Referat af. Møde i Medicinringsrådet, HEV. Tirsdag den 5. september 2017

Transkript

1 Hospitalsenheden Vest Kvalitet og Udvikling Lægaardvej Holstebro Tel Referat af Møde i Medicinringsrådet, HEV Tirsdag den 5. september 2017 Lægefaglig chef Jens Friis Bak (ordstyrer). Ledende overlæge Troels Niemann, Hjertesygdomme, HEV Ledende overlæge Tommy Andersson, Akutafdelingen, HEV Ledende overlæge Peder Graversen, Urinvejskirurgisk afdeling, HEV Ledende overlæge Hanne Linnet, Onkologisk afdeling, HEV (ikke tilstede) Ledende overlæge Tommy Jensen, Anæstesiologisk afdeling Kvalitetskoordinator Anette Sønderby (suppleant Hanne Cramon), Akutafdelingen, HEV Sygeplejerske Ilse Lauridsen, Medicinsk afdeling, RHL (ikke tilstede) Sygeplejerske Susanne Bjerglund, Børnesengeafsnit 1, RHE Sygeplejerske Anne-Marie Najbjerg Vrist, Anæstesiologisk afdeling, RHL Sygeplejerske Tinna Nørgaard Markussen, Kirurgisk sengeafsnit 1, RHE Farmakonom Bitten Holm Sørensen, Hospitalsapoteket. Afdelingsleder Anders Knudsen, Hospitalsapoteket Koordinator Sarah Margrethe Elmholdt-Svendsen, Regionspsykiatrien Vest. Konsulent for tværsektorielt samarbejde Lene W Antonsen, HEV Områdeleder Grethe Jeppesen, Lemvig Kommune Risikomanager Aniette Weibrecht, Struer Kommune (ikke tilstede) Leder af sygeplejen, Nanna Bjerrum, Holstebro Kommune. Risikomanager Margrethe Siig, Ringkøbing Skjern Kommune Risikomanager Janett Valeur, Herning Kommune

2 Referat af møde i Medicineringsrådet (HEV) 5. september 2017 Risikomanager Bettina Haastrup Grøne Ikast Brande Kommune Koordinerende praksiskonsulent, Per Olav Eidner Risikomanager for praksislægerne i Region Midtjylland, Lene Bjerregård Klinisk-IT konsulent Dorthe Pilgaard (suppleant Tina Hareskov Thomsen), Staben, HEV Kvalitetskonsulent, Jeanette Henriksen (ref) Staben, HEV Afbud: Janett Valeur, Lene Bjerregård, Grethe Jeppesen, Anne-Marie Najbjerg Vrist, Margrethe Siig, Tommy Midtgaard Ordstyrer: Jens Fris Bak Referent: Jeanette Henriksen Side 2 en Vest

3 Referat af møde i Medicineringsrådet (HEV) 5. september 2017 Punkter i dagsorden: 1. Præsentationsrunde, godkendelse af dagsorden og punkter til eventuelt 4 2. Mønstre og tendenser af tværsektorielle medicineringshændelser siden sidst 4 3. Orientering om ændringsønsker, observationer i MEM og FMK samt RM Resultat af baselineundersøgelse af medicinadhærence for medicinske ptt Status på brugen af FMK i kommuner, praksis og HEV 6 6. Orienteringspunkter 7 7. Eventuelt 8 Side 3 en Vest

4 Referat af møde i Medicineringsrådet (HEV) 5. september Præsentationsrunde, godkendelse af dagsorden og punkter til eventuelt Indstilling At gruppens medlemmer præsenterer sig selv At dagsorden godkendes At gruppens medlemmer melder evt. punkter til eventuelt REF: Dagsorden godkendt ingen punkter til evt. De tilstedeværende præsenterede sig selv. 2. Mønstre og tendenser af tværsektorielle medicineringshændelser siden sidst Kommunerne giver status på, hvilke typer af medicineringsfejl der fylder mest pt. Praksis har ikke meldt nogen punkter ind. HEV har udarbejdet et overblik over, hvad de tværsektorielle medicineringsfejl handler om, og hvor mange der er i Hændelserne er indrapporteret af kommuner, almen praksis og apoteker. Antallet af tværsektorielle medicineringshændelser er kategoriseret i, "problemet for patienten". En hændelse kan godt været kategoriseret med flere problemområder. Der ses flest fejl der omhandler forkert dosis. Ved gennemlæsning af hændelserne ses de at omhandle flg.temaer: Recepter der ikke er skrevet eller forkert udfyldte Opdatering af FMK rettidigt og korrekt Ikke overholdte arbejdsgange i håndtering af dosispakket medicin Aftaler for medicinhåndtering i kommunen ikke håndteret optimalt. Forkert ordineret medicin ved udskrivelsen i f.eks forkert dosis eller form (ikke muligt at dele eller depot/ alm) Ikke medgivet doseringsskemaer f.eks på Marevan mm. Side 4 en Vest

5 Referat af møde i Medicineringsrådet (HEV) 5. september 2017 Indstilling At status drøftes mhp om der er nye områder, der skal håndteres i Medicineringsrådet. REF: Da vi ikke før dagsorden udsendelse havde modtaget in-put fra kommunerne, gav Nanna Bjerrum og Betina Grøne deres kommentarer til den indsamlede status fra HEV. De kunne godt genkende mønstret. Oplever ikke så meget problemer med FMK længere fra hospitalets side. Det passer med at dosis og styrker ikke altid er korrekte, og når afdelingerne kontaktes, bliver dette bekræftet. Der spørges til om kommunerne oplever problemer med at komme igennem til afdelingerne, det opleves ikke, men det tager tid. Det nævnes at K&U vist havde en opgave med at sikre let telefonadgang til afdelingerne med et kontaktnummer. Jeanette udreder dette. Jens orienterer om, at der er sendt en henvendelse til Sundhedsdatastyrelsen, med et ønske om at få historik i FMK, så tidligere ajourføringer kan ses. Man kan godt nu for hvert enkelt præparat finde sidste ajourføring. Kommunerne oplever stadig en stor udfordring med almen praksis, idet lægerne i flere kommuner ikke længere vil sætte borgere på dosispakket medicin. Nogle læger angiver også, at det kun er et krav at ajourføre en gang om året. Per Olav medgiver, at der stadig er udfordringer i praksis. Ikke alle er tilstrækkelig oplært i brugen af FMK, der har været tekniske udfordringer og data viser ikke et retvisende billede, af hvor langt de er. Data tælles på anden måde. Det er korrekt, at det er svære for almen praksis at håndtere dosispakket medicin i FMK. Det kræver nye tekniske løsninger for at lette opgaven. Drøftes i på PKO møde d. 12/9 og i Tværsektoriel FMK gruppe, som Jens nu er formand for samt på temamøde med praksis i Vestklyngen d. 25/9. Både Troels og Tommy samt Peder, giver udtryk for det fungere bedre med FMK, men der er lang vej endnu. 3. Orientering om ændringsønsker, observationer i MEM og FMK samt RM 21 Dorthe orienterer pba af vedlagte bilag om: A. Ændringsønsker til MEM og FMK der er blevet prioriteret til 1 regionalt B. Kendte observationer til MEM og FMK C. Indhold i RM21 i overskrifter Vedr A,B,C se bilag 3 Bilag 3- vedr pkt A,B,C Indstilling At medicineringsrådet tager orienteringen til efterretning og drøfter om der er risikoområder for medicinsikkerheden, der kræver særlig opmærksomhed. REF: Dorthe gennemgår ønskelisten, som kan komme til at ske indenfor de næste år. Ønsket om generiske navn kommer på medicinlisten er med, men er ikke øverst på listen. Dorthe har taget screendumps af oplevet fejl, som ikke behøver bliver indrapporteret, da de er på vej til løsninger, nogle allerede med næste opdatering i EPJ. Side 5 en Vest

6 Referat af møde i Medicineringsrådet (HEV) 5. september 2017 Undervisning i den nye opdatering er i gang. Det går rigtigt fint og vi ser frem til det der kommer. 4. Resultat af baselineundersøgelse af medicinadhærence for medicinske ptt. Henriette giver et oplæg om de vigtigste konklusioner i undersøgelsen og dernæst drøftes, hvorledes denne nye viden kan anvendes på tværs af sektorerne til gavn for patienter/borgere Bilag Artikel om Medicinadhærence Indstilling At Medicineringsrådet drøfter oplæg mhp brug af ny viden til gavn for patienter/borgere REF: Henriette fortæller om sin undersøgelse af medicinadhærence. Den er en del af en større evalueringspakke i MMM. 36% tager ikke deres medicin. Af dem over 65 år, er det mændene der glemmer det, men overraskende mange under 65 år tager ikke deres medicin. Dem med dårligt helbred glemmer det. Flere mænd forbliver ikke selvadministrerende. Patienter der får flere præparater husker bedre medicinen. Selvadministrerende er mere adhærente Det er en indsats for os, at arbejde med at holde flest mulige selvadministrerende. Diskussion: - De yngre interessant de ikke kan. - Mobiltelefoner kan hjælpe de yngre, forskellige APP s er i spil. - Mænd ved mand ikke er gode til at tage vare på sig selv og forebygge sygdom. - Indsats på vej i Hjertesygdomme, som skal give os erfaringer i, hvad vi kan gøre anderledes fra hospitalets side. - Anvendelse af voksdugen som støtter den rigtige arbejdsgang anvendes i hjemmene i Ikast-Brande kommune. Den er præsenteret i afdelinger i HEV også. - Forskel på mænd og kvinde hjerner, det må vi erkende. Vi skal gøre det anderledes for de to køn. 5. Status på brugen af FMK i kommuner, praksis og HEV Der orienteres fra hvert område om, hvordan det går med brugen af FMK, og hvilke udfordringer, der fylder mest. Dernæst orienterer Dorthe Pilgaard kort om udfordringer i monitoreringen af FMK. Indstilling Status drøftes mhp om andre initiativer kan tages for at nå bedre i mål i Vestklyngen Bilag Data fra HEV på målopfyldelse Data fra almen praksis kan ses i referat fra Lægemiddelkomite som er bilag til orienteringspunkt også. Side 6 en Vest

7 Referat af møde i Medicineringsrådet (HEV) 5. september Udfordringer i forhold til FMK monitorering 5- Uhensigtsmæssigheder i FMK beregneren. REF: Har været i drøftet under pkt Orienteringspunkter 1. Det er besluttet at i HEV anvendes effektueringer i FMK alene til patienter, man kunne mistænke for misbrug af udleveret medicin. Ellers sættes lid til at patienter selv kan forklare hvad de har fået med fra hospitalet. 2. Doseringsæsker medbragt ved indlæggelse anvendes alene til opsamling af medicinanamnese samt til patienter, der kan være fuldt selvadministrerende og selv gøre rede for indhold af æsken. 3. Nyt fra Lægemiddelkomitéen. Læs referat her: (er også vedlagt som fil) 4. I det Rådgivende driftsråd Hospitalsapoteket er drøftet en rapport fra en tværgående arbejdsgruppe i regionen, der fik til opgave at se på forbedringer af medicineringskvalitet. Driftsrådet tog arbejdsgruppens anbefalinger til efterretning og bakkede op om anbefalinger vedr indsats for bedre ajourføring af FMK, prioritering af patienter til medicingennemgang og lettere adgang til oplysninger om medicin i epikrisen. Se vedlagte rapport for den samlede undersøgelse. 5. I alle medicinretningslinjer præciseres nu, at i HEV beskrives en medicinanamnese på flg. måde: FMK ajourføres efter optagelsen af medicinanamnesen. Medicineringen i FMK overføres herefter til Medicinmodulet i EPJ (MEM), så dette afspejler FMK. Medicinændringer foretages herefter i MEM. Bemærk FMK har ikke en samlet historik over ajourføringer. Derfor vigtigt at medicineringen i det ved indlæggelsen ajourførte FMK kan genfindes i MEM, hvor der er historik. 6. I regi af den regionale Lægemiddelkomite er oprettet en arbejdsgruppe, der reviderer de regionale medicinretningslinjer. I arbejdet deltager overlæge Maria Halberg fra Gynækologisk- Obstetrisk afdeling samt sygeplejerske Louise Lundquist fra Onkologisk afdeling. Status er, at der udarbejdes nye retningslinjer, så de afspejler et flow. Det betyder at følgende retningslinjer skrives sammen til en retningslinje: a. Lægemiddelordination b. Medicinanamnese c. Medicinering uden patientens samtykke inkl. øjeblikkeligt behandlingsbehov. d. Medicin ved udskrivelse e. Medicinafstemning f. Medicingennemgang Næste møde den 18. september 2017, hvorefter planen er at sende dem i høring. REF: - Pkt 1 drøftes yderligere idet kommuner oplever det usikkert, at der ikke dokumenteres yderligere vedr udleveret medicin. Det forklares at når det kan ses i FMK, og man kan konstatere, at medicin er medgivet, må det være tilstrækkeligt. Vi forsøger, at komme bort fra dobbelt dokumentation, men være opmærksom på, hvor det kan være kritisk f.eks hos misbrugere. - Pkt 5 drøftes yderligere idet der er behov for at få meldt klart ud i organisationen, hvordan medicinsystemet ses en-strenget. Medicinmodulet er en del af journalen, så Side 7 en Vest

8 Referat af møde i Medicineringsrådet (HEV) 5. september 2017 dokumentation heri lever op til journalføringspligten. Jens står på mål for denne arbejdsgang. - Psykiatrien kan godt følge idéen, men synes de mangler læger til at kunne indføre den. - I akutafdelingen opremser farmakonomer stadig hvad der er ordineret i MEM i journalen, og dokumenterer opdagede afvigelser. Dette diskuteres, og der er enighed om, at der ikke bør bruges tid på opremsningen i journalen, det giver anledning til fejl. Det skal kun dokumenteres hvilke overvejelser, der er til ændringer i medicinen. Anders- farmakonomer og akutafdelingen arbejder videre med, hvordan dette skal formuleres nu. Jens får besked og så sender han orientering ud i alle afdelinger om denne beslutning. Bilag Referat fra Lægemiddelkomité mødet, juni 2017 Medicineringskvalitet_notat_ Uddrag af referat_driftsrådsmøde Indstilling At orienteringen tages til efterretning 7. Eventuelt Ingenting. Næste møde i Medicinhåndteringsgruppen uden samarbejdspartnere: Tirsdag d. 28/ Møderne i 2018 bliver flg dage og afvikles som video fra Staben 3 i Holstebro til Udvalgsværelse 2 i Herning 5/2 kl (med kommuner og almen praksis) 18/4 kl (med medicineringsansvarlige læger og nøglepersoner) 10/9 kl (med kommuner og almen praksis) kl (med medicineringsansvarlige læger og nøglepersoner) Side 8 en Vest

9 Referat af møde i Medicineringsrådet (HEV) 5. september 2017 Side 9 en Vest

10 Bilag til pkt Ændringsønsker til MEM og FMK der er prioriteret 1 regionalt:

11 2. Orientering om kendte observationer for MEM og FMK:

12 3. Indhold i RM21 i overskrifter: FMK: Udvidet recepthåndtering forventet udløb af recept, vejledende information, der beregnes ud fra pakkestørrelse, antal pakker, dgl doser kræver opsætning Skriver selv "dosering efter skriftlig anvisning" i stedet for "for mange karakterer" Pause start og slut FMK forstår nu pause start og slut Skemaordinationer Nu muligt at overføre langt de fleste skemaordinationer til FMK struktureret Patientens tilknytning til hjemmeplejen I tooltip fremgår hvis patientens medicinadministration varetages afen kommune Flere doseringsperioder (op- og nedtrapning) Opret FMK ordination er det muligt at tilføje flere doser, på samme måde som i Medicinmodulet Tidspunkter Det er centralt fra besluttet at fjerne muligheden for at angive klokkeslæt på behandlings-, doserings- start/slut Doseringsperioder starter med kl. 0:00 og slutter 23:59 i regi af FMK.

13 Betyder, at doseringerne på start/slutdatoen er forskellig fra de øvrige dages doseringer Flere doseringsperioder Ved op/nedtrapning kan der også være flere perioder på FMK, end der er i medicinmodulet Fremtidige ordinationer vil altid begynde kl. 00:00 og selvom ordinationen oprettes kl Automatisk Indlæggelses-udskrivelses markering Indlæggelses og udskrivelses markering på FMK vil automatisk følge registreringen i PAS Ved udskrivelse vurderer systemet, om der er lavet medicinændringer under indlæggelsen og er der det, vil FMK automatisk blive stemplet "udskrevet uden ajourføring", hvis FMK ikke er ajourført Dosisdispensering Såfremt patienten har fået dosisdispenseret medicin indenfor de seneste 2 år indikeres det med et ikon Ordinering i EPJ enhed på FMK Uanset om man ordinerer fra FMK siden eller EPJ siden ordinerer man i EPJ enheder. Systemet sikrer at enhederne på FMK bliver konverteret til FMK enheder. Forudsætning: der skal være en godkendt FMK enhed, hvos der er godkendt en algoritme ud fra Lægens medhjælp/ændret håndtering af "på vegne af" Det er nu muligt at alle personaler kan oprettes som lægens medhjælp, også dem der i forvejen har et autorisations-id Det er muligt at angive en gyldighedsperiode for lægens medhjælp Medicinmodulet: CAVE ACT koder Mulighed for at fremsøge en ACT kode ved oprettelse af CAVE Medicinbrowser Tydelig visning af eventuelle interaktioner Tydelig visning af en eventuel CAVE Ordinationsdialog Ændret design Mulighed for planlæg op- eller nedtrapning Mulighed for at angive? og 0 i dosis Mulighed for at angive begrundelse for CAVE tilsidesættelse Mulighed for at lave en kladde ordination Standardordinationspakker og lægemiddelblandinger Apoteket opsætter standardordinationer, standardordinationspakker og lægemiddelblandinger Ordinationsoversigt Flere ikoner fx angivelse af CAVE, præparat fra standardordination, præparat fra standardordinationspakker, præparat fra lægemiddelblanding Mulighed for at skrive friteks i feltet ordinationsbemærkning Adgang til iv-vejledninger.dk Mulighed for udskift ordination Mulighed for at flyttet en standardordinationspakke til et nyt starttidspunkt Administrationsoversigt Flere ikoner fx angivelse af CAVE, præpratet fra standardordination, præparat fra standardordinationspakker, præparat fra lægemiddelblanding Mulighed for at vælge flere doseringer og slette administration Mulighed for at angive en administrationsnote

14 Mulighed for at angive en kontrasignatur PN advarsel, hvis der er angivet et max på ordinationen Organisatorisk liste: Medicingivning Administrerede tidspunkter får farven fra administrationsoversigten Patientens medicinliste Oplysninger fra feltet Ordinationbemærkning vises

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31 Skriftlig orientering om udfordringer i forhold til FMK monitoreringen I forhold til de problemstillinger der tidligere er sendt med FMK monitoreringen ud (se bilag) har regionen arbejdet med at finde løsninger. Der er afholdt flere møder med de øvrige regioner og de satser på, at der bliver truffet beslutning med udgangen af august måned, dog er forslagene endnu ikke endeligt godkendt af alle regioner. Dernæst skal BI og RMIT drøfte hvilke rettelser, der umiddelbart kan implementeres. De kender ikke tidshorisonten, men prioriterer opgaven. Flere besøg samme dag Hvis der er flere besøg samme dag (og ingen indlæggelser), ses kun på, om der er sket ajourføring efter sidste medicinordinationsændring. Ambulant besøg efterfulgt af indlæggelse: Ambulante besøg, der efterfølges af indlæggelse samme døgn udgår af monitoreringen. 2 indlæggelser indenfor samme døgn: Ved udskrivninger, hvor afslutningsmåde ikke er "afsluttet til egen læge" eller "afsluttet til speciallæge" skal første indlæggelse ikke tælles med i monitoreringen, hvis anden indlæggelsesker inden 4 timer efter udskrivning fra første indlæggelses afslutning. Fremtidige ordinationer som bliver planlagt ved f.eks anæstesi tilsyn: Fremtidige ordinationer i det lokale medicinmodul udelades af monitoreringen. Øvrige udfordringer der er konstateret i løbet af sommeren: Hvis der bliver lavet en medicinændring i patientens journal på samme dato, hvor der er et ambulant besøg, vil afdelingen hvor patienten har haft sit ambulant besøg fremgå af monitoreringen med et ikke ajourført FMK, selv om afdelingen ikke har været tilgået patientens medicin. (ex. en cancer patient hvor der planlægges og ordineres behandling til et kommende besøg i en Aarhus afdeling på samme dag, hvor patienten kommer til ambulant besøg på Regionshospitalet Herning) Kræver regional drøftelse omkring arbejdsgange. Hvis medicinen bliver godkendt i MEM, kræver det en FMK ajourføring, idet en godkendelse bliver betegnet som en medicinændring. - Der er oprettet en sag. Fordi klokkeslæt bliver afrundet: Systemet afrunder sekunder til hele minutter og det ses ikke i brugergrænseflade. Ex: I de oplysninger som BI har til rådighed er der sket en afrunding af sekunder til hele minutter og 10:51:59 er blevet afrundet til 10:52. Det betyder at ajourføringen er sket kl 10:51 men seneste ordinationsændring er kl 10:52 pga afrunding. Det betyder at BI viser det korrekte og problemet er opstået før BI ser data. - Der er oprettet en sag hos Systematic, hvor vi regner med at få at vide, hvordan logikken er bag afrundingen, så BI kan implementere samme logik. Det er BI, som skal implementere løsningen. Bilag Uhensigtsmæssigheder i FMK-beregningerne

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60 Uhensigtsmæssigheder i FMK-beregningerne I dette dokument får du overblik over fire kendte typer af uhensigtmæssige beregninger til FMK, som medfører fejlagtige opgørelser. Indlæggelse Ambulant besøg Ændring i medicinordination FMK-ajourføring Ved flere ambulante besøg samme dag, hvor et af besøgene fører til en ændring i medicinordination (uden den bliver ajourført), vil patienten tælle med FMK krav ej opfyldt for alle tre besøg. Mandag kl. 00 Flere besøg samme dag kl. 12 Tirsdag kl. 02 Ved et ambulant besøg efterfulgt af en indlæggelse, hvor der i løbet af indlæggelsens første døgn ordineres medicin, vil patienten tælle med FMK krav ej opfyldt for besøget. Dette er en fejl, da afdelingen for indlæggelsen ikke er forpligtiget til at ajourføre FMK før patienten udskrives (+ 2 timer). Mandag kl. 00 Besøg efterfulgt af indlæggelse samme døgn kl. 12 Tirsdag kl. 02 Ved to indlæggelser op mod hinanden, hvor der i sidste indlæggelse ordineres medicin indenfor to timer fra første indlæggelse, tæller patienten med FMK krav ej opfyldt for første indlæggelse. Mandag kl. 00 kl. 12 To indlæggelser opad hinanden Tirsdag kl. 02 Ved en indlæggelse efterfulgt af et ambulant besøg med ordinationsændringer senest to timer efter indlæggelsen, tæller patient med FMK krav ej opfyldt for indlæggelsen. Mandag kl. 00 Indlæggelse efterfulgt af besøg indenfor to timer kl. 12 Tirsdag kl. 02 Udarbejdet af BI-kontoret, Region Midtjylland. 1. maj 2017

61 Kirsten Klejnstrup Fra: Dorthe Pilgaard Sendt: 14. august :53 Til: Anders Knudsen; Ann Fogsgaard; Annette Nordstrøm; Bettina Lund-Nielsen; Birgitte Forsom Sandal; Birgitte Ostersen; Bjarne Gobert Jørgensen; Bodil Overgaard Akselsen; Carsten Byrjalsen; Charlotte Søndergaard; Dorte Banner Pedersen; Gitte Kjær Nielsen; Hanne Linnet; Ida Götke; Ingrid Møller Thomsen; Jane Birkebæk; Jens Friis Bak; Lene Høgsberg; Lone Geertsen; Lone Viggers; Marianne Bækager Jensen; Mette Norup Frøjk; Niels Hald; Niels Thorsgaard; Peder Graversen; Peter Seebach; Poul Michaelsen; Tommy Jan-Gunnar Andersson; Tommy Midtgaard Jensen; Torben Autzen; Torben Bæk Hansen; Troels Niemann Cc: HE Vest Klinisk-IT ansvarlige og Klinisk-IT kontoret; HE Vest Medicineringsansvarlige læger og nøglepersoner; HE Vest Kvalitet og Udvikling Emne: Status vedr. rettidig ajourføring af FMK i HEV - juli 2017 Vedhæftede filer: FMK ambulant ajourføring juli 2017.pdf Kære Afdelingsledelser Med cc til Klinisk IT ansvarlige, gruppen af Medicineringsansvarlige læger og nøglepersoner og Kvalitet og Udvikling Til orientering fremsendes data for anvendelse af Fælles Medicinkort for de seneste måneder i HEV. Der bliver målt på FMK ajourføringer ved udskrivelse af indlagte patienter FMK skal ajourføres, hvis der er sket ordinationsændringer under indlæggelsen. Ajourføringen skal ske efter, at sidste ordinationsændring er foretaget og senest to timer efter udskrivelsen. Der bliver målt på FMK ajourføringer ved ambulante besøg FMK skal ajourføres på dagen for det ambulante besøg eller senest kl. 02 døgnet efter, hvis der i forbindelse med ambulatoriebesøget ændres i patientens medicin. Undtagelse: Ved engangsordinationer er det ikke nødvendigt at ajourføre. Bemærk FMK ajourføres ved indlæggelsen og det er ikke nødvendigt at ajourføre FMK igen ved udskrivelsen, hvis der ikke er sket medicinændringer i løbet af indlæggelsen. Medicinordinationer der starter på et tidspunkt i fremtiden, er en medicinændring og kræver en FMK ajourføring. Målet er en anvendelsesprocent på 90 En ajourføring af FMK er et udtryk for, at de ordinationer der står i FMK, er præcis overensstemmende med den medicin patienten aktuelt indtager. En ajourføring af FMK betyder ikke, at der er foretaget en medicingennemgang. FMK ajourført i % - Indlagte patienter - Udvikling pr. måned fordelt på afdelingerne i HEV sep-16 okt-16 nov-16 dec-16 jan- 17 feb- 17 mar-17 ap 1 Akut senge Herning Børne Senge Herning Obstetriske Senge - HEV Gynækologiske Senge Herning Kirurgiske Senge Herning Medicinsk Senge Holstebro Medicinsk Senge Herning Neurologiske Senge Holstebro Neurorehabilitering Lemvig Onkologiske Senge Herning

62 Ortopædkirurgiske Senge Holstebro Urinvejskirurgiske Senge Holstebro Ingen Øjen senge Holstebro pt Øre-Næse-Hals Senge Holstebro Hjerteafsnit Ingen pt. Ingen pt. Ingen pt. Ingen pt Mål 90% Hospitalsenheden Vest Kilde: BI-portalen. Data opdateret d. 14. august 2017 FMK ajourført i % - Indlagte patienter - Udvikling fordelt på Hospitalsenhederne i Region Midtjylland sep-16 okt-16 nov-16 dec-16 jan- 17 feb- 17 mar-17 ap 1 Aarhus Universitetshospital Hospitalsenhed Midt Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Vest Psykiatrien Region Midtjylland Regionshospitalet Randers Kilde: BI-portalen. Data opdateret d. 14. august 2017 FMK ajourført i %. Ambulante patienter. Udvikling pr. måned fordelt på afdelingerne i HEV sep-16 okt-16 nov-16 dec-16 jan- 17 feb- 17 mar-17 apr-17 Anæstesiologisk afdeling Børneafdeling Gynækologisk/Obstetrisk afdeling Hjertesygdomme Ingen pt Ingen pt Ingen pt Ingen pt Kirurgisk afdeling Medicinsk afdeling Neurologisk afdeling Onkologisk afdeling Ortopædkirurgisk afdeling Urinvejskirurgisk afdeling Øjen afdeling Øre-Næse-Hals afdeling Mål 90% Hospitalsenheden Vest Kilde: BI-portalen. Data opdateret d. 14. august 2017 FMK ajourført i % - Ambulante patienter - Udvikling fordelt på Hospitalsenhederne i Region Midtjylland sep-16 okt-16 nov-16 dec-16 jan- 17 feb- 17 mar-17 apr-17 Aarhus Universitetshospital Hospitalsenhed Midt Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Vest Psykiatrien Region Midtjylland Regionshospitalet Randers Kilde: BI-portalen. Data opdateret d. 14. august 2017 Vedhæftet oversigt over FMK ajourføring i % - ambulante patienter fordelt på afsnit. Med venlig hilsen 2

63 Dorthe Pilgaard Klinisk-IT konsulent Tel Mobil Staben Kvalitet og Udvikling/Klinisk IT Hospitalsenheden Vest Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro 3

64 Hospitalsapoteket Region Midtjylland Administrationen Nørrebrogade 44 bygning 14b 8000 Aarhus C Hospitalsapoteket@auh.rm.dk Indsatser til forbedring af medicineringskvalitet En tværfaglig arbejdsgruppe har fået til opgave at komme med anbefalinger til indsatser til, hvordan vi i Region Midtjylland kan forbedre medicineringskvalitet med særligt fokus på overgange mellem sektorer såvel som overgange mellem IT-systemerne. Arbejdsgruppens sammensætning fremgår af bilagsmaterialet. Konkret har arbejdsgruppen til opgave at: 1. Identificere særlige risikoområder, hvor der typisk er kvalitetsmæssige udfordringer. Dato Henny Jørgensen Dorthe Bonnerup Helle Berg Arvesen Helle.arvesen@stab.rm.dk Side 1 2. Identificere, hvordan de særlige kvalitetsmæssige udfordringer opstår. 3. Komme med anbefalinger til fælles indsatser på tværs af regionen til at styrke medicineringskvaliteten. 4. Komme med anbefalinger til, hvordan effekten af indsatserne måles. Arbejdsgruppen tager i arbejdet udgangspunkt i Sundhedsplanens tre spor og forholder sig til følgende dimensioner: Patientsikkerhed Faglig kvalitet Organisering Overgange i forløb mellem afdelinger såvel som sektorer Økonomi Resumé af arbejdsgruppens konklusioner Arbejdsgruppen finder, at der tegner sig et billede af, at det er i overgange særligt vedrørende ajourføring af oplysninger, at de største udfordringer vedrørende medicinering synes at være. Det tyder på, at årsagerne til udfordringerne er: Oplysninger i FMK ikke er ajourført eller ikke er ajourført korrekt Usikkerhed ved ændringer i medicinering Systemmæssige udfordringer

65 På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen indsatser, der vedrører følgende områder: Ajourført og korrekt FMK bør foreligge ved indlæggelse og udskrivelse Fyldestgørende og korrekt medicinanamnese med inddragelse af patientens egen medicin bør foreligge ved indlæggelse Særligt fokus på medicingennemgang på udvalgte patientgrupper Årsager til ændringer i medicin skal være klart formidlet blandt andet fra hospital til patient, almen praksis og hjemmepleje, så man undgår at skabe usikkerhed om oplysningernes korrekthed I epikrisen skal fremgå plan for medicineringen og begrundelser for ændringer. Side 2 Arbejdet med identifikation af risikoområdet Arbejdsgruppen har som udgangspunkt for sit arbejde skitseret medicineringsflowet for patienter samt samspillet mellem forskellige aktører i forbindelse med medicinering. Dette netop for at sætte særligt fokus på overgange. Som illustreret med figur 1 kan en patient i sin behandling forventeligt være i berøring med mange forskellige aktører både i sekundær og primær sektor samt på tværs heraf. Ydermere vil en række patienter også indgå i parallelle og uafhængige behandlingsforløb, hvor forskellige aktører uafhængigt af hinanden er involveret i patientens medicinering. Figur 1 Aktører

66 Med udgangspunkt i medicineringsflowet og samspillet mellem de forskellige aktører har arbejdsgruppen søgt at identificere risikoområder i medicineringen. Dette på baggrund af arbejdsgruppemedlemmernes egen viden fra praksis samt ved brug af forskellige data. Der er indhentet data fra fire forskellige kilder herunder både kvalitative og kvantitative: 1) UTH'er vedrørende medicin I 2016 er der i Region Midtjylland rapporteret knap 4000 utilsigtede hændelser i kategorien "medicinering herunder væsker". Kategorien omfatter blandt andet utilsigtede hændelser i forbindelse med ordination/receptkontrol, dispensering samt administration. Herudover er der indrapporteret godt 1000 utilsigtede hændelser vedrørende henvisninger, ind/udskrivelser af medicinlister, hvoraf knap en femtedel vedrører medicinafstemning. Medicinering er det område, hvor der er rapporteret flest utilsigtede hændelser i 2016 (Patientsikkerhed i Region Midtjylland, Årsrapport for 2016) Side 3 Arbejdsgruppen har for perioden gennemgået Region Midtjyllands utilsigtede hændelser vedrørende medicin. I perioden blev der indberettet utilsigtede hændelser på området, hvoraf 201 var alvorlige og 11 dødelige. De fleste utilsigtede hændelser var placeret i kategorien ordination (91 alvorlige og 8 dødelige), hvilket indikerer, at overgange og ajourføring kan være væsentlige risikoområder. Arbejdsgruppen bemærker herudover, at årsrapporten vedrørende patientsikkerhed peger på samme udfordringer vedrørende FMK, som arbejdsgruppen finder i sit arbejde: "Selv om der løbende gennemføres og ses forbedringer, er der fortsat udfordringer med det Fælles Medicinkort i Region Midtjylland. Rapporterede UTH viser, at der fortsat findes visse systemrelaterede problematikker. Men der rapporteres flest brugerrelaterede hændelser. UTH omhandler særligt indlæggelses- og udskrivelsessituationer. Graden af ajourføring er generelt øget, men de problematikker, der ses, handler ofte om indholdet i medicinlisten og ikke om, hvorvidt der er trykket på knappen. Den Tværsektorielle FMK-styregruppe skal sikre løsning af de tværgående problematikker, og der er stort fokus på området både i den regionale TSNkoordinationsgruppe3 og lokalt i klyngerne." (Ibid: 10) 2) Bidrag fra hospitalerne m.fl. Det billede UTH'er giver begrænser sig til hvilke hændelser, der konkret er meldt ind. Derfor har arbejdsgruppen, som supplement til den viden UTH'erne giver, indhentet bidrag hos regionens hospitaler m.fl. om, hvad de anser som de største kvalitetsbrist på medicinområdet. Der er kommet ca. 60 bidrag fra hospitaler, Hospitalsapoteket samt Lægemidler og Kvalitet, Koncern Kvalitet indhentet gennem den regionale

67 patientsikkerhedsgruppe. Der er endvidere suppleret med bidrag fra hhv. en medicinsk afdeling og en akutafdeling. Bidragene fordeler sig på forskellige kategorier, hvoraf ca. halvdelen af bidragene relaterer sig til overgange herunder ajourføring af oplysninger. Herunder er kategorierne samt de primære problemstillinger for hver kategori opsummeret: Kategori Administration/dispensering Ajourførte oplysninger Faglige kompetencer Primære problemstillinger Medicin gives ikke til tiden Medicin gives til den forkerte patient FMK er ikke ajourført ved indlæggelsen, under indlæggelse og ved udskrivelse eller er angivet ajourført, men en medicinanamnese er ikke gennemført. Mangel på sundhedsfaglige kompetencer på tilbud (socialområdet) Administration af højrisikolægemidler Varierende kendskab til brug af begreberne "givet og "udleveret" medicin Side 4 FMK er ikke implementeret It-funktionalitet Sektorovergange Uhensigtsmæssigheder ved FMK eller EPJ. Systemerne mangler eksempelvis funktionaliteter, der i højere grad understøtter arbejdsgange eller behov for formidling om behandling. Der savnes i nogle tilfælde automatiske, mere brugervenlige funktionaliteter eller funktionaliteter, der i højere grad understøtter behovene i arbejdsprocessen. Udskrevne patienter og hjemmesygeplejersker kan ikke gennemskue patientens medicin ud fra medicinlister og baggrund for ændringer i vanlig medicin. Det skaber uklarhed. Dosisdispenseret medicin fx manglende besked ved ændringer Manglende ens praksis og systematik omkring ajourføring af FMK Synonymer/navne/ emballage/farvekoder Hyppige synonymskift giver anledning til fejl fx dobbeltordination Hyppige synonymskift gør, at patienterne er i tvivl, hvilken medicin de får, og de har vanskeligt ved at finde ud af medicinen hjemme Emballageskift med skiftende og ensartede farver øger risikoen for medicineringsfejl Polyfarmaci Mange patienter får 6 lægemidler eller mere. En kritisk medicingennemgang kunne være fordelagtig. 3) Kvalitetssikringsprojekt ang. uoverensstemmelser mellem patientens medicin og FMK Hospitalsapoteket har gennemført en opfølgning på overensstemmelse mellem FMK, og den medicin patienterne angiver, at de tager. Der er tale om en mindre opfølgning i januar og februar 2017 med i alt 44 patienter inkluderet fra hhv. Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt. Heraf var der for 41 af patienterne uoverensstemmelser mellem oplysningerne i FMK og patientens egen angivelse af aktuel medicin. I alt 118 uoverensstemmelser. De fleste uoverensstemmelser omhandlede, at seponeret medicin stadig fremgik i FMK (42 ordinationer), at ordinationer på håndkøbsmedicin manglede (20 ordinationer), og at dosis var forkert (18 ordinationer).

68 Undersøgelsen indikerer, at der er behov for større fokus på at indføre en mere korrekt medicinanamnese ved indlæggelse. 4) Audit om ajourføring af FMK i forbindelse med udskrivelse Region Midtjylland har i samarbejde med praktiserende læger i efteråret 2016 gennemført en audit med henblik på at undersøge, i hvilken grad hospitalerne laver korrekt ajourføring af FMK i forbindelse med udskrivelsen. 55 epikriser med tilhørende kopi af FMK er gennemgået, og totalt set er der uoverensstemmelse mellem medicinlisten i epikrisen og FMK i 28 tilfælde (51%). Den gennemførte audit giver ikke mulighed for at konkludere på de bagvedliggende årsager til de fundne resultater, men stiller i stedet spørgsmål om, hvorvidt resultaterne giver anledning til, at der gennemføres patienttracer i forbindelse med elektive indlæggelser ("Ajourføring af FMK i epikriser til almen praksis - undersøgt ved audit", Lægemidler og Kvalitet, Koncern Kvalitet: 2016) Side 5 Risikoområder På baggrund af indsamlede data og faglige vurderinger finder arbejdsgruppen, at der tegner sig et billede af, at det er i overgange særligt vedrørende ajourføring af oplysninger, at de største udfordringer vedrørende medicinering er. Mere præcist synes udfordringerne at koncentrere sig om formidlingen om medicinering samt en stillingtagen til medicinering i overgangene mellem aktører involveret i et behandlingsforløb (herunder også patienten og de pårørende). Det drejer sig om informationer, som ligger til grund for den videre behandling eller håndtering af medicin. Eksempler på risici: Usikkerhed om det formidlede, hvor aktører er nødt til at kontakte hinanden fx ved personlig telefonisk henvendelse for enten at forstå oplysningerne eller sikre sig oplysningernes korrekthed. Interaktion Dobbeltordination Patienten tager fortsat medicin, som de bør være ophørt med Patienter tager mange lægemidler uden en kritisk stillingtagen til dette Årsager til risikoområder Arbejdsgruppen finder indikationer på, at udfordringerne blandt andet opstår på følgende måder: 1) Oplysninger i FMK er ikke ajourført eller ikke ajourført korrekt I dag måler vi på i hvilket omfang, der er trykket "ajourført" i FMK, men vi måler ikke kvaliteten af ajourføringen. Endvidere kan FMK være angivet som ajourført i systemet, men kvaliteten af ajourføringen kan være mangelfuld. I forhold til kvaliteten af ajourføringen kan det være et problem, at der ikke er optaget tilstrækkelig medicinanamnese. Når FMK ajourføres, godkender man

69 som behandler i princippet al den medicin, patienten indtager. En af problemstillingerne kan være, at man som behandler kun forholder sig til den medicin, der vedrører den aktuelle behandling, således at ajourføring sker isoleret i forhold til den aktuelle behandling og ikke en stillingtagen til andre specialers medicinering. Samtidig tyder noget på, at der kan være forskellige opfattelser af, hvornår ajourføringen er gennemført i tilstrækkelig grad, herunder hvornår ajourføringen har en passende kvalitet. Er det eksempelvis vigtigt, at al medicin fremgår af FMK, og at lægen altid får trykket "ajourført", taget det forhold i betragtning, at eksempelvis praktiserende læger i høj grad udskriver korttidsrecepter? 2) Usikkerhed ved ændringer i medicinering Der opstår usikkerhed om behandlingen, hvis der er foretaget ændringer. Både hvis der er mangelfulde oplysninger om baggrund for ændring i FMK eller epikrise. Side 6 Samtidig kan recepter på seponeret medicin fortsat være tilgængelige i systemet. Det betyder, at nogle patienter fortsat tager medicin, som de burde være ophørt med. 3) Systemmæssige udfordringer De praktiserende læger anvender til sammen 13 forskellige IT-systemer, hvoraf tre af systemerne er de mest anvendte. Kommunerne anvender tre forskellige IT-systemer. Regionen anvender herudover systemer, der er forskellige fra primær sektor. Der er forskellige arbejdsgange og udfordringer forbundet med de enkelte systemer. Det synes at vanskeliggøre kommunikationen mellem de respektive IT-systemer og kommunikationen i overgangene. Eksempelvis kan der være manglende funktionaliteter eller en ulogisk eller manuel anvendelse af FMK såvel som EPJ, der gør formidlingen vedrørende den medicinske behandling vanskelig. Hos de praktiserende læger oplever man eksempelvis også, at det i nogle systemer er nødvendigt at angive PN-medicin som fast medicin, før det figurerer i FMK, hvilket de praktiserende læger, der anvender systemet, skal have en særlig opmærksomhed på. Et andet eksempel er, at FMK mangler funktionaliteter, der understøtter en angivelse af, at medicin skal nedtrappes eller optrappes eller anvendelsen af systemet gør, at tidsangivelser for indtagning af medicin er enten fastlåst i bestemte kategorier eller skal indtastet manuelt. Anbefalinger til indsatser

70 På baggrund af ovennævnte udfordringer anbefaler arbejdsgruppen, at indsatser omkring følgende prioriteres: Ajourført og korrekt FMK bør foreligge ved indlæggelse og udskrivelse Fyldestgørende og korrekt medicinanamnese med inddragelse af patientens egen medicin bør foreligge ved indlæggelse Særligt fokus på medicingennemgang på udvalgte patientgrupper Årsager til ændringer i medicin skal være klart formidlet blandt andet fra hospital til patient, almen praksis og hjemmepleje, så man undgår at skabe usikkerhed om oplysningernes korrekthed I epikrisen skal fremgå plan for medicineringen og begrundelser for ændringer. Side 7 Med udgangspunkt heri anbefaler arbejdsgruppen tre konkrete indsatser, der til dels kobler sig til eksisterende initiativer. 1. Ajourføring af FMK Arbejdsgruppen anbefaler en generel indsats vedrørende ajourføring af FMK for at sikre, at definitionerne på området er tilstrækkelig udbredt og implementeret. Der foreligger allerede definitioner på området, herunder hvornår FMK er ajourført (se bilag med uddrag af "Vejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange", Danske Regioner, 2015). Arbejdsgruppen finder, at definitionerne forstås og tolkes forskelligt. Det vil være hensigtsmæssigt at afdække hvilke initiativer, der allerede er taget i regionen til at sikre definitionerne udbredt og implementeret med henblik på at afklare, hvorvidt der er initiativer, der enten er i gang, eller med fordel kan genoptages. Implementeringsopgaven er blandt andet tidligere varetaget af "Den tværsektorielle FMK-styregruppe", som har haft til opgave at koordinere implementeringsprocessen på tværs af alle sektorer. Styregruppen er ikke i funktion længere. I det videre arbejde finder arbejdsgruppen, at det kan være hensigtsmæssigt at anlægge forskellige perspektiver i indsatserne afhængig af sektorer. Jf. indsats 2 anbefaler arbejdsgruppen, at man i sekundær sektor fokuserer indsatsen på de mest kritiske patienter eksempelvis understøttet af en funktionalitet i EPJ, der kan stratificere patienterne efter risiko. Derudover anbefales initiativer for at sikre, at medicinanamnese ved indlæggelse er af god kvalitet. Arbejdsgruppen vurderer, at man i forhold til de praktiserende læger primært kan sætte fokus på ajourføring af FMK i forbindelse ved henvisninger. Koncern

71 Kvalitet afklarer i den forbindelse hvilke initiativer, der er taget og eventuelt kan tages fremadrettet. 2. Prioritering af patienter til medicingennemgang Arbejdsgruppen anbefaler et fokus på at kvalificere gennemførelsen af medicingennemgange ved en målrettet prioritering af udvalgte patientgrupper. Dette konkret ved brug af en algoritme, der understøtter klinikken i at identificere de patienter, der kræver en særlig opmærksomhed i medicingennemgang. Polyfarmacipatienter, patienter der modtager højrisikomedicin samt patienter med udvalgte sygdomme kan være relevante udvælgelseskriterier. Algoritmen vil skulle følges af en præcisering af, hvordan en tilstrækkelig medicingennemgang gennemføres for de udvalgte patientgrupper. Dette eksempelvis med inspiration fra psykiatrien, hvor man foretager en differentiering af farmakologiske risikopatienter med et scorekort, som afgør hvilke ressourcer, der bør inddrages i forhold til selve medicingennemgangen; Side 8 Score 0-4: Yngre læge Score 5-7: Speciallæge i psykiatri/dertil kvalificeret uddannelseslæge Score 8-11: Speciallæge i psykiatri/ dertil kvalificeret uddannelseslæge samt inddragelse af farmaceut (jf. e-dok "Medicingennemgang i psykiatrien, fællespsykiatrisk retningslinje") På Hospitalsenhed Horsens har man netop taget initiativ til udvikling af et dataoverblik med stratificering af den enkelte patient i forhold til eksempelvis højrisikomedicin, polyfarmaci samt andre relevante kriterier, der kan påvirke sikkerheden for patienten. Formålet med projektet er netop, at risikopatienter nemmere identificeres og indsatsen i forhold til den enkelte patients medicinering målrettes i forhold til eksempelvis klinisk farmaci og medicingennemgang. Endvidere er Algoritmen MERIS udviklet, valideret og afprøvet i to ph.d.- projekter udgående fra Hospitalsapoteket og Klinisk Farmakologisk Afdeling, AUH. Algoritmen identificerer hvilke patienter, der er i størst risiko for medicineringsfejl, når de bliver akut indlagt. Erfaringerne fra MERIS bør tages med i en sådan risikostratificering. Arbejdsgruppen anbefaler, at indsatsen på området søges udviklet gennem det konkrete initiativ i Horsens, samt at der efter konkret afprøvning af initiativet i Horsens tages stilling til en eventuel anvendelse på regionens øvrige hospitaler. For så vidt angår selve medicingennemgangen, får nogle hospitalsafdelinger bistand fra farmaceuter til enten konkret gennemførelse af opgaven og/eller i

72 form af undervisning og rådgivning. Andre afdelinger har særligt fokus på, at lægerne gennemfører den aktuelle opgave. Det skal endvidere bemærkes, at der med den regionale praksisplan og via praksisudvalget også arbejdes for, at der i almen praksis bliver fokus på medicingennemgang hos udvalgte patientgrupper 3. Epikriser Arbejdsgruppen anbefaler slutteligt at sikre, at oplysninger om medicin samt oplysninger om ændringer heri fremgår tydeligt af epikriserne til brug for patient, almen praksis og hjemmepleje etc., så man undgår at skabe usikkerhed om oplysningernes korrekthed. Via praksiskonsulentordningen er der udarbejdet en håndbog om, hvad en god epikrise er. Her fremgår det hvilke oplysninger, der skal angives, samt hvordan man skriver oplysningerne vedrørende medicinering. Side 9 " Medicin. Lægemidlernes betegnelse, indikation, lægemiddelform, styrke, dosis, doseringshyppighed samt evt. administrationsvej. Behandlingens varighed, begrundelse for ændringen i medicinen herunder evt. seponering af medicin. Endvidere om der er registreret CAVE på en patient samt kritisk medicin. " (Rubak, Jens M.: Region Midtjylland, PKO håndbog, 2015: 18) Aarhus Universitetshospital har igangsat indsatsen "den patientvenlige epikrise", hvor man har valgt at lave en indsats for at ændre sprog og indhold i udskrivningsepikriser for indlagte patienter (patientvenlig epikrise) med det formål at give et fælles værktøj til at kommunikere og styrke forståelse og involveringen af patienterne i deres egen behandling. Projektet omfatter hele epikrisens indhold og ikke kun de oplysninger, der omfatter medicinering. Arbejdsgruppen anbefaler, at man undersøger indsatsens indhold nærmere i forhold til medicineringskvalitet, og hvis relevant vurderer resultaterne af den aktuelle indsats.

73 Hospitalsapoteket Region Midtjylland Nørrebrogade 44 bygning 14b 8000 Aarhus C Hospitalsapoteket@auh.rm.dk Arbejdsgruppe vedrørende medicineringskvalitet - Medlemmer Henny Jørgensen, Hospitalsapoteker, Hospitalsapoteket Jørgen Schøler Kristensen, Lægefaglig Direktør, Hospitalsenheden Horsens Mette Kjølby, Vicedirektør, Koncern Kvalitet Henrik Svejgaard, Specialkonsulent, Sundhedsplanlægning Larry Kristiansen, Ledende overlæge, Akutafdelingen, Hospitalsenhed Midt Peter Brynningsen, Overlæge, Geriatrisk Afdeling, AUH Eva Sædder, Ledende overlæge, Klinisk Farmakologisk Afdeling, AUH Peter Stokvad, Praktiserende læge Lise Rosenbæk, Farmaceut, Regional Lægemiddelkonsulent, Koncern Kvalitet Susie Vand, Områdechef, Klinisk Farmaci, Hospitalsapoteket Dorthe Bonnerup, Funktionsleder, Klinisk Farmaci Randers, Hospitalsapoteket Dato Helle Berg Arvesen helarv@rm.dk Side 1 Sekretariatsbistand: Helle Berg Arvesen, AC-fuldmægtig, Hospitalsapoteket

74 Formål og afgrænsning Formålet med Fælles Medicinkort (FMK) er at sikre, at borgere og relevante personer, som har borgeren i behandling, har adgang til korrekte og opdaterede medicinoplysninger. Anvendelsen af FMK som obligatorisk platform for kommunikation af medicinoplysninger for alle borgere, undtagen under indlæggelse på sygehuse, stiller krav til struktureret dokumentation og entydige arbejdsgange. Kun ved konsekvent anvendelse af FMK kan der opnås en større sikkerhed i forbindelse med medicinsk behandling på tværs af sektorer. Denne vejlednings formål er derfor at: sikre konsensus om fælles arbejdsgange ved anvendelsen af FMK i alle sektorer bidrage til overensstemmelse, sammenhæng, kontinuitet og sikkerhed i forbindelse med medicinsk behandling i det samlede patientforløb på tværs af sektorer sikre alle behandlere og patienter de nødvendige og bedst mulige oplysninger om en patients medicinske behandling. Vejledningen er udformet som en handlingsorienteret udmøntning af de bekendtgørelser og de vejledninger fra Sundhedsstyrelsens, som vedrører medicinering ved sektorovergange, med tilføjelse af aftaler parterne imellem om arbejdsgange vedrørende anvendelsen af FMK. Vejledningen omfatter ikke aftaler om medicingennemgang eller andre tilgrænsende dele af den medicinske behandling. Målgruppe Alle ansatte i stat, regioner, kommuner og på privathospitaler, der har ansvar for lægemiddelordination eller som dispenserer og administrerer medicin, ansatte på hospitalsapoteker, praktiserende læger, praktiserende speciallæger samt apotekspersonale på private apoteker. Definitioner I nedenstående tabel listes begreber, som har relation til det kliniske arbejde med FMK. Begreberne mærket med * er taget fra Det Nationale Begrebsarbejde for Sundhedsvæsenet (NBS) og suppleret med yderligere begreber, hvor det er nødvendigt. Det Nationale begrebsråd har besluttet, at det centrale begreb medicinafstemning på FMK skal ændre betegnelse til ajourføring af FMK. I teksten benyttes den nye term ajourføring af FMK vel vidende at mange systemer endnu anvender den gamle betegnelse. Begreb Medicinsk behandling Aktuel medicinering* Medicinanamnese Definition Behandling med lægemidler og kosttilskud, som er ordineret af en læge eller tandlæge. Lægemidler omfatter markedsførte lægemidler, tilladelsespræparater, stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler, projektmedicin og magistrelle lægemidler. Oplistning af en patients aktuelle lægemiddelordinationer samt relevante kosttilskudsordinationer. En proces, hvor der udarbejdes en oversigt over en patients aktuelle medicinske behandling baseret på oplysninger fra tilgængelige kilder, såsom FMK, patient, pårørende, hjemmesygeplejen eller andre læger. Medicinanamnesen omfatter al medicinsk behandling, inkl. præparater som gives efter behov, og præparater som er pauserede. 2