Velkommen til den printervenlige version af nyhedsbrevet 14. maj, 2014.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til den printervenlige version af nyhedsbrevet 14. maj, 2014."

Transkript

1 Velkommen til den printervenlige version af nyhedsbrevet 14. maj, Vi bringer denne gang to ledere fra henholdsvis Forhandlingsudvalget og Hovedbestyrelsen. Begge tager de udgangspunkt i DOFT's fokus på ledelse af fremtidens tandpleje. Fremtidens nye ledere de findes og skal findes Af Forhandlingsudvalget. I øjeblikket sker der en stor udskiftning af tandlæger i den kommunale tandpleje. De store årgange af uddannede tandlæger fra 70'erne går på pension (op mod 250 pr. år), og snart vil de store årgange af ledere i de kommunale tandplejere ligeledes gå på pension. Det stiller store krav til organisationen på alle niveauer. DOFT lancerede i slutningen af 2013 vores bud på ledelsespolitikken i den kommunale tandpleje. Det kostede et stykke papir og et link på hjemmesiden, og så er den sag vel på plads? Desværre nej! Nyhedsbrevets tema om ledelse i form af interviews med tandlæger, der har taget efteruddannelse, og overtandlæger, der svarer på spørgsmål om deres syn på ledelse, viser, at ledelsespolitikken er blevet godt modtaget, men det viser også, at der stadig er et godt stykke vej endnu og et hårdt arbejde at gøre - fremadrettet, før vi kan sige, at vi er i mål. I lyset af den proklamerede tillidsreform i den offentlige sektor udspringer ønsket om, at TR bliver en tættere sparringspartner, og at flere medarbejdere får mod på at gå med ind i ledelsesrummet for at skabe innovation og effektivisering. Fagligheden har også en fremtrædende rolle i tillidsreformen, og en fortsat ledelse i Kommunal Tandpleje med en overtandlæge bag roret tegner, ifølge DOFT og forhandlingsudvalget, de optimale streger. Nogle kommuner har rost DOFT s politik som et godt og i fagforeningssammenhæng konstruktivt tiltag, når vi har præsenteret den. Det er vi selvfølgelig glade for, men alt i alt er der mange løse ender, der skal bindes sammen i fællesskab i tandplejen. Der må gives og tages på mange planer. Det være sig økonomisk til ledelsesuddannelser, rum og nudging - for nu at bruge et moderne ord for at kunne initiere en afprøvning af de ledelsestalenter, der selvfølgelig findes rundt omkring i Tandplejens tandlægegrupper. Tandlæger på lederposten En afprøvning af ledelsestalenter kræver tid, og det gælder i forhold til de tandlæger, der viser et talent, der skal afprøves, men også hos kollegerne, der skal holde klinikdriften i gang, mens det sker. Endelig skal der være motivation hos talenterne til at gå ledervejen. Der er næppe mange tandlæger, der ved indgangsporten til Tandlægeskolen tænkte, at når man uddanner sig til tandlæge, er der syv roller at udfylde og én af dem er lederrollen. Heldigvis er vi i Forhandlingsudvalget overbevist om, er der et stort ønske blandt ikke-lederne i tandplejen om, at det fortsat skal være en tandlæge, der udgør den øverste ledelse i en kommunal tandpleje. 1

2 Det kan og skal lykkes for DOFT at få ledelse sat på dagsordenen ved at udnytte det store fællesgods, der eksisterer mellem alle medlemmerne i foreningen. Sker det ikke, er andre udefra på spring for at tage over, og det vil med garanti byde på en mængde ændringer, der kan være truende for den videre eksistens af kommunal tandpleje i Danmark. Vores hidtidige evne til at tilpasse os de opståede ændringer, dels som følge af vores tandlægevirke, dels som følge af ændringer i samfundet, uden at miste entusiasmen i hverdagen, har stærke rødder tilbage i vores fagprofessionelle ledelse. Vi må hjælpe os selv og hinanden med at lede talenter til fremtidens ledelse af kommunal tandpleje i sikker havn. Vi får brug for mange om bord! Har du en leder i maven? Af Ida Nøhr Larsen, overtandlæge og medlem af hovedbestyrelsen. Spørgsmålet om, hvorvidt lederen af en tandpleje skal være tandlæge dukker op ved overenskomstforhandlinger med KL ved enhver given lejlighed, hvor ledelse af tandplejen er til diskussion. Kunne det ikke lige så godt være en djøffer, en sygeplejerske, eller en anden faggruppe med flair for ledelse? DOFT mener, at ledelsen af en tandpleje er så tæt knyttet til fagfagligheden, at det ikke vil være en mulighed. Tandlægefaget er højt specialiseret og kan ikke varetages af andre faggrupper. Som leder af en tandpleje skal der, ud over de generelle ledelsesdiscipliner inden for økonomi og personaleledelse, navigeres ud fra de faglige tolkninger af cariesdata, nyeste behandlingsmetoder, de enkelte faggruppers kompetencer osv. De to sider af tandplejens ledelse er "forbundne kar". Indsigt i almindelige ledelsesdiscipliner lader sig ikke styre uden faglig indsigt. Hvis vi skal fastholde kravet om, at lederen af en tandpleje skal være tandlæge fordrer det imidlertid, at der er ansøgere til lederstillingerne. Det har i visse kommuner været meget svært at rekruttere overtandlæger i de senere år. Klinikchefer fra små kommuner og souschefer, der før var typiske ansøgere til lederstillingerne, er en uddøende race. Tandlægeskolerne underviser ikke i ledelse, selvom alle tandlæger i princippet er ledere fra dag et, i forhold til hjælpepersonale, terapivalg og teamtandpleje. Men det ligger dybt i den faglige bevidsthed, at rigtigt arbejde er at få spyt på fingrene. Det er naturligvis også vores vigtigste opgave - at diagnosticere og behandle og bruge vores faglighed, men god ledelse og planlægning er nu en gang afgørende for, at ressourcerne bruges optimalt og de ønskede resultater bliver nået. Tandplejernes ledere må påtage sig ansvaret for at opspore medarbejdere med lederpotentiale og sørge for at stille de fornødne ressourcer til uddannelse til rådighed. DOFT planlægger et uddannelsesforløb, som giver mulighed for afklaring af, om deltagerne har lyst at give sig i kast med lederopgaven. En anden mulighed kan være, at DOFT faciliterer mentorordninger og leder-erfagrupper til støtte for nye tandplejeledere. DOFT s nye ledelsespolitik sætter fokus på alle disse udfordringer. Så er det bare at kaste sig ud i det og opdage, at lederjobbet er både berigende, spændende, givende og sjovt. 2

3 Tema om ledelse. Del 2. DOFT fokuserer på fremtidens ledelse i kommunal tandpleje Som første del af temaet om ledelse bragte vi tre interviews med medlemmer, der alle har erfaring med efteruddannelse i ledelse. Denne gang har vi spurgt fem overtandlæger om uddannelse af og ansvaret for fremtidens ledere af kommunal tandpleje. Her er, hvad ledere af tandplejen i dag mener om ledelse - ikke mindst i fremtiden. Birthe Cortsen, overtandlæge. Lolland Kommunale Tandpleje. Hvad er din holdning til ledelse til vigtigheden af at uddanne sig i ledelse? Professionalisering er et MUST. Det er ikke nok bare at være tandlæge. Medarbejdere har ret til god ledelse. Og ligesom medarbejdere har ret til kompetenceudvikling og efteruddannelse, så har ledere ret til at erhverve sig de nødvendige kvalifikationer for at kunne løse opgaven som ledere fornuftigt. For mig at se skal vi som tandlæger holde fast i den gode tradition, vi har for at arbejde evidensbaseret. Vores ledelsesarbejde skal vi selvfølgelig også basere på dokumenteret viden. Medarbejdere har krav på at blive udsat for metoder, der ikke bare baserer sig på overtandlægens lommefilosofi. Har I pt. medarbejdere hos jer, der er i gang med et videreuddannelsesforløb? Sidste år afsluttede én af vores tandlæger et forløb på DKTE. I øjeblikket har vi en klinikassistent, der tager VOP-modul i nonoperativ cariesterapi, og jeg selv er godt i gang med diplomlederuddannelsen. DOFT opfordrer i sin nye ledelsespolitik til, at kommunal tandpleje arbejder målrettet på at spotte nye potentielle ledere blandt de ansatte tandlæger. Er det noget, I er obs. på hos jer? Det er ikke så aktuelt hos os i Tandplejen Lolland lige nu. Jeg er relativt nytiltrådt og regner da med at blive i så mange år, at jeg kan nå at se nogle resultater af vores indsatser. Bortset fra det så mener jeg, at man som leder har ansvar for at spotte lederspirer - såvel som alle andre former for spirer - blandt sine medarbejdere, og så understøtte at hver enkelt medarbejder kan udvikle så mange af sine evner eller sit potentiale og leve så mange af sine drømme ud i sit arbejdsliv, som det overhovedet er muligt inden for de givne rammer. 3

4 I et videreuddannelsesforløb er det afgørende, at der på klinikken er skabt en ledelsesplatform, så medarbejderen kan afprøve sig selv i lederrollen. Har du input til, hvordan det kan gøres? Jeg tror, alle har behov for at blive klædt på med noget teori om ledelse, når de bliver kastet ud i selv at skulle lede. Man har brug for værktøjer mange værktøjer - i sin ledelsesværktøjskasse. Desuden tror jeg, man både har brug for at kende sig selv godt som menneske og også skal kunne gennemskue, hvad der sker mellem mennesker, for at kunne blive en god leder. Og så er det slet ikke så tosset at være robust som person, når man går ledelsesvejen. Jeg mener, at man som leder har ansvar for at spotte lederspirer - såvel som alle andre former for spirer - blandt sine medarbejdere, og så understøtte at hver enkelt medarbejder kan udvikle så mange af sine evner eller sit potentiale og leve så mange af sine drømme ud i sit arbejdsliv, som det overhovedet er muligt inden for de givne rammer. Birthe Cortsen. Videreuddannelse kræver, at der afsættes de nødvendige ressourcer til at uddanne tandlæger hvor stor en barriere oplever du, at økonomien er i forhold til at sende kolleger på skolebænken? STOR der er stor efterspørgsel blandt medarbejderne efter at komme på videreuddannelse, men slet ikke penge nok. Når det så er sagt, synes jeg faktisk godt, at den enkelte kan bidrage lidt økonomisk selv f.eks. ved at gå ned i tid og løn i en periode. Jeg har f.eks. selv betalt min MPH-uddannelse. Hvis ønsket om eftereller videreuddannelse er stort nok, så tror jeg, mange vil være parate til også selv at bidrage. Jeg er godt klar over, at dette svar sikkert er et kontroversielt input men det er altså min mening. DOFT ser det som et fælles ansvar for kommunerne og de kommunale tandplejer at spotte ledelsestalenterne og uddanne disse til fremtidens ledere af den kommunale tandpleje. Er du enig? Ja, det er jeg enig i. Men jeg tror, at arbejdspresset som leder virker afskrækkende, sammenlignet med jobbet som menig tandlæge, der er relativt meget mere attraktivt f.eks. i relation til arbejdstider, arbejdsfrie perioder, ansvar osv. Jens Køstner, overtandlæge. Middelfart/Fredericia Kommunale Tandpleje. Jeg vælger at svare samlet på jeres spørgsmål...det er min opfattelse, at god ledelse er betydningsfuld for udvikling af og trivsel i den kommunale tandpleje. Det er efter kommunalreformen blevet en større og mere kompleks opgave for lederen at udføre sin ledelsesrolle. Der er blevet flere medarbejdere at være leder for, administrative opgaver er flyttet fra forvaltninger til institution, der er behov for større og hyppige forandringer, og der er tværfaglige opgaveløsninger at udvikle. Jeg vælger at svare samlet på jeres spørgsmål...det er min opfattelse, at god ledelse er betydningsfuld for udvikling af og trivsel i den kommunale tandpleje. Det er efter kommunalreformen blevet en større og mere kompleks opgave for lederen at udføre sin ledelsesrolle. Der er blevet flere medarbejdere at være leder for, administrative opgaver er flyttet fra forvaltninger til institution, der er behov for større og hyppige forandringer, og der er tværfaglige opgaveløsninger at udvikle. Da lederopgaven gennem de sidste år er vokset, mener jeg det er vigtigt at give ledere og ledertalenter mulighed for også at få formelle lederuddannelser. Der er et væld af lederuddannelser, og her tror jeg det er vigtigt nøje at tilpasse uddannelsen til den ledelsesopgave, tandlægen har mulighed for at udøve på sin arbejdsplads. Der skal være mulighed for i dagligdagen at træne sine kompetencer. I Fredericia Kommunale Tandpleje har vi i efteråret 2013 gennemført en organisatorisk ændring. Før var der seks klinikker med hver sin filialleder - nu er der tre teams, hvor en 4

5 tandlæge er teamleder/distriktsleder. Hver teamleder er daglig leder for 8-15 medarbejdere. De tre teamledere og overtandlægen udgør et ledelsesteam og holder regelmæssige møder, hvor konkrete forhold drøftes, og hvor der er tid til sparring. Mine første erfaringer med at have teamledere er rigtig, rigtig gode. Der er nu på klinikkerne en daglig tilstedeværende og en synlig leder, og jeg har et engageret hold af ledere at sparre med. Desuden har teamlederne nu rent faktisk et passende antal medarbejdere at være leder for. Jeg er en stærk tilhænger af, at tandplejen også i fremtiden ledes af en tandlæge. Efter min mening er det bedste, vi kan gøre for at opnå det at inspirere tandlæger til ledelsesopgaver, at give dem relevant uddannelse og give dem mulighed for at prøve opgaven af og øve sig på den. Jens Køstner. Teamlederne havde ikke før gennemgået nogen form for lederuddannelse og kun haft begrænsede muligheder for at øve sig på rollen og opgaven. Vi har derfor talt meget om, hvad der skal til af uddannelse og i hvilket tempo, det skal ske. Vi har sammen med HR-afdelingen i Fredericia sammensat et mindre kursusforløb, der fokusere på det personlige lederskab. Samtidig er vi i Syd- og Sønderjylland i gang med at danne en eller flere ERFA-grupper for teamledere/distriktstandlæger, så der kan komme noget vidensdeling på tværs af kommunegrænserne. Endelig foregår der faktisk også en del uformel uddannelse og træning på vores ledermøder. Indtil videre har der ikke været økonomiske barriere for at give lederuddannelse og træning til vores teamledere. Vi har bibeholdt vores kursusbudget til faglige kurser, så udgifterne til teamlederuddannelsen ikke begrænser de øvrige medarbejderes muligheder for kurser. Jeg er en stærk tilhænger af, at tandplejen også i fremtiden ledes af en tandlæge. Efter min mening er det bedste, vi kan gøre for at opnå det at inspirere tandlæger til ledelsesopgaver, at give dem relevant uddannelse og give dem mulighed for at prøve opgaven af og øve sig på den. Hvis vi i den kommunale tandpleje ikke tager opgaven på os, tror jeg, det kan blive sværere at rekruttere veluddannede tandplejeledere i fremtiden vi forventer jo der i den nærmeste fremtid bliver brug for og plads til mange tandplejeledere. Irene Lund, overtandlæge. Faaborg- Midtfyn Kommunale Tandpleje Hvad er din holdning til vigtigheden af at uddanne sig i ledelse? Jeg værdsætter det øgede fokus, der er på ledelse som en selvstændig disciplin og den øgede anerkendelse af, at det kræver visse kompetencer at kunne drive en god, lærende og effektiv organisation. Uddannelse i ledelse er for mig at se et vigtigt element i opbygning af disse kompetencer. Uddannelsen skal i min optik følges af både erfaring og personlig udvikling. Vores lokale klinikledere har gennemgået lederudddannelse på akademi-niveau. Selv har jeg taget en række diplomfag og er certificeret organisationscoach. Men Tandpleje Faaborg-Midtfyn Kommunale Tandpleje har ikke ansatte, der lige pt. er i gang med en lederuddannelse. Jeg er enig i, at der ligger en opgave i at spotte og udvikle ledelsestalenter. Man kan f.eks. forsøge at spotte de personlige egenskaber, der evt. kan bygges videre på. Man kan prøve at spotte ledelsestalent i de rollefordelinger, medarbejdere indtager overfor hinanden. Uanset hvad man kan vurdere af talent udefra, er det dog min overbevisning, at det er vigtigt, at lysten er der. Det kan man jo f.eks. få afdækket gennem MUS-samtalen. En ledelsesplatform kan være på mange niveauer. Det kan være, at man springer direkte ud i en formel lederrolle, hvis stillingen er der, men man kan også forsøge med uddelegering af projektorienterede opgaver, opbygning af temadage, eksperimentere med rollefordelinger ved møder osv. Så det er vel noget med se og bruge de muligheder, der opstår - i dialog med medarbejderen. 5

6 Jeg værdsætter det øgede fokus, der er på ledelse som en selvstændig disciplin og den øgede anerkendelse af, at det kræver visse kompetencer at kunne drive en god, lærende og effektiv organisation. Uddannelse i ledelse er for mig at se et vigtigt element i opbygningen af disse kompetencer. Uddannelsen skal i min optik følges af både erfaring og personlig udvikling. Har I pt. medarbejdere hos jer, der er i gang med et videreuddannelsesforløb? Vores lokale klinikledere har gennemgået lederudddannelse på akademi-niveau. Selv har jeg taget en række diplomfag og er certificeret organisationscoach. Men Tandpleje FMK har ikke ansatte, der lige pt. er i gang med en lederuddannelse. En ledelsesplatform kan være på mange niveauer. Det kan være, at man springer direkte ud i en formel lederrolle, hvis stillingen er der, men man kan også forsøge med uddelegering af projektorienterede opgaver, opbygning af temadage, eksperimentere med rollefordelinger ved møder osv. Så det er vel noget med se og bruge de muligheder, der opstår - i dialog med medarbejderen. Irene Lund. DOFT opfordrer i sin nye ledelsespolitik til at kommunal tandpleje arbejder målrettet på at spotte nye potentielle ledere blandt de ansatte tandlæger. Er det noget, I er opmærksomme på? Jeg er enig i, at der ligger en opgave i at spotte og udvikle ledelsestalenter. Man kan f.eks. forsøge at spotte de personlige egenskaber, der evt. kan bygges videre på. Man kan prøve at spotte ledelsestalent i de rollefordelinger medarbejdere indtager overfor hinanden. Uanset hvad man kan vurdere af talent udefra, er det dog min overbevisning, at det er vigtigt, at lysten er der. Det kan man jo f.eks. få afdækket gennem MUS-samtalen. I et videreuddannelsesforløb er det afgørende, at der på klinikken er skabt en ledelsesplatform, så medarbejderen kan afprøve sig selv i lederrollen. Har du input til, hvordan det kan gøres? En ledelsesplatform kan være på mange niveauer. Det kan være, at man springer direkte ud i en formel lederrolle, hvis stillingen er der, men man kan også forsøge med uddelegering af projektorienterede opgaver, opbygning af temadage, eksperimentere med rollefordelinger ved møder osv. Så det er vel noget med se og bruge de muligheder, der opstår - i dialog med medarbejderen. Videreuddannelse kræver, at der afsættes de nødvendige ressourcer til at uddanne tandlæger? Hvor stor en barriere oplever du, at økonomien er i forhold til at sende kolleger på skolebænken? Faaborg-Midtfyn Kommune har et stort fokus på ledelsesudvikling, så selve kursusmidlerne har været klaret gennem puljer, der stort set ikke har påvirket Tandplejens budget. Men det har også betydet, at der ikke har været fuldstændigt frit valg blandt de mange tilbud om lederuddannelse. Den største udfordring for Tandplejen har været at skulle undvære tandlægerne på klinikkerne de dage, hvor der har været kursusaktivet. DOFT ser det som et fælles ansvar for kommunerne og de kommunale tandplejer at spotte ledelsestalenterne og uddanne fremtidens ledere af den kommunale tandpleje. Er du enig? Jeg mener bestemt, at det er i alles interesse, at der er kvalificerede ledere til fremtidens kommunale tandplejer. Så at det er et fælles ansvar kan jeg kun bakke op om. I øvrigt talte jeg med en leder-udvikler for nylig, som sagde, at det var hans erfaring, at det tager ca. 5 års lederansættelse at få grundudviklet en leder. 6

7 Helle Poulsen, overtandlæge, Kerteminde Tandpleje. Hvad er din holdning til ledelse til vigtigheden af at uddanne sig i ledelse? Nogle er naturtalenter, andre kan bedst, når man har en teoretisk viden om det, man arbejder med. Det er væsentligt at få nogle værktøjer, så man kan navigere i det kaos, som det kan være i en politisk styret organisation med et budget og et personaleansvar. Værktøjerne gør, at man kan analysere og forstå reaktionsmønstre bedre. Som tandlæger har vi jo også en stor teoretisk viden som ballast. Det synes jeg også, at ledelse kræver. Personligt har det betydet meget for mig, at jeg tog en Diplomuddannelse i ledelse i forbindelse med kommune sammenlægningen, hvor jeg blev overtandlæge. Uddannelsen gav et godt teoretisk grundlag i ledelse, en personlig dannelsesrejse samt med speciale fag i forandringsledelse og team og netværksledelse fik jeg værktøjer som har været nyttige i hverdagen. DOFT opfordrer i sin nye ledelsespolitik til at kommunal tandpleje arbejder målrettet på at spotte nye potentielle ledere blandt de ansatte tandlæger. Er det noget, I hos jer er obs. på? Det er noget, jeg er opmærksom på. Det falder naturligt at drøfte i en MUS-samtale med en evt. relevant medarbejder. Det handler om at uddelegere opgaver i hverdagen. Personligt har det betydet meget for mig, at jeg tog en Diplomuddannelse i ledelse i forbindelse med kommune sammenlægningen, hvor jeg blev overtandlæge. Uddannelsen gav et godt teoretisk grundlag i ledelse, en personlig dannelsesrejse samt med speciale fag i forandringsledelse og team og netværksledelse fik jeg værktøjer som har været nyttige i hverdagen. Helle Poulsen. Videreuddannelse kræver, at der afsættes de nødvendige ressourcer til at uddanne tandlæger hvor stor en barriere, oplever du, at økonomien er i forhold til at sende kolleger på skolebænken? Der har været afsat penge til lederuddannelse i kommunen, men tandplejen har ikke haft tandlæger med. DOFT ser det som et fælles ansvar for kommunerne og de kommunale tandplejer at spotte ledelsestalenterne og uddanne fremtidens ledere af den kommunale tandpleje. Er du enig? Jeg kan kun være enig. Men personerne skal også have lyst for det er et stort arbejde at gennemføre en hel uddannelse. Det koster megen fritid i de år, det står på. Lars Høvenhoff, overtandlæge i Randers Kommunale Tandpleje. Hvad er din holdning til ledelse til vigtigheden af at uddanne sig i ledelse? Hvis kommunal tandpleje skal udvikle sig og klare nuværende og fremtidige udfordringer især med mange ældre ledere, der går på pension så er det tvingende nødvendigt at uddanne tandlæger til at kunne påtage sig lederrollen. Har I pt. medarbejdere hos jer, der er i gang med et videreuddannelsesforløb? Vi har en på DOL (Den Offentlige Lederuddannelse) og en der er blevet certificeret mediator. DOFT opfordrer i sin nye ledelsespolitik til at kommunal tandpleje arbejder målrettet på at spotte nye potentielle ledere blandt de ansatte tandlæger. Er det noget, I er obs. på? Ved den årlige MUS-samtale laves der karriereplaner. 7

8 I et videreuddannelsesforløb er det afgørende, at der på klinikken er skabt en ledelsesplatform, så medarbejderen kan afprøve sig selv i lederrollen. Har du input til, hvordan det kan gøres? Vi arbejder med begreberne teamleder og teamcoach. Teamcoachen deltager i næsten alle teammøder. Her er der i den grad kontant afregning på lederrollen. Vores teams er selvstyrende, samskabende og kræver hele tiden støtte og opbakning. Hvis kommunal tandpleje skal udvikle sig og klare nuværende og fremtidige udfordringer især med mange ældre ledere, der går på pension så er det tvingende nødvendigt at uddanne tandlæger til at kunne påtage sig lederrollen. Lars Høvenhoff. Videreuddannelse kræver, at der afsættes de nødvendige ressourcer til at uddanne tandlæger hvor stor en barriere oplever du, at økonomien er i forhold til at sende kolleger på skolebænken? Vi prioriterer uddannelse rigtig højt og er udfordret af generelle besparelser. Vi har dog besluttet IKKE at røre vores uddannelsesbudget, så procent-vis afsættes der på den måde mere til uddannelse. Vi ser uddannelsesmuligheder som flødeskummet på et ansættelsesforhold, hvor lokale lønstigninger i disse år er en by i..øst Ukraine! DOFT ser det som et fælles ansvar for kommunerne og de kommunale tandplejer at spotte ledelsestalenterne og uddanne til fremtidens ledere af den kommunale tandpleje. Er du enig? Lidt i tråd med ovenstående. Selvfølgelig er jeg enig. Vi er jo udfordret af KL, der gerne ser, at en DJØF er kunne/skulle overtage roret. Jeg er af den holdning, at det SKAL være en tandlæge, der med sin faglige ekspertise sætter dagsordenen. Men vedkommende skal selvfølgelig være ordentligt klædt på! Forhandlingsudvalget står bag DOFT's ledelsespolitik. Marianne Bjerke, overtandlæge i Allerød, der har været med til at udarbejde politikken fortæller her, hvad hun særligt vil fremhæve i DOFT's ledelsespolitik og hvorfor? God ledelse er en selvstændig disciplin, som udover faglighed forudsætter en bred vifte af kompetencer og personlige egenskaber hos tandplejelederne i dag og i fremtiden. DOFT ønsker med ledelsespolitikken at sætte nogle pejlemærker for god ledelse med det formål at inspirere, udvikle og understøtte nuværende og kommende ledere. Ledelsespolitikken skal bidrage til at udfordre og udvikle ledelse i den offentlige tandpleje. Lederne skal i dialog med medarbejderne, samarbejdspartnere og med omverdenen være rollemodeller i arbejdet med at definere og udfolde sundhedspolitikken og udvikle tandplejen. Ledelsespolitikken sætter fokus på de mange forskellige ledelsesmæssige opgaver og udfordringer, som stiller krav til kompetente og engagerede ledere, der dels skal lede og udvikle tandplejen lokalt - og samtidig indgå i strategiske sammenhænge og samarbejder omkring sundhedsfremme på tværs i kommunerne. 8

9 Mindeord for overtandlæge Eva Dramdal Hasholt Det var med stor sorg, at vi modtog beskeden om, at vores kære ven og chef Eva Dramdal Hasholt var død. Beskeden kom ikke uventet, men trods det er den tung at bære, for Eva var en ener. Med sin altid ukuelige livslyst og optimisme tilførte hun vores arbejdsplads noget ganske særligt. Det er svært at beskrive Evas ledelsesstil, for ord som demokratisk og diplomatisk er ikke fyldestgørende. For Eva var bare Eva. Som leder lagde hun aldrig skjul på mennesket bag. Når hun med sin solide faglige baggrund både tandlægemæssigt, økonomisk og ledelsesmæssigt motiverede og støttede os alle i en travl hverdag, skete det altid med smil, overskud og aldrig svigtende tillid til mennesker. Tandplejen har i mange situationer nydt godt af Evas energiske og visionære tankegang og lysten til at have mange bolde i luften. For Eva var Tandplejen hendes sted. Hun havde været ansat i Svendborg Tandpleje siden 1980, først som tandlæge, siden som souschef og siden 2006 som overtandlæge. At Tandplejen var Evas sted, viste sig tydeligt i hendes arbejde for et nyt klinikhus. Den forberedende proces stod på i mange år og da det endelig lykkedes at samle Tandplejen under ét tag i 2011 var hun uendelig glad og stolt. I mange år var Eva leder af tandklinikken på Thurø skole, hvor mange børn har nydt godt af hendes milde, vindende væsen og faglige dygtighed. Det sker stadig, at der hos tidligere patienter tændes lys i øjnene, når man taler om Eva. Lys i øjnene tændes også hos Evas kolleger, når vi genopfrisker gamle minder. Der har været fantastisk mange hyggelige, sjove, festlige og mindeværdige oplevelser sammen med Eva. Vi vil værne om disse minder, for hun betød uendeligt meget for os alle. Æret være Evas minde. Personalet i Svendborg Kommunale Tandpleje. 9

10 Kasuistik: Greve Kommunes Tandpleje. I nyhedsbrevet bringer vi løbende kasuistikker fra hverdagen i kommunal tandpleje. Har du et behandlingsforløb eller lignende, du gerne vil dele med kolleger, så send os en kasuistik over forløbet. Kasuistik: Samarbejde mellem Øre-næse-halskir./audiologisk afdeling, Rigshospitalet, Gentofte, afdeling E og Greve Kommunes Tandpleje i forbindelse med behandling af dreng med Downs Syndrom (D.S.) i GA. Af Dorthe Diederichsen, tandlæge, Greve Kommunes Tandpleje. 12-årig dreng med downs syndrom skulle have ekstraheret tre primære tænder 04+,+04,-03 ortodontia causa, og da drengens mor oplyste, at drengen havde en tid i februar 2014 til behandling i GA på Gentofte Hospital aftalte vi, at jeg måtte kontakte Gentofte Hospital og forespørge, om det var muligt, at jeg kunne få lov til at ekstrahere de pågældende tænder, når pt alligevel var i GA. Jeg kontaktede Øre-, næse- og hals ambulatoriet på Gentofte Hospital telefonisk og blev mødt med stor imødekommenhed. Jeg oplyste, at der i forbindelse med behandlingen kunne være risiko for efterblødning, men det mente sekretæren ikke ville være noget problem, da der ville være mulighed for at beholde patienten til dagen efter, hvis det blev nødvendigt. Det skulle selvfølgelig afklares med den behandlende læge, og narkoselægen skulle også være indforstået med, at drengen skulle være længere tid i GA end ellers planlagt. Jeg modtog en med accept, og blev også kontaktet telefonisk af Søren Foghsgaard, Afdelingslæge, ØNH-Afd. Gentofte dagen inden behandlingen. Jeg havde en kollega (tandlæge Agnes Czerwinska) med, og vi blev meget vel modtaget og følte os meget velkomne, da vi ankom til afdelingen på operationsdagen. Alle var meget hjælpsomme med at vise os til rette, og der blev udvist stor fleksibilitet på operationsstuen både fra Søren Foghsgaards side, idet vi fik lov til at foretage ekstraktionerne inden Søren Foghsgaard skulle udføre sin Baha-operation og fra narkoselægens side i forhold til tubens placering, så vi kunne komme til at udføre ekstraktionerne. Det var et rigtig godt og dejligt samarbejde og takket være Søren Foghsgaard og narkoselægens positive indstilling lykkedes det at have patienten i centrum og undgå unødig GA. Drengens forældre var også meget taknemmelige for, at det kunne lade sig gøre, selvom de, forståeligt nok, syntes, at det lød lidt voldsomt med ekstraktion af tre tænder på en gang. Da jeg kontaktede forældrene dagen efter, kunne de dog oplyse, at alt var gået fint, og deres søn havde haft det bedre efter narkosen end tidligere. Der var ingen gener fra mundhulen, men forbindingen på hovedet generede drengen. Drengen skal sandsynligvis have ekstraheret flere primære tænder ortodontia causa, og hvis drengen skal have foretaget Baha-behandling i den anden side, håber jeg, at det vil være muligt at gentage det gode samarbejde. BAHA er et benforankret høreapparat, der sidder på kranieknoglen lige bag ved øret. Det sidder fast ved hjælp af et implantat, som indopereres i kranieknoglen. Via den sendes lyd ud i kraniet. Svingningerne går via kranieknoglen udenom mellemøret og når det indre øre, fordi det indre øre er integreret i kranieknoglen. 10

11 En patientklagesag hos Patientombuddet Af Lars Høvenhoff, overtandlæge Randers Kommunale Tandpleje. I Randers Kommunes Tandpleje arbejder vi meget med begrebet: Den lærende organisation. Vi sørger for at lære at de ting, vi gør, og de tilbagemeldinger vi får. Vi har af og til en enkelt sag, hvor der ønskes at klage over vores måde at agere på den behandling, der er givet eller på afslag på behandling. Dette indlæg er skrevet for at give et indblik i nogle af de facetter, en sådan sag giver. Det er stof til eftertanke, og samtidig kan det skabe debat om begrebet informeret samtykke. Case: Vores patient lad os kalde ham Ib han er patient eller har i hvert fald et stort behandlingsbehov. Ib er knap seks år, og hans liv i tandplejen har været præget af mange udeblivelser mange forgæves forsøg på at komme i dialog med forældre mange forgæves forsøg på at opsøge, forebygge og behandle. Der er tit smerter, og tandplejepersonalet på den klinik, hvor Ib hører til, kan ikke komme igennem med behandling. Derfor henvises Ib til den i Tandplejen, der har specielle kompetencer på området og som har stor erfaring i kommunikation samt brug af Dormicum. Ved første konsultation kan det konstateres, at mange primære tænder har abcesser og bør fjernes. Der er samtidig en klar holdning til, at her kan almindelig tandbehandling med lattergas og lokalanalgesi, evt. supplereret med Dormicum, ikke række. Det besluttes at henvise til GA hos Tandplejens samarbejdspartner i Region Midt. Flere tænder bør fjernes. Familien forstår nogenlunde dansk. Ib er yngste i en søskendeflok på tre. Der redegøres for, hvorledes forløbet vil foregå. Papirer udfyldes, journalen skrives. Der skal fjernes primærer molarer og nok også incisiver, da de er smertevoldende. Fire 6-ere bedes lakeret. Behandlende tandlæge vil afgøre, hvilke tænder der skal fjernes, når undersøgelsen i GA giver de endelige diagnoser. På sygehuset udspiller der sig et forløb, hvor familien overraskes over, at der måske skal fjernes flere end de fire tænder. De er meget oprørte, men accepterer at Ib bliver lagt i narkose, og at den nødvendige behandling gennemføres. Alt forløber planmæssigt under OP, og det er en glad og smilende Ib, der dukker op på klinikken. Der er dog lige en detalje. Familien vil klage over, at der er blevet fjernet 10 primære tænder og ikke som lovet fire tænder! De er blevet ført bag lyset og har mistet tilliden til os tandlægen systemet, siger de. Efter et møde med sundhedschefen fastholder familien, at der skal klages, og der hjælpes med udfyldelse af klage sammen med tolk. Patientombuddets afgørelse Patientombuddet får - da sagen kører sin gang - udtalelser fra tandlæge samt fra overtandlægen og ser selvfølgelig alt journalmateriale. Og så kan man bare vente. Der går et halvt års tid, så dukker der endelig en afgørelse op: Tandlægen ved Randers Kommunes Tandpleje - Randers Kommunes Tandpleje - Region Midts tandlæge og Region Midt har handlet korrekt og levet op til de normer og krav, der stilles. Når vi ikke har mulighed for at stille helt korrekte diagnoser, fordi vi ikke kan undersøge sufficient og dermed ikke lægge en endelig behandlingsplan, har vi nu Patientombuddets afgørelse, der tilsiger, at det er OK at tage de beslutninger, når barnet er i GA og så handle derefter. Vi har i Sundhedsloven et begreb omkring informeret samtykke. Det vil vi selvfølgelig leve op til. Men der er situationer, hvor den sunde fornuft må råde, og det er blandt andet i et tilfælde som dette, hvor der er signaleret, at der skal fjernes et antal tænder, men at den endelige afgørelse først kan tages under GA - så 11

12 skal der ikke standses og tages en dialog om, det nu også er i orden. Der er også andre situationer, hvor det informerede samtykke udfordrer den kommunale tandpleje i måden at drive rationel klinikdrift på, men her vandt dog den sunde fornuft sammen med fyldestgørende journalføring. Hvad lærte vi så: At det er vigtigt at forklare, beskrive og skrive, hvad der skal ske. At vores opfattelse kan være en ting at stressede mennesker med andet i bagagen kan opfatte tingene på en anden måde. Vi lærte også, at systemet virker. Klager blev taget alvorlig og hørt. Grundighed i svaret fra Ombuddet. Men derfor påvirker det alligevel både medarbejdere og ledelse, når sådan en sag forløber. Ib er stadig glad og har fine nye fortænder. Modtagere af støtte fra DOFT's Forskningskonto 2014 Birgit Klausen er tildelt kr. i støtte til projektet Odense Børnekohorte Tandplejerprojekt. Azam Bakhshandeh og Vibeke Quist er tildelt kr. i støtte til projektet SEALANT- DK. Anne Birgitte Grønbæk er tildelt kr. i støtte til projektet Dento-alveolær kirurgi i en stor, dansk kommunal tandpleje et deskriptivt studium. Ulrik Lausten-Thomsen er tildelt kr. i støtte til projektet Overvægt i barndommen og dental sundhed. Pia Wogelius er tildelt kr. i støtte til projektet Årsager til hypomineraliserede permanente tænder blandt danske børn. Med støtte fra forskningskontoen følger samtidig en forpligtelse til at bidrage med en artikel til DOFT's nyhedsbrev. I starten af 2014 bragte vi Randi Abrahamsens bidrag "Kan et Biofeedbackapparat (Grindcare ) anvendes til behandling af søvnbruksisme hos børn?". Runde fødselsdage i maj 60 år Marianne Braa 8. maj Else Sommer, 25. maj Tove Kirstine Ruskjær, 25. maj 50 år Pia Johansen, 19. maj 40 år Signe Hauberg Søndergaard, 21. maj Katja Thor, 21. maj 12

13 Kasuistiksymposium januar 2014 Af Valdemar Hein, distriktstandlæge Høje-Taastrup Kommune. For andet år i træk arrangerede Tandlægeskolen i København kasuistiksymposium, hvor der var arrangeret adskilt program for henholdsvis klinikassistenter og tandlæger & tandplejere. Hensigten med kasuistiksymposiet er, at deltagerne får mange, men forholdsvis korte oplæg inden for forskellige områder af faget. Og da Tandlægeskolen i København huser nogle af verdens førende forskere inden for vores felt, så var forventningerne på forhånd høje til et velspækket program over to dage. Og forventningens glæde blev ikke den største; kasuistiksymposiet bød på flere lækkerbiskner, og man forlod lørdag eftermiddag Panum overmåde mæt og veltilfreds over at være blevet fodret med den nyeste viden inden for de forskellige fagområder. Nedenfor følger mine noter og betragtninger omkring de mange indlæg. Fredag d Efter introduktion af konstitueret institutleder lektor ph.d. Anne Marie Lynge Pedersen kom oplæggene som perler på en snor: Eksterne rodresorptioner ved lektor ph.d. dr.odont. Lars Bjørndal (LB) og adjunkt ph.d. Eva Lauridsen (EL). Inflammatorisk rodresorption er en hurtigt progredierende patologisk resorption, der ubehandlet vil føre til tandtab. Tidlig diagnostik er derfor afgørende for prognosen. Først definerede LB forskellen på de eksterne og interne resorptioner; især er det vigtigt at huske på, at pulpa er vital ved de eksterne rodresorptioner. Enoral røntgen er derfor en vigtig diagnostisk faktor for at kunne stille diagnosen så tidligt som muligt. Derefter blev de fire klasser af eksterne resorptioner gennemgået, hvor de to første, tidlige læsioner har en rimelig prognose, hvis de opdages og behandles i tide. Det trænede øje vil kunne opdage pink spot lesion langs cervicalranden på eksempelvis en traumetand eller ortodontisk behandlet tand. Her vil behandlingen bestå af fjernelse af det eksterne granulationsvæv, brug af trichloracetatsyre samt fylde med plast. Ved de senere diagnosticerede og mere fremskredne rodresorptioner langs roden må der ligeledes forsøges at fjerne granulationsvæv samt pulpotomibehandling med skylning med natriumhypoklorit og calciumhydroxid seance. Evt. bør man henvise til specialist, det kunne være Tandlægeskolens Endodontiafdeling: Herefter kom EL med cases med traumeinduceret inflammatorisk resorption. Først en case om en 6-årig dreng med en exartikuleret 1+, hvor læren igen gik på, at man via en radiologisk diagnose tidligt kan igangsætte den rette behandling. EL henviste til den glimrende som vi forhåbentlig alle kender og støtter os til i forbindelse med traumer. Konklusioner: - Meget hurtig progression - Forekommer oftest efter intrusion og avulsion (exartikulation) - 70 % diagnosticeres indenfor de første tre måneder - Inflammatorisk resorption kan standses ved endodontisk behandling; skift calciumhydroxid indlæg hver til hver anden uge indtil standset resorption. Ved manglende effekt efter gentagne calciumhydroxid indlæg, kan der forsøges med 5 % iodindlæg inden rodfyldning. - Permanente incisiver hos børn i vækst skal bevares så vidt det er muligt af hensyn til udviklingen af processus alveolaris 13

14 Justering og kontrol af ekspansionsplade i forbindelse med behandling af krydsbid ved lektor og specialtandlæge Liselotte Sonnesen (LLS). I mange kommuner uddelegeres den tidlige behandling af krydsbid med ekspansionsplade ofte til lokalklinikkerne. LLS kom ind på indikationen og behandlingsvarigheden for de dentoalveolære afvigelser med neuromuskulær afvigelse unilateralt; en tilstand der er kendetegnet ved midtlinieforskydning og distal okklusion. I det primære tandsæt er det op til % af tilfældene, der spontant retter sig op. Hvis der ikke er tale om et basalt krydsbid (dvs. en for smal overkæbe), vil man ofte med god effekt kunne beslibe sig ud af problemet. En latter bredte sig i salen, da LLS mindede om, at man netop ikke kan beslibe sig til en bredere overkæbe. Dog vil en ekspansionsplade med fordel kunne bruges i det tidlige blandingstandsæt, dvs. tidligst ved DS2. Dog må man heller ikke vente for længe med at igangsætte behandlingen, da det vil påvirke patientens tyggeevne og vedkommende vil have svært ved at aflære sig det neuromuskulære bid. Når der skrues på pladen, udvides pladen 0,25 mm pr. omdrejning. Hvis som typisk skrues to gange om ugen vil man med andre ord kunne regne med 0,5 mm ekspansion om ugen. Dette kan med fordel informeres patienten og forældrene, så de har en fornemmelse for, hvor længe behandlingen vil vare, hvis de konsekvent husker at skrue som anvist. Konklusion: Ekspansionsplade kan med fordel benyttes i det tidlige blandingstandsæt, hvis beslibning i det primære tandsæt ikke har afhjulpet det unilaterale krydsbid. Retentionsperioden bør være lige så lang som den aktive periode: hvis seks måneders aktiv periode, bør der ske tre måneders retention 24 timer/døgnet efterfulgt af tre måneder med natretention. Husk at slibe evt. overdækning af pladen i retentionsperioden, så biddet kan sætte sig. Plastfyldningers holdbarhed ved lektor ph.d. dr.odont. Vibeke Qvist (VQ). På basis af en nyligt afsluttet dansk-norsk informerede VQ om undersøgelsen af klasse I og II plast-, compomer- og amalgamfyldninger på børn og unge, hvor der blev påvist holdbarhed for hvert materiale. KVIT-projektet begyndte i 2001 som et kvalitetsudviklingsprojekt på baggrund af forbuddet mod amalgam i Norge. Som et hele er der tale om et praksisbaseret studie, dvs. ingen kalibrering eller randomisering. I Danmark drejer det sig om 2702 fyldninger foretaget af 33 tandlæger fra Hillerød, Hørsholm, Hvidovre og Gladsaxe. I gennemsnit lavede hver tandlæge 82 fyldninger hvoraf 2/3 var klasse I og 1/3 klasse II. Der blev noteret kavitetsdesign, +/- bunddækning, +/- genætsning og resinbehandling og +/- resinbehandling af nabotænders approximalflader efter præparation/inden fyldning. Konklusion: KVIT-projektet påviser klasse I og II-fyldninger havde længst holdbarhed med compomer > amalgam > plast. Projektet påviste endvidere langt bedre holdbarhed af plast klasse-ii fyldninger, når der blev anvendt bunddækning. Ingen effekt af approximal resinbehandling af nabotænder. Biopsitagning og malignitetsmistanke ved professor ph.d. dr.odont. Jesper Reibel (JR), assisteret af lektor ph.d. Anne Marie Lynge Pedersen (AMLP), lektor ph.d. Siri Beier Jensen (SBJ) og adjunkt ph.d. Camilla Kragelund (CK). JR mindede deltagerne om, at tandlæger i primærsektoren ikke må behandle eller tage biopsier ved mistanke om malignitet. Ved mistanke bør der i stedet henvises HURTIGT til praktiserende øre-næsehalslæge eller øre-næse-halsafdeling, som så kan visitere patienten ind i et pakkeforløb. Er man i tvivl om, hvorvidt de kliniske fund er en hastesag, så bør man ringe til en specialistkollega og få råd om, hvorvidt der bør straks-henvises. 14

15 CK gennemgik en case om en recidiverende leuko plaki, som blev fulgt igennem seks år. Der er øget risiko for malignitet, jo større leuko plaki læsionen er. SBJ gennemgik cases om hævelser i ganen. JR mindede om, at 50 % af de intraorale spytkirteltumorer sidder i ganen og 50 % af disse er maligne. HENVIS derfor altid HÆVELSER I GANEN under malignitetsmistanke. AMLP gennemgik en mb. Sjögren case. Der er mange følgesymptomer forbundet med mb. Sjögren, bl.a. MALT-lymfom hos 4-7 % af patienterne. Her er en læbespytkirtel med 6-8 spytkirtler i selve biopsien nødvendig for at kunne stille den histopatologiske diagnose. CK rundede de orale medin-cases af med en case om et residiverende sår på underlæben, aktinisk elastose. Her blev der mindet om, at man kan investere i læbepomade med solfaktor for at nedsætte risikoen for læbecancer. Konklusion: Henvis tidligt, helst samme dag, ved mistanke om malignitet. Rådfør sig evt. med specialist telefonisk, inden der henvises, hvis man er i tvivl. Henvis dog hellere en gang for meget end en gang for lidt, idet tidlig indgriben kan have stor betydning for prognosen. Indikation for brug af stålkroner ved overtandlæge ved Odontologisk Landsdels- og Videnscenter Jette Daugaard-Jensen (JDJ). Internationale retningslinjer anbefaler anvendelse af præformerede stålkroner til restaurering af primære molarer og unge permanente molarer med stort substanstab. JDJ kom i oplæget ind på indikation for anvendelsen af denne type behandling: 1. Mere end to flader med caries 2. Altid efter pulpabehandling 3. Lokale/generelle udviklingsanomalier 4. Tandsæt med udtalt slid/erosion. 5. Oprette okklusion på tænder i infraposition 6. Meget cariesaktive patienter, evt. i generel anæstesi. Kontraindikationer er tænder tæt på fældning og evt. nikkelallergi. Der findes på markedet i øjeblikket to producenter: 3M (stålfarvet) og NuSmile (tandfarvede). Der er forståeligtnok bedre forælderaccept af de tandfarvede stålkroner, men i øjeblikket bliver de ikke forhandlet i Danmark. Dog kan de med fordel bestilles via postordre i Tyskland. Alternativt kan man tage kontakt til sit dentaldepot og forhøre sig om muligheden for at få bestilt dem hjem. The Hall Technique blev kort omtalt uden at gå i deltaljer (se videoer på som er en metode, hvorved præformerede stålkroner til primære molarer cementeres uden lokalanæstesi og uden forudgående excavering/præparering, men evt. med brug af separationselastikker kronen cementeres blot direkte med glasionomercement oven på den karierede mælkemolar og patienten tygger kronen på plads og har angiveligt adapteret til den eventuelle lette suprakontakt inden for ti minutter. En som jeres udsendte personligt ser frem til at afprøve hjemme på klinikken på indikation! Efterfølgende fortalte JDJ om brugen af stålkroner på permanente molarer, det være sig MIH, amelogenesis imperfecta og den mere sjældne dentinogenesis imperfecta. Især brugen af stålkroner på patienter med følsomme hypomineraliserede 6 ere kan have gavn af behandling med stålkroner, hvis forudgående behandling med glasionomer (eksempelvis VitreBond) eller fyldninger ikke har kunnet gøre pt. symptomfri. 15

16 Konklusion: Brug stålkroner på indikation og som et alternativ i værktøjskassen. Få noget erfaring med brugen af Halls Technique, som er en minimal invasiv behandling, som selv små børn med store carieslæsioner har accept til. Okklusion og progredierende fæstetab ved afdelingstandlæge ph.d. Anne Havemose Poulsen (AHP). Tandløsning, tandtab og tandvandring er ofte en komplikation til marginal parodontitis. En progredierende tandmobilitet skal behandles sufficient, ellers mistes tanden. Når først patienten med marginal parodontitis begynder at miste tænderne, og især hvis der mistes mange tænder, bliver den okklusale belastning af resttandsættet forøget og vi kan miste kontrollen over progressionen af den marginale parodontitis. AHP tog udgangspunkt i en case med en patient, der igennem flere år havde gået på Tandlægeskolen og var blevet arvet fra den ene studerende til den anden til den tredje. Den overordnede parodontitis-diagnose havde desværre fra begyndelsen været for optimistisk (parodontitis marginalis adulta lenta), hvorfor det tiltagende fæstetab på flere tænder endte med multiple ekstraktioner grundet den overordnede diagnose, parodontitis marginalis adulta rapida. Med udgangspunkt i Cochrane metastudier kan det konkluderes, at traumatisk okklusion ikke i sig selv fremkalder parodontitis marginalis, men kan øge mobiliteten og inflammationen af tænder med i forvejen progredierende fæstetab/pardodontitis. Konklusion: Sørg for at få kontrol over det progredierende fæstetab, men sørg også for, at patienten får fikseret evt. løse tænder, hvor der sker traumatisk okklusion. Denne fiksering kan ske vha. plast, broer, sammenloddede kroner og evt. kombineret med en bidskinne om natten. Pletter på tænderne ved overtandlæge Ulla Pallesen (UP). Pæne tænder er en vigtig del af ansigtets æstetik og derfor en velværemæssig faktor for mange. Når tænderne er uæstetiske og patienten har et reelt behov for behandling, er det vigtigt, at tandlægen sørger for, at denne udføres på et biologisk grundlag, hvor der tages hensyn til tandsubstans, pulpa, gingiva, alder og ikke mindst holdbarhed. Uæstetiske tænder kan ofte gøres pænere med blegning, emaljemikroabrasion, plast eller keramik. Derefter mindede UP om, at den bedste kosmetiske behandling altid er ingen behandling! alle former for behandling koster enten hellig emalje og/eller kræver omlavning, hvorved man påfører patienten en varig udgift ved konsekvenserne af behandlingen. Årsager til misfarvning: 1. uorganiske farvestoffer (svære at fjerne, fx Percy-Howe, tetracyklin) 2. organiske farvestoffer (lette at fjerne, intensiveres over tid) 3. optisk fænomen (svære at fjerne, fx hypomineralisering, erosioner og obliterationer). Lovgivningen dikterer (Sundhedsstyrelsens vejledning), at det ikke tilladt at lave kosmetiske behandlinger på patienter under 18 år. Endvidere skal al kosmetisk behandling først igangsættes, når patienten har haft mindst to dages betænkningstid, ligesom det er påbudt at lave kliniske før-og-efter fotos. Derefter gennemgik UP cases med behandlingsmetoder ved fire former for kosmetisk behandling. 16

17 UP s indlæg var som altid præget af en vis betagelse fra mange af tilhørerne i salen. Det er altid inspirerende at se, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre på en minimal invasiv metode, som gør en stor forskel for patienterne. Konklusioner: 1. Helst ingen behandling! 2. Send dem godt ud af døren fra den kommunale tandpleje, så der går lang tid, før der skal ske omlavning af eventuelle kosmetiske behandlinger. 3. Hvis det ikke lykkes at dække misfarvninger på anden vis, så vælg en keramisk krone frem for en facade, da der er for stor fare for recidiv, da facaden oftest er for tynd og gennemskinnelig. Endodonti af molarer, herunder revisionsbehandling ved lektor ph.d. dr.odont. Lars Bjørndal (LB). LB kom via cases ind på procedurerne ved endodontisk behandling af molarer. Principperne for mekanisk udrensning i fire faser: 1. Sondering af kanal med #15 og # Koronal udvidelse af kanalindgangene med eksempelvis Gates-bor (NB: udskyd rodmål til efter koronal udvidelse, da ER ellers ændres, når der fjernes yderligere kanalvæg koronalt). Brug gerne rigeligt med tid til denne fase, da det letter de følgende faser. 3. Rodmål-bestemmelse og videre mekanisk udrensning ned til ER med #15 og # Afsluttende udrensning af det apicale område. Den endelig udrensning bør være 0-2 mm fra vertex UANSET DIAGNOSE. Fjernelse af smearlaget sker ved brug af natriumhypoklorit og EDTA, ligesom der med fordel kan laves indlæg med 5 % iod i minutter. Konklusion: Der findes mange forskellige systemer til mekanisk udrensning det ene kan være ligeså godt som det andet. Husk dog altid aseptisk arbejdsgang, der bedrer prognosen uanset diagnosen. Brug gerne forstørrelse til at finde samtlige kanaler! Anfør altid en diagnose/tilstandsbeskrivelse på dels pulpa, dels det apikale parodontium. Lørdag d. 25. januar Efter en fredag aften med X-factor og ellers tidligt i seng, stod den lørdag morgen kl. 08:00 på endnu en dag på Panum med masser af vidensdeling fra de lærde kolleger og oplægsholdere. Konstitueret institutleder lektor ph.d. Anne Marie Lynge Pedersen bød godmorgen og velkommen til alle, også de der ikke havde deltaget om fredagen. Herefter gav hun ordet til først Svante Twetman: Colgate Palmolive: Ny banebrydende teknologi inden for cariesforebyggelse ved professor dr.odont. specialtandlæge Svante Twetman (ST). ST kom med et oplæg om baggrunden for arginin i tandpasta, inden Lone Lenes (LL) fra Colgate fik lov at fortælle om Colgates nye tandpasta den lilla. ST kom ind på, at det handler om at skabe balance i vores biofilm, så de aciduriske bakterier ikke tager over og der skabes et cariogent miljø, hvis biofilmen kontinuerligt bliver stresset ved indtag af sukker (den økologiske plak hypotese). Så længe der er balance og diversitet i plakken er der sundhed. Vi bør derfor respektere vores bakterier! var budskabet fra ST. Man kan undgå at stresse biofilmen på fem måder: 1. Hæmning af bakteriernes metabolisme (fluor, xylitol), hvilket resulterer i mindre syreproduktion. 2. Mindre sukker. 3. Mekanisk fjernelse af plakken ved tandbørstning og tandtråd. 17

18 4. Stimulere spytmængden aminosyrer arginin og probiotika 5. Blokere substratet ved fx fissurforsegling 6. Alt andet, der bidrager til at holde ph-værdien høj. Hvor streptococcus mutans formår at omdanne sukker til syre, så findes der tilsvarende bakterier i plakken, der formår at omdanne arginin til base, hvilket er baggrunden for, at Colgate har udviklet deres nye tandpasta. Herefter fulgte LL med en præsentation af Colgates nye tandpasta. Non-invasiv behandling af slidte og eroderede tænder ved overtandlæge Ulla Pallesen (UP). Adhæsivteknikken har i dag gjort det muligt at udføre bidrekonstruktioner af det stærkt slidte og eroderede tandsæt efter non-invasive principper Sådanne behandlinger både med og uden bidhævning kan ofte udføres med direkte plast og keramiske stålkroner. Herved kan omfattende protetisk restaurering i mange tilfælde undgås samtidig med, at biologiske hensyn til pulpa og parodontium tilgodeses. Som altid leverede UP endnu et blændende oplæg med cases, hvor hun viste, hvad der er muligt vha. plast og til dels keramik. Vigtigste pointer var, at behandlingen naturligvis altid bør tilrettelægges ud fra den enkelte patients behov, samt at man skal gøre patienten opmærksom på, at der ofte er behov for omlavninger. Endvidere at vi alle kan adaptere til 2-3 mm bidhævning, hvilket som oftest er nødvendigt hos patienter med stærkt eroderede tandsæt. Rehabilitering ved professor Klaus Gotfredsen (KG), adjunkt ph.d. Esben Boeskov Øzhayat (EBØ), afdelingstandlæge Lone Forsberg (LF), afdelingstandlæge ph.d. Betty Holm (BH), tandlæge Sharifah Abdullah (SA), tandlæge Lars Poulsen (LP), tandlæge Jakob Lempert (JL), adjunkt ph.d. Ana Benetti (AB). KG havde æren og fornøjelsen af at være tovholder på den næste del af programmet omhandlende oral rehabilitering. Vigtigheden af at risikovurdere den enkelte patient blev indgangsbønnen. EBØ fortalte engageret om sit arbejde med at lave spørgeskemaer til patienterne på oral rehabiliterings afdelingen. Med udgangspunkt i OHIP-49, der tager patientens perspektiv, var det tankevækkende, at det allervigtigste for patientens tilfredshed var informationen og kommunikationen. EBØ opfordrede til, at man lytter noget mere til patienten vi får masser af essentiel information at vide på denne måde; banalt, men ikke desto mindre noget vi angiveligt for tit glemmer i hverdagen. LF fortalte om vigtigheden af at forventningsafstemme med patienten inden udfærdigelse af aftagelig protetik. Forskellige cases med diverse aftagelig protetik blev herefter gennemgået. Ligeledes gennemgik BH to cases med implantat protetiske løsninger pga. diverse agenesier. SA fortalte om de cancer-pakkeforløb, der siden d har været gældende inden for hovedhalskræft. Som Jesper Reibel talte om i fredagens program, så er det vigtigt at henvise hurtigt ved mistanke om malignitet. SA informerede om de fire faser i pakkeforløbene: indgang udredning behandling efterforløb med 5-årig kontrol. Ved behov for henvisning havde SA taget telefonnumre til de på Sjælland beliggende øre-næsehalsafdelinger, som man kan henvise til: Rigshospitalet: Køge: Hillerød:

19 Herefter gennemgik LP og JL forskellige cases blandt de ca. 300 patienter, der hvert år kommer igennem specialklinikken for kæbeprotetik. Her kommer mange patienter, som har været igennem et hovedhalskræftforløb. Især lukning af defekter (obturationsproteser) blev gennemgået på såvel slides som filmklip. AB fik lov til at runde protetik-delen af ved at tale om reparation af aftagelige proteser. Her var anbefalingen, at reparation så vidt muligt bør ske ved varmepolymisering eller alternativt ved lyspolymerisering for at nedsætte mængden af monomer i protesen. Som praktiske tips kunne AB anbefale: 1. Opbevar protesen i vand i 24 timer før udlevering efter reparation for at nedsætte mængden af monomer. 2. Opbevar protesen i vand om natten de første uger efter udlevering efter reparation. 3. Ved persisterende irritation af mucosa efter reparation, forsøg da at ændre materialet fra PMMA (autopolymeriserende) til EGDMA (varmepolymeriserende) for at nedsætte mængden af monomer. Kæbeledsdiagnostik og røntgen ved lic.odont. dr.odont. specialtandlæge Merete Bakke (MB). MB fortalte først generelt om temporomandibulær dysfunktion (TMD), som 5-10 % af befolkningen lider af. Incidensen er stigende med alderen, ligesom kvinder er overrepræsenteret. Efter en genopfriskning af de medfødte og erhvervede kæbeledslidelser, gennemgik MB en case om en 53- årig kvindelig leddegigtspatient med højresidig kæbeledsproblemer. MB henviste til hjemmesiden hvis man var interesseret i at dykke yderligere ned i emnet. Konklusion: ConeBeam CT er et godt diagnostisk værktøj, men husk at hold det op imod de kliniske fund, da der ellers kan være tendens til overbehandling af patienter uden symptomer. Amotio hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin ved specialtandlæge Thorkild Knudsen (TK). TK fortalte om baggrunden for blodfortyndende medicinsk behandling, og hvilke forholdsregler man bør tage sig, hvis man har en medicinsk kompromitteret patient til kirurgisk behandling. INR-værdien fortæller noget om blodets evne til at koagulere. INR-værdien øges naturligvis ved blodfortyndende behandling, men kan også øges ved feber, fysisk hyperaktivitet og alkohol. Desuden øges INR-værdien også af visse typer antibiotika (metronidazol og dicloxacillin) samt svampemidler (brentan og fluconale). TK anbefalede at let øvede tandlæger selv kan foretage kirurgiske indgreb på patienter med en INR-værdi på 1-2, mens erfarne tandlæger kan tage sig af patienter med INR-værdi op til 2,5. Alt derover bør henvises til TMK-afdeling. Konklusioner: blodfortyndende medicin må ALDRIG seponeres blot pga. tandkirurgisk indgreb, da man risikerer, at patienten får en blodprop. Giv 2 gram Amoxicillin eller 600 mg Dalacin (v. penicillinallergi) præoperativt. Vær forberedt på at standse blødningen vha. tranexamsyre, adrenalin, spongostan eller surgicel. Rodresektion og retrograd rodfyldning ved specialtandlæge Malene Hallund (MH) og specialtandlæge Lars Pallesen (LP). Der findes et uvist stort antal apicale opklaringer hos den danske befolkning. En stor del af disse kræver behandling og når konventionel endodonti er kommet til kort, må vi overveje kirurgisk behandling. 19

20 MH og LP dublerede hinanden i dette oplæg, hvor indikationen for kirurgisk behandling af apicale infektioner blev gennemgået. Desuden blev forskellige kirurgiske incisioner gennemgået ved forskellige cases. Konklusion: Et velfungerende tandlægeteam (tandlæge + klinikassistent) kan med en vis forudsigelighed for prognosen håndtere retrograd rodfyldning/rodspidsamputation på 3,2,1+1,2,3 samt 3-3. Behandlinger på andre tænder end disse bør overvejes at sendes til specialister for at undgå komplikationer i forbindelse med behandlingen. Flere forskellige materialer er velegnede som rodfyldningsmaterialer (MTA, retroplast, ZnO, super-eba). Dermed blev lørdagen afsluttet på blodig vis, og en afsluttende gå-hjem håndbajer tilbudt tilhørerne. Vi er mange, der glæder os til at se, hvilket program Tandlægeskolen vil tilbyde ved næste års kasuistiksymposium forhåbentlig bliver det ligeså indbydende på trods af de millionbesparelser, som skolen har i vente i år og til næste år. Tak til alle oplægsholderne for to spændende og lærerige dage. Nyt udefra Fire medlemmer gennemlæser og refererer fra hver deres internationale tidsskrift. Det drejer sig om følgende fire: Tandläkartidningen, Community Dentistry, Dental Traumatology og European Archives of Paediatric Dentistry. I nyhedsbrevet bringer vi løbende anbefalinger af relevante artikler og nyheder. To abstract: Jesper Hohwy, overtandlæge i Brøndersev Kommunale Tandpleje. Video diaries to capture children s participation in the dental GA pathwayideo diaries to capture children s participation in the dental GA pathway H. D. Rodd M. Hall C. Deery F. Gilchrist B. Gibson Z. Marshman Received: 30 October 2010 / Accepted: 24 January 2013 / Published online: 20 June 2013 European Academy of Paediatric Dentistry Aim To explore children s experiences of having teeth extracted under general anaesthetic, with a focus on opportunities to participate in their care pathway. Study design Qualitative study where analysis was informed by a narrative approach. 20

DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed

DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed 2014 DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed I DOFT rummer vi alle ansatte tandlæger. Uanset hvilken af de fire sektorer, du arbejder i, hvad enten det er i staten, regionerne, kommunerne

Læs mere

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling N r. 1 6 Kosmetisk tandbehandling Denne brochure er et supplement til de oplysninger, som din tandlæge har givet dig. Tandlæge: Information fra Tandlægeforeningen Tlf. 70 25 77 11 Denne patientvejledning

Læs mere

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Bilag 6 Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Indledning I forbindelse med overvejelse om at oprette en fælleskommunal tandregulering for kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Glostrup,

Læs mere

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering.

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering. Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos tandplejer, eller mødregruppe får et besøg af en tandplejer efter aftale. Indhold: I dialog med forældre

Læs mere

Syv bud på den bedste ansøgning

Syv bud på den bedste ansøgning XXX Af xxx Syv bud på den bedste ansøgning Hvorfor skal tandplejen vælge dig som ansøger what s in it.. ikke kun for dig, men også for tandklinikken? Sidste spørgsmål er især vigtigt at få besvaret, og

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge Fredag d. 6. september 2013 kl. 8.30 14.00 i Aud. 2 08.30-09.15 Introduktion til Pædodonti 09.15-10.15

Læs mere

Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge

Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge Individuel strategi er udgangspunktet for tandlægebesøgene i forløbet 0-18 år. Det anslås behov for et gennemsnitligt antal tandlægebesøg

Læs mere

DOFT Efterårskursus 2014

DOFT Efterårskursus 2014 DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Under overfladen Efterårskursus 2015 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Faget pædodonti omfatter alle aspekter af oral sundhed og tandpleje for børn og unge. Det betyder, at vi i vores dagligdag

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Fremtidens ledelse i tandplejen

Fremtidens ledelse i tandplejen Tekst og foto: Lene Outzen Foghsgaard Fremtidens ledelse i tandplejen 75 ledere i den kommunale tandpleje og andre med interesse i ledelse, blandt andet tillidsrepræsentanter og børne- og unge chefer,

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens

Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens ydelser fra 1. oktober 1999 ( justeringer efter ændringerne pr. 1. april 2004). Afregningssystemet i sygesikringsoverenskomsten

Læs mere

konference » 8 Børn skal ikke spørges men høres LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf

konference » 8 Børn skal ikke spørges men høres LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf Professor Sven Poulsen, formand for Dansk Pædodontisk forening byder velkommen til dagens konference om udsatte LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf Udsatte børn konference 8 Dansk Pædodontisk

Læs mere

Helkeramik og cementering med Jacob Slavensky.

Helkeramik og cementering med Jacob Slavensky. Kursus 1 Helkeramik og cementering med Jacob Slavensky. Vi har alle hørt om, hvor pæne restaureringer vi kan lave med helkeramik. Vi har også alle hørt om, hvor besværligt det er med præparation, aftrykstagning,

Læs mere

Den Kommunale Tandpleje. Fælles kommunikationsstrategi. Snitflader mellem den kommunale tandpleje og Region Midt. Hvem gør hvad og hvornår?

Den Kommunale Tandpleje. Fælles kommunikationsstrategi. Snitflader mellem den kommunale tandpleje og Region Midt. Hvem gør hvad og hvornår? Fælles kommunikationsstrategi Oplæg Dorthe Arenholt Bindslev Ledende specialtandlæge Silkeborg Kommunale Tandpleje & Lektor MSK, ph.d. Afd. f. Ortodonti, Århus Tandlægeskole Snitflader mellem den kommunale

Læs mere

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Guide for tandlæger og tandplejere Dentition, okklusion, pladsproblemer og funktion 3-5 årige Eruptionsafvigelser og funktionelle malokklusioner

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Talentnyhedsbrev nr. 6-8. maj 2013

Talentnyhedsbrev nr. 6-8. maj 2013 Talentnyhedsbrev nr. 6-8. maj 2013 Samarbejde i særklassse - High performance teams / Teamudvikling Erfa-møde om lederpraktik - få inspiration til arbejdet med din talentudvikling Konstitueret som planchef

Læs mere

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ

Læs mere

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder Tandplejen har følgende fokusområder i 2013: Forebyggelse af huller i tænderne hos de 20 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies. Det er i dag muligt at identificere de

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Til stede: Holdrepræsentanter: Farah Abdulkader (hold 5), Annelie Bolldén (hold 7), Christian (hold 9)

Til stede: Holdrepræsentanter: Farah Abdulkader (hold 5), Annelie Bolldén (hold 7), Christian (hold 9) D E P A R T M EN T O F E D U C A T I O N A N D S T U D E N T S E R V I C E S K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 6. JUNI 2014 Forum Semestermøde for 4. sem. KA AFDELING FOR Møde

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2015

Ledelse i Frederikssund 2015 Ledelse i Frederikssund 2015 December 2014 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Kontrakt 2015-2016 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75 : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006 TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse Tandlægevagten Frederiksborg Amt Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse

Læs mere

Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal. Behandling af følsomme tandhalse Følgebehandling efter tandudtrækning

Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal. Behandling af følsomme tandhalse Følgebehandling efter tandudtrækning SIKRINGSGRUPPE 1 Reguleringstillæg 16,9% 1. Diagnostik Ydelse Patient Tilskud I alt 1111 Udvidet diagnostisk grundundersøgelse 315,93 210,62 526,55 1112 Diagnostisk grundundersøgelse (DG) fra 26 år 152,60

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v.

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v. SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik m.v. Ydelse Patient Tilskud I alt 1140 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse fra 26 år 152,08 101,39 253,47 1141 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse, 18-25 år 88,71 164,76

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v.

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v. SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik m.v. Ydelse Patient Tilskud I alt 1140 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse fra 26 år 149,47 99,65 249,12 1141 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse, 18-25 år 87,19 161,93

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. 6. Ydelser uden tilskud. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal

SIKRINGSGRUPPE 1. 6. Ydelser uden tilskud. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik m.v. Ydelse Patient Tilskud I alt 1140 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse fra 26 år 149,34 99,56 248,90 1141 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse, 18-25 år 87,11 161,79

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg N r. 1 4 Tandfyldninger og -indlæg Tandfyldninger og -indlæg Mange har prøvet at have et hul i en tand (caries) og få det behandlet med en fyldning. Men der findes forskellige materialer og metoder, og

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune 10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé

Læs mere

Overtandlæge til Frederikssund Kommune

Overtandlæge til Frederikssund Kommune JOB- OG KRAVPROFIL Jens Marcussen København den 9. september 2013 Overtandlæge til Frederikssund Kommune AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY INDIA ITALY LATVIA

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Amtsspecialtandplejen I Frederiksborg Amt

Amtsspecialtandplejen I Frederiksborg Amt Amtsspecialtandplejen I Frederiksborg Amt Indholdsfortegnelse: Amtsspecialtandplejen 1 Personkreds. 3 Identifikation af personkredsen. 3 Identifikation af personer omfattet af overgangsordningen. 3 Konsultativ

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

NTAK TIDENDE Nr.1 Årg. 24 2014

NTAK TIDENDE Nr.1 Årg. 24 2014 NTAK TIDENDE Nr.1 Årg. 24 2014 Kære kolleger. Vi har hermed fornøjelsen af at tilbyde 4 nye fantastiske kurser. Temaerne er: Prækursus : Vinsmagning i samarbejde med Skovgaard Vine 1.Diagnostik af orofaciale

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2010

Honorartabeller 1. oktober 2010 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2012

Honorartabeller 1. april 2012 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2011

Honorartabeller 1. april 2011 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Ergoterapeutforeningen Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Dentoalveolær kirurgi Live operationer

Dentoalveolær kirurgi Live operationer Dentoalveolær kirurgi Live operationer Jens Lætgaard Visdomstænder? Irreversibel patologi Profylaktisk - v. risiko for udvikling af patologi Tæt/kompleks relation til can. mand. taler imod Coronectomi

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2011

Honorartabeller 1. oktober 2011 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70257711 Fax 70251637 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Søren Schou, Eva Sidelmann Karring, Andreas Stavropoulos, Søren Ahlmann, Flemming Isidor og Palle Holmstrup Afdelingerne

Læs mere

Kursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge

Kursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Kursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Tirsdag d. 11. november 2014 i Odense Velkommen til kursus i vågen sedation ved brug af lattergas

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10

Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10 Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10 Deltagere: Medarbejdere fra Trinbrættet Formand: Mette Mørk Bjørnskov, konstitueret leder i Trinbrættet Trinbrættets høringssvar tager sit afsæt i

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild. Kontrakt 2013-14 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75, 9530 Støvring : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner,

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere