Frivilligt arbejde og solidaritet mellem generationerne

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Frivilligt arbejde og solidaritet mellem generationerne Rapport Fieldwork: April-maj 2011 Offentliggørelse: Oktober 2011 Special Eurobarometer / Wave 75.2 TNS Opinion & Social Denne undersøgelse er udført efter anmodning fra Europa-Parlamentet og koordineret af Kommissionens Generaldirektorat for Kommunikation (Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion) Dette dokument afspejler ikke Europa-Parlamentets holdning. Fortolkninger og meninger, der er indeholdt i dokumentet, er udelukkende forfatternes ansvar.

2 EUROBAROMETER 75.2 FRIVILLIGT ARBEJDE OG SOLIDARITET MELLEM GENERATIONER Udført af TNS Opinion & Social efter anmodning fra Europa-Parlamentet Undersøgelse koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation TNS Opinion & Social 40 Avenue Herrmann Debroux 1160 Brussels Belgium - 2 -

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...4 SAMMENDRAG FRIVILLIGT ARBEJDE Europæernes frivillige aktiviteter Typer af frivilligt arbejde Områder, hvor frivilligt arbejde spiller en væsentlig rolle Fordele ved det frivillige arbejde Præferencer vedrørende en funktionsramme for frivilligt arbejde Støtte til oprettelse af regionale frivillige redningshold SOLIDARITET MELLEM GENERATIONERNE...22 KONKLUSION...24 BILAG Tekniske specifikationer - 3 -

4 INDLEDNING 2011 er blevet erklæret for det europæiske år for frivilligt arbejde. Formålet er at hædre det arbejde, som millioner af frivillige udfører i hele Europa, og at tilskynde de borgere, som ikke udfører frivilligt arbejde i dag, til at deltage. Denne begivenhed er også en mulighed for at bekræfte den centrale rolle, som foreninger spiller i EU's liv. I begyndelsen af juni, da Ungarn havde formandskabet for EU, påpegede Pál Schmitt, den ungarske præsident, at Lissabontraktaten tilskynder regeringer til at samarbejde med ngo'er. I 2012 vil der blive fokuseret på ældre borgere og relationer mellem generationer, når vi fejrer det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Disse emner er udvalgt i lyset af den aldrende befolkning i Europa og det forventede fald i arbejdsstyrken, idet Eurostats demografiske perspektiver forudsiger et fald på 6,8 % i antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder i Dette betyder, at der kun vil være to personer i den arbejdsdygtige alder til at dække behovene for en pensioneret person. I dag er dette forhold fire til en. De centrale mål for 2012 vil derfor være at bevare ældre menneskers vitalitet, forbedre deres inddragelse i samfundet og fjerne barrierer mellem generationer. På denne baggrund blev den særlige Eurobarometerundersøgelse udført i perioden 13. april til 2. maj 2011 efter anmodning fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Kommunikation (Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion). Til denne undersøgelse er næsten mennesker i Europa i alderen 15 år og derover blev adspurgt personligt af TNS Opinion & Socials interviewere (spørgeskemaet blev udleveret af en interviewer i respondentens eget hjem). Metodologien er den samme som ved Eurobarometerstandardundersøgelserne fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Kommunikation (Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion). Et teknisk notat vedrørende de interview, der er gennemført af institutterne under TNS Opinion & Social, er vedlagt denne rapport 1. Interviewmetoder og konfidensintervaller er ligeledes vedlagt. Undersøgelsen dækker EU's 27 medlemsstater og er et led i Eurobarometer runde I første kapitel analyserer vi frivilligt arbejde i EU, dvs. dets omfang og de områder, det udføres inden for. Derefter fokuserer vi på den offentlige opinion i Europa, når det gælder frivilligt arbejde, dvs. de områder, hvor offentligheden mener, at det spiller en vigtig rolle, og de fordele, der opfattes som de vigtigste. Til sidst ser vi på de europæiske borgeres vigtigste forventninger til frivilligt arbejde. I andet kapital analyserer vi den europæiske opinion med hensyn til de forskellige tiltag, som sigter mod at fremme solidariteten mellem generationer. 1 Bilaget indeholder resultattabeller. Det skal bemærkes, at de samlede procenttal i tabellerne kan overstige 100 % for spørgsmål, hvor der er mulighed for flere svar

5 Note I denne rapport anvendes de officielle forkortelser for landenes navne. FORKORTELSER EU-27 DK Den Europæiske Union - 27 medlemsstater Ved ikke BE CZ BG DK DE EE EL ES FR IE IT CY LT LV LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK Belgien Tjekkiet Bulgarien Danmark Tyskland Estland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien Republikken Cypern Litauen Letland Luxembourg Ungarn Malta Nederlandene Østrig Polen Portugal Rumænien Slovenien Slovakiet Finland Sverige Det Forenede Kongerige Nærmere oplysninger findes på Eurobarometerwebstedet på følgende adresse: Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de respondenter i hele EU, der har brugt deres tid på at deltage i denne undersøgelse. Uden deres aktive deltagelse ville denne undersøgelse ikke have været mulig

6 SAMMENDRAG De vigtigste resultater af denne undersøgelse er følgende: Næsten en fjerdedel af respondenterne er involveret i en frivillig aktivitet (enten regelmæssigt eller lejlighedsvis). Der er imidlertid store forskelle i dette engagement i de forskellige medlemsstater. De respondenter, som udfører mest frivilligt arbejde, gør det i sportsforeninger og kulturelle foreninger. Frivilligt arbejde opfattes som vigtigt på en lang række områder, herunder logisk nok solidaritet og humanitært arbejde, men også inden for samfundslivet, sundhed, uddannelse og miljø. Der ses mange fordele ved det frivillige arbejde. Det opfattes som gavnligt for samfundet som helhed (styrker den sociale samhørighed, fremmer solidariteten i EU) og for den enkelte (personlig udvikling og tilfredshed for de frivillige, faglig udvikling). Respondenterne var meget positive over for tanken om at oprette frivillige redningshold til håndtering af naturkatastrofer og ulykker. Meningerne var mere delte om spørgsmålet om at definere en funktionsramme for frivilligt arbejde. Selv om 47 % mener, at medlemsstaterne bør definere denne ramme i fællesskab i et europæisk charter for frivillige, ville 45 % foretrække, at en sådan ramme blev defineret individuelt af hver enkelt medlemsstat. Der er betydelige forskelle i meningerne mellem medlemsstaterne. Med hensyn til de planlagte tiltag for at styrke solidariteten mellem generationerne, går flertallet af respondenterne ind for at skabe job til unge inden for ældreplejen og sikre lige adgang til arbejdsmarkedet og uddannelse for mennesker i alle aldre. Der er imidlertid langt mindre enighed om forslaget om at tilskynde mennesker over 60 år til at blive på arbejdsmarkedet. -6-

7 1. FRIVILLIGT ARBEJDE 1.1 Europæernes frivillige aktiviteter Et af formålene med det europæiske år for frivilligt arbejde er at hædre det arbejde, som udføres af de millioner af europæere, der bruger en del af deres fritid på frivilligt arbejde. Næsten en fjerdedel af respondenterne udfører i dag en frivillig aktivitet (24 % mod 75 %). Af disse respondenter udfører 11 % denne aktivitet jævnligt, og 13 % lejlighedsvis. Forskelle mellem medlemsstaterne Engagementet i frivilligt arbejde varierer meget markant mellem de forskellige medlemsstater, idet der er en forskel på 48 procentpoint mellem de lande, hvor det er mest og mindst udbredt. - Engagementet i frivilligt arbejde er meget udbredt i Nederlandene, hvor over halvdelen af respondenterne udfører en frivillig aktivitet (57 %), og 31 % gør det regelmæssigt. Dette er også tilfældet i Danmark (43 %, 21 % regelmæssigt). Over en tredjedel af respondenterne er involveret i en frivillig aktivitet i Finland (39 %), Østrig (37 %), Luxembourg (35 %), Tyskland (34 %) og Slovenien (34 %). -7-

8 - Modsat ligger Malta (16 %), Spanien (15 %), Grækenland (14 %), Rumænien (14 %), Bulgarien (12 %), Portugal (12 %) og Polen (9 %) et godt stykke under EUgennemsnittet. -8-

9 Sociodemografisk analyse En analyse af sociodemografiske variabler viser, at engagement i frivilligt arbejde ikke påvirkes af køn eller alder. Engagementet er imidlertid en smule højere blandt de mere veluddannede respondenter (32 % blandt respondenter, som fortsatte deres uddannelse mindst til de var 20 år, men 16 % i den gruppe, som forlod uddannelsessystemet, før de fyldte 16), ledere (34 %, mod 22 % af arbejderne) og mennesker i landdistrikter og småbyer (25 % mod 20 % i større byområder). Pensionerede respondenters engagement ligger lige under gennemsnittet (22 %), mens de arbejdsløse respondenters er en del lavere (17 %). Endelig synes respondenternes politiske holdninger ikke at spille nogen signifikant rolle, idet 27 % af de respondenter, som udfører frivilligt arbejde, siger, at de ligger til venstre, 25 % i midten og 24 % til højre. -9-

10 1.2 Typer af frivilligt arbejde Et flertal af de europæiske frivillige (24 %) er involveret i frivilligt arbejde i en sportsklub eller en forening for udendørs aktiviteter. Herefter følger kulturelle eller kunstneriske foreninger (20 %), velgørende organisationer eller sociale hjælpeorganisationer (16 %), lokalforeninger (13 %) og religiøse foreninger (12 %). Herefter kommer organisationer til beskyttelse af miljøet, dyrevelfærd osv. (7 %), foreninger eller klubber for ældre (7 %) og for unge (7 %), og foreninger, som forsvarer patienters og/eller handicappedes rettigheder (6 %). Faglige organisationer, fagforeninger og politiske partier nævnes mindst (5 % eller mindre). Grundlag: Europæere med en frivillig aktivitet (24 % af det samlede materiale) -10-

11 Forskelle mellem medlemsstaterne Der er store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til dette spørgsmål. Vores fokus ligger på de organisationer og foreninger, som blev nævnt af over 10 % af de europæiske frivillige. - Sportsforeninger blev nævnt oftest i Irland (37 %), Danmark (35 %) og Tyskland (34 %). - Kulturelle foreninger blev nævnt oftest i Italien (31 %), Grækenland (29 %), Frankrig (28 %), Østrig (27 %) og Portugal (27 %). Med undtagelse af Østrig er disse lande karakteriseret ved at have et niveau for frivilligt arbejde, som ligger tæt på EU-gennemsnittet (Italien og Frankrig) eller betydeligt under (Grækenland og Portugal). - Velgørende organisationer nævnes af over en fjerdedel af de respondenter, som udfører frivilligt arbejde i Spanien (34 %), Luxembourg (28 %) og Polen (28 %). - Lokalforeninger scorede højest i Slovenien (26 %), Bulgarien (25 %), Danmark (22 %) og Irland (21 %). - Religiøse organisationer blev oftest nævnt i Rumænien (27 %), Malta (24 %) og Slovakiet (22 %). Sociodemografisk analyse En analyse af de sociodemografiske variabler afslører ingen signifikante forskelle. Dog nævner de mere veluddannede respondenter, der som tidligere nævnt er mere engageret i frivilligt arbejde, oftere kulturelle foreninger (24 % mod 20 % i gennemsnit), mens respondenter, som gik ud af skolen, inden de fyldte 16, oftere nævner foreninger for ældre (13 % mod 7 % i gennemsnit). -11-

12 1.3 Områder, hvor frivilligt arbejde spiller en væsentlig rolle På spørgsmålet om, på hvilke områder de mener, frivilligt arbejde spiller en vigtig rolle, sætter respondenterne solidaritet og humanitært arbejde på førstepladsen (37 %), fulgt af sundhedspleje (32 %), uddannelse og efteruddannelse (22 %), miljø (22 %), beskyttelse af menneskerettigheder (21 %), social inkludering af dårligt stillede borgere (21 %) og aktiv aldring, beskæftigelse og sport (15 % hver). Kultur (10 %), interkulturel og interreligiøs dialog (9 %), dialog mellem generationerne (9 %) og forbrugerbeskyttelse (9 %) udpeges også som områder, hvor frivilligt arbejde kan spille en vigtig rolle. Længere nede på listen kommer det demokratiske liv (7 %) og opbyggelse af en europæisk identitet (3 %). -12-

13 Der er sket store ændringer i opfattelsen af det frivillige arbejdes bidrag siden den sidste Eurobarometerstandardundersøgelse (EB 73, foråret 2010). Flere respondenter mener i dag, at sundhedspleje er et område, hvor frivilligt arbejde spiller en vigtig rolle (+ 8 procentpoint). Dette gælder også for uddannelse (+ 8), beskæftigelse (+ 5) og miljø (+ 4). Disse to emner har nu overhalet beskyttelse af menneskerettigheder og social inkludering af dårligt stillede borgere, som har ligget på et stabilt niveau siden EN 73. Forskelle mellem medlemsstaterne Der er store forskelle mellem medlemsstaterne på, på hvilke områder man mener, at frivilligt arbejde spiller en vigtig rolle. - Det frivillige arbejdes betydning for solidaritet og humanitært arbejde fremhæves navnlig i Cypern (68 %), Sverige (58 %) og Frankrig (57 %). Modsat nævnes dette område langt mindre i Irland (14 %) og Det Forenede Kongerige (9 %). - Det frivillige arbejdes betydning for sundhedspleje nævnes meget ofte i Polen (55 %), Nederlandene (47 %), Portugal (47 %) og Østrig (46 %). - Uddannelse nævnes oftest i Det Forenede Kongerige (39 %), Estland (31 %) og Irland (30 %). Faktisk kommer dette område på førstepladsen i Det Forenede Kongerige og Irland. - Respondenter i Grækenland (50 %), Estland (36 %) og Slovakiet (34 %) mener, at frivilligt arbejde spiller en særlig vigtig rolle for miljøet. Som nævnt er der sket en ændring i rækkefølgen af de områder, hvor frivilligt arbejde opfattes som vigtigt, siden EB 73-undersøgelsen fra foråret Denne udvikling er meget udtalt i nogle medlemsstater: - Sundhedssystemet nævnes langt oftere, især i Østrig (+ 21 procentpoint), Polen (+ 19), Portugal (+ 18) og Grækenland (+ 14). - Uddannelse har vundet betydeligt frem, navnlig i Det Forenede Kongerige (+ 16), Irland (+ 14) og Sverige (+ 13). -13-

14 Sociodemografisk analyse En sociodemografisk analyse af svarene afslører nogle signifikante forskelle. Unge europæere tillægger frivilligt arbejde en vigtig rolle inden for uddannelse (26 % af de årige, mod 18 % af respondenterne over 55 år) og miljø (27 % mod 19 %). Respondenter over 55 fremhæver det frivillige arbejdes betydning for sundhedsplejen (36 % mod 30 % af de årige). Desuden tilskriver de mere veluddannede respondenter, der som nævnt er mere involveret i frivilligt arbejde, i højere grad end gennemsnittet det frivillige arbejde en vigtig rolle inden for solidaritet og humanitært arbejde (41 %), mens respondenter, som forlod uddannelsessystemet, inden de fyldte 16, i højere grad nævner sundhedspleje (35 %). * Kun de emner, som blev nævnt af over 20 % af befolkningen, er medtaget i denne tabel -14-

15 1.4 Fordele ved det frivillige arbejde Adspurgt om de to væsentligste fordele ved frivilligt arbejde i EU nævnte respondenterne primært opretholdelse og styrkelse af den sociale samhørighed (34 %) og styrkelse af EU's grundlæggende solidaritetsværdier (25 %). Fordelene for de frivillige selv er imidlertid også vigtige. De adspurgte mente, at frivilligt arbejde bidrager til de frivilliges personlige tilfredshed og udvikling (25 %) og gør det lettere at tilegne sig viden og færdigheder, som fremmer tilknytningen til arbejdsmarkedet (22 %). Det fremhæves også, at det giver europæerne lejlighed til at udvikle deres deltagelse i samfundslivet (20 %). Det frivillige arbejdes indvirkning på bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse er lidt mindre anerkendt (18 %), og det samme gælder for den rolle, det spiller for EU's økonomi (12 %). -15-

16 Forskelle mellem medlemsstaterne Der er flere forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til, hvad der opfattes som de vigtigste fordele ved frivilligt arbejde. - Det frivillige arbejdes betydning for at styrke den sociale samhørighed fremhæves især af respondenter i Tyskland (50 %), Østrig (48 %) og Finland (47 %). - De frivilliges personlige tilfredshed har stor betydning i Danmark (52 %) og Nederlandene (41 %), som er de to lande, hvor frivilligt arbejde er mest udbredt, og også i Belgien (38 %), Estland (35 %) og Irland (35 %). - Over en tredjedel af respondenterne i Cypern (46 %), Slovenien (38 %), Malta (35 %) og Italien (34 %) nævnte styrkelse af EU's grundlæggende solidaritetsværdier. - I Sverige (33 %) og Det Forenede Kongerige (32 %) fremhævede en større andel af respondenterne end gennemsnittet det frivillige arbejdes bidrag til at uddanne de frivillige og integrere dem på arbejdsmarkedet. - I Det Forenede Kongerige og Irland anerkender en større andel af respondenterne end gennemsnittet den vigtige rolle, som det frivillige arbejde spiller i EU's økonomi (20 % i begge lande). -16-

17 Sociodemografisk analyse Der er meget få forskelle mellem de sociodemografiske grupper, hvad angår dette spørgsmål. Det skal bemærkes, at der ikke er store forskelle på opfattelsen af fordelene ved frivilligt arbejde mellem de respondenter, som selv deltager i frivilligt arbejde, og dem, som ikke gør. Dog er de respondenter, som har erfaring med frivilligt arbejde, mere tilbøjelige til at anerkende dets betydning for styrkelsen af den sociale samhørighed (39 %, og 42 % for dem, som regelmæssigt udfører frivilligt arbejde). Den sociodemografiske analyse viser også, at ledere, der som nævnt er mere involveret i frivilligt arbejde, er mere tilbøjelige end gennemsnittet til at nævne styrkelsen af den sociale samhørighed (41 %). -17-

18 1.5 Præferencer vedrørende en funktionsramme for frivilligt arbejde Der er i dag store forskelle i den frivillige praksis i de forskellige medlemsstater. Dette er nogle gange også tilfældet for rammerne for den frivillige sektor og den måde, det fungerer på. Respondenterne er delt i spørgsmålet om at definere en funktionsramme for den frivillige sektor. 47 % ville foretrække, at medlemsstaterne og EU i fællesskab udarbejdede et europæisk charter for frivillige, mens 45 % hellere så, at deres eget land udarbejdede en individuel ramme. Forskelle mellem medlemsstaterne De fleste medlemsstater (16 i alt) støtter idéen om et europæisk samarbejde. Der er imidlertid meget delte meninger om dette spørgsmål, og der er en forskel på 62 procentpoint mellem den højeste og laveste støtte til et europæisk charter. - De lande, som stærkest støtter oprettelse af en national funktionsramme for den frivillige sektor, er Danmark (84 %) og Østrig (65 %), som sammen med Nederlandene er blandt de lande, hvor det frivillige arbejde er mest udbredt. Flertallet af respondenterne i Nederlandene støtter også denne mulighed (59 %). Dette er imidlertid også tilfældet i Letland (60 %) og Det Forenede Kongerige (60 %), hvor under en fjerdedel af respondenterne deltager i frivilligt arbejde. - De lande, der støtter et europæisk charter for frivillige, som defineres af medlemsstaterne og EU i fællesskab, er Spanien (68 %), Cypern (65 %), Belgien (60 %), Grækenland (58 %), Italien (57 %) og Portugal (56 %). Med undtagelse af Belgien er dette de lande, hvor frivilligt arbejde ikke er så udbredt (mellem 12 og 15 %). -18-

19 Sociodemografisk analyse En sociodemografisk analyse af resultaterne afslører nogle interessante variationer mellem kategorierne. Respondenter i alderen støtter oprettelse af en europæisk funktionsramme for den frivillige sektor (55 % mod 38 % for det nationale niveau), mens respondenterne over 55 har en let præference for nationalt definerede funktionsrammer (46 % mod 44 % for en europæisk defineret ramme). Der er også en lille forskel på svarene i forhold til respondenternes beskæftigelse. Ledere støtter nationalt definerede funktionsrammer (50 % mod 43 %), mens andre funktionærer og arbejdere er mere ligeligt fordelt (henholdsvis 46/48 og 47/47). Endelig er respondenter, som siger, at de deltager i frivilligt arbejde, mere tilbøjelige til at foretrække en nationalt defineret funktionsramme for den frivillige sektor, men kun lidt (49 % mod 45 %, som går ind for en europæisk ramme). Forskellen er mere udpræget blandt respondenter, som regelmæssigt deltager i frivilligt arbejde (53 % mod 41 %). -19-

20 -20-

21 1.6 Støtte til oprettelse af regionale frivillige redningshold Europa-Parlamentet ville gerne have EU's medlemsstater og deres lokale og regionale myndigheder til at oprette frivillige redningshold i alle regioner til håndtering af naturkatastrofer og ulykker. Respondenterne reagerede meget positivt på dette forslag. 88 % mente, at det ville være hensigtsmæssigt (mod 9 % "ikke hensigtsmæssigt"), og næsten halvdelen sagde, at det ville være "meget hensigtsmæssigt" (48 %). Forskelle mellem medlemsstaterne Flertallet af respondenterne i Cypern (79 %), Malta (70 %), Ungarn (65 %), Grækenland (62 %) og Slovenien (62 %) mener, at dette tiltag ville være "meget hensigtsmæssigt". Støtten er dog lavere i Finland (37 %), Portugal og Nederlandene (40 %). Der var ingen egentlig modstand mod denne idé i nogen af landene. Nederlandene lå lavest, men selv her mente 78 % af respondenterne, at forslaget var "hensigtsmæssigt". Sociodemografisk analyse Forskellene mellem de sociodemografiske grupper er marginale, hvad angår dette spørgsmål. Et stort flertal i alle kategorier går ind for at oprette frivillige redningshold i alle regioner til håndtering af naturkatastrofer og ulykker. -21-

22 2. SOLIDARITET MELLEM GENERATIONERNE Eftersom 2012 skal være europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne, blev respondenterne bedt om at vurdere effektiviteten af tre foranstaltninger med det formål at styrke solidariteten mellem generationerne (og især mellem yngre og ældre mennesker). Flertallet af de adspurgte støtter foranstaltningen om at fremme jobskabelse for unge mennesker på området for hjælp til ældre og plejekrævende mennesker. 89 % vurderer denne foranstaltning som effektiv, inklusive 45 %, som mener, at den ville være "meget effektiv". At sikre, at europæere i alle aldre har samme adgang til arbejdsmarkedet og til muligheder for uddannelse, fik også en meget positiv vurdering. 83 % af respondenterne mener, at det ville være en effektiv foranstaltning, inklusive 38 %, som mener, at den ville være "meget effektiv". Der var mindre enighed om det sidste forslag om at tilskynde mennesker over 60 år til at forblive på arbejdsmarkedet for at give deres viden og erfaringer videre til yngre generationer. Selv om flertallet af respondenterne gik ind for denne foranstaltning (59 % vurderer den som effektiv, inklusive 23 %, som mener, at den ville være "meget effektiv"), blev den forkastet af over en tredjedel (37 % mener, at den ikke ville være effektiv, herunder 13 %, som vurderer den som "slet ikke effektiv"). -22-

23 Forskelle mellem medlemsstaterne Før vi analyserer forskellene mellem medlemsstaterne, bør det bemærkes, at der var større støtte i præ-2004-landene (63 %), end i post-2004/2007-landene (51 %) til den tredje foranstaltning. Der var ingen nævneværdige forskelle for de første to forslag. - Forslaget om at fremme jobskabelse for unge mennesker på området for hjælp til ældre og plejekrævende mennesker blev modtaget meget positivt i alle medlemsstaterne, idet støtten lå mellem 76 og 95 %. I otte lande vurderer over halvdelen af respondenterne foranstaltningen som meget effektiv: Slovenien (63 %), Spanien (60 %), Bulgarien (58 %), Cypern (58 %), Malta (55 %), Rumænien (55 %), Tyskland (53 %) og Luxembourg (52 %). At sikre, at europæere i alle aldre har samme adgang til arbejdsmarkedet og til muligheder for uddannelse, fik også en positiv modtagelse i alle medlemsstaterne, hvor støtten lå fra 73 til 93 %. Størst støtte fik forslaget i Spanien (93 %), Bulgarien (89 %) og Malta (89 %), hvor over halvdelen af respondenterne vurderer foranstaltningen som "meget effektiv" (henholdsvis 54 %, 55 % og 51 %), og i Slovakiet (91 %). Belgien, Estland og Frankrig vurderede også foranstaltningen meget positivt (87 % positive vurderinger). - Det sidste forslag om at tilskynde mennesker over 60 år til at forblive på arbejdsmarkedet for at give deres viden og erfaringer videre til yngre generationer, var der større uenighed om. Der er en forskel på 43 procentpoint mellem det mest og mindst støttende land. Især Nederlandene (76 %), Danmark (75 %), Estland (70 %) og Sverige (70 %) går ind for denne foranstaltning. Modsat kommer støtten kun lige over en tredjedel af respondenterne i tre medlemslande, nemlig Slovenien (37 %), Ungarn (34 %) og Cypern (33 %). I disse lande siger omkring en fjerdedel af respondenterne, at dette forslag ville være "slet ikke effektivt". Sociodemografisk analyse En analyse af de sociodemografiske variabler afslører meget få forskelle for de første to foranstaltninger, som der er bred enighed om. For så vidt angår det endelige forslag, at tilskynde europæerne til at arbejde, efter de er fyldt 60, gik respondenter over 55 i højere grad ind for det (64 %) end unge (58 % for de årige), og ledere gik mere ind for det (66 %) end arbejdere (54 %). -23-

24 KONKLUSION Denne Eurobarometerundersøgelse, som blev gennemført i perioden 13. april til 2. maj 2011 giver os grundlag for at gøre status over EU-borgernes engagement og forventninger med hensyn til to spørgsmål, som er centrale i EU's aktuelle aktiviteter, nemlig frivilligt arbejde i anledning af det europæiske år for frivilligt arbejde i 2011 og solidaritet mellem generationerne i anledning af det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne i De vigtigste resultater af denne undersøgelse er følgende: - Næsten en fjerdedel af EU-borgerne er involveret i en frivillig aktivitet, enten regelmæssigt eller lejlighedsvis. - Sportsforeninger, kulturelle og kunstneriske foreninger og velgørende organisationer er fortsat de strukturer, hvor flest EU-borgere udfører frivilligt arbejde. Afhængigt af landet er der også større frivillig aktivitet i lokalforeninger og religiøse organisationer. - EU-borgerne mener, at frivilligt arbejde spiller en vigtig rolle på mange områder, med solidaritet og humanitær hjælp på førstepladsen (37 %). Sundhedspleje (32 %, + 8), uddannelse (22 %, + 8) og miljøet (22 %, + 6) har vundet markant frem siden 2010, hvilket er en indikator for, at frivillige er optaget af de spørgsmål, som påvirker dagliglivet for flertallet af EU's borgere. - EU-borgerne er delt i spørgsmålet om at definere en funktionsramme for den frivillige sektor. 47 % støtter, at medlemsstaterne og EU i fællesskab udarbejder et europæisk charter for frivillige, mens 45 % hellere så, at deres eget land udarbejdede en national ramme. Der er store forskelle mellem de forskellige medlemsstater, men disse variationer er tilsyneladende ikke knyttet til niveauet af frivilligt arbejde eller erfaring med dette. - Af de tre planlagte foranstaltninger for at fremme solidariteten mellem generationerne anser et meget stort flertal af EU-borgerne de to for at være effektive, nemlig at fremme jobskabelse for unge mennesker på området for hjælp til ældre og plejekrævende mennesker (89 %) og at sikre, at europæere i alle aldre har lige adgang til arbejdsmarkedet og til uddannelse (83 %). -24-

25 - EU-borgerne er dog lidt mindre overbeviste om, at det sidste forslag om at tilskynde mennesker over 60 år til at forblive på arbejdsmarkedet for at give deres viden og erfaringer videre til yngre generationer, vil være effektivt (59 %). Reaktionen på denne foranstaltning varierer betydeligt mellem medlemsstaterne, idet der var større støtte i præ-2004-landene (63 %) end i post-2004/2007- landene (51 %). -25-

26 TEKNISKE SPECIFIKATIONER -26-

27 generationerne Frivilligt arbejde og solidaritet mellem EUROPEAN PARLIAMENT SÆRLIG EUROBAROMETERUNDERSØGELSE Frivilligt arbejde og fremme af solidaritet mellem generationerne TEKNISK SPECIFIKATION Mellem den 13. april og den 2. maj 2011 gennemførte TNS Opinion & Social, et konsortium oprettet af TNS plc og TNS Opinion, Eurobarometerrunde 75.2 efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Kommunikation, "Enheden for Analyse af Den Offentlige Opinion". DEN SÆRLIGE EUROBAROMETERUNDERSØGELSE "Frivilligt arbejde og solidaritet mellem generationerne" er et led i 75.2-runden og dækker befolkningen med de respektive nationaliteter i EU's medlemsstater, som er bosiddende i de enkelte medlemsstater, og som er 15 år og derover. Den grundlæggende udvælgelsesmodel, der er anvendt i alle stater, er en stikprøvemodel (tilfældig udvælgelse) med flere trin. I hvert enkelt land blev der tilfældigt udtrukket en række undersøgelsespunkter i forhold til populationsstørrelse (for at dække hele landet) og befolkningstæthed. For at kunne gøre det blev undersøgelsespunkterne udtrukket systematisk fra hver af de administrative regionale enheder med stratificering efter individuelle enheder og områdetype. De repræsenterer således hele området i de lande, hvor undersøgelsen er foretaget, i overensstemmelse med EUROSTAT NUTS II (eller tilsvarende) og i overensstemmelse med fordelingen af den bosiddende befolkning af de respektive nationaliteter i storbyområder, byområder og landdistrikter. For hvert af de udvalgte undersøgelsespunkter blev der tilfældigt udtrukket en startadresse. Yderligere adresser (hver n-te adresse) blev udvalgt ved standardmetoder for "tilfældig udvælgelse" ("random route") ud fra den første adresse. I hver husholdning blev respondenten udtrukket tilfældigt (efter reglen om "nærmeste fødselsdag"). Alle interview blev gennemført personligt i folks hjem og på det respektive nationale sprog. For så vidt angår dataindsamlingen, blev der anvendt CAPI (Computer Assisted Personal Interview) i de lande, hvor denne teknik er til rådighed. 27

28 EUROPEAN PARLIAMENT FORKORTELSER LANDE INSTITUTTER ANTAL INTERVIEW UNDERSØGELSESPERIODE BEFOLKNING OVER 15 ÅR BE Belgien TNS Dimarso /04/ /05/2011 BE BG Bulgarien TNS BBSS /04/ /04/2011 BG CZ Tjekkiet TNS Aisa /04/ /04/2011 CZ DK Danmark TNS Gallup DK /04/ /05/2011 DK DE Tyskland TNS Infratest /04/ /05/2011 DE EE Estland Emor /04/ /05/2011 EE IE Irland Ipsos MRBI /04/ /04/2011 IE EL Grækenland TNS ICAP /04/ /05/2011 EL ES Spanien TNS Demoscopia /04/ /05/2011 ES FR Frankrig TNS Sofres /04/ /05/2011 FR IT Italien TNS Infratest /04/ /05/2011 IT CY Cypern Synovate /04/ /05/2011 CY LV Letland TNS Latvia /04/ /05/2011 LV LT Litauen TNS Gallup Lithuania /04/ /05/2011 LT LU Luxembourg TNS ILReS /04/ /04/2011 LU HU Ungarn TNS Hungary /04/ /05/2011 HU MT Malta MISCO /04/ /04/2011 MT NL Nederlandene TNS NIPO /04/ /05/2011 NL AT Østrig Österreichisches Gallup-Institut /04/ /05/2011 AT PL Polen TNS OBOP /04/ /05/2011 PL PT Portugal TNS EUROTESTE /04/ /05/2011 PT RO Rumænien TNS CSOP /04/ /04/2011 RO SI Slovenien RM PLUS /04/ /05/2011 SI SK Slovakiet TNS Slovakia /04/ /05/2011 SK FI Finland TNS Gallup Oy /04/ /05/2011 FI SE Sverige TNS GALLUP /04/ /05/2011 SE UK Det Forenede Kongerige TNS UK /04/ /05/2011 UK TOTAL EU /04/ /05/2011 TOTAL EU27 28

29 EUROPEAN PARLIAMENT For hvert land blev der gennemført en sammenligning mellem undersøgelsesmaterialet og universet. Universbeskrivelsen blev taget fra Eurostats populationsdata eller fra nationale statistiske kontorer. For de lande, hvor undersøgelsen blev foretaget, blev der gennemført en national vægtningsprocedure med anvendelse af marginal og intercellulær vægtning på grundlag af denne universbeskrivelse. I alle lande blev køn, alder, region og lokalitetsstørrelse indføjet i iterationsproceduren. Til international vægtning (f.eks. EU-gennemsnit) anvender TNS Opinion & Social de officielle tal fra Eurostat eller de nationale statistiske kontorer. De samlede befolkningstal til denne eftervægtningsprocedure er anført ovenfor. Læseren erindres om, at opinionsundersøgelser er skøn, hvis nøjagtighed alt andet lige er afhængig af undersøgelsesmaterialets størrelse og den observerede procentdel. Med en stikprøvestørrelse på omkring interview vil den reelle procent variere inden for følgende konfidensgrænser: Observerede procentandele 10 % eller 90 % 20 % eller 80 % 30 % eller 70 % 40 % eller 60 % 50 % Konfidensgrænser ± 1,9 point ± 2,5 point ± 2,7 point ± 3,0 point ± 3,1 point 29