hjemtransport-tidspunkter. I den sammenhæng understreger en række høringssvar behovet for transport til fritidsaktiviteter, også i weekender, ferier og på fridage. Flere høringssvar udtrykker bekymring for de tosprogede elever udover klasse på modtagerskolerne der er i øjeblikket for få klubpladser til at dække behovet i modtagerskoledistrikterne, og behovet vil øges markant med de tosprogede elever. Et enkelt høringssvar foreslår, at modtagerskoler og fritidstilbud i fællesskab etablerer et lektielæsningstilbud for de tosprogede elever. Fritid og heldagsskoler. En meget stor del af høringssvarene udtrykker bekymring for alle fritidstilbuddenes fremtid og rolle i forhold til heldagsskolerne, herunder om det bliver nødvendigt at afskedige medarbejdere og lukke. Der efterlyses i den forbindelse klare udmeldinger om de forventede samarbejdsrelationer mellem fritidstilbud og heldagsskole. Ligeledes efterlyses klare udmeldinger i forhold til SFO ernes rolle på heldagsskolerne hvem har fx reelt ansvar for børnene fra kl. 7-8 og 16-17? Der spørges også til, hvad der skal ske i ferier, såfremt det viser sig, at fritidstilbuddene i heldagsskole-områderne ikke kan overleve, ligesom det påpeges, at fritidstilbuddene i heldagsskoledistrikterne også har børn, som ikke bor i distriktet hvad skal der ske med disse børn, hvis tilbuddene må lukke? Et fritidshjem med aftenåbning udtrykker bekymring for, at heldagsskolen fører til lukning, hvorved et meget vigtigt tilbud for distriktets unge forsvinder. Et andet høringssvar udtrykker bekymring for en uhensigtsmæssig opdeling i to grupper for de børn, der deltager i fritidstilbud; dem fra heldagsskolerne og de andre. Et andet fritidshjem med handicappede børn udtrykker bekymring for, at de handicappede elever trækkes ud af et velfungerende socialpædagogisk fritidstilbud for at opholde sig i heldagsskolen i den forbindelse udtrykkes tvivl om, hvorvidt heldagsskolen er gearet til at rumme de handicappede elever. Sprogscreening. Et enkelt høringssvar fremhæver generelt, at det er problematisk at benytte sprogscreening af tosprogede elever som integrationsværktøj. En række høringssvar fremhæver behovet for en god kommunikationsstrategi ift. udmøntning af sprogscreeningsproceduren, således at de tosprogede forældre føler sig velinformeret om formålet med disse sprogscreeninger. Et enkelt høringssvar problematiserer i den forbindelse, hvad der evt. vil ske, hvis en forælder nægter at lade sit barn sprogscreene. Endvidere nævner 3

4 to høringssvar, at der bør opstilles klare kriterier for, hvornår der ikke længere er et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog, således at det frie skolevalg igen kan benyttes. Der er i høringssvarene delte meninger, om hvorvidt sprogscreeningerne, som de præsenteres i byrådsindstillingen, er en god løsning: Et høringssvar fremhæver således, at sprogscreeningen er en positiv mulighed for at afklare det enkelte barns sproglige ståsted og bruge denne viden fremadrettet, mens to høringssvar fremhæver det problematisk i, at alle tosprogede elever sprogscreenes uden skelen til, om børnene er så velfungerende på dansk, at der er et indlysende uvæsentligt behov for dansk som andetsprog. Der er ligeledes delte meninger om, hvorvidt det er positivt eller negativt, at det er et centralt sprogkorps, der forestår sprogscreeningerne. På positiv-siden fremhæves, at det centrale sprogkorps sikrer en uvildig vurdering, mens det på negativ-siden fremhæves, at det skaber utryghed hos barnet, at det er en ukendt person, der forestår sprogscreeningen, samt at en person, som ikke kender barnet, ikke vil kunne inddrage bredere viden om barnets kompetencer og behov. Et par høringssvar problematiserer, at der ikke vil være tolk til stede ved sprogscreeningerne, da disse ville kunne afhjælpe sproglige misforståelser og bidrage til, at sprogscreeningen føles tryg for såvel barn som forælder. I forhold til det fastlagte sprogscreeningsmateriale fremhæver nogle få høringssvar problemstillinger: Et høringssvar angiver således, at det fastlagte sprogscreeningsmateriale ikke vurderes at være tilstrækkeligt gennemprøvet (bedre at vente på det landsdækkende, gennemprøvede sprogscreeningsmateriale), og at det vurderes problematisk ud fra dette materiale at fastslå ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog, idet børns sproglige udvikling er karakteriseret ved stor sproglig spændvidde. Et andet høringssvar udtrykker ønske om, at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Jysk Center for Videregående Uddannelse, Danmarks Pædagogiske Universitet og Skoleforvaltningen gives tid og ro til i samarbejde at udvikle et materiale, der matcher opgaven. Videreuddannelse. En meget stor gruppe høringssvar udtrykker behov for flere ressourcer til uddannelse af modtagerskolernes personale; de ressourcer, som er angivet i byrådsindstillingen vurderes ikke at være tilstrækkelige. Det understreges, at midlerne til videreuddannelse bør være en ekstrafinansiering og ikke må tages fra det almindelige efteruddannelsesbudget. Modtagerskolernes personale omfatter såvel ledelse som lærere og SFO-personale. Behov for uddannelse af flere personalegrupper end disse nævnes i et enkelt høringssvar. Endvidere udtrykkes et stort behov for løbende sparring på modtagerskolerne med kompetencepersoner samt videndeling mellem skoler med mange og skoler med få tosprogede elever. Denne videndeling foreslås styret fra et centralt videnscenter. Med hensyn til indhold på kurserne for modtagerskolernes personale nævnes: Rummelighed og inklusion samt arbejde med holdninger og værdier. Nogle få høringssvar nævner, at det er vigtigt også at fortsætte videreuddannelsesindsatsen på skoler med mange tosprogede elever. Udsatte børn og unge og anvendelsen af L 594. Rigtigt mange høringssvar udtrykker stor bekymring for, at en række udsatte børn og unge med anvendelsen af L 594 vil gå i skole uden for lokalområdet. Høringssvarene påpeger, at dette vil betyde en væsentlig besværliggørelse af indsatsen for udsatte børn og unge i distriktssamarbejdet (den lokale, rummelige og koordinerede indsats). Det udtrykkes, at lokale problemer bedst løses i lokalområdet, hvor der findes et netværk, som kender barnet/den unge og derfor kan sætte hurtigt ind med relevante tiltag. Med L 594 vil grundtanken bag den lokale ansvarsplacering forsvinde, og samtidig vil L 594 betyde, at familiecentrene skal udvide samarbejdet til at omfatte langt flere skoler end i dag. Der udtrykkes endvidere behov for konkrete forslag til, hvordan det fremtidige, udvidede distriktssamarbejde kan organiseres, ligesom en opridsning af fordele og ulemper ved anvendelse af L 594 i forhold til udsatte børn og unge ønskes udarbejdet. 4

5 Et enkelt høringssvar fremhæver, at anvendelsen af L 594 kan betyde forringelser i overgangen fra daginstitution til skole det frygtes, at de tosprogede elever, som henvises til anden skole end distriktsskolen, ikke vil få samme introduktion til skolen, som hvis skolen lå lokalt. Ligeledes nævner dette høringssvar også, at modtagerskolerne får en række nye samarbejdspartnere, hvilket stiller nye krav til modtagerskolerne fx i forhold til procedurer for skoleindskrivning. Samme gør sig gældende for en række daginstitutioner, som med L 594 skal etablere samarbejder med en række nye skoler. Evaluering. Flere høringssvar støtter overordnet evalueringsindsatsen. Et enkelt høringssvar understreger, at det er vigtigt ved implementering af heldagsskoler, at Skoleforvaltningen er klar til at afdække, om målet om gennemført ungdomsuddannelse på samme niveau som de etsprogede danske elever, opfyldes. Et andet høringssvar udtrykker ønske om, at evalueringen af L 594 udvides til også at omfatte modtagerskolernes øvrige elever er der fx flere/færre elever, der visiteres til specialklasser? Stiger eller falder læseniveauet på skolen som helhed? Oplever privatskolerne en øget tilstrømning af elever? To høringssvar understreger, at det er vigtigt, at der afsættes tilstrækkelige midler til at gennemføre en grundig evaluering af både anvendelsen af L 594 og heldagsskolerne. Forældresamarbejde. I forbindelse med anvendelsen af L 594 nævner mange høringssvar skole/hjem-samarbejdet som et meget væsentligt parameter for, om anvendelsen af L 594 giver positive resultater hos børnene, såvel sprogligt som fagligt og socialt. Der udtrykkes bekymring for, om et (tvungent) samarbejde med en skole langt fra hjemmet kan føre til, at forældrene lukker sig om deres kultur, religion og etnicitet. I den forbindelse fremhæves det nødvendige i, at forældrene informeres grundigt om, hvorfor L 594 tages i anvendelse (så det ikke opleves som en straffe-foranstaltning), ligesom der fremhæves et behov på modtagerskolerne for fx at få tolkebistand til at oversætte breve til hjemmet. Også behovet for hyppigere forældremøder/forældrearrangementer samt øget fokus på forældreinddragelse ved overgang til ungdomsuddannelser fremhæves. Et enkelt høringssvar opfordrer til, at der arbejdes mere målrettet med en tidlig indsats i familierne, herunder med grundig information til forældrene om, hvordan de bidrager til, at deres børn ikke starter skolegangen med et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog. Økonomi og anvendelsen af L 594. En række høringssvar udtrykker bekymring for økonomien i forbindelse med anvendelse af L 594. Det påpeges således, at der i de afsatte økonomiske ressourcer ikke er taget højde for udgifter til fx tolkebistand og transport af forældre til forældremøder (for at sikre fremmøde). Endvidere udtrykkes bekymring for, om de økonomiske ressourcer til efteruddannelse af personale på modtagerskolerne er tilstrækkelige, ligesom det udtrykkes, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis ressourcer til efteruddannelse på modtagerskoler tages fra andre efteruddannelsesområder. Der spørges til, om de opgavebestemte ressourcer følger de tosprogede elever til modtagerskolerne, samt om der tildeles ressourcer til de pladser, som reserveres til anvendelse af L 594 på modtagerskolerne, uanset om de besættes eller ikke. Ligeledes påpeges det, at det kan blive svært for såvel modtager- som afgiver-skolerne at håndtere de løbende ændringer i økonomiske præmisser. Et enkelt høringssvar nævner, at de potentielle modtagerskoler samtidig er de skoler, der har den laveste ressourcetildeling per elev, hvorfor det findes rimeligt, at der tildeles flere ressourcer, når modtagerskolerne skal løfte opgaven med L 594. Et enkelt høringssvar angiver det som problematisk, at det kun er tosprogede elever på heldagsskolerne, som gives gratis pasning; høringssvaret foreslår, at også tosprogede elever under L 594 gives gratis pasning på modtagerskolerne. 5

6 Økonomi og heldagsskoler/magnetskoler. Der udtrykkes i flere høringssvar bekymring om, hvorvidt den afsatte, økonomiske ramme for heldagsskolen er tilstrækkelig til at sikre et kvalificeret tilbud, herunder om der er midler til at sikre tilstrækkeligt personale. Samtidig udtrykker flere høringssvar, at de finder beskrivelsen af de økonomiske forhold for heldagsskolerne uklare, fx nævnes det, at det er uklart, om tilbuddet før kl. 8 og efter kl. 16 for klasse er en del af den angivne økonomi. Der ønskes en præcisering heraf. Omkring samarbejdet med øvrige fritidsinstitutioner fremhæves også uklarheder i flere høringssvar; skal heldagsskolen fx finansiere alle tilbud i tidsrummet 8-16 eller skal de eksterne parter bidrage økonomisk? Skal de eksterne samarbejdspartnere økonomisk høre under heldagsskolerne? Hvis skolelederens ansvarsområde udvides, nævner tre høringssvar, at det er nødvendigt med særlige ressourcer til skolelederen samt til udvidelse af sekretariatsfunktionen på skolen. Det foreslås i to høringssvar at fastfryse midler i områdernes fritidstilbud; skal hele området sikres et kvalitetsløft, må fritidstilbuddene ikke bare forsvinde ind i heldagsskolen. Uden fritidstilbuddene vil det blive svært at arbejde kriminalitetsforebyggende i hele området. Et enkelt høringssvar nævner, at det er nødvendigt at kunne kompensere økonomisk ved fx barsel og langtidssygemelding gennem den centrale vikarpulje for pædagoger, som tilknyttes heldagsskolen. Øvrige punkter fra høringssvar, som foreslås givet flere økonomiske ressourcer: Gratis madordninger på alle magnetskoler. Gratis fritidstilbud på alle magnetskoler. Midler til at det igangværende magnetskolekoncept styrkes; fx midler til lejrture, venskabsklasser og venskabsvirksomhedsarbejde. Vedligeholdelse af bygninger, herunder mere teknisk-service-personale, grundet den øgede belastning af heldagsskolernes fysiske rammer. Engangsinvesteringer til etablering af heldagsskoler. Juridiske forhold vedr. heldagsskolerne. Der gøres i et enkelt høringssvar opmærksom på to juridiske forhold, som bør undersøges nærmere: Såfremt hele eller dele af fritidsklubbernes virksomhed integreres i heldagsskolen vil lovgrundlaget for klubberne muligvis ændres fra Social Service til Folkeskoleloven. Såfremt pædagogisk ledede legepladser skal inddrages mere formaliseret i heldagsskolerne, skal etableringsgrundlaget for kommunalfuldmagten revideres. 6