KONFLIKTRÅD SOM KRIMINALITETSFOREBYGGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONFLIKTRÅD SOM KRIMINALITETSFOREBYGGELSE"

Transkript

1 KONFLIKTRÅD SOM KRIMINALITETSFOREBYGGELSE Interviews med gerningsmænd Afslutningsopgave Diplomuddannelse i Kriminologi Maj 2014 Kaj Schmidt LJF tegn Må offentliggøres

2 Indholdsfortegnelse. Emne Side Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 4 Litteratursøgning 5 Undersøgelsesdesign 14 - Forundersøgelsen 14 De kvalitative forskningsinterview 16 - Fravalg og afgrænsninger 16 - Forståelse af årsagssammenhænge 17 - Kritik af interview 19 - Gaven 20 Analyse 21 Diskussion 27 Konklusion 30 Anbefaling 32 Summary 34 Litteraturfortegnelse 36 Bilag 1 - Interviewguide 2

3 Indledning Tænkningen om retfærdighed, domfældelse, straf og erstatning udkrystaliseret som et statsligt retssystem som vi kender det i Danmark, er substantielt stort set ens over hele verden. Der er retssale, dommere, advokater og anklagere alle vegne - i Azerbaijan, Iran og Malaysia har man som Danmark, en højesteret som højeste retlige instans, hvor endelige afgørelser træffes med retsvirkning for de involverede parter, og hvor sagen/ stridspunktet - konflikten - er procederet og bedømt af sagkyndige og veluddannede eksperter. Blandt naturfolk i bl.a. Canada og New Zealand, har en alternativ tilgang til normbrydende adfærd, konflikter og kriminalitet været anvendt i en stræben efter fredelig sameksistens og retfærdige forlig. Tanker og praksis med genoprettende retfærdighed kan ses tilbage til vore kulturers vugge tusindvis af år tilbage og både FN og Europarådet har manifester om tiltag med genoprettende retfærdighed. Den grundliggende filosofi er, at de involverede parter, deres nærmeste og lokalsamfundet er de mest kompetente til at finde en retfærdig løsning; parterne er i centrum - eksperterne i periferien af den ramme som lokalsamfundet sætter for parternes genoprettende proces med afsæt i konflikten, der ikke alene har betydning for parterne, men hele samfundet. Det er et erklæret mål, at den forvoldte skade genoprettes retfærdigt og at parterne - også når der er tale om offer og gerningsmand - genopbygget kan leve deres tilværelse i lokalsamfundet. Gerningsmanden forventes ikke blot at reparere, sone og beklage sin handling; det er også meningen, at han skal ville stræbe efter at gøre det bedre fremover. Forskning i initiativer med genoprettende retfærdighed, har vist ikke blot mindre samfundsomkostninger og større tilfredshed hos ofre for kriminalitet, men også mindre tendens til recidiv hos gerningsmanden (Sherman og Strang, 2007). Den danske model med "konfliktråd" er en variant af konceptet "Victim - Offender Mediation" (herefter VOM). Ordningen er inspireret af genoprettende retfærdighed og har primært været motiveret i hensyn til offerets behov, men der er også indeholdt intentioner om kriminalpræventivt udbytte hos gerningsmanden. 3

4 Potentialet for færre menneskelige og samfundsmæssige omkostninger i genoprettende retfærdighed har givet mig lyst til at undersøge om konfliktrådet gør en forskel for gerningsmanden fremadrettet. Set i dette perspektiv - filosofien, værdigrundlaget og forskning om genoprettende retfærdighed, den danske konfliktrådsmodel og psykologisk forskning - vil jeg gennem publiceret forskning og litteratur, registrerede data og gennemførte interviews se på, om netop konfliktrådet gør en forskel for gerningsmandens fremtidige adfærd og tilbøjelighed til kriminalitet. Afslutningsopgaven tager teori og videnskabelige resultater med ind i et mikrounivers bestående af beretninger og iagttagelser fra interview med syv gerningsmænd fra Midt- og Vestsjælland. Problemformulering Påvirker oplevelserne i forbindelse med konfliktråd den deltagende gerningsmands adfærd i en sådan grad, at der sker en ændring i hans adfærdsstrategier, som kan spores i hans fremtidige tilbøjelighed til normbrydende adfærd? Min hypotese er, at den beskrevne ændring kan spores og vil fremgå ved interview af gerningsmænd. Det, at offeret fremstår som skinbarligt menneske med sine oplevelser af i en styret ramme "konfliktråd", hvor gerningsmandens stemme også tillægges betydning, tror jeg vil skabe nye repræsentationer i gerningsmandens bevidsthed, som på bundlinjen viser sig som ingen eller mindre hyppigt forekommende og i så fald, til mindre alvorlig kriminalitet. Modhypotesen er, at ingen blivende og identificerbar ændring i adfærdsstrategier kan forventes at vise sig hos gerningsmanden på baggrund af et relativt kort møde i tydelige rammer, når gerningsmandens habitus er formet gennem hele hans liv og der i øvrigt ikke sker banebrydende ændringer for ham. Dertil kommer, at begge parter i konfliktrådet kan vælge at forblive i position "på armslængde" og ikke oprigtigt interagere, hvorfor konfliktrådet næppe fører til forandring hos gerningsmanden. 4

5 Begrebet "gerningsmand" anvendes her i han-køn og omtales som "han" - selv om mænd ikke har eneret på rollen som krænker, indbrudstyv eller hærværksmand. Jeg anvender begrebet "offer" generelt om den forurettede part, om end der er stor forskel på at være offer for drabsforsøg eller graffiti. Litteratursøgning Jeg har søgt litteratur via Det kongelige Biblioteks samling og søgt forskning på internettet vha. Google Scholar og en kaskade-metode, hvor litteraturhenvisningerne i en forskningsrapport, førte videre til andres forskning og andre teorier, der også havde litteraturlister, osv. Dertil kommer materialer, links, egne noter og eksamensopgaver, samt litteratur, forelæsninger og henvisninger fra studieforløbet på denne diplomuddannelse. På de følgende sider, vil jeg sætte nogle pejlemærker for begrebet "genoprettende retfærdighed", det teoretiske fundament, praksis med nationale ordninger og resultater fra forskningen. I det lovforberedende arbejde (Betænkning 1501/2008) om konfliktråd i Danmark, slår udvalget fast bl.a. med henvisning til Vindeløv (2004), at der ikke er en klar, generel definition at finde på begreberne konfliktmægling, mægling og mediation, hvorfor en nøje afklaring heraf må findes i konteksten af den enkelte models teori og praksis. Konfliktråd i Danmark administreres af politiet og udføres ved eksterne mæglere som et møde mellem offer og gerningsmand. Det er frivilligt for begge personer at deltage i mødet, der finder sted på et neutralt sted - ofte et mødelokale på et bibliotek. Incitamentet til den danske forsøgsordning (i 1994) med konfliktråd og den følgende vedtagne lov om konfliktråd som permanent, landsdækkende ordning (2010), har været et ønske om at støtte ofre for kriminalitet ved at offeret fik mulighed for at løse op for angst og frustrationer og at konfrontere gerningsmanden med følgerne af hans handling. Gerningsmanden fik i samme ramme en mulighed for at påtage sig sit ansvar overfor offeret - og måske derved måske ikke begå ny kriminalitet. 5

6 Ved opfølgende evalueringer af forsøgsordningen - Casa (2003) og Rambøll (2006) - blev det bemærket, at der er et udviklingspotentiale i ordningen ved at inddrage et styrket kriminalpræventivt sigte gennem resocialisering og genoprettelse af social orden via gerningsmandens rolle. Antagelser om en kriminalpræventiv effekt hos gerningsmanden ses bl.a. i betænkningen (1501/2008) om Konfliktråd (side 10): "Samtidig indebærer konfliktråd, at gerningsmanden i direkte kontakt med forurettede må påtage sig ansvar for handlingen, og konfliktråd kan således medvirke til at øge gerningsmandens ansvarlighed for fremtidige handlinger." Forsøget med konfliktråd i Danmark blev gjort permanent og implementeret som landsdækkende ordning ved Lov om Konfliktråd i samtidig indførtes måltal for produktionen af gennemførte konfliktråd i politikredsene, hvilket førte til en markant stigning på 74% (Casa 2012) i antal gennemførte konfliktråd for årene 2010 til Konfliktrådsordningen blev i 2012 udvidet til at omfatte konflikter ved bortvisnings- og tilholdssager, samt nabostridigheder. Evalueringerne (ibid) viser, at langt de fleste (både offer og gerningsmand) oplever konfliktrådet som positivt omend af forskellige grunde, ligesom motiverne er forskellige. Fællesnævneren er behovet for at mødes og at mødet opleves forløsende for både offer og gerningsmanden. Overordnet betragtet, er det - med enkelte lokale variationer (Casa 2012: 59) - politikredsenes konfliktrådskoordinatorer, som visiterer politisagerne for egnethed til konfliktråd. Er der fare for forværring af en konflikt, uhensigtsmæssig påvirkning af bevisførelsen i en kommende retssag, fare for reviktimisering af offeret under et konfliktråd eller forhold i en eller begge parters mentale habitus, som taler mod gennemførelse, kan koordinatoren beslutte at afstå fra konfliktråd. Koordinatoren markedsfører ordningen internt i politikredsen og udfører resultatopfølgning, samt i de konkrete sager forestår kontakten til politiets sagsbehandler, sagsbehandlende jurist i anklagemyndigheden, mæglerne og parterne. Alle typer opklarede straffesager, hvor der er et identificerbart offer, kan behandles i et konfliktråd. 6

7 Gerningsmanden skal i det væsentlige have tilstået og konfliktrådet kan gennemføres både før og efter sagen har været i retten. Parter under 18 år, kan ikke deltage uden forældre/værges tilladelse. Asmussen (2013:159) bemærker den setting, som det danske konfliktråd gennemføres i, hvor der qua mæglerens rolle som mødeleder, allerede er sket en forskydning af magt. Dermed er konflikten alligevel ikke helt parternes. Der er gjort meget for at pointere at konfliktrådet ikke er et retsmøde - der skal ikke træffes afgørelse eller forlig - og at mægler alene faciliterer processen, hvor parterne får delt synspunkter og oplevelser. Asmussen bemærker i sin ph.d.-afhandling om offerets og gerningsmandens positioner i konfliktrådet, at ordningen fremstår neoliberalt styret (ibid:190ff) med begreber som resultatmål og referencer til salg og formidling af budskab. Hun øjner i rekruttering, uddannelse og den daglige praksis med konfliktrådsmæglere en risiko for "at værdier og sandhedsforestillinger reproduceres inden for en forholdsvis lukket kreds". Egnethedsvurderingen - og hele administrationen af ordningen - placeret hos politiet, har betydning for forankring og udvikling af konfliktrådsordningen. Der er både styrker og svagheder derved, fx vedr. koordinering af mål, strategi og metode - men set i et "Christieperspektiv", er der mange eksperter, styring og filtre mellem borgerne og deres konflikt. Jeg har googlet og fundet modeller og koncepter, der praktiseres rundt omkring i verden og alle er inspireret af teorier om genoprettende retfærdighed. Der er store forskelle i praksis, lovgivningen og hvorvidt det er frivillige, lokale kræfter eller professionelle i ansættelsesforhold, der gennemfører konfliktråd og administrerer ordningen. Jeg fandt modeller, med stærk lokal forankring omkring kirkelige menigheder og frivilliges sociale arbejde. For at illustrere volumen af den danske konfliktrådsordning, har jeg herunder indsat tabel med opgørelse for de senere år. 7

8 Tabel 1: Antal gennemførte konfliktråd pr. år for hele Danmark og for Midt- og Vestsjællands politikreds Midt- og Danmark Vestsjælland Kilde: Midt- og Vestsjællands politi Det fremgår af CASA-evalueringens spørgeskemaundersøgelse (Hansen, 2012:74ff), at en tredjedel af de sager, der er skønnet egnet til konfliktråd og hvor gerningsmanden ønsker at deltage, afslår offeret. Grundene hertil er bl.a. at offeret er bekymret for at møde gerningsmanden, der er grunde som henføres til retsmødet og at sagen er forligt eller man har lagt sagen bag sig. Vi ser dog også, at gerningsmanden ikke reagerer på kontakt, eller udebliver fra aftaler - trods tilsagn om at deltage. I forhold til en kriminalpræventiv effekt af konfliktråd for offeret, fremhæver jeg at Balvig (2006) undersøgte sammenhængen mellem unge, som enten offer eller gerningsmand i en dansk kontekst blandt unge i Midtjylland. Undersøgelsen påviste statistisk signifikant sammenhæng mellem rollen som offer og rollen som gerningsmand; der var et overlap mellem de, der agerede som offer og som gerningsmand. Her viser det sig, at 37 % af de, der har begået vold, selv har været udsat for vold. En hypotese herom kunne være, at offeret ændrer konstitution mht. sin egen tilbøjelighed til at begå vold efter at have været udsat for vold - eller at en vis mængde af populationen veksler mellem at spille begge roller. Samme fænomen ses hos Libak Pedersen og Lindstad (2011), der har undersøgt forhold omkring tilgangen til rocker-bandemiljøet. Konfliktråd som alternativ til konventionelle straffe i Norge, tilskrives især Nils Christie (1977), der har en dyb tro på, at mennesker er kompetente aktører i deres egen sameksistens med andre - og at konflikter bedst håndteres gennem lokale, systemiske processer, hvor parterne og deres nærmeste er aktive, mens eksperters betydning for proces og resultat søges elimineret. Han ønsker indflydelsen fra eksperter, der kun har professionel interesse i borgernes forhold, og eksperternes monopoliserende sprogbrug, der 8

9 kan afskære ikke-akademikere fra den offentlige debat, begrænset. Han søger selv - som professor og kriminolog - med sin egen formidlingsform, at bruge små ord for store spørgsmål. I 1981 indledtes forarbejder til forsøgsprojekt med konfliktråd, hvor tiltaleundladelse i visse sager mod unge lovovertrædere, kunne finde sted, når en aftale herom var indgået med offeret og gerningsmanden i øvrigt havde opført sig ordentligt. Rigsadvokaten i Norge udvidede ordningen i 1989 til også at gælde gerningsmænd over 18 år, og kravet om førstegangsforseelse blev også lempet, dog ikke sager der indebar påstand om ubetinget frihedsstraf. Lov om mægling i konfliktråd blev vedtaget i 1991 med efterfølgende tilpasninger af administrative forskrifter til 1993, hvorved Norge blev det første land i verden til at lovfæste en offentlig konfliktrådsordning, som alternativ til konventionel ret. I de efterfølgende år udvikles praksis med ordningen og i 2011fik genoprettende retfærdighed en særlig rolle i forhold til unge lovovertrædere, da man konstaterede et fælles politisk mål om, at børn ikke skal i fængsel. Det seneste lovforslag Proposisjon 57L ( ) lægger op til yderligere styrkelse af genoprettende tiltag ved "ungdomsopfølgning" og "opfølgning i konfliktråd", samt mulighed for genoprettende proces på hvilket som helst tidspunkt i en straffeproces og afsoning. Forslaget indeholder også mulighed for indirekte mægling og mægling i offerløse forbrydelser (forudsat nogen er påvirket) og sikrer at Kriminalforsorgen tager hensyn til aftaler indgået ved konfliktråd, samt skærpelser omkring ophør af virket og vandel for mæglere. Der blev i Norge gennemført 7256 konfliktråd i 2013 (www.konfliktråd.no); metoden har - som det fremgår - en helt anden volumen, variation og bredde end i Danmark. Internationalt toneangivende på feltet er også Howard Zehr (2008), som er inspireret af kristen tilgivelse, næstekærlighed og Jesus bjergprædiken. Hans fokus er på offeret, skaden og årsager, samt at gerningsmanden tager - eller pålægges - ansvar for sine handlinger. Mæglingsprocessens eventuelle gavnlige virkning på gerningsmandens tilbøjelighed til at begå ny kriminalitet, er sekundær i forhold til offerets behov. Gerningsmandens udbytte af mæglingen kunne være hjælp og støtte til at få helet traumer fra opvæksten, som har ført til kriminel adfærd, samt støtte til at blive kompetenceudviklet og til at blive integreret i samfundet. 9

10 I den vestlige verdens 1970 ere, antager filosofien om restorative justice form som en sociologisk bevægelse via en konkret sag i Canada (op.cit). Facilitatoren af genoprettende tiltag i en sag, formåede to gerningsmænd, der stod bag en række ejendomsforbrydelser, til at ringe på døren hos ofrene og forinden blev gerningsmændene instrueret om, at de skulle præsentere sig netop som sådan for beboerne. Metoden var grovkornet, men oplevedes succesfuld af alle parter og omtalen inspirerede til fortsat udvikling af utallige varianter af genoprettede metoder, som vi bl.a. i dag kender som "stormøde", VOM og "konfliktråd". Zehr lægger også vægt på forbundethed mellem mennesker og at gerningsmandens skadeforvoldelse, medfører en pligt for gerningsmanden, men også de berørte fællesskaber og samfundet i bred forstand til at genoprette skaden. Han understreger, at der er en magtforskel mellem den offensive gerningsmand og det sagesløse offer, som adskiller sig fra det mere jævnbyrdige partsbegreb som fx ved mediation. Han ser ikke en konkurrenceforhold mellem konventionel ret og genoprettende retfærdighed, men styrker og svagheder ved begge konstruktioner - og derved også, at disse ikke eliminerer, men snarere supplerer hinanden. Den svenske konfliktrådsordning, som blev lovfæstet i 2002, er effektevalueret for kriminalpræventiv virkning. Blandt unge i de svenske kommuner Hudiksvall og Örnsköldsvik (eksperimentalgrupperne), gennemførte Sehlin (2009) et kontrolleret stikprøveforsøg, hvor han sammenlignede med øvrige unge fra de to län, som byerne er beliggende i, Gävleborgs Län og Västernorrlands Län (kontrolgrupperne) for at undersøge virkningen af "medling" (herefter mægling). Sehlin fandt statistisk signifikante resultater på ***niveau - altså mindre end 1 promilles chance for, at resultatet skyldes tilfældigheder. 28 % af de, der havde gennemført mægling begik ny kriminalitet - overfor kontrolgruppen, hvor 43% recidiverer. Det fremgår af Krantz og Lindsten (2005) - den svenske Kriminalvårdsstyrelse som Sehlin citerer - at gennemsnitligt 40% af domfældte inden for 3 år efter dommen, dømmes for ny kriminalitet. Unge domfældte (25 år og yngre) har stor risiko for recidiv - især unge, som har siddet i fængsel, idømt middellang straf (2 måneder til 2 år) for berigelsesforbrydelser; af disse unge recidiverer 85%. Den danske kriminalforsorgs recidivstatistik (Kriminalforsorgen 2013) viser at godt 31% af de under 25-årige dømte atter dømmes inden for 2 år (opgørelsen sondrer ikke for deltagelse i konfliktråd). Sehlin tager afsæt i teorien om reintegrative shaming (Braithwaite 1989), hvor man går målrettet efter at fjerne 10

11 kriminalitetens stigma fra gerningsmanden og optage ham i vidtforgrenede sociale netværksstrukturer, hvor man hjælpes ad og nærer interesse for hinanden. Grundfølelsen "at skamme sig" anvendes som tilgang til en re-integrerende proces af gerningsmanden. Sherman og Strang (2007) konstaterer i deres metaanalyse af resultater og praksis med genoprettende retfærdighed tiltag at det virker forskelligt på mennesker og anbefaler at en generel praksis implementeres på et fundament af evidens, der kan målrette forskellige metoder til forskellige mennesker og kriminalitetsformer. Med hensyn til offeret, reduceres risikoen for post traumatisk stress syndrom efter deltagelse i genoprettende proces med gerningsmanden. Undersøgelsen peger endvidere på, at genoprettende tiltag har større kriminalpræventiv effekt ved alvorligere snarere end ved trivial kriminalitet, hvor der er direkte kontakt mellem offer og gerningsmand. Forskellene i effekt, har vist sig at være afhængig af målgruppe/-person; forskelligheden ses også ved konventionel ret, hvor straf har forskellig afskrækkende effekt blandt beskæftigede i forhold til ledige - fx ved værtshusuorden og vold i hjemmet. Frem for at søge at forebygge kriminalitet gennem antagelser om gerningsmandens frygt for at komme i fængsel, ser Sherman og Strang et kriminalpræventivt potentiale i at lære effektivt at udnytte de følelser af vrede, skam, skyldfølelse og fortrydelse som er så tæt knyttet til kriminalitet. Da gerningsmandens erkendelse af forbrydelsen i den enkelte sag er en forudsætning for at genoprettende retfærdighedsproces kan indledes - og en erkendelse i juridisk forstand har konsekvenser i forhold til konventionel ret - anvendte man i 5 kontrollerede forsøg i USA og Canada en strafferetlig vending at "afstå fra at nægte sig skyldig" som åbning for at søge sagen afgjort gennem mæglingstiltag. Metaundersøgelsen refererer til Shermans "defiance theory" (1993), der beskriver en teori om vaneforbryderens rationaler for en overbevisning af sig selv om, at hans handlinger ikke er amoralske. Kernebegreberne i teorien er (magtens)legitimitet, sociale relationer(mellem magthaver og borger), skam og stolthed, som kan føre til trodsig attitude hos gerningsmanden. Gerningsmandens oplevelse af at blive uskyldigt dømt, at en strafferetlig sanktion er uretfærdig og unødigt hård, indgår i en selvforstærkende proces, hvor gerningsmanden 11

12 ekskluderes fra og selv fravælger normalsamfundet. Begreberne skam og stolthed interagerer i rationalet, så den gerningsmand, der oplever sig uretfærdigt behandlet, frem for at bøje hovedet i skam, løfter panden og gennem trodsighed finder stolthed. I forhold til processer med genoprettende retfærdighed ud fra denne tilgang, vil arbejdet med gerningsmanden handle om at få ham til at redefinere sig selv - at skabe en nyt narrativ om sig selv og at finde en ny rolle at spille i tilværelsen. Fokus er på overtalelse og ny erkendelse, frem for afstraffelse. Her bruges skyld og skam som løftestang i processen med gerningsmanden, hvis handlinger forkastes, men ikke hans person, og han tilbydes mulige veje til genoptagelse - reintegration - i samfundet. Et 3-årigt studie af unge i USA med både konventionel straf og genoprettende retfærdighed, har vist at af de, hvis afgørelse indeholder tiltag med genoprettende ret, er der færre der begår ny kriminalitet og de, der gør det, begår færre og mindre alvorlige overtrædelser, ligesom der går længere tid fra retssystemet slipper dem indtil de recidiverer, sammenlignet med de, der får konventionel reaktion (Bergseth, K. og Bouffard, J (2007). En anden metaundersøgelse af genoprettende retfærdighed i fire stater i USA ved Umbreit og Coates (1993) konstaterer at ofrenes primære forventning til VOM er at drøfte erstatning og et ønske om at hjælpe gerningsmanden. Gerningsmændene forventer ved VOM at få mulighed for "at gøre det godt igen" (efterfulgt af forventninger af at få sagt undskyld og at få lagt den kriminelle handling bag sig). Der er en meget høj grad af tilfredshed med processen hos både offer og gerningsmand, ligesom det scores højt hos respondenterne, at processen oplevedes fair og retfærdig. Det var betragteligt færre gerningsmænd, som et år efter VOM begik ny kriminalitet (end kontrolgruppen) og da til mindre alvorlig kriminalitet. Imidlertid er resultaterne ikke statistisk signifikante og der nævnes undersøgelser, hvor der ikke spores positiv effekt - og endda også negativ virkning. Forskerne kommenterer til de, der måtte blive skuffet af resultaterne, at det kan virke lidt naivt, at forvente grundlæggende forandringer i gerningsmandens personlige konstitution og adfærd på baggrund af et personligt møde af få timers varighed, når man betragter de (uændrede) faktorer i hans liv, som har medvirket til at han begik en kriminel handling. 12

13 Da denne afslutningsopgave undersøger adfærdsændring, må vi også se på teorier om hvordan vi mennesker formes og får hver vores personlige stil og adfærd. Berger og Luckman beskriver barnets socialisering gennem betydningsfulde andre - det er oftest forældrene, men ikke altid. Menneskets evne til - ad reflektionens vej, fx via oplevelser og overvejelser knyttet til deltagelse i konfliktråd - at ændre sine strategier og adfærd er ikke medfødt, men tillært i opvæksten og gennem livserfaringer. Evnen til at handle gennemtænkt og se sig selv i den anden og at affektregulere, har mentaliseringsforskerne Allen og Fonagy (2006) sammenfattet i mentaliseringsteorien. Teorien tager afsæt i tilknytningsteorien (Bowlby i Gleitmann: ) om typer af tilknytning i formningen af personlighed og identitet. Evnen til mentalisering læres og forfines i interaktion med andre, der spejler ens udtryk passende og rettidigt - helt fra spædbarnet i moderens favn og videre gennem livets utallige sociale relationer. Allen og Fonagy forklarer mentaliseringsevnen med det, at kunne finde sig selv i den anden og det at kunne tænke om sin tænkning. Mentaliseringsteoriens effekt i praksis, har Twemlow og Fonagy et al. (2001) undersøgt i et kontrolleret forsøg med volds- og mobningsbekæmpelse på to sammenlignelige skoler i Topeka, Kansas for børn i grade, svarende til mellem 8 og 11 år. Man målte på antal disciplinære reaktioner og elevernes score i færdighedstests. Der viste sig signifikante resultater og stor effekt, der talte for interventionen; antallet af voldelige hændelser faldt og præstationerne i færdighedstests blev bedre i eksperimentalgruppen. Forsøget var ikke randomiseret og det kan også diskuteres, om det var netop interventionens fundament i mentaliseringsteorien, eller interventionen som sådan, der gjorde forskellen. Her - i denne afslutningsopgave - ser vi på mentaliseringsevnens mulige betydning for (ikke offerets, men det kunne det godt have været) gerningsmandens udbytte af konfliktrådet. Det ligger fast, at der ikke kan peges på en almengyldig metode for genoprettende retfærdighed, som er effektiv i enhver situation. Forskningen viser, at de forskellige modeller og metoder, har forskellig virkning afhængig af forbrydelsens art, kulturelle baggrund og den nationale kontekst. Det er vigtigt, at gerningsmanden tager ansvar for sine handlinger, og erkender forbrydelsen (i modsætning til den retlige betydning af nægtelse, som gælder i konventionel ret) og at han gør det ikke bare godt igen - men lover at gøre det bedre fremover. Det dækkende engelske begreb "to make amend", savnes i det danske sprog. 13

14 Det har kriminalpræventiv betydning, at gerningsmanden føler skam (og ikke trods) og at gerningsmanden gennem konfliktrådet får helet sin selvopfattelse (fjernelse af stigma), at han re-integreres i sit lokalsamfund og at gerningsmanden gennem den reflekterende proces, som han gennemgår før, under og efter konfliktrådet er blevet mere kompetent. Disse komplekse årsagssammenhænge fra litteraturen herover, vil jeg bringe med ind i mine interviews og bruge som pejlemærker i afslutningsopgavens kommende afsnit. Undersøgelsesdesign Forundersøgelsen. Problemformuleringen beskriver min nysgerrighed på betydningen af konfliktrådet for gerningsmanden i et kriminalpræventivt perspektiv. Det kvalitative forskningsinterview er grundstammen i denne afslutningsopgave. I den indledende fase af undersøgelsen gennemførte jeg (med tilladelse dertil) en registersøgning i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) i Midt- og Vestsjællands politikreds for at finde respondenter til interview. Som datakilde vedr. forbrydelser kan POLSAS ikke stå alene, da langt fra alle konfliktfyldte hændelser og straffesager kommer til politiets kendskab; fx for voldssager viser Offerundersøgelsen (2013), at 43% af voldstilfælde kommer til politiets kendskab, men her - i forhold til problemformuleringen og afgrænsningen til gennemførte konfliktråd i Midtog Vestsjællands politikreds i årene 2011 og er datagrundlaget dækkende, dog er der et frafald, som der redegøres for. Det overraskede mig så få gerningsmænd - potentielle respondenter - jeg kunne finde, som efter konfliktråd ikke efterfølgende blev registreret i POLSAS (landsdækkende) med ny normbrydende adfærd; det førte til en struktureret dataopgørelse - forundersøgelsen - af gennemførte konfliktråd i årene 2011 og 2012 i Midt- og Vestsjællands politikreds, opgjort efter gerningsmandens køn, alder, sagskategori, tid i måneder efter konfliktråd til evt. ny normbrydende adfærd i strafferetlig forstand (og sagskategori heraf). 14

15 Når jeg her ikke har anvendt begrebet "recidiverer" er det for at holde klar adskillelse til national og international forskning, hvor begrebet anvendes om ny domfældelse (fx Kriminalforsorgens recidivstatistik 2013); i forundersøgelsen analyserer jeg tilbøjelighed til at overholde gældende lovgivning som et sæt normer, der kan anmeldes og noteres hos politiet. Set ud fra et retssikkerhedssynspunkt og hensyn til gyldighed af resultaterne, er tilbagefaldet i min forundersøgelse altså ikke udtrykt ved en endelig retlig afgørelse, men notat hos politiet af en eller flere begivenheder, som udtrykker fortsat normbrydende adfærd, fx sigtelser og deltagelse i gadeuorden eller rocker-banderelaterede hændelser, som politiet rykker ud til og registrerer antrufne parter, der har lavet uorden, men ikke nødvendigvis sigtes. Et konkret eksempel fra forundersøgelsen handler om en 35-årig mand, der gennemførte konfliktråd efter at han mistede besindelsen over for en flok drenge, som larmede og irriterede ham. Efter voldssagens konfliktråd, begik han forskellige færdselsforseelser, som han blev sigtet for - og som i opgørelsen tælles som normbrydende adfærd. Man kan modargumentere med, at færdselsforseelser, som fører til formel sigtelse er så alment udbredt, at det godt nok er udtryk for en lovovertrædelse (af den formelle norm), men den praktiserede normaladfærd - doxa - er noget mere nuanceret. Samme problemstilling har jeg drøftet med medstuderende og kollegaer, fx om ulovlig besiddelse af en mobiltelefon eller hash under varetægtsfængsling var at medregne som normbrydende adfærd. Jeg har sorteret data ud fra problemformuleringens hypotese om generaliseret adfærdsændring hos gerningsmanden efter konfliktrådet, hvorfor begrebet "normbrydende adfærd" her fortolkes ret kategorisk. Forundersøgelsen omfatter 85 gerningsmænd, der gennemførte konfliktråd, heraf er der 8 kvinder. Differencen mellem indberettede tal til Rigspolitiet om antal gennemførte konfliktråd og forundersøgelsens population skyldes, at visse ungemæglinger (uden straffesag) foretaget ved mægleruddannede SSP-medarbejdere fra kommunerne af og til tælles med nationalt som gennemført konfliktråd (men er fravalgt her), ligesom jeg har fravalgt konflikter uden forbrydelser - fx nabostridigheder og husspektakler, der ikke indeholder en straffesag og ikke mindst, at nogle gerningsmænd gennemfører flere konfliktråd i samme sagskompleks. 15

16 Tabel 2: Normbrydende adfærd efter konfliktråd. Antal gerningsmænd i konfliktråd og antal heraf, der i de følgende 12 måneder efter konfliktrådet begik normbrud og andelen af normbryderne, der begik normbrud inden der er gået 3 måneder efter konfliktrådet konfl.råd 2011 normbrud 2012 konfl.råd 2012 normbrud 2011 og 2012 normbrud i alt normbrud indenfor 3 mdr. Mænd (45%) 16 (46%) Kvinder (25%) 2 (100%) Total (44%) 18 (49%) n = 85 Gennemsnitligt gik der 7 måneder til ny normbrydende adfærd. Kilde: POLSAS Beregningen for kvinderne må tillægges begrænset betydning, da afvigelsen mellem 2011 og 2012 er relativt stor og må bero på tilfældigheder - men det har jeg ikke undersøgt årsager til. Imidlertid er kvindernes andel relativt lille. Forundersøgelsen viser at 44 % på ny begår normbrydende adfærd i året efter at have været i konfliktråd og at 49 % heraf begår normbrydende adfærd inden der er gået tre måneder siden konfliktrådet. De kvalitative forskningsinterview Fravalg - Afgrænsninger Undersøgelsen er geografisk afgrænset til gerningsmænd fra konfliktråd afholdt med baggrund i sager med gerningssted i Midt- og Vestsjællands politikreds og respondenterne er søgt blandt gerningsmændene i 105 gennemførte konfliktråd i 2011 og Således er der på tidspunktet for interview (marts-april 2014) gået mere end 1 år fra konfliktrådet til interview. Undersøgelsen angår sager, hvor der er foretaget en uobserverbar subjektiv egnethedsvurdering (hos politikredsens konfliktrådskoordinator) i forhold til, om den konkrete sag skønnes egnet til konfliktråd og der er sket både bevidst, tilfældig og strukturel udvælgelse af respondenter. 16

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Evaluering af konfliktråd

Evaluering af konfliktråd Evaluering af konfliktråd - den landsdækkende ordning August 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af konfliktråd - den landsdækkende ordning August 2012 Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Vil du klage over politiet?

Vil du klage over politiet? Vil du klage over politiet? Den Uafhængige Politiklagemyndighed Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) er en selvstændig myndighed, der hverken hører under politiet eller anklagemyndigheden.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Ild som kommunikation

Ild som kommunikation Med støtte fra Ild som kommunikation Dorte Lystrup og Søren Holst Aalborg Universitet København d. 29. januar 2015 Kofoedsminde Danmarks eneste institution for domfældte udviklingshæmmede med sikrede afdelinger

Læs mere

Behov for whistleblower-ordninger på danske arbejdspladser

Behov for whistleblower-ordninger på danske arbejdspladser Sagsnr. 11-0115 - - 28.01.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Behov for whistleblower-ordninger på danske arbejdspladser FTF viser i en ny undersøgelse, at forholdsvis mange FTF

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Genoprettende ret og ungekonferencer

Genoprettende ret og ungekonferencer Genoprettende ret og ungekonferencer SSP-samrådets fagudvalg for Genoprettende ret Charlie Lywood, Jens Ansbjerg, Mikkel Nielsen, Heidi Alstrup og Katrine Barnekow GENERELT OM GENOPRETTENDE RET Gengældende

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 186-2012 Dansk Ejendomsmæglerforening mod DK BOLIGSALG ApS Damhustorvet 5 2610 Rødovre afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail modtaget den 2. juli 2012 har Dansk Ejendomsmæglerforening

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 2 4. a ug us t 2 0 1 2 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret 1. Ved domstolsreformen, der blev gennemført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en reform af Kriminalforsorgen i Frihed

Forslag til folketingsbeslutning om en reform af Kriminalforsorgen i Frihed Beslutningsforslag nr. B 63 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Noter til selvbeskyttende adfærd.

Noter til selvbeskyttende adfærd. 1 Noter til selvbeskyttende adfærd. (af Irene Oestrich) SELVTILLID. Selvtillid handler om at kommunikere klart og uden misforståelser. Hvis du nogensinde er kommet ud af en situation med en følelse af

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring Guro Øiestad FEEDBACK - redskab for personlig og organisatorisk udvikling "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad Notatets formål hvorfor give feedback etik hvordan give og modtage Hvorfor feedback

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG

VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN 14 PSYKOLOG NYT En voldtægt er belastende i sig selv men det kan det efterfølgende forløb også være. Hvordan kvinden, der anmelder overgrebet,

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere