Anbefalinger for den integrerede social-, sundhedsfaglige og pædagogiske indsats for personer med et problembrug af stoffer.
|
|
- Rasmus Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anbefalinger for den integrerede social-, sundhedsfaglige og pædagogiske indsats for personer med et problembrug af stoffer. Peter Ege, marts 2015 Jeg blev oprindeligt inviteret til KABS VIDENS s misbrugskonference i år for at sige noget om Socialministeriets/Servicestyrelsens Nye nationale retningslinjer for den sociale misbrugsbehandling. Jeg blev i slutningen af 2014 orienteret om at anbefalingerne var lige på trapperne, at jeg sagtens kunne nå både at læse og kommentere dem inden konferencen. Men så i slutningen af februar kom der en kontramelding fra Thomas Fuglsang. Et udkast af anbefalingerne var sendt i intern høring, der var mange reaktioner på udkastet, der ville gå en rum tid inden Socialministeriet ville nå frem til et slutdokument, og ingen uden for en snæver kreds måtte se udkastet. Åbenbart arbejder man med samme hastighed i Socialministeriet som i Irak-kommisionen. Hvad så? Thomas foreslog så at når Socialministeriet ikke kunne snøvle sig sammen så kunne jeg da komme med nogle retningslinjer om behandling, det mente han nok jeg skulle være mand for. Det var jo smigrende, men så tilføjede han, at det kunne betragtes som et testamente fra min side, og så følte jeg at jeg stod med det ene ben i graven. Men selvfølgelig sagde jeg da ja. Det er klart at når man kun har uger, og ikke år, til at fremkomme med nogle anbefalinger, så må man begrænse sig. Og måske kunne man koge det hele ned til den anbefaling som en gammel, klog spåkone fremsiger i Roberto Bolanos roman 2666: At selvom det var rigtigt at der åbnede sig en bundløs afgrund for enden af al vor møje, anbefalede hun til en begyndelse to ting, den første var ikke at snyde folk, den anden at behandle dem korrekt. Herefter kunne man tale om resten. Selvom det er en rigtig god anbefaling for alt socialt arbejde er det nok lige lidt at slippe af sted med. Jeg har valgt en titel der er noget anderledes end Socialministeriets. Min ser sådan ud: Anbefalinger for den integrerede social-, sundhedsfaglige og pædagogiske indsats for personer med et problembrug af stoffer. 1
2 Jeg synes betegnelsen social behandling er et misfoster, men det er helt forfærdeligt, at man nu igen undlader at lave en samlet vejledning, og laver en vejledning kun for sociale behandling. Man vælger at betragte den sociale og den sundhedsfaglige behandling som adskilte størrelser, selv om den afgørende forudsætning for at der kan ske fremskridt på vores område at den social- og den sundhedsfaglige indsats integreres. Det er gået op for mange kommuner, men åbenbart ikke for ministerier og styrelser, selvom vi er mange der gennem årene har efterlyst en samlet vejledning. Som sagt har jeg af mange grunde været nød til at begrænse mig. Jeg vil derfor ikke sige noget om den nødvendige udredning og monitorering, eller om kvalitetsudvikling og forandringsteorier. Jeg vil begrænse mig at sige noget kort om den psykosociale og den medikamentelle behandling, og her begrænse mig til substitutionsbehandlingen. Den psykosociale indsats Vi ved godt, at behandling og de øvrige indsatser vi tilbyder vores brugere har en effekt. Men hvad er afgørende for en evt. behandlingseffekt? Der er en tyrkertro på at bare vi anvender den bedste evidensbaserede metode så gør vi det bedste for vores brugere. Spørgsmålet er så om der er en bedste metode for alle, eller måske mere sofistikeret, en bedste metode til en given bruger med sin særlige problematik? Der har både internationalt og herhjemme været en søgen efter den bedste metode, men spørgsmålet er om det ikke er en futil bestræbelse? Det som man stor set når frem til i den internationale litteratur (Miller & Moyers 2015) er, at forskellige behandlingsmetoder stort set giver de samme behandlingsresultater, og endvidere at brugen af evidensbaserede metoder stort set ikke er bedre end det man kunne kalde den sædvanlige behandling (treatment as usual), dvs. almindelig problemeksplorerende, støttende og løsningsfokuseret rådgivning omkring her-og-nu problemer. Om man anvender den ene eller den anden metode gør ingen forskel. Bortset fra at nogle metoder er decideret kontraproduktive, og det drejer sig om kontrollerende og konfronterede metoder. Jo mere man skælder brugerne ud desto mere drikker de og desto flere stoffer tager de (Miller & Moyers). 2
3 Men ellers gælder det som Dodo-fuglen i Alice i eventyrland siger: Alle har vundet og alle skal have en pris. Dermed være ikke sagt at det ikke er godt at anvende en fornuftig manual-baseret metode i behandlingsarbejdet. Det skaber struktur og systematik i arbejdet med brugeren, tilbyder brugeren en forklaringsmodel og nogle ritualer, der kan få tiden til at gå på en fornuftig måde. Men valg af behandlingsmetoder forklarer bare ikke de meget store forskelle der kan observeres mellem forskellige behandlingsinstitutioner og forskellige behandlere. Hvis valg af metode ikke kan forklare forskelle i behandlingsresultater mellem forskellige behandlingsinstitutioner og forskellige behandlere hvad kan så. Normalt skelner man i beskrivelsen af et behandlingssystem mellem 1: den medikamentelle behandling, 2: den psykosociale rådgivning med anvendelsen af en evidensbaseret metode og 3: de uspecifikke faktorer, også kaldet de fælles eller non-specifikke metoder (Ege P. 2008). Og da forskelle i behandlingsresultater ikke kan tilskrives brugen af forskellige behandlingsmetoder, må vi nødvendigvis finde årsagerne til forskellige behandlingsresultater i de non-specifikke elementer i behandlingen. I den overvejende del af behandlingsforskningen har man interesseret sig for behandlingsmetoderne og betragtet de uspecifikke elementer i behandlingen som baggrundsstøj. Derved risikerer man ikke at se skoven for bare træer, men lad os gå ind i skoven og se lidt nærmere på de uspecifikke elementer i behandlingen. Noget af det vigtigste er behandlernes evne for empati. Det beskrives af Kirkegaard på følgende måde: At man, når det i sandhed skal lykkes én at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og 3
4 fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. For i sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Iflg. Miller og Moyes er det både en egenskab der både kan læres og som kan måles. De beskriver en undersøgelse hvor man ratede 9 behandlere på graden af empati. Man fandt store variationer i behandlernes succesrate, og 2/3 af forskellene i opnåede behandlingsresultater kunne tilskrives forskellene i graden af empati. En anden vigtig uspecifik faktor der forudsiger succes eller fiasko i behandlingen er behandlernes forventninger til deres klienter. I en berømt undersøgelse gav 3 behandlingsinstitutioner en gruppe forskere tilladelse til at studere belastninger og personlighedsstræk hos brugerne og relatere dem til behandlingsresultaterne. Forskerne undersøgte brugerne, og fortalte derefter behandlingsinstitutionerne hvilke brugere der havde et stort forandringspotentiale (High Recovery Potential (HRP)), og hvilke der ikke havde det. Det viste sig at de brugere der var kategoriserede som HRP-brugere af behandlerne blev vurderet som mere motiverede, kooperative, pænere i deres fremtræden og havende en bedre prognose end de brugere der ikke blev kategoriseret til at have et højt HRP. Og så man på behandlingsresultaterne klarede de brugere der blev kategoriserede som værende HRP-brugere sig langt bedre end ikke-hrp-brugerne vurderet på graden af stoffrihed, beskæftigelse og tilbagefald. Pointen i undersøgelsen var imidlertid, at forskerne helt tilfældigt havde betegnet nogle brugere som HPR- og andre som ikke-hpr-brugere, og at den eneste forskel mellem de to brugergrupper var behandlernes forventninger til dem (Miller & Moyes 2015). Miller & Moyes nævner andre faktorer der kan bidrage til bedre behandlingsresultater, først og fremmest den terapeutiske alliance, men det er også vist at en behandlers tro på, og trofasthed i forhold til den metode, han anvender overfor brugerne, bidrager til bedre behandlingsresultater. Anbefalinger Hvis vi fremover skal undgå ikke at se skoven for bare træer, skal vi i stedet for at fokusere på behandlingsmetoderne (træerne) fokusere på individuelle, interpersonelle, kontekstuelle og programmatiske forhold 4
5 Uspecifikke elementer i behandlingen Egenskaber hos behandlerne o En accepterende og anerkendende relation o Empati o Forventninger o Metodetrofasthed o Terapeutisk alliance Ledelse Behandlernes trivsel på arbejdspladsen, uddannelse og graden af demonstreret interesse og engagement i at hjælpe brugeren Ressourcer Supervision Fysiske rammer, mv. Vi skal både i behandlingsarbejdet, i uddannelsen og forskningen fokusere på forskelle i behandlingsresultater mellem de enkelte behandlere og mellem behandlingsinstitutioner og forsøge at relatere forskellene til de uspecifikke elementer i behandlingen. Den medikamentelle behandling (substitutionsbehandlingen) Der foreligger en udførlig og glimrende vejledning på området. Den vil jeg ikke komme nærmere ind på. Det jeg skal prøve at sige noget om er valg af præparat i substitutionsbehandlingen, omfanget af psykosocial støtte og kontrolforanstaltninger. Valg af præparat I retningslinjerne anbefales det at tilbyde buprenorphin som førstevalgspræparat, specielt til nye brugere. Det er fornuftigt nok. Men de senere udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen, at flest mulig, og helst mindst 50 %, bør behandles med buprenorphin, og den meget aggressive markedsføring og lobbyvirksomhed fra medicinalfirmaets side, har medført at metadon i den grad er blevet lagt for had, og at mange brugere har oplevet at de bliver presset i urimelig grad for at skifte til buprenorphin. Metadon er meget, meget giftig siges det, og brugerne kan slet ikke fungere på det fordi det nedsætter de kognitive funktioner i svær grad. Det sidste er en udbredt forestilling, brugere i metadon er lukket inde i en glasklokke og kan nærmest slet ikke fungere hævdes det. Dette er imidlertid ikke i overensstemmelse med litteraturen (Ege P. 2009/2010) og med mine erfaringer med de brugere jeg behandler. I Turensensgade hvor jeg er læge, er halvdelen af de brugere jeg behandler i arbejde i en række forskellige stillinger som vist nedenfor. To af dem er på buprenorphin, resten på metadon, og de fungerer fint. 5
6 Boks 1. Hvilke former for arbejde har brugerne? SOSU-assistent, musiker, arbejdsmand, pedel, gulvafhøvler, hjemmehjælper, operationskoordinator, specialarbejder, lærer, indehaver af en tatoveringsbutik, chauffør, kontorchef i en forvaltning, sygeplejerske, skolepsykolog, tømrer, filmfotograf, automekaniker, butiksbestyrer, bager. Savvas& al. (2011) har vist at blodkoncentrationen af R-metadon steg med 60 % 3 timer efter indtagelsen i forhold til koncentrationen umiddelbart før indtagelsen. Det er derfor forståeligt, at der er en tydelig tendens til at de brugere der er i arbejde fortrækker at dele deres dosis for at undgå for høje blodkoncentrationer, jf. nedenstående tabel.(ege P. 2013, Ege P. 2014, Savvas & al. 2011) Tabel 1. Sammenhængen mellem hyppigheden af metadonindtagelse og forsørgelsesgrundlag Metadon 1 gang/døgn Metadon > 1 gang/døgn Overførselsindkomst 10 6 Lønindtægt 3 8 Buprenorphin og metadon har hver sine fordele og ulemper. Buprenorphin er mindre giftigt, metadon mere effektivt når det gælder om at fastholde folk i behandling. Således fandt man i en amerikansk undersøgelse hvor man randomiserede 1267 brugere i et 24 ugers forsøg til metadonhhv. buprenorphinbehandling, at retentionen i metadonbehandlingen var 74 % mod 46 % for buprenorphinbehandling, en ganske betragtelig forskel (Hser & al. 2014). Og i en australsk undersøgelse af 5992 brugere i enten metadon- eller buprenorphinbehandling var den gennemsnitlige retentionstid i behandling 271 respektive 40 dage (Bell & al. 2009). Og ganske vist er metadon mere giftigt end buprenorphin, men i en forløbsundersøgelse af en meget stor gruppe patienter i hhv. buprenorphin- og metadonbehandling var dødeligheden af forgiftninger i de to grupper den samme, og når gruppen af buprenorfinbehandlede døde i samme omfang som metadonpatienterne trods stoffets mindre giftighed skyldes det at relativt flere faldt ud af behandlingen, og her ligger den højeste risiko for brugerne ((Bell & al. 2009). Sundhedsstyrelsen hævder, at en mere udstrakt brug af buprenorphin vil medføre færre forgiftningsdødsfald, og refererer her til de mange dødsfald hvor metadon angives som en 6
7 medvirkende faktor. Nu er metadondødsfald en mystisk størrelse, hvor det er uklart om folk dør af eller med metadon i blodet. De dør i hvert fald ikke kun af metadon men af en kombination af en række stoffer, primært alkohol og benzodiazepiner. Det er værd at bemærke at de dødes gennemsnitsalder iflg. dødsårsagsregistret var 48 år for mænd og 50 år for kvinder, noget lavere i Rigspolitiets register, hvor den var 41 år for mænd og 44 år for kvinder. Det er således de gamle slidte stofbrugere der dør, måske af en forgiftning, måske, måske af en metadonforgiftning, men de før først og fremmest fordi de er gamle og slidte og har et elendigt liv. Det er således tvivlsomt om en mere udstrakt brug af buprenorphin vil føre til færre dødsfald, og hvis flere falder ud af behandlingen fordi det bliver vanskeligere at komme i metadonbehandling, vil det måske resultere i flere dødsfald. Overvågning og kontrol Overvågning af medicinindtagelsen og forskellige former for kontrol er en del af substitutionsbehandlingen. Spørgsmålet er hvor meget kontrol der er nødvendigt og hvilke skadevirkninger kontrollen har. Et er imidlertid sikkert. Brugerne hader kontrollen, overvågningen af indtagelsen, og ufleksible udleveringspraksisser. Det er et område der er forsket meget lidt i fordi kontrollen betragtes som noget selvfølgeligt. Et lille 3-måneders pilotstudie fra Skotland hvor man randomiserede brugerne til overvåget respektive ikke overvåget indtagelse af metadon viste at der ikke var nogen forskel på stofbrug mellem de to grupper, men at retentionen ved forsøgets afslutning var 94 % i den ikke overvågede gruppe mod 73 % i den overvågede gruppe (Holland & al. 2012). Selv om alle er enige om at kontrol og overvågning af medicinen, og specielt metadon, bør være en integreret del af substitutionsbehandlingen, er kontrollen under pres fra to sider. Dels ønsker brugerne mindst mulig kontrol og ret til selv at administrere medicinen, dels er kontrollen under økonomisk pres. Jo mere kontrol, desto dyrere behandling, og det betyder i praksis at kontrolniveauet varierer ganske betragteligt mellem forskellige institutioner, nationalt såvel som internationalt. Som nævnt er der ikke forsket meget på kontrolområdet, men jeg vil dog fremhæve et interessant naturalistisk, engelsk eksperiment, som smukt illustrerer at kontrol er et tveægget sværd. Både i England Skotland var der i 1990 erne en stor bekymring over det stigende antal metadondødsfald, 7
8 og fra 1995 strammede man gevaldigt op på kontrollen med en udstrakt brug af overvåget indtagelse (Strang & al. 2010). Det hjalp da også ganske gevaldigt. Antallet af metadondødsfald faldt ganske vist ikke, men i relation til det stigende brug af metadon i perioden var der tale om et betragteligt relativt fald som det fremgår af fig.1. Og det var jo isoleret set en succeshistorie, men ser man på den samlede dødelighed i Skotland, er der ikke meget at juble over (Graham & al. 2010) Skotland OD4 (Antal døde/million dgl. metadondoser). Blå. Antal misbrugsdødsfald x 10. Rød OD4 Dødsfald x Man skal således være forsigtig med at stramme op på kontrollen, uanset om det hedder øget buprenorphin på bekostning af metadon eller ved øget overvåget indtagelse af metadon. Hvis det fører til mindre søgning til behandlingen og øget afgang fra denne, øger det dødeligheden brugerne dør når de ikke er i behandling (Clausen & al. 2009). Psykosocial støtte og rådgivning. Er det godt? Er det nødvendigt? Det har været et helt ubetvivlet dogme, at psykosocial rådgivning og forskellige former for terapi er nødvendige ledsagere til den medikamentelle behandling. Behandling er godt, mere behandling er 8
9 bedre. Spørgsmålet er hvor meget supplerende terapi der skal til, eller, for at sætte det på spidsen, om det overhovedet er nødvendigt. Der har de seneste år været en del undersøgelser der ryster vores tyrkertro på den psykosociale behandling. Det man har undersøgt og sammenlignet er metadon kombineret med noget fornuftig rådgivning og metadon + rådgivning + supplerende terapi. Cochrane institutionen har i en stor metaanalyse gennemgået 35 undersøgelser med i alt 4319 deltagere og undersøgt effekten af psykosocial behandling kombineret med substitutionsbehandling og sammenlignet med substitutionsbehandling uden ledsagende psykosocial behandling. Konklusionen var at der ikke var forskel på retention og stofbrug. Det samme finder Schwartz og medarbejdere (2011), og Ling og medarbejdere (2013) i en 16-ugers undersøgelse af brugere i buprenorphinbehandling, som blev randomiseret til ingen supplerende behandling (bortset fra rådgivning), kognitiv adfærdsterapi, motiverende behandling og kognitiv terapi + motiverende behandling. Der var ingen forskelle mellem grupperne, og forfatterne konkludere, at om adfærdsterapi er gavnligt, endsige nødvendigt, afhænger af behovene hos den enkelte patient. Anbefalinger Stop metadonhetzen. Det er fint at vi har fået to præparater der kan anvendes i substitutionsbehandlingen med hver sine fordele og ulemper, men der er ingen grund til at slå det ene præparat i hovedet med det andet. Lad os følge de mere fornuftige og afdæmpede anbefalinger fra England (National Institute for Health and Care Exellence 2007, Lingford-Hughes & al. 2012), der anbefaler, at the choice of drug should be determined on a case-by-case basis, taking into account a person s history of opioid dependence, their commitment to a particular management strategy, and the risk benefits of each treatment. If both treatments are suitable, the recommendation is to choose methadone; this recommendation is influenced by the current superior performance of methadone in cost-effectiveness analyses. Metadon kan med fordel indtages to gange i døgnet Minimer kontrolforanstaltningerne I behandlingen, specielt den overvågede indtagelse. Kontrol er ydmygende, brugerne hader det, og det fører til en lang række ufrugtbare spil mellem brugere og 9
10 behandlere. Brugerne kan langt hen ad vejen godt finde ud af at administrere medicinen selv, og hvis de ikke får lov til det fører det til mindre søgning til, og større frafald fra, behandlingen. Rutinemæssig brug af supplerende psykosocial behandling er overflødig. Den medikamentelle behandling, ledsaget af den fornuftige rådgivning der altid skal følge en medikamentel behandling, er en stærk og effektiv behandlingsform. Man opnår ikke mere ved at tilbyde forskellige evidensbaserede terapiformer. Men hvis brugerne har særlige psykiske eller sociale problemer skal man selvfølgelig adressere dem. Brugerne kan mere end vi tror! Litteratur 1. Miller WR, Moyers TB. The forrest and the trees: relational and specific factors in addiction treatment. Addiction 2015; 110: Ege, P. Handling giver forvandling. Hvad giver behandling? STOF 2008, nr. 11: Ege P. Bliver man dummere af metadon? STOF 2009/2010, nr. 14: Ege P. Hvordan administreres den ordinerede metadon, når patienterne selv kan bestemme? STOF 2013; nr. 21: Ege P. Brugere i substitutionsbehandling i arbejde, på kontanthjælp eller på førtidspension. STOF 2014; nr. 23: Hser Y-I, Saxon AJ, Huang D & al. Treatment retention among patients randomized to buprennorphine/nloxone compared to methadone in a multi-site trial. Addiction 2014; 109: Savvas SM, Somogyi AA, White JM. The effect of methadone om emotional reactivity. Addiction 2011; 107: Bell J, Trinh L, Butler B, Randall D, Rubin G. Comparing retention in treatment and mortality in people after initial entry to methadone and buprenorphine treatment. Addiction 2009; 104: Holland R, Matheson C, Anthony G et al. A pilot randomised controlled trial of brief versus twice weekly versus standard supervised consumption in patients on opiate maintenance treatment. Drug Alc Review 2012; 31:
11 10. Strang J, Hall W, Hickman M, Bird SM. Impact of supervision of methadone consumption on deaths related to methadone overdose ( ): analyses using OD4 index in England and Scotland. BMJ 2010:341c4851doi: /bml.c Graham L, Matthews S, Dunbar JK, Stoner N. The National drug related deaths database (Scotland). Report National Services Scotland. Information Services Division. December Clausen T, Waal H, Thoresen M, Gossop M. Mortality among opiate users: opioid maintenance therapy, age and causes of death. Addiction 2009; 104: Schwartz RP, Kelly SM, O Grady KE, Gandhi D. Randomized trial of standard methadone treatment compared to initiating methadone without counseling: 12-month findings. Addiction 2011; 107: Ling W, Hillhouse M, Ang A, Jenkins J, Fahey J. Comparison of behavioral treatment conditions in buprenorphine maintenance. Addiction 2013; 108: Department of Health (England) and the devolved administrations (2007). Drug Misuse and Dependence: UK Guidelines on Clinical Management. London: Department of Health (England), the Scottish Government, Welsh Assembly Government and Northern Ireland Executive. 16. Lingford-Hughes AR, Welch S, Peters L, Nutt DJ. BAP updated guidelines: evidence-based guidelines for the pharmacological management of substance abuse, harmful use, addiction and comorbidity: recommendations from BAP. J Psychopharmacol 2012; 0: Amato L, Minozzi S, Davoli M & al. Psychosocial combined with agonist maintenance treatmentversus agonist maintenance treatment alone for reatment of opioid dependence. Cochrane database of systematic reviews: 2011, 10, Art. no.: CD
Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015
Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen Vejle Marts 2015 Den korte anbefaling At selvom det var rigtigt at der åbnede sig en bundløs afgrund for enden af al vor
Læs mereMens vi venter... Begrænsningens kunst. Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen
'Det er min pligt at kæfte op', udtalte Peter Ege i et Stof interview i 2004. Peter Ege har altid været klar til at tale brugernes sag også på de bonede gulve... Mens vi venter... Peter Eges bud på nationale
Læs mereBehandling og behandlernes rolle
Behandling og behandlernes rolle Netværksdag for ungebehandlere Odense 8. februar 2012 Antal stofmisbrugere og antal dødsfald 1969-2009 35000 30000 25000 20000 15000 10000 Antal brugere Dødsfald x 100
Læs mereForgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark
Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Christian Tjagvad, Helle Petersen, Birgitte Thylstrup, Stian Biong, Thomas Clausen Introduktion Metode Resultater Introduktion
Læs mereAarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.
Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereHvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"
Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereDe overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE
STOF nr. 17, 2012 De overlevende Vi lever længere og længere, og det gælder også stofmisbrugere. Derfor bliver der flere ældre stofmisbrugere, som kræver særlige plejeforanstaltninger. AF PETER EGE Verden
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereBehandling og effektivitet
Behandling og effektivitet Oplæg til temadag 14/3/02 om registrering og dokumentation i misbrugsbehandlingen i Amtsrådsforeningens regi Af Morten Hesse, Frederiksborg Amt & Liese Recke, Århus Amt Indledning
Læs mereEvidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere
Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere Social Højskole Odense 13/11 2007 Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Indhold
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereSubstitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin
Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Baggrund...2 Præparatvalg...2 Metadon...2 Buprenorphin...3 Dosisregulering af substitutionsbehandling
Læs mereMennesker med dobbeltdiagnoser Anbefalinger til organisering, behandlingsmetoder og kompetencer
Mennesker med dobbeltdiagnoser Anbefalinger til organisering, behandlingsmetoder og kompetencer 1 Eller: Hvordan imødekommer vi det behov for at skabe integrerede indsatser, der går på tværs og skaber
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereBenzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark
Benzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark Christian Tjagvad PhD, PostDoc SERAF, UIO Konst. overlæge Gladsaxe Rusmiddelcenter Meeting the Dragon 06.06 2019 Benzodiazepiner (BZDer) Ashton, Current
Læs mereOpiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU
Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU Oplæg Baggrund for undersøgelsen Om undersøgelsen Substitutionsbehandling 2009/2014 Afrunding Kathrine Bro Ludvigsen, KABS
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereSeminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning
Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af
Læs mereMisbrug defineres i henhold til diagnosesystemerne
ABSTRACT Hvordan hjælpes mennesker med stofproblemer Ansvaret for behandlingen af stofafhængige er placeret i kommunerne, som imidlertid kan delegere hele eller dele af behandlingen til private institutioner
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs merePatientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16
Læs mereHandouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus
Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006 Carl Erik Mabeck Livsstilscentret Brædstrup Sygehus I følge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70 % af alle sygdomme i år 2020. Vi arbejder
Læs mereKære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!
Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................
Læs mereDen motiverende samtale og hverdagsrehabilitering
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1
Læs mereTværsektorielle tiltag og konkrete initiativer
Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereSpørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder
Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der
Læs mereReferat af dialog med Socialforvaltningen vedr. buprenorphinbehandling på det ordinære udsatterådsmøde d. 20. feb. 2015
23-02-2015 Sagsnr. 2014-0051152 Referat af dialog med Socialforvaltningen vedr. buprenorphinbehandling på det ordinære udsatterådsmøde d. 20. feb. 2015 Dokumentnr. 2014-0051152-7 Dato: 20.2.2015 Tid: 10.10-11.00
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereUndersøgelse om ros og anerkendelse
Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til
Læs mereMeget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England
Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA
Læs mereMotivationssamtalen i en klinisk kontekst
Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereStatus på døgnbehandling 2013
Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse
National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk
Læs mereLitteraturliste til temaet Psykiske vanskeligheder. samtidigt misbrug
Litteraturliste til temaet Psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug september 2019 Litteraturliste til temaet Psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug Baggrund for søgning Tidsmæssig afgrænsning:
Læs mereKL s Misbrugskonference
KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereCENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER
Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs mereSamarbejde om og i psykoterapi
Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereMISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV
NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs merekognitiv center Misbrug
Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men
Læs mereDenne opfattelse er stadig udgangspunktet for SINDs opfattelse af indsatsen for mennesker med psykiske lidelse.
november 2016 Politikpapir om: Medicinsk behandling af mennesker med psykiske lidelser SINDs hovedbestyrelse har med dette politikpapir ønsket at udtrykke landsforeningens holdning til anvendelse af psykofarmaka
Læs mereEVIDENSBASERET KRIMINALPRÆVENTION. Individuel forebyggelse: BEHANDLING af risikoadfærd
EVIDENSBASERET KRIMINALPRÆVENTION Individuel forebyggelse: BEHANDLING af risikoadfærd 1 Udgangspunkt for behandling Risikoadfærden er allerede til stede Mulige formål med behandling: Ophør af risikoadfærd
Læs mereNick, Ninja og Mongoaberne!
Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereKirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner
1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,
Læs mereVELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral
Læs mereLAR-KONFERANSEN OKTOBER HAB- Heroin assisteret behandling i Norge Hvorfor og hvordan
LAR-KONFERANSEN 18.-19. OKTOBER 2018 HAB- Heroin assisteret behandling i Norge Hvorfor og hvordan Inge Birkemose Special læge i almen medicin Behandlingsansvarlig overlæge, Heroinklinikken Odense 2010-2017
Læs mereAstma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek
Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen
Læs mereHvad indebærer god behandling af alkoholproblemer? Associate Professor Anette Søgaard Nielsen University of Southern Denmark
Hvad indebærer god behandling af alkoholproblemer? Associate Professor Anette Søgaard Nielsen University of Southern Denmark ansnielsen@health.sdu.dk. Først og fremmest: Hvad er det, vi skal behandle?
Læs mereHIV and Drug Prevention in Estonian Prisons
HIV and Drug Prevention in Estonian Prisons Maret Miljan The Division of Social Rehabilitation The Estonian Ministry of Justice Prisons in Estonia (3676 prisoners): Tallinn Prison ( 571 convicted male
Læs mereMotivational interviewing.
Motivational interviewing. Motivational interviewing er en filosofi og en holdning til livet, mennesker og vaner. Dernæst består den af nogle teknikker, men det vigtigste er holdningen til medmennesket.
Læs mereLederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.
En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL?
HVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL? BAGGRUND What I call an evidence-based assessment tool, addiction counsellors call paperwork A. Thomas McLellan, citeret efter hukommelsen FORMÅL MED DATAINDSAMLING
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer
Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre
Læs mereFremtidens medlemshvervning
Fremtidens medlemshvervning De Samvirkende Menighedsplejer Nyborg Strand den 14. april 2012 Stig Fog Fundraising & Kommunikation Præsentation Stig Fog Cand. Scient. Soc. PR Indsamlingsleder Folkekirkens
Læs mereHvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling. Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag
Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag 22-06-2010 Hvem taler jeg om? Specifikke enkelstående problemer Multiple sameksisterende problemer Behov
Læs mereFremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner. v/lis Ravn Ebbesen, KL
Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner v/lis Ravn Ebbesen, KL Alkoholiker??? Michael Falch. Tjele Orelund Alkoholiker er man når man ikke kan overkomme dagliglivet uden alkohol
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereArtikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?
Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de
Læs mereDeltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen
GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er
Læs merePrædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang
Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366
Læs mereNovember 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret
November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret Forskning gennem mere end 20 år I 60 erne opmærksomhed på familier med arvelig kræft Siden identifikation af de første
Læs mereDette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen.
Søgeprotokol PICO 1 Dette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen. Se evt. eksempel på udfyldt skema eller kontakt Retningslinjesekretariatet
Læs mereKun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?
Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Lars Iversen, professor emer. dr med, Statens Institut for Folkesundhed larsiversen1111@gmail.com Hvor mange har alkoholproblemer
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs merePsykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning
Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge
Læs mereSpørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet
Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Efter udfyldelsen bedes skemaet (via e-mail eller som brev) returneret til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereNY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS
STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det
Læs mereRedegøre for skadesmekanismer i bevægeapparatet, herunder humant vævs biomekaniske egenskaber og teorier om fysisk stresspåvirkning (LM 1)Kan du:
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 8? Dårligt (0%) Mindre godt (23%) Særdeles godt (23%) Godt (54%) Særdeles godt Godt Mindre godt Dårligt Redegøre for skadesmekanismer i bevægeapparatet, herunder
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken
Læs mereRegister over stofmisbrugere i behandling 1997
Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling
Læs mereBilag 1: Interviewguide:
Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker
Læs mereKort mit liv og mine behandlingsmetoder
Mit liv 1 Acceptprocessen Kort mit liv og mine behandlingsmetoder En bog af og om Lise Seidelin Mit liv 2 Mit liv Du er den eneste, der kan leve dit liv, jeg lever mit liv. Må lykken være med dig Acceptprocessen
Læs mereTrædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd
Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mereEr ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015
Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015 Disposition 1. Indledning 2. Om undersøgelsen 3. Organiseringen af ressourceforløbet 4. Strukturelle barrierer
Læs mere