Rapport om vælgerundersøgelse efter valget 2009

Transkript

1 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget Særlig Eurobarometerundersøgelse EUROPA- PARLAMENTET Europa- Kommissionen Rapport om vælgerundersøgelse efter valget 2009 Feltarbejde: juni-juli 2009 Offentliggørelse: november 2009 Special Eurobarometer 320/ Wave 71.3 TNS opinion & social Denne undersøgelse er bestilt af Europa-Kommissionen og er koordineret af Europa- Kommissionens Generaldirektorat for Kommunikation. Dette dokument afspejler ikke Europa- Kommissionens holdning. De fortolkninger og holdninger, der udtrykkes heri, er forfatterens egne.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING Faldende samlet valgdeltagelse, men forskellige resultater i de enkelte medlemsstater Forskellene mellem medlemsstaterne...7 Lande, hvor valgdeltagelsen er steget Lande, hvor valgdeltagelsen er stabil (udvikling på mindre end et procentpoint i positiv eller negativ retning) Lande, hvor valgdeltagelsen er faldet Hvem er sofavælgerne? a. Sofavælgernes sociodemografiske profil b. Stemmeundladelsens hyppighed Det afgørende tidspunkt for beslutningen om ikke at stemme Årsagerne til stemmeundladelse De adspurgtes "politiseringsgrad" Informationsniveauet for at stemme Eksponering for valget til Europa-Parlamentet Erindring om en kampagne, som opfordrede folk til at stemme EU-spørgsmåls vægt i valget Beslutningstidspunktet Årsager til at stemme De vigtigste spørgsmål, som har haft betydning for vælgernes valg Holdningen til Europa og euroskepsissens vægt KONKLUSION...74 TEKNISKE SPECIFIKATIONER SPØRGESKEMA.. 78 TABELLER 87

3 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget INDLEDNING Fra den 4. til den 7. juni 2009 skulle over 386 mio. vælgere fra de 27 EU-medlemsstater vælge 736 repræsentanter til Europa-Parlamentet. Resultaterne af valget understreger flere væsentlige erfaringer: 57 % undlod at stemme (+ 2,5 procentpoint i forhold til 2004), men der kan konstateres en opbremsning i den faldende valgdeltagelse. En meget forskellig udvikling i deltagelsen i de enkelte medlemsstater. Den er lav, men udvikler sig betydeligt i de lande, der blev medlem af EU i 2004 og Den er lavere i de medlemsstater, der har deltaget i de forskellige valg siden På grundlag af disse væsentlige erfaringer har Europa-Parlamentet besluttet at gennemføre en stor paneuropæisk undersøgelse efter valget for navnlig at undersøge følgende elementer: grundene til den manglende deltagelse, vælgernes og sofavælgernes holdning til EU-problematikken og udviklingen af en følelse af tilknytning til EU samt analyser, der skal bidrage til at træffe foranstaltninger, som kan vende den fortsatte faldende valgdeltagelse. Man bør derfor ikke skjule de negative punkter, der fremgår af analysen, som kan give anledning til bekymring, men også understrege de positive elementer, som giver grobund for håb. Dette er formålet med denne undersøgelse efter valget, som er blevet gennemført i de 27 EU-medlemsstater på anmodning fra Europa-Parlamentet (GD Information) som led i Kommissionens Eurobarometer-standardundersøgelser (GD KOMM). Resultaterne af undersøgelsen påviser bl.a. følgende punkter:

4 Følelsen af at have et tilhørsforhold til EU og af europæisk medborgerskab er generelt stigende. Disse aspekter er stigende i de lande, som blev medlem af EU i 2004, og er let faldende i de andre lande. En let voksende tillid til EU-institutionerne, som er størst i de lande, der senest er blevet medlem af EU. En væsentlig grund til at gå hen og stemme er for at opfylde en borgerpligt og ikke for at vise, at man er tilhænger af EU. En væsentlig grund til ikke at gå hen og stemme er, at man vil give udtryk for manglende tillid til politik generelt og ikke for sin mistillid til EU. Disse punkter bliver alle beskrevet nærmere i denne analyserapport. For at begrænse risikoen for, at de adspurgte skulle glemme noget efter valget den 7. juni, er interviewene gennemført mellem den 15. juni og den 7. juli 2009 hos personer i alderen 18 år og derover 1. Denne Eurobarometerundersøgelse af valget er udført af TNS Opinion & Social. Den anvendte metode er den metode, der anvendes til Eurobarometers standardundersøgelser i Generaldirektoratet for Kommunikation (enheden "Opinionsundersøgelse og Medier"). En teknisk note vedrørende de interview, som institutterne under TNS Opinion & Social har gennemført, er vedføjet som bilag til rapporten. I denne note beskrives den metode, der er anvendt til disse interview, samt tillidsintervallerne. Kriterierne for denne undersøgelse efter valget er køn, alder, beboelsesområde samt rekonstruktion af deltagelsen i valget til Europa-Parlamentet, rekonstruktion af afstemningen samt deltagelsen i det seneste almindelige valg i de enkelte medlemsstater. Formålet med denne rapport er at analysere resultaterne af denne undersøgelse i henhold til tre områder: 1 16 år og derover i Østrig. I hele rapporten omtales dog unge i alderen år.

5 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget Stemmeundladelse: profil og årsager Eksponering for den kampagne, der opfordrede folk til at stemme EU-spørgsmåls vægt i valget Foruden resultaterne på EU-niveau (EU-27) vil vi forsøge at understrege de store sociodemografiske forskelle, der kan forekomme mellem medlemsstaterne eller grupper af medlemsstater, men ligeledes i forhold til en række andre variabler, bl.a. vedrørende deres holdning på afstemningsdagen (vælgere eller sofavælgere), samt deres holdning til EU. For at gøre det muligt at sammenligne de to sidste valg til Europa-Parlamentet sammenligner vi resultaterne af denne undersøgelse med resultaterne af den undersøgelse efter valget, som TNS Opinion (det daværende EOS Gallup Europe) gennemførte i juni 2004 lige efter det foregående valg til Europa-Parlamentet. Selv om denne komparative analyse skal tage hensyn til en række forskelle 2, giver den dog meget nyttige og interessante oplysninger, der bidrager til at forstå valget. 2 Flash Eurobarometer 162. Forskellene vedrørende den anvendte indsamlingsmetode (interview hovedsageligt gennemført pr. telefon) samt undersøgelsens dækning (EU-25, idet Rumænien og Bulgarien først blev medlem i 2007). Hele rapporten om undersøgelsen efter valget i 2004 findes på:

6 Note Denne særlige Eurobarometerundersøgelse blev gennemført mellem den 12. juni og den 7. juli 2009 og indgår i Eurobarometerbølgen 71. I denne rapport bliver landene benævnt med deres officielle forkortelse. FORKORTELSER EU27 Ved ikke BE CZ BG DK DE EE EL ES FR IE IT CY LT LV LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK Den Europæiske Union - 27 medlemsstater Ved ikke Belgien Den Tjekkiske Republik Bulgarien Danmark Tyskland Estland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien Republikken Cypern Litauen Letland Luxembourg Ungarn Malta Nederlandene Østrig Polen Portugal Rumænien Slovenien Slovakiet Finland Sverige Det Forenede Kongerige

7 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget 1. Faldende samlet valgdeltagelse, men forskellige resultater i de enkelte medlemsstater Deltagelsen i valgene til Europa-Parlamentet falder til stadighed. Faldet er dog mindre markant end mellem 1999 og Vi vil her forsøge at analysere og beskrive årsagerne til at undlade at stemme og tegne en sociodemografisk profil af dem, der undlod at stemme ved valget til Europa-Parlamentet. 1.1 Forskellene mellem medlemsstaterne - En fortsat faldende valgdeltagelse - I det udvidede EU gik 43 % af vælgerne til stemmeurnerne 3. Det er et fald på 2,5 procentpoint 4 i forhold til valget til Europa-Parlamentet i 2004, hvor der allerede blev slået rekord med hensyn til at undlade at stemme. Evolution of turnout in the European elections (in %) Siden det første valg til Europa-Parlamentet i 1979 (EU bestod dengang af ni medlemsstater), har valgdeltagelsen været faldende. 3 QK1 : Valget til Europa-Parlamentet blev afholdt d. 7. juni Af den ene eller anden grund stemte nogle danskere ikke ved valget. Stemte du selv ved det seneste valg til Europa-Parlamentet? 4 For at gøre denne analyse lettere at læse er tallene for valgdeltagelsen kun angivet med én decimal. Resultaterne er imidlertid i nogle tabeller og diagrammer angivet med to decimaler.

8 Denne gang er faldet imidlertid mindre. Hvis man skal finde noget positivt i det, der trods alt er en demokratisk fiasko, kan det understreges, at den faldende valgdeltagelse, som man aldrig har benægtet lige siden det første valg i 1979, aftager betydeligt mellem 2004 og 2009 efter det store fald, der blev registreret mellem 1994 og 1999 (-7,2 procentpoint) og mellem 1999 og 2004 (-4 procentpoint). Sammenligning mellem medlemsstaterne Inden vi tager fat på udviklingen i valgdeltagelsen i forhold til det foregående valg, vil vi først nævne tallene for valgdeltagelsen i de enkelte medlemsstater. Valgdeltagelsen er særlig stor i tre lande: i Luxembourg (90,76 %), Belgien (90,39 %) og Malta (78,79 %). Det skal påpeges, at der i de to førstnævnte lande er stemmepligt, og hvis man ikke møder op, får man en bøde. Mere end tre potentielle vælgere ud af fire gik til stemmeurnerne i Malta (78,79 %), hvor der ikke er stemmepligt. Valgdeltagelsen er større end EU-gennemsnittet i 11 lande: i Italien, Danmark, Cypern, Irland, Letland, Grækenland, Østrig, Sverige, Spanien, Estland og Tyskland med en valgdeltagelse på 43,27 % i Tyskland og 65,05 % i Italien. På Cypern (59,4 %) og i Grækenland (52,61 %) er der ligeledes stemmepligt, men personer, der undlader at stemme, bliver ikke idømt en bøde. I Italien havde man stemmepligt indtil Valgdeltagelsen er 43 % lavere end EU-gennemsnittet i syv lande: i Frankrig, Finland, Bulgarien, Portugal, Nederlandene, Ungarn og Det Forenede Kongerige, men over en tredjedel af de potentielle vælgere begav sig til stemmeurnerne. Valgdeltagelsen i disse lande ligger på mellem 40,63 % i Frankrig og 34,7 % i Det Forenede Kongerige. Endelig er valgdeltagelsen på under 30 % i en sidste gruppe på seks lande: Det er tilfældet i Slovenien, Den Tjekkiske Republik, Rumænien, Polen, Litauen og Slovakiet, hvor under hver femte vælger har stemt (19,64 %). Alle medlemsstaterne i den sidste gruppe, hvor valgdeltagelsen ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet, er central- og østeuropæiske lande.

9 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget Deltagelse i valget til Europa-Parlamentet den juni 2009 i de 27 medlemsstater Sammenligning med det foregående valg LU BE MT IT DK CY IE LV EL AT SE ES EE DE FR FI BG PT NL HU UK SI CZ RO PL LT SK /

10 Udvikling i forhold til det foregående valg Ud over disse data, som blev målt ved det seneste valg til Europa-Parlamentet, er det særlig interessant at vide, hvordan denne valgdeltagelse har udviklet sig siden det sidste valg til Europa-Parlamentet i 2004 (for de daværende 25 medlemsstater) og 2007 (i Rumænien og Bulgarien). I den forbindelse er det nødvendigt at inddele landene i tre grupper: Lande, hvor valgdeltagelsen er steget, lande, hvor den er stabil, og lande, hvor valgdeltagelsen er faldet. Lande, hvor valgdeltagelsen er steget Det drejer sig om otte lande. Valgdeltagelsen er særlig steget i Estland (43,9 %, +17,1 procentpoint), men ligeledes i Letland (53,7 %, +12,4), i Danmark (59,5 %, +11,7) og i Bulgarien (39 %, +9,8). Den er på mere end 5 procentpoint i Sverige (45,5 %, +7,7) og lavere i Polen (24,5 %, +3,7), i Østrig (46 %, +3,5) og i Slovakiet (19,6 %, +2,7), hvor valgdeltagelsen dog ligger langt under EU-gennemsnittet. Det drejer sig således om to baltiske lande, to nordiske lande, to lande i Central- og Østeuropa og et Middelhavsland. Det ser derfor ud til, at det er i den østlige del af EU, at valgdeltagelsen er steget mest. Lande, hvor valgdeltagelsen er stabil (udvikling på mindre end et procentpoint i positiv eller negativ retning) Der har kun været en svag udvikling i valgdeltagelsen i otte medlemsstater. Den stiger dog en anelse i Slovenien (+ 0,02), i Irland (+0,06) og i Tyskland (+0,3). Den falder meget lidt i Den Tjekkiske Republik (-0,08), i Spanien (-0,3), i Belgien (-0,4), i Luxembourg (-0,6) og i Finland (-0,8). Belgien og Luxembourg er lidt atypiske, da der som tidligere nævnt er stemmepligt i disse to lande, og valgdeltagelsen er derfor særlig stor.

11 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget Lande, hvor valgdeltagelsen er faldet I 11 medlemsstater var der færre vælgere, der stemte i juni 2009 end ved det sidste valg til Europa-Parlamentet. Det gælder bl.a. Rumænien, Portugal, Frankrig, Ungarn, Nederlandene, Malta og Det Forenede Kongerige, hvor valgdeltagelsen dog kun er faldet med mindre end 4 procentpoint. I Italien er der sket et væsentligt større fald: -6,7 procentpoint siden valget til Europa- Parlamentet i Endelig er faldet størst i Grækenland, i Cypern og særlig i Litauen, hvor valgdeltagelsen falder med henholdsvis -10,6, -13,1 og -27,4 procentpoint. - Deltagelsen i valget til Europa-Parlamentet er stærkt forbundet med deltagelsen i nationale parlamentsvalg - Det er interessant at se forskellen i de enkelte lande mellem deltagelsen i de nationale parlamentsvalg og valget til Europa-Parlamentet. Dette gør det muligt at finde forklaringer på denne fortsatte stigende stemmeundladelse ved valg til Europa-Parlamentet. Er der tale om et fænomen, som primært skyldes manglende interesse for EU-anliggender, eller er det generelt en følge af et mere dybtgående dårligt forhold mellem europæerne og politik? Analysen af forskellen mellem valgdeltagelsen ved de to valg (valget til Europa- Parlamentet og nationale valg) viser, at der er store forskelle i de enkelte lande. Forskellen svinger fra mere end 40 procentpoint i Nederlandene (43,7) og over 35 procentpoint i Sverige (36,5), i Det Forenede Kongerige (36,3) og Malta (35) til mindre end 1 procentpoint i Belgien og Luxembourg. På baggrund af disse forskelle kan man imidlertid konstatere, at i alle landene er deltagelsen i valget til Europa-Parlamentet i juni 2009 lavere end ved det seneste nationale parlamentsvalg. Analysen af sammenligningen mellem deltagelsen i nationale valg og valg til Europa-Parlamentet viser en vis stabilitet i forhold til situationen i Forskellen er i

12 gennemsnit relativt stabil og bliver reduceret lidt (25,4 procentpoint i 2004 i forhold til 24,6 procentpoint i 2009). Dette betyder, at deltagelsen falder langsommere ved valg til Europa-Parlamentet end ved nationale valg, og at den ikke skyldes, at europæerne ikke er interesseret i EU, men snarere en kløft mellem europæerne og valg, ja, endog politik generelt. Det kan ligeledes konstateres, at der er en tæt sammenhæng mellem de to ting (deltagelse i nationale valg/valg til Europa-Parlamentet): Den positive sammenhæng på 0,78 betyder, at valgadfærden i det mindste med hensyn til at gå hen og stemme kan sammenlignes fra valg til valg i de nye medlemsstater. Det fremgår imidlertid, at i Letland, hvor borgerne stemmer i mindre grad end i andre lande ved nationale valg, var der mange, som var mere tilbøjelige til at stemme ved dette valg til Europa-Parlamentet.

13 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget Land % deltagelse i nationale parlamentsvalg (før juni 2004) Deltagelse i nationale valg og valget til Europa-Parlamentet i EU , 2009 % deltagelse i valget til Europa- Parlamentet (2004 eller 2007) (BG & RO) Forsk. mel. valg til Parl. og nat. parl.valg % deltagelse i nationale parlaments-valg (før juni 2009) % deltagelse i valget til Europa- Parlamentet 2009 Forsk. mel. valg til Parl. og nat. parl.valg LU BE MT IT DK CY IE LV EL AT SE ES EE DE FR FI BG PT NL HU UK SI CZ RO PL LT SK Sammenhæng mellem deltagelsen i det seneste nationale valg før juni 2009 og deltagelsen i valget til Europa-Parlamentet i 2009: 0,78

14 Der kan drages flere konklusioner af analysen af denne tabel: - Deltagelsen i nationale valg er systematisk større end deltagelsen i valg til Europa-Parlamentet. - Forskellen synes dog at blive reduceret væsentligt mellem de nationale valg og valg til Europa-Parlamentet. - Der synes ikke at være en generel tendens i udviklingen i valgdeltagelsen i det enkelte land i alle de undersøgte lande. Situationen er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat. Man kan ikke fastlægge generelle tendenser, da situationerne er meget forskellige fra land til land. Estlands og Litauens situation er et godt eksempel på de forskellige sammenhænge: Deltagelsen i valget til Europa-Parlamentet i Estland blev næsten fordoblet i forhold til det sidste valg (fra 26,8 % til 43,9 %), men situationen hos nabolandet Litauen er den diametralt modsatte: Deltagelsen bryder bogstavelig talt sammen og går fra 48,4 % til 21 %. I denne analyse af udviklingen i valgdeltagelsen skal der ligeledes tages højde for andre valg den samme dag. Det var tilfældet i 10 medlemsstater. Selv om det generelt ser ud til, at afholdelse af lokal- og regionalvalg, parlamentsvalg eller folkeafstemninger har en positiv virkning på deltagelsen i valg til Europa-Parlamentet, er denne indflydelse begrænset og ikke systematisk. Vi vil nu se på sofavælgernes sociologiske profil.

15 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget 1.2 Hvem er sofavælgerne? a. Sofavælgernes sociodemografiske profil - Hovedtendenserne i stemmeundladelsen er de samme som dem, der blev påpeget i 2004: De er særlig udtalte hos de unge og de respondenter, som er økonomisk svagest stillet - Deltagelse ved 2009-valget Stemte Stemte ikke Total UE27 43% 57% Køn Mand 44% 56% Kvinde 42% 58% Alder % 71% % 64% % 56% % 50% Uddannelse (afslutningsalder) 15-43% 57% % 60% % 48% Studerende 34% 66% Politisk side Venstre 55% 45% Centrum 41% 59% Højre 61% 39% Beskæftigelse Selvstændig 51% 49% Ledende stilling 53% 47% Andre ansatte 44% 56% Arbejdere 36% 64% Hjemmegående mænd-kvinder 42% 58% Arbejdsløse 28% 72% Pensionister 49% 51% Studerende 34% 66% Problemer med at betale regningerne For det meste 34% 66% Af og til 41% 59% Aldrig 46% 54% Tilhørsforhold til EU Ja 49% 34% Nej 41% 66%

16 På EU-plan er der en større tilbøjelighed at undlade at stemme i de følgende tilfælde: - Unge under 25 år: 71 % af de unge gik ikke til stemmeurnerne i forhold til 50 % af personer på 55 år og derover. - Er gået ud af skolen, før 16-års alderen: 57 % af dem undlod at stemme i forhold til 48 % af dem, som har fortsat deres uddannelse indtil 20-års alderen eller derover. Det er bemærkelsesværdigt, da der generelt er flere af de ældste respondenter som det har vist sig i højere grad stemmer end de unge i kategorien af respondenter, der er gået ud af skolen, inden de fyldte 16 år. - Ikke særlig interesseret i politik: Der er langt flere europæere, som undlader at stemme, blandt dem, som placerer sig selv midt på venstrehøjrefløjen (59 %), end blandt dem, som er mere polariserede til venstre (45 %) eller til højre (39 %). Det skal i den forbindelse præciseres, at det oftest er de respondenter, som placerer sig selv i midten af den politiske scene, der er mindst interesseret i politik, mindst engageret og derfor rent logisk mindst tilbøjelige til at stemme. - Arbejdere eller arbejdsløse: Hvad angår beskæftigelseskategorien, er der færre arbejdere og arbejdsløse, som begiver sig til stemmeurnerne, med en stemmeundladelsesprocent på henholdsvis 68 % og 72 %. Derimod er der færre vælgere i de øvre kategorier, bl.a. ledere og selvstændige, som undlader at stemme. Disse resultater hænger sammen med dem, der er iagttaget med hensyn til uddannelsesniveauet. - Personer, som har problemer med at få økonomien til at hænge sammen sidst på måneden: Jo sværere det er at få enderne til at nå sammen, des større er stemmeundladelsen. 66 % af dem, som "for det meste" har svært ved at betale deres regninger sidst på måneden, undlader at stemme, i

17 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget forhold til 54 % af dem, som anfører, at de aldrig befinder sig i denne situation. Det kunne være tegn på, at det ikke er lykkedes for EU og EUinstitutionerne at overbevise europæerne om, at de er i stand til at beskytte dem mod de nuværende økonomiske omvæltninger.

18 Selv om der kan konstateres en lidt større stemmeundladelse hos kvinderne (+2 procentpoint) end hos mændene, skal det påpeges, at kønnet ikke giver anledning til større forskelle. Dette fænomen er allerede blevet konstateret i den særlige undersøgelse 5, som er gennemført for Parlamentet: Trods en angiveligt mindre interesse end mænd for politik generelt og for europæiske anliggender og navnlig valg til Europa-Parlament stemmer kvinder i næsten lige så høj grad som mænd. Hvad mere er, er der i otte lande flere kvinder end mænd, som har stemt. Endvidere afliver undersøgelsen af valget i henhold til kriteriet tilhørsforhold til EU visse idéer om EU-modstandernes formodede store valgdeltagelse: De går i mindre grad end de andre til stemmeurnerne. Derimod styrker følelsen af at være europæer viljen til at deltage i EU's virksomhed ved at opfylde sin pligt til at stemme. Udvikling i den sociologiske baggrund for stemmeundladelse fra Gender Male Female 56% 54% 58% 55% Age % 67% 64% 63% % 50% 56% 54% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Did not vote in 2004 Did not vote in Europæernes holdninger og meninger før valget til Europa-Parlamentet i 2009 på grundlag af Eurobarometer EB68, EB69 og EB70.

19 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget Når man sammenligner sofavælgernes profil ved valget i 2009 med profilen ved valget til Europa-Parlamentet for fem år siden, er der den samme tendens. Ligesom det var tilfældet i 2004 var der lidt flere kvinder end mænd, der undlod at stemme. Spektret i stemmeundladelsen i henhold til de adspurgtes alder er ligeledes det samme som ved det foregående valg. Der er langt flere unge, som ikke stemmer. Stemmeundladelsen er stigende i alle kategorierne, men udviklingen er dog forskellig, navnlig i forhold til de adspurgtes alder. Andelen af sofavælgere er relativt stabil i mellemalderskategorierne (25-39 år, 64 %, +1 procentpoint og år, 56 %, +2 procentpoint), idet stigningen er lidt større hos de unge (71 %, +4 procentpoint). Det er hos de ældste respondenter (55 år og derover), at forskellen i forhold til det foregående valg er størst. Mens det kun var en lille del af dem, der ikke stemte i 2004, er det nu hver anden ældre person, som har undladt at stemme, dvs. en stigning på 9 procentpoint. De ældste respondenter er dem, der deltager mest, men de er samtidig den gruppe, hvor deltagelsen er faldet mest. For at løse problemet med den faldende deltagelse i valg til Europa-Parlamentet er det navnlig nødvendigt at mobilisere de ældre igen.

20 b. Stemmeundladelsens hyppighed - I langt de fleste tilfælde sker stemmeundladelsen lejlighedsvis - Som tidligere nævnt er der i alle medlemsstaterne langt flere, der deltager i nationale valg end i valg til Europa-Parlamentet. Før vi forsøger at forstå, hvorfor visse vælgere bliver sofavælgere, har vi inddelt de potentielle vælgere i kategorier 6 i forhold til deres valgadfærd ved det seneste nationale valg og valg til Europa-Parlamentet. Lad os se på størrelsesordenen af hver enkelt af disse vælgerkategorier: - Vælgere, der stemmer regelmæssigt: Vælgere, som både har stemt til det seneste parlamentsvalg i deres land, og som ligeledes er gået hen for at stemme til valget til Europa-Parlamentet. De udgør et relativt flertal af de adspurgte på 39 % på EU-niveau. - Vælgere, som kun stemmer ved nationale valg: De stemte ved det seneste parlamentsvalg i deres land, men undlod at stemme ved valget til Europa- Parlamentet. De udgør 33 % i EU Vælgere, som regelmæssigt undlader at stemme: De stemte hverken ved det seneste parlamentsvalg i deres land eller ved valget til Europa- Parlamentet. De udgør næsten en fjerdel (22 %) i EU. - Vælgere, der har stemt ved valget til Europa-Parlamentet: De adskiller sig fra de tre andre kategorier, da de kun har stemt ved det seneste valg til Europa-Parlamentet. De udgør kun 3 % af samtlige respondenter. 6 Vi har kunnet identificere disse kategorier ved at krydse spørgsmålet om rekonstruktion af deltagelsen i valg til Europa-Parlamentet (QK1) med spørgsmålet om rekonstruktion af deltagelsen i det seneste parlamentsvalg (QK9).

21 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget Stemmer ved nationale valg og valg til Europa- Parlamentet Vælgere, der stemmer regelmæssigt Stemmer ved nationale valg, men ikke ved valg til Europa- Parlamentet Vælgere, som kun stemmer ved nationale valg Stemmer hverken ved nationale valg eller valg til Europa-Parlamentet Vælgere, som regelmæssigt undlader at stemme Stemmer ikke ved nationale valg, men ved valg til Europa- Parlamentet Vælgere, der har stemt ved valget til Europa- Parlamentet EU MS før MS fra 2004/2007: % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Ovenstående tabel bekræfter således, at den store forskel i deltagelsen mellem de medlemsstater, som blev medlem af EU i 2004/2007, og de andre medlemsstater ikke skyldes manglende interesse eller modstand mod EU hos de førstnævnte, men en større tilbøjelighed til ikke at deltage i valg, uanset hvilke valg det drejer sig om. 26 % (+3 procentpoint i forhold til 2004) af de adspurgte i de 12 lande, som blev medlem i 2004/2007, indgår i dem, vi kalder "vælgere, der stemmer regelmæssigt", og de udgør 43 % (-1 procentpoint) i de andre 15 medlemsstater. Til gengæld er der forholdsmæssigt flere, som regelmæssigt undlader at stemme, i de medlemsstater, der blev medlem i 2004/2007 end i de 15 andre medlemsstater (33 %, -6 procentpoint i forhold til 19 %, -1 procentpoint). Der er stadig stor forskel mellem valgdeltagelsen i de to grupper medlemsstater, men den er dog blevet mindre. Det ser således ud til, at mens deltagelsen både i nationale valg og valg til Europa-Parlamentet falder fortsat i de 15 lande, der blev medlem før 2004, er tendensen stigende i de 12 øvrige medlemsstater.

22 Afslutningsvis kan man overveje, om det ikke er hensigtsmæssigt navnlig at interessere sig for de 33 % af europæerne, som stemte ved det seneste nationale valg, men som har valgt ikke at stemme ved valget til Europa-Parlamentet. De kan således ikke betragtes som ubetingede sofavælgere, der nærer uvilje mod pligten til at stemme. Stemmeundladelsen er ikke hos dem en systematisk adfærd. De har rent faktisk en stor valgerfaring. Der er tale om vælgere, som er "potentielt mobiliserbare", og EU-institutionerne skal primært rette deres formidlingsindsats mod dem. Man skal fastslå grundene til, at de har valgt ikke at gå til stemmeurnerne. Skyldes det, at de ikke er interesseret i europæiske anliggender? At de er modstandere af EU? At de ønsker at straffe EU-institutionerne? Eller simpelthen at straffe den nationale regering? Det er dette, vi forsøger at vise senere, i afsnittet om årsagerne til stemmeundladelse.

23 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget 1.3 Det afgørende tidspunkt for beslutningen om ikke at stemme - Mere end hver femte sofavælger besluttede sig på valgdagen - For at forstå årsagerne til stemmeundladelsen bedre skal man først og fremmest se nærmere på det tidspunkt, hvor de europæere, som ikke stemte (57 %), besluttede sig til ikke at stemme 7. Drejer det sig om en impulsiv beslutning eller et velovervejet valg, som er planlagt på forhånd? I den forbindelse kan vi skelne mellem tre grupper: - De "ubetingede" sofavælgere: 22 % af de EU-borgere, som undlod at stemme ved valget til Europa-Parlamentet, anfører, at de aldrig stemmer. - "Velovervejede" sofavælgere: 33 % af dem besluttede sig nogle få uger eller måneder før valget. - "Impulsive" sofavælgere: 32 % af sofavælgerne tilhører denne kategori. De besluttede sig først et nogle få dage før valget, ja, endog på selve valgdagen. 7 QK3b Hvornår besluttede du dig for ikke at stemme ved det seneste valg til Europa-Parlamentet?

24 Resultaterne for alle de 27 medlemsstater fremgår af nedenstående tabel. QK3b: Hvornår besluttede du dig for ikke at stemme ved det seneste valg til Europa-Parlamentet? Udgangspunkt: stemmeundl. ved 2009-valget (57 % af samtlige adspurgte) Stemmer aldrig Nogle få måneder eller uger før valget Få dage før valget eller på valgdagen Undladelsesprocent EU-27 22% 33% 32% 57% BE 50% 30% 9% 9.6% BG 14% 41% 30% 61.0% CZ 29% 34% 32% 71.8% DK 14% 29% 42% 40.5% DE 21% 40% 30% 56.7% EE 23% 33% 27% 56.2% IE 23% 28% 20% 41.4% EL 8% 59% 30% 47.4% ES 34% 30% 25% 55.1% FR 12% 29% 40% 59.4% IT 16% 45% 34% 35.0% CY 11% 49% 34% 40.6% LV 21% 38% 34% 46.3% LT 16% 35% 40% 79.0% LU 57% 12% 10% 9.2% HU 20% 46% 27% 63.7% MT 23% 50% 13% 21.2% NL 19% 24% 44% 63.2% AT 19% 41% 31% 54.0% PL 20% 34% 30% 75.5% PT 15% 49% 27% 63.2% RO 6% 35% 43% 72.3% SI 24% 29% 40% 71.6% SK 11% 34% 46% 80.4% FI 22% 33% 39% 61.4% SE 17% 30% 44% 54.5% UK 39% 20% 24% 65.2% En geografisk analyse af resultaterne af dette spørgsmål viser, at beslutningen om ikke at stemme i højere grad er truffet i god tid før valget i de sydeuropæiske lande. Det er i Grækenland (59 %), i Malta (50 %), i Portugal og i Cypern (49 %), at man finder den største andel af sofavælgere, som har besluttet sig til ikke at stemme flere uger, ja, endog flere måneder før valget. De udgør ligeledes en stor andel i Italien (45 %, som besluttede sig nogle få dage før valget), mens Spanien er en undtagelse i den forbindelse (30 %).

25 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget Derimod ser det ud til, at sofavælgerne har besluttet sig kort tid før valget i de fleste lande i Nord- eller Centraleuropa, og særlig i Sverige (44 %), Nederlandene (44 %), Danmark (42 %) og Finland (39 %). Der er en betydelig positiv sammenhæng mellem omfanget af stemmeundladelsen og andelen af sofavælgere, som har besluttet sig nogle få dage før valget (0,69). Dette viser, at de lande, hvor valgdeltagelsen er lavest, ligeledes er de lande, hvor sofavælgerne har besluttet sig kortest tid før valget. Det gælder særlig Slovakiet (stemmeundladelse på 80,4 %; 46 % af sofavælgerne har besluttet sig i sidste øjeblik), Litauen (79 %; 40 %) og Rumænien (72,3 %; 43 %). Det gælder ligeledes i visse lande i EU-15, og særlig Nederlandene (stemmeundladelse på 63,2 %; 44 % af sofavælgerne har besluttet sig i sidste øjeblik). Dette resultat er på sin vis opmuntrende for de kommende valg, fordi det tyder på, at det er muligt at øge valgdeltagelsen i de lande, hvor der er flest sofavælgere. Den store andel af respondenter, som i sidste øjeblik før valget (nogle få dage før eller dagen før) har besluttet ikke at begive sig til stemmeurnerne, har ikke tænkt længe over beslutningen om ikke at stemme. Det drejer sig helt sikkert om en spontan beslutning. De kan sandsynligvis mobiliseres, især da de forstår, hvad valget går ud på og dets betydning. Man bør derfor se nærmere på profilen for disse sofavælgere, der beslutter sig nogle få dage før valget (fordi de ser ud til at være dem, der lettest kan mobiliseres). At tegne et billede af dem kan vise sig at være nyttigt i forsøget på at øge deltagelsen i de kommende valg til Europa-Parlamentet.

26 QK3b: Hvornår besluttede du dig for ikke at stemme ved det seneste valg til Europa-Parlamentet? Udgangspunkt: Besluttet sig Nogle få Få dage før Besluttet sig Besluttet sig Besluttet sofavælgere ved Stemmer nogle få Ved måneder valget eller nogle få uger nogle få dage sig på valget (57 % af aldrig måneder før ikke eller uger før på før valget før valget valgdagen respondenterne) valget valget valgdagen EU-27 22% 18% 15% 16% 16% 13% 33% 32% KØN Mand 23% 19% 14% 16% 15% 13% 33% 31% Kvinde 21% 17% 15% 17% 17% 13% 32% 34% ALDER % 11% 8% 17% 14% 17% 19% 31% % 14% 12% 14% 18% 14% 26% 32% % 20% 18% 16% 18% 10% 38% 34% % 23% 18% 18% 13% 12% 41% 31% UDDANNELSE 15-25% 20% 18% 15% 12% 10% 38% 27% % 19% 14% 16% 16% 12% 33% 32% % 18% 14% 18% 22% 14% 32% 40% Studerende 26% 9% 8% 21% 16% 20% 17% 37% BESKÆFTIGELSE Selvstændig 18% 19% 14% 18% 20% 11% 33% 38% Ledende stilling 9% 15% 15% 18% 28% 15% 30% 46% Andre ansatte 19% 18% 13% 17% 20% 13% 31% 37% Arbejdere 24% 18% 15% 15% 15% 13% 33% 30% Hjemmegående mændkvinder 25% 16% 16% 14% 16% 13% 32% 30% Arbejdsløse 38% 17% 12% 12% 11% 10% 29% 23% Pensionister 15% 23% 18% 18% 13% 13% 41% 31% Studerende 26% 9% 8% 21% 16% 20% 17% 37% STEMTE VED DE NATIONALE VALG Ja 6% 19% 18% 21% 22% 14% 37% 43% Nej 41% 17% 11% 11% 9% 11% 28% 20% Den sociodemografiske analyse af resultaterne gør det ikke muligt at fremhæve betydelige forskelle i forhold til respondenternes køn eller alder, selv om der ser ud til at være flere kvinder og ældre respondenter på år (34 % i de to kategorier), som har besluttet sig for ikke at stemme ved valget til Europa-Parlamentet nogle få dage før valget. Til gengæld gør uddannelsesniveauet og beskæftigelsen to kriterier, som er tæt forbundne en stor forskel. Blandt sofavælgerne er der flere vælgere, som har gennemført en lang

27 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget skoleuddannelse (40 %) eller ledere (46 %), som beslutter sig i sidste øjeblik. Endelig er der ligeledes ret mange af dem, som stemte ved det sidste nationale valg, men som ikke stemte ved valget til Europa-Parlamentet, og mange, som besluttede sig nogle få dage før valget. Vi kan således konstatere, at blandt sofavælgerne er der flest respondenter i de kategorier, som generelt stemmer mest, og som navnlig har stemt mest ved valget til Europa- Parlamentet i 2009, der har besluttet sig nogle få dage før valget til ikke at deltage i den paneuropæiske afstemning den juni Dette resultat er igen opmuntrende, for så vidt som man kan vurdere, at de lettere kan "remobiliseres" ved kommende valg.

28 1.4 Årsagerne til stemmeundladelse - Stemmeundladelsen begrundes primært med manglende tillid til politik generelt - Det er vigtigt at forstå årsagerne til stemmeundladelsen i flere henseender. På den ene side er det et afgørende element i forståelsen af valget, på den anden side kan det vise sig at være nyttigt i forbindelse med de kommende valg, hvor det vil dreje sig om at vende tendensen med den fortsat faldende deltagelse i valg til Europa-Parlamentet. Vi har spurgt sofavælgerne om årsagerne som der kan være flere af, og de kan være personlige, faglige eller ideologiske til at de ikke gik til stemmeurnerne 8. Respondenterne havde mulighed for at give op til tre svar som forklaring på deres beslutning. Årsagerne til stemmeundladelse - Udgangspunkt: Respondenter, der ikke stemte (57 % af respondenterne) Lack of trust in/ dissatisfaction with politics generally 28% Not interested in politics as such Vote has no consequences/ vote does not change anything 17% 17% On holiday/ away from home Too busy/ no time/ work Do not know much about the EU/ EP or the EP elections Rarely or never vote 10% 10% 10% 10% Not interested in European matters 9% Not really satisfied with the European Parliament as an institution 8% Sick/ health problem at the time 7% Lack of public debate/ lack of electoral campaign 6% Involved in a family/ leisure activity 5% Opposed to the EU 4% Registration or voting card problems 3% Did not know there were elections 2% Other (SPONTANEOUS) 6% DK 3% 8 QK4b: Hvad var de væsentligste årsager til, at du ikke stemte ved det seneste valg til Europa-Parlamentet?

29 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget Det er generel mangel på tillid til eller utilfreds med politik, som klart kommer ind på førstepladsen blandt de svar, som sofavælgerne har givet (28 %). På andenpladsen, og ret langt efter, anfører respondenterne, at de ikke er interesseret i politik som sådan, men også, at det ikke fører til noget at stemme (samme procent, nemlig 17 % af svarene). Det kan således konstateres, at ingen af de tre første årsager, der er anført som begrundelse for stemmeundladelsen, direkte vedrører EU og EU-institutionerne. Faktisk anføres mistillid til EU og Parlamentet kun af 10 % af de adspurgte og utilfredshed med sidstnævnte kun af 8 %. Dernæst kommer der en gruppe på tre punkter, hvor det enkelte punkt er anført af 10 % af de 57 % europæere, som ikke begav sig til stemmeurnerne: Det var ikke fysisk muligt at komme til valgstedet, enten på grund af ferie, fordi man ikke havde tid, eller simpelthen, at man kun sjældent eller aldrig stemmer ved valg. De andre punkter anføres af mindre end 10 % af de 57 % europæere, som ikke stemte. Sammenligning mellem medlemsstaterne Der er forskellige årsager, som sofavælgerne anfører som begrundelse for, at de ikke gik til stemmeurnerne: 1. At man ikke er interesseret i eller utilfreds med politik generelt. Det er den årsag, som anføres i de fleste svar, og særlig: - Manglende tillid til eller utilfredshed med politik generelt (28 %). Denne begrundelse er særlig væsentlig i Grækenland (51 %), Bulgarien (45 %), Cypern og Rumænien (44 % i de to tilfælde).

30 - At man mener, at ens stemme ingenting ændrer (17 %): Denne årsag anføres navnlig i Letland (38 %), Østrig (35 %) og Bulgarien (31 %). - Ikke interesseret i politik som sådan (17 %): Der er flest respondenter i Ungarn og Malta (29 % i de to tilfælde) samt i Spanien (26 %), som begrunder deres stemmeundladelse med dette argument. - En generel afvisning af pligten til at stemme (10 %): Denne begrundelse anføres ofte i Slovenien (23 %).

31 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget Denne kløft mellem politik og sofavælgerne måles i denne undersøgelse, denne gang blandt samtlige respondenter: Kun 39 % af europæerne anfører, at de er meget interesseret i politik 9, hvilket er et fald på 7 procentpoint i forhold til Nedenstående kort viser de nationale resultater af begrundelsen "generel mangel på tillid til/utilfredshed med politik", som anføres af 28 % af sofavælgerne. Udgangspunkt: Europæere, der ikke stemte (57 % af respondenterne) 9 QK7.10: For hvert af de følgende udsagn bedes du fortælle mig, om det passer temmelig godt eller temmelig dårligt med din mening eller holdning: Du er meget interesseret i politik. I 2004 lød punktet: Du er meget interesseret i politik og almindelige anliggender.

32 2. Stemmeundladelse af årsager, som direkte vedrører EU. Årsager, som direkte vedrører EU, enten i form af mistillid til institutionerne og deres virksomhed samt manglende interesse, ja, endog modstand anføres ikke så ofte. - Ved ikke meget om EU, Europa-Parlamentet eller valget til Europa- Parlamentet (10 %): Dette anføres af 20 % af de svenske sofavælgere, 17 % af østrigerne og 16 % af franskmændene. - Ikke interesseret i europæiske spørgsmål (9 %): 17 % af de østrigske sofavælgere nævner denne årsag. - Utilfredshed med Europa-Parlamentet (8 %): Denne årsag anføres oftest af de østrigske sofavælgere (24 %) og af de svenske sofavælgere (16 %). - Mangel på offentlig debat/mangel på valgkampagne (6 %): En del europæere, som har valgt ikke at stemme, mener, at valgkampagnen kom for sent i gang. - Modstand mod EU (4 %): Denne årsag anføres kun af få, men andelen er på 13 % i Sverige og 11 % i Østrig. Der kan konstateres en interessant forskel mellem resultaterne for sofavælgerne i Østrig og i Det Forenede Kongerige, der klassificeres som euroskeptikere: Flere østrigere end EUgennemsnittet anfører årsager, som direkte vedrører EU som begrundelse for ikke at stemme, hvorimod briterne først og fremmest anfører generel mistillid til politik samt mere faktuelle årsager, som vil blive beskrevet nærmere i det følgende.

33 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget 3. Stemmeundladelse af personlige grunde: At være på ferie/væk fra hjemmet eller have for travlt (10 % i begge tilfælde), problemer med helbredet (7 %), familiemæssige årsager (5 %) eller problemer med valgkortet (3 %) er en tredje årsag, der anføres af sofavælgerne som forklaring på, at de ikke har kunnet deltage i det seneste valg til Europa-Parlamentet. Disse faktuelle årsager, og således a priori konjunkturrelaterede, har ikke sammenhæng med politik generelt og EU. Der er sikkert ikke stor sandsynlighed for, at sofavælgere, som anfører disse argumenter, vil stemme ved det næste valg til Europa-Parlamentet. Der er ikke tale om manglende interesse for eller modstand mod politik eller europæiske anliggender, men snarere et sammenfald af omstændigheder. I den forbindelse kan man med hensyn til de 10 % sofavælgere, som anfører, at de ikke stemte, fordi de var væk fra hjemmet eller på ferie, spørge sig selv, om valget af datoen for afholdelse af valget til Europa-Parlamentet ikke har en skadelig virkning på deltagelsen. Hvis valget havde fundet sted om efteråret eller i marts, kunne valgdeltagelsen uden tvivl have været større. For de enkelte medlemsstater kan følgende elementer anføres 10 : - Jo større stemmeundladelsen er i et land, jo større er kritikken af sofavælgerne fra det politiske system generelt. Det gælder særlig i Slovenien (37 %), Den Tjekkiske Republik (39 %) og i endnu højere grad i Rumænien (44 %). - Endelig er sofavælgernes utilfredshed med eller mistillid til europæiske spørgsmål særlig udtalt i Sverige, men særlig i Østrig. Således anfører 24 % af østrigerne og 16 % af svenskerne, at de ikke er tilfredse med Europa- Parlamentet som institution. Til sammenligning placerer de britiske sofavælgere sig i den forbindelse på niveau med EU-gennemsnittet (9 % i forhold til 8 % i hele EU). - Endelig kan man spørge sig selv, om det i visse lande er hensigtsmæssigt at stemme på en hverdag i stedet for på en søndag (det er særlig tilfældet i

34 Slovenien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige). I disse lande, som for øvrigt alle har en større stemmeundladelse end EU-gennemsnittet, anføres oftere end i andre lande problemer med at komme hen og stemme. Således anfører 15 % af briterne, 19 % af hollænderne og 20 % af slovakerne, at de ikke har haft tid til at gå hen og stemme, fordi de havde for travlt. Det ser med andre ord ud til, at afholdelsen af valget til Europa-Parlamentet på en hverdag i visse lande har en negativ virkning på valgdeltagelsen. 10 Se alle resultaterne i bilaget til rapporten for at få nærmere oplysninger.

35 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget 1.5 De adspurgtes "politiseringsgrad" - Mere end hver anden føler, at de har et tilhørsforhold til et politisk parti - Som det fremgår, drejer de årsager, de europæere, som ikke stemte ved valget til Europa- Parlamentet, anfører som begrundelse for ikke at stemme, sig først og fremmest om deres manglende generelle interesse, ja, endog en vis mistillid til politik. Analysen af europæernes tilhørsforhold til partierne bekræfter, at der i stigende grad er en kløft mellem europæerne og politik. Mindre end hver anden respondent anfører, at de føler, at de har et tilhørsforhold til et parti (43 % i forhold til 54 %, som siger, at de slet ikke føler, at de har et sådant tilhørsforhold) 11. Sammenligning mellem medlemsstaterne 11 K10: Har du et tæt tilhørsforhold til et af de politiske partier? Ja, meget tæt; ja, noget tæt; nej, ikke specielt tæt; nej, slet ikke.

36 Dette tilhørsforhold til et politisk parti er særlig stærkt i Malta, hvor 78 % af de adspurgte anfører, at de har et "meget tæt" eller "noget tæt" tilhørsforhold til et politisk parti. Denne følelse er ligeledes betydelig i Nederlandene (62 %), Cypern (60 %), Italien og i Sverige (59 % i de to tilfælde). I Luxembourg, Grækenland, Østrig, Belgien og Spanien er det ligeledes 50 % eller flere af respondenterne, som anfører, at de har et tilhørsforhold til et politisk parti. Denne følelse er derimod meget mindre i Det Forenede Kongerige (22 %), Rumænien (26 %) og Polen (31 %). Generelt ser det ud til, at tilhørsforholdet til et politisk parti er mindre tæt i de central- og østeuropæiske lande. Faktisk er støtten til en politisk organisation i Ungarn, Bulgarien, Litauen, Letland, Slovenien, Den Tjekkiske Republik, Polen og Rumænien mindre udtalt end i EU som helhed, hvor 43 % af europæerne støtter en sådan. Sammenligning mellem dem, der stemte, og dem, der ikke stemte Er forbindelsen mellem det politiske tilhørsforhold og deltagelsen i valget til Europa- Parlamentet indlysende? Dette synes logisk og bekræftes i den geografiske analyse: Der kan konstateres en positiv sammenhæng (0,56) mellem graden af deltagelse i valget til Europa-Parlamentet og det angivne tilhørsforhold til et politisk parti trods et par undtagelser såsom Nederlandene, hvor respondenterne giver udtryk for et ideologisk tilhørsforhold til et parti, men ikke har stemt ved valget. Denne forbindelse mellem politisering og deltagelse i valget bekræftes ligeledes direkte af analysen af det partipolitiske tilhørsforhold i henhold til valget til Europa- Parlamentet i juni Selv om et stort flertal af de respondenter, der stemte ved valget til Europa-Parlamentet, anfører, at de har et tilhørsforhold til en politisk organisation (63 % i forhold til 36 %, der anfører det modsatte), er situationen omvendt hos de respondenter, som ikke stemte: Kun en fjerdedel af dem anfører, at de har et tilhørsforhold til en politisk organisation i forhold til 72 %, som ikke har et sådant tilhørsforhold.

37 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget Det styrker hypotesen om, at stemmeundladelsen, som den forekommer ved valg til Europa-Parlamentet eller under et nationalt valg, er forbundet med en lav "politiseringsgrad", ja, endog mistillid til politik. Sociodemografisk analyse Analysen af resultaterne i henhold til den sociodemografiske profil viser, at: - Mænd ser ud til at have et lidt tættere tilhørsforhold til et parti end kvinder. - Politiseringen af de adspurgte følger et spektrum, der stiger i forhold til de adspurgtes alder: 30 % af respondenterne i alderen år anfører, at de har et tilhørsforhold til et politisk parti, hvorimod det gælder 36 % af de årige, 42 % af de årige og 52 % af de adspurgte i alderen 55 år og derover. Dette aspekt bidrager uden tvivl til at forklare, at de unge i høj grad undlader at stemme. - Blandt de respondenter, som har gennemført de længste uddannelser, er der flere, som er politiserede (50 %) end blandt dem, som har gennemført deres uddannelse i alderen fra år (40 %). Tilhørsforholdet til et parti for de europæere, som har afsluttet deres uddannelse tidligst, ligger mellem de to (45 %), men der er måske her tale om en alderseffekt, idet andelen af ældre personer var særlig stor blandt europæere, som var gået ud af skolen, før de fyldte 16 år. - Næsten halvdelen af de respondenter, som anfører, at de har et tilhørsforhold til EU, anfører, at de har et tæt tilhørsforhold til et politisk parti (49 %), og kun en tredjedel føler ikke, at de har et tilhørsforhold til EU (33 %).

38 QK10 Har du et tæt tilhørsforhold til et af de politiske partier? Ja Nej Ved ikke EU-27 43% 54% 3% Køn Mand 45% 52% 3% Kvinde 41% 57% 2% Alder % 68% 2% % 61% 3% % 55% 3% % 46% 2% Alder for afslutning af uddannelse 15-45% 53% 2% % 57% 3% % 48% 2% Studerende 36% 61% 3% Føler et tilhørsforhold til EU Ja 49% 49% 2% Nej 33% 65% 2% Stemte ved det seneste valg til EP Ja 63% 36% 1% Nej 25% 72% 3% De kategorier, som er mest politiseret - de ældre, bedst uddannede, har et tilhørsforhold til EU - er ligeledes dem, som har deltaget mest i det seneste valg. Vi vil nu se på respondenternes uddannelsesniveau.

39 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget 1.6 Informationsniveauet for at stemme - Det er fortsat et mindretal af vælgerne, der mener, at de havde for få informationer til rådighed, men tallet er steget en smule siden det sidste valg til Europa-Parlamentet - Man har kunnet konstatere, at europæernes uddannelsesniveau og politiseringsgrad havde betydning for, om de stemte ved valget den juni Det er sandsynligt, at også deres informationsniveau spiller en rolle i denne forbindelse. I alt mener et absolut flertal af respondenterne (53 %), at de havde alle de nødvendige informationer for at kunne vælge, hvem de ville stemme på ved valget til Europa-Parlamentet. Trods dette globalt set positive resultat skal det imidlertid bemærkes, at antallet af vælgere, der mente, at de var velinformerede, er faldet markant siden valget i 2004, hvor det lå på 59 % (mod 53 % i 2009). 42 % af respondenterne mente derimod ikke, at de havde tilstrækkelig information til at kunne stemme. Dette tal er ikke ubetydeligt, men det er trods alt stadig et mindretal, selv om det er steget i forhold til valget til Europa-Parlamentet i 2004 (42 %, +3 procentpoint). Ved valget i 2004 var der en veritabel informationskløft mellem landene i det gamle Europa med 15 medlemsstater og de 10 nye lande, der var blevet medlem af EU blot et par uger før valget. I 2004 mente 42 % af vælgerne i de 10 nye medlemsstater, at de havde alle de nødvendige informationer for at kunne vælge, hvem de ville stemme på ved valget til Europa-Parlamentet, mod 62 % i de 15 øvrige lande. På fem år er denne holdning steget med 7 procentpoint i de 12 medlemsstater, der er kommet med siden 2004, hvor den nu er den mest fremherskende, mens den er faldet med 8 procentpoint i de 15 øvrige medlemsstater. I denne forbindelse ser det ud til, at forskellen mellem landene i det gamle Europa med 15 medlemsstater og de lande, der er kommet med i EU siden 2004, nu er blevet udlignet.

40 % svar: Ja, temmelig godt Informationsniveauet ved de to seneste valg til Europa-Parlamentet 2004-valget 2009-valget EU MS før MS efter 2004 Forskel 15 MS før MS efter 2004 EU MS før MS efter 2004 Forskel 15 MS før MS efter 2004 Du havde alle de nødvendige informationer for at kunne vælge, hvem du ville stemme på ved det seneste europæiske valg 59 % 62 % 42 % % 54 % 49 % +5 Sammenligning mellem medlemsstaterne Analysen af resultaterne for de enkelte lande påviser en klar sammenhæng mellem valgdeltagelsen og vælgernes følelse af at have haft alle de nødvendige informationer for at kunne stemme 12. Dette understøttes af to ekstreme eksempler. I den ene ende af skalaen anførte 90 % af de maltesiske vælgere, at de havde tilstrækkelig information til rådighed til at kunne stemme, hvilket udmøntede sig i en valgdeltagelse på 78,8 % - den højeste valgdeltagelse i de EU-lande, hvor det ikke er obligatorisk at stemme. På samme tid mente kun 42 % af de polske vælgere, at de havde alle kort på hånden for at kunne stemme ved det europæiske valg i juni 2009 (altså langt under det samlede resultat for hele EU på 53 %), og kun 24,5 % af vælgerne mødte frem på valgstederne (tredjelaveste valgdeltagelse i EU). 12 Sammenhæng på 0,66.

41 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget Valgdeltagelse ved 2009-valget i forhold til informationsniveau Havde alle nødvendige oplysninger for at stemme % Ja, temmelig godt Stemte ved valget til Europa- Parlamentet i 2009 EU % 43,0 % MT 90 % 78,8 % CY 79 % 59,4 % LU 75 % 90,8 % EE 71 % 43,8 % FI 70 % 38,6 % BE 69 % 90,4 % EL 68 % 52,6 % IE 67 % 58,6 % LV 66 % 53,7 % SK 63 % 19,6 % AT 62 % 46,0 % DK 60 % 59,5 % IT 60 % 65,0 % SI 60 % 28,4 % HU 59 % 36,3 % SE 58 % 45,5 % LT 57 % 21,0 % DE 56 % 43,3 % ES 54 % 44,9 % NL 53 % 36,8 % BG 49 % 39,0 % CZ 49 % 28,2 % FR 49 % 40,6 % RO 49 % 27,7 % PT 44 % 36,8 % PL 42 % 24,5 % UK 42 % 34,8 %

42 Sociodemografisk analyse Sammenhængen mellem informationsniveau og valgdeltagelse kan ses direkte i nedenstående tabel. Dem, der mente, at de havde tilstrækkelig information til rådighed, var flittigst ved stemmeurnerne. Dem, der mente, at det ikke var tilfældet, undlod at stemme. Du havde alle de nødvendige informationer for at kunne vælge, hvem du ville stemme på ved det seneste europæiske valg Ja, temmelig godt Nej, temmelig dårligt Ved ikke EU % 42 % 5 % Køn Mand 57 % 38 % 5 % Kvinde 50 % 45 % 5 % Alder % 50 % 6 % % 45 % 6 % % 39 % 4 % % 40 % 5 % Alder for afslutning af uddannelse % 47 % 6 % % 42 % 5 % % 36 % 3 % Tjs étudiant 51 % 43 % 6 % Stemte ved det seneste europæiske valg Ja 69 % 29 % 2 % Nej 37 % 56 % 7 % Er blevet eksponeret for en i-kampagne Ja 63 % 34 % 3 % Nej 35 % 59 % 6 % Den sociodemografiske analyse af resultaterne bekræfter i øvrigt denne konklusion. De kategorier, der havde flest informationer, var også dem med den højeste valgdeltagelse. Det

43 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget drejer sig bl.a. om folk på 40 år og derover, folk med de længste uddannelser, men også dem, der var blevet eksponeret for en kommunikationskampagne, som opfordrede dem til at stemme. Virkningen af denne kampagne, der opfordrede folk til at stemme, vil blive analyseret nærmere i det følgende.

44 2. Eksponering for valget til Europa-Parlamentet Efter at have analyseret stemmeundladelsesfænomenet og forsøgt at forstå grundene til det vil vi i denne anden del se nærmere på europæernes eksponeringsniveau for de kommunikationskampagner, der opfordrede dem til at stemme. Har disse kampagner, europæiske såvel som nationale, påvirket vælgernes valgadfærd? Har de haft en positiv indvirkning på deres beslutning om at stemme? Har det budskab, de europæiske institutioner og medlemsstaterne ville have igennem, båret frugt? Kan man tage ved lære af det med henblik på at forbedre de europæiske institutioners kommunikation i almindelighed og Europa-Parlamentets kommunikation i særdeleshed? 2.1 Erindring om en kampagne, som opfordrede folk til at stemme - God overordnet erindring, som er i meget klar fremgang i forhold til 2004, men ingen egentlig indvirkning på valgdeltagelsen - Mere end to ud af tre europæere (67 %) mindes at have set, hørt eller læst om en kampagne, som opfordrede vælgerne til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet 13. Hvis man sammenligner med situationen i 2004, hvor det stillede spørgsmål var noget anderledes 14, er der tale om en fremgang på 30 procentpoint. 13 Husker du personligt at have set en kampagne, som opfordrede folk til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet? Det kan være i tv, på internettet, plakater, avis eller radio. 14 Har du kendskab til en kampagne eller reklame, som ikke kommer fra et politisk parti, der opfordrer folk til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet? Ja eller nej.

45 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget Sammenligning mellem medlemsstaterne Erindring om en kampagne, som opfordrede folk til at stemme - Deltagelse ved 2009-valget Erindring om en kampagne, som opfordrede folk til at Deltagelse ved 2009-valget stemme EU % 43,0 % MT 89 % 78,8 % SE 86 % 45,5 % SK 82 % 19,6 % EE 80 % 43,8 % DK 79 % 59,5 % HU 79 % 36,3 % CY 78 % 59,4 % NL 78 % 36,8 % ES 76 % 44,9 % CZ 75 % 28,2 % SI 75 % 28,4 % LU 74 % 90,8 % IE 72 % 58,6 % LT 72 % 21,0 % AT 72 % 46,0 % FI 71 % 38,6 % DE 69 % 43,3 % PT 67 % 36,8 % EL 66 % 52,6 % FR 66 % 40,6 % LV 66 % 53,7 % PL 66 % 24,5 % RO 62 % 27,7 % IT 60 % 65,0 % UK 54 % 34,8 % BE 53 % 90,4 % BG 45 % 39,0 % Situationen er imidlertid meget forskellig fra land til land. De maltesiske (89 %, med en høj valgdeltagelse på 78,8 %) og svenske respondenter (86 %; 45,5 %), men også de slovakiske respondenter, som lå sidst med hensyn til valgdeltagelsen (82 %; 19,6 %), havde i meget stor udstrækning set disse kampagner. Man kan således konstatere, at en høj erindringsgrad ikke nødvendigvis er ensbetydende med en høj valgdeltagelse.

46 På samme måde kan man konstatere meget forskellige niveauer for valgdeltagelsen i de lande, hvor erindringsgraden er lavest: Bulgarien (45 % erindring med en valgdeltagelse på 39 %), Det Forenede Kongerige (54 %; 34,7 %) og Italien (60 %; 65 %). Tabellen viser, at erindringsgraden er den samme i de lande, der for nylig er kommet med i EU (i 2004 og 2007), som i de øvrige lande. Ikke desto mindre var valgdeltagelsen langt lavere i de førstnævnte lande end i de sidstnævnte. Sociodemografisk analyse Undersøgelsen af respondenternes sociodemografiske profil påviser visse, men ganske små forskelle. Resultaterne er bedst hos: - Mændene (69 %) mod 64 % hos kvinderne; - De respondenter, der afsluttede deres uddannelse som 20-årige eller senere (73 %), mod 60 % hos dem, der afsluttede deres uddannelse, inden de fyldte 16 år; - De mest politiserede respondenter, som befinder sig til venstre eller højre på den politiske scene (72 % i begge tilfælde), mod 66 % af dem, der befinder sig i midten; - De respondenter, der føler sig som europæiske borgere (74 %), mod 55 % hos dem, der ikke har denne følelse. Denne væsentlige forskel (19 procentpoint) kan uden tvivl henføres til, at de respondenter, der siger, at de føler sig som europæiske borgere, er mere interesserede i europæiske anliggender.

47 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget Overordnet kan det siges, at antallet af respondenter, der stemte, og som kan huske en kampagne, ligger lidt over gennemsnittet: 73 % mod 61 % af dem, der ikke stemte. Deltagelse ved valget til Europa- Parlamentet 2009 EU-27 Stemte Stemte ikke Husker en kampagne, som opfordrede folk til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet 67 % 73 % 61 % Husker ikke en kampagne, som opfordrede folk til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet 30 % 25 % 36 % Ved ikke/intet svar 3 % 2 % 3 % Mens kun en fjerdedel af dem, der stemte ved valget til Europa-Parlamentet, ikke kan huske nogen kampagne, siger over en tredjedel af dem, der ikke stemte, at de ikke kan huske nogen kampagne, som opfordrede folk til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet (36 %). Den sociodemografiske profil for dem, der stemte, blev analyseret i rapportens første del.

48 3. EU-spørgsmåls vægt i valget I denne sidste del af analysen vil vi koncentrere os mere om de europæere, der stemte ved valget til Europa-Parlamentet, dvs. 43 % af samtlige respondenter. Hvornår traf de deres beslutning, og især hvilket tema afgjorde deres valg? Det er de spørgsmål, vi vil forsøge at besvare. Disse elementer kan ligeledes gøre det muligt at forstå grundene til den lave valgdeltagelse. En analyse af de argumenter, vælgerne fremsætter som begrundelse for deres beslutning om at stemme, kan indirekte give os et praj om, hvorfor sofavælgerne ikke mødte frem på valgstederne. 3.1 Beslutningstidspunktet - Et stort flertal af vælgerne stemte, som de altid gør, eller traf deres beslutning i ret god tid før valget - En ud af to af dem, der stemte, stemmer altid på samme måde 15. Vælgerne er som oftest tro mod deres parti eller deres kandidat, og det uanset hvilket valg der er tale om. Lidt over en tredjedel af vælgerne træffer deres beslutning nogle få måneder eller nogle få uger før valget. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, i hvor stor grad valgkampen som oftest indledes i de sidste uger rent faktisk er i stand til at påvirke deres valg. Kun 15 % af valgdeltagerne traf deres beslutning i de sidste dage eller på selve valgdagen. 15 QK3a: Hvornår besluttede du dig for at stemme på det politiske parti eller bevægelse eller den kandidat, du stemte på ved det seneste valg til det europæiske parlament?

49 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget Alle disse resultater er forholdsvis stabile sammenlignet med valget til Europa-Parlamentet i Man kan blot bemærke, at andelen af trofaste vælgere, som altid stemmer på samme måde, er faldet mærkbart (-2 procentpoint), og at andelen af dem, der vælger deres kandidat i ret god tid før valget (nogle få uger eller nogle få måneder før valgdagen) er steget og nu ligger på 34 % (+6 procentpoint). På samme tid er antallet af respondenter, der traf deres beslutning i sidste øjeblik, lidt lavere end i 2004 (15 %, -4 procentpoint).

50 Sammenligning mellem medlemsstaterne QK3a: Hvornår besluttede du dig for at stemme på det politiske parti eller bevægelse eller den kandidat, du stemte på ved det seneste valg til det europæiske parlament? Udgangspunkt: Dem, der stemte ved 2009-valget (43 % af respondenterne) Sådan har jeg altid stemt For nogle få måneder eller uger siden For nogle dage siden eller på valgdagen % stemte EU % 34 % 15 % 43,0 % LV 17 % 51 % 32 % 53,7 % FR 41 % 28 % 30 % 40,6 % SE 26 % 46 % 27 % 45,5 % NL 40 % 34 % 26 % 36,8 % DK 40 % 34 % 25 % 59,5 % FI 38 % 37 % 25 % 38,6 % CZ 50 % 28 % 22 % 28,2 % UK 41 % 36 % 22 % 34,8 % LT 50 % 31 % 19 % 21,0 % BE 53 % 29 % 18 % 90,4 % EE 40 % 41 % 18 % 43,8 % AT 49 % 33 % 18 % 46,0 % SI 54 % 28 % 18 % 28,4 % RO 48 % 33 % 17 % 27,7 % LU 42 % 41 % 16 % 90,8 % SK 50 % 34 % 16 % 19,6 % IE 41 % 46 % 13 % 58,6 % EL 63 % 24 % 13 % 52,6 % DE 51 % 36 % 12 % 43,3 % MT 66 % 22 % 12 % 78,8 % CY 76 % 13 % 11 % 59,4 % BG 46 % 42 % 11 % 39,0 % ES 60 % 28 % 11 % 44,9 % PL 49 % 36 % 10 % 24,5 % PT 58 % 32 % 8 % 36,8 % IT 58 % 35 % 6 % 65,0 % HU 54 % 41 % 5 % 36,3 % Denne tabel viser, at der i år i modsætning til 2004 er meget få forskelle mellem de 12 medlemsstater, der har deltaget i valgene til Europa-Parlamentet siden 2004, og de øvrige lande. Den landespecifikke analyse af resultaterne påviser ganske klare forskelle i valgadfærden. Næsten en ud af tre vælgere besluttede sig først nogle få dage før valget eller på selve valgdagen i Letland (32 %), Frankrig (30 %), Sverige (27 %) og Nederlandene (26 %).

51 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget På samme tid er andelen af "trofaste vælgere", som siger, at de har stemt, som de altid gør, mindre i disse lande. Det er især tilfældet i Letland, hvor kun 17 % oplyste, at de altid stemmer på samme måde. Generelt synes der at være en opsplitning mellem nord og syd med hensyn til beslutningstidspunktet. Indbyggerne i de sydlige medlemsstater træffer oftere deres beslutning på forhånd uanset om de altid stemmer på samme måde eller træffer deres beslutning flere uger eller måneder før valget mens indbyggerne i nord er mindre beslutsomme og synes at tøve mere indtil sidste øjeblik. Blandt grækerne (13 %), malteserne (12 %), cyprioterne og spanierne (11 % i begge tilfælde), portugiserne (8 %) og italienerne (6 %) er der således færre vælgere end gennemsnittet i Europa (15 %), der traf deres beslutning i de sidste dage eller på den sidste dag før valget. Derimod traf en fjerdedel eller derover af letterne, svenskerne, hollænderne, danskerne og finnerne deres beslutning i de sidste dage eller på selve valgdagen. Vi har tidligere set, at i de lande, hvor antallet af sofavælgere er stort, har disse ganske ofte truffet deres beslutning om ikke at stemme i de sidste dage forud for valget. Derimod kan man her konstatere, at der stort set aldrig er nogen sammenhæng mellem beslutningstidspunktet og valgdeltagelsen. I de lande, hvor vælgerne beslutter sig lang tid i forvejen, stemmer man således ikke oftere end i de øvrige lande 16. Sociodemografisk analyse På det sociodemografiske plan skal det bemærkes, at det især var de unge vælgere, der besluttede sig i sidste øjeblik, i forhold til den øvrige del af befolkningen (25 % af vælgerne på år 17, 17 % af vælgerne på år og 12 % af vælgerne på 55 år og derover). Da deres valgerfaring er begrænset, synes de at tøve længere, inden de træffer deres valg. 16 Sammenhæng mellem valgdeltagelsen og det, at man besluttede, hvem man ville stemme på, lang tid i forvejen (enten fordi man altid stemmer på samme måde, eller fordi man besluttede sig flere uger eller måneder i forvejen): 0, år og derover i Østrig.

52 3.2 Årsager til at stemme - Stemmeafgivelsen begrundes først og fremmest med, at det er en borgerpligt - Som vi har set tidligere, figurerer de årsager, der direkte har noget at gøre med EU, ikke øverst i hierarkiet over de motiver, som dem, der undlader at stemme, begrunder deres valg med. De vælgere, der deltog i valget til Europa-Parlamentet, gjorde det først og fremmest for at opfylde deres borgerpligt, forud for de rent politiske og europæiske motiver. 47 % af dem, der stemte, altså knap halvdelen, forklarer, at de stemte, fordi det er en borgerpligt, mens 40 % svarer, at de altid stemmer 18. Længere nede på listen, langt bagefter, siger lidt under en fjerdedel af stemmeafgiverne, at de stemte for at støtte det politiske parti, som de føler sig tættest på (24 %). De øvrige årsager nævnes af under 20 % af stemmeafgiverne. Sammenligning mellem medlemsstaterne Årsagerne til at stemme kan inddeles i flere temaer: 1. "Borgerstemmen" Det er det tema, de fleste af stemmeafgivernes svar vedrører: - 47 % af stemmeafgiverne forklarer, at de stemte af borgerpligt. Cyprioterne for hvem det er obligatorisk at stemme (78 %), malteserne (74 %), rumænerne (73 %) og svenskerne (71 %) var dem, der hyppigst sagde, at de stemte for at opfylde deres borgerpligt. Det var i langt mindre grad tilfældet i Ungarn (30 %) og Tjekkiet (29 %) % af dem, der stemte, siger i øvrigt, at de stemte, fordi de altid stemmer. Det er især tilfældet i Finland (59 %) og Danmark (54 %). I Luxembourg, hvor det er obligatorisk at stemme, var dette det mindst hyppige svar (19 %). 18 QK4d: Hvad er de væsentligste årsager til, at du besluttede dig for at stemme ved valget til det europæiske parlament?

53 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget Udgangspunkt: De europæere, der stemte (43 % af respondenterne) 2. Støttestemmen Nogle europæere mener, at det at stemme er en måde at støtte deres foretrukne politiske parti eller - i mindre grad - deres regering på % af europæerne stemte ved valget til Europa-Parlamentet for at støtte et politisk parti. Denne støttestemme er særlig udtalt i Bulgarien (45 %), Cypern (42 %) og Slovakiet (41 %), altså i lande, hvor valgdeltagelsen var ekstremt forskellig.

54 - 9 % af dem, der stemte, gjorde det for at støtte deres regering. Udgangspunkt: De europæere, der stemte (43 % af respondenterne)

55 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget 3. Den europæiske stemme Den første årsag, der direkte har noget at gøre med europæiske anliggender, nemlig at man kan ændre på tingene ved at stemme, kommer først ind på en fjerdeplads i hierarkiet med 19 %. Den er ellers særdeles vigtig, især da den er en af de vigtigste akser i de kommunikationskampagner, der opfordrede europæerne til at gå til valgurnerne 19. De europæiske politikker har direkte indflydelse på borgernes liv, og borgerne kan ved at stemme påvirke de politiske valg i Europa-Parlamentet. - Som den første af disse "europæiske" årsager mener 19 % således, at de kan ændre på tingene ved at stemme ved valget til Europa-Parlamentet. Denne opfattelse er særdeles fremherskende i Sverige, hvor den endda er den andenhyppigst anførte årsag. - Dernæst har 16 % af europæerne stemt, fordi de er "EU-tilhængere". Det drejer sig således om en "støttestemme". Det skal understreges, at de rumænske og slovakiske vælgere, blandt hvilke valgdeltagelsen var lav, var dem, der hyppigst fremførte dette argument (27 % i begge lande) % af vælgerne siger, at de blev motiveret til at stemme, fordi de føler sig "som europæere". Der er lidt flere af disse vælgere i de lande, der stiftede Unionen, herunder Luxembourg (24 %), Tyskland og Frankrig (med hver 23 %) og Nederlandene (18 %). - Endelig nævnes de øvrige europæiske årsager af mindre vælgergrupper. 6 % sagde, at de stemte, fordi EU "spiller en vigtig rolle i deres hverdag", 5 % stemte, fordi de er "meget interesserede i europæiske anliggender", og 5 % pga. "den information, de fik under valgkampen". 19 Kampagnen "Brug din stemme til Europa-Parlamentsvalget den 7. juni".

56 4. Utilfredshedsstemmen Analysen af resultaterne viser, at utilfredshedsstemmen, uanset dens former, kun var marginal ved dette europæiske valg. Den kan være udtryk for flere forskellige holdninger: - Den kan skyldes generel utilfredshed. I modsætning til det, der skete i forbindelse med forkastelsen af forfatningstraktaten under folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene 20 og Lissabontraktaten i Irland 21, afgav kun 11 % af stemmeafgiverne en utilfredshedsstemme, og der var store forskelle fra land til land. Denne utilfredshed var på 28 % i Ungarn og 22 % i Det Forenede Kongerige. - Den kan have til formål at straffe regeringen. Kun 5 % af stemmerne blev afgivet med dette formål, men der var store forskelle. Tallet lå således på 19 % i Grækenland, 12 % i Ungarn og 11 % i Frankrig, mens det kun lå på 1 % i Sverige og Slovenien og 2 % i Rumænien. - Den kan have til formål at straffe EU. Det gjorde kun 2 % på europæisk plan. 20 Om forfatningstraktaten i Om Lissabontraktaten i 2008.

57 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget QK4d What are the main reasons why you decided to go to vote on the European elections? (ROTATION - MAX. 3 ANSWERS) This is your duty as citizen You always vote Base: Europeans who did vote (43% of total sample) To support the political party you feel close to You can make things change in voting on the European elections You are in favour of the EU You feel European/ citizen of the EU To express your disagreement To support your Government The EU plays an important role in your everyday life EU27 47% 40% 24% 19% 16% 13% 11% 9% 6% BE 37% 31% 24% 10% 11% 13% 6% 7% 6% BG 63% 43% 45% 18% 23% 10% 3% 6% 3% CZ 29% 48% 23% 17% 12% 15% 16% 7% 5% DK 64% 59% 21% 24% 14% 17% 11% 6% 9% DE 40% 42% 34% 23% 26% 23% 7% 10% 7% EE 55% 46% 18% 13% 10% 15% 9% 10% 3% IE 68% 47% 19% 19% 20% 5% 14% 8% 8% EL 60% 29% 31% 13% 7% 8% 19% 13% 6% ES 57% 27% 17% 21% 19% 6% 11% 12% 6% FR 65% 44% 18% 20% 17% 23% 14% 8% 4% IT 35% 39% 22% 19% 13% 10% 7% 10% 8% CY 78% 53% 42% 17% 11% 5% 8% 13% 10% LV 61% 34% 20% 15% 6% 8% 20% 6% 2% LT 62% 51% 23% 12% 7% 10% 3% 10% 3% LU 60% 19% 17% 21% 18% 24% 8% 8% 9% HU 30% 44% 30% 23% 11% 9% 28% 6% 5% MT 74% 34% 36% 22% 23% 11% 11% 9% 10% NL 43% 49% 31% 22% 25% 18% 11% 6% 6% AT 35% 30% 31% 26% 16% 16% 18% 14% 7% PL 44% 34% 14% 10% 7% 13% 3% 6% 3% PT 43% 43% 10% 15% 6% 6% 6% 4% 5% RO 73% 33% 31% 18% 27% 7% 4% 4% 8% SI 63% 47% 26% 15% 9% 11% 10% 11% 5% SK 63% 34% 41% 22% 27% 13% 7% 9% 6% FI 54% 54% 20% 18% 11% 16% 6% 9% 5% SE 71% 39% 29% 42% 15% 14% 9% 5% 5% UK 41% 51% 21% 12% 7% 4% 22% 8% 4%

58 Sociodemografisk analyse Generelt påviser analysen af årsagerne til at stemme i forhold til respondenternes sociodemografiske profil få væsentlige forskelle. Enkelte af dem skal dog fremhæves, navnlig forskellene alt efter respondenternes alder, uddannelsesniveau og selvfølgelig deres holdning til Unionen. Der bemærkes kun få forskelle vedrørende punktet borgerpligt, og den "systematiske" stemme fremføres i højere grad af de ældre, dvs. dem, der har større valgerfaring - 43 % - end af de yngre vælgere (28 % blandt de årige). Følelsen af, at man kan ændre på tingene ved at stemme, er en smule mere fremherskende blandt de mest uddannede vælgere (21 % af dem, der afsluttede deres uddannelse som 20-årige eller derefter, mod 16 % af dem, der gik ud af skolen, inden de fyldte 16 år). Det er ligeledes interessant at bemærke, at denne årsag nævnes en smule oftere af de vælgere, der kan huske kampagnen, som opfordrede folk til at stemme. Dette kunne være tegn på, at kommunikationstiltagene trods alt har haft en virkning, selv om den er begrænset. Endelig kan det oplyses, at 18 % af dem, der stemte, og som ikke føler sig som EU-borgere, stemte for at give udtryk for deres utilfredshed (det gjaldt som tidligere nævnt 11 % af stemmeafgiverne).

59 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget 3.3 De vigtigste spørgsmål, som har haft betydning for vælgernes valg - Den økonomiske krise og arbejdsløsheden var afgørende for vælgernes valg - Det kommer ikke som nogen overraskelse, at den økonomiske krise har haft enorm indflydelse på det europæiske valg, hvilket bekræfter de forskellige undersøgelser før valget 1. Da de blev bedt om at nævne de problemstillinger, der fik dem til at stemme 2, nævnte vælgerne som det første, langt foran de øvrige punkter, de økonomiske problemer (41 %) og arbejdsløsheden (37 %). Temaerne vedrørende de europæiske institutioners kompetencer (19 %) og de sociale og samfundsmæssige aspekter var langt bagefter. Det er i øvrigt interessant at bemærke, at et forholdsvis stort antal vælgere har placeret de forskellige europæiske spørgsmål umiddelbart efter de økonomiske. EU s rolle på den internationale scene (22 %) kommer således før usikkerhed (18 %), indvandring (16 %) og kampen mod klimaforandringer (16 %). Sammenligning af landegrupper Mens der kun var meget små forskelle mellem de 15 lande, der har deltaget i valgene til Europa- Parlamentet før 2004, og de 12, der kun har deltaget i dem siden 2004/2007, med hensyn til årsagerne til at stemme, er de ganske store med hensyn til, hvilke spørgsmål der har haft betydning for vælgernes valg. Økonomisk vækst (52 % i de 12 nye medlemsstater mod 39 % i de 15 øvrige medlemsstater), de fremtidige pensioner (36 % mod 19 %) og landbrug (23 % mod 9 %) har spillet en vigtig rolle for vælgerne i de nyeste medlemsstater. Til gengæld er EU s magt og kompetencer (20 % mod 13 %), indvandring (18 % i EU-15, 6 % i de 12 nyeste medlemsstater) og kampen mod klimaforandringer (17 % mod 11 %) temaer, som i højere grad har haft betydning for valgdeltagelsen hos vælgerne i de 15 lande, der har afholdt valg til Europa-Parlamentet før Arbejdsløsheden har til gengæld haft lige stor betydning i de to landegrupper (38 % i de 12 nye medlemsstater, 37 % i de 15 øvrige). 1 Den særlige Eurobarometerundersøgelse "The 2009 EP elections", offentliggjort i april Den særlige Eurobarometerundersøgelse "The 2009 European elections: expectations of the Europeans": 2 QK5T: Hvilke problemstillinger får dig til at stemme ved Europavalget?

60 QK5T: Hvilke problemstillinger får dig til at stemme ved Europavalget? Først? Er der andre? Udgangspunkt: De europæere, der stemte (43 % af respondenterne) Forskel 15 MS før EU MS før MS efter MS efter 2004 Økonomisk vækst 41 % 39 % 52 % +13 Arbejdsløshed 37 % 37 % 38 % +1 EU's rolle på den internationale scene 22 % 23 % 18 % -5 De fremtidige pensioner 22 % 19 % 36 % +17 De europæiske institutioners magt og kompetencer 19 % 20 % 13 % -7 Usikkerhed 18 % 18 % 19 % +1 Inflation og købekraft 18 % 18 % 20 % +2 Kampen mod klimaforandringer 16 % 18 % 6 % -12 Indvandring 16 % 17 % 11 % -6 Europæiske værdier og identitet 16 % 16 % 14 % -2 Energi 13 % 12 % 17 % +5 Den fælles mønt, euroen 12 % 12 % 14 % +2 Terrorisme 11 % 12 % 8 % -4 Landbrug 11 % 9 % 23 % +14

61 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget Sammenligning mellem medlemsstaterne Lad os analysere resultaterne for de enkelte lande nærmere og klassificere spørgsmålene i tre overordnede temaer: de økonomiske, de europæiske og de sociale og samfundsmæssige spørgsmål. 1. De økonomiske temaer: - Vækst nævnes naturligvis hyppigere i de lande, der er hårdest ramt af den økonomiske krise. Dette kriterium finder man således øverst på skalaen i Bulgarien (63 %), Irland (62 %), Ungarn (59 %) og Letland (57 %). I den anden ende af skalaen nævnes kriteriet noget mindre af briterne (23 %), franskmændene (29 %) samt finnerne og hollænderne (begge 31 %). - Man har set, at arbejdsløsheden nævnes med samme hyppighed af vælgerne i de nye tiltrædelseslande og af vælgerne i de gamle unionsmedlemsstater. Man kan imidlertid konstatere enkelte væsentlige forskelle mellem landene: I Spanien, hvor beskæftigelsen er hårdt ramt af krisen, nævner næsten to tredjedele af vælgerne arbejdsløsheden (65 %). Det samme er tilfældet for 64 % af de irske og 60 % af de græske vælgere. Til gengæld skiller hollænderne sig ud i denne forbindelse: Kun 11 % af vælgerne nævner dette punkt. - Inflationen fuldstændiggør denne trefløjede samling økonomiske problemstillinger med 18 %.

62 Udgangspunkt: De europæere, der stemte (43 % af respondenterne)